arkitektur i psykiatrien

aar hus arki tekt arkitektur i psykiatrien 2

arkitektur i psykiatrien Hvordan arkitektur kan understøtte et godt psykiatrisk behandlingsmiljø KONTAKT aarhus arkitekterne a/s Mette Dan-Weibel, mdw@aa-a.dk / Nils Jacobsen, nj@aa-a.dk Europaplads 16, 8000 Århus C / Rosenvængets Sidealle 3, 2100 Kbh Ø tlf.70244000 / www.aa-a.dk 2 Dansk Projektrådgivning Birgitte Wistoft, bw@danskprojektraadgivning.dk Åboulevarden 39, 8000 Århus C / tlf. 70271225

indhold forord side 5 BAGGRUND ARKITEKTUR PROCES psykiatrien i udvikling side 7 fremtidens psykiatri side 8 kan arkitektur helbrede? side 11 evidensbaseret design side 12 10 teser om psykiatrisk byggeri side 14 somatik vs. psykiatri side 16 arkitektoniske virkemidler side 18 synlige og usynlige grænser side 21 grænser mellem inde-uderum side 22 det grønne rum skal ikke altis være grønt side 23 brugerinddragelse side 25 metodeoversigt side 26 brugerinddragelse i byggeprojektets faser side 28 brugerinddragelse i forhold til planlægningsniveauer side 29

arkitektur i psykiatrien forslag til det nye universitetshospital i århus (2. præmie)

forord Denne folder er en introduktion til et aktuelt projekt: Arkitektur i psykiatrien - hvordan arkitektur kan understøtte et godt psykiatrisk behandlingsmiljø. Projektet gennemføres af aarhus arkitekterne og Dansk Projektrådgivning i samarbejde med førende specialister inden for psykiatrien og med brugerinddragelse af personale, patienter og pårørende. Det psykiatriske felt favner en meget stor og mangfoldig patientgruppe med specielle behov relateret til deres sygdomskarakter. Derfor er generelle principper for arkitektur i relation til andet sundhedsbyggeri i somatisk regi ikke nødvendigvis gældende i denne sammenhæng. Projektet tager afsæt i den store opmærksomhed på helende arkitektur og evidensbaseret design inden for sundhedsområdet. Danske Regioner har formuleret følgende vision for det fysiske miljø i psykiatrien: Psykiatriens fysiske rammer må prioriteres højere i fremtiden. Alle patienter, også psykiatriske, fortjener et helbredsfremmende og velfungerende miljø at færdes i under deres behandling. Erfaringer viser, at tilstrækkelige og tidssvarende fysiske rammer fører til mindre tvang og er vigtige for psykiatriske patienters velvære. F.eks. er der evidens for, at lysindfald og adgang til natur øger behandlingseffekten, og at patienterne føler sig mere trygge i omgivelser uden institutionspræg. Citat fra En psykiatri i verdensklasse, Danske Regioner 2009. Projektets resultater formidles i en publikation, der er tænkt som en inspiration og et retningsgivende værktøj inden for arkitektur, processtyring og brugerinddragelse. Publikationen henvender sig til bygherrer, bygherrerådgivere, beslutningstagere og personale inden for psykiatrien og udgives i efteråret 2010. Det er vores håb, at vi med dette initiativ kan medvirke til nytænkning og fornyelse i fremtidige byggeprojekter inden for psykiatrien. Med venlig hilsen Tommy Falch adm. dir. aarhus arkitekterne a/s 5

