Et synligt, attraktivt og åbent Danmark

Et synligt, attraktivt og åbent Danmark

Et synligt, attraktivt og åbent Danmark Dansk turisme har de seneste år tabt markedsandele til landene omkring os. Der er behov for en ambitiøs og langsigtet indsats, hvis danske turistvirksomheder igen skal vinde markedsandele fra deres udenlandske konkurrenter. I Nordeuropa forventes den internationale turisme at vokse med 1,8 pct. om året frem mod 2030. Skal Danmark vinde de tabte markedsandele tilbage, skal den årlige vækst i udenlandske turister til Danmark være mindst 2,5 pct. om året. En vækst på 2,5 pct. vil resultere i 15.000 arbejdspladser og 19 mia. kr. i øget eksport på baggrund af de udenlandske turisters forbrug i Danmark. Turismen er dermed et betydeligt eksporterhverv, og betydningen af turisterne rækker langt ud over de rene turist-virksomheder. Turisme skaber beskæftigelse inden for transport-, service- og handelsvirksomheder. Der er derfor behov for en samlet national turismestrategi, der ser på hele værdikæden, der går på tværs af de enkelte ministeriers ressort, og styrker samspillet mellem det lokale og nationale niveau. Tidligere var turismepolitik mere eller mindre et spørgsmål om markedsføring. En moderne turismepolitik skal derimod også indeholde bud på, hvordan man sikrer flyforbindelser, højner uddannelsesniveauet og inddrager kulturlivet for at understøtte turisterhvervet. Skal Danmark have del i væksten i de kommende år, er der behov for en flerstrenget indsats: Det skal være attraktivt at holde ferie i Danmark. Danmark skal være åbent og tilgængeligt for alle. Danmark skal være synlig som destination. Målet er klart. Vi skal øge antallet af turister, vi skal have dem til at blive i længere tid, og vi skal få dem til at lægge flere penge, mens de er her.

Indhold 6 Danmark skal have del i væksten 10 Et attraktivt Danmark 12 Faldende produktivitet presser erhvervet 13 Investeringer og innovation skal fremmes 13 Grænseløs turisme kræver samarbejde 16 Et åbent og tilgængeligt Danmark 16 Behov for en stærk luftfart 17 National strategi for krydstogtturisme 17 Højhastighedstog mellem knudepunkter 17 Styrk de interne forbindelser 18 Behov for moderne visumregler 20 Et synligt Danmark

danmark skal have del i væksten Den internationale turisme har lagt krisen bag sig. Men de udenlandske turister går udenom Danmark. Overordnet set er den globale turisme inde i en positiv udvikling. Efter et tilbageslag på fire pct. i 2009, som følge af den finansielle krise, steg antallet af turister med næsten 7 pct. i 2010, hvilket bragte antallet af turister, der rejste udenlands, op på 940 mio. i 2010. Verdensturisme organisationen UNWTO forventer en årlig stigning i den internationale turisme på 3,3 pct. på verdensplan i perioden 2010 2030, men med betydelige regionale forskelle. Omkring 60 mio. udenlandske turister rejser hvert år til Nordeuropa, og 4 et synligt, attraktivt og åbent danmark

