Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 Slutrapport

Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling Januar 2014 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 Slutrapport

Indhold 1 Indledning... 3 2 Resumé... 5 3 Hvor står Esbjerg i dag?... 8 3.1 Megatrends... 8 3.3 Midtvejsevalueringen... 9 3.4 Interessentanalysen... 10 4 Hvor skal Esbjerg hen?... 12 4.1 Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter. 12 4.2 Vækststrategi... 13 4.2.1 Vækstskabere... 13 4.2.2 Udvalgte erhvervsmæssige satsninger... 13 5 Vækstskabere... 15 5.1 Esbjerg som uddannelsesby... 15 5.2 Innovation, IT og forskning... 16 5.3 Bosætning med byer som drivkraft... 17 5.4 Internationalisering... 18 5.5 Esbjergs regionale og nationale rolle... 18 5.6 Infrastrukturen og havnen... 19 6 Erhvervsmæssige satsninger... 21 6.1 Energi... 21 6.2 Landbrug det biobaserede samfund... 22 Sundhed og velfærdsteknologi... 23 6.3 Turisme... 24 7 Hvordan kommer Esbjerg derhen?... 25 7.1 Organisering... 25 7.2 Detailstrategier... 25 7.2.1 Model 1: Strategien udarbejdes i en snæver kreds... 26 7.2.2 Model 2 Omfattende inddragelse... 26 7.3 Konference... 27

1 INDLEDNING Esbjerg Kommunes Vækststrategi 2015 blev midtvejsevalueret i foråret 2013. Dette igangsatte en proces med opfølgning på midtvejsevalueringen og sidenhen en indledende formulering af Vækststrategi 2020. Projektet har været under ledelse af en styregruppe beståede af: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller Pluss Leadership har faciliteret processen og foretaget interessentanalysen. Processen er kort skitseret i figuren nedenfor. Figur 1: Processen Hvor står Esbjerg i dag? Der indledtes med en analysefase, hvor der blev evalueret på resultaterne af strategi 2015. Der blev ligeledes gennemført en omfattende interessentanalyse blandt beslutningstagere på strategisk niveau for at belyse holdninger til og oplevelser af Esbjergs position. Denne interessentanalyse havde et stærkt fremadrettet sigte. Hvor vil Esbjerg gerne hen? Resultaterne af midtvejsevalueringen og interessentanalysen blev præsenteret på en workshop for centrale beslutningstagere fra Esbjerg (politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, repræsentanter fra interesseorganisationer, repræsentanter fra kulturog uddannelsesinstitutioner m.fl.). På workshoppen blev der identificeret en række indsatsområder, og der blev formuleret en række udsagn, som der var enighed om. I den efterfølgende proces er disse indsatsområder blevet analyseret og modnet. Resultatet er formulering af en Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 3

foreløbig vision og en række overordnede strategiske indsatsområder, som er beskrevet i denne rapport. Denne vision og strategi vil blive drøftet og kvalificeret på en workshop den 21. januar 2014. Hvordan kommer Esbjerg derhen? Visionen og de overordnede strategiske målsætninger tilpasses i en proces i første halvår 2014. Forslag til denne proces er beskrevet til slut i denne rapport. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 4

2 RESUMÉ Vækststrategi 2015 for Esbjerg Kommune er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling i fællesskab. Der er ligeledes et fælles ansvar omkring evaluering af strategien, ligesom der er et fælles ejerskab til den nye strategi 2020. Statusrapport for Vækststrategi 2015 1 peger overordnet set på en stærk fremdrift og målopfyldelse for de fire overordnede indsatsområder og derfor også for hovedparten af de 16 konkrete indsatser, der er en del af Vækststrategi 2015. Interessentanalysen peger på, at Esbjerg opleves som meget omstillingsparat og entreprenant. Der er stor beundring og anerkendelse for de resultater, der er skabt omkring Energimetropol Esbjerg. Samtidig peger flere af de interviewede på, at fastholdelse og videreudvikling af denne position fordrer, at den omstillingsparate stil suppleres af strategisk planlægning, og at Esbjergs beslutningstagere i større grad agerer i forhold til en regional, national og international virkelighed. Esbjerg skal fylde den regionale og nationale rolle ud. De fremtidige vækstpotentialer inden for offshore energi vurderes positive på kort og mellemlang sigt, men er udfordret på længere sigt. Der udtrykkes bekymring for, hvordan Esbjerg får taget det næste spring på energiområdet og/eller gør sig mere uafhængig af, at den fremtidige vækst er relateret til én enkelt sektor. Samtidig fremføres det, at da omstillingen fra fiskerby over klassisk industri til offshore by er sket over så relativt få år, er der mange facetter af Esbjerg, der ikke er forandret i samme tempo og dermed ikke helt understøtter Esbjerg som en Energimetropol, der kan tiltrække de bedste talenter og vidensmiljøer i en stadig mere globaliseret konkurrence. Her peges der f.eks. på et for provinsielt kulturliv, manglende international puls i byen, for utilstrækkelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter samt mangel på kreative erhverv som nogle af de forhold, der gør det svært for Esbjerg at indfri det fulde potentiale. Esbjerg har en udfordring med at tiltrække bosættere og turister. Esbjerg har en uklar turismeprofil, og byen og området forbindes ikke af eksterne beslutningstagere med spændende kulturelle tilbud og fritidsfaciliteter, rekreative områder samt kommunale velfærdstilbud i topklasse. Der er nogle af de ting, der ofte karakteriserer områder med stor tiltrækningskraft på bosættere og besøgende. Endelig peger interessentanalysen på, at Esbjerg har potentiale til at skabe sig en position som stærk uddannelsesby, men man er der ikke endnu. De mange uddannelsestilbud mangler at blive koblet sammen i en strategi for Esbjerg som uddannelsesby. Udbygning af lokal tilstedeværende forskning er desuden afgørende for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin nuværende erhvervsmæssige position. Resultaterne af midtvejsevalueringen og interessentanalysen blev præsenteret på en workshop for centrale beslutningstagere fra Esbjerg (politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, repræsentanter fra interesseorganisationer, repræsentanter fra kulturog uddannelsesinstitutioner m.fl.). På workshoppen blev der identificeret en række indsatsområder, og der blev formuleret en række udsagn, som der var enighed om. 1 Evalueringsrapport udarbejdet af Esbjerg Kommune 2013. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 5

