Blandt principielle sekularister og konkrete konservatorer. Danskernes holdninger til religion og folkekirke i fire YouGov-undersøgelser

Blandt principielle sekularister og konkrete konservatorer. Danskernes holdninger til religion og folkekirke i fire YouGov-undersøgelser Af Astrid Krabbe Trolle Folkekirkelige vielser af homoseksuelle og adskillelse af stat og kirke. Hvad mener danskerne egentlig om en række aktuelle emner forbundet til folkekirken og dens placering i Danmarks religiøse landskab? Det har Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet i samarbejde med Bibelselskabet undersøgt via fire YouGov-surveys i perioden 2013 2015. De fire undersøgelser har haft hver deres fokus, som tilsammen giver et nuanceret billede af, hvordan den typiske dansker forholder sig til både egen religiøsitet og religion som samfundsfænomen. 1 Resultaterne fra de fire YouGov-undersøgelser peger på en stor grad af stabilitet i danskernes holdning til folkekirken i kombination med en markant nedgang i religiøs identitet og institutionel tilknytning i de yngre årgange. Denne nedgang kan i princippet både forstås som en individualisering af den religiøse relation og også som en sekularisering af de yngre årgange. Analysen og dens konsekvenser afhænger af øjnene, der ser. Jeg vil i denne sammenfatning fremlægge resultater og mulige analyser i lyset af både individualisering og sekularisering. Oprindelig var tanken, at YouGov-undersøgelserne skulle være et supplement til den viden, vi allerede har om danskernes holdninger til religion fra blandt andet de danske og europæiske værdiundersøgelser 2. Fra disse undersøgelser ved vi, at danskernes religiøse profil er kendetegnet ved en høj medlemskabsprocent af folkekirken 3, en stor tilslutning til de kirkelige handlinger som f.eks. dåb, begravelse og konfirmation 4 i kombination med en lav kirkegangsfrekvens og en tro på især de positive dele af de kristne trosbegreber. 5 På disse punkter adskiller danskerne sig ikke i nævneværdig grad fra de andre nordiske befolkninger, hvad de fire YouGov-undersøgelser også 1 Jeg vil gerne rette en stor tak til Hans Raun Iversen, Peter Lüchau og Peter B. Andersen for værdifulde kommentarer ved gennemlæsning af tidligere udkast. 2 Værdiundersøgelserne har været udført i 1981, 1990, 1999 og 2008. Se Andersen og Riis 2002; Andersen og Lüchau 2011 for en gennemgang af spørgsmålene om religion i de danske undersøgelser. 3 Per 1. januar 2015 var medlemsprocenten af den danske folkekirke på 77,8 %. Til sammenligning ligger medlemsskabsprocenten i Sverige på 64,6 % (2014), i Norge på 75 % (2013), Finland på 76,4 % (2012) og Island på 73,8 % (2015). Medlemsprocenterne er fundet via følgende hjemmesider: kirken.no, svenskakyrkan.se, evl.fi, statice.is. Alle set 13.08.15. 4 Opbakningen til de kirkelige handlinger er dog til diskussion, da især dåbsprocenten er stærkt faldende i Danmark. Se Leth-Nissen og Trolle 2015. 5 I de europæiske værdiundersøgelser har man arbejdet med en kristen trosskala med spørgsmål om, respondenten tror på Gud, et liv efter døden, synden, paradiset og helvede, Andersen og Lüchau 2011, 81. 1

bekræfter 6. Men indenfor denne grove skitse af majoritetsdanskernes religion, giver YouGovundersøgelserne indsigt i både majoritetens milde ligegyldighed og også dens trofasthed overfor folkekirken. Materialet viser befolkningens religiøse skillelinjer, der her er bundet op på sekularisering og individualisering. Generelt kan man pege på sekularisering som forklaringsmodel for den årgangsrelaterede forskel i religiøsitet, mens individualisering har større forklaringsværdi for den enkeltes relation til og brug af religion. Sekularisering viser sig på individniveau 7 både som faldende medlemstal af majoritetskirken, faldende deltagelse i kirkelige handlinger og udbredt ukendskab til kristne trosbegreber og kristen dogmatik 8. I dette materiale har jeg operationaliseret sekularisering som faldende identifikation som et troende menneske, dalende og årgangsrelateret støtte til folkekirkens særstatus og folkekirkelig genindmeldelse samt den voksende gruppe, der ikke har nogen religiøs tilknytning, de såkaldte nones. Tallene fra YouGov viser, at især de yngre årgange repræsenterer den ikke-religiøse tendens, muligvis fordi de hverken er religiøst socialiseret fra barnsben i den nære familie eller gennem institutioner i deres opvækst 9. Individualisering tager udgangspunkt i individets religiøse til- og fravalg i lyset af efterkrigstidens mere forbrugerorienterede subjektivitet 10. Konkret kommer denne samfundsmæssige subjektive vending til udtryk i individets søgen efter autenticitet i alle livets kroge. Alle beslutninger skal føles rigtige, både når du tager på arbejde, og når du træder ind ad kirkedøren. Ifølge individualiseringsteorien skal religion altså passes ind i den enkeltes liv og meningsskaben. For den typiske dansker må religion derfor ikke være autoritær eller bestemmende, fordi den dermed lægger bånd på individets subjektivitet. Den individorienterede religiøsitet kan også have en negativ effekt på tilknytningen til institutionel religion, hvad flere studier også peger på 11. I YouGov-materialet kommer individualisering til udtryk ved, at folkekirkemedlemskabet ikke 6 Dog er der også store forskelle på de nordiske landes stat-kirke-forhold og dermed også de rammer, som befolkningerne tænker deres religion indenfor, Iversen 2012. 7 Materialet fra YouGov-undersøgelserne kan kun sige noget om religion på individniveau. 8 Sekulariseringsteorien er dannet på baggrund af kristendommens mindskede betydning i en europæisk kontekst, derfor refererer sekularingsteorier primært til strukturelle og ideologiske ændringer i forbindelse med kristne majoritetskirker. Af andre undersøgelser, der benytter denne operationalisering af sekularisering på individniveau kan nævnes Andersen og Lüchau 2011; Davie 2005, 7. 9 Denne svækkelse af religiøs tilknytning i de yngre årgange kan også iagttages i flere andre europæiske lande, se Davie 2005, 11. 10 Taylor 2002. 11 Eksempelvis Ahlin 2005; Heelas, Woodhead et al. 2005; Iversen 2015. 2