Udenlandske turister i Nordeuropa Mio. 100 80 60 40 Note: Opgørelsen dækker over både ferie og erhvervsturisme. Nordeuropa dækker Danmark, Finland, Irland, Island, Norge, Storbritannien og Sverige. 20 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 Kilde: UNWTO UNWTO forventer en gennemsnitlig årlig vækst på 1,8 pct. frem mod 2030. Men vi risikerer, at væksten går uden om Danmark, hvilket vil koste penge og dermed arbejdspladser i turisterhvervet. Siden 2000 har Danmark tabt markedsandele til samtlige af vores nabolande. Danmark ligger i dag således betydeligt under niveauet fra 2000. Kun Norge har klaret sig næsten lige så ringe som Danmark. Danmarks markedsandel af udenlandske turister i Nordeuropa er faldet fra omkring 20 pct., og har de sidste par år stabiliseret sig på lige omkring 15 pct. Skal Danmark i de kommende år vinde de tabte markedsandele tilbage, skal den danske vækst i antallet af udenlandske turister overstige UNWTO s prognose med 0,7 procentpoint frem mod 2030 altså en samlet årlig vækst på mindst 2,5 pct. En stigning i den udenlandske turisme på 2,5 pct. frem mod 2030 vil styrke den danske eksport med 19 mia. kr. Hvis vi, samtidig antager, at den indenlandske turisme vil stige med en pct., så vil den øgede turisme på kort sigt kunne skabe beskæftigelse svarende til knap 15.000 årsværk. Skal gevinsten indløses, er der dog behov for en styrket indsats. Danmark har tabt markedsandele et synligt, attraktivt og åbent danmark 5

Udviklingen i udenlandske turister Indeks (2000 = 100) 150 120 90 Tyskland Sverige Finland Holland Norge Danmark Note: Tallene fra Sverige i 2008 og 2011 er estimeret på baggrund af antallet af overnatninger på hoteller. 60 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: TourMis og DI-beregninger DI foreslår: En samlet national turismestrategi, der går på tværs af ressortområder. Strategien skal eksempelvis også inddrage infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse og kultur. Ligesom strategien skal dække både det kommunale og nationale niveau. Danmark bør melde sig ind i FN s turismeorganisation (UNWTO), og derigennem få adgang til viden om de nyeste trends, forskning og netværk. UNWTO arbejder blandt andet for en liberalisering og modernisering af visum-reglerne på verdensplan. Senest har Norge og Letland meldt sig ind i UNWTO i henholdsvis 2008 og 2005. Turisme skaber vækst og omsætning i hele landet Turisterhvervet står for en betydelig del af beskæftigelsen i både Øst- og Vestdanmark. Knap 108.600 personer er beskæftiget, direkte eller indirekte grundet turisme, og en væsentlig del af denne beskæftigelse ligger i de kystnære områder. Turisterhvervet er derved med til at understøtte udviklingen i en række yderområder. Fordelt på regionerne skabte turismen i 2010: > > Region Nordjylland 14.000 årsværk > > Region Midtjylland 19.400 årsværk > > Region Syddanmark 25.000 årsværk > > Region Hovedstaden 39.400 årsværk > > Region Sjælland 11.000 årsværk Turisterhvervet er Danmarks sjettestørste eksporterhverv, således står de udenlandske turister for en omsætning på 30 mia. kr. Samlet omsætter turisterhvervet for 75 mia. kr. 6 et synligt, attraktivt og åbent danmark

et synligt, attraktivt og åbent danmark 7

et attraktivt Danmark Danmark skal være en attraktiv destination, hvor forholdet mellem pris og kvalitet er konkurrencedygtigt i forhold til vores nabolande. I World Economic Forum s The Travel & Tourism Competitiveness Report fra 2011 indtager Danmark en bundplacering i forhold til prisniveauet ikke bare på europæisk plan, men på verdensplan. Prisen for fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, ligesom et hotelophold og restaurantbesøg er blandt de højeste i Europa. En væsentlig årsag til dette er det høje danske afgiftsniveau. Der er derfor behov for at sænke afgiftstrykket, og derigennem styrke erhvervets konkurrenceevne. Forlystelsesparker bør i den forbindelse ligesom resten af erhvervslivet fritages for el-afgiften på strøm til produktion. 8 et synligt, attraktivt og åbent danmark

Højt dansk prisniveau påvirker turismen Fritid og kultur Prisindeks 170 150 130 Norge Danmark Sverige Tyskland 110 Note: EU27 = 100 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Eurostat et synligt, attraktivt og åbent danmark 9