Med inspiration fra workshoppen den 30. september 2013 har styregruppen sammen med konsulenterne defineret et udkast til rammerne for en Vækststrategi 2020 for Esbjerg. Udkast til Vækststrategi 2020 er sammenfattet i nedenstående figur og består således af En vision 6 indsatser med henblik på generelt at understøtte væksten i området (vækstskabere) 4 erhvervssektorer, som systematisk understøttes som nuværende og potentielt kommende vækstklynger (erhvervsmæssige satsninger) Figur 2: Udkast til Vækststrategi 2020 Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter De fremtidige vækstperspektiver i Danmark er de senere år i forskellige regionale og nationale udviklingsplaner især blevet forbundet med København-Øresundregionen samt Det østjyske Bybånd. Esbjerg er imidlertid det område uden for København, der de senere år har oplevet den største vækst i antal beskæftigede. Esbjerg er det naturlige tredje vækstcenter i Danmark. Positionen som energimetropol er forbundet med vækst, og Esbjerg vil de kommende år udvikle på alle de væsentlige parametre, som er afgørende for at være et vækstcenter beskæftigelsesmæssigt, vidensmæssigt, bosætningsmæssigt og med hensyn til opbygning af stærke alliancer til andre centrale vækstcentre i indog udland. Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må som Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompeten- Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 6

cer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og servicetilbud. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder, der anses som forudsætninger og dermed vækstskabere: Uddannelse Innovation, IT og forskning Bosætning med byer som drivkraft Internationalisering Den regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Esbjerg vil understøtte og servicere alle eksisterende virksomheder og uanset erhverv sikre gode rammevilkår. Herunder fremme entreprenørskab og iværksætteri. Samtidig med satsningen på energimetropolen skal Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er for afhængig af en enkelt sektor. Der satses på de følgende fire sektorer: Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Der lægges op til en proces, der udvikler et endeligt udkast til Vækststrategi 2020, og hvor der udvikles detailstrategier for hvert af de 10 identificerede indsatsområder. Dette arbejde vil foregå i første halvår af 2014. Strategien forventes vedtaget inden 1. juli 2014 af Byrådet samt af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 7

3 HVOR STÅR ESBJERG I DAG? Status på Esbjergs situation er belyst ud fra midtvejsevalueringen af Vækststrategi 2015 samt ud fra en interessentanalyse og holdt op imod de overordnede tendenser og megatrends, der definerer vores samtid, og som derfor også er rammesættende for strategitilgangen. 3.1 Megatrends Det er nødvendigt at forholde sig til de generelle og universelle trends i samfundsudviklingen, når man skal forholde sig til et givet områdes udvikling. Hvad kommer til at dominere udviklingen de næste 10-20 år, og hvilke trends skal Esbjerg tage bestik af? Følgende trends er der nogenlunde enighed om blandt fremtidsforskere og trendanalytikere 2 : Globaliseringen fortsætter og får nye dimensioner. Vi ser allerede en tendens til, at virksomheder placerer forskning og udvikling tæt på i internationalt sammenhæng stærke videnmiljøer. Den globale velstandsudvikling vil endvidere betyde, at vækstmulighederne for en række virksomheder kommer til at ligge andre steder end tidligere. Sundhed og aldring skaber øgede sundhedsudgifter og presser på for øget teknologianvendelse i sundhedssektoren. Der udvikler sig en købestærk og global ældregruppe, der påvirker forbruget og efterspørgslen efter oplevelser. Klima som innovationsdriver. Stigende fokus på CO2-neutralt samfund og krav om bæredygtig produktion og transport. Lavt energiforbrug bliver standard i alle erhverv. Affald som ressource og fokus på landbrug som både fødevare- og energiproducent. Teknologiudviklingen fortsætter. IT-udviklingen vil fortsætte med samme styrke, som vi har set de seneste årtier. Vi vil se digital livstil, fleksible produktionsteknologier, nye tekniske landvindinger inden for f.eks. bioteknologi, det biobaserede samfund etc. Byer som drivkraft for fremtidens vækst. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i stigende grad om de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. For Esbjerg er udfordringen således at sikre et beredskab til at imødegå og udnytte disse udviklingstendenser bedst muligt. 2 Baseret bl.a. på RegLab s analyse af Fremtidens industri i Danmark, 2012, samt Institut for Fremtidsforskning (2006), Why Megatrends Matters, FORA (2009), New Nature of Innovation, Lars Tvede (2010), Supertrends. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 8