6 arkitektur i psykiatrien

psykiatrien i udvikling Det psykiatriske behandlingsområde har været i en rivende udvikling. Dette gælder både inden for behandlingstilbud, patientsyn og diagnosticering. Patienten er blevet en aktiv medspiller i et kontinuerligt og målrettet behandlingsforløb, der skal sikre, at patienten bedst muligt igen kan blive en del af samfundet. Inden for diagnosticering har neuropsykiatrien fået en mere fremtrædende plads i psykiatrien. Der er fokus på nervesystemets udvikling og funktion, og på samspillet mellem hjernen og resten af kroppen. Øget viden på området har givet en langt mere nuanceret forståelse af samspillet mellem krop og psyke. Det psykiatriske felt er lige så bredtfavnende og forskelligartet som det somatiske sundhedsområde. Det psykiatriske sundhedsfaglige speciale omfatter både børne- og ungdomspsykiatri, gerontopsykiatri, retspsykiatri og almen voksen psykiatri. Behandlingstilbuddene spænder vidt over ambulante konsultationer inden for distriktspsykiatrien, åbne bosteder i lokalmiljøet til egentlige ophold på lukkede, regionale psykiatriske afdelinger. De nye, åbne behandlingstilbud og den store tværfaglighed i distriktpsykiatrien stiller også krav og udfordringer til de fysiske rammer. Patienternes trivsel og behandlingsforløb skal understøttes af tryghedsskabende omgivelser samtidig med, at der ikke gives køb på sikkerheden. Det er vores håb, at vi med det igangsatte udviklingsprojekt kan bidrage med at give en dybere indsigt i hvilke arkitektoniske aspekter, der i særlig grad har betydning for psykiatriske patienter. 7

arkitektur i psykiatrien fremtidens psykiatri Psykiatrien skal rumme en stor og forskelligartet gruppe af brugere bestående af patienter, personale og pårørende, som alle stiller mange forskelligartede og til tider modstridende krav til indretning og funktionalitet. Fremtidens psykiatri kræver inddragelse af alle faggrupper og brugere af byggeriet. Inddragelsen af brugerne giver ny viden om behov og krav til moderne psykiatribyggeri med optimale arbejdsforhold for de ansatte og trygge og humane rammer for patienter og pårørende. Fremtidens psykiatribyggeri skal kunne adoptere den store lægevidenskabelige og teknologiske udvikling, der sker inden for diagnosticering, behandling og pleje af psykiatriske patienter og uddannelse af deres pårørende. Planlægningen tager afsæt i den nyeste viden, de nyeste forskningsresultater og de gældende lovkrav, og danner baggrund for et humant arkitektonisk hovedgreb med fleksible og højt profilerede tekniske løsninger. 8

arkitektur i psykiatrien Kan man kurere sindssyge med skønhed landskabelig eller arkitektonisk, menneskeskabt eller et værk af Guds og mennesket i forening? Bliver man helbredt af gule teglsten og gotiske trappegavle eller formidabel udsigt? arkitekt M. G. Bindesbøll, 1860 erne 10

kan arkitektur helbrede? Undersøgelser viser, at udformning og indretning af hospitalsbyggeri kan have stor terapeutisk virkning. Veldesignede, smukke omgivelser mindsker stress og angst, forkorter indlæggelsestiden og højner personalets arbejdsglæde og effektivitet. Der er således store kvaliteter og værdier ved at implementere et helbredende miljø på sygehusene, hvor de fysiske rammer understøtter og supplerer den kliniske hospitalsbehandling. Præcis hvordan arkitektur påvirker menneskers ve og vel, er fortsat et spørgsmål, som forsøges besvaret i flere forskningsprojekter. Ét af dem er forskningsprojektet Helende arkitektur, der er et omfattende videnskabeligt litteraturstudie, foretaget af Aalborg Universitet, Instituttet for Arkitektur og Design. Her bliver relevante eksisterende artikler og forskningsresultater kategoriseret og systematiseret i forhold til de fysiske rammers betydning for patienters heling, velvære samt tilfredshed blandt både patienter, personale og pårørende. I dette udviklingsprojekt vil vi fokusere på arkitektur i psykiatrien. Hvad er det for nogle særlige forhold mellem arkitektur og helbredelse, der gør sig gældende inden for psykiatri? Kan god og velgennemtænkt arkitektur virkelig skabe mulighed for ro og fordybelse og være stærkt befordrende for patienters helbredelsesproces? 11

