Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt. mere indskrænket. Den ikke-registrerede

O VERGANGSPERIODEN MELLEM DE TIDLIGERE OG NYE REGLER N YE DOMÆNENAVNSREGLER INDFØRER BL. A. VENTELISTE Af a dvokatfuldmægtig Peter Gustav Olson I ET FORSØG på, at frigivelsen af flere tusinde domænenavne sker på en ordentlig måde, har DIFO indført nye regler med virkning fra den 1. januar 2002. Hovedpunkterne er indførelsen af en venteliste og en auktion-/lotterifunktion, som gælder i en overgangsperiode mellem de tidligere og de nye regler. Den 1. januar 2002 var der over 350.000 danske (.dk) domænenavne registreret. En del af disse registreringer er mangelfulde, og en del er ikke blevet fornyet, hvorfor navnene vil kunne vende tilbage til puljen af ledige domæn navne. For at denne tilbagevenden helst skal foregå tilfredsstillende, har Dansk Internet Forum (DIFO), der fastsætter regler for.dk domænet, indført nye regler. Foruden en venteliste er der indført regler, der tilgodeser varemærkeindehaverens og andres særlige rettigheder. net, er, at de, der er kommet på ventelisten i perioden 1. 31. januar 2002, ligestilles. For at få tildelt domænenavnet i tilfælde af ligestilling, er der indført en kom-pliceret auktions-/lotteriprocedure, hvorved alle ligestillede parter kan byde op til 12.000 kr. for domænenavnet. Såfremt domænenavnet ved lodtrækning ikke tildeles én med en varemærkeret eller anden lovhjemlet eneret, kan en anden med en sådan rettighed gøre indsigelse. Auktion/lotteri En undtagelse til hovedreglen om, at nr. 1 på ventelisten får tildelt domænenav- Kort nyt om domænenavne.eu tættere på Top-level domænenavnet.eu rykkede lidt nærmere den 25. marts 2002 ved vedtagelse af en EU Forordning, der vil medfør den egentlige opstart af.eu. Måske allerede fra efteråret kan danske firmaer og individer begynder at registrere domænenavne under.eu..us,.name,.biz,.info Der er ellers efterhånden ikke mangel på nye top-level domæner, nu da.us (kun for personer og virksomheder med tilknytning til USA) og.name (personer) er åbnet. Tiden vil vise hvor meget gavn disse nye muligheder medfør, men indtil videre er det sikkert, at de betyder øget opmærksomhed for indehavere af varemærker og andre etablerede rettigheder. Venteliste Enhver kan komme på ventelisten og som udgangspunkt blive indehaver af ethvert registreret domænenavn. I tilfælde af, at domænenavnet bliver slettet, eksempelvis ved ikke-fornyelse, vil nr. 1 på ventelisten som hovedregel få tildelt domænenavnet uden videre. Prisen for at stå på ventelisten er 60 kr. om året. bliver muligt. De nye regler kan ses på http://www.dk-hostmaster.dk/regler.html Æ, Ø og Å DIFO benyttede lejligheden til at indføre en lignende auktions-/lotterifunktion til brug hvis og når det bliver muligt at registrere domænenavne under.dk med æ, ø og å. Dermed ikke sagt, at man kan forvente at kunne registrere domænenavne indeholdende æ, ø og å i den nærmeste fremtid der vil antageligt gå flere år før det.dk konflikter løses tilfredsstillende Nu er der gået 2 år siden oprettelse af DIFOs klagenævn for domænenavne, der løser konflikter vedrørende.dk domæner. En gennemgang af de ca. 60 afgørelser der er afsagt til dato viser en meget klar tendens til beskyttelse af varemærkeindehaveres rettigheder. Plesner Svane Grønborg rådgiver om domænenavne og bistår ved klager over såvel danske som internationale domæne-navne. Forsat fra forsiden...give indehaveren af et design mulighed for at afprøve de produkter, hvori designet inkorporeres, på markedet, før vedkommende tager stilling til, hvorvidt beskyttelse via et registreret EF-design er ønskelig. For det andet er det betingelse for at opnå en EF-designret, at designet har individuel karakter. Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, som designet giver den informerede bruger, klart adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor designet er blevet offentliggjort eller ansøgning er indgivet. Det er ikke i nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet den informerede bruger, men det fremgår dog af forordningen, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til arten af det produkt, som designet finder anvendelse på eller indgår i, og navnlig hvilken industrigren produktet tilhører, samt den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet. Registrering af et EF-design kan - på samme måde som ved