3.3 Midtvejsevalueringen Vækststrategi 2015 for Esbjerg Kommune er fokuseret omkring fire hovedområder, jf. figur 3. Figur 3: Indsatserne i Vækststrategi 2015 Statusrapport for Vækststrategi 2015 3 peger overordnet set på en stærk fremdrift og målopfyldelse for de fire overordnede indsatsområder og derfor også for hovedparten af de 16 konkrete indsatser, der er en del af Vækststrategi 2015. Midtvejsevalueringen, der er gennemført som en intern evaluering af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling, konkluderer overordnet, at der tegner sig et positivt billede af det igangværende arbejde inden for vækstrategiens 4 indsatsområder. Af indsatser med et konkret sigte vil hovedparten af målene være opfyldt i 2015 med fortsættelse af den nuværende progression, og flere er allerede opfyldt på nuværende tidspunkt. Indsatserne med mere generelt sigte må overordnet set siges at være godt på vej i den rigtige retning. Især er indsatserne i relation til styrkelse af tilgængeligheden i stort omfang realiseret, og Esbjerg som centrum for energiteknologi og brandingen af Esbjerg som Danmarks Energimetropol har haft stor gennemslagskraft. En detaljeret gennemgang af målopfyldelsen for de opstillede indsatser kan læses i statusrapporten. 3 Evalueringsrapport udarbejdet af Esbjerg Kommune 2013. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 9

3.4 Interessentanalysen 4 Interessentanalysen tager afsæt i 29 interviews med beslutningstagere på strategisk niveau. Halvdelen kan betegnes som interne i den forstand, at de har deres primære virke i Esbjerg. Den anden halvdel kan betegnes som eksterne i den forstand, at deres primære virke ligger uden for Esbjerg. Interessenterne giver over en bred kam udtryk for stor anerkendelse af de erhvervsmæssige resultater, der er skabt i Esbjerg over de senere år. Den omstilling fra fiskerby til først olie og gas, og derefter også vind, som er sket over relativt få år, er udtryk for, at byen er i stand til at tilpasse sig ændrede vilkår. Den omstillingsparate og entreprenante kultur er kendetegn, der er blevet hæftet på Esbjerg som et af områdets virkelige styrker. Energimetropolen som brand og realitet er slået igennem. Samtidig peger flere af de interviewede på, at fastholdelse og videreudvikling af denne position fordrer, at den omstillingsparate stil suppleres af strategisk planlægning, og at Esbjergs beslutningstagere i større grad agerer i forhold til en regional, national og international virkelighed. Esbjerg skal fylde den regionale og nationale rolle ud. De fremtidige vækstpotentialer inden for offshore energi vurderes positive på kort og mellemlang sigt, men er udfordret på længere sigt. Der udtrykkes bekymring for, hvordan Esbjerg får taget det næste spring på energiområdet og/eller gør sig mere uafhængig af, at den fremtidige vækst er relateret til én enkelt sektor. Samtidig fremføres det, at da omstillingen fra fiskerby og klassisk industri til offshore by er sket over så relativt få år, er der mange facetter af Esbjerg, der ikke er forandret i samme tempo og dermed ikke helt understøtter Esbjerg som en Energimetropol, der kan tiltrække de bedste talenter og vidensmiljøer i en stadig mere globaliseret konkurrence. Her peges der f.eks. på et for provinsielt kulturliv, manglende international puls i byen, for utilstrækkelige forsknings- og uddannelsesaktiviteter samt mangel på kreative erhverv som nogle af de forhold, der gør det svært for Esbjerg at indfri det fulde potentiale. Esbjerg har en udfordring med at tiltrække bosættere og turister. Esbjerg har en uklar turismeprofil, og byen og området forbindes ikke af beslutningstagere uden for byen og området med spændende kulturelle tilbud og fritidsfaciliteter, rekreative områder samt kommunale velfærdstilbud i topklasse, som er nogle af de ting, der karakteriserer områder med stor tiltrækningskraft på bosættere og besøgende. Endelig peger interessentanalysen på, at Esbjerg har potentiale til at skabe sig en position som stærk uddannelsesby, men man er der ikke endnu. De mange uddannelsestilbud mangler at blive koblet sammen i en strategi for Esbjerg som uddannelsesby. Udbygning af lokal tilstedeværende forskning er desuden afgørende for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin nuværende erhvervsmæssige position. Med interessentanalysen kan Esbjergs udgangspunkt for formulering af Strategi 2020 for den fremtidige udvikling sammenfattes i nedenstående SWOT-tabel. 4 Notat udarbejdet af Pluss Leadership efteråret 2013, Centrale observationer fra interviewrunden. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 10

Tabel 1: SWOT-analyse En mere detaljeret gennemgang kan læses i notatet Centrale observationer fra interviewrunden. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 11

4 HVOR SKAL ESBJERG HEN? Med afsæt i analyserne samt inspiration fra workshoppen den 30. september 2013 har styregruppen sammen med konsulenterne defineret et udkast til rammerne for en Vækststrategi 2020 for Esbjerg. Vækststrategi 2020 er sammenfattet i nedenstående figur og består således af En vision 6 indsatser med henblik på generelt at understøtte væksten i området (vækstskabere) 4 erhvervssektorer, som systematisk understøttes som nuværende og potentielt kommende vækstklynger (erhvervsmæssige satsninger) Figur 4: Udkast til Vækststrategi 2020 Elementerne i vækststrategien forklares nærmere i det følgende, og rammerne for indsatserne i form af retning og ambitionsniveau udfoldes mere uddybende i kapital 5 og 6. 4.1 Vision: Esbjerg som Danmarks energimetropol og tredje vækstcenter Esbjerg vil fastholde og udbygge profilen som Danmarks energimetropol. Områdets position er de senere år blevet underbygget af en kraftig erhvervsmæssig vækst og udvikling på offshore- og energiområdet. Der er kommet en stigende opmærksomhed og anerkendelse fra både regionalt og nationalt niveau om Esbjergs position som energimetropol. Senest er byen blevet optaget i selskabet af de 20 vigtigste energibyer på verdensplan. De fremtidige vækstperspektiver i Danmark er de senere år i forskellige regionale og nationale udviklingsplaner især blevet forbundet med København-Øresundregionen samt Det østjyske Bybånd. Esbjerg er imidlertid det område uden for København, der de senere år har oplevet den største vækst i antal beskæftigede. Esbjerg er det naturlige tredje vækstcenter i Danmark. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 12