Højt dansk prisniveau påvirker turismen Restauranter og hoteller Prisindeks 190 170 150 130 110 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Norge Danmark Sverige Tyskland Note: EU27 = 100 Kilde: Eurostat Afgiftssænkninger gør det dog ikke alene. Det høje prisniveau betyder, at der er behov for at styrke innovationen og produktiviteten i sektoren. Der er behov for en indsats på flere områder, så dansk turisme kan tilbyde et produkt af en høj kvalitet til en attraktiv pris. Faldende produktivitet presser erhvervet Siden starten af 90 erne har turisterhvervet oplevet en negativ produktivitetsvækst både samlet set, men også inden for de enkelte brancher. Siden 1991 har den gennemsnitlige vækst i produktiviteten været minus 3 pct. Der er behov for at knække denne nedadgående kurve, så danske virksomheder igen kan vinde markedsandele. For at styrke produktiviteten er der behov for at styrke samarbejdet på tværs af værdikæden samt styrke investerin- Innovation og produktivitetsforbedringer skal løfte erhvervet Faldende produktivitet i turisme-erhvervet Gennemsnitlig årlig vækst Pct. 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 Note: Følgende brancher indgår: Luftfart, hoteller og restauranter, rejsebureauer samt forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter. Grundet manglende data i 2010 er produktiviteten for forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter estimeret på baggrund af den overordende branchegruppe sport, forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter. -4-5 1971 1975 1976 1980 1981 1985 1986 1990 1991 1995 1996 2000 2001 2005 2006 2010 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 10 et synligt, attraktivt og åbent danmark

gerne og innovationen. Det skal være attraktivt at investere i dansk turisme, og her spiller det høje afgifts- og skattetryk ind. Samlet set er turisterhvervet mindre innovativt end resten af erhvervslivet, således har kun en tredjedel af virksomhederne indenfor turisterhvervet i perioden 2009 2010 introduceret et nyt eller væsentligt forbedrede produkt, produktionsproces, organisatorisk metode eller markedsføringstiltag. Der er dog betydelige forskelle inden for de enkelte brancher. Over halvdelen af forlystelsesparkerne har introduceret nye produkter og eller serviceydelser, mens knap halvdelen af rejsebureauerne og rejsearrangørerne har introduceret nye markedsføringstiltag eller indført nye organisatoriske principper. DI s analyser viser, at mange virksomheder stadig oplever finansieringen som meget vanskelig, der er derfor fortsat behov for politisk fokus på situationen, og at politikerne afsøger alle muligheder for at forbedre finansieringsklimaet for virksomhederne. En måde at styrke innovationen og produktiviteten i turisterhvervet er gennem det offentlige turismefremme. Det offentlige (kommuner, regioner og staten) bruger over en 0,5 mia. kr. på turismefremme. De offentlige turismefremmemidler skal i højere grad være med til at understøtte innovationen og produktiviteten i erhvervet. Der bør blandt andet udvikles servicekoncepter, som kan være med til at forlænge højsæsonen for erhvervet. Investeringer og innovation skal fremmes Turisterhvervet er i høj grad præget af mange mindre og mellemstore virksomheder, og ligesom resten af erhvervslivet har de gennem de seneste år haft problemer med at skaffe den nødvendige kapital til at finansiere videreudviklingen af deres forretning. Grænseløs turisme kræver samarbejde Turismesektoren er kendetegnet ved mange mindre aktører, både private og offentlige, som enkeltvis kan have svært ved at tiltrække turister gennem destinationsudvikling og markedsføring. Samtidig er turismen grænseløs. Den rækker udover både nationale, regionale og kommunale grænser. Få innovative turistvirksomheder Innovationsaktive virksomheder Pct. 50 40 Turisterhvervet Øvrige erhverv 30 Note: Gennemsnit for årene 2009 2010 Kilde: Danmarks Statistik særkørsel 20 10 0 Produkt- og/eller procesinnovativ Markedsførings- og/eller organisatorisk innovativ Innovative i alt et synligt, attraktivt og åbent danmark 11

