JORDFAUNA OG SÆRLIGT REGNORMES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER

Relaterede dokumenter
REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene

Om jordbundsdyr kan lide landbrug - og om FRDK går hånd i hånd med regnormene

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

TEKNISK VEJLEDNING. Deres betydning og anbefalinger for deres fremme i landbruget

Baggrund og rationale

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Hellere forebygge, end helbrede!

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Dias 1 Økologisk Havekursus Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk

Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Status efter 8 år uden plov

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK

Permakultur. v/ Carsten Agger,

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Forekomst og effekter af mikroplast i organiske ressourcer og jord

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Makroporetransport på Drænet Jord. Carsten Petersen Institut for Grundvidenskab og Miljø KU-Life

Er CTF løsningen på vores problemer med jordpakning? Mathieu Lamandé

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

Naturtilstanden i vandløb og søer

Duer og hønsefugle Agerhøne

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Produktion og næringsstofudnyttelse

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Afgræsning, også en del af fremtidens bæredygtige kvægbrug

MiljøBiblioteket. logisk. landbrug og naturen. ØkoGads Forlag. Red. Martin Holmstrup

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

Makroporeforbindelser og pesticidudvaskning

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad omfatter en basistilstandsrapport, tilhørende undersøgelse sig fra traditionelle forureningsundersøgelser?

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

IPM bekæmpelse af honningsvamp

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Fosforudfordringen på LinkoGas

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

Tårnby Kommunes træpolitik

Hvor sker nitratudvaskning?

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

CANNABISDYRKNING I DANMARK

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Kamme et alternativ til pløjning?

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

C12 Klimavenlig planteproduktion

Studietur til Frankrig 4-7 november 2017

Fremtidens supermæ lk

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Daisy: et procesbaseret modelsystem

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Øg jordens frugtbarhed med kompost

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Transkript:

JORDFNA OG SÆRLIGT REGNORMES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER

INDHOLD Hvordan ser de ud? De forskellige typer jordbundsorganismer, hvad de gør og deres krav til jordbundsmiljøet Regnorme typer og funktioner Kost og logi Økosystemtjenester Hvordan fungerer det? Jordbundens økosystem: fra humus og jordstruktur til samfund af organismer Samspillet mellem jordbundsdyr, deres funktioner og landbrugspraksis Positive og negative effekter af jordbundsdyr på dyrkningen

JORDBUNDENS BIODIVERSITET IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

SOIL ORGANISM SIZE CLASSES

JORDBUNDSDYR I KO-ÆKVIVALENTER En græsmark kan bæ re omkring 1 ko per ha. Jordbundfaunaens biomasse er omkring 5 tons per ha

BIODIVERSITET LILLE VS. STOR Størrelse jo mindre jo mere Meta bolism jo mindre jo højere Morphologiske traits Genetisk variation

PROTISTER Morphologisk inddeling C ilia tes Fla gella tes Skalbæ rende og nøgne amøber

PROTISTER

NEMATOD ERNÆRINGS TYPER 1 mm

TRE SPRINGHALE LIVSFORMER Epieda fisk Hemieda fisk Eueda fisk

DEN LILLE EUEDAFISKE COLLEMBOLMESAPHORURA MACROCHAETA

FOLSOMIA CANDIDA

HYPOGASTRURA ASSIMILIS

ORCHESELLA CINCTA

ENTOMOBRYA NIVALIS

INDSAMLING AF INSEKTER OG EDDERKOPPER

TUSINDBEN LØBEBILLER ROVBILLER

FØDENETTET I RELATION TIL NYTTEROVDYR BESTÅR AF EN BRUN OG EN GRØN FØDEKÆDE KANAL NB: HER ER SET BORT FOR DEN MERE UNDERJORDISKE DEL AF DEN BRUNE KANAL

Jamin Dreyer

ALMINDELIGT FOREKOMMENDE REGNORMEARTER L. I DANMARK terrestris L. herculeus 2 g 11 cm 3 g 15 cm 15 AF DE CA. 25 ARTER REGNORME I DANMARK. DE ALMINDELIGSTE I LANDBRUGSJORD ER FREMHÆVET Latinsk navn Dansk navn Øko-type Ernærings-type Allolobophora chlorotica Aporrectodea tuberculata Aporrectodea longa Aporrectodea rosea Dendrobaena octaedra Dendrodrilus rubidus Eisenia fetida Eiseniella tetraedra Grøn orm Grå orm Lang orm Rosa orm Mosorm Stuborm Bra ndorm Bæ korm En En En-An En Ep Ep Ep Ep Geo Geo De Geo De De De De Helodrillus oculatus Dyndorm James et En al 2010 Geo Lumbricus castaneus Løv regnorm Ep De Lumbricus festivus Lumbricus rubellus Lumbricus terrestris Lumbricus herculeus Octolasion cyaneum Octolasion tyrtaeum Mørk re gnorm Skov re gnorm Stor regnorm Herkules ormen Blå orm Mæ lket orm Ep-An Ep-An An An En En De De De De Geo Geo Økotyper: En: Endogæ isk, An: Anektisk, Ep: Epigæisk. Ernæringstyper: INSTITUT Geo: FO R BIO Geophag; SC IENC E De: Detritivor. Danske navne efter Bornebusch (1928) se også Allearter.dk. Modificeret efter Hendriksen & Munk Hansen 1999