er det samme som danskhed samt en individualiseret tilgang til folkekirkemedlemskabet, som blandt de yngre årgange er et mere bevidst tilvalg. De fire undersøgelser er baseret på besvarelser fra analyseinstituttet YouGovs panel, der dækker ca. 40.000 paneldeltagere i hele Danmark 12. Hvert survey har mindst 1000 besvarelser og tre ud af fire undersøgelser foretaget for Center for Kirkeforskning og Bibelselskabet er vejet, så svarene er repræsentative for den danske befolkning som helhed. 13 De foreliggende resultater kan altså bruges til at sige noget om hele den danske befolkning. De fleste spørgsmål i de fire YouGovs varierer i ordlyd og indhold, hvilket gør det svært at sammenligne direkte. Til gengæld er undersøgelserne udført på samme måde og indenfor få år med baggrund i samme deltagerpanel. Disse sidste aspekter gør, at man med rimelighed kan gå ud fra, at flere af resultaterne skal forstås indenfor samme fortolkningsramme. Selvom spørgsmålene er forskellige, er udgangspunktet det samme den danske befolkning som helhed. I rækken af mulige forklarende faktorer såsom uddannelse, urbanisering, køn og alder, har jeg især fremhævet alder, fordi forskellen i årgangenes holdning til religion peger på en mulig udvikling i det religiøse landskab. Den aldersafhængige holdning til religion kan have flere årsager. I sociologien forklarer man ofte aldersbestemte værdier enten ud fra livscyklus- eller generationseffekt. Ved livscykluseffekt er individets værdier skabt ud fra dets aktuelle livssituation, dvs. unge mennesker er mere tolerante, fordi de endnu ikke har etableret sig og derfor er åbne overfor flere forskellige måder at leve på. Arbejder man derimod ud fra generationseffekt, skyldes folks værdier mindre deres aktuelle situation end den periode, de er født ind i. Denne tilgang forstår værdier som stabile størrelser, der dannes i barndomsårene og varer ved igennem livet. Ifølge denne forklaringsmodel er de yngre årgange mere tolerante, fordi de er født i en periode, hvor tolerance er en dyd. Ud over alder spiller andre faktorer selvfølgelig også en rolle for, hvordan den enkelte placerer sig religiøst. Kigger man på politisk orientering, er der flest ateister indenfor den røde blok. På partiplan er det særligt de respondenter, der sætter kryds ved partier som Enhedslisten og Radikale 12 Informationerne er hentet fra YouGovs hjemmeside https://yougov.dk/om-yougov/ (set 07.08.15). Paneldeltagerne skal have en folkeregisteradresse i Danmark for at kunne deltage. Hver deltager modtager desuden en symbolsk betaling (i form af point) for deltagelse. 13 Undersøgelserne er vejet på alder, geografi og køn, men ikke på uddannelse. Generelt har paneldeltagerne en længere uddannelse end det gennemsnitlige mål i Danmark. Surveyet om dåb og livsstil er ikke vejet, da undersøgelsen var målrettet børneforældre med hjemmeboende børn under 18 år. 3

Venstre, der har et anstrengt forhold til eksempelvis den nuværende stat-kirke-ordning 14. Ligesom ideologisk overbevisning har en sammenhæng med holdningen til religion, giver urbaniseringsgrad også et indblik i, hvor de adspurgte befinder sig religiøst. Jo mere urbaniseret, jo mindre religiøs. Denne sammenhæng er integreret i teorier om sekularisering, hvor både urbanisering og uddannelse har en negativ påvirkning på individers religiøse tilknytning og identitet. Men billedet er ikke så enkelt, da geografi ikke altid har afgørende betydning for fordelingen indenfor de enkelte spørgsmål om religion. I mange tilfælde er der stor enighed i befolkningen på trods af geografi og uddannelse. Spørger vi, om det er godt, at homoseksuelle kan blive viet i folkekirken, erklærer kun 14 % af befolkningen sig uenige. Og så er der køn, som så godt som altid spiller en rolle i spørgsmål om religion 15. Kvinder er generelt mere religiøse og mere tolerante overfor religion i både det offentlige og det private rum end mænd. YouGov-undersøgelserne er ingen undtagelse. Her figurerer køn som en meget stabil statistisk signifikant forskel 16. Der findes et væld af mere eller mindre evidensbaserede teser om kønnenes religiøse præferencer 17, men denne rapport går ikke ind i kønsaspektet som særskilt emne. Køn er medtaget og uddybet ved de resultater, hvor det er relevant. Til sidst skal det tilføjes, at denne opsamling ikke er udtømmende. Rådata og spørgeskemaer er tilgængelige på Center for Kirkeforskning 18. Ved brug af rådata skal der altid henvises til YouGov. Hermed opfordres interesserede til at arbejde videre med data, så der forhåbentlig kan afdækkes flere aspekter af den danske befolknings holdning til religion. Centrale resultater fra de fire YouGov-undersøgelser 19 Generelt forstår danskerne religion som et mangefacetteret fænomen, der både er undertrykkende og samfundsopbyggende. Det udsagn, som vinder størst opbakning blandt danskerne lyder: Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil. 20 Dette udsagn afslører også danskernes overordnede holdning til religion i det offentlige rum. Religion må gerne fylde noget, 14 De meget socialistiske partier er historisk mest kirkefjendske, mens de meget liberale partier er skeptiske overfor kirkens tidligere autoritære karakteristika, Sundback 2000, 57. 15 Andersen og Lüchau 2011, 84. 16 I syv ud af otte udsagn om religion er der en signifikant sammenhæng med køn (p = < 0,05 ved Chi2-test). Her er kvinderne mere religiøse eller mere enige i, at religion må fylde noget i samfundet end mændene. 17 Se f.eks. Bruce og Trzebiatowska 2012; Warburg, Lüchau og Andersen 1999. Grundlæggende kan teorierne inddeles efter biologi og socialisering som den bagvedliggende årsag til kønsforskellen. 18 Det er muligt at få tilsendt rådata ved kontakt til Center for Kirkeforskning: http://teol.ku.dk/cfk/ (set 19.08.15). 19 Det varierende procenttal skyldes, at procenterne er baseret på tre YouGov-undersøgelser. 20 Kun mellem 3-5 % er uenige i dette udsagn. 4

