ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Projekt Samfundsfag Af Ane Bonnesen Wex; Malene Dietz; Dorthe Frost Dette er en pdf-fil med Projekt Samfundsfag. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres. www.syntetisktale.dk
Ane Bonnesen Wex, Malene Dietz og Dorthe Frost Pædagogisk bearbejdelse: Kim Møller Hansen PR O J E K T SA M F U N D S F A G Te o r i o g m e t o d e!
2 Projekt Samfundsfag teori og metode 1. udgave, 7. oplag 2007 2000 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Pædagogisk redaktion: Kim Møller Hansen Forlagsredaktion: Charlotte Madsen Omslag, grafer og tilrettelæggelse: Frk. Madsen Illustrationer: Nis Bangsbo Teksten er sat med The Serif og trykt hos Narayana Press Printed in Denmark 2007 ISBN 978-87-00-46048-5 I 7. oplag er faktuelle oplysninger om EU, fordelingen af mandater ved folketingsvalg, Kommunalreformen og landets nye inddeling i landsdele/storkredse opdateret. Bogens illustrationer: 2. maj: Bahl, Lars: s.121 Reimers, Nanna: s.21 Saxgren, Henrik: s.169 Biofoto: Agger, Steen: s.130h. Gejl, Lars: s.42 Koustrup, Ulla: s.130v. Scanpix: Astrup, Jens: s. 35 Bagger, Henning: s.73ø. Bech, Lars: s.173ø. Kristensen, Martin: s.20v. Lindhardt, Bax: s.173n. Meilvang, Niels: s.117m. Møller, Lars: s.117nh. Navntoft, Keld: s.20m. Petersen, Kurt: s.117øh. Rune, Kim: s.117nv. Sabroe, Liselotte: s.20h. Polfoto: Campbell, Matt: s.138 Frandsen, Finn: s.73n. Harden, Tine: s.43 Konow, Rolf: s.70 Poulsen, Lars: s.9 Sperling, Jørgen: s.17 Winther, Mads: s.102n. B&O: s.54 Gyldendals Billedbibliotek: s.18, 50, 58, 59, 102ø, 116, 117øv. Møller Hansen, Kim: s.167 Villumsen, Jørn: s.154 Om Projekt Samfundsfag - teori og metode Projekt Samfundsfag - teori og metode er et grundbogssystem til den obligatoriske undervisning i samfundsfag i 8.-9. klasse. Systemet består af en grundbog med tilhørende lærervejledning. www.gyldendal.dk/uddannelse.
Projekt Samfundsfag teori og metode
4 indhold 1Kursusdel 1 Hvad er samfundsfag? 7 Du er hovedpersonen 8 Bogens opbygning 8 Metodeworkshop 1 Problemorientering og problemformulering 10 Projektforslag til problemformulering 15 2Kursusdel 2 Grundloven 16 Danmarks grundlov - og din 17 Fra enevælde til folkestyre 17 Demokrati 18 Magtens tre-deling 19 Sådan delte man magten i Danmark 19 Danmark får en grundlov 20 Parlamentarisme i Danmark 21 Grundlovsændringer 21 Grundloven af 1953 21 Borgernes rettigheder og pligter ifølge grundloven 22 1: Grundloven gælder for alle 22 71: Den personlige frihed er ukrænkelig 22 72: Boligen er ukrænkelig 22 73: Ejendomsretten er ukrænkelig 22 75: Social sikkerhed/forsørgelsesret 23 76: Undervisningspligt 23 77: Ytrings- og trykkefrihed 24 78: Foreningsfrihed 24 79: Forsamlingsfrihed 25 81: Værnepligt 25 Metodeworkshop 2 Spørgeskemaundersøgelse 26 Projektforslag til spørgeskemaundersøgelse 30 3Kursusdel 3 Det politiske system 31 Politik er at ville 32 Folketinget 32 Politiske partier og ideologier 32 Det politiske liv på Christiansborg 34 Folketingsvalg 36 Regering og regeringsdannelse 38 Kommuner og amter 39 Interesseorganisationer 39 Medlem af et politisk parti 41 Politiske signaler 42 Mediernes indflydelse på politik 42 Din mening er vigtig 43 Metodeworkshop 3 Mundtlig formidling 44 Projektforslag til mundtlig fremstilling 51 4Kursusdel 4 Politiske mål og midler 52 Et spil om magt 53 Det økonomiske kredsløb 53 Politiske mål 56 Ideologier 58 Liberalisme 58 Konservatisme 59 Socialisme 59 Politiske midler 60 Markedsøkonomi 60 Planøkonomi 60 Blandingsøkonomi 61 Danmark - en velfærdstat 62 Metodeworkshop 4 Informationssøgning 63 Projektforslag til informationssøgning 67
