DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

Relaterede dokumenter
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

INSPIRATION OG VEJLEDNING. til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

INSPIRATION OG VEJLEDNING. til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet

INSPIRATION OG VEJLEDNING

Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf.

TILBUD OM OPHOLD I JERNALDERMILJØET

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

Lærervejledning: Skolemateriale til og klassetrin

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Grækenland i antikken

Tilbud om ophold i Jernaldermiljøet i skoleåret

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

SKOLEOPHOLD I JERNALDERMILJØET I VINGSTED

3. klasse skoleår 12/13

Vesthimmerlands Museum

3. klasse skoleår 13/14

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr

Mellemøsten før Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

4. klasse skoleår 13/14

Grauballemanden.dk i historie

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Kulturhistorisk rapport

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Oldtidens egypten Peter Frederiksen m.fl : Grundbog til historie Verdenshistorien indtil 1750, s.

Danmark i jernalderen. Sejrens triumf Norden i skyggen af det romerske imperium

Ca. 965 Absalon Kalmarunionen

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15

Kulturhistorisk rapport

Undervisningsbeskrivelse

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

EMU Kultur og læring

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

Kulturhistorisk rapport

Undervisningsbeskrivelse

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

EVENT Kejser Augustus. Magt og Fred. Projektbeskrivelse

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

Undervisningsbeskrivelse

ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn

Drejebog til Den romerske forbindelse Genstande, elementer og skiltetekster i udstillingen

Kulturhistorisk rapport

Undervisningsbeskrivelse

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

Ulvsborg - projektet. med Historisk Værksted

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

1. verdenskrig og Sønderjylland

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse i Bomstræde, Nysted

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Sdr. Tranders II Den manglende brik i landsbyens bebyggelsesudvikling

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

MLF00610 Vandledning Stubbekøbing. Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af kulturlag og vejlag fra renæssancen eller nyere tid

romerrigets historie Lektion 1: Roms grundlæggelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Kildegrundlaget 4. Roms grundlæggelse 5.

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen

Danmark i verden under demokratiseringen

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Klædedragten i jernalderen

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

LIVET I JERNALDEREN. En undervisningsmappe med tre temaer om livet i jernalderen. Vingsted Historiske Værksted

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

I årene foretog Nordjyllands Historiske Museum omfattende arkæologiske udgravninger forud for opførelsen af det

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Christian 10. og Genforeningen 1920

Undervisningsbeskrivelse

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian 10. og Genforeningen 1920

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup

Transkript:

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen. Viden om den romerske stat / det romerske imperium. Viden om og forståelse for kontakterne mellem Danmark og Romerriget. Forståelse for Romerrigets indflydelse på udviklingen i Danmark og det øvrige Europa. Dette emne tager udgangspunkt i kanonemnet Kejser Augustus i faget historie. Om perspektiverne ved dette emne står følgende i Fælles Mål for historie: Romerrigets udstrækning. Transport og kommunikation i oldtiden. Forholdene i Norden ved begyndelsen af vor tidsregning. Historisk baggrund Danmark. Det område, som vi i dag kalder Danmark, eksisterede i Jernalderen / i tiden omkring år 0 som en række mindre stammesamfund. Disse stammesamfund udviklede sig i løbet af Jernalderen / i århundrederne efter år 0 til færre og større høvdinge- og konge dømmer. Den grundliggende enhed i stammesamfundene var landsbyfællesskabet, som igen bestod af et antal familier. Jernalderens landsbyer har bestået af et varierende antal gårde, som hver især indeholdt en eller flere bygninger til beboelse, stald, lade og eventuelt værksted. På hver gård har der i Jernalderen boet en (udvidet) kernefamilie. Alle familier har været bønder landbruget var det bærende erhverv for hele samfundet. Hertil kommer udviklingen af en række specialiserede håndværk og med dem handel med varer både inden for og uden 1

for de enkelte landsbyer. Nogle landsbyer skiller sig ud fra de øvrige dels ved deres størrelse (antal gårde og huse) dels ved, at enkelte gårde er meget større end de øvrige. Disse landsbyer har været styrende for stammen. Her har stormændene eller høvdingene boet. Vigtige høvdingelandsbyer i tiden omkring år 0 var Hodde i Vestjylland og Hedegård i Midtjylland. Et godt indtryk af, hvordan vi sandsynligvis levede og vores samfund var indrettet i det første århundrede efter år 0, får man ved at læse den romerske forfatter Tacitus` bog Germania. Romerriget. Med udgangspunkt i bystaten Rom udviklede der sig i århundrederne fra ca. 700 f. Kr. et mægtigt rige, som i tiden omkring år 0 omfattede det meste af Vest-, Central-, Sydøst- og Sydeuropa samt Nordafrika og Den nære Orient. Et imperium, som på dette tidspunkt omkransede hele Middelhavet. Romerriget var i begyndelsen et kongedømme, blev omkring år 500 f. Kr. en republik og omkring år 0 et kejserrige med Augustus som den første kejser. Romerrigets udvikling skete ved hjælp af en meget stærk og velorganiseret hær. Før Romerrigets opståen og udvikling var der i området omkring Middelhavet en lang række bysamfund og mindre stater med en højt udviklet kultur og en lang række specialiserede håndværk. Denne kultur og disse håndværk videreudvikledes i Romerriget. Den romerske kultur var en bykultur opstået omkring byen Rom. Denne by blev imperiets hovedstad og største by. Rundt omkring i hele Romerriget blev anlagt flere store byer (som stadig eksisterer) såsom Køln, Lyon, Barcelona, Marseilles, Paris og London. Disse byer rummede alle de funktioner og steder, som vi i dag forbinder med en by. Der var boliger til over-, middelog underklassen både palæer og lejekaserner i flere etager. Der var værksteder til mange forskellige håndværkere 2

