Kommuneplan 2013-2025

Kommuneplan 2013-2025 HOVEDSTRUKTUR med bilag: A Detailhandelsstruktur B 100 kulturmiljøer C Landsbyafgrænsninger D Prioterede områder

offentlig bekendtgørelse af næstved kommuneplan 2013-25 Næstved Byråd har på sit møde den 17. december 2013, endeligt vedtaget Kommuneplan 2013-25 for Næstved Kommune. Planen offentliggøres den 24. januar 2014 på Statens digitale datamodel PlanDK: http://kort.plansystem.dk. Planen og tilhørende rapporter og dokumenter kan også ses på kommunens hjemmeside www.naestved.dk Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen er Byrådets plan for, hvordan Næstved kommune skal kunne udvikle sig i de kommende 12 år. Kommuneplanen er en beskrivelse af, hvad arealerne i byerne og i det åbne land kommunen skal anvendes til dvs. hvor de nye boligområder, butikker, erhvervsområder, veje og grønne områder skal ligge i fremtiden samt hvordan udviklingen kan blive i landsbyerne og i det åbne land. Kommuneplanen består af to dele: 1. hovedstrukturen, der er kommunens overordnede plan for byudviklingen de kommende 12 år. Her står der også, hvor udviklingen kan ske. 2. rammer for lokalplanlægning. Her kan man se rammerne for, hvad kommende lokalplaner skal indeholde med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse m.v.. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne, men Byrådet har pligt til at virke for dens gennemførelse. Byrådet kan derfor modsætte sig anvendelse, der er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Kommuneplanens retsvirkninger Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Stk. 2 i Planloven, Lov bekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Klagevejledning Vedr. Miljøministeriet Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. oktober 2008 af lov om planlægning Forhold, der kan påklages Der kan kun klages over retslige spørgsmål. Heri ligger, at der ikke kan klages over de skøn, som kommunen har udøvet. Derimod kan der klages, hvis du mener, at regler er fortolket forkert, at kompetence- eller procedureregler ikke er overholdt. For at kunne klage skal man have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagemyndighed Klagemyndighed er Natur og Miljøklagenævnet. Klagen skal sendes til Næstved Kommune der videresender til Nævnet evt. med kommentarer. Klagen skal være skriftlig. Klagefrist Klagen skal være indgivet inden 13. februar 2014 (4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort). Opsættende virkning Medmindre klageinstansen bestemmer andet, skal en afgørelse efterleves, selv om den påklages. Eventuel domstolsprøvelse Hvis kommunens eller klageinstansens afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Gebyr for indbringelse af klager Det er betingelse for Natur og Miljøklagenævnet behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur og Miljøklagenævnet. Nævnet vil sende dig en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Natur og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandling af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn. dk Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. 2 - Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Indholdsfortegnelse offentlig bekendtgørelse 2 Forord ved Borgmester 4 Baggrund og forudsætninger 6 Kapitel 1, Byer 15 1.1 Arealudlæg og service 1.1.1 Center- og kommunal servicestruktur 16 1.1.2 Planlagt byzone og sommerhusområder 19 1.1.3 Arealer til erhvervsformål 21 1.1.4 Arealer til boligformål 25 1.1.5 Arealer til offentlig og privat service 29 1.1.6 Detailhandelsstruktur 31 1.1.7 næstved Bymidte 34 1.2 Bymiljøer 1.2.1 Værdifulde kulturmiljøer, i byerne 37 1.2.2 Værdifulde kulturmiljøer, Bymiljøinteresser 39 1.2.4 Landsbyer 40 1.2.5 Bevaringsværdige og fredede bygninger 42 1.2.6 Byomdannelse 44 1.2.7 Kystnære byzoner 46 Kapitel 2, Trafik, forsyning og tekniske anlæg 49 2.1 Trafikanlæg 2.1.1 Veje 50 2.1.2 Jernbaner og kollektiv Trafik 51 2.1.3 Havne 52 2.1.4 Stisystemer 53 2.1.5 Samkørselsanlæg 54 2.2 Tekniske anlæg 2.2.1 Vindmølleanlæg 55 2.2.2 Husstandsvindmøller og synlige energianlæg 57 2.2.3 Affaldsbehandlingsanlæg 59 2.2.4 el- og Varmeforsyningsanlæg 61 2.2.5 Forsvarets anlæg 63 2.2.6 Telemaster 64 Kapitel 3, Miljøbeskyttelse 65 3.1 Støj 3.1.1 Støjbelastede arealer 66 3.1.2 Skydebaner og øvrige støjende fritidsanlæg 69 3.2 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 3.2.1 Anvendelse af vandløb, søer og kystvande 72 3.2.2 Vandløb 73 3.2.3 Søer 75 3.2.4 Kystvande 77 3.2.5 Badevandsområder 78 3.2.6 Spildevand 80 3.2.7 Vandindvinding 83 3.2.8 Vandforsyning 85 3.2.9 Grundvandsbeskyttelse 87 Kapitel 4, Fritidsformål 93 4.1 Fritidsanlæg 4.1.1 Hoteller 94 4.1.2 Sommerhusområder 95 4.1.3 campingpladser 96 4.1.4 Forlystelsesparker og besøgscentre 97 4.1.5 Lystbådehavne 99 4.1.6 Golfbaner og større anlæg til udendørs sport 101 4.2 Grøn Plan 4.2.1 Grøn Plan 102 4.2.2 Søgeområder for naturparker 103 4.2.3 Rekreative forbindelser 104 4.2.4 Særlige friluftsområder 105 Kapitel 5, Natur og landskab 107 5.1 Naturområder 5.1.1 Naturområder 108 5.1.2 Internationale naturbeskyttelsesområder 109 5.1.3 Lavbundsarealer 111 5.1.4 Skovrejsning 113 5.1.5 Økologiske forbindelser 115 5.1.6 Kystnærhedszonen 116 5.2 Landskab og jordbrug 5.2.1 Bevaringsværdigt landskab, Beskyttelsesområde 117 5.2.2 Bevaringsværdigt landskab, Større Uforstyrret Landskab 119 5.2.3 Jordbrugsområde 120 5.2.4 Særlige værdifulde landbrugsområder 122 5.2.5 søgeområde for større husdyrbrug 123 5.2.6 Biogasanlæg 125 5.3 Kulturhistorie 5.3.1 Værdifulde kulturmiljøer, i det åbne land 126 5.3.2 Kulturhistoriske bevaringsværdier, Kirkeomgivelser 128 5.4 Geologi 5.4.1 Geologiske bevaringsværdier 129 5.4.2 Råstofindvinding 131 Bilag bilag a - Detailhandelsstruktur 133 bilag b - 100 kulturmiljøer 143 bilag c - landsbyafgrænsninger 181 bilag d - prioterede arealer 191 3.3 Miljøvurdering og klima 3.3.1 Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) 89 3.3.2 Miljøvurdering 90 3.3.3 Oversvømmelsestruede arealer / klimatilpasning 91 Kommuneplan 2013-25 // Hovedstuktur - 3

