Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Aarhus Krisecenter 31. juli 2012

Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem september 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret Bofællesskab Nørre Allé

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 22. januar 2013 Døgncentret Børn & Familier Afdeling Bethesda

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. ved Heimdal 12. september 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bøgholt og Mini-institutionerne Afdeling Kilen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Dalgaarden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Døgncentret Chr. IX s Børnehjem

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

Oplysninger om tilbuddet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 12. marts 2013 ved. Botilbuddet Katrinebjerg, Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Ungdomscentret

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. 15. november 2012 ved Dalgaarden, Afdeling Bakken

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Afdeling Dragen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Stefanshjemmet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bostedet Gl. Kongevej 19. september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt og Mini institutionerne. Afdeling Sølyst

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt Miniinstitutionerne, Afdeling Skansen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken, Bofællesskaberne Birkebo og Birkedalen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Tingagergården

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Birkebakken 17. august 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bocenter Sydvest, Afdeling Bocenter Tranbjerg

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 17. juni 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Afdeling Kanten

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Aarhus Krisecenter

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Dalgaarden afdeling Krathuset.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Arbejds- og aktivitetscenter Aarhus Nord

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bocenter Vest, afdeling Snåstrup Vestergård. 25. februar 2010

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bocenter Syd Nygårdsvej 1 Hus A

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Fonden Vand og By Ungdom

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Bocenter Nord Skejbyparken.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Center for Voksne med Autisme og ADHD

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Bostedet Ellengården 15. Maj 2012

Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Kvalitetsstandard. Aarhus Krisecenter

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Psykiatrisk Afdeling A1 Dronning Ingrids Hospital

Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Stensagergården 15. og 16. august 2012

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Løven Novus. Rapport over tilsyn Tilsynsenheden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bakkegården afdeling Oasen/Basen

Transkript:

Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Aarhus Krisecenter 31. juli 2012 10. august 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Aarhus Krisecenter Tilbudstype og form Aarhus Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Krisecenteret er et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder, drevet efter Lov om Socialservice 109 Adresse Søndervangen 92, 8260 Viby J. Telefonnummer 86 15 35 22 E-Mail adresse ial@aarhus.dk Web adresse www.aarhuskrisecenter.dk Lederens navn Konstitueret forstander Ingelise Allentoft Antal pladser Aarhus Krisecenter har plads til 14 kvinder og deres børn Oplysninger vedrørende det aktuelle uanmeldte tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Dette uanmeldte tilsyn finder sted tirsdag den 31. juli 2012 i tidsrummet fra kl. 9.30 til kl. 12.20. Deltagere i tilsynet Der deltager fire kvinder samt tre medarbejdere i tilsynet. Det aftales, at der ved dette uanmeldte tilsyn refereres til den døgnmedarbejder, som er til stede ved tilsynets fremmøde, og som de tilsynsførende har samtale med. Fra tilsynsenheden deltager tilsynsførende Lotte Spure Nielsen og Gunner Simonsen. Tilbuddets brugergruppe Følgende beskrivelse er hentet fra krisecenterets informationsmateriale: Krisecenteret tilbyder omsorg og beskyttelse til voldsramte kvinder af både dansk eller anden etnisk herkomst og deres eventuelle børn. Volden kan være fysisk, psykisk, seksuel eller trusler om vold samt tvang i forhold til økonomi. Kvinden skal være i stand til, at tage vare på egne børn, og kunne rumme at leve i et fællesskab på krisecenteret. Kvinder med aktivt misbrug, eller en ubehandlet psykiatrisk diagnose, kan ikke have ophold på krisecenteret.