arkitektur i psykiatrien evidensbaseretdesign teknologi - forskning - sundhed Helende arkitektur og evidensbaseret design har skabt debat og politisk interesse i sundhedssektoren de seneste år. Der er fokus på, hvordan de fysiske omgivelser har indvirkning på menneskets krop, psyke og velbefindende, og der hersker efterhånden en overbevisning om, at personale, patienter og deres pårørende påvirkes direkte og indirekte af de omgivelser, de befinder sig i. Undervisningsinstitutioner m.v. er blevet opmærksomme på også at validere arkitektonisk kvalitet i forhold til helbredelse. Dette har betydet, at der gennem systematisk forskning af forskelle arkitektoniske virkemidler er opnået dokumentation for, at anvendelse af specifikke designprincipper har en positiv effekt for helbredelse og patienternes velvære. Det er denne systematiske vidensindsamling om forholdet mellem menneske og arkitektur, der er med til at definere begrebet evidensbaseret design. 12

teknologi hånd i hånd med et omsorgsfuldt behandlingsforløb - japansk virkelighed anno 2009 13

arkitektur i psykiatrien 10 teser om psykiatrisk byggeri KONTEKSTUELT NIVEAU FUNKTIONELT / ORGANISATORISK NIVEAU KONTEKST LYS / UDERUM Byggeriet skal fremstå som en samlet enhed med en genkendelig arkitektur, som harmonisk placerer sig i den bygningsmæssige og landskabelige kontekst. Placeres psykiatrien i nærhed til somatisk sygehus, kan der være fordele ved tværfaglige funktioner som f.eks. scannerafsnit, service, undervisning og kantine. Byggeriet skal orienteres således, at lysindfald og udsigt optimeres. Der skal være så stor adgang som muligt til terræn og udemiljøer. Ved byggerier på mere end to etager, kan der med fordel indtænkes tagterrassser. LOGISTIK PATIENT/ PERSONALE ARBEJDS- MILJØ Byggeriet skal tænkes ud fra en logistisk, optimeret vinkel og kan organiseres ved at separere logistikken i hovedgrupper som f.eks. service, patienter, personale og besøgende. Også organisatorisk skal byggeriet understøtte en god patient- og personalerelation. Personalet skal samles og placeres i nærheden af patienterne. Der skal være neutrale og uformelle mødesteder med klar identitet og uden institutionspræg. Byggeriet skal danne ramme om et godt arbejdsmiljø, der kan være med til at højne personalets arbejdsglæde og følelse af tryghed. Der skal være skabt rum for, at personalet har mulighed for at trække sig tilbage. 14

RUMLIGT / ARKITEKTONISK NIVEAU BYGNINGS- HIERARKI Byggeriet skal opbygges efter en klar formmæssig logik, som kan give patienterne stor overskuelighed over bygningen samt sikre, at personalet har det nødvendige overblik over patienterne. Et godt sikkerhedsmæssigt tiltag er blandt andet en god patientoversigt for personalet. DET GRØNNE RUM Byggeriet skal indeholde integrerede uderum, som er tilgængelige for alle brugere. Uderummene skal rumme mulighed for både aktivitet og rekreation. Uderummene er blandt andet vigtige for patienternes opfattelse at døgnrytmer og årstider. FLEKSIBILITET Byggeriets patientrum skal organiseres i små og fleksible enheder, som kan variere i størrelse alt efter behov, og som kan understøtte individuelle krav til afskærmning af urolige patienter. Dertil skal rummene planlægges efter en vis standardisering af størrelse således, at de nemt kan skifte funktion. BYGNINGENS KVALITET SIKKERHED Byggeriet skal udføres med en høj detaljeringsgrad, hvilket kan være en udsmykning i sig selv. Dertil skal byggeriet udføres i robuste materialer af høj kvalitet, og som er enkle at vedligeholde. Byggeri som udstråler kvalitet og omtanke udsættes i mindre grad for hærværk. Byggeriets sikkerhedsmæssige tiltag skal integreres og så vidt som muligt skjules. Overvågning, låse og alarmer kan virke stressende og angstfremkaldende og være med til at give bygningen et mere institutionsmæssigt præg. 15

