OPDATERING AF JUSTITSMINISTERIETS AMVAB VAB-MÅLING FOR PERIODEN 1. JANUAR TIL 30. JUNI 2005 1. 30. 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 2 2. Indledning 3 3. AMVAB-metoden - hovedprincipper 5 4. Korrektion af Justitsministeriets nulpunkts- og basismåling 5 5. De samlede administrative konsekvenser af Justitsministeriets erhvervsrettede lovgivning i perioden 1. januar til 30. juni 2005 6 6. Gennemgang af alle ændrede og nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser på Justitsministeriets område 8 6.1 Ændrede og nye regler med administrative konsekvenser 8 6.2 Øvrige initiativer 12 6.3 Korrektion af basismålingen 12 7. Afgrænsninger til anden lovgivning 14 8. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen 14 9. Følsomhedsanalyse 15 10. English summary the development of the administrative costs for the Danish Ministry of Justice from January 1 st to June 30 th 2005 15 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 16 1
1. Resumé Denne opdatering af Justitsministeriets AMVAB-basismåling behandler de love og bekendtgørelser på Justitsministeriets område, som er vedtaget i perioden 1. januar til 30. juni 2005. Justitsministeriets tidligere gennemførte AMVAB-basismåling er således opdateret, så den omfatter de administrative omkostninger for erhvervslivet ved Justitsministeriets lovgivning pr. 30. juni 2005. Fem erhvervsrelevante love og bekendtgørelser har været inddraget i forbindelse med opdateringen. Heraf indeholder to nye bekendtgørelser administrative konsekvenser for virksomhederne på mere end 100 timer om året på samfundsniveau, hvorfor disse er medtaget i målingen. Der er tale om følgende to bekendtgørelser, som begge handler om implementering af nye EU-regler på køre-/hviletidsområdet: Bekendtgørelse nr. 686 af 29. juni 2005 om autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fartskrivere) inden for vejtransport Bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af fartskriverkort Herudover har en bekendtgørelse givet anledning til en korrektion af Justitsministeriets nulpunkts- og basismåling. Denne korrektion er beskrevet i afsnit 6.3. Der er tale om følgende bekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 1138 af 23. november 2004 om tinglysning i andelsboligbogen. De samlede administrative omkostninger ved de to nye bekendtgørelser er 647.433 kr. Samlet set betyder det, at de administrative omkostninger ved Justitsministeriets erhvervsrettede lovgivning er steget med 57,3 mio. kr. svarende til 8,7 pct. siden november 2001. I forhold til ABC-fordelingen 1 ved Justitsministeriets lovgivning, så stammer de administrative konsekvenser i de nye bekendtgørelser fra hhv. A og B-regulering. Det har medført en marginal ændring i Justitsministeriets ABC-fordeling, således at 22,6 pct. af de administrative omkostninger skyldes A-regulering, mens 5,1 pct. skyldes B- regulering. Hovedparten 72,3 pct. kan tilskrives rent nationale krav, C-regulering. I relation til de to nye erhvervsrelevante bekendtgørelser samt bekendtgørelsen, som medfører en korrektion af basismålingen, beskriver de interviewede virksomheder en række irritationsbyrder og forslag til lettelser i de administrative procedurer. De er beskrevet under behandlingen af de enkelte bekendtgørelser. 1 A-regulering henviser til den del af den danske regulering, som er en direkte følge af internationale forpligtelser, bl.a. EU-regulering. B-regulering henviser til den del af den danske regulering, der er en følge af internationale forpligtelser (herunder også EU-regulering), men hvor de konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side. C- regulering henviser til den del af den danske regulering, som udelukkende er formuleret i en dansk sammenhæng. For en nærmere definition af ABC-regulering henvises AMVAB-manualen, som kan downloades på www.amvab.dk. 2
2. Indledning I denne rapport præsenterer mp consultants resultaterne af en AMVAB-måling af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved den del af Justitsministeriets erhvervsrettede regulering, som er vedtaget/udstedt i perioden 1. januar til 30. juni 2005. Målingen bygger således videre på den AMVAB-basismåling, der blev gennemført i 2005 af Justitsministeriets lovgivning i perioden november 2001 til 31. december 2004. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører derfor én gang årligt en opdatering af AMVAB-basismålingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering består kort sagt i en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af de nye regler, som er vedtaget i det forgangne folketingsår. Derudover opdateres øvrige erhvervsrettede initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Opdateringen gennemføres efter samme fremgangsmåde som selve basismålingerne jf. AMVAB-manualen 2. Der gennemføres virksomhedsinterviews i forbindelse med helt nye eller væsentligt ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor det er muligt at kvantificere konsekvenserne af nye eller ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav samt af digitaliseringsinitiativer på baggrund af de eksisterende oplysninger om omkostninger og tidsforbrug fra basismålingen, gennemføres ikke nye virksomhedsinterviews. Med AMVAB-målingerne er det løbende muligt at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling kommer færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Er- 2 www.amvab.dk 3
hvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for alene at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. Boks 1: : Fakta om opdateringen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Justitsministeriets AMVAB-basismåling. Basismålingen indeholder alle ministeriets regler med administrative omkostninger for erhvervslivet, som er vedtaget og trådt i kraft senest 31. december 2004 og kan læses på www.amvab.dk. Denne opdatering omfatter Justitsministeriets erhvervsrettede lovgivning, som er vedtaget/udstedt i perioden 1. januar til 30. juni 2005. Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er vedtaget/udstedt i perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af Justitsministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret 2005-06. I bilag A er en oversigt over disse regler. I forbindelse med opdateringen har der været set på syv erhvervsrelevante love og bekendtgørelser, heraf fire nye bekendtgørelser samt tre ændringer til eksisterende love og bekendtgørelser. Det er to nye bekendtgørelser, der medfører administrative konsekvenser for virksomhederne samt én bekendtgørelse, som har givet anledning til korrektion af nulpunkts- og basismålingen. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse pr. november 2001) afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til juni 2005. Der er i alt gennemført 54 virksomhedsinterviews for at afdække de administrative byrder for erhvervslivet som følge af Justitsministeriets lovgivning. 100 pct. af de administrative konsekvenser ved de regler, der er medtaget i forbindelse med opdateringen, er opgjort på baggrund af virksomhedsinterviews. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i de seneste tilgængelige data, som typisk er data fra 2004. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af mp consultants. Justitsministeriet og Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. 4
3. AMVAB-metoden - hovedprincipper AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger, skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interviews med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på sammenligninger med tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet Den normaleffektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre end det med rimelighed kan forventes. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AMVAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan downloades på www.amvab.dk. 4. Korrektion af Justitsministeriets nulpunkts- og basismåling Opdateringen af Justitsministeriets basismåling har givet anledning til korrektioner af Justitsministeriets nulpunkts- og basismåling. Baggrunden for disse korrektioner beskrives udførligt i afsnit 6.3. I nedenstående tabel 4.1 illustreres korrektionerne af hhv. nulpunkts- og basismålingen. Tabel 4.1: Oversigt over korrektioner af Justitsministeriet nulpunkts- og basismåling Måling som opgjort i 2005 Ressortomlægning: BEK 1350 og dele af L 712 er overflyttet til Skatteministeriet Korrektion som følge af BEK nr. 1138 af 23/11/2004 Nulpunktsmålingen (administraa- Basismålingen (administrative tive omkostninger o pr. p nov. 2001) omkostninger pr. p dec. 2004) mio. kr. mio. kr. 758,4 806,1-101,2-101,2 0 9,0* 5
Korrigerede måling linger 657,2 713,9 * I den oprindelige basismåling blev de administrative omkostninger opgjort til 4,6 mio. kr. I forbindelse med denne opdatering er bekendtgørelsen målt gennem virksomhedsinterview. Resultatet af interviewene er administrative omkostninger svarende til 13,6 mio. kr. om året, hvormed basismålingen er korrigeret med differencen, 9 mio. kr. De administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af reguleringen på Justitsministeriets område er således korrigeret til 657,2 mio. kr. i november 2001, hvor regeringen tiltrådte og 713,9 mio. kr. i december 2004, hvor basismålingen blev gennemført. Stigningen i de administrative omkostninger i perioden har været 56,7 mio. kr. svarende til en procentvis stigning på 8,6 pct. Korrektionen af nulpunkts- og basismålingen har medført en ændret ABC-fordeling af Justitsministeriets