5 Kursusdel 5 Kriminalitet og retsvæsen 68 Lovens lange arm 69 Kriminalitet og kultur 69 Straffeloven og særlove 69 Borgernes rolle 70 Politiets opgaver 70 Domstolene 71 Retssikkerhed 71 Pressens og mediernes rolle 72 Frihedsberøvelse 73 De kriminelle 74 Unge og kriminalitet 75 Kriminalitet - dit eller samfundets ansvar? 76 Metodeworkshop 5 Statistik 77 Projektforslag til statistik 83 6Kursusdel 6 Grupper og identitet 84 Dig 0g mig og vi to 85 Primære og sekundære grupper 85 Normer 85 Roller 85 Identitet 86 Holdninger 86 Fordomme 86 Gruppepres 87 Familien før 87 Familien nu 88 Livskvalitet 89 Levevilkår 89 Livsstil 89 Unge som gruppe 90 Metodeworkshop 6 Gruppearbejde 91 Projektforslag til gruppearbejde 96 Kursusdel 7 Arbejdsmarkedet 97 Hvis arbejde er sundt - så giv det til de syge! 98 Arbejde og fritid 98 Livsformer 98 Virksomhederne på arbejdsmarkedet 100 Arbejdsmarkedets organisering 101 Arbejdsmarkedets Grundlov 102 Arbejdsmiljø 104 Arbejde og uddannelse 104 Fremtidens arbejdsmarked 105 Din fremtid på arbejdsmarkedet 105 Metodeworkshop 7 Virksomhedsbesøg og observation 106 Projektforslag til virksomhedsbesøg 112 8Kursusdel 8 Kultur 113 Kultur er vaner 114 Kultur - et fællesskab 114 Kulturforskelle 114 Dansk kultur 115 Det danske demokrati 115 Højskolerne 116 Nationale symboler 116 Sprogets betydning 117 Religion 118 Kulturelle forandringer 119 Indvandring og udvandring 119 Racisme 120 Kulturforståelse 120 Den flerkulturelle verden 121
6 Metodeworkshop 8 Interview 122 Projektforslag til interview 128 9Kursusdel 9 Danmark og verden 129 Danmark - et sted i verden 130 EU s historie 131 Det europæiske fællesmarked 131 EF bliver til EU 132 EU s opbygning 133 EU s rolle nu og i fremtiden 135 Internationale organisationer 136 FN 137 Menneskerettighederne 137 Magtforhold i verden 139 Fred i verden 139 Metodeworkshop 9 Rapportskrivning 140 Projektforslag til rapportskrivning 147. 10 Kursusdel 10 Miljøpolitik 148 Miljøbevidst - NATURligvis 149 Natursyn 149 Danmark får et miljøministerium 150 Miljøstrategier 150 Befolkningseksplosion og forbrugsboom 151 Den globale miljøindsats 151 EU og miljøet 154 Øko-nomi og øko-logi 155 Grønne afgifter og miljøforbud 155 Grænser for vækst 156 Det personlige forbrug 156 Den grønne forbruger 157 Den usikre fremtid 157.11 Kursusdel 11 Medier 165 Medierne er over os! 166 Verden rundt på ét sekund 166 Dagens nyheder 168 Medier og demokrati 169 Medierne og politik 169 Danmarks aviser 170 Aviser - information eller underholdning? 170 Radioen 172 Zapper-kulturen 172 Danmarks tv-historie 174 Public service eller reklame-tv? 174 Internettet 174 Internettet - et demokratisk medie? 175 A- eller B-holdet 175 Medierne i fremtiden 175 Metodeworkshop 11 Multimediepræsentation 176 Projektforslag til multimediepræsentation 181 Register 182 Metodeworkshop 10 Kampagneplanlægning 158 Projektforslag til kampagneplanlægning 164
