Referat fra møde med kaproere tirsdag den 18. marts kl. 19.00 Til stede (15): Anders Bjørn, Anders Krogsager, Rolf, Max, Peter Unold, Peter Seidler, Steen Poulsen, Torben, Casper Staubæk, Finn, Jan Q, Dorte, Jeppe, Jens Ole, Jan Skovgård Afbud (5): Thorbjørn, Kurt, Erik Steen, Esben, Klaus Fraværende (4): Brian Thomsen, Rasmus, Peter Fammé, Antonio Referat: Jan Skovgård Dagsorden: Kaproning i MKC 1. Stævner i 2008, økonomi 2. Træning 3. Den dårlige stemning i forholdet til klubbens bestyrelse 4. Den ny organisation Brabrand Rostadion 1. Det ny byggeri 2. MKC s repræsentation i Brugerudvalget 3. Ny lås nøgler til Rostadion 4. Bådparken 5. Ergometer 6. Organisering på Brabrand Eventuelt Ungdommen er på træningslejr i Cannes, så mødet er mest rettet mod klubbens mest erfarne seniorer. 1. Stævner i 2008, økonomi Dorte finder sammen med Peter Unold en praktisk løsning på stævnetilmelding via hjemmesiden. Dorte melder sig til at sørge for, at tilmeldingerne bliver sendt til stævnearrangøren. Økonomi. Der blev set på de gældende takster for kørselsrefusion og tilskud til startafgifter. Der var et ønske om, at taksterne blev reguleret, da der ikke er sket en regulering i mange år. Mødet indstillede til bestyrelsen, at taksterne bliver: Kørsel: 1,00 kr./km Kørsel med klubbens trailer: 1,50 kr./km Færge og bro: 50 % Offentlig transport: 75 % Startafgifter: 100 % Der var på mødet enighed om, at forudsætningen for refusion er samkørsel med fyldte biler.
Blanket til refusions-ansøgning bør kunne findes på kontoret og på hjemmesiden: Den udfyldte blanket skal sendes til kasserergruppen. (postkasse i klubben) 2. Træning (se punkt 3) 3. Den dårlige stemning i forholdet til klubbens bestyrelse Der blev talt om bestyrelsesskiftet i efteråret og nedlæggelsen af Kraftcenter Århus. Bestyrelsens redegørelse for forløbet blev nærlæst (bilag). Der var et udbredt ønske om, at klubben fremadrettet gør en aktiv indsats for kaproning og ungdom. Der var også et ønske om, at klubben igen fremadrettet forsøger sig med et Kraftcenter med lønnet træner. Jan Skovgård gav meget klart udtryk for, at dette ønske skulle være forankret i klubben blandt klubbens kaproere, og at initiativet og kraften skulle komme derfra. Her tænkes på den bagved liggende nødvendige organisering, styregruppe og ansøgning. Kunne der mobiliseres dette drive blandt kaproerne, ville Jan gerne forelægge udspillet for bestyrelsen, der, som Jan mente, ville være positiv. Ingen på mødet gav tilsagn om at ville være tovholder endsige medansvarlig for dette arbejde. 4. Den ny organisation Generalforsamlingens beslutning om, at alle medlemmer skal bidrage til at få tingene gjort i klubben, blev forelagt mødet. Jens Ole tilbød sig som tovholdere for at organisere, at Instruktionsudvalget kunne gøre brug af klubbens mest erfarne roere, kaproerne, i forbindelse med stil- og tekniktræning. Det kunne f.eks. foregå på Rostadion i forbindelse med, at klubbens mange nye medlemmer havde afsluttet instruktionsforløbet i klubben. Instruktion til mandskabsbåde, k2 og k4, kunne også være et emne. Steen meldte sig også som tovholder for at finde en pragmatisk løsning omkring træning (punkt 2) af de ungdomsroere, vi har, som ikke er tilknyttet Kraftcenter Silkeborg. Steen betingede dette tilsagn af, at andre ville bidrage til implementeringen af løsningen. Der kom flere tilsagn. Endelig gav Casper Staubæk tilsagn om, at han godt ville deltage i at køre de unge til stævner. Brabrand Rostadion 1. Det ny byggeri Det nye byggeri blev kort vendt på mødet. Interesserede kan læse Brugerudvalgs referater på klubbens hjemmeside. Jeppe og Jørn følger byggeriet. 2. MKC s repræsentation i Brugerudvalget Jeppe er klubbens repræsentant i brugerudvalget på Brabrand Rostadion.. 3. Ny lås nøgler til Rostadion Nøglen til nøgleboksen på Rostadion skiftes ligesom i klubben ved Varna. Dato for dette