administrative omkostninger. A-regulering er regulering, som alene kan henføres til international regulering (primært EU-direktiver eller forordninger), mens B-regulering kan henføres til international regulering, hvor formuleringen af de administrative krav stammer fra den danske centraladministration. C- regulering er regulering, som alene bunder i nationale krav. I basismålingen udgør A- regulering nu 22,6 pct. af de samlede administrative omkostninger, mens B- regulering udgør 5 pct. Hovedparten 72,4 pct. - af de administrative omkostninger stammer fra C-regulering. I det følgende kapitel vil udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet blive opdateret med konsekvenserne af nye og ændrede love på Justitsministeriets område udstedt i perioden januar til juni 2005. 5. De samlede administrative istrative konsekvenser af Justitsministeriets erhvervs- rettede lovgivning i perioden 1. januar j til 30. juni 2005 I alt indgår to bekendtgørelser i opdateringen. De indeholder tilsammen seks informationsforpligtelser og tolv oplysningskrav. Fordelingen af de nye bekendtgørelser på Justitsministeriets område er illustreret i tabel 5.1. Tabel 5.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen Antal love/ bekendtgørelser Antal informationsforpligtelser Antal oplysningskrav Rigspolitiet: 2 6 12 Bekendtgørelse nr. 686 af 29/06/2005 om autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fartskrivere) inden for vejtransport. 5 11 Bekendtgørelse nr. 687 af 1 1 6
29/06/2005 om udstedelse af fartskriverkort. I alt for ministeriet 2 6 12 Foruden ovennævnte bekendtgørelser er der i bilag A en liste over øvrige erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der er trådt i kraft, men som medfører ingen eller meget små nye administrative omkostninger for virksomhederne. I bilag A er der desuden en liste over erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med administrative konsekvenser fra Folketingsåret 04/05, men som endnu ikke er trådt i kraft eller hvor de administrative konsekvenser ved reglerne af andre årsager først opgøres i forbindelse med opdateringen af Folketingsåret 05/06. Nedenstående tabel 5.2. sammenfatter de administrative konsekvenser for virksomheder ved de to bekendtgørelser, som indgår i denne opdatering. De administrative konsekvenser ved de to bekendtgørelser gennemgås grundigt i kapitel 6. Tabel 5.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger lingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved Justitsministeriets lovgivning i perioden 1. januar til 30. juni 2005 Omstillingsomkostninger 3 (kr.) løbende omkostninger (kr.) løbende lettelser (kr.) Netto løbende konsekvenser (kr.) Rigspolitiet: Bekendtgørelse nr. 686 af 29/06/2005 Bekendtgørelse nr. 687 af 29/06/2005 5.506.240 638.045 0 638.045 93.882 9.388 0 9.388 I alt for ministeriet 5.600.122 647.433 0 647.433 Tabel 5.2 viser, at der er sket en stigning i de administrative omkostninger på 647.433 kr. Der er ikke kommet nye love eller bekendtgørelser, som medfører administrative lettelser for virksomhederne. Som tabel 5.3 illustrerer, er de administrative omkostninger på Justitsministeriets område steget med 8,7 procent fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, til d. 30. juni 2005. Tabel 5.3.. Udviklingen i ministeriets administrative omkostninger o fra november 2001 til juni 2005 3 Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, en virksomhed har i forbindelse med at omstille sig til ny eller ændret regulering, 7
omkostninger 27/11 2001 nulpunktsmåling (mio. kr.) Justitsministeriet steriet 657,2 omkostninger 31/12 2004 basismåling (mio. kr.) omkostninger 30/6 2005 (mio. kr.) Procentuel stigning i de administrative omkostninger i perioden 27/11 2001 til 30/6 2005 8,7 % 657,2 713,9 714,5 8,7 I opdateringen indgår hhv. ny A og B-regulering, hvilket medfører en marginal forskydning i ABC-fordelingen. Nedenstående tabel viser den opdaterede samlede ABCfordeling af de administrative omkostninger på Justitsministeriets område i hhv. 2004 (basismålingen) og 2005. Tabel 5.4 5.4: : ABC-fordeling af de administrative omkostninger (procentvis fordeling) I alt for minister steriet Basismålingen (2004) Status 1. juli 2005 A B C A B C 22,6 % 5,0 % 72,4 % 22,6 % 5,1 % 72,3 % 6. Gennemgang af alle ændrede og nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser ser på Justitsministeriets område 6.1 Ændrede og nye regler med administrative konsekvenser kvenser I dette afsnit gennemgås de to bekendtgørelser, som har administrative konsekvenser på mere end 100 timer om året på samfundsniveau 4. I bilag A beskrives endvidere de tre love og bekendtgørelser, hvor de administrative konsekvenser vurderes at være mindre end 100 timer om året. Bekendtgørelse nr. 686 