Uddannelsesordning for uddannelsen til produktør

Transkript

1 BILAG 1 Sagsnr.: S Ikrafttrædelsesdato: [1. maj 2015] Uddannelsesordning for uddannelsen til produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til produktør. 2. Der er pr. [dato] sket følgende ændringer: Der er indskrevet følgende ændringer i uddannelsesordningen for produktøruddannelsen: Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde er udfaset og dets målpinde overført til det nye uddannelsesspecifikke fag læring, kommunikation og samarbejde Nye praktikmål Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen yderligere bemærkninger. Der henvises til 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen til produktør. 4. Uddannelsens struktur Vejledende struktur for produktør, 2 år Grundforløb 40 uger Praktik Skole 5 uger Hovedforløb Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 6 uger 5. Kompetencemål for hovedforløbet Det anbefales, at der tilrettelægges en praksisnær undervisning, samt skabes en sammenhæng mellem den læring og de oplevelser, som eleven tilegner sig på henholdsvis skolen og i praktikvirksomheden. Det anbefales endvidere, at de behov for særlig ekstraundervisning, som eleven måtte have behov for, skal inkorporeres i uddannelsen på en naturlig måde. Undervisningen skal tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov og kompetencer samtidig med, at der lægges vægt på at opbygge et socialt læringsfællesskab på holdet, som gør, at eleven både føler sig fagligt udfordret på et passende niveau og som en del af et socialt fællesskab. Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, valgfrie uddannelsesspeci- 1

2 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 fikke specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Baggrund: Her kan gives en kortfattet beskrivelse af anbefalede generelle pædagogiske og tilrettelæggelsesmæssige principper for skoleundervisning og praktikuddannelse i hovedforløbet. Der må ikke gentages bestemmelser fra loven eller uddannelsesbekendtgørelsen, og der må ikke beskrives forhold, som fx fagenes placering i uddannelsesforløbet, samlæsning af fag i læringsaktiviteter mv., fordi det hører til i den lokale undervisningsplan. Hvis det faglige udvalg anser det for bydende nødvendigt af hensyn til elevernes mobilitet, at bestemte fag og/eller praktikmål altid er placeret et bestemt sted i uddannelsen, skal det fremgå af skema 1-4, som følger nedenfor. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-2 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-2 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 3, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde beskrivelser om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. 2

3 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det anbefales, at eleven får tilknyttet en fast praktikvejleder på virksomheden, som dels har oplæringsansvaret for eleven på virksomheden, dels støtter eleven i at gennemføre uddannelsen generelt og hjælper eleven til at blive en del af virksomhedskulturen. Endvidere er det vigtigt, at der er en løbende dialog mellem praktikvejlederen på virksomheden og kontaktlæreren på skolen. Kontaktlæreren skal fungere som bindeled mellem skolen og praktikvirksomheden, men det anbefales, at praktikvejlederen fra virksomheden har kontakt med eleven under skoleperioderne. Virksomheden skal senest under 1. praktikperiode udarbejde en uddannelsesplan for uddannelsens praktikdele. Det er vigtigt, at det tages udgangspunkt i elevens forudsætninger. Forklaring: Inden for rammerne af 4, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, skal beskrives krav til samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden og som en del af skoleundervisningen at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis, så læringsmulighederne i vekseluddannelserne bliver bedst mulige. Det er fx, hvis skolen udformer skriftlige opgaver, som skal løses i praktikperioderne eller omvendt, eller hvis der er anvisninger på, hvordan elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog anvendes. Et eksempel på tekst kunne være: Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøven Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen. Svendeprøven består af en praktisk opgave. Svendeprøvens opgave skal løses af eleven selvstændigt eller i en gruppe på op til tre personer. Prøven har en varighed på 6 timer. Eleven skal gennem opgaveløsningen demonstrere evnen til at bruge relevante almene og faglige redskaber. Eleven skal vise kendskabet til forskellige produktionsprocesser, herunder anlægs opbygning og virkemidler. 3

4 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Eleven eksamineres løbende under selve opgaveløsningen af lærere og censorer. Eksaminationen varer samlet op til 20 minutter pr. elev. Den konkrete opgave formuleres af skolen. Der skal være tale om en virkelighedsnær opgave fra den industrielle branche, som giver eleven mulighed for at demonstrere så mange af kompetencemålene som muligt. Der er intet krav om et færdigt resultat, idet den praktiske opgave kan ses som et sæt af forskellige produktionsprøver, hvor eleven udviser en fornuftig og alsidig tilgang til det industrielle arbejde. Opgaven kan f.eks. bestå af flere forskellige problemstillinger, der skal løses ved forskellige anlæg. Dette vil give eleven mulighed for at vise forskellige kompetencer. En anden opgaveformulering vil kunne skabes med en rotationsordning mellem forskellige maskiner, hvor eleven på tilsvarende måde vil skulle anvende forskellige færdigheder. Svendeprøven bedømmes med en karakter ud fra 7- skalaen. Underviser og censorer overbringer karakteren efter svendeprøvens afslutning Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. 4