arkitektur i psykiatrien faktorer: somatisk byggeri KROP lys lyd kunst luft bevægelse RELATION personligt rum socialt rum uderum sikkerhed skader / fejl hygiejne illustration 1 model i relation til somatik somatik vs. psykiatri Flere forskningsprojekter opstiller modeller med kategorisering af forskellige faktorer, som skal overvejes i planlægningen af arkitekturen. Figuren illustrerer de væsentligste faktorer, som kategoriseres under krop, relation og sikkerhed. Figuren har det somatiske sundhedsbyggeri som udgangspunkt, men kan udvides og specialiseres, så det også kan anvendes i psykiatrisk regi. Det psykiatriske speciale stiller nogle specifikke krav til de fysiske rammer på en række punkter. Der stilles store og særlige krav til sikkerhed, som afspejles i specielle tekniske og logistiske løsninger. 16 Psykiatrien udmærker sig ved, at visse psykiatriske patienter indlægges i årelange og ofte tidsubegrænsede forløb. Psykiatriske centre er derfor i ligeså høj grad en bolig, som de er et behandlingssted, og relationen til personalet og de andre patienter er derfor meget vigtig for behandlingsforløbet. Dette bør afspejles i arkitekturen, der skal understøtte et godt socialt miljø med mange uformelle og neutrale mødesteder.

faktorer: psykiatrisk byggeri KROP - sanserne lys lyd / akustik kunst / farver luft / indeklima bevægelse / navigation aktivering / beskæftigelse RELATION personale / patient personligt rum identitet / territorium socialt rum tvang / magt det grønne rum (udsigt) sikkerhed flugtforsøg vold selvskadende adfærd indsmugling af narkotika retssikkerhed hærværk teknologi alarmer overvågning låsesystemter separering af logistik AGV medicineringsrobotter illustration 2 udbygget model i relation til psykiatrien 17

arkitektur i psykiatrien arkitektoniske virkemidler organisatoriske strukturer Tegningerne nedenfor viser nogle udvalgte formmæssige bygningsstrukturer defineret ved fem forskellige organisationsprincipper. Strukturerne er bestemt af bygningernes overordnede form, organiseringen mellem behandling og boenheder, kontakten til landskabet og andre generelle overvejelser i forhold til bl.a. logistik og brugervenlighed. De fem strukturer har alle forskellige arkitektoniske virkemidler, og bygningsstrukturerne har heraf forskellige egenskaber og kvaliteter. Når man planlægger psykiatrisk byggeri er byggeriets organisatoriske sammenhænge derfor afgørende. kam-struktur central-struktur blok-struktur kæde-struktur klynge-struktur 18 bevægelse center

eksempel helsingør psykiatri kombineret klynge- og blokstruktur boenheder behandlingsenhed modelfoto af konkurrenceprojekt til ny psykiatrisk afdeling på helsingør hospital (2. præmie)

arkitektur i psykiatrien demonstration af hvordan lys og mørke, åbne og lukkede strukturer og spring i skala kan definere territorier og skabe varierede rum

