Evaluering og anbefaling ældrepulje 2015 Kategori 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 1.1 Rehabilitering på gæsteboliger Målgruppe Borgere i gæsteboliger, dvs.: Borgere, der på grund af sygdom og funktionstab ikke kan passes i egen bolig. Borgere, der benytter gæstebolig til rekreation efter sygehusophold / akut sygdom. Bedre muligheder for rehabilitering af svage og udsatte ældre i gæsteboliger, vil give øget livskvalitet for borgerne. Borgere med funktionstab kan ved hjælp af rehabilitering styrkes til efterfølgende at klare sig selv bedst muligt i egen bolig. Flere ressourcer i gæste-boenhederne vil ligeledes sikre, at borgerne kommer i gang med rehabilitering hurtigere, end det er tilfældet i dag. En hurtig vil sikre et kortere rehabiliteringsforløb. Det er vurderingen at rehabiliteringsterapeuterne gør en stor forskel i forhold til borgerforløbene, og sikrer at borgerne er i gang med, og mange væsentligt rehabiliteret, når de kommer tilbage til eget hjem, eller på plejecenter. Rehabiliteringsmedarbejdere i gæsteboenheder medvirker til, at der arbejdes målrettet og tværfagligt med rehabilitering i de enkelte borgerforløb.rehabiliteringsmedarbejderne er vigtige i koordineringen af borgerforløbene. Det tværfaglige og monofaglige samarbejde, er integreret i de daglige praktiske opgaver, når rehabiliteringsmedarbejderen er en del af teamet. Derved opstår gensidig læring, hvilket, i høj grad, øger fagligheden blandt personalet. Indsatsen fortsætter i daglig drift 2.000.000 2.000.000 1
Yderligere effekt af rehabilitering ved at sikre ekstra ressourcer til rehabiliterende. Opstart af rehabilitering med det samme. Kontaktpersoner der skal sikre en tværfaglig. Alle gæste-boenheder opnormeres med en rehabiliteringsmedarbejder 35 timer ugl. Hesselager og Munkevænget med ½ medarbejder. 1.2 Træningstilbud demente Målgruppe Demente borgere, der kan profitere at kognitiv og/eller fysisk træning Bedre tilbud til og livskvalitet for svage og udsatte borgere med demens. Forskning viser gode resultater i forhold til træning af demente. Resultaterne viser, at øget fysisk og kognitiv træning har en positiv effekt i forhold til rehabilitering af den demente borger samt øget velvære for borgeren. Svendborg Kommune har ikke et egentlig træningstilbud til demente, og demente har ofte svært ved at deltage på forskellige ordinære hold. Formålet er således også at Træningstilbuddene bidrager til en klar forbedring i deltagernes fysiske formåen. Det er tydeligt at styrke- og udholdenhed er betydeligt øget. Desuden opleves øget initiativ til aktivitet og daglige gøremål. Deltagerne fortæller, at de har fået mere indhold i hverdagen, noget at byde ind med derhjemme og øget livskvalitet. Samvær med ligesindede inspirerer, og giver følelse af inklusion og sammenhold. Træning af dagligdagsfærdigheder, f.eks. køkken inspirerer til at øge/vedligeholde dagligdags aktivitet. Tilbuddet er med til at give borgere med demens større livskvalitet, styrke mestring af demenssygdommen og skabe bedre betingelser for egenomsorg. Pårørende fortæller, at deltagerne glæder sig til ne, og at de føler sig godt aflastet de dage, hvor træningen 700.000 650.000 2
sikre et træningstilbud målrettet til demente borgere. Holdtræning, max 10 deltagere Holdet ledes af terapeut/evt sygeplejerske Brug af kommunale træningslokaler med kondicykler, løbebånd og cross trainere Kognitiv træning i tilstødende lokale Undervisning efter behov, både af dement og ægtefælle Træning afsluttet med socialt samvær. Kørsel til og fra træningstilbuddet En terapeut med demensfaglige kompetencer ansættes + transport til og fra tilbuddet 1.3. Rehabilitering Plejecentre tilbydes. Der er ikke andre relevante tilbud til mennesker med let til moderat demens i Svendborg kommune. At en fortsættes uændret i forhold til personaledelen, men reduceres med 50.000 i drifttilskuddet, nu hvor det ikke længere er et projekt. Målgruppe Beboere på plejecentre, dvs. demente borgere, plejekrævende borgere og borgere i ældreboliger Sikre øget fokus på rehabilitering og dermed bedre livskvalitet til beboere på plejecentrene. Svendborg Kommunes rehabiliteringsprojekt Nye Veje til aktivt liv viser, at der er stort potentiale i forhold til et øget fokus på Rehabiliteringsterapeuterne spiller en afgørende rolle i implementeringen af rehabilitering som velfærdsstrategi på plejecenterområdet. De medvirker til at koordinere udviklingen på tværs af områder og plejecentre. Samtidig er rehabiliteringsterapeuterne afgørende i at sikre rehabiliteringen for nye borgere i ældreboligerne. rehabiliteringsterapeuterne medvirker til at sikre tværfagligheden og klæde sosu-personalet på til, i stadig øget grad, at mestre at arbejde rehabiliterende. 900.000 900.000 3