men den skal ikke genere andre eller være autoritær, hvilket stemmer overens med danskernes individualiserede forhold til religion. - 85-88 % er enige i udsagnet Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil - 49-53 % mener, at religion undertrykker folk - 44-45 % mener, at folkekirken styrker de gode værdier i samfundet - 28-33 % ser sig selv som troende mennesker - 73 % af danskerne mener, at folkekirken skal have særstatus i forhold til andre trossamfund - 68 % mener, at det er godt, at homoseksuelle kan vies i folkekirken - 58 % af befolkningen erklærer sig enige i, at stat og kirke skal adskilles - 43 % er uenige i, at medlemskab af folkekirken er den del af det at være dansk - De yngre årgange er mindre troende, synes i mindre grad, at folkekirken skal bevare sin særstatus og er mindre tilbøjelige til at melde sig aktivt ind i folkekirken, hvis deres medlemskab blev annulleret Størstedelen af de adspurgte danskere har et tolerant og ret passivt forhold til folkekirken, som for de fleste gerne må være aktiv og synlig lokalt. Flertallet tilhører også folkekirken, selvom der er en tendens til, at tilknytningen aftager i de yngre årgange. Når man spørger danskerne om konkrete sager, der vedrører folkekirken, er der en forbløffende enighed blandt de adspurgte på tværs af alder, geografi og uddannelse. Alle grupper har med andre ord en mening om folkekirken. Det kunne tyde på, at folkekirken snarere indgår som en kulturinstitution med bred samfundsmæssig forankring end som en omdebatteret religiøs organisation. De fleste mener, at folkekirken gerne må have en særstatus i forhold til andre religiøse organisationer. Men den nuværende forbindelse mellem stat og kirke er danskerne mere kritiske overfor, ligesom en stor del af de adspurgte danskere er uenige i, at folkekirken er forbundet til danskhed. I lyset af samfundets individualisering bliver folkekirkerelationen i stigende grad en tilvalgt relation. Den individualiserede religiøsitet kommer også til udtryk i de sekulariserede yngre årgange, der er mindre troende og støtter mindre op om folkekirken som institution. Materialets 5

sekulariseringstendenser ses også i den relativt store gruppe, der ikke har nogen religiøs tilknytning. De største grupper i materialet er folkekirketilknyttede og ikke-religiøse. De fire undersøgelser Danskernes tro anno 2013 Udført 25.-30. marts 2013 1005 respondenter i alderen 18 86. Den første YouGov-undersøgelse for Center for Kirkeforskning blev søsat af daværende generalsekretær for Bibelselskabet, Morten Thomsen Højsgaard, i samarbejde med Hans Raun Iversen. Undersøgelsens mål var at afdække danskernes holdning til religion med henblik på især velgørenhed, bibelkendskab og salmesang, se Højsgaard og Iversen 2013 for en sammenfatning af resultater, samt Clausen og Iversen 2014. Unge og tro Udført 22.-26. august 2014 1005 respondenter i alderen 18 74. Den anden YouGov-undersøgelse om danskernes holdning til religion havde særligt fokus på kristendoms- og religionsundervisning i folkeskolen i anledning af 200-året for skoleloven. Morten Thomsen Højsgaard og Hans Raun Iversen var hovedansvarlige for undersøgelsen, mens religionssociolog Andreas Baumann stod for analysen. Dele af resultaterne er publiceret i Baumann 2014. Dåb og livsstil 12.-22. december 2014 1042 respondenter i alderen 20 74. Den tredje YouGov-undersøgelse blev udført i forbindelse med projektet Dåb eller ej?, der undersøgte børneforældres bevæggrunde for at til- og fravælge folkekirkelig dåb ved Center for Kirkeforskning 21, se Leth-Nissen og Trolle 2015. Dette survey inkluderede også en række spørgsmål om livsstil for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem respondenternes kulturelle orientering og deres religiøse holdninger. 22 21 Projektet var financieret af Folkekirkens Videnspulje. 22 Livsstilsspørgsmålene blev formuleret af sociolog Steen Marqvard Rasmussen, se Rasmussen 2014. 6

Kirkebrug og livsstil 30. jan.-2. februar 2015 1016 respondenter i alderen 18 74. Den fjerde YouGov-undersøgelse omhandlede befolkningens brug af folkekirken i byen og på landet. Ligesom undersøgelsen om dåb er også dette survey en del af et større projekt under Center for Kirkeforskning. Postdoc Kirsten Felter er projektansvarlig og har arbejdet sammen med forskningsmedarbejder Ruth Sønderskov Bjerrum i analysen af data. Projektet er stadig i gang, men det forventes afsluttet snarest. Denne opsummering vil samle udvalgte dele af surveyet, som ikke belyses projektets kommende rapport. Danskernes medlemskab og tilhørsforhold til folkekirken I alle fire YouGov-undersøgelser er respondenterne blevet spurgt om deres religiøse tilhørsforhold. Desværre har spørgsmålene ikke været ens igennem de fire surveys, ligesom der kun er blevet spurgt til medlemskab af folkekirken i to ud af fire undersøgelser. Tabel 1 opsummerer undersøgelsernes folkekirkelige tilhørsforhold og medlemskab 23. Tabel 1. Folkekirkeligt tilhørsforhold og folkekirkeligt medlemskab i de fire YouGov-surveys Danskernes tro anno 2013 Unge og tro 2014 Dåb og livsstil 2014 Kirkebrug og livsstil 2015 Tilhørsforhold til 76 75 76 72 folkekirken Medlemskab af folkekirken - - 78 75 Folkekirkeligt tilhørsforhold og folkekirkeligt medlemskab i procent. Som det fremgår, er medlemskabsprocenten svagt højere end det angivne tilhørsforhold. Hvis man går ud fra medlemskabsprocenten, adskiller den sig ikke meget fra de 77,8 % på landsplan. Medlemskabsprocenten ligger ofte højere end det angivne tilhørsforhold 24. I tabellen er det især respondenterne fra undersøgelsen om Kirkebrug og livsstil, der markerer en mindre tilknytning til folkekirken. Når man går ned i materialet, skyldes denne mindre tilknytning i højere grad ikkereligiøsitet end tilknytning til andre religiøse organisationer. I surveyet om Kirkebrug og livsstil er den gennemgående tendens derfor også, at respondenterne generelt er mindre positive omkring religion end i de tidligere undersøgelser, se tabel 3 for sammenligning. 23 Procenttallene er rundet op til hele procenter i alle tabeller. 24 Lüchau 2012, 319. 7