Positionen som energimetropol er forbundet med vækst, og Esbjerg vil de kommende år udvikle på alle de væsentlige parametre, som er afgørende for at være et vækstcenter beskæftigelsesmæssigt, vidensmæssigt, bosætningsmæssigt og med hensyn til opbygning af stærke alliancer til andre centrale vækstcentre i indog udland. 4.2 Vækststrategi 4.2.1 Vækstskabere Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må som Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompetencer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og servicetilbud. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse: Videreudvikling af Esbjerg som en betydende uddannelsesby. Innovation, IT og forskning: Understøtte de lokale virksomheders produktivitetsudvikling og globale konkurrenceevne. Bosætning med byer som drivkraft: Esbjerg vil udvikle sin attraktivitet som bosætningsområde. Internationalisering: Med globalt udsyn vil Esbjerg appellere til fremtidens verdensborgere. Den regionale og nationale rolle: Esbjerg vil arbejde ud af kommunen for at sikre regionens og Danmarks placering i energiudviklingen. Infrastrukturen og havnen: Den fysiske og digitale infrastruktur skal være i topklasse. 4.2.2 Udvalgte erhvervsmæssige satsninger Esbjerg vil understøtte og servicere alle eksisterende virksomheder og uanset erhverv sikre gode rammevilkår. Herunder fremme entreprenørskab og iværksætteri. Fortsat stærk fokus på energisektoren. Esbjerg vil fastholde fokus på energisektoren og med afsæt i styrkepositionen inden for offshore energi understøtte logistikog servicevirksomhedernes bidrag til nedbringelse af energiomkostningerne og dermed øge deres internationale konkurrenceevne. Samtidig med satsningen på energimetropolen vil Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er alt for afhængig af en enkelt sektor. Her skal mulighederne for at udvikle vækstklynger frem mod 2020 inden for følgende sektorer afsøges: Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 13

Landbrugets bidrag til det biobaserede samfund samt sundhed og velfærdsteknologi knytter an til et par af de beskrevne megatrends. Esbjerg er i forvejen den kommune i Danmark med flest beskæftigede inden for landbrug og huser nogle af de største primærproducenter inden for sektoren. Det er derfor interessant at undersøge, om Esbjerg-området kan indtage en førerposition, hvad angår landbrugets rolle eksempelvis som energiproducent. Sundhed og velfærdsområdet er et satsningsområde i Region Syddanmark, og der ligger der nogle spændende muligheder i krydsfeltet mellem de kommunikationsløsninger, der er udviklet til offshore-industrien, og den efterspørgsel, der vil være efter kommunikationsløsninger inden for f.eks. ældreområdet. Turisme som det fjerde satsningsområde har sammenhæng med, at turismeudvikling naturligt altid foregår i et samspil mellem offentlige og private aktører. Det er derfor nødvendigt, at en vækststrategi eksplicit tager stilling til, med hvilket fokus dette samspil skal foregå med henblik på at tiltrække flere turister. Disse brancher skal understøttes af klyngepolitiske virkemidler i form af forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter, samarbejdsprojekter, afprøvning og test af nye produkter, investeringsfremme, interessevaretagelse, iværksættermiljøer etc. Satsningen på hver af disse brancher skal kobles med Esbjergs særlige styrke inden for energi. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 14

5 VÆKSTSKABERE Som nævnt vil Esbjerg frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse Innovation, IT og forskning Bosætning med byer som drivkraft Internationalisering Den regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Hvert område præsenteres i det følgende. Fokus er på den nuværende status samt på den foreløbige retning og ambition, som interessentkredsen har formuleret for hvert område. 5.1 Esbjerg som uddannelsesby Esbjerg Kommune står stærkt i forhold til det samlede udbud af uddannelser, dette gælder på alle niveauer fra daginstitutioner til universitetsuddannelser. Rent geografisk er ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser spredt forskellige steder i Esbjerg og Ribe byer. To campus-miljøer omkring de videregående uddannelser udvikler sig, dels omkring det nyetablerede samspil mellem Syddansk Universitet og UC Syd, dels omkring Aalborg Universitet og Erhvervsakademiet. Der er etaberet en række samarbejdsfora mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner (eks. referencegruppe, rektorkollegium mv.). Der kan udvikles stærkere rammer for samarbejde. Esbjerg Kommune har udarbejdet en videnstrategi med fokus på science og naturvidenskab på tværs af alle aktører. Esbjerg er førende i Danmark med hensyn til ude -strategier i folkeskolen. Der er således et stærkt fokus på natur, kultur og bevægelse. Fra årsskiftet 2013/2014 etableres en særlig ungeindsats rettet mod de svage (én indgang). Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for uddannelsesområdet formuleret: Uddannelse Esbjerg vil sikre et unikt sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt til erhvervslivet. En sømløs sammensyning af uddannelsessystemet. Esbjerg skal være en kommune, der går foran og bidrager til den nationale dagsorden for udvikling af folkeskolen og ungdomsuddannelserne samt kortere videregående uddannelser, herunder med science og erhvervsretning som ledetråd. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 15