STOR REGNORM SLÆBER FØDE NED I GANGEN

EKSKREMENTER OPSTAKKET NEDEFRA PÅ JORDEN

Førne, døde plantedele Beskyttet kulstof i mikroaggregater Regnorm Beskyttet og ubeskyttet kulstof i mikroaggregater, gangvægge og regnormemøddinger Mineral partikler Mineral partikler Stabilisering af kulstof i jord Lubbers, I. M.; van Groenigen, K. J.; Fonte, S. J.; Six, J.; Brussaard, L.; van Groenigen, J. W., Greenhouse-gas emissions from soils increased by earthworms. Nature Clim. Change 2013, 3, (3), PL 187-194. HENNING KROGH

EKSKREMENT PRODUKTION PR. ÅR I TON TØRVÆGT Orm fodret med 8% organisk jord Stor grå orm Endogæisk Stor orm Anektisk Tarmindhold 1 ½ g / g ¼ g / g Daglig ekskrement produktion 1 1 g / g ⅔ g / g Svarer til at de øverste 10 cm har passeret gennem ormetarmen hvert 10ende år. (10 cm i 1 ha jord vejer 1500 t) Ekskrementer pr. ha Markjord domineret af Stor orm og Lang orm 150 t TV / ha 1 Taylor & Taylor 2014

DEN UDVENDIGE VOM Regnorm Interaktion Jord I koens indvendige vom, er vommen et økosystem med et miljø skabt af koen. I regnormens udvendige vom, er jorden et økosystem skabt af ormen. Jorden er koprogen dannet af regnormeekskrementer. Foto: http:/ / njaes.rutgers.edu/ organiclandcare/ lifeofsoil.html

GANGE ÅBNE PÅ JORDOVERFLADEN

HUMUSFARVET MAKROPORE

MAKROPORER I 10 CM S DYBDE

OM REGNORMEGANGENE Der da nnes en mørk zone a f humus omkring ga ngen Alderen på en gang kan formodentlig væ re mange årtier, hvis ikke mere! De kan gå ned til 2 m s dybde. Groft sagt halvdelen af de vertikale gange er hydrologisk aktive De bruges af rødder som sender side-rødder ind i jordma tricen De kan lede pesticider hurtigt ned til grundvandet

PESTPORE PROJEKTET MILJØSTYRELSENS BEKÆMPELSESMIDDEL PROGRAM

INFILTRATIONSFELT IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

RENGØRING AF GANGENE

REGNORMEGANGE I 75 CM S DYBDE, NOGLE MED RØDDER IN STITUT FO R B IO SC IE N C E

RØDDER I REGNORMEGANGE

BIOPORE I 3 m DYBDE

GAMMEL RODKANAL I DYBDEZONEN 2-4 M CEMENTERET AF JERNOXIDER

OPTEGNING AF BIOPORER

REGISTRERING AF BIOPORER

SAMMENHÆNGENDE ORME OG RODGANGE FRA JORDOVERFLADEN NED TIL 5 m Alle regnormegange havde afløb til videregående makroporer

BRILLIANT BLUE SPORING AF HYDROLOGISK AKTIVE GANGE

ANTAL BIOPORER STØRRE END 1 mm NED GENNEM JORDPROFILEN - GENBRUG Dybde, m Gns. pr. m 2 Hydrologisk aktive 0.15 196 59% 0.5 315 32% 1 131 55% 2 55 93% 3 186 54% 3.5 115 30% 4 92 2%

REGNORMEGANGENE Anektiske regnorme presser sig igennem jorden med et radial-tryk i størrelsesorden 50 kpa og et lidt højere axial-tryk. Radial-tryk Axia l-tryk

GRUNDLÆGGENDE EFFEKTER AF LANDBRUGSPRAKSIS PÅ JORDBUNDSDYR Pløjning og kra ftig ha rvning og kultivering ska der jordbundsdyr Mangel på et førnela g fjerner organismer, som er afhæ ngige af denne som føde og habitat Afgrøder med kort væ kstperiode giver mindre mulighed for permanente levesteder og opbygning af populationer Insekticider dræ ber andre insekter end de skadelige

REGNORMES GAVNLIGE VIRKNING PÅ HØSTUDBYTTET va n G roeningen et al. (2014) fandt 58 brugbare videnskabelige artikler fra1910 and 2013. Sammenligning af med og uden orm. Udbyttet øges generelt med 25%. Skyldes at orm omsætter organisk stof, og gødning omsættes til plantetilgængelig næring. Historisk opbygning af jord af en koprogen jord med krummestruktur indarbejdning af plantemateriale dybe bioporer van Groeningen et al. Earthw orms increase plant production: a metaanalysis. Sci. Rep. 2014

ANBEFALINGER TIL ØGNING AF REGNORMEANTAL Sæ dskifter med a fgrøder med en la ng væ kstperiode og flerå rig kløver-græ s. Undgå fræ sning roterende knive og tæ nder Undgå a lle former for jordbea rbejdning Efterla d afgrøderester på jorden og øg indholdet af organisk materiale