5 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D Nummer svarer til nummereringen Antal uger i uddannelsesbekendtgørel- sen. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 13 uger Læring, kommunikation og 6,7,17 Begynder 1 uge samarbejde Produktionsforståelse 1,3,4,7,10,12,15,16,17 Begynder 3 uger Bearbejdning, montage og 9,11 Begynder 4 uger sammenføjning Reparation, vedligeholdelse 13,14 Begynder 1,3 uger og fejlfinding Kvalitetsvurdering for produktører 1,2,8 Begynder 1,3 uger Lager og logistik for produktører 1,5 Begynder 1 uger Gaffeltruck certifikatkursus 5,15 1,4 uger B Valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag 2 uger Almen 5828 Brancheintroduktion for 1 uge produktører 5822 Kontrolmåling med fast 1 uge og stilbart måleværktøj Anhugning af byrder 1 uge Kommenterede [CSH1]: Grundfaget Læring, kommunikation og samarbejde er nedlagt. Det foreslås at faget videreføres som uddannelsesspecifikt fag 5

6 Fagnavn BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D CAD som værktøj i industrien Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Metal Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Antal uger 1 uge 0,4 uge Operatør ved bore og 1 uge gevindskæreprocesser Operatør ved konventionel 1 uge maskindrejning Operatør ved konventionel 1 uge maskinfræsning Lysbuesvejsning 1 uge Modstandssvejsning 1 uge MAG-svejsning 1 uge Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion Laserskæring for operatører Plast Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg Fler-komponent sprøjtestøbning Robot 0,4 uge 1 uge 1 uge 0,6 uge 6

7 Fagnavn BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D Robotter i industrien for operatører Robotbetjening for operatører Antal ugers valgfag Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Antal uger 0,4 uge 0,6 uge Antal skoleuger i alt 16 uger Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 1 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 1 uge Kommenterede [CSH2]: Der skal enten være 0 eller 2 ugers valgfag ifølge ministeriet. Udvalget skal tage stilling til, hvilken model vi ønsker. Kommenterede [CSH3]: Ikke relevant 7

8 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk.3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Produktionsforståelse Rutineret 3 uger Produktionsforståelse Begynder Bearbejdning, montage og Rutineret 4 uger Bearbejdning, montage og Begynder sammenføjning sammenføjning Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Kvalitetsvurdering for produktører Lager og logistik for produktører Rutineret 1,3 uger Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Rutineret 1,3 uger Kvalitetsvurdering for produktører Rutineret 1 uge Lager og logistik for produktører Begynder Begynder Begynder 8

9 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D Nummer svarer til nummereringen Antal uger i uddannelsesbekendtgørel- sen. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 13 uger Læring, kommunikation og 6,7,17 Begynder 1 uge samarbejde Produktionsforståelse 1,3,4,7,10,12,15,16,17 Begynder 3 uger Bearbejdning, montage og 9,11 Begynder 4 uger sammenføjning Reparation, vedligeholdelse 13,14 Begynder 1,3 uger og fejlfinding Kvalitetsvurdering for produktører 1,2,8 Begynder 1,3 uger Lager og logistik for produktører 1,5 Begynder 1 uger Gaffeltruck certifikatkursus 5,15 1,4 uger B Valgfri uddannelsesspecifikke specialefag 2 uger Almen 5828 Brancheintroduktion for 1 uge produktører 5822 Kontrolmåling med fast 1 uge og stilbart måleværktøj Anhugning af byrder 1 uge CAD som værktøj i industrien 1 uge 9 Kommenterede [CSH4]: Grundfaget Læring, kommunikation og samarbejde er nedlagt. Det foreslås at faget videreføre faget som uddannelsesspecifikt fag

10 Fagnavn BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater Metal Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Antal uger 0,4 uge Operatør ved bore og 1 uge gevindskæreprocesser Operatør ved konventionel 1 uge maskindrejning Operatør ved konventionel 1 uge maskinfræsning Lysbuesvejsning 1 uge Modstandssvejsning 1 uge MAG-svejsning 1 uge Operatør i metalindustrien, brancheintroduktion Laserskæring for operatører Plast Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg Fler-komponent sprøjtestøbning Robot Robotter i industrien for operatører 0,4 uge 1 uge 1 uge 0,6 uge 0,4 uge 10

11 Fagnavn BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid D Robotbetjening for operatører Antal ugers valgfag Antal skoleuger i alt Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Antal uger 0,6 uge 1 uge 16 uger Kommenterede [CSH5]: Der skal enten være 0 eller 2 ugers valgfag ifølge ministeriet. Udvalget skal tage stilling til, hvilken model vi ønsker. Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 2 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] Kommenterede [CSH6]: Ikke relevant 11

