LIBER Udgave #1 // Maj 2013 // Boghandlerens magasin E-bogen vinder frem //Digital fremtid Udlån af e-bøger splitter bogbranchen //Magtkamp Velkommen til hele verden //Reportage fra en boghandel 1
Indhold 03 Leder 04 De litterære genrer skiller kønnene Kvinder og mænd foretrækker forskellige genrer, når de læser. Litteratursociolog Lisbeth Worsøe-Scmidt forklarer denne tendens. 06 Boghandlerne skal sælge oplevelser Internethandlen er stigende, og de frie bogpriser øger konkurrencen fra supermarkederne. Du kan beholde kunderne i din boghandel ved at gøre handlen til en oplevelse. 08 Velkommen til hele verden Tranquebar er en boghandel, men den ligner ikke de fleste andre. Læs i reportagen, hvordan den skiller sig ud. 12 Bogbranchen splittet over udlån af e-bøger Bliotekernes udlån af e-bøger er blevet en kampplads om teknologi og markeder. 14 E-bogen vinder frem E-bogen har været længe undervejs på det Danske marked. Pernille Dolin fra SAXO og Andreas Poulsen fra Arnold Busck giver et indblik i fremtiden. 2
Neutralitet er at holde med de sejrende Sådan skrev vores danske stolthed Piet Hein. Med al respekt for digteren selv, har vi tilladt os at fortolke hans ord. Vi lever i en tid, hvor teknologien er det sejrende. I vores branche betyder det en øget handel på internettet, mens stadig flere fysiske boghandlere lukker og slukker. Men ikke kun internettet er en trussel, det er de frie priser i lige så høj grad. Resultatet må altså være, at vi boghandlere er en truet art. Normalt beskyttes truede arter af politiske love - det privilegium har vi desværre ikke. Et flertal i folketinget har netop stemt imod en indførsel af de faste bogpriser. Kulturministeriet vil arbejde videre på tiltag, der kan hjælpe den truede art, boghandlere. Vi skal ikke vente på politiske beslutninger bliver taget. Vi skal selv tage kampen op mod det sejrende, vi skal selv bevise, hvorfor boghandlerne skal bestå. I magasinet fokuserer vi på fremtidens muligheder. Vi håber, at det kan give dig inspiration til din fremtid som boghandler. Redaktionen Udgiver Boghandlerforeningen Langebrogade 6 opg. J, 1. sal 1411 København K ddb@bogpost.dk Telefon: 3254 2255 Redaktion Sacha Bavnhøj Casper L. Jensen Magnus B. Nielsen Sophie Marker Nicole Stensgaard Kontakt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Emdrupvej 72 2400 København NV Telefon: 6165 1507 E-mail: Casperlj@mail.dmjx.dk 3
Kvinder læser ofte skønlitteratur, hvor mænd griber de faglitterærer titler på hylden. Foto: Magnus Bundgaard Nielsen De litterære genrer SKILLER kønnene Kvinder læser mere end mænd, og når de vælger deres bøger, er det skønlitteraturen, der dominerer. Mænd, tværtimod, bliver lokket af de faglitterære titler. Af Nicole Stensgaard 4 K vinder og mænd foretrækker forskel lige genre, når de læser. Kvinder vil have skønlitteratur, mens mænd foretrækker faglitteratur. Det konkluderer en ny rapport, Danskernes kulturvaner 2012, der er udarbejdet for Kulturministeriet. Litteratursociologen Lisbeth WorsøSchmidt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi mener, at det hænger sammen med oldgamle traditioner for kønsroller. Forskellen kan mærkes I sin daglige gang i boghandlen har boghandler Kirsten Kamper lagt mærke til tendensen. Hun er indehaver af Kleins Boghandel, der har været en del af gadebilledet på Frederiksberg siden 1890. Der har altid været flest kvinder, der læser bøger. Det har vi altid vidst, fortæller hun. I boghandlen har de ansatte altid været opmærksomme på et skel mellem hvad mænd og kvinder læser. De skønlitterære bøger sælger vi klart flest af til kvinder, og sådan har det igen altid været, siger Kirsten Kamper. Denne tendens mærkes også hos Bog og idé i Frederiksbergcentret. Vores hylder med skønlitteratur bliver hurtigt tomme, og vi bestiller altså mange skønlitterære bøger hjem, fortæller boghandler Dongthao Quan. Det er primært kvinder, der handler hos os, men vi kan tydeligt mærke, at det er mændene, der køber faglitteratur, konkluderer hun. Mandfolk vil bare erobre Tendensen er ikke af nyere dato. Der er intet nyt i, at det primært er kvinder,