Det oplyses ved tilsynet, at der nu er fuld belægning. Der har været en periode, hvor der ikke har været så mange henvendelser. Der er aktuelt indskrevet 14 kvinder, som tilsammen har medbragt 22 børn. Materiale der har indgået i forberedelse Informationer om Aarhus Krisecenters tilbud på Tilbudsportalen. Informationer om tilbuddet på krisecenterets hjemmeside. Tilsynsrapporter fra seneste varslede tilsyn 26. januar 2010 og 18. august 2011. På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil De tilsynsførende oplever ikke et egentligt socialt liv og samspil ved tilsynet. Ved besigtigelsen af fællesopholdsrum og gangarealer ses enkelte samspil mellem medarbejdere og kvinder, og under samtaler med medarbejdere opleves disses samspil med kvinder og kolleger, som har ærinder på kontoret. Hvilke enheder og afdelinger er besøgt Aarhus Krisecenter er ikke opdelt i afdelinger, og det er således krisecenterets samlede aktiviteter, som er omfattet af dette uanmeldte tilsyn. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere Der har været kontakt til og samtaler med fire kvinder. Dette foregår i et mindre mødelokale, hvor kvinderne to og to samtaler med de tilsynsførende. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til konstitueret forstander Ingelise Allentoft, som sikrer at rapporten er til rådighed for krisecenterets brugere og medarbejdere. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, MEDudvalgsmøder og bestyrelsesmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Steinar Eggen Kristensen og Lotte Lyhne, og til Driftsområdet Familier, Børn og Unge ved søjlechef Ann-Britt Wetche. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside: www.aarhuskommune.dk/tilsyn Beskrivelse af det man møder Ved ankomst til Aarhus Krisecenter oplever de tilsynsførende de sikkerhedstiltag, der er etableret ved den aflåste yderdør, hvor der er videoovervågning og samtaleanlæg. Man bliver mødt med spørgsmålet: Hvem kan jeg hjælpe?, hvor man som besøgende som det første bliver bedt om at identificere sig. Der er aktivitet ved døren; der er håndværkere i huset og en kvinde kommer tilbage efter at have været ude at løbetræne. Den vagthavende døgnmedarbejder tager i mod, og det oplyses, at konstitueret forstander Ingelise Allentoft har ferie, og det aftales derfor, at der refereres til pågældende døgnmedarbejder ved dette tilsyn. De tilstedeværende døgnmedarbejdere har begge aftalt samtaler kl. 11, og det aftales derfor, at dette tilsyn afvikles med en samtale med en medarbejder inden disse samtaler finder sted, at de tilsynsførende samtidigt med de planlagte samtaler har dialog med de kvinder, som måtte ønske dette, og at tilsynet efterfølgende afsluttes med ny dialog med medarbejdere. De tilsynsførende vises indledningsvist rundt på de to etager, hvor der er lejligheder, opholdsrum og kontorer, og der orienteres undervejs om de rammer og muligheder, som krisecenteret tilbyder kvinder og deres medbragte børn under opholdet. 2

Brugernes forhold Den enkelte kvinde får stillet en lejlighed til disposition, og skal selv stå for egen og eventuelt medbragte børns husholdning. På krisecenterets hjemmeside præciseres hvad brugerne kan forvente under opholdet: at du kan blive modtaget døgnet rundt af en uddannet medarbejder at der er fysisk beskyttelse, dørene er låst at du har mulighed for at være anonym at du kan bo på Aarhus Krisecenter i op til 3 måneder, forudsat du har behov for beskyttelsen. at det er medarbejderne på krisecenteret, der løbende vurderer om du har behov for at have ophold på krisecenteret. at du efter fraflytning tilbydes eftersamtale at du under dit ophold er i tæt kontakt med et tværfagligt team at du har 2 kontaktpersoner. at du får rådgivning, vejledning, omsorg og psykisk støtte. at der er mulighed for at tale med en børnepædagog om dine eventuelle børns trivsel at du tilbydes i mindre omfang aflastning til dine børn Der ligger informationsfolder i lejlighederne ved indflytning, hvor der ud over en række praktiske oplysninger også er beskrevet husregler under opholdet. Eksempelvis er rygning ikke tilladt indendørs. Kvindens ansvar for egne børn under opholdet præciseres, herunder at man ikke kan forlade krisecenteret og efterlade børnene uden aftale herom. Det oplyses, at to af de 14 kvinder er anonyme under opholdet, hvilket kræver at man er selvforsørgende, da socialforvaltningen ellers bliver involveret. Der er ved Aarhus Kommune koordinerede familierådgivere, som kontaktes i forhold til kvinder med folkeregisteradresse i Aarhus, som ikke ønsker at flytte tilbage til tidligere bolig og eller samlever, og som har børn. Aarhus Krisecenter er også et tilbud til kvinder, som ikke bor i Aarhus, da et krisecenter har landsdækkende optag. Alle børn, som er med på krisecenteret, får tilbudt samtaler med psykolog ved rådgivningscentret. Det er forstander og børnemedarbejderne, som visiterer til denne ydelse. De tilsynsførende taler med fire kvinder, som aktuelt har ophold på krisecenteret. Der fortælles om at være blevet taget rigtigt godt imod af personalet, at det er gode fysiske rammer, som man tilbydes. En fremhæver personalets meget imødekommende og rolige måde at tage imod nye på, og den tryghed og ro det giver at vide, at døren er låst, at der er personale til at forholde sig til de personer, som henvender sig. Her nævnes også positive erfaringer med personalets støtte til organisering af en tryg udlevering af barn til samvær med biologisk far. En giver udtryk for, at vedkommende oplever, at personalet var der et hundrede procent i forhold til at tage imod familien, at det er godt, at der også er nogen, som forholder sig til, hvordan børnene har det. Der er også forhold, som positivt kunne være anderledes. En kvinde efterlyser et sted at kunne tale i telefon, uden at der er nogen, som overhører samtalen. Inde i lejligheden er det børnene, og på fællesarealerne andre kvinder og deres børn, som bliver vidne til måske meget følelsesladede samtaler. En kvinde giver udtryk for, at det kunne være hensigtsmæssigt, at der var mere end en medarbejder på arbejde om aftenen. Det er her, hvor børnene er lagt i seng, at man har overskud 3