12 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Produktionsforståelse Rutineret 3 uger Produktionsforståelse Begynder Bearbejdning, montage og Rutineret 4 uger Bearbejdning, montage og Begynder sammenføjning sammenføjning Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Kvalitetsvurdering for produktører Lager og logistik for produktører Rutineret 1,3 uger Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Rutineret 1,3 uger Kvalitetsvurdering for produktører Rutineret 1 uge Lager og logistik for produktører Begynder Begynder Begynder 12

13 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 SKEMA 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Produktion og håndværk 1,3,4,7,9,10,11,12,17 Kvalitetskontrol og dokumentation 2,8,12 Reparation og vedligehold 3,13,14 Lager og logistik 5,15 Kommunikation og samarbejde 5,6,14 Sikkerhed og miljø 15,16 13

14 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 14

15 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 3b EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 15

16 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtype grupperingen vil fagrækken ikke være synligt i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå ud fra man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksom på, er der ikke udarbejdet voksen er det frit for den enkelte skole, at bestemme hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 16

17 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleven følgende skolefag og praktikmål: Læring, kommunikation og samarbejde Niveau Begynder Varighed 3 uger. Mål 1 Eleven kan anvende viden om læreprocesser til styrkelse af egen læring 2 Eleven kan anvende selvevalueringsværktøjer 3 Eleven kan udvise medansvar for egen læringsproces Fagnummer Eleven kan fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer 4 5 Eleven kan forholde sig til sine arbejdsprocesser Bedømmelse Bestået /ikke bestået Produktionsforståelse Niveau Begynder Varighed 3 uger. Mål 1 Eleven har forudsætningerne for at kunne indgå i et produktionsteam i forbindelse med industriel produktion 2 Eleven kan forstå og anvende manualer til maskiner og udstyr. 3 Eleven kan medvirke ved opstart, gennemførelse og afslutning af produktion på maskiner og anlæg. Fagnummer: Eleven kan udføre sit arbejde i henhold til gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser. 5 Eleven kan på begynderniveau anvende viden om forskellige hovedtyper af produkter og råvarer inden for industriel produktion. Eleverne kan aflæse og fremstille enkle arbejdstegninger i retvinklet projektion 6 samt udføre ISO metrisk afbildning og aflæse og omsætte mål og tolerancer fra arbejdstegninger. Bedømmelse Bestået /ikke bestået Bearbejdning, montage og sammenføjning Niveau Begynder Varighed 4 uger Mål 1 Eleven kan anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker. 2 Eleven kan gennemføre forskellige svejseteknikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler. 3 Eleven kan foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle dreje- og boreteknikker. Fagnummer: Eleven kan anvende enkle håndværktøjer til manuel bearbejdning. Bedømmelse Bestået /ikke bestået 17

18 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Niveau Begynder Varighed 1,3 uger Mål 1 Eleven kan medvirke ved enkle fejlfindinger på elektriske og mekaniske anlæg 2 Eleven kan medvirke ved enkle vedligeholdelses- og reparationsopgaver. Eleven kan medvirke ved reparationer, vedligeholdelse og fejlfinding Fagnummer: 3 på baggrund af kendskab til relevante materialers egenskaber og anvendelsesområder Bedømmelse Bestået /ikke bestået Kvalitetsvurdering for produktører Niveau Begynder Varighed 1,3 uger Mål 1 Eleven kan medvirke ved kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen i forskellige produktionstyper 2 Eleven kan medvirke ved prøveudtagning til kvalitetskontrol og håndtere disse korrekt inden for flere forskellige produktionsformer. Fagnummer: Eleven kan registrere i forskellige kvalitetsstyringssystemer Bedømmelse Bestået /ikke bestået Lager og logistik for produktører Niveau Begynder Varighed 1,0 uge Mål 1 Eleven kan medvirke ved praktiske transport- og lageropgaver i forbindelse med forskellige produktioners gennemførelse. 2 Eleven kan identificere forskellige produktionstypers flow og logistikken heri Fagnummer: Bedømmelse Eleven kan håndtere forskellige typer af råvarer efter gældende regler 3 for sikkerhed og miljø Bestået /ikke bestået FAG BESKREVET MED HØJERE PRÆSTATIONSSTANDARD I MEDFØR AF HOVED- BEKENDTGØRELSENS 4, STK. 3 i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelserne Produktionsforståelse Niveau Rutineret Varighed 3 uger. Mål 1 Eleven kan indgå i og forklare produktionsteams funktioner i forbindelse med industriel produktion. 2 Eleven kan forstå og anvende manualer til maskiner og udstyr. 3 Eleven kan udarbejde manualer til kendte maskiner og anlæg 18