Esbjerg skal have videregående uddannelser, der uddanner til højeste niveau og i international klasse inden for energi/offshore, og herigennem understøtter arbejdskraftbehov og innovationsevnen i energisektoren. Esbjerg skal inden for andre udvalgte uddannelsesområder tilstræbe at være blandt de nationalt førende (f.eks. inden for sundheds- og velfærdsteknologiuddannelser). 5.2 Innovation, IT og forskning Esbjerg har mange aktører inden for forskning, IT og udvikling (eks. Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, UC Syd, Offshore Center Danmark, SE, Erhvervsakademiet m.fl.). Der er dog ikke en stærk tradition for samarbejde på tværs af aktørerne, hvilket medfører, at forsknings- og udviklingsmiljøet kan fremstå fragmenteret. EEU har i samarbejde med de to universiteter i perioden 2010-2013 været i stand til at tiltrække 50 mio. kr. i medfinansiering til forsknings- og udviklingsaktiviteter (Højteknologifonden, private og offentlige virksomheder, lokale fonde, Vækstforum o. lign.). I 2011 blev Esbjerg kåret som årets iværksætterkommune, og der er generelt en stærk base af nye innovative virksomheder. Dette gælder ligeledes inden for ITområdet. Esbjerg har en stærk position til yderligere at udvikle og styrke praksisnær innovation, hvilet er et centralt element i regeringens innovationsstrategi fra 2012 Danmark Løsningernes land 5. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for innovation, IT og forskningsområdet formuleret: Innovation, IT og forskning Esbjerg skal være bedst i Danmark til at koble erhvervslivet med vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Esbjerg skal være førende inden for praksisnær innovation, så tæt koblet på virksomhederne som muligt. Esbjerg skal være førende inden for innovation i offshore operation og installation. Det skal undersøges, i hvilket omfang kommunens forsyningsselskaber kan spille en rolle i innovations- og forskningsindsatsen. Der skal etableres en Energi-tænketank, som spiller ind med idéer om udvikling af Esbjerg og Danmark som energimetropol/-nation. 5 http://fivu.dk/aktuelt/temaer/innovationsstrategi Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 16

5.3 Bosætning med byer som drivkraft Esbjerg har en udfordring med at tiltrække nye borgere. Til trods for flot natur, et stort antal kulturinstitutioner (herunder Vadehavet som UNESCO-godkendt del af verdensarven), og at man med interessenternes ord har alle basisfordelene i form af jobmuligheder, gode vilkår for børn og attraktive boligpriser, har Esbjerg over en årrække haft en stagnerende befolkningsudvikling. Befolkningstilvækst er afgørende, hvis en by vil sikre dynamik i lokalsamfundet, udvikle gode institutioner i byen og styrke detailhandlen, foreningslivet og erhvervslivet. Hvis man tager det lange lys på, er tendensen ikke god. En prognose for gennemsnitlig årlig befolkningsvækst i perioden 2012-2022 viser, at Esbjerg er den kommune af 6-byerne, som har udsigt til lavest befolkningstilvækst frem imod 2023. I et fælles høringssvar til regeringens Landsplanredegørelse har Varde, Fanø og Esbjerg kommuner i fællesskab peget på områdets bykoncentration som storbyregion på linje med Ørestaden og Det østjyske Bybånd. Her er det vigtigt, at Esbjerg by rummer storbyens attraktioner og tiltrækningskraft. Skal Esbjerg sikres bosætning og befolkningstilvækst, er det vigtigt at have fortsat fokus på udvikling af attraktive byer og bymidter. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for bosætningsområdet formuleret: Bosætning med byer som drivkraft At skabe en befolkningstilvækst, der sikrer Esbjerg sin relative størrelse i det danske byhierarki. Esbjergs bud på det gode liv skal fastlægges, formuleres og kommunikeres. Den kommunale service i relation til skoler, fritidsordninger, børnepasning, ældrepleje, renholdning, naturbeskyttelse mv. skal være blandt den bedste i Danmark. Esbjerg skal arbejde bredt geografisk med bosætningsproblematikken, både inden for kommunen med fremhævelse af mangfoldige tilbud, og uden for kommunen i rimelig kørselsafstand til arbejdspladser i Esbjerg. Esbjerg Kommune skal endnu bedre end andre kommuner være i stand til at skabe en identitet og attraktivitet i forhold til tiltrækning og fastholdelse af det moderne menneske og familie, der ønsker at gøre karriere i området. Der skal være fokus på attraktive byer og bymidter. Esbjerg by skal udvikles med storbyens attraktioner og tiltrækningskraft. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 17

5.4 Internationalisering Esbjerg har i dag, og har historisk set altid haft, et internationalt orienteret erhvervsliv. Og som eneste danske medlem af World Energy Cities Partnership har Esbjerg en rolle og position i det internationale byhierarki som specialiseret nicheby inden for offshore energi. På uddannelsesområdet har man i dag en international skole, ligesom der er en international linje på Esbjerg Gymnasium på vej. Endelig er der 250 udenlandske studerende på de universitære uddannelser samt internationale studerende på UC Syd, Erhvervsakademiet mv. Antallet af udlændinge, som bor og arbejder i Esbjerg, er fra 2008 til 2012 steget fra 2.733 til 3.114 personer. For at hjælpe både de danske og udenlandske tilflyttere blev Esbjerg Tilflytterservice stiftet i april 2012, hvor man kan få hjælp til sprogundervisning, opskrivning til børnepasning, formidling af skatteseminarer etc. Esbjergs udfordring formuleret af de udenlandske tilflyttere er, at byen er lukket efter kl. 18 og at Esbjerg stadig ikke er engelsk venligt nok. Sidstnævnte værende sig i kultur- og servicetilbud fra både offentlige og private aktører. Ting, som at man automatisk tilbydes en praktiserende læge, som kan engelsk, og at det skal være muligt at efteruddanne sig på højt internationalt niveau, er elementer, som mange af de internationale tilflyttere tager for givet, men som de ikke i væsentlig grad oplever i Esbjerg. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for internationaliseringsområdet formuleret: Internationalisering Esbjerg skal tænke internationalt igennem alle led. Det skal være let som udlænding at finde sig til rette i Esbjerg, der skal være relevante tilbud og oplevelsesmuligheder for internationale tilflyttere. Esbjerg Kommune skal sammen med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne understøtte, at folk i hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore, bliver motiveret til at investere et antal år i Esbjerg. Esbjerg skal udarbejde en Nordsø-strategi med fokus på at etablere samarbejdsrelationer til Aberdeen og Stavanger inden for sikkerhed og uddannelsestilbud til offshore. 5.5 Esbjergs regionale og nationale rolle Esbjerg kan spille en større rolle både regionalt og nationalt. Når Esbjerg repræsenterer mere end 2/3 af alle offshore jobs i Danmark, er Danmarks succes i offshore sektoren lig med Esbjergs succes i offshore sektoren. Esbjerg spiller qua energimetropolen og den aktuelle vækst en stigende rolle regionalt og nationalt. Dette ses eksempelvis gennem de mange ministerbesøg i 2013. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 18

