Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt 4 temaer fra direktionen: Ledelse, Kommunikation, Økonomistyring samt Digitalisering. De skal sammen med Faglige pejlemærker for fremtidens dagtilbud i Frederikssund Kommune indarbejdes i udviklingsplanen. Pejlemærkerne er: God pædagogisk praksis tydelig pædagogik, evaluering, meningsfuld og målrettet dokumentation Forældreinddragelse forældresamarbejde Inklusion Læring og læringsmiljøer de fysiske rum God ledelse arbejdsfordeling Frederikssund Syd omfatter 5 Børnehuse fra 0 6 år, som blev til et fælles område den 1.1.2012. Børnehusene er: Maglehøj, Møllevej, Rørskov, Ørnesten og Stagetorn. Vi har i området arbejdet med vores mission og vision. Det har afspejlet sig i, at vi har afholdt 2 fælles personalemøder i 2012, hvor der er taget udgangspunkt i Frederikssund kommunes personalepolitiske værdier: Engagement, samarbejde og dygtighed. Desuden har ledelsesteamet arbejdet med at udarbejde et projekt der involverer alle medarbejderne i området i et fællesskab. Projektet bliver kaldt Kongeørnen. Her mødes personale og børn på tværs af området i forskellige projekter. Når vi arbejder med visionen og pejlemærkerne skal det ske ud fra en social konstruktivistisk og systemisk tilgang. Mission Vi vil opnå en høj grad af faglighed og professionalisme for at skabe et godt børneliv. Det skal opnås gennem god kommunikation og trivsel i området. Vision Vi vil skabe et godt børneliv for alle børn i Frederikssund Syd, hvor kerneydelsen er omdrejningspunktet for det kvalitative pædagogiske arbejde. Vi vil skabe en kultur, der gør det muligt for at se sig selv som en del af en faglig, refleksiv organisation, hvor fælles forståelse og kendskab til hinandens kompetencer er et bærende element for trivsel i området.
De 4 temaer: Ledelse Ledelsen i Frederikssund Syd skal sikre, at alle personalerne i området kender og arbejder ud fra visionen. Kerneydelsen skal hænge sammen med de ressourcer der bliver udmeldt. Der skal være overensstemmelse mellem den pædagogiske kerneopgave og serviceniveauet. Men det handler også om at skabe rum og plads til faglighed i det enkelte hus og at den enkelte personale kan yde det optimale, ved at der bliver skabt mulighed for personlig og faglig udvikling. Hvilket forudsætter at ledelsesteamet holder sig opdateret. Ledelsen skal være synlig i huset og være rollemodel for. Alle personaler tør påtage sig fagligt lederskab og tage ansvar i alle sammenhænge, der vedrører børnene. Det sker blandt andet via en anerkendende tilgang og ved at vise respekt for den enkelte. Kommunikation Ledelsen arbejder med en tydelig kommunikation. Der sættes fokus på kommunikationen ved fælles personalemøder og LP møder. Men også fælles projekter på tværs af området fremmer kommunikationen, så vi får lettere ved at forstå hinandens sprog. Derved sker en udvikling af fælles sprog, ved brug af samme værktøjer Samtidig skal vi turde spørge ind og være nysgerrige på hinandens praksis. Her er egenskaber, som at lytte og være til stede, vigtige redskaber. Økonomistyring Ledelsen styrer budgettet, så det bliver overholdt. Det samme gælder i forhold til normeringen. Der skal være styringsredskaber til rådighed, så det bliver lettere at styre økonomien. Ressourcerne skal udnyttes optimalt og i forhold til kerneopgaven. Digitalisering Ledelsen arbejder for at indføre forældreintranet, så kommunikationen med forældrene bliver udnyttet optimalt. IP telefoni indføres så forældre kan sende sms beskeder omkring deres børn. Vi ønsker også at indføre intranet for i området. Der bruges bærbare computere i dagligdagen til evaluering af pædagogiske aktiviteter. Ligeledes arbejdes der på at få tablets, projektor, skærme og video kamera i husene. Både i forhold til arbejdet med børnene, men også til dokumentation for forældrene. Pejlemærkerne: Ledelsesteamet har arbejdet med pejlemærkerne og udarbejdet fokuspunkter under hver, som vi vil arbejde mere specifik med