Mandens job er en enkel handling, en erobring. Man skulle nedlægge et bytte Lisbeth Worsø-Schmidt Kvinder har båret denne genre i flere hundrede år, fortæller litteratursociolog Lisbeth Worsø-Schmidt. Opdelingen af, hvad de forskellige køn læser, bygger på gamle traditionelle kønsroller. Mandens job er en enkel handling, en erobring. Man skulle nedlægge et bytte, forklarer hun. Mænd har i højere grad interesseret sig for den materielle del af livet. Den maskuline rolle er at gøre en forskel. Det stemmer med, at manden foretrækker faglitteraturen, da den oftest behandler et emne, fortæller Lisbeth Worsø-Schmidt. Kvinders job var at få ting til at hænge sammen, for eksempel familien. Også derfor er det oplagt, at kvinder læser mest skønlitteratur, forklarer Lisbeth Worsø-Schmidt. Den måde, der formidles på i skønlitteratur, handler om sammenhæng. Det handler om at skabe sociale forbindelser gennem det vi læser og forstå tilværelsen i en større sammenhæng, siger hun. Ud over at skønlitteraturen skaber sammenhæng, besidder den en række egenskaber, der skiller den ud fra andre genrer, eksempelvis faglitteraturen. Egenskaber som forbindes med kvindelige værdier. Skønlitteraturen behandler ikke kun ét emne. Skønlitteratur sætter ting i perspektiv i forhold til hinanden, den tager en bid ud af virkeligheden, fortæller Lisbeth Worsø-Schmidt. Skønlitteraturen interesserer sig for den sociale og den følelsesmæssige del af livet og ikke den materiale del af tilværelsen, uddyber hun. Sproget gør forskellen Hos Kleins Boghandel på Frederiksberg er boghandler Jens Ravn enig i, at skønlitteraturen tiltrækker kvinder i kraft af sin natur. Selv om skønlitteratur er fiktiv, kan den sagtens relatere til virkeligheden, siger han. Skønlitteratur kan skrive om ét emne, men ved hjælp af sproglig udfoldelse gøre det meget mere spændende. Man skal bruge fantasien, og tolke meget i skønlitteratur, og mænd bruger bare ikke fantasien på samme måde, fortæller Jens Ravn. Han bryder selv med statistikkerne ved selv at foretrække skønlitteratur. Man kan lege med sproget på en anden måde. Det fascinerer mig, forklarer han. Boghandler Jens Ravns kollega, Kristin Bunke, uddyber: Skønlitteraturen kan være, og er oftest samfundsrelevant. Legen med sproget, de små finurligheder, selve opbygningen: det gør simpelthen skønlitteratur mere spændende. Hvorfor mænd da ikke også læser skønlitteratur, vil hun kun gætte på. Måske interesserer mænd sig bare ikke for sproget på samme måde som kvinder, siger Kristin Bunke. Kirsten Kamper, indehaver af Kleins Boghandel, tilslutter sig sine medarbejdere. Jeg tror sgu bare, at mænd er for dovne til at skulle gide at tolke. De vil have fakta. De vil have det sort på hvidt. Opdeling er svaret? Viden om forskellen på mænd og kvinders læsevaner er noget boghandlere har for øje. Vi har udarbejdet vores markedsføringsstrategi på baggrund af vores målgruppe, forklarer Andreas Nordkild Poulsen, kommunikations- og presseansvarlig i Arnold Busck. Butikskæden ved, at der er forskel på, hvad kønnene hver især foretrækker. Det kan ses i vores butikker, hvor vi har en dameafdeling og en mandeafdeling. Vores kataloger er opbygget, så siden med de faglitterære bøger, som vi ved, at mænd er de største læsere af, er tilpasset den målgruppe. Det samme gælder også for de mere kvindeorienterede bøger som skønlliteratur, siger Andreas Nordkild Poulsen. Bogkæden Arnold Busck har startet et samarbejde med Matas, en af de førende landsdækkende butikker inden for skønhedsprodukter og personlig pleje. Vi har startet et samarbejde med Club Matas, hvis primære kundegruppe er kvinder. Det har vi gjort, da vi ved, at det er blandt kvinderne, vi skal finde vores egne kunder, fortæller Andreas Nordkild Poulsen. Tilbage hos boghandlerne i Kleins Boghandel ser de ingen grund til at dele kønnene op. Man skal læse lige det, man har lyst til. Jeg synes andet er pjattet, siger Kirsten Kamper. 5