19 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Fagnummer: 5815 Bedømmelse Eleven kan gennemføre opstart, gennemførelse og afslutning af produktion på maskiner og anlæg. 4 Eleven kan udføre sit arbejde i henhold til gældende sikkerheds- og 5 arbejdsmiljøbestemmelser. Eleven kan indhente viden om forskellige typer af produkter og råvarer inden for industriel produktion. 6 Eleverne kan aflæse og fremstille arbejdstegninger i retvinklet projektion samt udføre ISO metrisk afbildning og aflæse og omsætte mål og tolerancer fra arbejdstegninger. Bestået /ikke bestået Bearbejdning, montage og sammenføjning Niveau Rutineret Varighed 4 uger Mål 1 Eleven kan anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker. 2 Eleven kan begrunde forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder, lodning, svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte og møtrikker ud fra et materiale- og produktkendskab. 3 Eleven kan gennemføre flere forskellige svejseteknikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler. Fagnummer: Eleven kan foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle dreje- og boreteknikker. 5 Eleven kan anvende enkle håndværktøjer til manuel bearbejdning. Bedømmelse Bestået /ikke bestået Reparation, vedligeholdelse og fejlfinding Niveau Rutineret Varighed 1,3 uger Mål 1 Eleven kan foretage fejlfindinger på elektriske og mekaniske anlæg. 2 Eleven kan gennemføre vedligeholdelses- og reparationsopgaver på forskellige typer produktionsanlæg. Fagnummer: Eleven kan indhente viden om forskellige anlægs opbygning Bedømmelse Bestået /ikke bestået Kvalitetsvurdering for produktører Niveau Rutineret Varighed 1,3 uger Mål 1 Eleven kan gennemføre kvalitetskontrol og kvalitetsstyring inden for flere forskellige produktionstyper. 2 Eleven kan gennemføre prøveudtagning til kvalitetskontrol inden for flere forskellige produktionsformer Fagnummer: Eleven kan registrere i forskellige kvalitetsstyringssystemer 19

20 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Bedømmelse Bestået /ikke bestået Lager og logistik for produktører Niveau Rutineret Varighed 1,0 uge Mål 1 Eleven kan gennemføre praktiske transport- og lageropgaver i forbindelse med forskellige produktioners gennemførelse. 2 Eleven kan skelne mellem forskellige produktionstypers flow og logistik og forklare sammenhængen mellem produktionsform og flow. Fagnummer: Eleven kan håndtere forskellige typer af råvarer efter gældende regler for sikkerhed og miljø Bedømmelse Bestået /ikke bestået Praktikmål Produktion og håndværk Mål 1 Eleven er bevidst om, hvordan virksomhedens maskiner og anlæg er bygget op og kan beskrive hovedkomponenternes funktioner. 2 Eleven kan medvirke ved gennemførsel af produktion på virksomhedens maskiner og anlæg på baggrund af produktionsteknisk dokumentation f.eks. tegninger og forskrifter 3 Eleven kan medvirke ved opstart, nedlukning og omstilling ved normal produktion 4 Eleven kan håndtere rutineprægede afvigelser fra normal drift Kvalitetskontrol og dokumentation Mål 1 Eleven kan udføre arbejdet på anlæg og maskiner i overensstemmelse med virksomhedens instruktioner og procedurer for kvalitet 2 Eleven kan håndtere rå- og færdigvarer efter virksomhedens kvalitetsforskrifter 3 Eleven kan medvirke ved udtagning af prøver til kvalitetskontrol 4 Eleven kan registrere produktion og produkter i virksomhedens kvalitetssystem Reparation og vedligehold Mål 1 Eleven kan medvirke til at finde og rette enkle fejl på maskiner og anlæg i produktionen 2 Eleven kan anvende almindeligt forekommende håndværktøj i produktionen 3 Eleven kan medvirke til forebyggelse af almindelige fejl på maskiner og anlæg i produktionen Lager & Logistik Mål 1 Eleven kan medvirke ved praktiske transport- og lageropgaver i forbindelse med produktionens gennemførelse 2 Eleven er bevidst om vareflowet mellem lager, produktion og forsendelse og kan udføre arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens logistiksystem 20

21 BILAG 1 Sagsnr.: S.541 Kommunikation & samarbejde Mål 1 Eleven kan indgå i et produktionsteam 2 Eleven kan redegøre for samarbejde og arbejdsdeling mellem produktion- og vedligeholdsafdelinger på virksomheden 3 Eleven kan udføre tilkald af reparatør og rapportere om fejl og mangler på maskiner og anlæg 4 Eleven kan medvirke til planlægning af sit eget arbejde Sikkerhed & miljø Mål 1 Eleven kan udføre arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens instruktioner og procedurer for sikkerhed og miljø 2 Eleven kan udvælge og anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr 3 Eleven kan redegøre for forebyggelse og håndtering af uheld og ulykker i produktionen 4 Eleven kan medvirke til sikkerheds- og miljømæssig korrekt sortering og bortskaffelse af affald 21