af 29. juni 2005 om autorisation on af værksteder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fartskrivere) inden for vejtransport Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på både det digitale og det analoge kontrolapparat (fartskriver), som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer. Den overordnede opbygning i den nuværende autorisationsordning er opretholdt, således at det fortsat er Rigspolitichefen, der autoriserer værksteder, og private organisationer, der på Rigspolitichefens vegne fører tilsyn med værkstedernes arbejde på kontrolapparatet. Med det nye regelsæt fastsættes der imidlertid skærpede regler for at opnå en autorisation til at udfø- 4 Der er i AMVAB-målingerne indført en bagatelgrænse som indebærer, at der ikke gennemføres målinger af regler, der samlet set medfører administrative konsekvenser på under 100 timer årligt for alle de virksomheder, der bliver berørt. 8
re arbejde på kontrolapparater, og der fastsættes regler om tilsyn og godkendelse af tilsynsvirksomheder. Formålet hermed er bl.a. at forbedre kontrollen på området. Autorisationer, der er meddelt i medfør af de tidligere regler i bekendtgørelse nr. 1018 af 15. december 1993 om arbejderbeskyttelse i vejtransport, forbliver gyldige, men værkstederne skal leve op til de nye skærpede tilsynskrav i forbindelse med udførelse af arbejde på analoge kontrolapparater mv. I bekendtgørelsen er der endvidere fastsat en særlig autorisationsordning, hvorefter Rigspolitichefen på lempede vilkår kan meddele en midlertidig autorisation til at udføre arbejde på digitale kontrolapparater frem til den 31. december 2005, hvorefter den midlertidige autorisation bortfalder. Formålet hermed er at lette overgangen til de nye regler og sikre, at der er værksteder, der kan udføre arbejde på digitale kontrolapparater på tidspunktet for reglernes ikrafttræden den 15. juli 2005. For at værkstederne kan opnå en autorisation til at udføre arbejde på kontrolapparater, skal der udarbejdes en række beskrivelser, som viser hvilke procedurer virksomhederne vil indføre med henblik på bl.a. at sikre en effektiv egenkontrol. Desuden skal værkstedet modtage et årligt tilsyn af en godkendt tilsynsvirksomhed. Tilsynsrapporten skal indsendes til Rigspolitichefen. Rigspolitiets færdselsafdeling skønner, at i alt 130 værksteder vil få autorisation i løbet af foråret 2006, hvor 100 værksteder pt. har autorisation. Med hensyn til 10, stk. 2 oplyser Rigspolitiets færdselsafdeling, at to virksomheder er autoriserede til at føre tilsyn med værkstederne. Tabel 6.1: Oversigt over informationsforpligtelserne i bekendtgørelse b nr. 686 af 29. juni 2005 Informationsforpligtelser Autorisation kan kun udstedes til værksteder, der opfylder betingelserne i bilag 1, punkt 2-3 samt 4.1. og 4.3. (værkstedernes udarbejdelse af egenkontrolprogram som beskrevet i bilag 1) Ansøgning om fornyet autorisation indgives til Rigspolitichefen på en særlig ansøgningsblanket og vedlægges den i stk. 2 nævnte tilsynsrapport. Værkstedet skal én gang årligt modtage tilsynsbesøg af en af Rigspolitichefen godkendt tilsynsvirksomhed. Værkstedet sender den originale tilsynsrapport, jf. kapitel 3, til Rigspoliti- De administrative omkostninger er en følge af international regulering (B-EUforordning). omkostninger (kr.) lettelser (kr.) Nettokonsekvens (kr.) Omstillingsomkostning (kr.) 548.626 0 548.626 5.486.260 4.004 0 4.004 80.080 0 80.080-3.337 0 3.337-9
chefen senest 1 måned efter tilsynet. Virksomheden skal dokumentere at have de fornødne kvalifikationer samt det fornødne udstyr til at føre tilsyn med, at værksteder opfylder kravene i bilag 1. Ansøgning om autorisation indgives til Rigspolitichefen på en særlig ansøgningsblanket og vedlægges den i stk. 2 nævnte tilsynsrapport. 1.998 0 1.998 19.980 I alt 638.045 0 638.045 5.506.240 Informationsforpligtelsen vedr. Autorisation kan kun udstedes til værksteder, der opfylder betingelserne i bilag 1, punkt 2-3 samt 4.1. og 4.3. Informationsforpligtelsen indeholder dækker over seks oplysningskrav som handler om værkstedernes udarbejdelse af egenkontrolprogram og at værkstederne skal etablere et arkivsystem, hvor alt dokumentation for hvordan kontrolapparaterne bliver håndteret skal opbevares i mindst fem år. Alt i alt har værkstederne oplyst, at de har brugt omkring 90 timer på det administrative arbejde med henblik på at opfylde kriterierne for at opnå autorisation. I forbindelse med implementeringen af bekendtgørelsen har virksomhederne haft omstillingsomkostninger svarende til 42.355 kr. pr. virksomhed og 5.506.240 kr. på samfundsniveau. Omstillingsomkostningerne skyldes, at det forventes, at alle 130 værksteder vil få autorisation det første år. Derfor er der en relativ stor administrativ omkostning