De skal gøre deres udsalgssted til et mødested, hvor mennesker kan møde hinanden og ligesindede Professor Søren Askegaard omkring boghandlernes vigtigst opgave. Billede fra en undergrundsboghandel i Boston. Her samles personer med interesse for undergrundslitteraturen. Foto: Scanpix Boghandlerne skal sælge oplevelser Kunden skal ikke kun forlade boghandleren med en bog. De skal være en oplevelse rigere, når de træder ud af døren. Af Casper Lind Jensen Flere danskere er begyndt at købe deres bøger på internettet og i det lokale supermarked. Det viser en ny rapport fra kulturministeriet, og boghandlerforeningen bekræfter tendensen. Hvis boghandlerne vil beholde kunderne i butikkerne, skal de tilbyde mere end bøger. De skal tilbyde en oplevelse til deres kunder. Du kan ikke have en forretning, hvor du kun leverer standardproduktet, det kan du ligeså godt købe på nettet, forklarer Søren Askegaard, professor ved institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. Kaffe og bøger Ved to af Arnold Buscks forhandlere i Odense og København 6 har de leveret en ekstra oplevelse til kunderne. I bedste storbystil har de samarbejdet med kaffebaren Baresso, så kunderne kunne nyde en kop kaffe i forbindelse med deres bogkøb. Det gav en stemning i huset, som kunderne godt kunne lide at komme ind til, siger Berit Kjær Larsen, butikschef ved Arnold Busck på Købmagergade i København. Hun forklarer, at en kaffebar giver en helt anden stemning, som man oftest kun finder i storbyer som London og New York. Derudover kan en kaffebar også bruges som et ekstra udstillingsvindue. I Arnold Busck i Odense stod de gratis eksemplarer fra forlagene ved Baresso, så gæsterne kunne få inspiration fra bøgerne, samtidig med at deres smagssanser blev tilfredsstillet.
I storbyer ses boghandler og café ofte i forlængelse af hinanden. Her er vi i Warszawa i Polen. Foto: Scanpix En boghandler kan Samarbejdet mellem Baresso og de to Arnold sagtens skabe en Hvis du skal have noget udover det, du Busck forhandlere er netop ophørt på grund af kan få på internettet, så skal du have forskellige interesser. Berit Kjær Larsen ser dog Thomas Stack, Brandhouse noget relevant rådgivning af en komgerne en ny kaffebar i huset på Købmagergade: petent og engageret medarbejder, Vi har været rigtig glade for at have en café på første sal, så fortæller Thomas Stack. det er bestemt noget, vi håber på at finde en løsning på igen, Men den perfekte oplevelse skal også være unik. Den fortæller hun. unikke oplevelses kan opnås på forskellige måder, og Thomas Stack kommer selv med et forslag fra sin yndlings Boghandleren som mødested boghandler i Sverige. Her har medarbejderne sat små Storbyens eksempel med at samle café og boghan- håndskrevne anmeldelser, på de bøger de selv har læst. del under samme tag er ikke altid den bedste løsning. Det med at sedlerne er håndskrevne viser, at der er lagt no Det er en svær balancegang, man er sjældent god til at get hjerte og sjæl i det er unikt, fortæller Thomas Stack. drive både café og boghandel, som regel er man bedst til en af delene, forklarer Søren Askegaard, professor ved in- Skuden kan vendes stitut for Marketing & Management på Syddansk Universitet. Ifølge den seneste markedsundersøgelse fra 2009 har inifølge ham skal de danske boghandlere sk- ternettet og supermarkedet henholdsvis 11 % og 13 % af abe oplevelsen på en helt anden måde: salget af bøger i Danmark. Fremgangen for supermarked De skal gøre deres udsalgssted til et mødested, hvor men- erne og internetboghandlerne ser ud