Folkekirke, nones og andre religioner Tabel 2. Religiøst tilhørsforhold i de fire YouGov-undersøgelser. Danskernes tro anno 2013 Unge og tro 2014 Dåb og livsstil 2014 Kirkebrug og livsstil 2015 Folkekirken 76 75 76 72 Andre religioner og livsanskuelsessamfund 6 5 7 8 Intet tilhørsforhold 25 18 20 17 20 I alt 100 100 100 100 Religiøst tilhørsforhold fordelt på fire undersøgelser i procent. Tabel 2 viser, at de to største grupper i det religiøse landskab i Danmark enten tilhører folkekirken eller er uden religiøs tilknytning, de såkaldte nones. Andre religioner og livsanskuelsessamfund dækker både muslimer, jøder, andre kristne organisationer og organiserede ateister. Det er altså lige så meget graden af organisation, som det er skellet mellem religion og ateisme, der er afgørende for inddelingen i denne sammenstilling. Pointen ved ikke at slå organiserede ateister sammen med nones, er at fremhæve den store gruppe i befolkningen, som ikke tager aktivt stilling til religion 26. 17-20 % af den danske befolkning er uden religiøs tilknytning. Set ud fra et sekulariseringsperspektiv, peger gruppen af nones hen imod en mindsket organiseret religiøsitet, som især rammer danskernes tilknytning til folkekirken. Religion i offentligt og privat regi I de fire undersøgelser skulle de adspurgte danskere forholde sig til en række udsagn om egen religiøsitet og religion som fænomen i samfundet. Tabel 3 viser den procentvise fordeling i de udsagn, som gik igen i tre af de fire undersøgelser. 27 25 I undersøgelsen om Danskernes tro anno 2013 og Unge og tro kunne respondenterne vælge kategorien Ateisme og ikke livsanskuelsessamfund i spørgsmålet om religiøst tilhørsforhold. Derfor er respondenter, der valgte ateisme her slået sammen med de svarpersoner, der valgte Ingen ved tilhørsforhold. 26 Organiserede ateister tager aktivt stilling, de adskiller sig derfor markant fra de ikke-religiøse ved at have stærkere modstand mod religion generelt. 27 Den første undersøgelse om danskernes tro anno 2013 havde et lignende spørgsmål med en række udsagn, men de afviger for meget fra de tre sidste undersøgelser til at kunne sammenlignes. Afvigelserne i de resterende undersøgelser er ubetydelige. 8

Tabel 3. Svarfordelingen ved udsagn om religion i tre surveys Der er mere mellem himmel og Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil jord Enig 60 65 58 Hverken enig eller uenig 22 19 22 Uenig 18 17 20 Total 100 101 100 Religion undertrykker folk Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil Enig 49 54 52 Hverken enig eller uenig 34 31 33 Uenig 17 15 15 Total 100 100 100 Jeg håber, der findes en Gud Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil Enig 42 42 37 Hverken enig eller uenig 35 35 34 Uenig 23 24 29 Total 100 101 100 Bare man opfører sig ordentligt, Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil så kan man tro og mene, hvad man vil Enig 85 85 88 Hverken enig eller uenig 10 10 9 Uenig 5 5 4 Total 100 100 100 Jeg tror, der er et liv efter døden Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil Enig 32 32 29 Hverken enig eller uenig 26 26 25 Uenig 42 42 46 Total 100 100 100 Børn og unge under 18 år bør Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil ikke udsættes for religiøs påvirkning 28 Enig 28 28 44 Hverken enig eller uenig 27 36 33 Uenig 45 36 23 Total 100 100 100 Jeg er et troende menneske Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil Enig 33 30 28 Hverken enig eller uenig 31 31 32 Uenig 36 39 40 Total 100 100 100 28 Dette spørgsmåls ordlyd er svagt forskellig i de tre undersøgelser. 9

Folkekirken styrker de gode Unge og tro Dåb og livsstil Kirkebrug og livsstil værdier i samfundet Enig 44 45 44 29 Hverken enig eller uenig 37 40 40 Uenig 19 15 17 Total 100 100 101 Svarfordelingen ved religiøse udsagn i de tre YouGov-undersøgelser Unge og tro 2014, Dåb og livsstil 2014 og Kirkebrug og livsstil 2015, i procent. Tabellen viser en del overensstemmelse mellem svarprocenterne i de tre surveys. Det vil sige, at vi med stor sikkerhed kan gå ud fra, at de målte procenter faktisk dækker befolkningens holdninger på religionsområdet. Man kan dele udsagnene op i to kategorier: egen religiøsitet og religion i samfundet. Egen religiøsitet - Der er mere mellem himmel og jord (58-60 % enighed/18-20 % uenighed) - Jeg håber, der findes en Gud (37-42 % enighed/23-29 % uenighed) - Jeg tror, der er et liv efter døden (29-32 % enighed/42-46 % uenighed) - Jeg er et troende menneske (28-30 % enighed/36-40 % uenighed) Religion i samfundet - Religion undertrykker folk (49-54 % enighed/15-17 % uenighed) - Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil (85-88 % enighed/ 4-5 % uenighed) - Børn og unge under 18 år bør ikke udsættes for religiøs påvirkning (26-44 % enighed/23-45 % uenighed) - Folkekirken styrker de gode værdier i samfundet (44-45 % enighed/15-19 % uenighed) Religion i samfundet Af de fire udsagn, som handler om religion som samfundsfænomen, er der størst opbakning til udsagnet Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil (85-88 % enighed). Enigheden i dette udsagn rammer danskerne over en bred kam, så hverken køn, alder, uddannelse, urbanisering eller politisk orientering spiller en rolle. Ulempen ved udsagnet er, at det 29 I undersøgelsen om Kirkebrug og livsstil var dette spørgsmål placeret sammen med en række andre udsagn om folkekirken. Det virker dog ikke til at have spillet en rolle for besvarelsen. 10

er svært at være uenig i. Derfor siger spørgsmålet mindre om, hvor folk reelt placerer sig i det religiøse landskab. Men samtidig signalerer Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil også en klar tilkendegivelse vedrørende religionens plads i samfundet: religion er ikke velkommen, hvis den ikke opfører sig ordentligt dvs. hvis den er autoritær eller skader andre. Men hvis folk ellers respekterer samfundets spilleregler, så er de velkomne til at praktisere deres religion, som de har lyst til. Det sidste udsagn støtter op om liberale værdier som religionsfrihed. Danskerne er altså enige om at balancere mellem social ansvarlighed og individets frihed eller den kollektive individualisme, som tidligere forskning har peget på som en central del af det at være dansk. 30 De resterende udsagn om religion i samfundet er danskerne mere uenige om. Det drejer sig om Religion undertrykker folk, Børn og unge under 18 år bør ikke udsættes for religiøs påvirkning og Folkekirken styrker de gode værdier i samfundet. Ca. halvdelen af den danske befolkning mener, at religion undertrykker folk (49-53 %). Med tanke på den globale situation, hvor religion er en central drivkraft for mange konflikter, er det ikke underligt, at mange respondenter er enige i, at religion undertrykker. Denne ret store opbakning vidner også om, at religion er et mangefacetteret fænomen for den almindelige dansker. Udsagnet Børn og unge under 18 år bør ikke udsættes for religiøs påvirkning er interessant, fordi det umiddelbart angiver et ateistisk synspunkt. Den procentvise fordeling blandt svarpersonerne er også meget forskellig, hvilket sandsynligvis er et udtryk for forskelligartede reaktioner på et stærkt ateistisk synspunkt. Blandt de mindre religiøse respondenter i surveyet om Kirkebrug og livsstil er der stor afstandstagen overfor religiøs påvirkning (44 %), mens der i surveyet om Unge og tro er stor opbakning til religiøs påvirkning (45 %) 31. Man bør være varsom med at tolke videre på fordelingen, da der umiddelbart ikke er noget mønster. Givet at de tre surveys er foretaget indenfor samme tidsperiode fra 2013 2015, skyldes den store variation muligvis aktuelle sager i medierne, som i en kort periode kan påvirke danskernes syn på religiøs påvirkning under opvæksten. Til gengæld er der en mere ensartet fordeling ved spørgsmålet om folkekirkens rolle som 30 Gundelach, Iversen og Warburg 2008. 31 Surveyet om Unge og tro handlede især om kristendomsundervisning i folkeskolen. Derfor kan udsagnet om religiøs påvirkning også være forstået i et folkeskoleperspektiv, som respondenterne er ret positive overfor. 11