Turisterhvervet har relativt flere ufaglærte Pct. 60 50 40 30 20 Turisterhvervet Samlet beskæftigelse Note: Beskæftigelsen i turismen fordelt på discokoder og uddannelse 10 0 Ufaglært Faglært Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Det er vigtigt, at den offentlige turismefremme tager hånd om disse udfordringer. Om end kommunalreformen har løst nogle af udfordringerne i forhold til den offentlige turismefremme, så er der stadig udfordringer i forhold til at sikre den nødvendige koordination og kritisk masse i de offentlige initiativer. Virksomhedernes muligheder i den globale konkurrence afhænger blandt andet af de lokale rammevilkår, som kommunerne er med til at fastlægge. Dermed har kommunernes attitude over for turisterhvervet og turisterne i høj grad betydning for virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde turisterne. Et vigtigt element i forhold til at øge innovationen og produktiviteten i turisterhvervet er en styrkelse af kompetence- og uddannelsesniveauet ikke mindst i forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Derfor hilser DI det også velkommen, at erhvervsakademierne er gået sammen om et nationalt videncenter for turisme og oplevelsesøkonomi. Endelig kan man med fordel styrke kendskabet til både akademikerkampagnen og videnpilotordningen for derigennem at øge antallet af højtuddannede ude i de mindre og mellemstore virksomheder. Undersøgelser af videnpilotordningen viser, at ansættelsen af akademikerne skaber merværdi i de mindre og mellemstore virksomheder. En betydelig udfordring for turisterhvervet er, at arbejdet er sæsonbetonet, og dermed har erhvervet en høj andel af sæsonarbejdere, som hvert år skal læres op. Der er behov for at se på, hvordan man kan højne kompetenceniveauet og derigennem styrke innovationen og produktiviteten. Der er i den forbindelse behov for at styrke forskningen og viden om turisterhvervet, herunder et styrket samarbejde både nationalt og internationalt imellem forskere, og mellem forskere og turisterhvervet. 12 et synligt, attraktivt og åbent danmark

DI foreslår Forlystelsesparker skal ligesom resten af erhvervslivet fritages for elafgiften på strøm til produktion. Der skal være fuld momsrefusion for virksomheders køb af hotel- og restaurationsydelse. Styrket samarbejde og koordination i forhold til den offentlige turismefremme på lokalt, regionalt og nationalt niveau. De offentlige turismefremmemidler bør i højere grad målrettes initiativer, som fremmer produktiviteten og innovationen i den private sektor. LAG-midlerne under EU s landdistriktsprogram skal i endnu højere grad tænkes ind i udviklingen af turisterhvervet. Kommunerne bør, hvor det er relevant gå sammen i tvær-kommunale turismeselskaber. Kommunerne bør styrke det strategiske samarbejde i regi af de kommunale kontaktråd. Kommunerne bør integrere turisme-indsatsen i den generelle erhvervspolitik. De skærpede kapitalkrav til bankerne skal indfases i et tempo, så de i forvejen trængte virksomheder ikke presses yderligere. Regeringen skal løbende følge udviklingen og sikre, at Vækstfonden ikke løber tør for midler til vækstkautioner. Kompetenceniveauet blandt medarbejderne skal hæves. Der er i den forbindelse brug for en bredere formidling til virksomhederne om mulighederne i AMU-systemet, ligesom det er vigtigt sikre, at AMU-systemet dækker virksomhedernes behov. Styrket kendskab til videnpilotordningen og akademikerkampagnen blandt turisme-virksomheder. Styrkelse af forskningen indenfor turisme ikke mindst i forhold til de erhvervsøkonomiske forhold på både nationalt og europæisk plan herunder bedre koordination mellem de eksisterende forskningsmiljøer. Etablering af et europæisk Center of Excellence, som skal fremme videndeling mellem forskere og virksomheder. : : Øget samspil med den frivillige sektor, hvor turister får mulighed for at møde den danske kultur gennem besøg i eksempelvis sportsforeninger og kultur-institutioner. et synligt, attraktivt og åbent danmark 13