til at have fortsat op nesker kan møde hinanden og ligesindede. til 2012. En opgørelse fra boghandlerforeningen viser, at I de store universitetsbyer kan boghandlerne indtage rollen 23 fysiske boghandlere sidste år måtte dreje nøglen om. som de intellektuelles bogklub, hvor studerende og ansatte Boghandlerforeningen forklarer, at hovedårsagerne til lukkan mødes og finde inspiration. I de mindre byer kan de ningerne er den stigende internethandel og den hårde agere kulturhus og tilbyde forskellige arrangementer til byens priskonkurrence på bøger. Thomas Stack fra Brandhouse tror, borgere. på trods af de negative tal, at boghandlerne kan vende skuden: En boghandler kan sagtens skabe en fed oplevelse, siger Håndskrevne boganmeldelser han, med fast tro på at den unikke oplevelse vil få kunderne Autentisk og unik - det er ifølge Thomas Stack nøgleor- til at blive i butikkerne. dene til en god kundeoplevelse. Han driver virksomheden Brandhouse, hvor han rådgiver andre virksomheder omkring kundeoplevelser og intern virksomhedskultur. Den autentiske oplevelse skal boghandlerne levere gennem god service og rådgivning. 7
Tranq Fotos: Magnus Bundgaard Nielsen 8
quebar 9
Velkommen til hele verden Velkommen til hele verden Foto: Magnus Bundgaard Nielsen 10
Tranquebar er en rejseboghandel. I boghandlen ligger en café. Og et foredragssted. Og et musiksted. Og et samlingssted af alle lande i hele verden. Medstifter, Vibeke Hansen, ville gøre Tranquebar til mere end blot en boghandel. Af Sacha Bavnhøj FAKTA Tranquebar er en Interkulturel Formidlingsfond Fonden er oprettet i 2006 Fonden har det formål at drive Tranquebar Rejseboghandel Boghandlen har brugsgenstande som altid handles fairtrade Du skal føle dig inspireret, når du træder ind i vores boghandel. Viden om verden er et bredt begreb, men det er jo det en boghandel kan give dig, siger Vibeke Hansen. Der er ingen tvivl om, at Tranquebar er en boghandel, når du træder ind i det 300 kvadratmeter store rum. Bøgerne er sat side om side på de mørke reoler og stablet på borderne undtaget der, hvor kunder sidder og nyder deres måltid fra naborestauranten Kofoed. Ud af højtalerne kan du ane en rytme af bongotrommer, som er med til at underbygge boghandlens tydelige tema: Viden om verden. Vi fokuserer på bøgerne, tilføjer Vibeke Hansen, idet hun løfter armene mod de farverige bøger, der står i kontrast til de sorte vægge, i butikken. Ikke kun for rejselystne Til de afrikanske rytmer og duften af Chai-te bliver du også præsenteret for blandt andet skønlitteratur. På et gammelt klaver, som er placeret i hjørnet ved det store vinduesparti, møder du et typisk boghandlertræk. En række bøger er sat op med et skilt hvorpå der står Boghandleren har læst. Man kan mærke på de ansatte, at de interesserer sig for at vejlede og guide kunder frem til det, de leder efter. De ved, hvad de taler om, siger Henning Fabricius, som kommer forbi ugentligt for at købe en bog eller blot for at sidde og drikke huset kaffe, en cortado, som er brygget på den eksklusive colombiabønne. Atmosfæren her er rar, og der er højt til loftet. Jeg føler, at der er plads, og det betyder meget for mig og er min kilde til inspiration, fortsætter han og får smilende øjenkontakt med boghandleren, der er i fuld gang med at lave ham en kop kaffe i baren. Jeg er jo en gammel mand, så jeg har ikke energien til at tage så meget ud at rejse. Nej, jeg kommer her primært, fordi det giver mig en følelse af, at jeg sidder i mulighedernes land, siger Henning Fabricius og smågriner. Flere verdener mødes Vi har bevidst blandet bøgerne, caféen og brugsgenstandene med hinanden. Så bliver du mødt af lidt af hvert. Det er meningen, forklarer medstifter, Vibeke Hansen. Som noget traditionelt er bøgerne dog delt op i genrer hos Tranquebar. Hele vejen rundt i det store lokale, er der håndlavede brugsgenstande