22 BILAG 2 17.februar 2014 Slutmål for produktør uddannelsen CSH 1. Eleven kan deltage i industriel produktion ud fra viden om eget arbejdes betydning for produktion og flow. 2. Eleven kan arbejde ud fra kendskab til kvalitetsparametre og produktionsmål. 3. Eleven kan forstå og anvende forskellige typer af arbejdsinstruktioner. 4. Eleven kan forstå og anvende enkle tekniske tegninger. 5. Eleven kan deltage i virksomhedens interne lagerfunktioner og kende virksomhedens logistiksystem. 6. Eleven kan tage ansvar for tilrettelæggelsen af eget arbejde og arbejde selvstændigt. 7. Eleven kan indgå i samarbejde med og fungere i teams med kollegaer og andre faggrupper. 8. Eleven kan medvirke ved virksomhedens kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i produktionen. 9. Eleven kan anvende forskellige typer af sammenføjningsmetoder, herunder limning, lodning svejsning samt anvende løsbare sammenføjningsmetoder ved brug af skruer, bolte, nitter og møtrikker under iagttagelse af gældende sikkerhedsregler. 10. Eleven kan anvende elektronikfaglige begreber, metoder og værktøjer i forbindelse med varetagelse af praktiske operatøropgaver. 11. Eleven kan foretage forskellige typer af bearbejdning, herunder enkle drejeog boreteknikker samt slibning og polering. 12. Eleven kan medvirke ved betjening af enkle produktionsanlæg med grundlæggende styringsautomatikker på baggrund af kendskab til forskellige produktionsformer inden for industrien. 13. Eleven kan udføre vedligeholdelses- og reparationsopgaver på baggrund af kendskab til forskellige materialers egenskaber og anvendelsesområder. 14. Eleven kan foretage fejlfinding på elektriske og mekaniske anlæg. 15. Eleven kan udføre arbejdet efter gældende forskrifter om sikkerhed og miljø. 16. Eleven kan udføre arbejdet ud fra en viden om energi og miljø efter gældende lovgivning. 17. Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen til at løse praktiske opgaver i praktiktiden og eleven ligeledes udvælger praktiske opgaver fra praktikuddannelsen som kan gøres til genstand for refleksion i skoleundervisningen. Side 1/1

23 Learnmark BILAG 3 Overordnet om praktikcenteret Learnmark er godkendt til skolepraktik på seks uddannelser: Anlægs-, bygningsstruktør og brolæggeruddannelsen Industritekniker Lager- og terminaluddannelsen Murer Smedeuddannelsen Træfagenes byggeuddannelse. Praktikcentret gennemfører desuden skolepraktik på uddannelsen til bygningsmaler på grundlag af Teknisk Skole Silkeborgs godkendelse. Og Learnmark har udlagt sin godkendelse for uddannelsen til smed til Teknisk Skole Silkeborg. På foranledning af Kriminalforsorgen arbejder centret på at etablere et samarbejde om godkendelse på nogle uddannelser til det nye statsfængsel, Møgelkær, der er godkendt til at gennemføre hovedforløb på en række uddannelser. Ifølge Undervisningsministeriets databank var 27 elever registreret som elever på praktikcenteret pr. ult. september Geografisk er skp-aktiviteterne placeret på skolens to forskellige adresser i tilknytning til undervisningen på de forskellige uddannelser. Praktikcenterlederen refererer direkte til afdelingslederen for håndværk, industri og transport. Udover at have ansvaret for centrets økonomi og stå for at skaffe relevante opgaver til skpeleverne samt den løbende kontakt til instruktørerne og afdelingslederne varetager praktikcenterlederen desuden opgaven som praktikpladsopsøgende medarbejder, såvel med hensyn til skpeleverne som med hensyn til de øvrige elever på skolen. Instruktørerne fungerer som værkstedsassistenter på de respektive uddannelser. Skolen har etableret et praktikcenterudvalg bestående af formand og næstformand for de forskellige lokale uddannelsesudvalg for de uddannelser, hvor skolen er godkendt til skolepraktik. Elevstrømme og samarbejdsaftaler med andre skoler Skolen samarbejder med fire andre skoler om fem uddannelser. I ét tilfælde overtager praktikcentret skp-elever fra den anden skole, mens det i de tre øvrige tilfælde er de pågældende skoler, der modtager Learnmarks elever efter grundforløbet. I samarbejde med den administrerende praktikpladskoordinator afholder praktikcenterlederen møder med de grundforløbselever, som ikke har en ordinær aftale med en virksomhed. Der arbejdes på fremadrettet at skemalægge denne information indenfor de sidste 14 dage af hvert grundforløb. Med hensyn til skolepraktik på uddannelser, som Learnmark ikke selv udbyder, er det også praktikcenterlederen fra Learnmark, som står for at orientere eleverne. Efter etableringen af centret er der ved optagelse til skolepraktik kommet et øget fokus på EM- MA-kriterierne, og der følger således ikke automatisk optagelse i praktikcentret i kølvandet på et afsluttet grundforløb. Faglæreren fra grundforløbet vurderer i et visitationsskema, hvorvidt eleven lever op til EMMA-kriterierne. Hvor der tidligere var en tendens til, at alle elever pr. automatik Evaluering af praktikcentre 111