Interessentanalysen peger på, at Esbjerg har haft en tendens til at underspille sin rolle og lukke sig om sig selv. Esbjerg har i modsætning til nogle andre større provinsbyer været mindre til stede på de nationale arenaer og bidraget mindre til politiske agendaer. Esbjerg indgår regionalt i SVUF samarbejdet, men der er ikke altid tilstrækkelig strategisk handlekraft blandt parterne i SVUF. Esbjerg er et af flere konkurrerende centre i Region Syd. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for Esbjergs nationale og regionale rolle formuleret: National og regional rolle Esbjerg skal fylde sine regionale og nationale sko ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet. Esbjerg skal bidrage til dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse og arbejdskraft etc.). Esbjerg skal tage ansvar for udviklingen af business region Esbjerg. Som ét af instrumenterne til at indtage en mere national rolle, skal Esbjerg undersøge muligheden for etablering af en Energi-tænketank, der kan understøtte den samlede dagsorden på tværs af de forskellige energiformer. 5.6 Infrastrukturen og havnen Esbjerg har siden 2008 gennem en række initiativer styrket områdets tilgængelighed betydeligt. Status er, at den fysiske infrastruktur er på et højt niveau i Esbjerg Kommune. Havnen spiller en afgørende rolle og har udviklet den fremtidige strategi i en proces i 2013. SE fortsætter sin satsning på fibernet, og regionen er nu Europas mest fiberintensive. 6 Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for havnen og infrastrukturen formuleret: 6 http://www.e-pages.dk/sydenergi/197/ Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 19

Infrastrukturen og havnen Der skal fastholdes fokus på at udvikle infrastrukturen, således man bevarer den nuværende styrkeposition. Esbjerg skal satse yderligere på den digitale infrastruktur. Esbjerg skal udvikle den fysiske infrastruktur, således at regionen omkring Esbjerg knyttes så tæt sammen som muligt. Havnens udvikling og strategi skal understøttes maksimalt. Satsning på Billund som nærlufthavn og Esbjerg som offshore-logistiklufthavn. Der skal bevares fokus på at fastholde Esbjerg som en del af timemodellen på togdrift. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 20

6 ERHVERVSMÆSSIGE SATSNINGER Alle virksomheder uanset branche skal sikres gode rammevilkår. Herunder skal entreprenørskab og iværksætteri fortsat fremmes. Samtidig med satsningen på energimetropolen skal Esbjerg begynde at opdyrke nye vækstklynger, som både kan supplere energisatsningen og sikre, at man ikke i fremtiden er alt for afhængig af en enkelt sektor. Der satses i den kommende strategiperiode på de følgende fire sektorer: Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og velfærdsteknologi Turisme Hvert satsningsområde præsenteres i det følgende. Fokus er på den nuværende status samt på den foreløbige retning og ambition, som interessentkredsen har formuleret for hvert område. 6.1 Energi Esbjerg er Danmarks Energimetropol en position, der blandt andet understreges af de 11.000 ansatte inden for olie-, gas- og vindindustrien. Esbjerg har en unik og stærk position inden for både grøn og sort energi. For Esbjerg Kommune som helhed er energibranchen central, således er hvert 9. job i Esbjerg Kommune i energibranchen. Esbjerg har samtidig en unik infrastruktur i form af havnen samt i form af SE s energinet og fibernet. Energimarkedet er internationalt, og Esbjerg er i en international konkurrencesituation. Dette gælder eksempelvis med hensyn til lokalisering af virksomheder, tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, samt havnens tilbud i forhold til operation og service. De forskellige energityper har forskellige rammevilkår og udfordringer. Hovedudfordringen for udviklingen af offshore vind markedet er at nedbringe cost of energy. Inden for olie-gas er der en udfordring i relation til, at ressourcerne i undergrunden langsomt bruges op. Regeringens Vækstplan for energi og klima lægger op til udarbejdelsen af en overordnet strategi for optimering af indvinding af olie og gas fra felterne i Nordsøen 7. En fælles udfordring er, at energimarkedet er meget politisk reguleret og dermed volatilt, hvilket kan give store udsving i aktivitetsniveauet. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for energiområdet formuleret: 7 Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstplan for energi og klima, s. 61 Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 21