fremgår af klubbens hjemmeside. 4. Bådparken Kaproerne har ansvaret for brugen og vedligeholdelsen af MKC s bådpark på Rostadion. 5. Ergometer Kaproerne vedligeholder ergometre på Brabrand, og udgifterne til reservedele refunderes af Rita i ÅKS. 6. Organisering på Brabrand Brugerne af Rostadion har pligt til at bidrage til rengøringsordningen. Brugerudvalget organiserer denne ordning, hvor MKC tildeles nogle bestemte uger. Det er kaproernes ansvar, at MKC opfylder sine forpligtelser i denne sammenhæng. Noget tilsvarende gælder for de arbejdsdage, der annonceres af Brugerudvalget. MKC har ca. 20 medlemmer incl. ungdomsroerne, der aktivt bruger Rostadion. Disse medlemmer er forpligtet og ansvarlige for at få tingene gjort på Rostadion. Den næste arbejdsdag er lørdag den 29. marts kl. 9.00. Jan Skovgård efterlyste en tovholder til denne arbejdsdag; én, der ville sende en mail rundt og gøre de aktive brugere opmærksomme på dette forestående arrangement. Ingen ville påtage sig den opgave. Konklusion på mødet Mødet var positivt. Stemningen var god. Der var en god debat. Der blev genereret nogle konstruktive forslag, og der blev afgivet nogle konkrete tilsagn. Men der var også enkelte, der sagde meget lidt og ikke gav tilsagn om noget, ligesom der er dem, der ikke var til stede. Der forestår en opgave i også at inddrage disse brugere. Århus, den 19. marts 2008 Jan Skovgård, bestyrelsesmedlem jan12@stofanet.dk 86183565 Bilag: Materiale omdelt på mødet
Ny organisation Diagram vedtaget på generalforsamling. Illustration over den udvikling, vi ønsker for MKC. Flere af de medlemmer, der er aktive på vandet, skal også være aktive i huset.
Forslag vedtaget på generalforsamlingen 2008 Alle aktive medlemmer i udbrud har pligt til at bidrage til at få tingene gjort. Forslaget støttes af 5/5 bestyrelse. Aktive medlemmer rettigheder og pligter Aktive i udbrud Alle medlemmer, der betaler aktiv kontingent, og som benytter klubbens faciliteter (ror, løber, styrketræner m.m.), er forpligtet på også at bidrage til de mange gøremål, der er nødvendige for at få klubben til at fungere. Sagt på en anden måde - alle aktive medlemmer er forpligtet på at bidrage til at få tingene gjort. Har man benyttet klubbens faciliteter bliver man betragtet som aktiv i udbrud. Henvisning til love og ordensreglement. Har man været aktiv i udbrud i den forgangne sæson er man selvskrevet til at bidrage til at få tingene gjort. Man kan selv vælge, hvor man vil yde en indsats fra en liste med ledige arbejdsopgaver. Hvis man ikke selv foretager dette valg, vil man sandsynligvis blive kontaktet, og man vil få afstukket en opgave. Hvis man fortsat er aktiv i udbrud og ikke udfører den opgave, man selv har valgt eller fået tildelt har man placeret sig i en position, hvor klubbens bestyrelse kan tage medlemskabet op til overvejelse. Bliver man ekskluderet har man ikke længere ret til at benytte klubbens faciliteter, og man skal omgående aflevere sin nøgle. En eksklusion vil altid kunne prøves på den kommende ordinære generalforsamling. Aktive i dvale Medlemmer, der betaler aktiv kontingent, men som ikke benytter klubbens faciliteter er ikke forpligtet på at bidrage til at få tingene gjort. Man bliver betragtet som aktiv i dvale. Man har fortsat stemmeret og vil kunne ændre status fra dvale til udbrud, hvornår man ønsker dette.