7 Kursusdel1 7 Hvad er 1SAMFUNDS fag?
8 Du er hovedpersonen S amfundsfag handler om mennesker og om den verden, vi lever i. Derfor handler samfundsfag også om dig. Dit liv er påvirket af, hvordan samfundet ser ud. I samfundsfag lærer du om, hvordan samfundet er indrettet. Det er vigtigt at blive klog på. Samfundsfag handler nemlig om at få indflydelse både på dit eget liv og vores fælles liv som mennesker på Jorden. Men for at få indflydelse må man vide noget om, hvordan tingene hænger sammen. Sammenhæng er et vigtigt ord i samfundsfag. Når man vil forstå sig selv, må man forstå det samfund, man lever i, hvilket kræver, at man må forstå den verden, der omgiver samfundet. Derfor handler samfundsfag både om det nære og det fjerne - det nationale og det internationale. Fortiden, nutiden og fremtiden hænger også sammen. Fortidens mennesker har formet nutidens samfund, og dine valg former fremtidens samfund. Det er vigtigt, at du engagerer dig i omverdenen og prøver at blive klogere på, hvordan tingene hænger sammen. På den måde er du med til at bestemme, hvordan den verden, du lever i, skal se ud både nu og fremover. Et samfund består af mange forskellige mennesker. Fordi vi er så forskellige, er vi heller ikke altid enige om, hvordan samfundet skal se ud. Derfor er intet samfund problemfrit. Til gengæld er problemer til for at blive løst. Det kan man kun gøre ved at diskutere sig frem til fælles løsninger på problemerne. Derfor handler samfundsfag også om at tage stilling og være kritisk. Det handler om at blive bedre til at argumentere for sine holdninger og forstå andre menneskers synspunkter. I samfundsfag er det ikke nok at læse om problemerne. Du skal også diskutere dem og komme med bud på, hvordan problemerne kan løses. Bogens opbygning Denne bog indeholder to slags kapitler - henholdsvis kursusdele og metodeworkshops. I bogens kursusdele får du viden om grundlæggende emner inden for samfundsfag. Her kan du bl.a. læse om, hvordan vores demokrati fungerer og om, hvordan politik og økonomi hænger sammen. Du kan også læse om emner som kriminalitet, miljø, medier og kultur. I hvert kapitel er der spørgsmål til diskussion i farvede bokse. Det er meget vigtigt, at du deltager aktivt, når disse spørgsmål drøftes. Du kan nemlig ikke bruge det, du læser i kapitlerne, til særlig meget, hvis du ikke øver dig i at diskutere det i forhold til dig selv og dine omgivelser. I kapitlerne med overskriften metodeworkshop skal du, som ordet fortæller, arbejde med forskellige metoder. Nogle af metoderne kan bruges til at undersøge konkrete samfundsproblemer. Det er vigtigt at lære noget om, hvordan man undersøger et problem nærmere. På den måde får du en bedre forståelse af de problemstillinger, du arbejder med. Du har også mulighed for at finde frem til viden eller løsningsforslag, som du ikke kan læse dig til i bøger. Andre af de metoder, du skal arbejde med, handler om, hvordan man bliver bedre til at formidle sine undersøgelser, hold-
9 På et sportshold bestemmer træneren, om du får lov til at spille med. Sådan er det ikke i et demokrati. Som medlem af et demokrati har du selv stor indflydelse på, hvor meget du deltager. Du kan vælge at sidde på udskiftningsbænken, mens andre styrer spillet. Men du kan også vælge at være med på banen. ninger og viden til andre. Det får du brug for, når du skal fremlægge nogle af dine løsningforslag, eller når du skal forklare eller overbevise andre om dine holdninger til et emne. Under arbejdet med en metodeworkshop kan du bruge informationerne fra kursuskapitlerne. Men du skal også bruge din nysgerrighed, din undren, egne holdninger og sunde fornuft. I bogens indholdsfortegnelse fremgår det, hvilke emner du kan læse om i bogen. Du kan selvfølgelig vælge at arbejde med bogen kronologisk fra første side eller springe frem og tilbage mellem kapitlerne. Nogle gange får du brug for at hente oplysninger fra flere kapitler, når du diskuterer en problemstilling eller arbejder med en metodeworkshop. Viden om samfundet lader sig nemlig ikke sådan opdele i små kasser. Som før nævnt hænger tingene sammen. I samfundsfag skal du være opmærksom på, at viden forandrer sig. Samfundet er under stadig forandring. Der opstår hele tiden nye problemer, vi skal tage stilling til, og nye forslag til hvordan vi bedst kan løse dem. Derfor må dine øjne ikke bare hvile på denne bog, men hele tiden rette sig mod det, der sker i omverdenen lige her og nu.