24 blev vurderet egnet, sker det ifølge ledelsen nu oftere, at faglærerne vurderer, at en elev ikke er egnet. Den løbende EMMA-vurdering foretages af praktikcenterlederen, som tager kontakt til eleverne individuelt, når han erfarer, at de ikke er mødestabile, eller når han kan se, at en elev ikke er aktivt søgende. Det kan føre til, at en elev bliver udmeldt. Det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde varetages af praktikcenterlederen, som samarbejder med de forskellige afdelinger og skolens administrative praktikpladskoordinator. Det personlige match mellem virksomhed og elev er højt prioriteret, og før en elev sendes ud til en virksomhed, tager instruktøren eller centerlederen en samtale med eleven om, hvilken fremtoning og adfærd der vil være egnet på den pågældende arbejdsplads. Indenfor flere af de skp-uddannelser, som centret udbyder, er der større efterspørgsel på lærlinge, end centret har inde i skolepraktik, og derfor formidler centerlederen virksomhederne videre til andre skoler i området. Dette gør sig særligt gældende for tømrervirksomheder, hvor der på besøgstidspunktet i september 2014 var stor efterspørgsel på elever. Eleverne i skp kommer typisk ud i en restaftale efter kort tid i praktikcentret. Udover restaftaler er det mest delaftaler, der indgås med virksomhederne. Af besøget fremgik det, at der generelt er opsving i de små og mellemstore virksomheder i centerets lokalområde. Praktikuddannelsen Siden etableringen af centret er det blevet indført, at skp-eleverne møder en time før skolens øvrige elever i det fælles praktikcenterhus, som er en separat bygning med frokoststue, computerrum, badefaciliteter og kontor til centerlederen. Her skiftes instruktørerne til at fordele dagens opgaver, og der gives fælles beskeder. Praktikcentret lægger vægt på, at eleverne ved overgangen til praktikcentret behandles som ansatte i en virksomhed fx mht. værktøj og arbejdstøj. På nogle uddannelser må eleverne dele faciliteter og maskiner med de andre elever på de enkelte uddannelser, og det fremgik under besøget, at der kan være udfordringer forbundet med dette indenfor nogle skp-uddannelser, hvor der kan opleves ventetid eller manglende relevant faglig assistance. Ifølge ledelsen står en stor del af skolens maskinpark overfor at blive udskiftet i løbet af 2014, og i den forbindelse kan det blive muligt at adskille skp-eleverne fra skolens øvrige elever i større udstrækning. Med undtagelse af lager- og terminaluddannelsen anvendes logbøger fra de faglige udvalg til at følge elevernes faglige progression og vurdere elevernes progression i uddannelsesforløbet. Eleverne arbejder primært med vedligeholdelses- og reparationsopgaver på skolen, og lederen vurderer, at det for elever på bygge- og anlægsfagene er relativt nemt at finde relevant arbejde, mens der med hensyn til uddannelserne til smed og industritekniker kan være større udfordringer alt efter hvor mange elever centeret har på de pågældende uddannelser. I begrænset omfang arbejder eleverne med eksterne opgaver, hvilket bl.a. skyldes, at antallet af elever er så svingende, at det kan være svært at leve op til de deadlines, som arbejdet for eksterne kunder ofte medfører. Derfor arbejder eleverne primært med opgaver, der er relateret til skolens drift og vedligeholdelse. Det er praktikcenterchefen, der formidler relevante opgaver til eleverne i tæt samarbejde med afdelingslederne på de forskellige uddannelser, som han afholder et fast månedligt møde med. VFU er begrænset til 14 dage, hvilket håndhæves konsekvent. BILAG 3 Evaluering af praktikcentre 112

25 BILAG 3 Kvalitetsarbejdet På besøgstidspunktet i september 2014 var praktikcenteret omfattet af skolens generelle kvalitetsarbejde, og der arbejdes på udvikling af procedurer for kvalitetsarbejdet på praktikcenteret. Centerlederen afholder et månedligt møde med afdelingslederne fra de forskellige skpuddannelser. Som en del af samarbejdet mellem de 11 erhvervsskoler i Østjylland, ESØ-samarbejdet, deltager praktikcenterlederen i et forum på tværs af skolernes praktikcentre, hvor der bl.a. er fokus på udvikling af kvalitet og procedurer. Sammenfattende perspektiver og vurderinger Ifølge centerledelsen er der med etablering af centret på Learnmark sket en øget systematisering af procedurer på tværs af uddannelserne, og det er lykkedes at styrke omdømmet for skolepraktikken internt og eksternt, samtidig med at en stor del af skp-eleverne kommer ud i restaftaler. Efter EVA s vurdering er Learnmark godt i gang med at opbygge et praktikcenter indenfor de rammer, der kendetegner et center med et begrænset skp-volumen. EVA hæfter sig i den sammenhæng ved arbejdet med at skabe et særskilt fagligt miljø i tæt sammenhæng med den øvrige skole. Evaluering af praktikcentre 113