i løbet af de næste 4 år både i ledelsesteamet og i husene. God pædagogisk praksis Alle børn skal have et pædagogisk tilbud, som tilgodeser den enkeltes udvikling. På den baggrund er kerneopgaven og struktur væsentlige elementer. Det kræver ligeledes, at arbejder med evaluering og refleksion for at forbedre det pædagogiske arbejde. Kerneopgaven Struktur Alle skal kende kerneopgaven og hvorfor vi er her. Sikre at der er rammer der tilgodeser alle børn og hvor ressourcer udnyttes Ledelsesteamet definerer overordnet, hvad kerneopgaven er. Herefter arbejdes der med ordet i de enkelte børnehuse, så alle kender opgaven. Det er en kontinuerlig proces de kommende år, hvor det tages op på personalemøder. De enkelte huses struktur gennemgås. Husene indrettes så det er mest optimalt for både børn og. Der skal være en sammenhæng mellem kerneopgaven og strukturen. Alle skal have arbejdet med strukturen i forhold til børnehusene og kerneopgaven
Læreplaner Evaluering Professionalisme Kommunikation Kultur optimalt Sikre en fælles definition af, hvordan der arbejdes med læreplaner. Sikre at alle ved hvordan der evalueres og hvem der evalueres for. Sikre at medarbejderne ved hvad begrebet professionalisme indeholder Sikre et fælles sprog i området. Sikre at der er en fælles kultur i området Ledelsesteamet udarbejder en fælles overordnet generel læreplan, som de enkelte huse arbejder ud fra. De specifikke læreplans mål udarbejdes omkring Kongeørnsprojektet. Overordnet af ledelsesteamet, specifik af pædagogerne i de forskellige projekter. Børnehusene og Kongeørnsprojektet arbejder parallelt med temaerne. Skemaet Tegn på læring bliver brugt som metode. Ledelsesteamet arbejder med evalueringer fra husene og Kongeørnsprojektet, for at videreudvikle det pædagogiske arbejde. Området arbejder med Tegn på læring skemaet til evaluering. Evalueringen sker i processen, men der en afsluttende evaluering i husene og med områdelederen Ledelsesteamet definerer begrebet ud fra en teoretisk tilgang. Den bredes ud til personalegruppen, så de får en forståelse af, hvordan de skal agere i praksis. Ledelsen sætter kommunikation på dagorden på personalemødet ud fra et fælles oplæg. Samtidig arbejdes med Kongeørnsprojekt, LP og BTI. Alle er opmærksomme på den kommunikation, der foregår i de sociale systemer, vi indgår i. Ledelsesteamet arbejder videre med Kongeørnsprojektet, hvor og børn mødes på tværs af området. Personalet arbejder med forskellige temaer gennem 2013, 2014 og 2015 hvor forskellige grupper mødes på tværs af området Afholde fælles personalemøder. Forældresamarbejde Samarbejdet omkring barnet er en vigtig ressource i forhold til barnet udvikling. Derfor skal forældre og personale have en daglig kontakt omkring barnet. Det sker via kontaktbøger, dialoger, samtaler, information på tavler osv. Der skal være gensidige forventningsafstemninger, omkring hvad der er forældrenes opgave og hvad der er huset rolle og opgave. Forældrebestyrelsen har også en vigtig funktion i forhold til forældresamarbejdet. Forventningsafstemning Afholde forældresamtaler i forbindelse med opstart. Afstemmer forældrene og børnehusets forventninger til hinanden ved opstart i børnehuset. Ledelsesteamet laver en fælles skabelon til afholdelse af forventningssamtaler. Skabelonen fremlægges og præsenteres for i husene og implementeres efterfølgende. Sørger for at der er en nogenlunde ensartet service i husene. Her inddrages forældrebestyrelsen og i arbejdet. Samtaler (råd og vejledning, bekymringssamt aler, udvikling) Sikre en ensartet service ved forskellige slags samtaler. Ledelsesteamet udarbejder skabeloner til alle slags samtaler. De anvendes som forberedelse af samtaler. Derudover udarbejdes en dagsordenskabelon/ invitationsskabelon som forberedelsesmateriale til forældrene. Tilbyder alle forældre en samtale af 20-30 min. vedr. barnets trivsel og udviklingen en gang årligt. Tilbyder forældre samtaler ved behov for rådgivning og vejledning.