synlige og usynlige grænser Psykiatrisk byggeri er en kompleks størrelse. På den ene side skal byggeriet virke åbent og mindre institutionspræget samtidig med, at der naturligvis stilles høje krav til patienternes og personalets sikkerhed. Det er arbejdet med arkitekturens forskellige parametre der gør, at en lukket funktion som eksempelvis retspsykiatri kan virke åben. Arkitektur handler netop i høj grad om bevidst at styre grænser og overgange mellem territorier af forskellige funktioner. Ved bevidst at beherske visuelle virkemidler som lys, skygge og farver, kan man markere en overgang mellem et offentligt fællesrum og en mere privat samtaleniche. Den visuelle kontakt, der eksempelvis er i et åbent atrium til bygningens mange etager, skaber både en stor overskuelighed og fornemmelse af åbenhed samtidig med, at der er en fysisk barriere mellem de forskellige etager. Forskellige materialer, glas og skyggevirkninger er alt sammen med til at danne rum. Modelbilledet på modstående side viser, hvordan eksempelvis kontrasten mellem lys og mørke samt forskellen mellem en let søjlestruktur og en massiv væg, er med til at skabe forløb og rum af forskellig karakter. 21

arkitektur i psykiatrien inderum opvarmet overdækket inderum - atrium overdækket inderum overdækket mellemrum overdækket terrasse uopvarmet udestue drivhus uderum vinterhave grænser mellem inde-uderum espalier Et område som kræver særlig arkitektonisk bearbejdning, er bygningens møde med landskabet og naturen. Dét at inddrage naturen i byggeriet kan skabe særlige overgangszoner mellem inde og ude og forskellige typer af varierede åbne og lukkede rum. Disse rum kan variere over inderum med særligt ovenlys til egentlige skærmede uderum. Illustrationen ovenfor viser inspirationsbilleder af forskellige inde- og uderum. Rumtyperne er kategoriseret mellem opvarmede og uopvarmede rum. Illustrationen giver et billede af en bred variation af rum, som har indflydelse på forholdet mellem ude og inde. 22

arkitektur i psykiatrien det sanselige det smukke det terapeutiske det grønne rum skal ikke altid være grønt At opholde sig i naturen eller i rum med særlig kontakt til landskabet påvirker kroppen på et utal af måder. Lyset, temperaturen, duften, luftfugtigheden, det grønne skær fra planterne og stilheden er alle faktorer, som påvirker de menneskelige sanser. Der er flere undersøgelser, der peger på, at kontakten og adgang til uderum har en terapeutisk effekt på psykiatriske patienter. Uderum behøver ikke nødvendigvis være traditionelle hospitalshaver eller parker. Det kan også være inderum eller væksthuse, som rummer nogle af ovenstående faktorer. 23

arkitektur i psykiatrien

brugerinddragelse Brugerinddragelsen i byggeprojekter foregår forskelligt afhængig af formål og tidspunkt i udviklingsprocessen. Brugerne kan indgå i alle faser fra visioner over den indledende funktionsplanlægning til det færdige byggeri. Brugerne er de primære interessenter i sundhedsbyggeri i kraft af deres rolle som beslutningstagere, personale og patienter. Formål med brugerinddragelsen: 1. brugersamarbejde > At afdække forudsætninger, funktioner og behov i konkrete projekter > At skabe dialog og konsensus mellem forskellige interessenter om løsninger i konkrete byggeprojekter 2. brugerundersøgelse > At tilvejebringe viden om, hvordan eksisterende løsninger fungerer > At opnå en uddybende indsigt i erkendte og ikke-erkendte brugerbehov > At afprøve og vurdere nye løsningsforslag og principper 3. brugerdrevet innovation > At generere nye innovative idéer i kreative processer med brugerne > At udvikle nye innovative koncepter og løsninger Metodevalg og fremgangsmåde tilpasses hvert projekt og afhænger af formål, problemstilling, målgruppe og ikke mindst af den tid og økonomi, der er til rådighed. Vi anvender primært kvalitative metoder, herunder gruppeteknikker, som udnytter den gruppedynamiske proces og individteknikker, hvor den enkelte deltager er i fokus. Metoderne omfatter specialiserede møde-, interview- og testmetoder samt kreativitetsfremmende processer. Se oversigt og beskrivelse på de næste to sider. 25