registrering af et EF-varemærke - opnås på baggrund af en ansøgning til OHIM (Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (varemærker og Design) i Alicante eller til Patent- og Varemærkestyrelsen, der sørger for at videreformidle ansøgningen. Ansøgningen kan således udformes på dansk. OHIM foretager som udgangspunkt kun en A KTUEL IP- RET EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE G RØNBORG OM AK TUELLE IP-RE T TIGHEDER F ORORDNING OM NY T EF- DESIGN F ÆLLES EF- DESIGN ENDELIG EN REALITET Af advokatfuldmægtig Mikkel Vittrup Man kan besøge OHIM på internettet på adressen: http://oami.eu.int/ prøvelse af, om de formelle betingelser for registrering af designet er opfyldt. Hvis de formelle krav er opfyldt, registrerer OHIM ansøgningen som et registreret EF-design, hvorefter det offentliggøres i EF-designtidende. Da offentliggørelsen dog i visse tilfælde kan medføre, at muligheden for kommerciel udnyttelse af designet forringes, er der indført mulighed for at opnå udsættelse af offentliggørelsen i en periode på op til 30 måneder. Den meget begrænsede prøvelse af designansøgningerne modsvares af, at enhver efter registreringen af et EF-design har mulighed for at indbringe gyldigheden heraf for OHIM. Et EF-design kan bl.a. erklæres ugyldigt, hvis det ikke opfylder betingelserne angående nyhed og individuel karakter. Mens OHIM først forventer at være klar til at modtage ansøgninger om registrering af EFdesign i begyndelsen af 2003, kan en ikkeregistreret EF-designret opstå (og påberåbes) allerede fra den 7. marts 2002. Plesner Svane Grønborg tilbyder rådgivning i forbindelse med såvel registrering som håndhævelse af designrettigheder. gås en række særlige forhold, som gælder for ophavsret, patent, varemærker og andre rettighedstyper. Der er lagt afgørende vægt på brugbarheden af bogen. Den kan ikke blot bruges som reference, men også bruges aktivt til udarbejdelse af kontrakter. Der medfølger derfor også en CD-rom med bogens syv paradigmaer på enten dansk eller engelsk om patentlicenser, ophavs-retslicenser, varemærker og paradigmaer på hemmeligholdelsesaftaler med kommentarer og alternative formuleringer. Ved brug af CD-rommen kan man redigere i bogens tekster og færdiggøre et kontraktsudkast i tekstbehandlingssystemet Word. Plesner Svane Grønborg har i mere end en generation været førende indenfor udfærdigelse af licenskontrakter. U DGIVELSE AF BOGEN OM L ICENSAFTALER Af advokat, dr. jur. Per Håkon Schmidt S OFTWARE KAN IKKE I SIG SELV PATENTERES F ORSLAG TIL SOFTWAREPATENTDIREKTIV Af advokat Anders Wernblad EUROPA-KOMMISSIONEN har den 20. februar 2002 fremsat et direktivforslag vedrørende harmonisering af medlemsstaternes patentlovgivning i relation til patentering af software. Efter den danske Patentlov og Den Europæiske Patentkonvention kan software ikke i sig selv patenteres, men det er efter praksis muligt at få patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del. Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at sikre ens og gennemsigtige regler for softwarepatentering indenfor EU, idet praksis i de enkelte medlemsstater varierer. I øjeblikket kan det således være muligt at få patent på software i en medlemsstat, men derimod ikke i en anden. Ifølge Europa-Kommissionen vil direktivet stadfæste principperne i den praksis, som allerede er udviklet af Den Europæiske Patent-organisation (EPO), hvorefter der kan gives patent på opfindelser, hvori software indgår som en integreret del, forudsat de øvrige betingelser for udstedelse af patent er opfyldt. Fremtiden vil vise, om og i bekræftende fald i hvilken form EuropaKommissionens forslag vil blive vedtaget. ADVOKAT, DR.JUR PER HÅKON SCHMIDT har på forlaget Thomson fået udgivet bogen Licensaftaler. Bogen indeholder en paradigmasamling med en koncentreret gennemgang af de forskellige IP licensaftaler og en syv eksempler på licenskontrakter på dansk og engelsk. Indledningsvist behandles en række fællesproblemer vedrørede licensaftaler inden for IP-retten, blandt andet royalty, registreringsforhold, overdragelser og den særlige aftalefortolkning. Herefter gennem- M AJ 2 0 0 2 Aktuel IP-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden 34 1263 København K 2100 København Ø Telefon 33 12 11 33 Fax 33 12 00 14 psg@psglaw.dk www.psglaw.dk Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Michael Hopp Redaktionen er afsluttet 1. maj 