1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her i Diakonhøjskolens kirke, så 40årsjubilarerne har ønsket at fejre gudstjeneste her i dag. Et særligt velkommen til højmesse i jeres indvielseskirke og tillykke og velsignelse. Jeg glæder mig med jer over, at vi i dag skal høre om en kvindelig diakon, som stiller sig til rådighed for Gud og synger til Ham. 5. søndag i fasten går vi over i passionstiden. Vi koncentrerer os om Jesu passion, Hans lidelse, Hans lidenskab for os. Men vi begynder dagen med at fejre udgangspunktet ni måneder før Hans fødsel. Guds søn skulle blive menneske, derfor blev Han undfanget ved Helligånden uden medvirken af nogen mand. Derfor blev Han født af en uberørt kvinde, Guds redskab, jomfruen Maria. Derfor kaldes denne søndag Mariæ bebudelses dag. I dag skal vi følge hendes lovsang.
2 Så lad os bøje os for Gud og ærligt bekende, når vi er store og selvoptagne og overmodige, så Han kan løfte os op... Vi beder sammen de bønner, vi har i vores guide på side fire Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 1,46-55 Bøn. Lad os bede! Herre, giv os ører, der kan lytte til dig, hjerter, der åbner sig for dig og ord, der priser dig. Amen. Prædiken Det er et hit, der vil noget, vi møder i dag. Her kan Medina og Emily de Forrest, Madonna og Beyonce godt gå hjem og lægge sig. Marias lovsang synges hver dag af millioner af kristne og i dag skal vort Cantori synge denne hyldest til Gud - mens vi lytter og lever med, gerne med teksten foran jer måske - til melodi af vores egen organist og bagefter skal vi selv synge med Maria. Maria er verdens bedst kendte kvinde. Hun betyder meget og kan få større betydning for os. Fordi hun var villig til at lægge krop til, da Guds eneste og evige Søn skulle blive et virkeligt menneske fysisk og psykisk og derfor måtte undfanges som vi og leve i
3 sin mors liv i ni måneder før Han blev født. Hun afspejler hvad tro er: Hun åbnede sig for Gud, tog opgaven på sig og sagde ja. Det er at tro. Det gjorde hun ikke uden fornuft, da hun fik at vide, hvordan det kunne finde sted, når hun nu ikke havde ligget med nogen mand, nemlig ved Helligåndens underfulde skabervirke. Det bøjede hun sig for. Hun bøjede sig for underet selv om hun ikke forstod det. Og så synger hun for på lovsangen. Hun sang til Gud. Hun er ikke ret gammel. En teenager fra landet på omkring de 16. Og så uden for ægteskab. Josef, hendes formodentlig noget ældre forlovede, troede selvfølgelig ikke på, hvad hun fortalte, og derfor ville han skille sig fra hende i al stilhed for at ikke at skandalisere hende. En reel og fin fyr. Først da en engel gjorde det klart for ham, at den var god nok, der skulle et under til, accepterede han, afstod fra at skille sig fra hende og støttede hende alt det, han kunne. Men hvad lille Nazaret, hvor alle kender alle? Det ville blive meget svært. I værste fald kunne de - med loven i hånd - stene hende til døde, som vi kender det i dag inden for dele af Islam. Maria har brug for styrke. Derfor tager hun op til Ein Kerem, lidt uden for Jerusalem. En vandringstur på en tre-fire dage og ikke ufarlig. Op til hendes tante, den
4 aldrende Elisabeth, som stik mod alle odds er med barn, cirka tre måneder henne med Johannes Døberen. Johannes og Jesus var i familie. Lukas har undersøgt tingene nøje og har sandsynligvis talt med Maria. Han har det fra hende selv, når han skriver: (Maria) gik ind i Zakarias hus og hilste Elisabeth. Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden og råbte med høj røst: Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse (Luk 1,40-45). Det er i den situation og i det miljø, at Marias sang fødes. Englebesøget i Nazareth blev bekræftet i Ein Kerem, både ved Elisabeths egen umulige graviditet og ved mødet mellem de to kvinder, den gamle Elisabeth og teenageren Maria og ikke mindst mellem de to fostre, Johannes jubelspring. Maria bruger ord, hun er opdraget med og har mødt i synagogen lørdag efter lørdag og i de daglige bønner i sit hjem.
5 Hun fryder sig over Gud. Ud af glæde. Fadervor gjort til lovprisning. Marias lovsang går på hendes situation, men den går også på vores. Hendes lovsang må vi gøre til vores lovsang. Bed den hjemme som sådan. Mennesker priser Maria salig. Vi kan også prise hinanden salig, når vi synger med hende til Gud. Hun synger om noget, der er begyndt men ikke er gennemført endnu, men hun tror, det vil ske. Hun synger, før det sker. Det gør vi også. Gud har givet os løfter. Han vil være med os, Han vil altid finde en vej, Han vender ondt til godt. Tror vi på Kristus, har vi det bedste foran os. Det skal vi prise og takke Ham for, før det sker og dermed øve os i at leve i fremtidshåbet. Hun synger i sin ringhed. En pige fra landet fra en tvivlsom flække. Hun kommer til at lide for det her. I den ængstelse synger hun til Gud og tilegner sig Guds løfter. Hun priser Guds storhed, kraft, Hans magt og barmhjertighed. Det må vi også have lov til at gøre. Syng lovsang og du går styrket hjem. Frygten begrænses og overvindes. Hun synger om det, Kristus vil betyde. Han gør op med alle overmodige planer og overlegne tanker, når vi bringer os selv i centrum, når vi mener, vi kan
6 undvære Gud og i vore egne indbildske tankers storsind. Vi trænger til at bøjes, så Han kan rejse os op og befri os for os selv! Han vælger altid den ringe frem for den stærke. Det så vi også i den anden læsning. Sådan går Han til værks. Det er derfor, Jesus tjener os. Saligere er det at give. Det er at være et stor! Derfor gav Han sit liv for os og derfor kunne Han efterfølgende rejse sig fra de døde og Han forblev oppe. Så kan Han overvinde enhver fjende, det har Han magt til og vilje til: at rejse den ringe op. En helt anden livsværdi, som vi skal bære med os, også når vi i det ydre har indflydelse og kan ås meget. Kende vores gode plads i ringheden foran Gud som dem Han ser og løfter op i højhed. Så vi kan værdsætte den ringe og gå i brechen for ham. De gamle løfter har Gud husket. Nu opfylder Han dem med Jesu komme og virke og når Helligånden nu gør Jesus gældende. Maria og Elisabeth ved, at for Gud er ingen ting umuligt. Alting kan stadig ske. Sådan noget kommer særligt til at leve i os, når vi synger lovsang til Gud. Lovsangen er ikke en specialitet for særlige typer, den er livsvigtig med og uden musik. Friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, sang vi. Gennem lovsang tager vi imod Guds ord og giver Ham respons. Og lovsangen beskytter på en egen måde underet. Når vi synger,
7 synger vi os ind i glæden og på den måde tager vi forskud på det evige kvalitetsliv. Amen.