Information skriftlig og mundtlig - kommunikation Forældrebestyrelsen (husråd, forældremøder) Sikre tydelig kommunikation og information i husene. Sikre samarbejdet mellem bestyrelsen og forældrene. Indkalde forældrene til samtaler ved bekymring omkring barnet. Synliggørelse af børnehusets pædagogiske aktiviteter både skriftligt og mundtligt. Blandt andet ved brug af hjemmesiden. Hvert børnehus udarbejder en struktur for, hvordan information skriftligt og mundtligt kommunikeres ud til forældrene. Det formidles til forældrene. Arbejder med oplæg fra bestyrelsens visionsmøde i 2012 med forældrene i området fra 2012. Lave flere visionsmøder, eventuelt spørgeskemaer. Der afholdes forældremøder. Inklusion Alle børn i Frederikssund Syd skal føle sig inkluderet i fællesskabet. Det skal gøre på en anerkendende måde, hvor respekterer børnenes integritet. Børnene skal føle sig betydningsfulde og respekteret. Der skal tilbydes forskellige fællesskaber, som børnene indbydes til at deltage i. Samtidig sørger for at tilgodese de børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber. Struktur (fælles og individuelle differentieret læringsrum) Struktureret opgaveløsning (forberedelse og evaluering) Pædagogisk refleksion Bevidsthed om praksis Bevidsthed om læringsmål Arbejde på at strukturerne i husene er fleksible og rummelige Skabe en struktur der sikre forberedelse og evaluering Understøtter medarbejdernes refleksionen. Øge medarbejdernes bevidsthed om egen praksis Tilrettelægger læringsmål, der er tilpasset det enkelte barn eller grupper. Drøftelser i ledelsesteamet omkring fordele og ulemper ved de forskellige struktur der er i børnehusene. Kigger nærmere på om løbende omstruktureringer er relevante i forhold til at kunne skabe differentierede inkluderende miljøer. De pædagogiske leder sikrer, at får mulighed for forberedelse og evaluering af de fællesskaber, der arbejdes med for at skabe inkluderende miljøer. Ledelsesteamet laver udviklings tiltag for som giver mulighed for refleksion. Det gør vi metodisk via Tegn på læring, LP og BTI. Bruger pædagogiske observationer til at sikre at alle børn inkluderes i fællesskaber. Ledelsesteamet faciliteter processer, der skaber pædagogisk refleksion. Sammensætter børnegrupper ud fra læringsmål. Det kunne være: Nærmeste udviklingszone Aldersopdeling Temaer Drenge /pigegrupper Sociale relationer Læring og læringsmiljøer Alle børn i Frederikssund Syd skal tilbydes læringsmiljøer der tilgodeser deres udvikling og mulighed for fællesskaber. Der tages udgangspunkt i at børnene har forskellige kompetencer og befinder sig på forskellige udviklingsniveauer og derfor profitere af forskellige læringsmiljøer. Personalet skal medtænke de fysiske rum i huset i forhold til pædagogikken. Struktureret mål og fællesskaber Differentieret fællesskaber Definerer begreberne i ledelsesteamet. Sikre at alle børn føler sig som en del af et Ledelsesteamet arbejder med begrebet. Når det er gjort, beslutter vi hvordan vi arbejder videre med det. Personalet tilpasser læringsmiljøerne i husene til børnegrupperne, så der er forskellige læringsmiljøer til forskellige børn. Personalet sikre at børnene bliver præsenteret for forskellige grupper, som sikre det enkeltes barns udvikling.
Børnemiljø (kultur) Se hvad jeg kan Faglighed At føle sig hørt, set og forstået fællesskab. Skabe en kultur hvor børnemiljøet prioriteres højt. Styrker barnets selvværd. Fokusering på faglig udvikling Arbejder med anerkendelse Der holdes børnemøder i husene og laves interview med børnene både i grupper og individuelt. Der arbejdes med en fast skabelon med spørgsmål. Der arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone og med deres kompetencer. Der arbejder med begrebet Se hvad jeg kan Ledelsesteamet skal skabe rum for faglig udvikling hos medarbejderne. Der er løbende faglige dialoger og refleksion omkring pædagogik og læringsmål. Personalet lytter til børnene, giver udtryk for børnenes følelser og anerkender dem. Der arbejdes med begrebet anerkendelse i personalegrupperne. Ser på egen tilgang til børnene og dermed egen praksis. God ledelse Det handler om at udnytte ressourcerne og kompetencer så det tilgodeser børnene mest optimalt. Personalet skal udnytte de specielle kompetencer, de har og der skal sættes uddannelse i stand, der udvikler det enkelte personale i forhold til kompetencer. Det er ledelsen opgave at motivere til at yde mest muligt og samtidig sørge for en tilpas forstyrrelse. Ligeledes er det ledelsen opgave at sørge for at give supervision eller coaching, så de kan yde det optimale i forhold til udførsel af kerneopgaven. Teamledelse tilpas forstyrrelse hos En tilpas forstyrrelse så der ydes det optimale. Ledelsesteamet motiverer medarbejderne til at yde det optimale og stiller undrende spørgsmål til den pædagogiske praksis. Der arbejdes på at det samme sker i teamsamarbejdet i personalegrupperne. Øver os i at stille spørgsmål ved den pædagogiske praksis. Coaching (at lytte) Kerneydelsen Innovation Strategier/ struktur Refleksion og faglighed Tilbyde coaching eller sparring til Sørge for at alle personaler kender kerneydelsen Faciliteter og anerkender innovative tiltag Sørge for en fælles retningsgivende struktur Sørge for at alle arbejder med refleksion og er faglige bevidste. Ledelsesteamet får forskellige metoder til at kunne coache eller sparre. Det skal udvikle sig til at teamene i husene, selv kan gøre det. Ledelsesteamet sørger for at medarbejderne arbejder ud fra kerneydelsen og har de kompetencer der skal til for at udføre arbejdet. Tilgodese nye tiltag der kommer børn, personale og ledelses til gode. Sørge for at udnytte ressourcerne optimalt. Lægger strategier der hele tiden udnytter s ressourcer og kompetencer så det tilgodeser børnene mest optimalt i forhold til den fælles retning. De pædagogiske ledere stiller undrende spørgsmål, så kan reflekterer over deres praksis Der tilbydes kurser og uddannelse i forhold til kompetencer og hvad der er brug for i det enkelte hus.