for værkstederne det første år, hvorefter det forventes, at 10 pct. nye værksteder årligt vil ansøge om autorisation og dermed udarbejde et egenkontrolprogram mv. Informationsforpligtelsen - Ansøgning om fornyet autorisation indgives til Rigspolitichefen på en særlig ansøgningsblanket og vedlægges den i stk. 2 nævnte tilsynsrapport. Værkstedet skal ansøge om en fornyelse af sin autorisation hvert 5. år. Den administrative byrde på samfundsniveau ved informationsforpligtelsen udgør samlet 20.020 kr., men da den administrative byrde kun er hver 5. år pr. virksomhed, bliver byrden på ét år 4.004 kr. Informationsforpligtelsen vedr. Værkstedet skal én gang årligt modtage tilsynsbesøg af en af Rigspolitichefen godkendt tilsynsvirksomhed. Et værksted anvender to timer i forbindelse med et tilsynsbesøg på at vise tilsynsvirksomheden rundt. Informationsforpligtelsen - Værkstedet sender den originale tilsynsrapport, jf. kapitel 3, til Rigspolitichefen senest 1 måned efter tilsynet. Her er der en administrativ byrde forbundet med at indsende informationer. Informationsforpligtelsen vedr. Virksomheden skal dokumentere at have de fornødne kvalifikationer samt det fornødne udstyr til at føre tilsyn med, at værksteder opfylder kravene i bilag 1. Ansøgning om autorisation indgives til Rigspolitichefen på en særlig ansøgningsblanket og vedlægges den i stk. 2 nævnte tilsynsrapport. Der er to virksomheder som er autoriseret til at gennemføre de lovpligtige tilsyn: Teknologisk Institut og Force Technology. 10
Irritationsomkostninger Fartskriverne skal plomberes, sådan at vognmændene ikke kan ændre i dem. I forlængelse heraf er der også krav til, hvordan værkstederne håndterer plomberne for at undgå uregelmæssigheder. Flere af virksomhederne påpeger, at med den nye autorisation skal man lave et fuldt eftersyn, hvis man bryder plomberne. Det koster vognmændene 1.300 kr. Værksteder på den gamle ordning skal ikke lave et fuldt eftersyn og derfor koster det kun 75 kr., hvis de bryder plomberne. Det giver en konkurrenceforvridende situation for virksomheder med den nye autorisation. Bekendtgørelse nr. 687 af 29. juni 2005 om udstedelse af fartskriverkort Bekendtgørelsen fastsætter en række nationale regler, der er nødvendige for at kunne udstede fartskriverkort til brug for det digitale kontrolapparat (fartskriver), som omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer. Der er således tale om et nyt regelsæt. Der findes fire typer af fartskriverkort: Førerkort, virksomhedskort, værkstedskort og kontrolkort. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om erhvervelse, udstedelse, fornyelse, erstatning og udskiftning af disse kort. I indeværende opdatering er det kun værkstedskort som måles, mens bestemmelserne for de øvrige typer af fartskriverkort først måles i den kommende opdatering, fordi det kun er lastbiler, som indregistreres første gang efter 1. maj 2006, som skal have installeret digitale fartskrivere. Derfor har kun meget få vognmænd søgt om førerkort og virksomhedskort, så det er ikke muligt at måle de administrative konsekvenser i denne opdatering. De administrative omkostninger har sin oprindelse i international regulering (A-EUforordning). Tabel 6.2: Oversigt over informationsforpligtelserne i bekendtgørelse b nr. 687 af 29. juni 2005 Lov/bekendtgørelse omkostninger lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning Ansøgning om værkstedskort indleveres til politiet 9.388-9.388 93.882 Ifølge Rigspolitiets færdselsafdeling forventes i alt 130 værksteder at modtage autorisation til at arbejde med digitale fartskrivere. Da værkstederne gennemsnitligt har ansøgt om værkstedskort til 3,5 medarbejdere svarer det til, at i alt 455 mekanikere har modtaget værkstedskort. Da det forventes, at alle 130 værksteder vil ansøge om 11
værkstedskort det første år, er der primært tale om en omstillingsomkostning. Herefter forventes det, at 10 pct. nye værksteder årligt vil ansøge om værkstedskort. I gennemsnit er de administrative omkostninger for et værksted 722,2 kr., hvilket skal ses i lyset af at værkstederne i gennemsnit har ansøgt om kort til 3,5 medarbejdere. På samfundsniveau udgør de løbende administrative omkostninger 9.388 kr. om året. 6.2 Øvrige initiativer Justitsministeriet oplyser, at der ikke har været indført nye digitale ordninger eller gennemført øvrige initiativer i perioden, som har haft konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger. 6.3 Korrektion af basismålingen I dette afsnit gennemgås korrektioner til basismålingen. Bekendtgørelse nr. 1138 af 23. november 2004 om tinglysning i andelsboligbogen gen Denne bekendtgørelse blev i forbindelse med basismålingen kvantificeret via ekspertskøn, fordi relativt få virksomheder havde erfaring med