et åbent og tilgængeligt Danmark Det skal være nemmere at komme til og rundt i Danmark både i forhold til transport og visumregler. Stærke trafikale knudepunkter tiltrækker turister. Det gælder blandt andet lufthavne. Flytransport er og vil stadig i de kommende år være den mest almindelige transportform, når det gælder international turisme. Internationalt rejser hver anden turist med fly, mens resten fordeler sig på tog, bus, bil og skib. Behov for en stærk luftfart Turister, der rejser med fly er særligt interessante, idet de typisk bruger væsentligt flere penge end turister, der ankommer med andre transportformer. Dertil kommer, at en stor del af de rejsende fra de nye vækstmarkeder i Asien, må ventes at komme med fly. 14 et synligt, attraktivt og åbent danmark

Det er vigtigt for turisterhvervet, at Københavns Lufthavne er et stærkt nordeuropæiske knudepunkt. Danmark har i mange år haft en stærk position, når det gælder international tilgængelighed, men denne position er under pres. Lufthavnene i vores nabolande har med få undtagelser oplevet tocifrede vækstrater i antallet af internationale destinationer siden 2005. Stærke transportforbindelser med vore nabolande gør det muligt for disse turister at planlægge en rejse, hvor de hurtigt og effektivt kan besøge flere lande. Målet må derfor være, at Danmark kobles op på det europæiske net af højhastighedsforbindelser, og at der kører tog med høj hastighed mellem Sverige, København, Aarhus og Hamborg. Gode rammebetingelser for luftfartserhvervet, herunder både for luftfartsselskaber og lufthavne, giver grundlag for flere ruter til/fra de danske lufthavne. I relation til rammebetingelser er det eksempelvis afgørende at afstå fra at indføre en passagerafgift på flyrejser. Erfaringer fra Irland viser, at en passagerafgift har betydelige negative konsekvenser for både luftfarts- og turisterhvervet. National strategi for krydstogtturisme Krydstogtsturisme er den hurtigst voksende turismeform i verden, og krydstogtturister hører til blandt de, der bruger flest penge undervejs. København er den største krydstogtsdestination i Nordeuropa, så her har Danmark en styrkeposition, der bør udbygges. Der savnes i den forbindelseen samlet national strategi, som kan anbefale en række forbedringer for at tiltrække flere krydstogtturister destinationer i hele landet. Højhastighedstog mellem knudepunkter En del turister, herunder særligt turister fra andre verdensdele, ønsker ofte at besøge flere lande på samme rejse. Styrk de interne forbindelser Hurtige og effektive transportforbindelser internt i landet er også vigtige, idet de bidrager til, at Danmark bliver en mere attraktiv destination. Desto flere turistattraktioner og dele af landet en turist har mulighed for at besøge inden for en given tidsramme, desto mere interessant er Danmark som rejsemål. De færreste turister værdsætter kødannelser og lange ventetider. For turisterhvervet er det derfor en gevinst, når der investeres i at fjerne flaskehalse i infrastrukturen og transportsystemerne. Turister har som udgangspunkt et begrænset kendskab til transportsystemet i det land, som de besøger. Derfor har brugervenlighed og overskuelighed stor betydning. Takst- og zonesystemer bør være enkle og overskuelige. Også skiltning på engelsk vil gøre det lettere for mange turister at komme rundt i Danmark. Det er ikke kun i forhold til skiltning, at sproget kan være en barriere, når turister rejser udenlandsk. Danmark har i dag en klar fordel i, at de fleste danskere behersker engelsk, og lidt over halvdelen af danskerne mestrer derudover også mindst et andet fremmed- et synligt, attraktivt og åbent danmark 15