samfundsinstitution, der styrker de gode værdier. 44-45 % er enige i dette udsagn, mens 37-40 % er ligeglade 32. Det tyder på en generel positiv og også ret passiv holdning til folkekirken, som uddybes videre i de nedenstående afsnit om danskerne holdning til folkekirken. Egen religiøsitet Flertallet af danskerne er åbne overfor det religiøse. Mellem 58 og 60 % er enige i, at der er mere mellem himmel og jord. Denne enighed bliver lidt mindre, når folk skal forholde sig til konkrete religiøse udsagn. Her er det mellem 37-40 %, der erklærer sig enige i håbet om en Gud. Lavest opbakning er der til udsagnet om at være et troende menneske med 28-30 % enighed. I det følgende vil jeg fremhæve udsagnet Jeg er et troende menneske, fordi det markerer en skillelinje mellem det at være religiøs og at tage afstand fra det religiøse. Hvis en svarperson har valgt at identificere sig som et troende menneske, vil enighed med mange af de andre udsagn som håbet om en gud og troen på et liv efter døden være overlappende. Går man længere ned i materialet, viser det sig, at det at være et troende menneske har en stærk sammenhæng med årgang og køn og at den religiøse identifikation som troende er i nedgang. Et troende menneske I daglig tale bliver tro ofte brugt som synonym for en åbenhed overfor det religiøse eller slet og ret en identifikation som religiøs. Det, at man hellere vil identificere sig som troende frem for religiøs, har historiske og teologiske årsager. Danskerne er rundet af lutherdom på den måde, at Luthers reformatoriske krav om sola fide eller ved tro alene er en integreret del af danskernes religionsforståelse. Det er ikke vigtigt, hvad du gør, men hvad du tror. 33 Denne teologiske bagage giver sammen med det senmoderne samfunds autenticitetskrav en meget stærk indikation af, at den religiøse selvidentifikation faktisk måles i udsagnet Jeg er et troende menneske. Identifikationen som et troende menneske går også igen i de europæiske værdiundersøgelser. Her har procentniveauet for identifikationen som troende menneske ligget fra 75 % i 1981 til 72 % i 32 De 37-40 % uden holdning er et usædvanligt højt tal, som kunne afspejle, at udsagnet er uklart, så folk ikke ved, hvad de skal svare. 33 Religionssociologen Ina Rosen skrev i 2009 en ph.d.-afhandling om religiøsitet i Storkøbenhavn med den sigende titel I m a believer, but I ll be damned if I m religious. Her kortlægger hun danskernes religionsmønstre og når frem til, at religion som videnskabelig kategori skal gentænkes, fordi langt de fleste danskere tænker i religion som noget distanceret, mens tro er der, hvor religiøse og personlige erfaringer kommer i spil, Rosen 2009. 12

2008. Tabellen nedenfor gengiver fordelingen i værdiundersøgelsernes spørgsmål om religiøs identitet. Tabel 4. Religiøs identitet i værdiundersøgelserne. Religiøs identitet 1981 1990 1999 2008 Et troende menneske 75 73 77 72 Et ikke-troende menneske 21 23 18 21 Overbevist ateist 5 4 5 7 Religiøs identitet i procent, Andersen og Lüchau 2011 i Iversen 2015. I YouGov-undersøgelserne er danskerne væsentligt mere uenige i at være troende mennesker, end vi hidtil har målt. Det kan selvfølgelig skyldes, at udsagnet om at være et troende menneske indgår i meget forskellige sammenhænge i henholdsvis værdiundersøgelsernes og YouGovs spørgeskema. I værdiundersøgelserne indgår det som én mulighed ud af tre som mål for religiøs identitet. Et troende menneske kommer i denne kontekst til at være en støvsuger for al religiøsitet, fordi de andre to former for identifikation (ikke-troende og overbevist ateist) tager afstand fra religion. Derfor bliver kategorien et troende menneske nødvendigvis meget stor og på nogle måder lidt intetsigende. Her sætter både den militante islamist og den spirituelle speltmor sit kryds. Til gengæld måler spørgsmålet fordelingen af religion, ikke-religion og ateisme over næsten 30 år. I YouGov-undersøgelserne står udsagnet Jeg er et troende menneske i princippet alene og respondenten kan vælge sin grad af enighed/uenighed. Her skal man altså vurdere sin egen identitet i forhold til det at være et troende menneske. I store træk anser 1/3 af danskerne sig for at være troende, 1/3 anser sig for ikke-troende og 1/3 er ligeglade. Forskellen på tallene i værdiundersøgelserne og YouGov kan også skyldes, at jeg i denne gennemgang har valgt at bibeholde Hverken-eller -kategorien, som ellers ville være slået sammen med Enig. De mennesker, der ikke har en holdning til religion får altså plads i denne rapport 34, men ved andre valg kunne skillelinjen mellem religiøs og ikke-religiøs ligne værdiundersøgelsernes mere. Den religiøse selvidentifikation som troende har en stærk sammenhæng med andre udsagn vedrørende egen religiøsitet, hvilket illustreres i tabel 5. Tabellen viser, hvordan de respondenter, der er enige i at være et troende menneske, fordeler sig ved andre udsagn om egen religiøsitet. 34 Se afsnittet Den store middelgrund. 13