efterlevelse af reglerne på det tidspunkt, hvor basismålingen blev gennemført. Da bekendtgørelsen medfører relativt store administrative omkostninger for erhvervslivet, er den i forbindelse med indeværende opdatering blevet målt på ny gennem virksomhedsinterview. Det har givet anledning til en korrektion af de administrative omkostninger forbundet med bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen gør det muligt for ejere af andelsboliger at tage lån i deres bolig. De lån ydes af pengeinstitutterne, og i den forbindelse skal pengeinstitutterne have tinglyst de ejerpantebreve, som udgør grundlaget for lånoptagningen. Bekendtgørelsen specificerer dels hvilke informationer, som pengeinstitutterne skal oplyse for at tinglysningen kan behandles, dels hvilke formalia, der er til pantebrevsformularens udformning. De administrative omkostninger skyldes national regulering (C). Retten i Århus skønner, at der årligt gennemføres: 33.000 tinglysninger af ejerpantebreve vedr. andelsboliger. 12.000 tinglysninger af dokumenter (påtegninger på allerede tinglyste dokumenter). 2.000 tinglysninger af erklæringer om udlæg/arrest. 5 tinglysninger af erklæringer om dødsbobehandling eller om konkurs. 12
De interviewede pengeinstitutter har været i stand til at estimere, hvor lang tid de bruger på en gennemsnitlig tinglysningssag samt hvor lang tid, de bruger på henholdsvis at indhente en adkomsterklæring fra andelsboligforeningen og at indhente informationer om vejkode, kommunekode mv. ved at slå andelsboligen op via www.ois.dk. De interviewede pengeinstitutter oplyser alle, at det største tidsforbrug er i forbindelse med adkomsterklæringen. 5 I gennemsnit har pengeinstitutterne administrative omkostninger svarende til: 119 kr. pr. tinglysning af dokumenter. 539 kr. pr. tinglysning af pantebrev. 363 kr. pr. tinglysning af erklæring om udlæg/arrest. 336 kr. pr. tinglysning af erklæring om dødsbobehandling eller om konkurs. På samfundsniveau udgør de administrative omkostninger ved tinglysning i andelsboligbogen 19.024.454 kr. om året. Heraf kan 13.633 633.684 684 kr. henføres til Justitsministeriets regulering på området, mens 5.390.770 kr. kan henføres til regulering fra Økonomi og Erhvervsministeriet. Tabel 6.4: Oversigt over informationsforpligtelserne i bekendtgørelse b nr. 1138 af 23. november 2004 Lov/bekendtgørelse omkostninger lettelser Nettokonsekvens Tinglysning af pantebreve 11.785.900 0 11.785.900 Tinglysning af dokumenter 1.428.000 0 1.428.000 Tinglysning af erklæringer om udlæg/arrest Tinglysning af erklæringer om dødsbobehandling eller om konkurs 418.880 0 418.880 909 0 909 Irritationsomkostninger og forenklingsforslag f De interviewede pengeinstitutter giver alle udtryk for, at det er besværligt at indhente en adkomsterklæring gennem andelsboligforeningen. Pengeinstitutterne føler sig overladt til andelsboligforeningernes forgodtbefindende mht. den pris, de tager for 5 Bestemmelsen om adkomsterklæringer fra andelsboligforeninger er reguleret i både LBK nr., 266 af 28/03/2006 Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og LBK nr. 158 af 09/03/2006 Lov om tinglysning (og BEK nr. 1138), som hører under Justitsministeriet. Den administrative omkostning er derfor blevet delt mellem de to myndigheder. 13
erklæringen og hvornår de svarer. I de grelle tilfælde kan pengeinstitutterne bruge utroligt mange timer på at rykke foreningerne. Pengeinstitutterne udtrykker, at det vil spare meget tid, hvis oplysninger om ejerforhold til den enkelte andel fremgik af andelsboligbogen og kunne dokumenteres ved at medsende andelsbeviset. Det er ligeledes bøvlet, at ejerpantebrevet først skal tinglyses med frist til at indhente dokumentation fra andelsboligforeningen, for derefter at skulle sendes til endelig lysning, når erklæringen er kommet frem. Hvis andelsboligforeningen ikke sender dokumentation indenfor fristen, skal pengeinstitutterne bruge endnu mere tid på at sende dokumentet frem for at få forlænget fristen. Ressortomlægning: BEK 1350 og L 712 124j1 er overflyttet til Skatteministeriet Ovenstående regler er i februar 2005 overflyttet til Skatteministeriet og de administrative omkostninger for virksomhederne forbundet med efterlevelsen af reglerne er derfor overflyttet fra Justitsministeriet til Skatteministeriet. 