mellem bøgerne, som gør temaet autentisk. Ved siden af Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet en lort på dens hoved i børnebogssektionen er der håndflettede kurve. I kurvene ligger filtsko og finurlige puder, der ikke ligner noget specielt og derved overlader resten til fantasien. Musikinstrumenter til de små barnehænder, som kaldes kalimbaer, findes også i denne sektion. Men i stedet for træ, er kalimbaerne lavet af gamle halvrustne dåser og instrumentet er sat sammen med ståltråd. Ved siden af i sektionen Verden er bongotrommer og tegninger af mennesker fra det sydlige Nepal stillet ind på hylderne blandt bøgerne. Caféen lokker Det er en helt almindelig tirsdag middag. Fire sultne mennesker sidder og venter på en bornholmsk frokosttallerken, hvis duft tager dig endnu tættere på naturen. Nogle kommer blot ind for en kop kaffe, selvom der udenfor er høj sol og 18 grader. De fleste går sig en tur mellem bøgerne, når de er færdige med frokosten. Vi kommer faktisk bare i ny og næ for at drikke kaffe. Her slapper vi af. Men vi kan ikke gå uden lige at tage en tur rundt i butikken for at se, om noget kunne friste, siger Lisbeth Mortensen, som sidder sammen med sin datter og barnebarn. Ikke som de andre Tranquebars indkøber, Tina Larsen, står og stiller rejseguiden Lonely Planet op i et af de store vinduer ud til gaden. Vi har lige modtaget dem på dansk. Sådan en guide er uundværlig i en rejseboghandel. Men vi har flest specielle rejseguider, siger Tina Larsen og peger over på den store rejsesektion. På en hylde er Jon Glez s Secret New York An Unusual Guide stillet i øjenhøjde med forsiden ud mod forbipasserende. Tranquebar vil ikke være som alle andre. Vi er som boghandlere nødt til at udvide vores horisont. Finde vores egen niche. I det hele taget er detailhandlen nødt til at have mere opmærksomhed. En gade uden butikker ville være så kedelig. Forestil dig det. Tom og intetsigende, siger medstifter, Vibeke Hansen, med et bekymret ansigtsudtryk. 11
Bogbranchen splittet over udlån af ebøger Foto: scanpix Af Magnus Bundgaard Nielsen I november 2012 brød samarbejdet omkring ereolen sammen. De store forlag har i stedet taget initiativ til den alternative tjeneste Ebib, som åbner i løbet af maj måned 2013. Men ikke alle er tilfredse med den løsning. En potentiel bombe under det danske bogmarked blev afmonteret i november 2012, da en række store forlag, heriblandt Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, trak sig ud af bibliotekernes e-bogstjeneste ereolen. I efteråret 2012 stod det klart at ereolen tog luften ud af salget af e-bøger. Vi kunne se, at udlånet på ereolen var steget, men salget af e-bøger var ikke steget tilsvarende, fortæller Jeppe Branner, digital redaktør i Lindhardt & Ringhof. Samme melding kommer fra Olaf Windsløv, direktør i boghandlerforeningen: Vi har set, at udlån af e-bøger kan undergrave salget af dem, og det synes vi er stærkt betænkeligt 12
Han mener helt afgjort, at ereolen skadede salget af e- bøger. Danskerne skulle oplæres i at læse e-bøger Traditionelt har forlæggere, boghandlere og biblioteker kunnet eksistere side om side. Men ereolen havde potentialet til at vende op og ned på bogmarkedet, og ifølge Jeppe Branner var de store forlag tvunget til at reagere. Tanken bag ereolen var, at det var en måde at lære danskerne at læse e- bøger, fortæller han. Da ereolen blev lanceret i efteråret 2011 havde danskerne endnu ikke taget e-bogen til sig. Men det gjorde de i løbet af 2012, og bibliotekerne blev pludselig en konkurrent. Bibliotekerne er jo normalt ikke en forhindring for vores salg, men en anden måde at distribuere materialet, uddyber Jeppe Branner Licens i stedet for klik Problemet består i, at ereolen giver adgang til et produkt, som er nærmest identisk med det, man betaler for i butikken. Der er ikke nogle begrænsninger på, hvor