10 1 Metodeworkshop 1 Problemorientering og problemformulering D et lægger ikke op til megen diskussion at påstå, at 2 + 2 = 4. Det svar er let at acceptere, for det tager udgangspunkt i nogle bestemte regler inden for matematikkens verden. Når man beskæftiger sig med samfundsfag derimod, er det sværere at komme frem til endelige resultater med sande eller falske udsagn. Samfundsfag handler nemlig om forskellige holdninger til, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør. Og forskellige opfattelser af, hvad der er rigtige og forkerte løsninger. Du mener måske, at det skal være gratis at gå i svømmehallen, eller at samfundet burde bruge flere penge på de unge. Men ikke alle er enige med dig i den holdning. Måske synes du ikke, at problemet med kriminalitet løses ved at vedtage længere fængselstraffe. Mens andre synes, at netop det er den eneste rigtige løsning. I arbejdet med samfundsfag beskæftiger man sig ikke kun med eksakt viden som inden for matematikken, men med aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Når man arbejder ud fra et problem, arbejder man problemorienteret. At arbejde problemorienteret handler om at trænge ind bag overfladen ved at stille spørgmål til tingenes sammenhæng. I denne metodeworkshop skal du lære, hvad det vil sige at arbejde problemorienteret. Du skal også lære noget om, hvordan workshop man formulerer det problem, man vil arbejde med. Personlige problemer og samfundsproblemer Et problem er et vanskeligt spørgsmål, der trænger til en løsning - eller blot et uløst spørgsmål. Et problem forbindes ofte med noget negativt, men der kan også blot være tale om noget, som undrer dig. Ikke alle slags problemer er relevante at arbejde med i samfundsfag. Det kan selvfølgelig godt være et problem for dig at komme op om morgenen, men det er et personligt problem. I samfundsfag beskæftiger man sig med problemer, der er relevante for os alle, og som har betydning for, hvordan vi indretter samfundet. Hvis alle danskere fx havde problemer med at komme op om morgenen, ville det være et problem for hele samfundet - altså et samfundsproblem. Problemet kunne måske løses ved, at man mødte senere i skole eller på arbejde. Så ville der være tale om en ændring i den måde, hvorpå vi har indrettet vores samfund. De problemer, man beskæftiger sig med i samfundsfag, kan dog godt virke personlige. Når noget ved samfundet undrer os eller måske endda irriterer os, fanger det nemlig vores opmærksomhed i særlig grad.