Status for Kraftcenter kajak Århus Med de bedste intentioner og med visionen om at samle kræfterne om talentudviklingen indenfor kaproning kontaktede kajakklubberne Skjold, Viking og Marselisborg Kajak Club i 2005 DKF med henblik på at etablere et fælles kraftcenter i Århus. Centeret fik navnet Kraftcenter Kajak Århus og blev hjemhørende på Brabrand Rostadion. Centeret havde egen styregruppe, og der blev ansat en professionel træner med 520 timer årligt efter DKF s gældende regler. Betingelsen fra DKF var, at den ansatte træner havde erhvervet, eller var godt i gang med at erhverve DIF s diplomtræner kursus, samt et lønniveau på 60.000 kr. årligt, med en fordelingsnøgle 1/3 fra DKF, 1/3 fra klubberne, 1/3 fra kommunen. Målsætningen ved opstarten var: At få minimum 12 roere på centeret inden for tre år (kontinuerligt) At få uddannet 2-3 trænere. At skabe ligeværdighed og fælles ejerskab for kraftcenteret blandt klubberne Forventninger til, at der i en storby som Århus med over 1000 kajakroere måtte være et potentiale for konkurrence roning blandt ungdommen, blev ikke indfriet. Efter godt et år opsagde træneren Finn Pape fra Silkeborg sin kontrakt pga. ringe fremmøde til træningssamlinger. Herefter overtog Jeppe Glesner og Jan Qualmann kontrakten som centertrænere. Kajakklubben Skjold meldte sig ud af samarbejdet efter et år. De opnåede ikke at få roere på kraftcenteret. I en periode var der kun to roere tilknyttet kraftcenteret, Andreas Stig Henriksen og Esben Ø. Kjeldsen. I sommeren 2007 blev dette antal forøget med Niklas, Jonas, Anne, Kasper og Max fra MKC. Med udgangen af 2007 meldte Viking så fra. Vikings roere var droppet ud af centeret, og det lykkedes ikke Viking at få flere tilknyttet. Nu stod MKC alene tilbage med et kraftcenter og en trænerudgift på 60.000 kr. årligt. Dertil kommer de udgifter, der er til træningslejre, kørsel og stævner. Via DKF blev der indkaldt til en evaluering af Kraftcenter Kajak Århus. Her måtte centeret overfor den eliteansvarlige i DKF, Jan Darfeldt, konkludere, at de satte mål og visioner ikke nær var opfyldt. Og at ideen bag kraftcenteret, nemlig at klubberne i Århus i fællesskab skulle stå bag centeret, ikke var lykkedes. Mødet blev afholdt i november, og DKF gav MKC en frist til den 12. december til at indsende et konstruktivt og fornuftigt økonomisk forslag til, hvordan vi kunne komme videre. MKC s bestyrelse var imidlertid gået i opløsning i oktober, og der var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Der blev valgt en ny bestyrelse den 21. november. Ved det konstituerende bestyrelsesmøde blev problematikken omkring Kraftcenteret vendt, og den ny bestyrelse besluttede ikke at imødekomme DKF s tidsfrist, hvorfor der ikke blev afsendt en ansøgning. Den ny bestyrelse kunne ikke overskue konsekvenserne og dermed det ansvarlige i at køre Kraftcenteret videre.
Som brandslukning blev der bevilget en tilknytning af 3 roere til Silkeborg Kraftcenter. En beslutning, som også DKF finder, er den rigtige i hvert fald for en af roerne. Den samlede bestyrelse stod bag denne beslutning. Vi har nu haft en ordinær generalforsamling, og der er igen skiftet lidt ud i bestyrelsen. Den nye bestyrelse opfordrer alle, der ønsker en ungdomsafdeling i klubben, til at henvende sig til René Berg, der har påtaget sig rollen som tovholder til klubbens ungdom. Det kræver en vilje og et engagement at drive en ungdomsafdeling. Bestyrelsen vil støtte et sådant engagement. Århus, den 3. marts 2008 Bestyrelsen
Åbent brev til Årsmødet i DKF Kære Årsmøde Vi har et ambitiøst forbund. Klubbernes kontingent til forbundet er steget med 285 % på 3 år. Fra 35 kr. pr. medlem i 2005 til 100 kr. pr. medlem i 2008. Er det så meget eller lidt? Ja, det er blevet diskuteret flittigt på DKF s hjemmeside. Det er i hvert fald en radikal stigningstakt, som vi ikke ser ret mange andre steder i det omgivende samfund, en stigningstakt, som må dække over, at vores forbund vil noget nu, som forbundet ikke ville i 2005. For da var 35 kr. nok. I MKC har vi hidtil ekspederet kontingentet pr. automatik, og et medlemskab af DKF har været en selvfølgelighed, som forår følger vinter Og det er ikke noget, vi bare lige laver om på. MKC er en gammel klub med stort C fra dengang, hvor kongens skib lå for svaj ved skoven nedenfor slottet. Men den dramatiske