rehabilitering på plejecentrene. Rehabilitering på plejecentrene skal sikre, at borgerne bevarer funktions niveau i videst muligt omfang. Fokus på borgernes egne ressourcer skal sikre bedre livskvalitet. Tilbyde borgere på plejecentre målrettede rehabiliteringsforløb med henblik på bedre trivsel og livskvalitet Tilbyde borgere i ældreboliger et hverdagsrehabiliteringsforløb Indsatsen fortsætter i daglig drift To rehabiliteringsterapeuter ansættes på plejecentrene. 1.4. Genoptræning Plejecentre Målgruppe Beboere på plejecentre med funktionstab. Øge muligheder for genoptræning: efter tab af funktionsevne med henblik på øget sundhed og livskvalitet for borgere. I forbindelse med genoptræningsplaner fra sygehuset Genoptræning på plejecentrene foretages af træningsafdelingen. Genoptræning foretages både i forbindelse med genoptræningsplaner fra sygehuset og funktionstab for borgeren. Øget fokus på genoptræning ved funktionstab hos borgerne på plejecentre har stor værdi for borgerne. Indsatsen har bevirket, at der på plejecentrene er kommet øget fokus på genoptræning. Gevinsten ved den ekstra opleves forskelligt på de enkelte plejecentre. Det fungerer generelt bedst de steder, hvor terapeuten er gennemgående og mindre godt de steder, hvor der er mange skiftende terapeuter. Terapeutens kendskab til borgere og sosu-personale er vigtigt i samarbejdet. Fokus på genoptræning giver et væsentligt løft i forhold til den enkelte borger. 800.000 800.000 4
Aktuelt overholdes kvalitetsstandarder omkring henvendelse fra trænende terapeut på 5. dagen efter henvisning fra sygehuset, men for de svageste og mest udsatte borgere vil det være hensigtsmæssigt med en hurtigere opstart. Det anbefales, at en fortsætter med 2 terapeuter og at terapeuterne ledelsesmæssigt tilknyttes plejecentrene, hvor de organiseres i tæt samarbejde med rehabiliteringsterapeuterne. 2 ekstra terapeuter ansættes i træningsafdelingen med tilknytning til plejecentrene. Kategori 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 2.1. Aflastning/Afløsning i hjemmeplejen Målgruppe Rask ægtefælle, der er samboende med borger der ikke kan være alene, eksempelvis p.g.a. hjerneskade eller demens Der er aktuelt 25 borgere er visiteret til aflastning/afløsning af deres pårørende 3 timer om ugen, så den pårørende kan gøre noget på egen hånd. 500.000 500.000 At aflaste ægtefælle, der er samboende med borger der ikke kan være alene, eksempelvis p.g.a. hjerneskade eller demens Det svarer ca. til de kr. 500.000 der er afsat. Der er ikke evalueret blandt de pårørende. Hvis man som rask ægtefælle er samboende med en borger, som ikke kan være alene, eller komme i kommunens aktivitetstilbud, kan det være svært at deltage i ganske almindelige ting, som at gå til læge, tandlæge, frisør, eller bare få handlet. Visitationen, der har kontakten med borgere og pårørende, beskriver, at de pårørende oplever en som en meget vigtigt mulighed for, at få lidt tid til at gøre noget for sig selv, enten praktisk eller bare i forhold til at slappe af. Nogle pårørende ønsker mere aflastning. 5