metodeoversigt metoder formål brugersamarbejde brugerundersøgelser brugerdrevet innovation At afdække alle forudsætninger, funktioner og behov i konkrete projekter At skabe dialog og konsensus om principper og løsningforslag i konkrete projekter At tilvejebringe viden om hvordan eksisterende løsninger fungerer At opnå en uddybende indsigt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov At afprøve og vurdere nye principper og løsningsforslag At generere nye innovative idéer i kreative processer med brugerne At udvikle nye innovative løsninger i kreative processer med brugerne arbejdsgrupper caféseminar dialogmøder ekskursioner fokusgrupper interviewrunder referencegrupper spørgeskema styregruppe dybdeinterviews fotosafari funktionstest guidede ture observationer virtuelt laboratorium creative workshops drawing lab fremtidsværksted narrativt univers scenarie workshops

arbejdsgrupper Grupper (personale og rådgivere), arbejder ud fra et nærmere fastlagt kommissorium med det formål at få belyst ét eller flere specifikke emner i konkrete projekter. caféseminar Dialogmetode, hvor deltagerne (projektets interessenter) i grupper og plenum drøfter synspunkter, udveksler erfaringer og udvikler fælles forståelse, visioner og engagement. dialogmøder Afklarende møder med grupper af interessenter (primært beslutningstagere og personale) med det formål at afdække forudsætninger, funktioner og behov i konkrete projekter. ekskursioner Studiebesøg med interessentgrupper i konkrete projekter med henblik på inspiration og opbygning af en fælles referenceramme. fokusgrupper Gruppediskussion omkring et afgrænset emne under ledelse af en proceskonsulent. Typisk 8-12 deltagere med ikke alt for store forskelligheder (evt. flere forskellige fokusgrupper). interviewrunder Individuelle samtaler og interviews med interessenter og brugere (primært beslutningstagere og medarbejdere) med det formål at afdække forudsætninger og behov i konkrete projekter. referencegrupper Deltagerne er repræsentanter fra projektets interessentkreds. Formålet er interessevaretagelse og konsensus. spørgeskema Skriftlige interviews med åbne og lukkede spørgsmål. Respondenterne er beslutningstagere, personale og patienter og metoden har til formål at afdække forudsætninger og behov i konkrete projekter. styregruppe Gruppe med beslutningskompetence og det overordnede ansvar i konkrete projekter. Styregruppen arbejder ud fra et givet kommisorium. dybdeinterviews Individuelle dybdeinterviews af ca. 1 times varighed (typisk 8-10 personer i alt) med henblik på at indhente viden om individuel adfærd og individuelle behov. Anvendes i kombination med observation eller test. fotosafari Deltagerne fortæller deres individuelle oplevelse af en eksisterende bygning gennem fotos og samtale. Deltagerne vælger selv hvilke emner, de ønsker at belyse. Resultatet er input til forbedringer og nyt byggeri. funktionstest Praktisk afprøvning af indretning, inventar og udstyr under observation (evt. videooptagelse) og efterfulgt af kort dybdeinterview. Testen giver input til nye produkter eller tilpasning af eksisterende. guidede ture Enkelt- og gruppeinterviews on location i bygninger (evt. med videooptagelse). Formålet er evaluering af eksisterende fysiske miljøer med henblik på forbedringer eller erfaringer til anvendelse i nybyggeri. observationer/interviews Observationer af brugssituationer (personale og patienter) i fysiske miljøer efterfulgt af korte individuelle dybdeinterviews. virtuelt laboratorium Testning af brugerreaktioner (personale og patienter) på nye løsningsforslag via virtuelle medier/ computervisualiseringer i kombination med dybdeinterviews og evt. spørgeskemaer. creative workshops Udvikling af koncepter og løsninger. Systematisk idégenerering (bl.a. Gallery Method). Typisk en blandet gruppe af brugere og eksterne rådgivere. drawing lab Idéudvikling via tegneprocesser. Input fra brugerne, specielt vedrørende bløde værdier som oplevelser og stemninger. Særligt velegnet til processer med børn. fremtidsværksted Scenarieteknik med en uviklingshorisont på 1-10 år med en blandet deltagerkreds med repræsentanter fra projektets interessenter (beslutningstagere, personale og patienter). narrativt univers Dialogproces med udgangspunkt i givne fortællinger om brugernes liv og værdier og holdninger. Deltagerne er brugerrepræsentanter og rådgivere. Målet er at opnå en dybere indsigt i brugernes behov og at generere nye innovative idéer. scenarie workshops Scenariebaserede dialogprocesser. På baggrund af scenarier skabt ud fra forskellige forudsætninger udvikles og bearbejdes visioner og idéer.