Unge og tro 2014 Dåb og livsstil 2014 Kirkebrug og livsstil 2015 Jeg er et troende menneske / Enig Jeg er et troende menneske / Enig Jeg er et troende menneske / Enig og jord / Enig Jeg håber, der findes en Gud / Enig Enig 83 80 61 91 80 66 84 77 56 Jeg tror, der er et liv efter døden / Andel af respondenter, der er enige i at være et troende menneske og enige i andre udsagn vedrørende egen religiøsitet, i procent. Alle tal er statistisk signifikante ved Chi2-test, p = < 0,001. Der er ikke overraskende en meget stærk sammenhæng mellem at være et troende menneske og de andre udsagn vedrørende egen religiøsitet. Der, hvor identifikationen som troende menneske har en smule mindre forklaringsværdi, er ved udsagnet om tro på et liv efter døden og her især i undersøgelsen om Kirkebrug og livsstil (56 %). I denne undersøgelse findes det største overlap hos de respondenter, der både tager afstand til at være troende og at tro på et liv efter døden, som det fremgår i tabellen nedenfor. Tabel 5. Overlap blandt religiøse udsagn i tre surveys YouGovundersøgelse mellem Der er mere himmel Tabel 6. Holdning til at tro på et liv efter døden blandt troende og ikke-troende Tro på et liv efter døden Ikketroende Ligeglade Troende 35 Total Uenig 76 32 17 46 Hverken enig eller uenig 12 41 27 25 Enig 11 27 56 28 Total 100 100 100 99 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Jeg tror på et liv efter døden blandt troende, ikke- troende og ligeglade respondenter. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 884, p = < 0,001. Tabellen viser, at udsagnene om at være et troende menneske og at tro på et liv efter døden udgør en stærk markering mellem de, der er religiøse, og de, der tager afstand fra det religiøse. Som tidligere nævnt adskiller undersøgelsen om Kirkebrug og livsstil sig fra de andre undersøgelser ved at have en større gruppe svarpersoner, der tager afstand fra religion. Denne gruppe finder vi i 35 Kategorierne Troende, Ikke-troende og Ligeglade er baseret på respondenternes grad af identifikation som troende menneske. 14

tabellens 76 %, som dækker over de respondenter, der både er uenige i at være et troende menneske og i at tro på et liv efter døden. Religion, alder og køn Medtager man baggrundsvariable viser det sig, at alder og køn har en sammenhæng med det at se sig selv som troende. Den religiøse selvidentifikation er stærkest hos kvinder og ældre. Det er som sådan ikke banebrydende nyt, men det nye i YouGov-undersøgelserne er, at vi kan se et tydeligt fald i den religiøse selvidentifikation som troende menneske bundet til fødselsårgang. For hver årgang falder identifikationen som troende menneske. Der er her tale om en generationseffekt, som sandsynligvis bunder i en samfundsmæssig sekularisering. Faldet er så markant, at det på sigt må påvirke det religiøse landskab, hvilket eksempelvis de faldende dåbstal er et udtryk for. Sekulariseringseffekt bundet til fødselsår Tabel 7 viser procenttallene for ikke-troende fordelt på fødselsårgangen i de tre YouGovundersøgelser, hvor spørgsmålet om at være et troende menneske indgår. Tabel 7. Ikke-troende fordelt på fødselsårgang i tre surveys 1980erne 70erne 60erne 50erne 40erne Total Unge og tro 2014*** Dåb og livsstil 2014** Kirkebrug og livsstil 2015*** 50 42 28 36 21 37 45 45 32 28 39 36 39 53 40 37 36 25 40 Uenighed i procent v. udsagnet: Jeg er et troende menneske fordelt på fødselsårgang i tre surveys. ***p= < 0,001, gamma p = < 0,001, **p = < 0,05, gamma p = < 0,001. Som det fremgår af tabellen, stiger graden af uenighed i at være et troende menneske for hver årgang. 37 Respondenter født i 1980erne og senere er væsentligt mindre troende end de høje tal fra 36 I undersøgelsen om Dåb og livsstil var respondenterne født i 1940erne kendetegnet ved at være meget ikke-religiøse mænd med lange uddannelser og hjemmeboende børn under 18 år. De kan derfor ikke siges at repræsentere majoritetsdanskeren født i 1940erne. 37 Undersøgelsen om Dåb og livsstil skiller sig ud ved at de repræsenterede årgange ligger tættere på hinanden i procent, men det skyldes sandsynligvis, at respondenterne er en mere homogen gruppe, da alle har hjemmeboende børn under 18 år. 15

værdiundersøgelserne. Men det skal tilføjes, at de seneste resultater fra værdiundersøgelsen udført i 2008 også fandt, at der særligt skete en stigning i religiøs tro og praksis i førkrigsgenerationerne dvs. folk født før 1940 38. Denne gruppe er ikke til stede i materialet, da ingen af de tre analyserede undersøgelser har haft respondenter over 74 år. Dermed er respondenterne alle født efter 1940 39. Det, vi kan påpege med de foreliggende data, er, at der er en stor afstandtagen fra at være et troende menneske i de yngre årgange. Det kan skyldes selve formuleringen et troende menneske har en konfessionel og lidt gammeldags klang, som især de yngre respondenter reagerer negativt på. Men da det at være troende bruges i almindelig tale, virker det mere sandsynligt, at den store forskel mellem aldersgrupperne skyldes sekulariseringstendenser blandt de yngre årgange. Sammenfattende er der en årgangsrelateret afstandtagen fra den religiøse identitetsmarkør at være et troende menneske i YouGov-undersøgelserne. Der sker et skred i religiøs identifikation blandt de yngre årgange, som er markant mindre troende. Denne årgangs-påvirkede afstandtagen bliver uddybet i spørgsmålene vedrørende aktiv indmeldelse i folkekirken og folkekirkens særstatus nedenfor. Religion og køn Ud over alder spiller køn også en signifikant forskel i det at identificere sig som et troende menneske. Tabel 8 viser fordelingen i uenighed med udsagnet Jeg er et troende menneske fordelt på køn. Her fremgår det, at den religiøse selvidentifikation har en kønsbetinget slagside. En statistisk signifikant højere andel af kvinder ser sig selv som troende mennesker i de tre undersøgelser. Tabel 8. Ikke-troende fordelt på køn i tre surveys Kvinde Mand Total Unge og tro 31 42 37 2014** Dåb og livsstil 32 46 39 2014*** Kirkebrug og livsstil 2015** 35 46 40 Uenighed i procent v. udsagnet: Jeg er et troende menneske fordelt på køn. **p= < 0,05, ***p= < 0,001. 38 Andersen og Lüchau 2011, 91. 39 Dog har undersøgelsen om Danskernes tro anno 2013 respondenter op til 86 år. 16