kontingentstigning har dog afstedkommet en opmærksomhed, der betyder, at vi i løbet af det kommende år vil se på, om vi støtter kajaksporten på den rigtige måde. Om vi mener, at forbundet er ambitiøst på den rigtige måde og af de rigtige grunde. Denne øgede opmærksomhed kan alle være tjent med. Også forbundet. De vil selvfølgelig gerne vide, om det, de gør, nu også er det, medlemmerne ønsker. Måske vi kunne sætte os sammen i Århus, repræsenterende mere end 1000 medlemmer, og forfatte et feedback til vores forbund. Umiddelbart er der dog ingen tvivl om, at DKF løser mange opgaver, som er i vores interesse: Vi ser gerne, at kajaksporten udbredes, og at kajakklubber skyder op over det ganske land. Vi ser gerne, at vores interesse varetages, når det gælder adgang til natur, kyst og vandløb. Vi ser gerne, at der er tilbud til ungdommen på ungdommens præmisser, så traditionen for sporten nedarves. Vi ser gerne, at forbundet kaster nyt lys på sportens betydning for en sund sjæl i et sundt legeme. At forbundet formidler den nyeste viden om menneskeligt samvær, kost og motions betydning for det gode liv. 10 % af alle, der bor i Danmark, har anden etnisk herkomst end dansk. Vi ser dem bare ikke i klubberne. I hvert fald ikke i MKC. Med 350 medlemmer skulle vi statistisk have 35 medlemmer med anden etnisk baggrund. Vi har nul. Vi ser gerne, at forbundet aktivt går ind i integrationen ved at formulere nogle holdninger og opsamle erfaringer til vidensdeling på dette område. Vi har en interesse i, at der er fokus på menneskelige værdier som venskab og fairness, og at de utilsigtede sider af konkurrencesport bekæmpes aktivt. Doping, muskel narcissisme og grænsetilfælde af psykisk afhængighed af fysisk træning. Angående EPP Ved du ikke, hvad EPP er, så er det dit eget problem. Ellers spring videre til næste punkt.
En repræsentant fra DKF tog i efteråret den lange vej til Århus for at se på vores Kraftcenter ordning. Tommelfingeren blev vendt nedad, bl.a. havde de 2 ansatte trænere ikke den rigtige uddannelse. Nu er der i begges tilfælde tale om kompetente roere ud i både kortbane og maraton med bl.a. medaljer fra DM. Så jeg tænkte: Hold da kæft, der er da sket noget, siden jeg i 1979, som den første i Danmark, var ansat som instruktør og træner på fuldtid i en kajakklub. Det næste, jeg tænkte, var: Og heldigvis for det! Men hvad er der så sket? Jeg kastede mig over den påtænkte EPP certificering. Som jeg læste, blev jeg mere og mere træt. Et hierarkisk uddannelsessystem med en masse niveauer, der vist havde mere fokus på instruktion end træning. Og der stod havkajak over det hele. De både har vi slet ikke i klubben. Og systemet er bureaukratisk og centralistisk. Det bliver dyrt, - for klubberne! En DKF pengemaskine? Tanken i dette system med alle dets duelighedsprøver, hvor man skal besidde bestemte duelighedstegn for at måtte undervise i et hierarki af niveauer, ligger fjernt fra, hvad jeg forbinder med kulturen i kajaksporten. Og jeg har svært ved at tro, at det skulle være en kajakroer, der har fostret tanken Men tilbage til teknik og fysisk træning. Vi ser gerne, at de erfaringer, som landstrænerne sidder inde med, kommer alle, der vil forbedre deres teknik og fysik, til gode. Den viden skal ikke være forbeholdt landsholdsroere og dem, der er tilknyttet Kraftcentrene. Alle skal kunne finde inspiration til den daglige træning i landstrænernes viden og programmer. Derfor skal alle programmer være tilgængelige og opdateres via Internettet. Vi betaler jo alle til disse trænere Vi ser gerne, at landets bedste roere rejser ud og konkurrerer med andre til fremme for mellemfolkelig forståelse. Hellere pasta og vand end krig på land! Og det glæder og varmer, når en bekendt gør det godt eller vinder. På vegne af den enkelte, hans/hendes klub og sporten. Jeg kan faktisk få kuldegysninger, når jeg ser de bedste på tv. Jeg mærker træning på egen krop. Et flashback, der vækker fornemmelse af, når båd og mand bliver ét, når den vildt sammensatte bevægelse at ro kajak går op i en højere enhed, når rytme, fysik og psyke mødes i nuet, resulterende i maksimal fart for hver investeret kilojoule. Og jeg ved, hvor stærkt de ror, selvom det ikke virker sådan på tv, så jeg har respekt for, hvor meget der skal til. (Jeg har startet i løb og set dem forsvinde ;) Forbundet skal have fokus på