Ligeledes viser flere undersøgelser, at det er hårdt for den raske ægtefælles helbred, altid at skulle være til rådighed. Indsatsen fortsætter i daglig drift Forbedre muligheden for at indgå i sociale for den raske ægtefælle. Ved at aflaste den raske ægtefælle sikrer man større livskvalitet, motivation for at passe samboende og mindsker risikoen for social isolation /afhjælpe ensomhed. Ud fra en individuel konkret vurdering kan der visiteres gennemsnitligt tre timer om ugen. 2.2. Styrket demens i hjemmeplejen Målgruppe Borgere med demens. Antallet af demente borgere forventes at fordobles over de næste 30 år. Kommunerne har en samarbejdsaftale på demensområdet der indebærer, at alle nydiagnosticerede borgere skal besøges, når de er udredt fra demensklinikken. I 2007 var der tale om 131 borgere, i 2012 var der tale om 387 borgere. Formålet med at besøge alle nydiagnosticerede demente borgere og deres pårørende er at sikre, at den demente og deres pårørende er informerede om de muligheder og tilbud, der er til demente Antallet af personer, som er tilknyttet demenskonsulenterne i Svendborg Kommune er hvert år stigende. Pr. 1. september 2015 er antallet på 482. Opnormeringen har bevirket at kommunens forpligtigelse i henhold til samarbejdsaftalen i forbindelse med nydiagnosticerede borgere kan overholdes trods det øgede antal demente borgere. En tidlig og tilpasset øger muligheden for at udsætte behovet for hjemmehjælp og i flere tilfælde udsætte tidspunktet for indflytning på plejecenter. Opnormeringen har givet mulighed for fortsat at prioritere undervisning og supervision af personalet i hjemmeplejen og på plejecentrene, med henblik på at kvalificere demensen 450.000 450.000 6
borgere. Dette skal sikre den bedst mulige støtte og vejledning for både de demente borgere og deres pårørende, i forhold til at mestre deres situation. Ansatte en demenskonsulent yderligere. En demenskonsulent ansættes. 2.3. Tilskud til ældremad hos den enkelte borger. Indsatsen fortsætter i daglig drift Målgruppe Borgere der modtager mad fra kommunens leverandører Sikre at ældremaden ikke stiger ud over prisfremskrivninger Økonomisk tilskud Tilskud 2 kr. pr. portion. 2.4. Gåture Vi ønsker fortsat at kunne tilbyde sufficient kost til borgerne og det er vores vurdering, at det økonomiske tilskud gør det muligt for flere borgere, at modtage mad fra kommunens leverandører. Der er ikke foretaget en undersøgelse blandt borgere, men det er administrationens forståelse ud fra borgernes tilbagemeldinger i visitationen og til madleverandørerne, at økonomien har stor betydning for mange pensionister, og deres valg af mad. Indsatsen fortsætter i daglig drift 740.000 740.000 Målgruppe Ensomme ældre tilknyttet hjemmeplejen, med enten fysisk, psykisk eller social Aktuelt er 172 borgere i hjemmeplejen visiteret til gåture. 700.000 600.000 7
funktionsnedsættelse, der hindrer borgerne i at komme ud at gå en tur. Tilbud om rehabilitering og bedre funktionsevne via gåture. Ældre borgere tilknyttet hjemmeplejen, der ikke selv kan komme ud at gå tur, kan visiteres til gåture.gåturene er til de svageste ældre, dem der ikke kan komme ud selv, eller benytte sig af frivillige tilbud. Gåturene visiteres som udgangspunkt for ½ år af gangen, med mulighed for at forlænge i yderligere ½ år. Borgerne visiteres ud fra en konkret individuel vurdering til gennemsnitlig ½ time om ugen. Det er administrationens vurdering ud fra borgernes tilbagemeldinger, at gåturene er vigtige for mange borgere, både i forhold til at komme ud en halv time om ugen, men også i forhold til at holde sig i gang. At en fastholdes, men reduceres med 100.000 svarende til det aktuelle forbrug. 3. Bedre forhold for de svageste ældre fx på plejehjem 3.1 Eftermiddagstilbud i demensenheder Målgruppe Demente beboere på plejecentre Forbedre hverdagen for svage og udsatte ældre på demensenhederne. Det at der har været en medabejder mere til rådighed i eftermiddagstimerne i boenhederne for demente, har været en succes på flere måder. 3.600.000 3.399.000 Skabe bedre mulighed for gåture, socialt samvær, nærvær og kognitiv træning i demensbofællesskaberne om eftermiddagen. I eftermiddagstimerne er normeringen på Det er svært at sikre aktivitet, dialog med pårørende, pleje og omsorg for beboere, hvoraf flere er plejekrævende både psykisk og fysisk, i et bofællesskab hvor der er 8-12 beboere, når medarbejderne i nogle timer er alene på arbejde. Det har med projektet været muligt at sætte fokus på 8