Energi Esbjerg Danmarks Energimetropol skal konsolidere og udvikle sin position i den globale værdikæde for energiproduktion. Esbjerg skal være globalt førende inden for offshore vind operation og installation. Esbjerg skal tilbyde de rammebetingelser, der fremmer udviklingen inden for energiområdet mest muligt. Esbjerg skal være med til at levere fremtidens løsninger, dvs. nedbringe cost of energy. Esbjerg skal koble højteknologi, viden og produktion inden for energi. Fremtidige produktionsenheder inden for offshore energi skal se lokalisering i Esbjerg som naturlig. 6.2 Landbrug det biobaserede samfund Den gamle Esbjerg kommune har været uvant med at se sig som en landbrugskommune, men Esbjerg er i forbindelse med sammenlægningen med Bramming og Ribe kommuner blevet en af Danmarks største landbrugskommuner. Hvis vi ser på arbejdspladser, er Esbjerg den kommune i Danmark med flest arbejdspladser inden for fødevareerhvervene. Ultimo 2012 var der 3.869 beskæftigede ud af de omkring 125.000 på landsplan. Esbjerg har de gennemsnitligt største virksomheder i Danmark inden for de primære landbrugserhverv, ligesom Esbjerg har et stort rådgivningscenter. Lokale kvalitetsfødevarer fylder i stigende grad som en attraktivitet inden for turismen. Esbjerg har dog mistet virksomheder og industriarbejdspladser inden for fødevareerhvervene (alene 500 arbejdspladser fra Danish Crown), og Danmark har som helhed mistet 40.000 arbejdspladser inden for fødevareerhvervene i perioden 2000-2012. Der er altså tale om en negativ udvikling i beskæftigelsen inden for disse erhverv såvel på landsplan som i Esbjerg. På mellemlang og lang sigt kan der være et potentiale i forskellige biobaserede energiløsninger i kombination med de eksisterende kompetencer inden for energi i Esbjerg koblet op imod nationale videns- og forskningsmiljøer. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for landbrugsog fødevareområdet formuleret: Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 22

Landbrug det biobaserede samfund Esbjerg skal skabe de bedste rammer for primærproducenterne. Esbjerg skal være førende i samspillet mellem energisektoren og landbrugs- og fødevareerhvervene og herigennem realisere synergigevinsterne for alle. Kommunens forsyningsselskaber skal spille en aktiv rolle i udviklingen. Esbjerg skal understøtte udviklingen over til det biobaserede samfund. Sundhed og velfærdsteknologi Sundhed og velfærdsteknologi er et globalt vækstområde på grund af den demografiske og teknologiske udvikling. Region Syd satser ligesom Esbjerg kraftigt på velfærdsteknologiområdet. Der er således både konkurrence, ligesom der er samarbejdsmuligheder med blandt andre Odense inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Esbjerg Kommune har i tæt samarbejde med private virksomheder og andre institutioner realiseret en række perspektivrige projekter under overskriften Velfærd selvhjulpen med ny teknologi. Esbjerg har et stort udbud af sundheds- og velfærdsuddannelser, og et fremtidigt tættere samarbejde mellem SDU og UC Syd inden for sundheds- og velfærdsteknologi (uddannelses- og forskningsmæssigt) kan kobles til en indsats for erhvervsudvikling. Satsningen for folkeskolen i Esbjerg på at være førende med ude-strategi med fokus på natur og bevægelse, Esbjerg som idrætsby mv. kobler sig ligeledes til dette tema. Offshore og IT-sektoren har avancerede kommunikationsløsninger med internationalt potentiale, der kan anvendes blandt andet til genoptræning, efteruddannelse og dokumentation inden for sundheds- og ældreområdet. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for sundhedsog velfærdsteknologiområdet formuleret: Sundhed og velfærdsteknologi Esbjerg vil udvikle et videns- og praksisnetværk bestående af eksempelvis AAU, SDU, UC Syd, SOSU-skolen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kommune samt et antal private aktører i et OPI-samarbejde mhp. at stimulere sundhedsinnovation og udvikle konkurrencedygtige produkter og services et udviklings- og demonstrationscenter for velfærds- og sundhedsteknologi. Esbjerg skal finde sin niche på sundheds- og velfærdsområdet set i forhold til Øresundsregionens Medicon Valley, Aarhus-området og Odense f.eks. med vidensoverførsel fra offshore sektoren skal der udvikles unikke kompetencer og tilbud om kommunikationsløsninger på sundhedsområdet. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 23

6.3 Turisme Megatrends på turismeområdet handler om globalisering, hvor danske attraktioner i stigende grad konkurrerer med Grækenland, Thailand m.fl. om nye præferencer hos turister, hvor kravene til bundniveauet for service og faciliteter til stadighed bliver løftet, om digitaliseret kommunikation og markedsføring, samt om strukturudvikling, hvor der skabes større og mere professionelle turistvirksomheder og -destinationer. Esbjerg er en af de kommuner i Danmark, hvor turismeerhvervet fylder relativt mindst; det være sig omsætningsmæssigt (1,7 % af kommunens samlede værditilvækst) og beskæftigelsesmæssigt (2,0 % af alle kommunens beskæftigede). Esbjerg har ingen turistattraktion i Top 50 over mest besøgte turistattraktioner i Danmark 2012. De fleste fremhæver Ribe by i sammenhæng med Vadehavet som det klart største aktiv, Esbjerg Kommune har, når det handler om fritidsturisme, hvor Esbjerg by især skal satse på erhvervsturismen i kombination med at fungere som handelscentrum for folk og besøgende i subregionen. Udover hensynet til turistvirksomhederne i områderne er udvikling af turismen vigtig, fordi turismen spiller sammen med både bosætning og internationalisering. Det, som gør det attraktivt at besøge området, er også noget af det samme, som gør det attraktivt at bosætte sig i området. Med afsæt i tilkendegivelserne fra workshoppen i september 2103, samt dialogen med interessentkredsen, er følgende foreløbige ambition og retning for turismeområdet formuleret: Turisme Der skal opbygges en professionel markedsføringsorganisation for hele det sydvestjyske område med en professionel bestyrelse, hvor det politiske niveau som ejere og bestillere er klarere adskilt fra driftsorganisationen. Turismefremme skal forretningsgøres ved at gå: o Fra fokus på projektmidler til fokus på strategisk forretningsudvikling og bundlinje o Fra fokus på geografisk spredning af midler til udvikling af de services og partnerskaber, der matcher forskellige målgruppers præferencer o Fra at alle skal samarbejde om alt (som ofte bliver mindste fællesnævner) til, at de, der kan og vil, samarbejder om lidt med større forretningsmæssig effekt o Fra løse og uforpligtende samarbejdsrelationer til forpligtende netværksdannelser omkring værdikæder. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 24