konkurrenceroning. Det repræsenterer en facet ved vores sport, hvor der skal investeres i udstyr og ikke mindst oceaner af træning for på egen krop at opleve det sublime ved kaproning. Der er så mange, der ror, som ikke kan ro Men forbundet har, som jeg ser det, lidt for meget fokus kaproningsresultater. Det er dyrt. Det er meget dyrt, hvis man har en programerklæring om, at man vil vinde så og så meget. Hvorfor fokus på mængden af top resultater. Hvad skal det gøre godt for? Mindre kunne måske gøre det Det er klart, at roerne skal have et niveau og nogle forhold, der gør, at de er konkurrencedygtige, ellers har konkurrence ingen mening. Så bliver de bare kanonføde, dem
der fylder løbene, som de andre kan spejle sig i. Men om de lige skal vinde, er måske op til den enkelte? Og hvor mange, der skal vinde, siger måske mere om ledernes ambitioner og forfængelighed. Måske vi kunne nøjes med et åbenlyst talent med en åbenlys vilje Måske det ikke er nødvendigt med fremgang og sejre over hele linien. Prisen er så høj. Både økonomisk, men også hvad angår menneskelige ressourcer. Og det går ud over alt det andet, som vi også vil. Nogle husker måske, hvordan forbundets sommerhus ved Norsminde blev ofret til fordel for en satsning på bedre resultater på kaproningsbanerne. Det hus kunne mange klubber og medlemmer stadig have haft glæde af i dag. For ikke at tale om den værdi, det ville have repræsenteret med den beliggenhed. Det giver kuldegysninger. Denne gang desværre ikke på den gode måde Afslutningsvis. Jeg stiller ikke så meget spørgsmål til kontingentets størrelse Der er ting, forbundet gør godt. Mange ting. Der er ting, forbundet ikke gør, som det måske burde gøre... Og endelig er der områder, hvor jeg er i tvivl om forbundets prioritering. Så meget i tvivl, at jeg har skrevet dette brev i stedet for at ro en tur. I håbet om, at mine tanker vil blive modtaget konstruktivt. Jan Skovgård, bestyrelsesmedlem i MKC Dette brev udtrykker forfatterens synspunkter og kan ikke tages til indtægt for den samlede bestyrelse i Marselisborg Kajak Club. jan skovgård Rettelse: Under punktet EPP i mit brev skriver jeg, at en repræsentant fra DKF vendte tommelfingeren nedad omkring Kraftcenteret i Århus. Og at årsagen bl.a. havde at gøre med de 2 ansatte træneres uddannelsesniveau. Det er sådan, det er blevet forelagt mig. Men jeg var ikke selv tilstede. En anden kilde har nu informeret mig om, at trænernes uddannelsesniveau kun spillede en perifer rolle. På den baggrund beklager jeg, hvis jeg er løbet med en halv vind. Beklager. Men det ændrer ikke ved min umiddelbare holdning til begrebet EPP. Åbent brev til Årsmødet i DKF Kære Årsmøde
Vi har et ambitiøst forbund. Klubbernes kontingent til forbundet er steget med 285 % på 3 år. Fra 35 kr. pr. medlem i 2005 til 100 kr. pr. medlem i 2008. Er det så meget eller lidt? Ja, det er blevet diskuteret flittigt på DKF s hjemmeside. Det er i hvert fald en radikal stigningstakt, som vi ikke ser ret mange andre steder i det omgivende samfund, en stigningstakt, som må dække over, at vores forbund vil noget nu, som forbundet ikke ville i 2005. For da var 35 kr. nok. I MKC har vi hidtil ekspederet kontingentet pr. automatik, og et medlemskab af DKF har været en selvfølgelighed, som forår følger vinter Og det er ikke noget, vi bare lige laver om på. MKC er en gammel klub med stort C fra dengang, hvor kongens skib lå for svaj ved skoven nedenfor slottet. Men den dramatiske kontingentstigning har dog afstedkommet en opmærksomhed, der betyder, at vi i løbet af det kommende år vil se på, om vi støtter kajaksporten på den rigtige måde. Om vi mener, at forbundet er ambitiøst på den rigtige måde og af de rigtige grunde. Denne øgede opmærksomhed kan alle være tjent med. Også forbundet. De vil selvfølgelig gerne vide, om det, de gør, nu også er det, medlemmerne ønsker. Måske vi kunne sætte os sammen i Århus, repræsenterende mere end 1000 medlemmer, og forfatte et feedback til vores forbund. Umiddelbart er der dog ingen tvivl om, at DKF løser mange opgaver, som er i vores interesse: Vi ser gerne, at kajaksporten udbredes, og at kajakklubber skyder op over det ganske land. Vi ser gerne, at vores interesse varetages, når det gælder adgang til natur, kyst og vandløb. Vi ser gerne, at der er tilbud til ungdommen på ungdommens præmisser, så traditionen