plejecentrene sådan, at der typisk er 1 1 ½ medarbejder på arbejde i demensenhederne. En del af beboerne er meget aktive på dette tidspunkt og personalet er derfor beskæftiget omkring disse. Sociale Gåture med demente beboere Kognitiv træning Samvær og nærvær Hver boenhed for demente opnormeres med 2 timer dagligt, 14 timer ugentligt til at sikre aktivitet, livskvalitet og trivsel i boenhederne om eftermiddagen. 3.2. Weekendåbent på kommunens aktivitetscentre, både i forhold til den enkelte og til grupper, også på tværs af boenheder. Der er kommet øget trivsel og større fokus på ønsker fra den enkelte beboer, ligesom kreativiteten blandt personalet er øget. At aktivitetstimer i boenhederne for demente fortsætter uændret, idet der reduceres med 200.000 svarende til det aktuelle forbrug. Målgruppe Ældre borgere der kommer / ønsker at komme på kommunens aktivitetscentre. Formålet er at skabe øget aktivitet og livskvalitet for borgere, der benytter kommunens aktivitetscentre. Åbne 8 dagcentre, 1 dag i weekenden om måneden (Enten lørdag eller søndag) 2 sosu-medarbejdere på arbejde og 1 køkkenmedarbejder 18 timer pr. åbent aktivitetscenter pr. uge Der kommer gennemsnitligt 3 12 gæster udefra i forbindelse med weekendåbent på 5 af centrene. Og generelt er tilslutningen betinget af særlige tiltag, som f.eks. underholdning, banko, brunch, markeder m.v. Aktivitetscentre med mange ældreboliger (Munkevænget, Aldersro og Bryghuset) oplever derimod god tilslutning til weekendåbent. Gennemsnitligt 26 38 gæster. At en permanentgøres, så der er åbent 1 dag i weekenden om måneden i aktivitetscentrene i Munkevænget, Aldersro og Bryghuset, mens en lukkes på øvrige aktivitetscentre, hvor der ikke kommer så mange borgere. 600.000 225.000 9
3.3. Team til ældre med alkoholmisbrug Målgruppe Ældre borgere der er skadede på grund af misbrug, og skal rehabiliteres i forhold til dette. Formålet er: at ældre borgere med misbrug rehabiliteres, så de med støtte kan fungere i en ældrebolig. Støtte særligt udsatte og sårbare ældre Teamet skal varetage opgaven med rehabilitering i almindelige ældreboliger. To ekstra medarbejdere ansættes + driftudgifter til en 3.4. Særlig for udadreagerende demente Teamet har i væsentlig grad styrket en overfor ældre borgere med alkoholmisbrug. Dette gælder både i forhold til en til den enkelte borger og borgergruppen. Der er opnået store løft for den enkelte borger, men også sket mange spændende tiltag i forhold til fællesskabet for borgerne med misbrug. Samtidig har teamet været medvirkende i og i forhold til kompetenceløft til hele personalegruppen. At en fortsættes uændret i forhold til personaledelen, men reduceres med drifttilskuddet, nu hvor det ikke længere er et projekt. Målgruppe Borgere i bofællesskab på plejecenter med særlige behov på grund af udadreagerende demens Antallet af demente borgere forventes at fordobles over de næste 30 år, og der forventes flere borgere med en udadreagerende demens. Svendborg Kommune har bofællesskaber der er specialindrettet til borgere med Ansættelse af ergoterapeut med særlige kvalifikationer i forhold til demens, socialpædagogik og rehabilitering har været en stor hjælp i forhold til en til borgere med særlige behov pga. udadreagerende adfærd. Der er skabt væsentligt mere behovsbestemt aktivitet for beboerne og personalets kompetencer er øget. De har bl.a. fået flere redskaber til at takle de udfordringer de står overfor i deres hverdag. Tværfagligheden er central i tilgangen til borgeren. 800.000 665.000 528.000 400.000 10
udadreagerende demens, hvor der er en højere normering end i de øvrige bofællesskaber og hvor medarbejderne er uddannet og gearet til, at arbejde med denne problemstilling. Svendborg Kommune har gode erfaringer med at have udadreagerende demente borgere i disse bofællesskaber Foruden ergoterapeuten har midlerne været brugt til undervisning og uddannelse af medarbejderne i Bryggerlunden At en fortsættes uændret i forhold til personaledelen, men reduceres med drifttilskuddet, nu hvor det ikke længere er et projekt. Svendborg Kommune har et stigende antal borgere med udadreagerende demens, og har brug for flere pladser til disse borgere Svendborg Kommune ønsker at der i bofællesskabet Bryggerlunden opnormeres med medarbejdere, så der også kan ydes en special for udadreagerende demente borgere Ansættelse af medarbejdere med kvalifikationer ift demens, socialpædagogik og rehabilitering. 11