11 Emnearbejde eller projektarbejde? Måske synes du, at emnearbejde og projektarbejde er det samme. Men der er faktisk en meget vigtig forskel. Under et emnearbejde koncentrerer man sig om at beskrive noget. Det kan fx være en beskrivelse af en truet dyreart, af et uland eller måske et modefænomen. Emnearbejdet kan være en udmærket metode, når man vil skaffe sig en masse informationer om et bestemt område. Projektarbejde derimod tager udgangspunkt i en problemformulering. Arbejdet kan godt indeholde en beskrivelse af fx et uland, men det skal også indeholde forklaringer på, hvorfor det forholder sig, som man beskriver. Man skal også selv tage stilling til det, man beskriver, og helst komme med forslag til, hvordan problemet kan løses. Projektarbejde og problemorientering hænger altså sammen. Derfor egner projektarbejde sig godt til arbejdet i samfundsfag. Men før du kan gå i gang med et projektarbejde, må du finde frem til, hvilket problem du helt præcis vil beskæftige dig med. Vejen til problemformuleringen En problemformulering er sidste led i det, man kalder for problemformuleringsfasen. En god problemformulering tager tid at lave. Men selv om det kan være en svær proces, er den anvendte tid givet godt ud. En god problemformulering er nemlig den bedste vej til et godt projekt. De to ting hænger uadskilleligt sammen. En vej frem til problemformuleringen kan se således ud: 1. Interesser 2. Emne 3. Problemstillinger 4. Problemformulering Processen med at udarbejde en problemformulering handler om præcisering og valg. Fra din overordnede interesse skal du nå frem til en præcis formulering af det, du vil undersøge. For at nå derhen skal der træffes en række valg i forhold til, hvad du vil beskæftige dig med - og hvad du ikke vil beskæftige dig med. 1. Interesser Først og fremmest skal du vælge et område, som virkelig interesserer dig. Ellers skal du sørge for at blive interesseret i det. Interessen for emnet driver nemlig arbejdet. Kender du ikke så meget til området i forvejen, er det en god ide at læse lidt om det her og der. Det kan vække din interesse for området. Det er også en hjælp at have lidt baggrundsviden, når du senere skal vælge emne og finde frem til din præcise problemformulering. Lad os sige, at du er interesseret i miljø. Så kunne dit udgangspunkt være: Jeg vil gerne beskæftige mig med miljø. workshop
12 2. Emne Det er selvfølgelig alt for bredt at beskæftige sig med miljø generelt. Derfor skal du afgrænse interesseområdet ved at vælge et emne inden for området. Det kan være svært at skulle vælge noget fra. Men det er nødvendigt for at finde ud af, hvad det præcis er for et emne inden for miljø, du interesserer dig mest for. Derfor skal du stille dig selv spørgsmålet: Hvilke emner inden for mit interesseområde er jeg mest optaget af? Svaret på det kunne så fx være: Økologisk produktion, drivhuseffekt, forurening eller skovdød. Brainstorm/mindmap Under hele problemformuleringsfasen kan det være en god ide at bruge brainstorms og mindmaps. Når man gennemfører en brainstorm, skriver man alle sine ideer ned. Her gælder det om at tænke kreativt, ikke kritisk. Senere kan man altid vælge de ubrugelige ideer fra. Mindmap bruges, når man strukturerer sine mange ideer. Det skaber overblik i mylderet. Udgangspunktet for mindmappen kan være et paraplyemne, dit eget interesseområde eller dit afgrænsede emne. Det skrives i midten af mindmappen, hvor- kunstgødning trafik og bolig sprøjtegifte arbejdsmiljø økologi Støjforurening ændrede levevilkår Landbrug medlemstal indflydelse Miljøorganisationer Naturkatastrofer Forurening temperaturstigning hudkræft Industri drivhuseffekten CO2-udslip Sygdomme og sundhed u-lande i-lande prisstigning på vand og energi Miljøafgifter Vandmiljø havmiljø Trafik Byer cykler allergi livskvalitet kræft biler benzinpriser miljølovgivning fisk fødevarekvalitet workshop iltsvind grundvand drikkevandskvalitet offentlige transportmidler