mange der kan låne en bog samtidig. Bibliotekerne betaler forlagene per klik, altså et beløb hver gang bogen blev udlånt. I Ebib har hvert bibliotek et begrænset antal licenser på den samme bog, ligesom bibliotekerne har et begrænset antal eksemplarer af de fysiske bøger. Antallet af licenser afgør, hvor mange der kan låne den samme bog ad gangen. Hvis licenserne er udlånt, må brugerne stå i kø. Ser man bort fra licensordningen, er der meget lidt forskel på Ebib og ereolen. Begge løsninger er udviklet af firmaet Publizon, som siden 2010 har været ejet af Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. Prismæssigt er der, ifølge forlæggerforeningen, heller ikke den store forskel på de to løsninger. Ifølge Steffen Sørensen, direktør i Publizon, kommer Ebib i første omgang til at inkludere 30-45 bibliotekskredse på landsplan. Det svarer til omkring halvdelen af landets biblioteker. Konkret betyder det, at for eksempel borgerne i Københavns Kommune ikke kan låne e-bøger fra de største forlag. De må indtil videre nøjes med de små titler i ereolen. De store mod de små. Det smalle mod det brede. Det er ikke alle i forlagsbranchen der ereolen var en måde at lære danskerne at læse e-bøger Jeppe Branner er klar til at bakke op om Ebib: Jeg håber, det slår fejl, og bibliotekerne holder fast i deres egen model, siger Steen Langstrup, forfatter og grundlægger af det lille forlag 2 Feet Entertainment. Han mener, at Ebib er de store forlags forsøg på at fastholde deres position på markedet. Det sker på bekostning af de små forlag og forfatterne. 2 Feet entertainments bøger findes stadig i ereolen, og forlaget har ingen planer om at gå med i Ebib. Set fra min kontorstol ligner det (Ebib, red.) et forsøg på at begrænse adgangen til smallere titler. Det er fremlagt som et forsøg på at sikre den gode litteratur og forfatternes levebrød, men det ligner mere et forsøg på at tøjle e-bogsrevolutionen og forfatternes mange nye muligheder for at nå læserne, uden om de store forlagsmaskiner I modsætning til de store forlag oplever han ikke, at ereolen skader salget af e-bøger. Han mener tvært imod, at ereolen har øget interessen for 2 Feet Entertainments bøger. Den store forskel ligger i, at klik-modellen giver bibliotekerne mulighed for at have et bredere udvalg - og dermed kan de tilbyde flere og smallere titler, fordi de først skal betale, når bøgerne udlånes Men det argument gør ikke indtryk på hverken Lindhardt & Ringhof eller boghandlerforeningen. Man kan anklage forlagene for at være bagstræberiske, når man ikke tillader det, der er teknisk muligt. Men det er ikke noget argument. Det er en benhård branche, og man bliver nødt til at tjene penge, siger Jeppe Branner. Foto: www.ereolen.dk, www.ebib.dk 13
Foto: Google Af Sophie Gerlach Marker E-bogen vinder frem E-bogen har været længe om sit gennembrud på det danske marked. Men ifølge boghandlerne går der ikke lang tid, før den er lige så populær her, som den er i USA og Storbritannien. Digitaliseringen er over os. For den litterære verden betyder det blandt andet, at e-bogen er blevet født, og at den allerede er blevet et kært barn i dele af udlandet.onlineshoppen Amazon har meldt ud, at deres salg af e-bøger i USA og Storbritannien allerede overgår deres salg af trykte bøger. E-bogen har dog ikke fået den samme varme velkomst herhjemme. Til det forklarer Andreas Poulsen, kommunikationschef hos Arnold Busck: På grund af de mindre forlag som vi har i Danmark, sparer vi ikke lige så mange penge på e-bogen, som de gør i de engelsksprogede lande. Det har derfor været svært at se den økonomiske gevinst ved salg af e-bøger. Det handler om kundetilfredshed Men fordi boghandlerne ikke har kunnet se den økonomiske gevinst i e-bøgerne, betyder det ikke, at befolkningen ikke har set mulighederne i dem. Det er nemlig efterspørgslen fra befolkningen, der har