SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE



Relaterede dokumenter
SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

Reventlow Lille Skole

Madkundskab Fælles Mål

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Læseplan for valgfaget madkundskab

BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI

Get Instant Access to ebook Madkundskab PDF at Our Huge Library MADKUNDSKAB PDF. ==> Download: MADKUNDSKAB PDF

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Nye mål og Madkundskab

DET PÆDAGOGISKE MÅLTID

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

På besøg i et supermarked

Læremidler i madkundskab

SUNDHEDSPÆDAGOGIK BØRN, MAD OG MÅLTIDER

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20

MIT kokkeri Madglæde til børn og unge. Støttet af

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Strategi for skolemad

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Kompetencemål for Madkundskab

NUDGING. Som middel i forebyggelse og sundhedsfremme belyst i et refleksivt pædagogisk perspektiv

INTRODUKTION TIL ÅRETS LÆREMIDDEL KONSERVER DIN KØKKENHAVE 2017/2018. Madkamp - DM i madkundskab

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Madkundskab Faghæfte 2019

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Valgfagshæfte 2015/16

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET

Jean-Anthelme Brillat-Savarin (1825) PROFESSORENS AFORISMER, DER SKAL TJENE SOM INDLEDNING TIL HANS VÆRK OG SOM EVIGT GRUNDLAG FOR VIDENSKABEN

Ernæringsassistent og Ernæringshjælper

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Leg og læring på Madskolerne

Undervisningsbeskrivelse af valgfaget

Introduktion til måltidsbarometeret

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Transkript:

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Oplæggets indhold Madkundskab hvorfor fokus på smag? Haver til Maver Mit kokkeri SMAGforLIVET

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 3 Folkeskolens nye fag Madkundskab

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 4 Hvorfor smag i Madkundskab? Smagssansen er en af vores vigtigste sanser Mange af os har mistet forbindelsen til og viden om, hvor smag kommer fra Mange børn ved ikke, hvor råvarer kommer fra, og de færreste børn hjælper til i køkkenet derhjemme (4 %) Manglen på madkundskab er et problem Vigtigt, at børn udvikler madkundskabskompetencer inkl. færdigheder og viden om smag

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 5 Forskellige pædagogiske smagsmålsætninger I. At få barnet til at smage II. At få barnet til at vælge det rette (gode, sunde, økologiske ) gennem smag III. At give barnet mulighed for at forholde sig til smag og træffe begrundede valg

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 6 Fagformålet i Madkundskab 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 7 Madkundskabs fire kompetenceområder Mad og sundhed Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 8 Ex. fra Madkundskab valgfagets måltidets værdier MÅLTIDER OG SMAG Fase 2 Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider Eleven har viden om sammenhængen mellem smag, madglæde og livskvalitet Eleverne arbejder med madglæde og livskvalitet gennem egne smagsoplevelser samt forståelse for andres.

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning Side 9 Ex. fra valgfagets eksperimenterende madlavning LÆSEPLANEN Fra at have en forståelse for råvarernes kemiske reaktioner alene og i forhold til hinanden, skal de nu kunne sammensætte nye retter, og eksperimentere med råvarer i nye kombinationer. Der skal arbejdes med konsistens, smag og dufte og med viden om smag. Der inddrages viden om smag fra gastronomiens fysisk og kemi og viden om sensorik. Eleverne udvikler deres eget sprog for smag gennem eksperimenter og smagsoplevelser

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 10 Fem hovedingredienser i Madkundskab 1. Smag 2. Elevernes deltagelse 3. Plads til eksperimenter 4. Udeskole 5. Den åbne skole

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 11 Nej tak til disse tre ingredienser 1. Smagsdommeri 2. Nudging 3. Det kræsne barn i en fastlåst position

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 12 Inspiration fra Haver til Maver Forskning viser: Alle børn smager på alt og synes det smager fantastisk! Mental ejerskab Passionerede undervisere (Wistoft et al, 2011; Wistoft, 2012, 2013; Nørtoft & Wistoft, 2014)

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 13 Kulinarisk skolehaveprogram

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 15

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 16

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 17

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 18

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 19

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 20

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 21

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 22

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 23 Tre fokusområder I. LÆRING II. GASTROFYSIK III. HÅNDVÆRK

11/22/2014 Karen Wistoft Okt 2014 24 Formål At børn og unge lærer at tage ejerskab til smagen! SMAGforLivet skal skabe mulighedsbetingelser for - at børn og unge kan kommunikere om smag for - at være bevidste om, hvad de bruger smagen til i hverdagen for - at leve et bedre liv

11/22/2014 Karen Wistoft Okt 2014 25 Mål for læringsdelen At undersøge hvordan børn og unge oplever smag, og hvad de ved om smag - gennem deres kommunikation af smagsoplevelser, viden og erfaringer

11/22/2014 Karen Wistoft Okt 2014 26 Smag Et tema eller genstandsfelt i SMAGforLIVET To overordnede bjælker: SMAG & FORMIDLING På den ene side må smag tage udgangspunkt i en direkte sanseoplevelse, og formidlingen må tage udgangspunkt i det, der kan smages vi ønsker at tage udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser og erfaringer På den anden side er formålet at formidle noget til nogen. Men kan nogen formidle smag til andre? Formidler smagen ikke sig selv? Hvis det skal give mening, må det være viden (i bredeste forstand) om smag, vi formidler

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 27 Forskel på pædagogiske tilgange fx: Ny Nordisk Hverdagsmad På forhånd fastlagt madkoncept (manifest) Fokus på madens kvalitet, bæredygtig madkultur, madlavning og indtag Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Nudging Evidensbasering SMAGforLIVET Ikke på forhånd fastlagt madkoncept Fokus på smag, smagsoplevelser og smagsperspektiver Mål: sundere/bedre liv! Primær pædagogik: Eksperimenter Vidensformidling

11/22/2014 Karen Wistoft Okt 2014 28 Hvad gør vi så i SMAGforLIVET? Vi laver eksperimenter og feltstudier Vi laver systematiske reviews om smag, børn og læring Vi undersøger smag empirisk: Processer og produkter omkring smag Kommunikation som proces Læring som produkt Hvilket kræver klare iagttagelsesbegreber Vi formidler både videnskabeligt, professionsrettet og målgruppeorienteret i forskellige medier

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 29 Science camp: Smag og mad (Ryslinge efterskole) Smag med egne ord! Egne kategorier Smag med alle sanser Også med mundfølelsen

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 30 Fiske-dissekering

22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 31 Egen sushi!