workshop 13 efter ideerne placeres udenom, så de spreder sig som ben omkring en edderkops krop. Nogle ben danner nye led, mens der måske viser sig ikke at være særlig meget kød på andre emner. På den måde kan du også se, om emnet strækker sig ud over din egen personlige interesse. Det er ikke altid nok, at man er interesseret i emnet. Man skal tage højde for, hvilke muligheder man har for at undersøge emnet nærmere. Og allervigtigst: Du må tage stilling til, om emnet lægger op til at arbejde problemorienteret. 3. Problemstillinger Når emnet er valgt og afgrænset tilstrækkeligt, skal du finde frem til nogle problemstillinger, der kunne være interessante at beskæftige sig med i forhold til emnet. I denne fase af arbejdet skal du spørge dig selv: Hvilke problemstillinger lægger emnet op til? En god måde at finde frem til disse problemstillinger på er at starte med at stille en masse spørgsmål til emnet. Stil så mange hv-spørgsmål til dit emne som muligt. Der findes forskellige typer hv-spørgsmål. Spørgsmål, der begynder med hvad eller hvordan, er ofte beskrivende. De kan være gode til at definere emnet nærmere. Hvorfor-spørgsmål er særlig vigtige for dit arbejde. De lægger op til at afklare årsager og sammenhænge, dvs. forklarer hvorfor tingene ser ud, som de nu engang gør. Forsøg at belyse dit emne fra så mange vinkler som muligt fx historisk, geografisk, biologisk, kulturelt, lokalt, nationalt, globalt, nutidigt, fortidigt, fremtidigt, økonomisk, politisk, etisk og statistisk.?????? Stil spørgsmål Når man arbejder problemorienteret, er det vigtigt, at alle fire typer spørgsmål stilles og forsøges besvaret i forhold til emnet. Dataspørgsmål Formulering: Hvad er...? Hvem er...? Hvor er...? Formål: At indsamle data. Eksempel: Hvad er økologi? Hvad adskiller økologiske varer fra andre varer? Hvem køber økologiske produkter? Hvor kan man købe økologiske produkter? Forklaringsspørgsmål Formulering: Hvorfor...? Formål: At opstille forklaringer. Eksempel: Hvorfor er udvalget af økologiske varer stigende? Hvorfor er økologiske varer dyrere end almindelige varer? Vurderingsspørgsmål Formulering: Er...? Hvad...? Formål: At fremkomme med egne holdninger og diskutere andres. Eksempel: Er det rimeligt, at økologiske produkter generelt er dyrere end almindelige produkter? - Hvorfor? Hvorfor ikke? Er der sammenhæng mellem sundhed og økologi? - Hvorfor? Hvorfor ikke? Handlingsspørgsmål Formulering: Hvad...? Formål: At overveje handlemuligheder og løsningsforslag. Eksempel: Hvad kan man gøre for at få et større udvalg af økologiske varer på markedet?
14 faktaspørgsmål forklaringsspørgsmål vurderingsspørgsmål handlingsspørgsmål En problemformulering skal hjælpe dig til at komme til bunds i en problemstilling. Du kan sammenligne problemformuleringen med en spade. Den er nødvendig for at grave ned i din problemstilling. For hvert spørgsmål kommer du et spadestik dybere. 4. Problemformulering Problemstillingerne skal afgrænses til en eller flere korte sætninger. De skrives ned som en formulering af det problem, du vil arbejde med. Det kaldes en problemformulering. Udgangspunktet for problemformuleringen er at stille sig selv dette spørgsmål: Hvad vil jeg gerne undersøge, vise, bevise, argumentere for/imod? Prøv dig frem med sætninger, der begynder således: Det undrer mig, at... Det er et problem, at... Hvordan kan det være, at...? Hvis du ikke kan finde på noget, der undrer dig ved emnet eller på noget, som du synes, er et problem, skal du nok finde et andet emne at arbejde med. En problemformulering, der tager udgangspunkt i emnet økologi, kunne formuleres på denne måde: Det undrer mig, at mange økologiske varer er dyrere end almindelige varer. Hvordan hænger pris og kvalitet sammen? Hvad kan man gøre for workshop at få billigere økologiske produkter på markedet? Problemformuleringen er fundamentet for dit arbejde. Den angiver netop de spørgsmål, som du forventer at svare på. Dermed fortæller den dig og andre, hvad formålet med din undersøgelse er. Problemformuleringen fungerer som et styreredskab i arbejdet. Den hjælper med til at fokusere på det relevante. Når du afslutter arbejdet, skal du gerne være i stand til at besvare din problemformulering i en konklusion. Der er altså ikke meget ide i at lave en problemformulering, som du på forhånd kan se bliver umulig at besvare. Det kan være svært at få lavet en eller flere korte og præcise sætninger, der tilsammen dækker emnets problemstillinger. Er det for svært, hjælper det ofte, hvis man afgrænser sit emne eller sine problemstillinger yderligere. I arbejdet med problemformuleringen gælder reglen: Hastværk er lastværk. Jo mere præcis din problemformulering er - jo