fået det danske bogmarked til så småt at tage e-bogen til sig. E-bogen har klart givet os nogle plusser, på den måde at den har givet kundetilfredsheden et stort løft, og det har givet et salg, siger Andreas Poulsen. Onlineshoppen SAXO kan også mærke, de positive tiltag e-bogen har bragt med sig. Den har virkelig øget vores omsætning, fortæller projektmedarbejderen fra SAXO Publish Pernille Dolin. Forudser kraftig vækst Da man i Danmark, ikke spare lige så mange penge på e-bøgerne som andre steder i udlandet, kan vi ikke forvente, at de på noget tidspunkt bliver betydeligt meget billigere end de almene bøger. På trods af det, så har både boghandlerne Arnold Busck og SAXO sat sin tillid til e-bogen. Vi må indstille os på, at e-bøger i Danmark kommer til at koste penge. Jeg tror dog på, der er en stor fremtid i dem, fordi de er så utrolig praktiske, fortæller Andreas Poulsen. SAXOs tal viser at deres salg af e-bøger fra april 2012 til april 2013 er steget med hele 125%. Selvom de i forvejen høje tal, spår de nu om en endnu større omsætning. Vi forventer, at stigningen af salget vil fortsætte, men med endnu højere hastighed. Så vi vil helt sikkert mærke en ekstra kraftig vækst i 2013 siger Pernille Dolin. E-bøgerne ugjorde i april i år 6,7% af SAXOs samlede salg, hvor Amazons salg lå på over 50%. Så selvom SAXO forventer ekstra høje stigninger, skal vi ikke regne med USA lignende omstændigheder endnu. Ikke i tvivl om fremtiden E-bogens fremtid er Pernille Dolin fra SAXO og Andreas Poulsen fra Arnold Busck enige om. E-bogen vil i Danmark blive lige så stor som i USA. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer til at gå som i USA, men det er svært at sige helt præcis hvornår, siger Andreas Poulsen. Pernille Dolin føler sig mere sikker og siger: Som vi kan se fra USA og UK, så bliver der nu solgt flere e-bøger end trykte bøger, og vi forventer, at Danmark kommer efter det inden for ca. fem år. Pernille Dolin mener af den grund også at de fysiske boghandlere bliver nødt til at overveje deres rolle på det digitale marked. 14
Stemmer i byen Nick, 32, læser ugentligt Erik, 89, læser dagligt Læser du e-bøger? Jeg læser både e-bøger og almindelige bøger. Læser du e-bøger? Ja dem er jeg efterhånden gået over til. Hvad kan du bedst lide at læse i? Hvordan kan det være? Jeg har altid læst mange bøger, så mine reoler er igennem årene blevet fyldt godt op. Da jeg så købte min ipad, skulle jeg prøve denne e-bog, og det er jo utroligt, så dejligt nemt det er, og så fylder den slet ikke. Almindelige bøger. Jeg har ikke andet end en stationær computer og min telefon at læse en e-bog på, så det er meget nemmere med en rigtig bog. Det er også mere nostalgisk for mig, at sidde med en bog og bladre lidt i siderne. Tror du, du ville foretrække at læse en e-bog, hvis du havde en rigtig e-bogslæser? Det ved jeg ikke hvad er. Men jeg tror ikke, det vil komme til at gøre den store forskel. Jeg foretrækker bare rigtige bøger. Tobias, 24, læser ugentligt Læser du e-bøger? Ja, efterhånden udelukkende. Hvorfor? E-bøger er let tilgængelige, og de fylder ikke på reolen. Det er ikke alle bøger, der er værd at beholde. Laura, 21, læser månedligt Læser du e-bøger? Berit, 66, læser dagligt Hvorfor ikke? Ja, men jeg læser også almindelige bøger. Nej, jeg har heller aldrig prøvet det. Jeg køber kun bøger, når mit blik bliver tiltrukket af en bog i et udstillingsvindue. Jeg går aldrig ud og leder efter én bestemt bog. Når jeg tænker over det, kunne jeg da egentlig godt tænke mig at prøve at læse en e-bog Læser du e-bøger? Hvad kan du bedst lide at læse i? Jeg kan lide begge dele. Fordelen ved en e-bog er, at den ikke fylder særlig meget, og man er ikke afhængig af åbningstider, for det hele sker over internettet. Desværre er der ikke så stort et udvalg af e-bøger i øjeblikket. Foto: scanpix/martin Argles 15
16