for sporten nedarves. Vi ser gerne, at forbundet kaster nyt lys på sportens betydning for en sund sjæl i et sundt legeme. At forbundet formidler den nyeste viden om menneskeligt samvær, kost og motions betydning for det gode liv. 10 % af alle, der bor i Danmark, har anden etnisk herkomst end dansk. Vi ser dem bare ikke i klubberne. I hvert fald ikke i MKC. Med 350 medlemmer skulle vi statistisk have 35 medlemmer med anden etnisk baggrund. Vi har nul. Vi ser gerne, at forbundet aktivt går ind i integrationen ved at formulere nogle holdninger og opsamle erfaringer til vidensdeling på dette område. Vi har en interesse i, at der er fokus på menneskelige værdier som venskab og fairness, og at de utilsigtede sider af konkurrencesport bekæmpes aktivt. Doping, muskel narcissisme og grænsetilfælde af psykisk afhængighed af fysisk træning. Angående EPP Ved du ikke, hvad EPP er, så er det dit eget problem. Ellers spring videre til næste punkt. En repræsentant fra DKF tog i efteråret den lange vej til Århus for at se på vores Kraftcenter ordning. Tommelfingeren blev vendt nedad, bl.a. havde de 2 ansatte trænere ikke den rigtige uddannelse.
Nu er der i begges tilfælde tale om kompetente roere ud i både kortbane og maraton med bl.a. medaljer fra DM. Så jeg tænkte: Hold da kæft, der er da sket noget, siden jeg i 1979, som den første i Danmark, var ansat som instruktør og træner på fuldtid i en kajakklub. Det næste, jeg tænkte, var: Og heldigvis for det! Men hvad er der så sket? Jeg kastede mig over den påtænkte EPP certificering. Som jeg læste, blev jeg mere og mere træt. Et hierarkisk uddannelsessystem med en masse niveauer, der vist havde mere fokus på instruktion end træning. Og der stod havkajak over det hele. De både har vi slet ikke i klubben. Og systemet er bureaukratisk og centralistisk. Det bliver dyrt, - for klubberne! En DKF pengemaskine? Tanken i dette system med alle dets duelighedsprøver, hvor man skal besidde bestemte duelighedstegn for at måtte undervise i et hierarki af niveauer, ligger fjernt fra, hvad jeg forbinder med kulturen i kajaksporten. Og jeg har svært ved at tro, at det skulle være en kajakroer, der har fostret tanken Men tilbage til teknik og fysisk træning. Vi ser gerne, at de erfaringer, som landstrænerne sidder inde med, kommer alle, der vil forbedre deres teknik og fysik, til gode. Den viden skal ikke være forbeholdt landsholdsroere og dem, der er tilknyttet Kraftcentrene. Alle skal kunne finde inspiration til den daglige træning i landstrænernes viden og programmer. Derfor skal alle programmer være tilgængelige og opdateres via Internettet. Vi betaler jo alle til disse trænere Vi ser gerne, at landets bedste roere rejser ud og konkurrerer med andre til fremme for mellemfolkelig forståelse. Hellere pasta og vand end krig på land! Og det glæder og varmer, når en bekendt gør det godt eller vinder. På vegne af den enkelte, hans/hendes klub og sporten. Jeg kan faktisk få kuldegysninger, når jeg ser de bedste på tv. Jeg mærker træning på egen krop. Et flashback, der vækker fornemmelse af, når båd og mand bliver ét, når den vildt sammensatte bevægelse at ro kajak går op i en højere enhed, når rytme, fysik og psyke mødes i nuet, resulterende i maksimal fart for hver investeret kilojoule. Og jeg ved, hvor stærkt de ror, selvom det ikke virker sådan på tv, så jeg har respekt for, hvor meget der skal til. (Jeg har startet i løb og set dem forsvinde ;) Forbundet skal have fokus på konkurrenceroning. Det repræsenterer en facet ved vores sport, hvor der skal investeres i udstyr og ikke mindst oceaner af træning for på egen krop at opleve det sublime ved kaproning. Der er så mange, der ror, som ikke kan ro Men forbundet har, som jeg ser det, lidt for meget fokus kaproningsresultater. Det er dyrt. Det er meget dyrt, hvis man har en programerklæring om, at man vil vinde så og så meget. Hvorfor fokus på mængden af top resultater. Hvad skal det gøre godt for? Mindre kunne måske gøre det Det er klart, at roerne skal have et niveau og nogle forhold, der gør, at de er konkurrencedygtige, ellers har konkurrence ingen mening. Så bliver de bare kanonføde, dem der fylder løbene, som de andre kan spejle sig i. Men om de lige skal vinde, er måske op til den enkelte? Og hvor mange, der skal vinde, siger måske mere om ledernes ambitioner og forfængelighed.
