fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse
2 2 Kystturisme findes i hele Danmark
Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved de dejlige danske kyster med familie eller venner. Man har måske boet i et sommerhus, på en campingplads eller på et godt badehotel. Under ferien har man nydt naturen, handlet i de lokale butikker og besøgt turistattraktioner i området. Måske har man lejet cykler hos den lokale cykelsmed eller på campingpladsen. Undervejs har man sandsynligvis hilst på gæster fra andre lande. Men hvad betyder kystturisme egentlig for den danske økonomi, vækst og beskæftigelse? Kystturismen er en meget vigtig del af dansk turisme. Kystturismen står for mere end seks ud af 10 udenlandske turist overnatninger i Danmark og for mere end 40 pct. af turismeomsætningen i Danmark. Det er en stor udfordring. Ikke mindst på grund af det høje pris- og afgiftsniveau, der gør det dyrt at være turist i Danmark. Kystturisme spiller en meget stor rolle for det lokale erhvervsliv, bymiljøet og ikke mindst vækst og beskæftigelse uden for de større byer. En god sæson kan betyde forskellen på liv og død for at kunne bevare et livligt handelsmiljø og kulturelt miljø i lokalområdet. Så der er gode grunde til at revitalisere turismen langs de danske kyster. Med denne publikation ønsker vi med fakta og tal at sætte fokus på kystturismens betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark. Så der er ingen tvivl om, at kystturismen bidrager til både vækst og beskæftigelse til gavn for den danske samfunds økonomi i almindelighed og til gavn for yderområderne i særdeleshed. Derfor er det så meget desto større et problem, at kystturismen har tabt overnatninger de seneste år. Kystturismen kæmper om turister og gæster på internationalt plan. Man skal have målrettet markedsføringskraft nok til at trænge igennem til turisterne, der oplever et virvar af budskaber fra alverdens destinationer. Man skal kunne konkurrere med en ferie til Sydeuropa, Fjernøsten eller blot i de nærliggende lande som Holland, Tyskland og Sverige. Konkurrencen er omfattende fra alle sider. Tilbuddene til gæsterne ligeså. God læselyst. Mette Feifer Markedsdirektør Dansk Erhverv Lars H. Olsen Direktør Videncenter for Kystturisme Helle Damkjær Analysechef VisitDenmark
Hvor er kystturismen? 4 Kystturismen i Danmark defineres som al turisme med ferie som formål, der ligger uden for landets fire største byer; København, Århus, Odense og Aalborg. Kystturisme omfatter såvel danske som udenlandske turister, og kystturisterne foretog i 2011 34,2 mio. overnatninger i Danmark. Kystturismen er spredt over hele landet, men dog særligt koncentreret i de jyske regioner, jf. figur 1. 1 overnatninger i kystturismen fordelt på lokalitet, 2011 Nordjylland 6,7 mio. Sjælland og Nordsjælland 5,0 mio. Bornholm 1,3 mio. Syddanmark 12,9 mio. Midtjylland 8,3 mio. Også inden for regionerne er der høj grad af koncentration, hvor det især er kommuner beliggende ved den jyske vestkyst, men også Bornholm, der skiller sig ud. De fem kommuner, der har det største antal overnatninger, er Varde, Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn, som tilsammen har mere end 30 procent af det samlede antal overnatninger, jf. figur 2, der viser antallet af overnatninger i de 20 kommuner med flest kystturisme-overnatninger. 25% 20% 14% 37% 4% Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
5 2 Antal overnatninger i de 20 største kystturisme-kommuner, 2011 Norddjurs Haderslev Holstebro Vejle Kolding Lemvig Guldborgsund Fanø Thisted Lolland Syddjurs Sønderborg Billund Bornholm Tønder Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Ringkøb.-Skjern Varde 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5Mio. anmærkning: Overnatningstallene dækker også overnatninger på hotel med erhvervs/forretningsmæssigt formål. Kilde: Danmarks Statistik
Hvad viser nøgletal for kystturismen? 6 Kystturismen er en del af den samlede turisme i Danmark, der varierer fra parret, der tager på hotelophold i Nordsjælland til familieferien i feriehus ved den jyske vestkyst. Turisme er meget forskelligartet, men kan groft opdeles i tre hovedformer. Figur 3 viser karakteristika for kystturismen sammenholdt med de to andre turistformer. Som det fremgår af figur 3, udgør kystturismen hovedparten af turismen i Danmark målt på antallet af besøgende. Kystturisterne bruger færre penge i døgnet end andre turistformer, men deres ophold er typisk af længere varighed. Kystturisterne holder ferie på forskellig vis, og har derfor også forskelligt forbrug pr. døgn. Hotelgæsten bruger for eksempel i gennemsnit mere end tre gange så mange penge i døgnet som den gennemsnitlige campingturist, jf. figur 4. Det ses dog samtidig, at campistens ophold er betydeligt længere end hotelgæstens og derfor mindskes forskellen, når der ses på det gennemsnitlige forbrug pr. ophold.