2002 Yellow Pencil Tryk: Jypa RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION vedtog den 12. december 2001 en forordning om et nyt EF-design (Forordning nr. 6/2002 om EF-design), hvorved der indføres mulighed for at opnå designbeskyttelse - såvel registreret som ikke-registreret - inden for hele EU på grundlag af enkelt, fælles EFdesignret. Forordningen er opbygget efter de samme principper som den nugældende danske designlov, der bygger på et EU-direktiv fra 1998 om harmonisering af medlemsstaternes designlovgivning (Direktiv nr. 98/71/EF). Designloven afløste den gamle mønsterlov, der beskyttede en vares udseende. Med vedtagelsen af den nye designforordning er der indført to former for beskyttelse, henholdsvis en registreret og en ikke-registreret designret. Den registrerede designret giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design samt ret til at forbyde tredjemand at bruge designet uden indehaverens samtykke. Eneretten gælder i forhold til ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk, og beskyttelsen mod efterligninger af designet gælder, uanset om der foreligger ond tro hos den pågældende krænker. Den registrerede designret svarer således til den i Danmark (og de øvrige EU-lande) gældende nationale designret, og registrering af et EF-design kan på tilsvarende vis ske for en eller flere perioder på 5 år, dog maksimalt 25 år. Som eksempler på, hvad der kan beskyttes, kan nævnes brugsting som stole, bestik, reoler og andre lignende genstande, der også kan være beskyttet af ophavsret, hvis der er tale om et kunstnerisk værk, eller reservedele og vareudstyr, f.eks. parfumeflasker m.v. For at tilgodese de sektorer, der er præget af en meget hurtig udvikling, er der tillige indført en ikke-registreret designret, hvor designbeskyttelsen kan opnås uden brug af omstændelige registreringsprocedurer. Den ikke-registrerede designret etableres således i forbindelse med den første offentlig- gørelse af designet inden for EU, hvilket anses for at være sket, når fagkredsen inden for den relevante sektor inden for EU med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af designet som led i deres normale forretningsførelse. Den lette adgang til at opnå designret modsvares dog af, at beskyttelsen er betydeligt mere indskrænket. Den ikke-registrerede designret gives således alene indehaveren ret til at forbyde egentlig kopiering af designet inden for en periode på 3 år fra offentliggørelsen af designet. Der er ingen mulighed for at forlænge beskyttelsen efter de 3 år, f.eks. ved at registrere designet efter udløbet af beskyttelsesperioden. I Danmark kan produktet dog efterfølgende nyde beskyttelse efter markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Da markedsføringsloven yder beskyttelse mod slaviske efterligninger, synes den væsentligste forbedring af retsstillingen for designere at være, at designbeskyttelsen uden videre opstår i forbindelse med offentliggørelsen af produktet, dvs. det er ikke påkrævet, at produktet er indarbejdet på markedet, samt at det ikke er nødvendigt at godtgøre, at der foreligger særlige omstændigheder, dvs. at selve kopieringen er tilstrækkelig til at statuere krænkelse af designerens rettigheder. Designbeskyttelse kan opnås for et produkt eller en del af et produkts udseende, dog under forudsætning af, at de pågældende dele af produktet er synlige under normal brug af produktet. Forordningen opstiller 2 betingelser for at opnå en EF-designret. For det første er det en betingelse, at designet er nyt (det skal have såkaldt nyhedsværdi). Ved denne nyhedsvurdering skal der tages udgangspunkt i, om et identisk design tidligere er blevet offentliggjort. Bedømmelsen af, om design er identiske, er forholdsvis snæver, idet design anses for identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. For så vidt angår offentliggørelsen af designet, anses dette for at være sket, når designet i forbindelse med registrering eller på anden måde, f.eks. i forbindelse med udstilling eller kommerciel udnyttelse, er blevet kendt, medmindre den relevante fagkreds inden for EU gennem deres normale forretningsførelse ikke med rimelighed kan have fået kendskab til de pågældende arrangementer. Derudover er der i relation til registrerede EFdesign indført en såkaldt skånefrist, der gælder for designerens eller efterfølgende rettighedshaveres offentliggørelse af designet. Offentliggørelse af et design vil således ikke være nyhedsskadelig, hvis offentliggørelsen er sket inden for 12 måneder før dagen for ansøgningens indgivelse. Denne skånefrist har til formål at... Forsættes på bagsiden