og torve (forum) og markedspladser til handel med både hjemlige og fremmede produkter. Der var offentlig vandforsyning og offentlige badeanstalter. Kult og religion blev dyrket i store templer. Til kultur, sport og fritid blev opført arenaer (cirkus) og amfiteatre. Til både beboere og tilrejsende var der kroer og herberger. Administrationen havde særlige bygninger, og byerne blev indhegnet af en solid bymur med porte og tårne. Danmark og Romerriget. Stammesamfundene / høvdingedømmerne i det nuværende danske område blev aldrig en del af Romerriget, men tilhørte det område, som romerne kaldte Det frie Germanien. Romerrigets mere permanente grænse mod nord (limes) kom til at gå langs med floden Rhinen. Her opførte romerne en palisade med mange fæstninger, vagttårne og militærlejre (kaserner). I år 9 e.kr. forsøgte romerne et stort fremstød nord for Rhinen for at rykke grænsen op til Elben. Det endte med et stort slag (Varusslaget) ved Kalkriese, hvor hele den romerske hær blev slået af en hær fra de frie germanske stammer. Herefter opgav romerne at erobre mere land nord for Rhinen. De arkæologiske fund fra Jernalderen i Danmark viser imidlertid, at der har været både direkte og indirekte kontakter mellem stammesamfundene mod nord og det romerske verdensrige mod syd. Mange fund af våben fra slag forskellige steder i Danmark stammer fra Romerriget. I rige grave rundt omkring i Danmark findes ofte fornemt udstyr, som er fremstillet i Romerriget. Nogle af de større landsbyer har måske indeholdt stormandsgårde, som ligner de store romerske gårdsanlæg (villa rustica). Den teknologiske udvikling i vores stammesamfund påvirkedes langsomt af den højtudviklede romerske teknik (f.eks. indførelse af drejekværnen i stedet for skubbekværnen). Romersk kult og religion (før kristendommen) får indflydelse på udviklingen af religionen i de germanske samfund. 3

Indhold Arbejdet med emnet tager udgangspunkt i, hvordan familien og samfundet fungerede i Danmark og Romerriget i århundrederne omkring år 0. Familien. Arbejdet med familien kan opdeles i en række delemner, hvor eleverne undersøger og finder frem til forskelle og ligheder mellem Danmark og Romerriget. Forslag til delemner kan være: Boligen, dens indretning og funktion i landsbyerne / på landet og i byerne i Romerriget. Gårdene med de forskellige bygninger. Fødefremskaffelse (landbrugsarbejde). Fødetilberedning (husholdningsarbejde). Hverdagsliv dagens og årets gang. Håndværk i familierne. Samfundet. Arbejdet med samfundet kan opdeles i en række delemner, hvor eleverne undersøger og finder frem til forskelle og ligheder mellem Danmark og Romerriget. Forslag til delemner kan være: Stammesamfundet / høvdingedømmerne i Danmark. Den romerske stat fra republik til kejserdømme. Landsbyerne i Danmark. Landbebyggelsen i Romerriget. Byerne i Romerriget. Transport og kommunikation. Håndværk og handel. Kult og religion. Hæren og krige. Forskellige sociale grupper i samfundet (herunder slaver i Romerriget). Undervisningsforløb i Jernaldermiljøet Fag og fælles mål som kan indgå i em- Folkeforsamlingen (rollespil) Festen for det store slag (rollespil) Markedsdagen (rollespil) Familien, landsbyen og stammen i Jernalderen. Historie. Dansk. 4

net / temaet Litteratur og andre undervisningsmaterialer Sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, billedkunst. Til læreren. Carlsen, Jesper: Romerriget (samfund, familie, slaver). Ethelberg, Per m.fl.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Hvass, Lone: Oldtiden i Danmark Jernalderen. Jensen, Jørgen: Danmarks Oldtid Ældre Jernalder 500 f.kr. 400 e.kr. Mortensen, Peder m.fl.: Fra Stamme til Stat 1 Jernalderens stammesamfund. Politikens bog om romerne. Tacitus, Cornelius: Germania Til eleverne. Bay, Jørgen: En jernalderlandsby. Buttenschøn, Claus m.fl.: Ind i historien Danmark og verden 1. Hemmingsen, Søren Elmerdahl m.fl.: Kejser Augustus, Jellingstenen, Absalon. Jensen, Margit Broust m.fl.: Alle Tiders Jernalder. Michaelsen, Karsten Kjer: Jernalder i Danmark og Gudme. Poulsen, Jens Aage: Hit med historien! (grundbog til 6. klasse). Vingsted Historiske Værksted: Livet i Jernalderen. Andre steder som kan indgå i emnet Vejle Museum. Horsens Museum. Haderslev Museum. Museet i Hjemsted Oldtidspark. 5