Asien og Oceanien de nye vækstmarkeder Mio. turister 900 800 700 600 500 400 300 200 2010 2030 Note: Udgående turisme efter oprindelsesregion 100 0 Mellemøsten Afrika Nord- og Sydamerika Asien og Oceanien Europa Kilde: UNWTO sprog ifølge Eurobarometer. Det er vigtigt, at vi bevarer og udbygger denne konkurrencefordel. Behov for moderne visumregler I de kommende år vil væksten i den internationale turisme i høj grad komme fra Asien og Oceanien, således vil antallet af personer, som rejser udenlandsk i regionen vokse med over 150 pct. frem med 2030. En betydelig del af den fremtidige vækst kommer dermed fra lande, hvor der i dag er visumpligt for turisterne. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer os, at vores visumregler og -praksis er tidssvarende. Der er allerede sket en del i forhold til at forbedre de danske visumregler og -praksis, men der er stadig udfordringer i forhold til nogle af vækstmarkederne såsom Kina. I dag kan kinesere kun få visum tre steder: Beijing, Guangzhou og Shanghai. Det kræver personligt fremmøde, eller at man er med i en grupperejse arrangeret af en statsautoriseret rejseagent. Det betyder, eksempelvis at en forretningsmand i byen Chongking, der har 9,4 millioner indbyggere, skal rejse over 1.500 kilometer til Shanghai for at få visum. Det svarer til, at en dansker skulle tage til Barcelona for at få visum til Kina. Det er vigtigt, at flest mulige turister har mulighed for at ansøge om visum til Danmark fra deres eget land. Danmark bør få genoptaget de suspenderede repræsentationsaftaler, så turister kan søge om visum på et andet lands udenlandske repræsentationer i de lande, hvor Danmark ikke har egne officielle repræsentationer. Rejs 1.500 km for at opnå visum til Danmark 16 et synligt, attraktivt og åbent danmark

DI foreslår Der skal formuleres en målrettet luftfartsstrategi på baggrund af luftfartsudvalgets anbefalinger, som bidrager til høj international tilgængelighed. Staten bør fortsat i 2013 og 2014 bidrage økonomisk til Global Connected, der har til formål at gennemføre målrettet destinationsmarkedsføring af Danmark i forhold til at tiltrække og fastholde flyruter. Der skal vedtages en plan for at koble Danmark til det europæiske højhastighedsnet. Øget skiltning på engelsk, så det er nemmere for udenlandske turister at finde rundt i Danmark. De suspenderede repræsentationsaftaler skal hurtigst muligt genoptages, så der kan ansøges om visum til Danmark fra flest mulige lande. : : Modernisering af visumreglerne, herunder at afslagskompetencen flyttes ud til ambassaderne og et reduceret dokumentationskrav i forbindelse med visumbehandling. et synligt, attraktivt og åbent danmark 17

et synligt Danmark Styrket samarbejde nationalt og internationalt skal sikre, at Danmark er synlig som destination. Der er en stigende international konkurrence om at tiltrække turister. Erfaringerne fra andre lande viser, at man via markedsføring kan påvirke op mod 10 pct. af turismeomsætningen. Det er derfor vigtigt, at vi får maksimal udnytte af de offentlige midler, der bliver investeret i markedsføringen. VisitDenmarks markedsføringsbudget har været svagt stigende de sidste par år, når det sættes i forhold til antallet af udenlandske overnatninger, omend markedsføringsbudgettet faldt en anelse sidste år. I forhold til vores nærmeste naboer, så skiller Norge og Sverige sig ud med en kraftig stigning i budgettet siden 2009. 18 et synligt, attraktivt og åbent danmark

