Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk Designer

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for lufthavnsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 15. december 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion og Udvikling samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling nr. 158 af 23.februar 2011. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 18 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Eksempel på uddannelsens struktur: Grundforløb 20 r Praktik 12 r Skole 5 r Praktik 12 r Hovedforløb Skole 5 r Praktik 12 r Skole 6 r Til afsnit 3 særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Det anbefales, at elev og praktikvirksomhed har indgået en uddannelsesaftale inden eleven begynder på grundforløbet. Det anbefales endvidere, at de første r af grundforløbet afvikles i praktikvirksomheden. Det er vigtigt, at eleven gennem hele forløbet har en øget voksenstøtte i form af fast kontaktlærer og praktikvejleder. Der lægges vægt på, at det er de samme personer, som gennem hele uddannelsen følger eleven. Kontaktlærerens vigtigste rolle er at skabe sammenhæng og opbygge elevens kompetencer gennem uddannelsen. Det anbefales at virksomheden allokerer en praktikvejleder på virksomheden i forbindelse med elevens praktik. Således lægges der vægt på stabile og sociale rammer i undervisning og praktik, hvor eleven på et passende niveau kan guides gennem uddannelsen. 1

Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Det anbefales, at der tilrettelægges en praksisnær undervisning, samt skabes en sammenhæng mellem den læring og de oplevelser, som eleven tilegner sig på henholdsvis skolen og i praktikvirksomheden. Det anbefales endvidere, at de behov for særlig ekstraundervisning, som eleven måtte have behov for, skal inkorporeres i uddannelsen på en naturlig måde. Undervisningen skal tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov og kompetencer samtidig med, at der lægges vægt på at opbygge et socialt læringsfællesskab på holdet, som gør, at eleven både føler sig fagligt udfordret på et passende niveau og som en del af et socialt fællesskab. Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. 2

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Områdefag 2,3,6,8,9 Produktionsforståelse 1,6,9 Bearbejdning, montage og sammenføjning 4,5,6,9,10 Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding 2,6 Kvalitetsvurdering for produktører 7 Lager og logistik for produktører 7 Gaffeltruck certifikatkursus B 43686 Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard for faget Præstationsstandard Vejledende tid 13,5 3,0 5,0 1,5 1,4 1,2 AMU 1,4 Grundfag 0,5 Udvidet førstehjælp - supplement til GFkurset Valgfag 1 0,5 Brancheintroduktion for produktører Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj Operatør ved bore og gevindskæreprocesser 45176 Operatør ved konventionel ma- Valgfrit specialefag Præsentationsstandart for 1 faget 1,0 1,0 3

skindrejning 45178 Operatør ved konventionel maskinfræsning 45177 Lysbuesvejsning 44154 Modstandssvejsning 42743 Anhugning af byrder 43931 4

Tabel 2. Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen 29 stk 2 Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget Præstationsstandard for faget Produktionsforståelse 2 Rutineret 3,0 Produktionsforståelse Bearbejdning, montage Rutineret 5,0 Bearbejdning, montage og sammenføjning 2 og sammenføjning Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding 2 Rutineret 1,5 Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Kvalitetsvurdering 2 Rutineret 1,5 Kvalitetsvurdering Lager og logistik 2 Rutineret 1,1 Lager og logistik Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål 2, 7, 8, 11, 12 Reparation og vedligehold af industrielle maskiner og anlæg 6, 9 Klargøring og opstilling af industrielle maskiner og anlæg 1, 2, 3, 5 Produktion og kvalitet 4 Lager Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det anbefales, at eleven på praktikvirksomheden har en fast praktikvejleder, som dels har et eksplicit oplæringsansvar på virksomheden, støtter eleven i at gennemføre uddannelsen generelt og hjælper eleven til at blive en del af virksomhedskulturen. Endvidere er det vigtigt, at der er en løbende dialog mellem praktikvejlederen på virksomheden og kontaktlæreren på skolen. Kontaktlæreren skal fungere som bindeled mellem skolen og praktikvirksomheden, men det anbefales, at praktikvejlederen fra virksomheden har kontakt med eleven under skoleperioderne. Virksomheden skal under 1. praktikperiode udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdele. Det er vigtigt, at det tages udgangspunkt i elevens forudsætninger. 5