H VOR GÅR GRÆNSERNE FOR ÆNDRING AF EMBALLAGE L OVGIVNING OM ELEKTRONISK HANDEL S TATUS FOR PARALLELIMPORT AF LÆGEMIDLER N Y LOVGIVNING OM E - HANDEL Af advokatfuldmægtig Anne Vinten Af advokat Johnny Petersen D ET ER NU DE DANSKE En parallelimportør af lægemidler må ikke frit ændre emballagen af et parallelimporteret lægemiddel, da dette som udgangspunkt strider mod varemærkeindehaverens rettigheder. I det følgende gives overordnet sammenfatning af retspraksis for grænserne for ændring af emballage. Til supplering af artiklen kan retspraksis for parallelimport af lægemidler findes på Plesner Svane Grønborgs hjemmeside www.psglaw.dk Grundlæggende skal følgende betingelser være opfyldt, for at en parallelimportør lovligt kan ompakke et lægemiddel eller ommærke et lægemiddel til et nyt navn: E - HANDELSDRIVENDE SKAL VURDERE, OM DE EFTERLEVER DE GANSKE KOMPLEKSE REGLER I DEN NETOP VETAGNE E - HANDELSLOV. 1. Ompakningen/ommærkningen skal være objektiv nødvendig for at opnå adgang til det danske marked, jfr. nedenfor 2. Ompakningen må ikke berøre lægemiddelproduktets originale tilstand 3. Det skal klart angives på den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen EU VEDTOG den 8. juni 2000 et direktiv om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked. Som følge af direktivets kerneområde betegnes det i daglig tale blot direktivet om elektronisk handel. Direktivet om elektronisk handel supplerer de allerede gældende regler for såkaldte informationssamfundstjenester, herunder e-handel. Direktivet indeholder således bl.a. regler vedrørende etablering, oplysningspligt, kommerciel kommunikation, elektroniske kontrakter og formidleransvar. Direktivet om elektronisk handel skulle have været indarbejdet i dansk ret senest den 17. januar 2002. Økonomi- og Erhvervsministeren genfremsatte den 29. januar 2002 et forslag til lov om informationssamfundstjenester, herunder visse aspekter af elektronisk handel, med henblik på indarbejdelse af direktivet i dansk ret. Lovforslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 16. april 2002, og loven træder i kraft, så snart den er offentliggjort i Lovtidende. Informationssamfundstjenester 4. Det ompakkede produkts præsentationsmåde må ikke være af en sådan karakter, at det er skadelig for varemærkets eller varemærkeindehaverens omdømme 5. Parallelimportøren skal underrette varemærkeindehaveren om ompakningen/ ommærkningen forud for, at produktet udbydes til salg og levere en prøve af det ompakkede produkt efter anmodning I retspraksis er nødvendighedsbetingelsen nævnt under punkt 1 fortolket således: Ompakning i forholdet 1 til 1 Omfatter de tilfælde, hvor en parallelimportør ompakker et lægemiddel, således at den nye pakning får samme antal enheder, som indeholdt i den pakning, i hvilken lægemidlet oprindeligt er bragt på markedet i. Dette er ikke lovligt. Ompakning i forholdet 1 til x Ompakning af et parallelimporteret lægemiddel fra en pakkestørrelse (dvs. antal enheder) til en anden størrelse anses som værende nødvendig, når den pakkestørrelse som lægemidlet er indkøbt i, ikke kan sælges i Danmark. Normalt kan en parallelimportør ompakke til hver af de størrelser, som anvendes af originalimportøren i importlandet. Tillægsetikettering I de tilfælde, hvor der ikke må ske ompakning, kan parallelimportøren i stedet påsætte en etikette på lægemidlet, hvorpå de fornødne oplysninger fremgår. Etiketten må ikke tildække hele pakningen, således at det originale varemærke er tildækket. Ommærkning Ommærkning er kun tilladt, når lovgivning eller praksis i Danmark hindrer en markedsføring af produktet under det navn, som parallelimportøren har indkøbt det under. Udskiftning af varemærket må ikke ske med henblik på at opnå en kommerciel fordel for parallelimportøren. Danske domstole har kun i et tilfælde statueret, at der forelå objektiv nødvendighed for at udskifte varemærket, idet det ikke var muligt at sælge lægemidlet under det navn, som parallelimportøren havde indkøbt det under. Co-branding Co-branding er en betegnelse for de tilfælde, hvor parallelimportøren påsætter sine egne varemærker eller design på det parallelimporterede lægemiddel. Co-branding