Generelt er mændene ca. 10 procentpoint mere uenige i at være et troende menneske, og denne kønsforskel går igen i næsten alle udsagn vedr. egen religiøsitet og religion i samfundet. Det er tidligere blevet påpeget, at kønsforskel i religionsspørgsmål i lige så høj grad skyldes et forskelligt uddannelsesniveau og de erhverv, som de to køn især arbejder indenfor. F.eks. er der indenfor omsorgserhverv væsentligt flere troende mennesker på tværs af køn, her sker der en religiøs socialisering via erhvervet 40. I YouGov-materialet er det ikke muligt at sige, om den større religiøsitet blandt kvinder skyldes erhverv eller køn 41. En sammenstilling af de to køns uddannelsesmæssige baggrund viser, at de kvindelige respondenter dominerer de mellemlange uddannelser forbundet til omsorgserhverv. Tabel 9 illustrerer uddannelsesniveau fordelt på køn i surveyet om Kirkebrug og livsstil. Tabel 9. Uddannelsesniveau blandt kvinder og mænd Kvinde Mand Total Grund-/folkeskole 11 10 10 Almengymnasial uddannelse (studentereksamen/hf) 9 9 10 Erhvervsgymnasial uddannelse (HH/HTX/HHX) 4 6 5 Erhvervsfaglig uddannelse 13 22 18 Kort videregående uddannelse under 3 år 14 10 12 Mellemlang videregående uddannelse 3-4 år 37 25 31 Lang videregående uddannelse 5 år eller mere 11 16 14 Forskeruddannelse (f.eks. PHD) 1 1 1 Ønsker ikke at oplyse 1 1 1 Total 101 100 102 Uddannelsesniveau fordelt på køn, i procent. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 1016, p = < 0,001. Sammenfattende kunne det både være respondenternes uddannelse, der peger hen imod en bestemt religiøs profil, som det er deres køn. Tilbage står resultater, der igen fremhæver køn som udslagsgiver for religiøsitet, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad denne kønsforskel dækker over i forhold til forskellig erhvervsmæssig socialisering. Til sidst skal nævnes, at der er ét udsagn om religion, hvor køn tilsyneladende ikke spiller en rolle. I henholdsvis Dåb og livsstil og Kirkebrug og livsstil er der ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem køn og holdning til udsagnet Folkekirken styrker de gode værdier i samfundet. Selvom kvinderne er mere enige i, at folkekirken styrker de gode værdier, er den 40 Warburg, Lüchau og Andersen 1999. 41 I en multivariat analyse ville det være muligt at afgøre, om uddannelse, alder eller køn betyder mest for den religiøse profil, men der er ikke foretaget multivariate analyser af materialet. 17

procentvise forskel ikke særlig stor. En mulig tolkning er, at den generelle accept af folkekirken er mere stabil end den individualiserede kristentro. Holdningen til folkekirken påvirkes i mindre grad af andre faktorer såsom køn. Den store middelgrund I tabel 3 er procenttallene for kategorien Hverken enig eller uenig medtaget. Ofte slås denne kategori sammen med de enige, da mild ligegyldighed opfattes som samtykke. Jeg forsøger i denne sammenfatning at give et indtryk af den danske befolknings holdning som helhed, derfor har jeg medtaget den store gruppe af danskere, for hvem religion ikke spiller en stor rolle 42. Ved spørgsmål om religion som samfundsfænomen og egen religiøsitet er der stor variation i graden af ligegyldighed. Udsagnet Bare man opfører sig ordentligt, så kan man tro og mene, hvad man vil er der som nævnt stor opbakning til blandt danskerne. Her er der meget få, som hverken er enige eller uenige (9-10 %). Udsagnet rammer danskerne så præcist, at folk synes, det er nemt at være enige. Størst ligegyldighed finder vi ved udsagnet om, at folkekirken styrker de gode værdier i samfundet. Her har mellem 37 og 40 % af befolkningen ikke nogen stærk mening. Denne ligegyldighed ses på tværs af religiøs tilknytning. Tabel 10 og 11 viser sammenhængen mellem medlemskab og holdning til, at folkekirken styrker de gode værdier i samfundet i Kirkebrug og livsstil samt Dåb og livsstil 43. Tabel 10. Holdning til at folkekirken styrker de gode værdier fordelt på folkekirkemedlemskab i Kirkebrug og livsstil 2015 Folkekirkemedlemmer Ikke-medlemmer Uenig 10 38 17 Hverken enig eller uenig 39 41 40 Enig 51 21 44 Total Total 100 100 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Folkekirken styrker de gode værdier i samfundet blandt folkekirkemedlemmer og ikke-medlemmer. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 965, p = < 0,001. 42 En anden tolkning kunne være, at spørgsmålene er dårligt formulerede og derfor svære at svare på. Generelt er det dog sådan i surveys, at der altid er en gruppe, som ikke er berørt af emnet eller ikke er engageret i det. 43 Undersøgelserne Danskernes tro anno 2013 samt Unge og tro havde ikke spurgt til medlemskab, derfor er de ikke medtaget her. 18

Tabel 11. Holdning til at folkekirken styrker de gode værdier fordelt på folkekirkemedlemskab i Dåb og livsstil 2014 Folkekirkemedlemmer Ikke-medlemmer Uenig 11 29 15 Hverken enig eller uenig 40 40 40 Enig 49 30 45 Total Total 100 100 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Folkekirken styrker de gode værdier i samfundet blandt folkekirkemedlemmer og ikke-medlemmer. Dåb og livsstil 2014. N = 2025, p = < 0,001. I både tabel 10 og tabel 11 kan vi se, at der er en stor gruppe, der ikke har en holdning blandt både medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken 44. Det er interessant, fordi udsagnet om, at folkekirken styrker de gode værdier i samfundet er ret normativt. Ved det ateistiske udsagn Børn under 18 år bør ikke udsættes for religiøs påvirkning reagerede respondenterne meget forskelligt. Men spørgsmålet om folkekirken som god samfundsinstitution vækker ikke hverken stor uenighed eller enighed, men snarere er en stor procentdel af både medlemmer og ikke medlemmer mildt ligeglade. Det kunne både tyde på, at danskerne forstår folkekirken som en fuldstændig integreret samfundsinstitution på linje med et folkebibliotek 45. Styrker bibliotekerne de gode værdier i samfundet? Tja. Folkekirken er med andre ord ikke en kontroversiel religiøs institution, derfor har folk i almindelighed ikke stærke meninger om den 46. Danskernes forhold til folkekirken De følgende afsnit giver en mere detaljeret afdækning af danskernes forhold til folkekirken. I surveyet om Kirkebrug og livsstil blev respondenterne spurgt om deres holdning til en række udsagn forbundet til folkekirken. Enkelte steder har jeg inddraget folkekirkespørgsmål fra de andre YouGov-undersøgelser. Afsnittet viser, at danskerne er principielle sekularister, men spørger man dem om konkrete forhold vedrørende folkekirken, ønsker de fleste at fastholde folkekirkens særposition i det danske samfund. Dermed er danskerne i lige så høj grad konkrete konservatorer af 44 Der er dog statistisk signifikant forskel på gruppen af medlemmer og ikke-medlemmer. 45 En anden tolkning kunne være, at den store gruppe uden mening er et udtryk for et dårligt formuleret spørgsmål 46 Den målte ligegyldighed i befolkningen stemmer også overens med den karakteristik, som den amerikanske religionssociolog Phil Zuckerman fremlagde i 2008 på baggrund af ca. et års feltarbejde i Danmark. For Zuckerman mangler de fleste danskere simpelthen et vokabularium til at beskrive deres religiøsitet, ligesom de sjældent tillægger religion særlig stor værdi i deres dagligdag, Zuckerman 2008. 19