7 3 nøgletal for de tre største tursimeformer kyst storby erhverv samlet turisme Overnatninger 2011 (antal i mio.) 34,2 4,8 5,6 44,6 Døgnforbrug 2011 (kr. pr. turist) 396 1.185 1.813 671 Omsætning 2010 (mia. kr.) 33,7 18,4 22,5 74,6 Beskæftigelse 2010 (antal årsværk) 68.523 40.041-108.563 anmærkninger: Antallet af årsværk kan udelukkende opgøres inden for afgrænsede geografiske områder, hvorfor antallet af årsværk under hhv. kyst og storby også indeholder effekter af erhvervsturisme i de pågældende områder. Omsætningstallene inkluderer besøg af familie/venner samt endagsturisme, hvilket ikke er tilfældet for overnatningstallene og døgnforbruget. Kilde: VisitDenmark 4 kystturisternes gennemsnitlige opholdslængde, døgnforbrug, forbrug pr. ophold og forbrug pr. rejsegruppe pr. ophold Kilde: VisitDenmark opholdslængde døgnforbrug pr. person (kr. pr. døgn) gns. forbrug pr. ophold pr. person str. på rejsegruppe (antal pers. i gns.) gns. forbrug pr. rejsegruppe pr. ophold Feriehus 9,3 421 3.915 2,9 11.286 Camping 12,8 267 3.418 3,0 10.172 Feriecenter 5,9 445 2.626 3,8 9.896 Hotel 4,5 915 4.118 2,7 11.277 Vandrerhjem 6,1 562 3.428 2,9 10.006 Kystturisme ialt 8,4 396 3.326 3,0 9.978
8 Kystturismen omfatter både danske og udenlandske turister
9
Hvem er kystturisterne? 10 5 kystturisterne fordelt efter nationalitet målt på antal overnatninger, 2011 Danskere 17,3 mio. Tyskere 12,5 mio. Nordmænd 1,7 mio. Svenskere 1,0 mio. Hollændere 0,8 mio. Andre nationaliteter 0,9 mio. 3% 5% 3% 2% 37% 50% Af de godt 34 mio. kystturisme-overnatninger i 2011 udgjorde danskere 50 pct., svarende til knap 17,3 mio. overnatninger. De resterende overnatninger er primært fordelt på besøgende fra vores nabolande. Tyskernes overnatninger udgør hele 37 pct., svarende til 12,5 mio., mens de resterende ca. 13 pct. udgøres af nordmænd, svenskere, hollændere og andre nationaliteter, jf. figur 5. Dansk kystturisme tiltrækker både børnefamilier og par uden børn. Familier med børn står for 48 pct. af kystferieovernatningerne, mens 52 pct. er foretaget af folk, der holder ferie uden børn. Det står også klart, at forskellige nationaliteter holder forskellig type af ferie. Mens danskere i samme grad holder kystferie med som uden børn, holder især nordmænd og til dels svenskere familieferie med børn i Danmark. Hollændere og turister fra andre lande end de nærmeste, holder primært kystferie i Danmark uden børn, jf. figur 6. Det er primært Nordjylland og Bornholm, der tiltrækker børnefamilierne, mens Sjælland og Midtjylland er relativt mere populært til ferier uden børn. (Ej vist i figur). Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
11 6 fordeling (i pct.) af overnatninger med og uden børn og nationalitet Ferie med børn Ferie uden børn 70% 65 64 60% 50% 50 50 46 54 54 46 44 56 40% 30% 35 36 20% 10% 0% Tyskere Danskere Svenskere Nordmænd Hollændere Andre Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
Hvor tager de forskellige nationaliteter hen? 12 Nordmænd overnatter relativt mere i Nordjylland end i resten af landet, mens især tyskere og hollændere oftest ferierer i Syddanmark. Helt generelt har de forskellige nationaliteter (med undtagelse af nordmænd) en præference for Syddanmark som destination for kystturismeophold. Svenskere og andre nationaliteter tager relativt meget til Bornholm. jf. figur 7. 7 lokalitet (region) for overnatning fordelt på nationalitet 60% 50% 40% Danskere Tyskere Nordmænd Svenskere Hollændere Andre nationaliteter 30% 20% 10% 0% Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland og Nordsjælland Bornholm Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