er i ganske vid udstrækning forbudt - dette gælder både parallelimportørens varemærke, logo og kantmarkeringer. Som et eksempel på ulovlig co-branding ses ovenstående billede af parallel-importeret Daivonex. Den ulovlige co-branding består i dråberne i hjørnerne af pakningen, idet dråberne er et varemærke for parallelimportøren. E-handelsloven finder anvendelse på såkaldte informationssamfundstjenester. Ved informationssamfundstjenester forstås: Enhver tjeneste, der har 1) et kommercielt sigte, og som leveres 2) online på 3) individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Kerneområdet for loven vil være e-handlen, men en lang række andre online-tjenester vil ligeledes være omfattet, herunder elektronisk post, SMS og søgemaskiner. En række forhold falder uden for lovens område. Det drejer sig især om følgende: beskatning persondatabeskyttelse konkurrencelovgivning notarvirksomhed spil, herunder lotteri og væddemål Afsenderlandsprincippet Det helt centrale princip i e-handelsloven er det såkaldte afsenderlandsprincip. Afsenderlandsprincippet bygger på dels 1) et princip om hjemlandskontrol og dels 2) et princip om gensidig anerkendelse. Princippet om hjemlandskontrol betyder, at den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, skal sikre, at tjenesteyderen overholder de krav, som følger af gældende ret for informationssamfundstjenester i etableringslandet. Det gælder også, når tjenesteydelsen leveres til en anden EU/EØS medlemsstat. Ved princippet om gensidig anerkendelse forstås, at f.eks. de danske myndigheder som udgangspunkt ikke må begrænse adgangen for en informationssamfundstjeneste, der leveres af en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS. Generel oplysningspligt Med henblik på at styrke retssikkerheden og tilliden til informationssamfundstjenester er der i loven fastsat visse minimumskrav til tjenesteydernes oplysningspligt. Tjenesteyderen skal således give oplysning om: tjenesteyderens navn den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret postadresse, e-postadresse og andre oplysninger om tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjenesteyderen CVR-nr., hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger Identifikation af kommerciel kommunikation Det er fastsat, at al kommerciel kommunikation, der er en del af eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om kommerciel kommunikation. Det skal endvidere tydeligt fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Konkret oplysningspligt, tekniske hjælpefunktioner mv. Inden en ordre afgives, f.eks. via en e-handelsportal, skal tjenesteyderen forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning om: de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den er tilgængelig de tekniske midler til at finde og rette indtastningsfejl de sprog, kontrakten kan indgås på. Tjenesteyderen skal endvidere stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske midler til rådighed for tjenestemodtageren, hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl. Endelig skal en tjenesteyder stille kontraktbetingelser og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive disse. Ordrebekræftelse Tjenesteyderen skal uden unødig forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk ordre. Afgiver en tjenestemodtager en ordre elektronisk, anses ordren og bekræftelsen af ordren for at være modtaget, når parterne, som de er adresseret til, har adgang til disse. Regler om ansvarsfrihed ved videreformidling, caching og hosting E-handelsloven indeholder i 14-16 bestemmelser om, under hvilke betingelser formidlere af informationssamfundstjenester (service providere) kan frigøre sig fra et eventuelt strafferetligt og/eller erstatningsretligt ansvar. Det skal fremhæves, at indholdet af disse bestemmelser er, at hvis betingelserne for ansvarsfrihed ikke er opfyldt, kan den på- gældende service provider gøres ansvarlig. Spørgsmålet om betingelserne for et eventuelt ansvar er derimod ikke reguleret af loven, men skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om strafansvar og erstatningsansvar. Der er al mulig grund til, at man som ehandelsdrivende - eller anden udbyder af informationssamfunds-tjenester - snarest foretager en kritisk gennemgang af sit forretningskoncept, salgsbetingelser mv. med henblik på at vurdere, om man efterlever de ganske komplekse regler i e-handelsloven.