den nuværende stat-kirke-ordning. Principielle sekularister Folkekirke og stat er ikke adskilt i Danmark, men spørger man danskerne, mener 58 %, at stat og kirke skal skilles ad. Tabellen nedenfor viser svarfordelingen i surveyet om Kirkebrug og livsstil. Tabel 12. Holdning til adskillelse af folkekirke og stat Uenig 17 Hverken enig eller uenig 25 Enig 58 Total 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Folkekirke og stat skal adskilles. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 929. Med tanke på folkekirkens høje medlemstal er det interessant, at hele 58 % mener, at stat og kirke skal adskilles. Den høje procentdel, der går ind for en adskillelse af stat og kirke må betyde, at der er en gruppe folkekirkemedlemmer, der også går ind for adskillelse af stat og kirke. Tabel 13 viser holdningen til adskillelse af kirke og stat blandt medlemmer og ikke-medlemmer. 81 % af ikke-medlemmerne mener ikke overraskende, at kirke og stat skal adskilles. Men selv blandt medlemmer af folkekirken er det 51 %, der er enige i, at kirke og stat skal adskilles. Tabel 13. Holdning til adskillelse af stat og kirke fordelt på folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemmer Ikke- Total medlemmer Uenig 20 7 17 Hverken enig eller uenig 29 12 25 Enig 51 81 58 Total 100 100 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Folkekirke og stat skal adskilles blandt folkekirkemedlemmer og ikke-medlemmer. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 929, p = < 0,001. Denne store enighed i, at kirke og stat skal adskilles, peger på en principiel holdning til sammenkoblingen af religion og stat. De 58 % er også en stigning i forhold til en tidligere YouGovundersøgelse fra 2009 foretaget for Kristeligt Dagblad 47. Her var 47 % af de adspurgte danskere enige i, at stat og kirke skal adskilles. Fra 2009 til 2015 stiger støtten altså til adskillelse af stat og kirke. Ulempen ved spørgsmålet er, at det muligvis forstås abstrakt, så vi ikke kan slutte fra det 47 Højsgaard 2011, 108. 20

abstrakte udsagn til holdninger i konkrete sager. Nedenfor kan vi se, at denne principielle enighed i befolkningen til en adskillelse af stat og kirke nuanceres, når vi spørger konkret ind til folkekirkens særposition i samfundet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålet om adskillelse af stat og kirke og spørgsmålet om folkekirkens særstatus er stillet i to forskellige surveys, som omhandler to adskilte emner. Man bør derfor være varsom med sin tolkning. Med denne varsomhed in mente, mener jeg dog, at resultaterne bør analyseres sammen. Dermed er det muligt at udnytte bredden af spørgsmål foretaget indenfor YouGov-panelet. Men først ser vi på endnu en principiel holdning, der vedrører vielse af homoseksuelle i folkekirken. Homoseksuelle vielser? Ja tak Surveyet om Kirkebrug og livsstil stillede et spørgsmål om, hvorvidt det er godt, at homoseksuelle kan blive viet i folkekirken. Kun 14 % var uenige i dette udsagn, hvilket vidner om meget stor opbakning til homoseksuelle vielser i befolkningen. Tabel 14 viser fordelingen. Tabel 14. Holdning til vielser af homoseksuelle i folkekirken Uenig 14 Hverken enig eller uenig 18 Enig 68 Total 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Det er godt, at homoseksuelle kan blive viet i folkekirken. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 977. Spørgsmålet om de homoseksuelle vielser illustrerer en positiv holdning til seksuel diversitet og individets ret til at udfolde denne seksualitet. Dermed er der også individualiseringstendenser i spørgsmålet om de homoseksuelles ret til vielser. Her er paralleller til de religiøse udsagn vedrørende religion i det offentlige rum. Individet skal have mulighed for at vælge sin religion og sin seksualitet i overensstemmelse med sin subjektive meningsskaben. Dertil favner enigheden både medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken, der synes, at det er godt med vielser af homoseksuelle. Folkekirke er ikke lig med danskhed Historisk har medlemskab og danskhed været tæt forbundne, og danskhed indgår da også som vigtig bevæggrund for at lade sine børn døbe for børneforældre i dag 48. Men i lyset af både stigende 48 Dåb som en del af det at være dansk indgår som tredje vigtigste bevæggrund for at vælge dåb for sine børn, Leth- 21

religiøs diversitet og individualisering, bliver sammenkoblingen af folkekirkemedlemskab med danskhed mindre selvfølgelig for danskerne. Tabellen nedenfor viser fordelingen ved spørgsmålet, om folkekirkemedlemskabet er en del af det at være dansk. Tabel 15. Holdning til folkekirkemedlemskab som en del af det at være dansk Uenig 43 Hverken enig eller uenig 23 Enig 34 Total 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Medlemskab af folkekirken er en del af det at være dansk. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 1016. 43 % af de adspurgte er uenige i, at medlemskab af folkekirken er en del af det at være dansk. I lighed med udsagnet om vielser af homoseksuelle i folkekirken, er den manglende kobling mellem medlemskab og danskhed sandsynligvis et udtryk for, at folk i stigende grad har et individualiseret forhold til folkekirken. Sammenfattende kan man sige, at danskernes principielle sekularisme peger på sekulariseringstendenser, mens deres holdninger til både vielser af homoseksuelle og folkekirkemedlemskabets forbindelse til danskhed viser en individualisering af folkekirkerelationen. I næste afsnit bliver den principielle sekularisme problematiseret i en række konkrete udsagn om folkekirkens plads som institution i civilsamfundet. Danskerne ønsker en aktiv lokal folkekirke Selvom størstedelen af danskerne mener, at stat og kirke skal adskilles, er der stadig stor opbakning til folkekirken som synlig aktør i samfundet. Tabel 16 viser, hvordan de adspurgte danskere fordeler sig ved spørgsmålet om folkekirkens synlighed i lokalsamfundet. Tabel 16. Holdning til en aktiv og synlig folkekirke Uenig 12 Hverken enig eller uenig 33 Enig 55 Total 100 Hvor enig eller uenig i procent v. udsagnet: Folkekirken skal være aktiv og synlig i lokalsamfundet. Kirkebrug og livsstil 2015. N = 973. Nissen og Trolle 2015. 22