Måske vi kunne nøjes med et åbenlyst talent med en åbenlys vilje Måske det ikke er nødvendigt med fremgang og sejre over hele linien. Prisen er så høj. Både økonomisk, men også hvad angår menneskelige ressourcer. Og det går ud over alt det andet, som vi også vil. Nogle husker måske, hvordan forbundets sommerhus ved Norsminde blev ofret til fordel for en satsning på bedre resultater på kaproningsbanerne. Det hus kunne mange klubber og medlemmer stadig have haft glæde af i dag. For ikke at tale om den værdi, det ville have repræsenteret med den beliggenhed. Det giver kuldegysninger. Denne gang desværre ikke på den gode måde Afslutningsvis. Jeg stiller ikke så meget spørgsmål til kontingentets størrelse Der er ting, forbundet gør godt. Mange ting. Der er ting, forbundet ikke gør, som det måske burde gøre... Og endelig er der områder, hvor jeg er i tvivl om forbundets prioritering. Så meget i tvivl, at jeg har skrevet dette brev i stedet for at ro en tur. I håbet om, at mine tanker vil blive modtaget konstruktivt. Jan Skovgård, bestyrelsesmedlem i MKC Dette brev udtrykker forfatterens synspunkter og kan ikke tages til indtægt for den samlede bestyrelse i Marselisborg Kajak Club. jan skovgård Rettelse: Under punktet EPP i mit brev skriver jeg, at en repræsentant fra DKF vendte tommelfingeren nedad omkring Kraftcenteret i Århus. Og at årsagen bl.a. havde at gøre med de 2 ansatte træneres uddannelsesniveau. Det er sådan, det er blevet forelagt mig. Men jeg var ikke selv tilstede. En anden kilde har nu informeret mig om, at trænernes uddannelsesniveau kun spillede en perifer rolle. På den baggrund beklager jeg, hvis jeg er løbet med en halv vind. Beklager. Men det ændrer ikke ved min umiddelbare holdning til begrebet EPP.
Svar fra Jan Darfelt: Hej Jan tak for dit brev. Inden jeg har kastet mig over et svar eller en reaktion til dig har jeg læst det flere gange. Du er jo omkring mange ting. Til gengæld vil jeg gerne kvittere for en stor viden såvel politisk som praktisk var det ikke noget på et tidspunkt at engagere dig i DKFs ledelse? Økonomi og kontingent i DKF vil vi gerne udvikle vor kære sport og udvikling koster penge. Vi har ikke kunnet få mange andre ideer end at gå til vore klubber og bede om yderligere økonomi til dette men vi er klar over at smertegrænsen er nået og at vi fremover må tænke i andre retninger. En af dem er EPP det er såvel et fagligt initiativ såvel som en mulighed at tjene penge fra kajakudbydere kommercielle, efterskoler, højskoler m.fl. Det er også lidt fjernt fra min mangeårige kajakkultur, men ikke så fjernt fra mange af de nye kajakinteresserede, som stifter bekendtskab med sporten på ferieture, højskoler, universiteter mm. Hvis DKF kan finde en fornuftig indtægtskilde ad denne vej tager jeg gerne det med. Det kunne måske også højne kvaliteten af den instruktion som finder sted i mange af vore klubber den er ikke lige seriøs alle steder. Vedrørende konkurrenceroning og Århus kraftcenter er jeg nødt til at fortælle dig en historie fra det virkelige liv. Jeg har personligt gennem en årrække haft samtaler med ledende personer i MKC og Viking for at gøre dem varme på ideen om et kraftcenter eller blot en stærkere konkurrenceroningssatsning, end den vi har set fra Århus gennem mange år. (ps. Jeg har fulgt denne udvikling tæt gennem 30 år). Ikke mindst fordi Brabrand rocenter kunne blive en ny metropol for sporten med baggrund i Århus som centrum i Jylland med store uddannelsesinstitutioner, som unge talenter kan have glæde af. For små 3 år siden sagde Marianne fra Viking ja til at gå ind i arbejdet og med hende som tovholder skete der noget. Jeg kendte Marianne fra andre relationer inden for idrætten og med hendes kontaktnet i Århus vidste jeg at hun om nogen kunne få det løbet i gang. Jeg sørgede for bevilling fra DKF og Marianne fra Elite Århus. Vi