til at tale om sin situation, og så skal man være på tæerne for at komme til at tale med medarbejderen, som andre også efterspørger. En udtrykker et ønske om at have adgang til psykologsamtale under opholdet. Der problematiseres det vilkår, at man ikke kan forlade krisecenteret, uden at børnene skal med. Vedkommende har fire børn med, hvoraf de ældste er store teenagere, og det opleves besværligt, at alle skal med ud at handle dagligvarer. Alle fire kvinder giver ved samtalerne udtryk for, at de forhold, som man tilbydes under opholdet, er meget tilfredsstillende. Som opfølgning på dialogen med kvinderne orienteres medarbejder ved tilsynets afslutning om kvindernes tilbagemeldinger. Her udtrykkes forståelse for ønsket om et ugenert sted at kunne tale i telefon, og medarbejderen har et konkret forslag til, hvordan dette kan løses. I forhold til at kvinderne konsekvent skal have deres børn med, når de forlader krisecentret, nuanceres reglerne, og der orienteres om en praksis, hvor det efter en konkret vurdering godt kan aftales, at større børn er alene på krisecenteret i kortere perioder, hvor kvinder har ærinder uden for huset. Der orienteres om, at det også fra medarbejder side opleves vanskeligt at kunne tilgodese kvindernes behov for samtale, når man er alene på arbejde om aftenen. Aktiviteter den pågældende dag Dette uanmeldte tilsyn finder sted en tirsdag formiddag, og det oplyses, at der ikke er særligt tilrettelagte aktiviteter denne dag. De medarbejdere, som er på arbejde, har planlagte samtaler med kvinder, som de er kontaktperson for. Der er planlagt en fraflytning over middag samme dag, og der orienteres om, at man dagen før ved en rådgivningssamtale med en kvinde, som selv har henvendt sig til krisecenteret, har sagt ja til at denne kan flytte ind senere i dag. Personalesituationen Der er fire medarbejdere på arbejde. To døgnmedarbejdere, en praktikant, og en administrationsmedarbejder. Det oplyses, at der ved dette uanmeldte tilsyn er det personale tilstede, som der er planlagt med i den aktuelle feriearbejdsplan. Ved ferieafvikling i sommerperioden nedlægges den normale arbejdsplan, og erstattes af en ferieplan, hvor der er færre medarbejdere ressourcer. En af konsekvenserne af denne plan er ændring i tilbuddet til kvinderne om ugentlige samtaler med kontaktperson, hvor man i ferieperioden ikke kan sikre samme kontinuitet, hvor de medarbejdere, som er på arbejde, må følge op på alle som er indskrevet. Kommunikation og information Kommunikationen til og med de indskrevne kvinder varetages af det kontaktteam af medarbejdere, som forholder sig til kvinden under opholdet. Der er obligatorisk husmøde torsdag aften, hvor der er fælles information til alle, en præsentationsrunde, og mulighed for at drøfte samspil og trivsel i huset. For at have det fornødne overblik over, hvem som er i huset, og hvem som har aftaler ude, anvender personalet oversigtstavler, hvor alle aftaler og klokkeslæt er noteret, således at man til en hver tid ved, hvem der er hvor og hvorfor. De tilsynsførende vurderer, at organiseringen af kommunikationen om krisecenterets sikkerhedstiltag er velovervejet og velstruktureret. 4