Til afsnit 6 og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen. Svendeprøven består af en praktisk opgave. Svendeprøvens opgave skal løses af eleven selvstændigt eller i en gruppe på op til tre personer. Prøven har en varighed på 6 timer. Eleven skal gennem opgaveløsningen demonstrere evnen til at br relevante almene og faglige redskaber. Eleven skal vise kendskabet til forskellige produktionsprocesser, herunder anlægs opbygning og virkemidler. Eleven eksamineres løbende under selve opgaveløsningen af lærere og censorer. Eksaminationen varer samlet op til 20 minutter pr. elev. Den konkrete opgave formuleres af skolen. Der skal være tale om en virkelighedsnær opgave fra den industrielle branche, som giver eleven mulighed for at demonstrere så mange af kompetencemålene som muligt. Der er intet krav om et færdigt resultat, idet den praktiske opgave kan ses som et sæt af forskellige produktionsprøver, hvor eleven udviser en fornuftig og alsidig tilgang til det industrielle arbejde. Opgaven kan f.eks. bestå af flere forskellige problemstillinger, der skal løses ved forskellige anlæg. Dette vil give eleven mulighed for at vise forskellige kompetencer. En anden opgaveformulering vil kunne skabes med en rotationsordning mellem forskellige maskiner, hvor eleven på tilsvarende måde vil skulle anvende forskellige færdigheder. Der gives ikke karakter ved svendeprøven, men bedømmelsen bestået/ikke bestået. 6

Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleven følgende skolefag og praktikmål: Produktionsforståelse Vejledende varighed 3 r. Mål - Eleven kan indgå i et produktionsteam i forbindelse med industriel produktion. - Eleven kan forstå og anvende manualer til maskiner og udstyr. - Eleven kan medvirke ved opstart, gennemførelse og afslutning af produktion på maskiner og anlæg. - Eleven kan udføre sit arbejde i henhold til gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser. - Eleven kan på begynderniveau anvende viden om forskellige hovedtyper af produkter og råvarer inden for industriel produktion. Eleverne kan aflæse og fremstille enkle arbejdstegninger i retvinklet projektion samt udføre ISO metrisk afbildning og aflæse og omsætte mål og tolerancer fra arbejdstegninger. Bestået /ikke bestået Bearbejdning, montage og sammenføjning Vejledende varighed 5 r. Mål - Eleven kan anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder limning, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker. - Eleven kan anvende lime- og svejseteknikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler. - Eleven kan foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle dreje- og boreteknikker. - Eleven kan anvende enkle håndværktøjer til manuel bearbejdning. Bestået /ikke bestået Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Vejledende varighed 1,5 r. Mål - Eleven kan foretage enkle fejlfindinger på elektriske og mekaniske anlæg. - Eleven kan udføre enkle vedligeholdelses- og reparationsopgaver på baggrund af kendskab til relevante materialers egenskaber og anvendelsesområder. Bestået /ikke bestået Kvalitetsvurdering for produktører 7

Vejledende varighed 1,4. Mål - Eleven kan medvirke i virksomhedens kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen. - Eleven kan udtage prøver til kvalitetskontrol og håndtere disse korrekt. Bestået /ikke bestået Lager og logistik for produktører Vejledende varighed 1,2. Mål - Eleven kan deltage i virksomhedens lagerfunktioner og kende virksomhedens logistiksystem, herunder produktionens kommunikationsveje. Bestået /ikke bestået Valgfri specialefag For at opnå kompetencemålene for produktøruddannelsen gennemgår eleven yderligere 1 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Der kan vælges mellem følgende valgfri specialefag: Brancheintroduktion for produktører Vejledende varighed 1. Mål - Eleven kan håndtere råvarer og produkter i den aktuelle branche. - Eleven kan forstå alment forekommende produktionsprocesser i den aktuelle branche. - Eleven kan følge sikkerheds-, kvalitets- og hygiejnebestemmelser for den aktuelle branche. Bestået/ikke bestået Kontrolmåling Vejledende varighed 1. Mål - Eleven kan selvstændigt aflæse emnetegninger og/eller kontrolspecifikationer og ud fra disse udføre kontrolmålinger med fast og stilbart kontrolværktøj på emner, hvor produktionsgrundlaget er tegninger og/eller kontrolspecifikationer. - Eleven kan ved opmåling af emner selvstændigt anvende og aflæse følgende måleinstrumenter korrekt: stållineal, skydelære, gradmåler samt fast kontrolværktøj (dorne, gafler og gevindkontrolværktøj m.m.). Bestået/ikke bestået Operatør ved bore og gevindskære processer Vejledende varighed 1. 8