26 Mercantec BILAG 3 Overordnet om praktikcenteret Mercantec er godkendt til at udbyde skolepraktik på 11 uddannelser: Anlægs-, bygningsstruktør og brolægger Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Detailhandel med specialer Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Ernæringsassistent Industriteknikeruddannelsen Kontoruddannelse med specialer Personvognsmekaniker Smedeuddannelsen Træfagenes byggeuddannelse. Praktikcenteret gennemfører desuden skolepraktik på uddannelserne til bygningsmaler og gastronom og på kontoruddannelse, generel. Disse uddannelser gennemføres på grundlag af hhv. UC Holstebros, Teknisk Skole Silkeborgs og Tradiums godkendelser. Mercantec har udlagt skolepraktik på ernæringsassistentuddannelse til Teknisk Skole Silkeborg og Sansestormerne (en fri fagskole i Århus-området), på industriteknikeruddannelsen til EUC Nordvest og endelig på elektronik- og svagstrømsuddannelsen til Aarhus Tech. Ifølge Undervisningsministeriets databank var 210 elever registreret som elever på praktikcenteret pr. ult. september Geografisk er skp-aktiviteterne placeret på tre forskellige adresser i hver sin del af Viborg. Praktikcenterlederen, der udelukkende har centeret som sit ansvarsområde, refererer til skolens vicedirektør, der er pædagogisk ansvarlig for skolens uddannelser og desuden er leder af skolens hotel- og restaurantafdeling. Ansvaret for instruktørerne og skolens praktikpladskonsulenter er delt mellem praktikcenterlederen og lederne af de enkelte uddannelsesafdelinger. Det budgetmæssige ansvar og ansvaret for MUS er placeret hos lederne af uddannelsesafdelingerne, men praktikcenterlederen koordinerer instruktørernes og praktikpladskonsulenternes aktiviteter. Praktikcenterlederens primære opgave er arbejdet med at kvalitetssikre centeret ved at sikre fælles rammer og struktur på tværs af uddannelserne. Derudover skal praktiklederen profilere og synliggøre centeret såvel udadtil som indadtil, herunder sikre elevinddragelsen. Skolen har etableret et praktikcenterudvalg, der omfatter formandskaberne for de relevante lokale uddannelsesudvalg samt formanden for det lokale erhvervsråd og jobcenterchefen. Skolen planlægger at holde fire årlige møder i centerudvalget. Praktikcenterlederen har været rundt i samtlige relevante lokale uddannelsesudvalg for at blive præsenteret og for at få praktikcenteret på dagsordenen. Praktikcenterlederen deltager i øvrigt i møderne i uddannelsesudvalgene efter behov. Evaluering af praktikcentre 115