15 mere præcis og overskuelig bliver både planlægningen og gennemførelsen af dit videre arbejde. Når du har skrevet problemformuleringen ned, skal du tjekke den i forhold til følgende spørgsmål: Tager den udgangspunkt i et samfundsrelevant problem? Kræver det nærmere undersøgelse at besvare problemformuleringen? Lægger den op til at inddrage mine personlige (og andres) holdninger, vurderinger og løsningsforslag? Selv om du laver et omhyggeligt forarbejde, kan du undervejs opdage, at du alligevel fik lavet en for bred eller en for snæver problemformulering. Måske viser nogle spørgmål sig at være mere interessante end andre. Så må du gå tilbage og justere problemformuleringen. Man vil altid kunne finde ud af mere og undersøge tingene lidt nærmere. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, at problemformuleringen ikke skal lægge op til et endeligt svar. Den skal være en hjælp i dit arbejde frem mod mulige løsninger på udvalgte problemstillinger. Og løsninger...? Ja, dem er der mange bud på i vores samfund.!!!!!! Huskeliste Tag udgangspunkt i et område, der interesserer dig. Inden for dette interesseområde skal du vælge et emne, som du kunne tænke dig at arbejde med. Stil spørgsmål til dit emne. Skriv de problemstillinger ned, der er relevante i forhold til dit emne. Sorter i problemstillingerne. Vælg de problemstillinger, som du synes kunne være særlig interessante at undersøge. Skriv problemstillingerne ned som en samlet problemformulering. Stil tjekspørgsmål til problemformuleringen. Projektforslag til problemformulering D et kan være en god ide at øve sig lidt på at lave en god problemformulering. Tag udgangspunkt i et af emnerne på listen nedenfor. Udarbejd en problemformulering, der passer til det emne, du har valgt. Prøv at formulere både dataspørgsmål, forklaringsspørgsmål, vurderingsspørgsmål og handlingsspørgsmål. Gem den færdige problemformulering. Den kan du bruge som inspiration senere, når du skal udarbejde problemformuleringer til dine projekter. Emneliste til problemformulering Politik Økonomi Kriminalitet Livsstil Arbejde Kultur Europa Miljø Medier workshop
Kursusdel2 2 GRUND LOVEN
17 Danmarks grundlov - og din I ethvert samfund er det nødvendigt at have love for, hvordan samfundet skal styres. Vi er over fem millioner mennesker i Danmark, og det er klart, at vi skal være nogenlunde enige om, hvordan vi vil leve sammen. Et samfund bygger på fællesskab, og vi er nødt til at have nogle regler for fællesskabet. Vi må også være enige om, hvem der skal udforme lovene og sørge for, at de bliver overholdt. I dag regner vi det for en selvfølge, at vi må sige vores mening offentligt, og at vi selv kan vælge, hvilken religion vi tror på. Hvis vi har gjort noget ulovligt, er det dommere og ikke politiet, der afgør, om vi bliver straffet. Vi synes også, at det er naturligt, at vi er med til at vælge, hvem der styrer Danmark. Men sådan har det ikke altid været! På din skole gælder forskellige love. De har indflydelse på din skolehverdag. Nogle af lovene gælder for alle skoleelever i Danmark. Andre love gælder måske kun på din skole. Hvem laver disse love? Hvem sørger for, at skolens love bliver overholdt? Hvad sker der med dem, som ikke overholder lovene? Har eleverne indflydelse på skolens love? Har skolens love ændret sig gennem tiden? Fra enevælde til folkestyre For omkring 150 år siden havde den danske konge faktisk al magten. Kongen og de ministre, som han selv havde valgt til at rådgive sig, skrev lovene. De dømte også lovovertræderne. Talte man dårligt om kongen, kunne man risikere at blive sat i fængsel i årevis. Kongen havde i princippet al magten i Danmark. Denne styreform kaldes enevælde. Sådan var det de fleste steder i Europa på det tidspunkt. I 1848 skete der noget afgørende i Paris. Grundloven kan ses i en glasmontre på Christiansborg. Efter et folketingsvalg skriver alle nyvalgte medlemmer under på, at de vil overholde Grundlovens paragraffer.