De tilstedeværende medarbejderes nødvendige kendskab til arbejdsopgaverne Der orienteres om de tilstedeværende medarbejderes baggrund og erfaringer. Den medarbejder, som dette tilsyn refererer til, har været ansat ved Aarhus krisecenter i 28 år, og er oprindeligt uddannet plejer. Vedkommende har løbende deltaget i kurser og efteruddannelser, og senest en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. Den medarbejder, som har vagten, og derfor deltager mere sporadisk ved tilsynet, er uddannet socialrådgiver, og har været ansat i 5 år. Praktikanten fra pædagoguddannelsen har sidste dag efter et halvt års praktik, og den administrative medarbejder har været ansat cirka tre år ved krisecenteret. Ud fra oplysninger ved tilsynet, og ud fra indtryk ved dialogen med medarbejderne, er det de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at de pågældende medarbejderne er fagligt velfunderede, og har et godt kendskab til arbejdsopgavernes karakter. Tilsynet undersøger hvordan der arbejdes med konflikthåndtering ved tilbuddet, herunder magtanvendelse og håndtering af og opfølgning ved sådanne episoder, samt kendskab til regelsæt om magtanvendelse. Krisecenterets målgruppe er ikke omfattet af til reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og som udgangspunkt heller ikke omfattet af reglerne om indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Der er ved krisecenteret flere medarbejdere, som er uddannet i konflikthåndtering og i konfliktmægling, også i forhold til mægling i konflikter i mellem personer med kulturelle æresrelaterede problemer. Det oplyses ved dette tilsyn, at den faglige ekspertise som findes i dette beredskab, ikke ofte finder anvendelse. Forskellige almene forhold Der orienteres ved dette tilsyn om, at Aarhus Krisecenter er ved at realisere en reduktion af aktiviteterne. En periode med udvidelse for tidsbegrænsede midler er udløbet, og et lejemål i nabobygningen, hvor der var etableret aktivitetsrum, mødelokaler og kontorer, er blevet opsagt. Der er aktuelt 14 pladser mod de tidligere 16 pladser, og ved udgangen af 2012 er personalet reduceret med fem stillinger. Forstander søgte og fik anden stilling og ophørte på Aarhus Krisecenter den 31. december 2011. Tilbuddet reduceres ved årsskiftet 2012 og 2013 yderligere til 12 pladser. To medarbejdere er allerede fratrådt, og ved årsskiftet fratræder endnu to. Denne afviklingsproces beskrives som en vanskelig tid, og det opleves som prisværdigt at de medarbejdere, som er blevet afskediget, fortsætter med stort engagement i opsigelsesperioden. Der er reduceret i aktivitetstilbuddet ved at en ugentlig fællesspisning samt temadage om mandagen med emner, der har relevans for kvinderne, er bortfaldet. Disse aktiviteter kræver to medarbejdere til stede og nedprioriteres derfor. Der blev reduceret fra to til en børnemedarbejder pr. 1. januar 2012, og det har naturligvis givet begrænsninger i forhold til, hvor meget børnemedarbejderen kan støtte det enkelte barn og familien, fordi denne medarbejder fortsat varetager opgaverne: samtaler med mor og/eller barn, henvise til psykolog, skrive underretninger, lave børnestatistik, lejlighedsvis pasning under samtale, uddeling af gaver fra Mary fonden med mere. 5

Tilsynets samlede vurdering Dette uanmeldte tilsyn ved Aarhus Krisecenter efterlader et indtryk af et krisecenter, som er ved at tilpasse sig nye vilkår i forhold til såvel antallet af pladser som til antallet at medarbejdere. Der er eksempelvis ændringer i tilbuddet forhold til, hvilke arbejdsopgaver børnemedarbejderens kan løfte efter personalereduktionen. Ved tilsynet opleves erfarne og rutinerede medarbejdere på arbejde, og at de kvinder, som de tilsynsførende taler med, er glade og tilfredse med det tilbud, som de modtager. Opsamlende kan nævnes: At der er fuld belægning - der er indskrevet 14 kvinder med tilsammen 22 medbragte børn. At de kvinder, som de tilsynsførende taler med, fortæller om: - at være blevet taget rigtigt godt imod af personalet - at det er gode fysiske ramme man tilbydes - at det giver tryghed og ro at vide, at døren er låst, at der er personale til at forholde sig til de personer, som henvender sig - at det er godt, at der også er nogen som forholder sig til, hvordan børnene har det - at de forhold, som man tilbydes under opholdet, er meget tilfredsstillende Kvinderne nævner mulige forbedringer: - der efterlyses et sted at kunne tale i telefon, uden at der er nogen, som overhører samtalen - at det kunne være hensigtsmæssigt, at der var mere end en medarbejder på arbejde om aftenen - at kunne have adgang til psykologsamtale under opholdet - det opleves besværligt, at alle børn altid skal med ud at handle dagligvarer At der ved dette uanmeldte tilsyn er det personale tilstede, som der er planlagt med i den aktuelle feriearbejdsplan. At de tilstedeværende medarbejderne er fagligt velfunderede, og har et godt kendskab til arbejdsopgavernes karakter. At de tilsynsførende vurderer, at organiseringen af kommunikation ved krisecenterets sikkerhedstiltag er velovervejet og velstruktureret, og giver medarbejderne mulighed for at tilegne sig det fornødne overblik. At der ved krisecenteret er flere medarbejdere, som er uddannet i konflikthåndtering og i konfliktmægling, også i forhold til mægling i konflikter i mellem personer med kulturelle æresrelaterede problemer. Der er under forberedelse, udførelse og bearbejdelse af dette tilsyn ikke set eller hørt om forhold, som giver anledning til påbud, henstillinger eller anbefalinger. 6