13
Hvordan bor kystturister? 14 Danske og udenlandske kystturister overnatter især på campingpladser og i feriehuse, der tilsammen udgør 76 pct. af kystovernatningerne, jf. figur 8. Der er imidlertid stor forskel på, hvem der foretrækker eksempelvis feriehus, og hvem der i højere grad bor på hotel eller campingplads. Når danskerne overnatter uden for de fire største danske byer, så foregår næsten 8 andele for overnatningsformer i kystturismen, 2012 Camping Feriecenter Feriehus Hotel Vandrerhjem Lystbåde 8% 3% 2% 31% 45% 11% Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
15 halvdelen af overnatningerne som camping. Tyskerne er derimod langt mere til ophold i feriehuse, som udgør hele 83 pct. af samtlige tyske kystturisters overnatninger, jf. figur 9. Hollændere, Nordmænd og Svenskere er dog også glade for de danske feriehuse. Svenskere og gæster fra andre lande end de nærmeste, er de kystturister, der udgør den relativt største gruppe af hotelgæster, jf. figur 9. 9 overnatninger i kystturismen fordelt på type og nationalitet, 2011 90% 80% 70% 60% Danskere Tyskere Nordmænd Svenskere Hollændere Andre 50% 40% 30% 20% 10% 0% Camping Feriecenter Feriehus Hotel Vandrerhjem Lystbåde Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
16
Hvornår finder kystturismen sted? 17 Der er kystturister i Danmark hele året, men der er en betydelig koncentration i de tre sommermåneder juni, juli og august, der står for næsten 60 pct. af alle årets overnatninger (i 2011). I juli alene er der 9,6 mio. overnatninger, hvilket svarer til 27 pct. af det samlede antal på et år, mens der til sammenligning i januar blot er 0,5 mio. overnatninger, jf. figur 10. Januar er historisk set den måned med færrest overnatninger for kystturismen og dansk turisme i det hele taget. 10 sæsonudvikling i kystturismen, antal i mio., 2011 12 10 8 9,6 Overnatninger (mio.) 6 4,6 5,6 4 2,9 2,6 2,7 2 0 0,5 0,7 0,9 2,3 0,7 1,1 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
Hvorfor kommer turisterne? 18 Kystturisterne er ofte gengangere, og næsten 60 pct. af dem har holdt ferie fem gange eller mere i Danmark inden for de seneste fem år. Kystturisterne holder ferie i Danmark af mange forskellige årsager, men der er dog faktorer, som bliver fremhævet på tværs af nationaliteter. Det er naturoplevelser, strand, gode overnatningssteder, tryghed og et rent land. Der er imidlertid variationer mellem nationaliteterne; 95 pct. af de tyske kystturister fremhæver strand, kyst og hav som rejsemotiv, mens dette kun er gældende for 45 pct. af svenskerne. Til gengæld rejser ca. halvdelen af alle svenske og norske kystturister til Danmark for at besøge for lystelsesparker og oplevelsescentre. 11 pct. af tyskerne har pris niveauet som rejsemotiv, mens det gælder for 34 pct. af nordmænd. Muligheden for at fiske fremhæves af 35 pct. tyskere og hollændere, men kun af fire pct. svenskere og nordmænd. 11 kystturisternes fem mest og mindst betydningsfulde rejsemotiver, pct. 2011 top % Naturoplevelser 68 Strand, kyst og hav 68 Gode overnatningssteder 61 Trygt at opholde sig i Danmark 58 Rent land 51 bund % Mulighed for fiskeri 19 Mulighed for golf 10 Særlig begivenhed/event 10 Mulighed for at sejle 4 Godt natteliv 3 Kilde: VisitDenmark, Videncenter for kystturisme og Dansk Erhverv
Dansk Erhverv Børsen 1217 København K T. 3374 6000 F. 3374 6080 www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk Dansk Erhverv, januar 2013 / Layout: ESSENSEN.COM / Tryk: Litotryk København / Billeder: VisitDenmark