27 BILAG 3 Elevstrømme og elevrelaterede forhold Skolen har indgået samarbejdsaftaler med 11 andre skoler om 16 uddannelser, hvilket skal sikre, at elever fra de involverede skoler har mulighed for at komme i skoleaftale på de uddannelser, hvor skolerne ikke selv udbyder skolepraktik. Opgaven med at informere om mulighederne for skolepraktik på samarbejdsskolerne varetages af de respektive skoler på baggrund af materialer, som er udarbejdet af Mercantecs praktikcenter. Det er ligeledes samarbejdsskolerne, som står for EMMA-vurderingen af eleverne, der søger om optagelse i praktikcenteret. Centeret har udarbejdet en håndbog til eleverne, som redegør for mulighederne og betingelserne for at blive optaget, og som informerer om, hvad det indebærer at være i skoleaftale. Praktikcenterlederen afholder desuden to gange om året et kort introduktionsforløb for de elever, der er begyndt i praktikcenteret. Forløbet tænkes afsluttet med, at hver elev vælger 2-3 mål, som skal indgå i de løbende opfølgningssamtaler med instruktørerne. Praktikcenterledelsen vurderer, at man nu har øget fokus på de løbende EMMA-vurderinger, som varetages af instruktørerne, evt. i samråd med praktikcenterlederen. Praktikcenterlederen involveres i alle mere principielle beslutninger om enkelte elever og deltager ligeledes i møder med enkelte elever. Praktikcenteret havde på besøgstidspunktet i september 2014 opbrugt kvotepladserne på uddannelserne med adgangsbegrænsning til skolepraktik. Det praktikpladsopsøgende arbejde Det praktikpladsopsøgende arbejde varetages af praktikpladskonsulenter, der står for arbejdet mht. både grundforløbseleverne og skp-eleverne. Praktikpladskonsulenterne er forankret i de enkelte uddannelsesafdelinger. Skolen sikrer, at der er en konsulent på mindst halv tid i hver af de seks EUD-afdelinger, men på de fleste områder er der en fuldtidsansat praktikpladskonsulent. Matchning af elever og virksomheder sker i tæt samarbejde mellem praktikpladskonsulenterne og instruktørerne. Der afholdes månedlige møder med praktikpladskonsulenterne, LOP-medarbejderne, instruktørerne, praktikcenterchefen og vicedirektøren. Praktikcenteret har udarbejdet en række faktaark, der er henvendt til virksomheder. Arkene oplyser om mulighederne for forskellige aftaletyper og om, hvor virksomhederne kan henvende sig angående uddannelsesaftaler. Praktikuddannelsen Skp-aktiviteterne gennemføres i særskilte lokaler og værksteder med egne faciliteter. Lokaler, værksteder og faciliteter er med to undtagelser (kontor- og data- og kommunikationsuddannelsen) placeret i de uddannelsesafdelinger, de tilhører. Oplæringen af skp-eleverne varetages af instruktører, hvoraf flere har omfattende erfaring som faglærer. Praktikcenterlederen afholder månedlige fællesmøder specifikt med instruktørerne på tværs af uddannelserne. Praktikcenterlederen lægger vægt på at være synlig blandt eleverne og på at opbygge en fælles identitet blandt eleverne på centeret på tværs af uddannelserne, fx ved at have en fælles Facebookside og skabe mulighed for fælles frokost en gang om ugen og ved at afholde møder mellem praktikcenterlederen og eleverne på tværs af uddannelserne i et særligt praktikcenterråd. Møderne i rådet tænkes afholdt hvert kvartal. Skp-aktiviteterne er tilrettelagt efter et aid-koncept. Konceptet indebærer, at eleverne i størst muligt omfang skal arbejde med opgaver, der genereres i samarbejde med nonprofitorganisationer, og som ellers ikke ville blive løst. Praktikcenterledelsen vurderer, at dette vil bidrage til at styrke centerets image blandt eleverne, samtidig med at praktikcenteret undgår konkurrenceforvridende aktiviteter. Ledelsen vurderer endvidere, at konceptet har den sideeffekt, at det også styrker centerets image i lokalsamfundet. Evaluering af praktikcentre 116

28 BILAG 3 Praktikcenteret har en ambition om, at 80 % af opgaverne skal være aid-opgaver. Målsætningen er indfriet på nogle uddannelser, fx træfagenes byggeuddannelse, mens der er større udfordringer på andre uddannelser, især på uddannelsen til personvognsmekaniker og kontoruddannelserne. Eleverne arbejder kun i begrænset omfang med interne opgaver på skolen. På kontoruddannelsen løser man dog administrative opgaver for praktikcenterets andre afdelinger. Kontoreleverne arbejder desuden med et SIMU-koncept for at sikre et konstant flow af arbejdsopgaver. På autoområdet kan eleverne arbejde med medarbejderes og skolens egne biler. Praktikcenteret har en principbeslutning om, at en VFU i en virksomhed højst må vare to gange 14 dage, om end der også er eksempler på, at en VFU kan vare længere, hvis der er et delaftaleeller restaftaleperspektiv. Ud over at sætte grænser for varigheden af en VFU arbejder centeret også med at begrænse omfanget af anvendelsen af VFU. Det gælder fx på detailhandelområdet, hvor kurser, opgaver med e-handel og aktiviteter inden for aid-konceptet genererer mange relevante arbejdsopgaver, således at behovet for VFU mindskes. Detaileleverne er fx i gang med at indrette og drive butikker eller boder, hvor nonprofitforetagender kan sælge forskellige typer af produkter. Kvalitetsarbejdet Praktikcenteret har udviklet et systematisk arbejde med kvalitetsværktøjer, herunder en håndbog for eleverne om praktikcenteret. Desuden gennemføres der hvert år en elevtrivselsundersøgelse, som efterfølgende danner grundlag for afholdelsen af audits, hvor der bliver sat fokus på specifikke indsatsområder. Elevtilfredshedsundersøgelsen bruges også som afsæt for fokusgruppeinterview med skp-eleverne om de temaer, undersøgelsen har udpeget som interessante. Praktikcenterlederen har oprettet et udvalg på tværs af uddannelserne, hvor der deltager to elever fra hver uddannelse. Sammenfattende perspektiver og vurderinger Praktikcenterledelsen vurderer, at arbejdet med at etablere praktikcenteret har været en anledning til yderligere at kvalificere og fokusere de aktiviteter, skolen allerede var i gang med på skpområdet. Det har samtidig været med til at sikre, at målene for praktikcenteret bliver tillagt samme værdi som de øvrige mål i skolens strategiplaner. Efter EVA s vurdering er Mercantec nået langt i arbejdet med at opbygge et praktikcenter. EVA har især hæftet sig ved praktikcenterets arbejde med at sikre en fælles overordnet struktur og en fælles kultur blandt eleverne, som adskiller sig fra den kultur, der præger grundforløbene. Evaluering af praktikcentre 117