7. Afgrænsninger til anden lovgivning I forbindelse med målingen af ovenstående regler har det været undersøgt, om der skulle foretages afgrænsninger til anden lovgivning på Justitsministeriets område eller på andre ministerområder. I relation til Bekendtgørelse nr. 1138 af 23. november 2004 om tinglysning i andelsboligbogen er der foretaget en afgrænsning til LBK nr. 266 Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Afgrænsningen vedrører bestemmelsen om adkomsterklæringer fra andelsboligforeninger til brug for tinglysningen. Denne bestemmelse er reguleret i både Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Lov om tinglysning (og BEK nr. 1138), som hører under Justitsministeriet. Den administrative omkostning for pengeinstitutterne i relation til indhentning af adkomsterklæringer er derfor blevet delt mellem Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Således er administrative omkostninger for 5.390.770 kr. overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen). 8. Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen Interviewene med virksomhederne har vist, at det er vanskeligt for virksomhederne at estimere deres tidsforbrug på de administrative aktiviteter på et detaljeret niveau. Det har derfor primært været muligt at måle de administrative omkostninger på informationsforpligtelseniveau og i langt mindre grad på oplysningskravniveau. Af metodiske overvejelser i forhold til, hvad der skulle inkluderes i denne opdatering, har bekendtgørelse nr. 1194 af 7. december 2004 om indlevering af betalingspåkrav mv. efter retsplejelovens kapitel 44a, som omhandler en forenklet inkassoproces, været diskuteret. Bekendtgørelsen er ikke inkluderet i målingen, hvilket skyldes, at den 14
overordnede regel for en AMVAB-måling er, at alle informationsforpligtelser pålagt private virksomheder indgår i målingen. AMVAB omfatter dog ikke informationsforpligtelser, der kun udløses i forbindelse med processuelle skridt taget med henblik på fuldbyrdelse af krav mod tredjemand. 9. Følsomhedsanalyse Der har ikke været gennemført ex-ante undersøgelser af de målte love og bekendtgørelser. I de tilfælde, hvor virksomhedernes tidsangivelser er vurderet som usikre, har usikkerheden været håndteret ved at øge antallet af interviews. Det er sket i forbindelse med målingen af bekendtgørelse 1138 af 23. november 2004. 10. English summary the development of the administrative a costs for the Danish Ministry of Justice from January 1 st to June 30 th 2005 This update treats the laws and executive orders within the jurisdiction of the Ministry of Justice that have been entered in the period from January 1 st to June 30 th 2005. In this update five laws and executive orders are treated of which two executive orders contain administrative burdens exceeding 100 hours a year on a societal level. An executive order have resulted in a correction of the baseline measurement, and as a result the administrative costs in November 2001 comprised 657.2 million DKK while the burdens have increased to 713.9 million DKK at the time of the baseline measurement in 2004. From the baseline measurement to this update as of June 30 th 2005, the administrative costs have also increased a bit. The total increase in the administrative costs amounts to 57.3 million DKK or 8.7 pct. from November 2001 to June 2005. The correction has lead to a changed ABC classification of the administrative burdens. 22.6 pct. of the administrative burdens originated from A-regulation, 5.1 pct. from B-regulation while a majority of the administrative costs 72.3 pct. stem from C-regulation. This update has only resulted in a marginal change to this ABC split. 15
Bilag Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen Liste over samtlige love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, herunder angivelse af de administrative omkostninger i 2001 og i dag (juni 2005) samt den procentuelle ændring i de administrative omkostninger. Lov/bekendtgørelse Administratii- ve omkost- ninger 2001 (kr.) Administratii- ve omkost- ninger juli 2005 (kr.) Ændring (kr.) Pct. ændring æ (pct.) Lov nr. 555 af 24. juni 2005 om ændring af våbenloven (Våbenformidling mv.) fremsat som L 133 i anden folketingsamling Lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasino) fremsat som L 11 i anden folketingsamling Bekendtgørelse nr. 502 af 17/06/2005 om offentlige forlystelser. 0 0 0 0 8.963.887 0 0 0 0 0 0 0 Departementet i alt 8.963.887 0 0 0 Bekendtgørelse nr. 686 af 29/06/2005 om autorisation af værksteder til udførelse af arbejde på kontrolapparater (fartskrivere) inden for vejtransport. Bekendtgørelse nr. 687 af 29/06/2005 om udstedelse af fartskriverkort. 0 638.045 638.045-0 9.388 9.388 - Rigspolitiet i alt 0 647.433 647.433 - Nedenfor uddybes de regler, der indgår i opdateringen men som ikke medfører nye administrative konsekvenser for virksomhederne. 16
Lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og visse andre love (Berigel- seskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet i juridiske personer, klage- begrænsning g og hvidvaskning i spillekasino) fremsat i folketingsårets anden samling som lovforslag nr. 11 af 23. februar f 2005 Lovforslagets afsnit rettet mod spillekasinoer indeholder erhvervsrettet regulering. Formålet med loven er at gennemføre Europaparlamentets og Rådets 2. hvidvaskningsdirektiv, for så vidt angår spillekasinoer. Loven indfører en skærpet pligt for spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, til at være opmærksomme på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvaskning af penge. Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Endvidere skal dokumenter og registreringer mht. transaktioner i spillekasinoer opbevares i mindst fem år. Ændringerne består hovedsageligt i den skærpede pligt til at have opmærksomheden rettet mod mulig hvidvaskning af penge samt i kontrollantens pligt til at underrette politiet, hvis en mistanke om hvidvaskning ikke umiddelbart kan afkræftes. Det vurderes at ændringerne ikke vil medføre en væsentlig forøgelse af de administrative omkostninger for spillekasinoerne, fordi det må forventes at være et yderst begrænset antal tilfælde, hvor der vil opstå mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning. Den skærpede forpligtelse til at have opmærksomheden rettet mod hvidvaskning og andre uregelmæssigheder vil derfor indgå som et naturligt led i det arbejde, der allerede udføres, og der er allerede et tæt samarbejde mellem kontrollanterne og politiet og mellem spillekasinoerne og politiet. Opsummerende medtages lovforslaget ikke i målingen, da de administrative omkostninger ved de skærpede forpligtelser vurderes at være meget små. Lov nr. 555 af 24. juni 2005 om ændring af våbenloven (Våbenformidling mv.) fremsat i folketingsårets anden samling som lovforslag nr. 133 af 30. marts 2005 Med loven indføres der krav om tilladelse til våbenformidling i form af forhandling eller arrangering af våbenoverførsler mellem lande uden for EU eller køb eller salg af våben mv. som led i en sådan overførsel. Herudover opdateres våbenlovens definition af de våben mv., som er omfattet af våbenlovens eksportkontrolregler. Loven indebærer endvidere, at ikke kun fysisk flytning af våben mv. ud fra dansk område, men også ikke-fysisk overførsel af våbenrelateret software og teknologi til udlandet ved hjælp af elektroniske medier er omfattet af eksportkontrolreglerne og dermed kræver tilladelse. Endelig indfører loven krav om tilladelse til ydelse af teknisk bistand uden for EU vedrørende kemiske, biologiske eller nukleare våben og missiler, der er specielt udformet eller modificeret til fremføring af sådanne våben. Loven definerer ikke nærmere, hvilke informationer en virksomhed skal afgive for at få en tilladelse. Det vil derimod afhænge af den konkrete sag. 17
Færdsels- og våbenkontoret oplyser, at der har været to ansøgninger om tilladelser. De to virksomheder har oplyst deres tidsforbrug i forbindelse med ansøgningerne. Den samlede administrative omkostning udgør 46 timer og er dermed karakteriseret som en marginal omkostning. Lovændringen er derfor ikke medtaget i målingen. Begge virksomheder beskriver dog, at den lange sagsbehandlingstid er et problem i forhold til, at virksomhederne skal være konkurrencedygtige på et internationalt marked. Bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser Bekendtgørelsens 18, stk. 5 beskriver, at: Den virksomhed, der i henhold til 21, stk. 3, foretager syn af det pågældende forlystelsesapparat, skal efter forudgående høring af de øvrige virksomheder, som er godkendt af Dansk Akkreditering (DA- NAK) til at foretage syn af særlige forlystelsesapparater, angive i tilsynsbogen, om forlystelsesapparatet er omfattet af 16, stk. 2. De virksomheder, som er hørt, skal underrettes om synsresultatet, når tilsynsbogen er udfærdiget. Det er fortsat kun Force Technology og Teknologisk Institut, som er godkendt af DANAK til at foretage syn. Den administrative omkostning vurderes som værende marginal, hvorfor den ikke er medtaget i målingen. Tre bekendtgørelser er kun delvist implementeret af virksomhederne. Derfor er bekendtgørelserne kun delvist målt i denne opdatering. De informationsforpligtelser og oplysningskrav, som ikke er medtaget her, skal medtages i næste opdatering. I bekendtgørelse nr. 686 af 29/06/2005 er informationsforpligtelsen i 3, stk. 4 ikke målt, da virksomhederne ikke skal efterleve den endnu. Informationsforpligtelsen beskriver, at værkstedet for hvert kalenderår skal indsende oplysninger til Rigspolitichefen om konstaterede fejl, mangler og afvigelser på kontrolapparater i køretøjer, der udføres arbejde på. Dele af bekendtgørelse nr. 687 af 29/06/2005 om udstedelse af fartskriverkort, som omhandler førerkort og virksomhedskort. Desuden er Lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) fremsat som L 162 i anden folketingssamling først trådt i kraft pr. 1. januar 2006, hvorfor den også først medtages i næste opdatering. 18