18 Her var borgerne efterhånden blevet mere og mere utilfredse med, at de ikke havde indflydelse. Det endte med, at folket gjorde oprør mod kongen. Han måtte flygte, og Frankrig fik i stedet en præsident, som folket var med til at vælge. I mange andre europæiske lande begyndte folket at gøre oprør mod deres konger. Det betød oprør og ufred i en stor del af Europa. I Danmark blev omvæltningerne langt fra så voldsomme. Den danske konge, Frederik d. 7. (1808-1863), kunne godt se, at han var nødt til at give noget af magten fra sig, hvis han ville bevare tronen. Kongen afsatte derfor sine ministre og gik med til at dele magten med folket. Magten skulle ikke længere komme oppefra men nedefra, dvs. fra folket. Der var voldsomme kampe i Paris i 1848. Flere europæiske lande var i 1800-tallet præget af omvæltninger og drastiske forandringer - revolutioner. Hvilken rolle har regenten i Danmark? Er det i orden, at en kongelig gifter sig med en borgerlig? Dronningen og Folketingets medlemmer kan ikke anholdes af politiet eller føres for retten. På den måde adskiller de sig fra andre danskere. Hvad synes du om denne forskelsbehandling? Demokrati Danmark fik et folkestyre. Det kalder man også for et demokrati. Ordet demokrati er græsk og kommer af demos, der betyder folket, og kratein, der betyder herske. I et demokrati bestemmer folket, og alle mennesker er i princippet ligestillede. Derfor skal alle borgere, rige som fattige, behandles ens. Alle har ret til at være med til at vælge, hvem der skal styre landet. I dag har alle, der er fyldt 18 år, stemmeret. Helt så enkelt var det ikke, da demokratiet blev indført i Danmark. Dengang
19 fik kun mænd over 30 år og med egen husstand lov at stemme. Kvinderne måtte vente helt til 1915, før de fik stemmeret. Da enevælden blev afskaffet under Frederik d. 7., var det nødvendigt at finde ud af, hvem der skulle bestemme i stedet for ham. Selv om magten skulle lægges ud til folket, var det selvfølgelig ikke praktisk muligt, at alle var med til at tage beslutningerne. Man kunne heller ikke give magten til én person, for så ville man ende i samme situation som før. I Danmark har alle over 18 år stemmeret. Skal børn også have stemmeret? Skal valgretsalderen sættes ned? Med moderne teknologi er det faktisk muligt at lade alle borgere deltage mere aktivt i demokratiet, end det er tilfældet i dag. Man kunne forestille sig, at alle vigtige love kom til folkeafstemning, så man hjemme fra sin egen computer kunne stemme. Hvad synes du om denne ide? F O L K E T I N G E T L O V G I V E N D E R E G E R I N G E N U D Ø V E N D E D Ø M M E N D E D O M S T O L E N E Magtens tre-deling Den franske filosof Charles Montesquieu (1689-1755) havde lavet en model for, hvordan man kunne dele statsmagten. Modellen kaldte han for magtens tre-deling, og den blev forbillede for den måde, som statsmagten blev delt på i Danmark. I modellen for magtens tre-deling deles magten mellem: 1. Den lovgivende magt: dem der laver lovene. I Danmark i dag: Folketinget. 2. Den udøvende magt: dem der har ansvaret for, at lovene bliver overholdt. I Danmark i dag: ministrene. 3. Den dømmende magt: dem der dømmer de personer, som ikke overholder lovene. I Danmark i dag: domstolene. Montesquieu forestillede sig, at de tre magter skulle være fuldstændig uafhængige af hinanden. På denne måde kunne de holde øje med hinanden og sørge for, at ingen misbrugte deres magt. I Danmark fulgte man dog ikke Montesquieus model til punkt og prikke. Den stærkeste fristelse på Jorden er ikke penge og kærlighed. Den stærkeste fristelse på Jorden er magt. Sådan har Thomas Jefferson (1743-1826, præsident i USA 1801-1809) sagt. Hvad mener du om dette synspunkt? Hvordan kan magt bruges og misbruges? Sådan delte man magten i Danmark Kongen og Rigsdagen fik den lovgivende magt. Rigsdagen bestod af et Folketing og et Landsting, et såkaldt tokammersystem. Folket valgte, hvem der skulle sidde i Folketinget og i Landstinget. For at blive valgt til Folketinget skulle man være fyldt 25 år, være ustraffet og have egen husstand. Valgbar til Landstinget var alle mænd, der var fyldt 40 år og havde en høj indtægt. De bedrestillede borgere