holdt møde med alle 3 klubber (også Skjold) og såvel jeg som formand Ole Tikjøb deltog i det stiftende møde. Problemet var at der ikke var nogen træner i nogen af klubberne med de kompetencer vi stiller i DKF til kraftcentertræning og talentudvikling. Vi fik derfor en aftale med Finn Pape, Silkeborg (højest uddannede træner i Danmark inden for kajaksporten) om at han ville forestå træningen på aftalte ugedage. Så vidt så godt. Det der gik godt var at en ung fyr ved navn Andreas udviklede sig hastigt som ungdomsroer. Hvad der ikke gik så godt var at ingen af klubberne sørgede for rekruttering af unge og videresendelse af de bedste til Finns kraftcentertræning. Til sidst var der ingen at træne og derfor er det nu stoppet. På mødet i efteråret kunne jeg også konstatere, at der såvel mellem Viking og MKC som internt i MKC var særdeles divergerende meninger om tingenes tilstand. På den baggrund kan DKF ikke støtte et stykke idrætsarbejde og på den baggrund er der heller ingen chance for at i selv kan udvikle noget til det ambitionsniveau, som DKF sætter for sit talentarbejde. Og derfor bad jeg jer om at gå i tænkeboks og finde ud af hvad i vil og hvordan i forestiller jer at i kan komme videre. Jeg vad at Marianne og Viking nu har besluttet sig for at give deres ungdomsarbejde ny energi. De har købt motorbåd til træning ud for klubben således at de inden for 2-3 år igen vil kunne pege på ungdom som er interesseret i at træne ofte og struktureret. Det er efter min vurdering det rigtige sted at starte. Så Jan DKF vil meget gerne Århus og gerne have de to store klubber med i en fremtidig satsning. Men det kræver at klubberne og deres ledelser bliver afklaret med om de vil og hvordan de vil. Endnu en gang tak for dit brev. Med venlig hilsen Jan Darfelt Breddechef Danmarks Idræts-Forbund tlf. 43262031 mail: jd@dif.dk
Fra: Jan Skovgård [mailto:jan12@stofanet.dk] Sendt: 3. marts 2008 19:49 Til: Jan Darfelt Emne: Re: Åbent brev til Årsmødet i DKF Hej Jan Tak for dit svar. Godt at høre din vinkel på Kraftcenteret. Der cirkulerer en del rygter... Jeg er enig med dig i, at vi ikke har været gode til at rekruttere og fastholde ungdommen. Det har vi aldrig kunnet. Vi har mange unge voksne medlemmer. Århus er en uddannelsesby. Disse unge har endnu ikke etableret sig med børn. og hvad der ellers hører til. De lever det frie liv. Og de har ikke umiddelbart nogen interesse i at arbejde med børn og de helt unge. Omkring EPP kan jeg godt se, at der kan være en forretningsvinkel... Også en vinkel, hvor områder uden den store kajaktradition kan have glæde af, at viden omkring instruktion sættes i system fra forbundets side. Men det vækker meget ringe genklang i MKC. Vi har et eksemplarist introduktions og instruktions forløb. Lørdag morgen stod der 100 mennesker på stranden ved klubben... De stod i kø på stranden... 60-70 nye medlemmer tages ind, de undervises, de instrueres og de får nogle kilometer på kontoen sammen med erfarne ledsagere. Omkring 1. juni er de alle frisat og fuldgyldige medlemmer. Som bestyrelsesmedlem er jeg faktisk ikke inde i alle detaljerne, - der er andre, og de er mange, der tager sig af den side. Jeg er selv imponeret, for det svarer jo til at oprette, hvad svarer del en hel klub i andre dele af landet. Og det gentager sig hvert år... Mvh. Jan Jan Darfelts svar: Hej Jan jeg glemte at sige, dejligt at høre med de 100 på stranden den historie skal bestyrelsen nok få det vil glæde alle at høre. Jeg sagde til Jørn for nogle år siden, at det Århusklubberne mangler er en konkurrencekultur, som eks. Silkeborg og Pagaj har haft det i mange. Før i får den indarbejdet, hvis i altså vil, før bliver i ikke i stand til at få et egentligt talentarbejde til at fungere. Og grunden har du jo selv så rigtigt nævnt i dit svar til mig. Der er ikke rigtig nogen der brænder for det! Hilsen Jan.