Udviklingen i markedsføringsudgifter Euro per udenlandsk overnatning 4,5 4,0 3,5 3,0 Norge Sverige Danmark Holland Tyskland 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 Note: De statslige turismeorganisationers udgifter til markedsføring i euro per udenlandsk overnatning. Da der kan være forskelle i, hvorledes de enkelte lande opgør deres udgifter, skal forskellene mellem de enkelte lande tolkes varsomt. Kilde: VisitDenmark, Deutsche Zentrale für Tourismus e.v., Innovation Norway, Netherlands Board of Tourism & Conventions, VisitSweden og DI-bereninger. Udviklingen betyder, at det er vigtigt at fastholde VisitDenmarks budget, ligesom vi skal sikre os, at vi får udnyttet ressourcerne bedst muligt. Det stiller krav om øget samarbejde både indenlandsk og udenlandsk, når vi markedsfører Danmark som destination. Det er relativt dyrt at overbevise potentielle turister fra fjerntliggende markeder om at rejse til en bestemt destination. Samtidig er disse fjernrejser relativt dyre, hvilket betyder, at turisterne ofte vælger en rundrejse, hvor de kan opleve seværdigheder i flere lande på deres måske eneste større udenlandsrejse. Flere lande går derfor sammen i fælles markedsføringsindsatser for at tiltrække turister fra de fjerntliggende vækstmarkeder. VisitDenmark indgår allerede i dag i et samarbejde omkring driften af fælles skandinaviske turistkontorer i Japan, Kina, Indien og Australien. Det bør overvejes om erfaringerne med de fælles skandinaviske turistkontorer kan udbredes til andre lande. Der er endvidere behov for at se på, hvorledes man kan styrke samarbejdet mellem de forskellige danske repræsentationer i udlandet, såsom de danske ambassader, de danske kulturinstitutter og VisitDenmarks markedskontorer i udlandet. Derudover er der behov for at styrke samspillet mellem kommunerne, de regionale turismeselskaber og VisitDenmark på den ene side og erhvervet på den anden side i forhold til den internationale markedsføring for at sikre en mere fokuseret indsats. Endelig er der behov for at se på, hvorledes man kan styrke samarbejdet mellem Danmarks Eksportråd og VisitDenmark. Både så det øvrige erhverv kan trække på turisterhvervets ressourcer, når de skal tiltrække mulige forretningsforbindelser til Danmark, og så turisterhvervet kan markedsføre sig i forbindelse med relevante eksportfremstød. et synligt, attraktivt og åbent danmark 19

DI foreslår Øget samlokalisering / samarbejde med de andre nordiske turistorganisationer på de udenlandske markeder. Øget samarbejde med Det Danske Kulturinstituts forskellige afdelinger i bl.a. Storbritannien, Rusland, Kina og Brasilien. De danske museer og øvrige kulturinstitutioner bør i højere grad tænkes ind i en samlet turismepolitik. Det vil kunne være med til at styrke markedsføringen samt forlænge sæsonen. Der er behov for et forbedret samspil mellem Danmarks Eksportråd og VisitDenmark i forbindelse med eksportfremstød. Der er behov for et forbedret samspil mellem VisitDenmark, de regionale turismeselskaber og kommunerne i forhold til den internationale markedsføring. Øget forståelse for / viden om turisme på de danske repræsentationer ikke mindst i de lande, hvor VisitDenmark ikke har markedskontorer. Registrering af seværdigheder og attraktioner, så turister nemt kan kombinere deres ophold med forskellige historiske, kulturelle eller kulinariske oplevelser. : : Der bør udvikles et koncept, så danske virksomheder, der deltager i eksportfremstød, nemt kan tilbyde potentielle kunder information om seværdigheder og kulturelle oplevelser i forbindelse med en forretningsrejse til Danmark.

Dansk Industri arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. For at nå det mål er der behov for en indsats på flere områder. I denne publikation præsenterer DI en række udfordringer, som dansk turisme står overfor, og konkrete forslag til, hvordan vi kan få flere turister og forretningsrejsende til landet. Publikationen skal være med til at skabe en frugtbar debat om, hvordan vi i fællesskab kan vende udviklingen, så Danmark igen bliver en attraktiv, åben og synlig destination. DI repræsenterer et bredt udsnit af virksomhederne indenfor dansk turisterhverv. Både de virksomheder, som er i direkte kontakt med turisterne og de forretningsrejsende, såsom forlystelsesparker, flyselskaber, lufthavnene og konferencecentre. Og de virksomheder, som leverer services og produkter til de førstnævnte. > DI 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk di.dk