7 HVORDAN KOMMER ESBJERG DERHEN? 7.1 Organisering Vækststrategien ejes og vedtages af Byrådet (økonomiudvalget) samt af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling i fællesskab. Disse repræsenteres i et samlet formandskab af henholdsvis Borgmester Johnny Søtrup og Bestyrelsesformand John Lesbo. Der etableres en overordnet strategigruppe, som samler, koordinerer og indstiller den endelige Strategi 2020 til beslutning. Denne strategigruppe består af den nuværende styregruppe for midtvejsevalueringen: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller Den løbende opfølgning på strategiimplementeringen sker på kvartalsmøder mellem Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. 7.2 Detailstrategier Med afsæt i den formulerede vision og de afledte strategiske målsætninger udarbejdes der detailstrategier inden for følgende områder: Vækstskabere Esbjerg som uddannelsesby Innovation, IT og forskning Bosætning Internationalisering Esbjergs regionale og nationale rolle Infrastrukturen og havnen Erhvervsmæssige satsninger Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og Velfærdsteknologi Turisme Med afsæt i visionen, samt de udstukne retningsangivelser og ambitionsniveauer i denne rapport, skal hvert indsatsområde konkretiseres yderligere med hensyn til: 1. Strategiske målsætninger 2. Udviklingstiltag 3. Forankring og evt. organisering 4. Evt. investeringsbehov og tidsplan Udarbejdelsen af detailstrategierne kan ske efter to modeller: Enten kan arbejdet finde sted i en relativt snæver kreds, eller der kan sigtes efter en væsentligt bredere involvering i forbindelse med udarbejdelsen af delstrategierne. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 25

7.2.1 Model 1: Strategien udarbejdes i en snæver kreds Efter workshoppen den 21. januar færdiggøres detailstrategierne for vækstskabere og erhvervsmæssige satsninger af henholdsvis Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling. Esbjerg Kommune er ansvarlig for vækstskaberne, Esbjerg Erhvervsudvikling er ansvarlig for de erhvervsmæssige satsninger. Det vil herefter være op til henholdsvis Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling at vurdere behovet for yderligere inddragelse af interessenter i relation til færdiggørelsen af detailstrategierne. Det anbefales, at der som minimum sker en involvering, der konkretiserer arbejdet inden for uddannelsesområdet, innovation, IT og forskning samt en gruppe for hver af de erhvervsmæssige satsninger. Realiseringen af strategierne på disse områder er i særlig grad afhængig af, at bidrag fra selvstændige virksomheder og institutioner trækker i samme retning, og involvering i strategiformuleringen er et stærkt redskab til at skabe engagement og opbakning. Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling leverer udkast til detailstrategier til strategigruppen primo juni 2014. Strategigruppen sikrer, at detailstrategierne er koordinerede og sammenhængende på tværs og indstiller herefter strategien til vedtagelse i kommunalbestyrelsen og i bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling ultimo juni 2014. Den endelige strategi ligger fast senest 1. juli 2014. 7.2.2 Model 2 Omfattende inddragelse Efter workshoppen 21. januar nedsættes 7 arbejdsgrupper med eksterne deltagere. Det drejer sig om følgende områder: Esbjerg som uddannelsesby Innovation, IT og forskning Internationalisering Energi Landbrug det biobaserede samfund Sundhed og Velfærdsteknologi Turisme De 7 arbejdsgrupper vil bestå af centrale repræsentanter inden for hvert fagområde. Grupperne vil variere i størrelse, men forventes at have 5-10 deltagere. Deltagerkredsen udpeges af den nuværende styregruppe for projektet. Det forventes, at grupperne mødes 3-4 gange i løbet af de første to kvartaler i 2014. Alle arbejdsgrupper skal senest efter andet kvartal levere en detailstrategi inklusive et økonomisk overslag for deres indsatser, således at dette kan tages med ind i kommunens budgetdrøftelser. Grupperne sekretariatsbetjenes eksempelvis af EEU og/eller Esbjerg Kommune og/eller eksterne konsulenter. Det anbefales, at der ligeledes afsættes ressourcer til evt. yderligere analysearbejde, procesledelse mv. Esbjerg Kommune varetager derudover detailstrategierne for bosætning med byer som drivkraft, Esbjergs regionale og nationale rolle samt for infrastrukturen og havnen. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 26

Detailstrategierne sendes til strategigruppen primo juni. Strategigruppen sikrer, at detailstrategierne er koordinerede og sammenhængende på tværs og indstiller herefter stratgien til vedtagelse i kommunalbestyrelsen og i bestyrelsen for Esbjerg Erhvervsudvikling ultimo juni 2014. Den endelige strategi ligger fast senest 1. juli 2014. 7.3 Konference Det samlede strategiarbejde og lancering af Strategi 2020 markeres med en vækstkonference i efteråret 2014. Opfølgning på midtvejsevaluering af Vækststrategi 2015 og Ramme for Vækststrategi 2020 27