Mål - Eleven kan efter DS/ISO tegninger og egen operationsplan udføre bore og gevindskæringsarbejde i stål og metaller på søjle- og/eller koordinatboremaskine under hensyntagen til nødvendig personlig og maskinel sikkerhed. Arbejdet omfatter opmærkning, boring, reifning, sænkning, rivning, gevindskæring med gevindskæreapparat, opspænding i hurtigspænder og borskift med hurtigskift-patron. - Eleven kan via tabeller finde korrekte skæredata, borstørrelse, reifeog sænkemål samt udføre daglig rengøring, smøring og vedligeholdelse Faget bedømmes som AMU-uddannelsen med betegnelsen bestået eller ikke bestået Operatør ved konventionel maskindrejning Vejledende varighed 1. Mål - Eleven kan, med udgangspunkt i DS/ISO tegninger og en operationsplan udføre centrer patron, opspænding af emner i hærdede bakker samt opsætte og indstille skærende værktøj i stålholder på en konventionel drejebænk. - Eleven kan - under hensyntagen til nødvendig personlig og maskinel sikkerhed - udføre drejeoperationerne plandrejning, langsdrejning samt afstikning i stål og metaller. - Eleven kan via tabeller finde korrekte skæredata for disse operationer samt udføre daglig rengøring, smøring og vedligeholdelse af en konventionel drejebænk. Faget bedømmes som AMU-uddannelsen med betegnelsen bestået eller ikke bestået Operatør ved konventionel maskinfræsning Vejledende varighed 1. Mål - Eleven kan, med baggrund i viden om DS/ISO tegninger og personlig og maskinel sikkerhed ved fræsearbejde, udføre maskinfræsearbejde i stål og metaller på universal fræsemaskine. - Eleven kan foretage opspænding og opretning af maskinskruestik, fastspænding af emner, opsætte og oprette vertikalhoved og efter tangering, udføre fræse bearbejdning med HM knivhoved, endeplanfræser, skivefræser, facon-fræser og notfræser. - Eleven kan via tabeller finde korrekte skæredata for disse værktøjer samt udføre daglig rengøring, smøring og vedligeholdelse af fræsemaskinen. Faget bedømmes som AMU-uddannelsen med betegnelsen bestået eller ikke bestået Lysbuesvejsning Vejledende varighed 1. 9

Mål - Eleven kan med anvendelsen af svejsemetoden lysbuesvejsning med beklædt elektrode (proces 111) udføre svejsning af kantsømme i plade på et grundlæggende niveau i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.4 defineret i DS/ISO 15608 i nedennævnte svejsepositioner. FW-P-PA kantsømme liggende FW-P-PB kantsømme stående FW-P-PF kantsømme lodret stigende - Eleven skal have den teoretiske viden om miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed og svejsemetoder samt udstyr, som sætter dem i stand til at udføre lysbuesvejsning (proces 111) af kantsømme - Målet anses for opnået, når deltagerne kan udføre ovennævnte svejsninger med tilhørende fagteori. - Alle øvelsesopgaverne gennemføres på grundlag af mundtlige som skriftlige instruktioner og bedømmes visuelt iht. DS/EN-ISO 5817, level D. Faget bedømmes som AMU-uddannelsen med betegnelsen bestået eller ikke bestået Modstandssvejsning Vejledende varighed 1. Mål - Eleven kan efter en specifik instruktion af udstyret, selvstændigt og ved hjælp af tabeller, opstillerkort, stabilitetsdiagrammer o.s.v., udføre sikkerhedsmæssige og korrekte opstillinger/indstillinger af punktsvejsemaskiner, samt indstillinger af pres-, trådsvejse- og modstandsloddemaskiner. - Eleven kan selvstændigt udføre destruktiv kontrol, og foretage de nødvendige justeringer af maskinerne i forhold til resultatet af den destruktive kontrol. - Eleven kan selvstændigt vurdere hvornår elektroder skal skiftes/renoveres - Eleven kan selvstændigt udføre produktionssvejsning sikkerhedsmæssigt og korrekt - Eleven kan selvstændigt udføre den daglige vedligeholdelse af svejsemaskinerne. - Eleven kan efter en specifik instruktion af udstyret, med nogen vejledning, udføre sikkerhedsmæssige og korrekte opstillinger af svejseværktøjer til pres-, trådsvejse- og modstands-loddemaskiner. - Faget afsluttes med en praktisk prøve, som eleven skal udføre selvstændigt, med hjælp af tegninger, og tabeller. I prøven skal indgå 3 forskellige modstandssvejseprocesser tråd-, pres- og punkt-svejsning. Prøven skal udføres sikkerhedsmæssigt og svejseteknisk korrekt. Faget bedømmes som AMU-uddannelsen med betegnelsen bestået eller ikke bestået 10