arkitektur i psykiatrien brugerinddragelse i byggeprojektets faser brugerinddragelse inspiration Indsigt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Nye innovative ideer. foranalyse Viden om forudsætninger, funktioner og behov. Konsensus om principper og løsningsforslag. udvikling Nye innovative koncepter og løsninger. godkendelse/valg Konsensus om principper og løsningsforslag. verifikation Afprøvning og vurdering af løsningsforslag og principper. 1 2 3 4 5 1 2 3 4 5 projektfaser definition program idéoplæg dispositionsforslag forprojekt godkendelse Valg af løsninger. 6 evaluering Viden om, hvordan løsninger fungerer. 7 6 projektering og byggeri 28

brugerinddragelse i forhold til planlægningsniveauer beslutningsgrundlag brugerinddragelse kontekstuelt niveau lokalplan / kommuneplan psykiatriplan byggefelt ekstern logistik orientering / geografi politiker bygherre økonomi funktionelt / organisatorisk niveau funktionel organisering disponering / arealstandarder logistik / teknik rumligt / arkitektonisk niveau indretning kunst / farver materialer detaljering møbler beslutningstagere afdelingsledere brugere - personale brugere / personale brugere / patienter brugere / pårørende 29

arkitektur i psykiatrien aarhus arkitekterne a/s aarhus arkitekterne er en moderne og internationalt orienteret tegnestue. Vi arbejder med arkitektur, design og planlægning i alle faser fra konceptudvikling til byggeledelse og fagtilsyn. Tegnestuen beskæftiger sig bredt med alle arkitekturens felter, men har derudover spidskompetencer inden for sundhed, planlægning, brugerundersøgelse og bæredygtighed. Projekterne vi skaber, er oftest resultatet af en procesorienteret tilgang, hvor vi sammen med andre af byggeriets parter og projektets bygherre arbejder mod et fælles defineret mål. Sammen får vi udviklet et klart og visionært koncept, som kan danne afsæt for smuk og oplevelsesrig arkitektur. Ved hvert projekt handler det om at udforske en opgaves særlige potentiale, dets muligheder og dets begrænsninger for at sikre den bedst mulige løsning i forhold til den økonomiske ramme og i relationen til stedet og landskabet; til samtiden, til brugerne og det liv, der skal udfolde sig. dansk projektrådgivning Dansk Projektrådgivning er en privatejet konsulentvirksomhed med kontor på Åboulevarden i Århus. Virksomhedens primære rådgivningsområder er projektudvikling, procesrådgivning, brugerinddragelse og brugerdreven innovation. Rådgivningen indgår i alle projektfaser fra idé til evaluering af det færdige resultat. I de fleste rådgivningsopgaver spiller brugerne en central rolle og vi hjælper vores kunder med at afklare og systematisere brugernes behov og ønsker som baggrund for udviklingen af nye innovative idéer og brugerorienterede løsninger. 30

Svanemærket tryksag 541-434 grafik / tekst: aarhus arkitekterne a/s og dansk projektrådgivning 1. udgave 2

2