Kommuneplan 2013-2025 Forord ved Borgmester Carsten Rasmussen MÆRK NÆSTVED er overskriften på Næstved Kommunes vision for fremtiden, og grundlaget for Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013. Vores vision har tre spor Oplevelse, Uddannelse og Erhverv som også var overskrifterne i Kommuneplanstrategi 2012, og som præger flere af de emner, som vi særligt har valgt at fokusere på i den ny kommuneplan 2013. Kommuneplanstrategien har også et tværgående spor, som blandt andet fokuserer på sammenhængskraften i Næstved kommune, på tværs af geografien. Kommuneplanen er det værktøj, der sikrer, at vi kan foretage afvejninger af de mange arealinteresser i kommunen. Kommuneplanen er hermed grundlag for, at vi efterfølgende får truffet de rigtige beslutninger om gennemførelse af konkrete projekter rundt om i vores kommune. Land og by Vi skal stræbe efter en balance mellem tilbuddene på landet og i byerne. Overalt i kommunen skal borgerne have mulighed for et aktivt liv med f.eks. sport og musik tæt på deres eget lokalområde. Alle borgere skal også have glæde af den koncentration af tilbud, som findes i Næstved by. Balancen mellem land og by sikrer vi ved at holde fast i den centerstruktur, vi fastlagde i 2009. Byrådet evaluerede i foråret 2013 kommuneplanens center- og servicestruktur og besluttede, at de fire niveauer Hovedcenter, Udviklingscentre, Lokalcentre og Støttepunkter fastholdes. Vi har med centerstrukturen, lagt den rette strategi for, at byerne i vores kommune har forskellige roller i forhold til størrelse og geografisk placering. Vi har med de fire niveauer i centerstrukturen et godt værktøj til at prioritere i forhold til land og by. Centerstrukturen, har da også været anvendt som værktøj hele vejen gennem arbejdet med at revidere kommuneplanen, og vi står derfor i dag med en kommuneplan, som ikke har til formål at lave verden (eller kommunen) om. Det er snarere en kommuneplan, som er blevet justeret og tunet, så vi kan køre sikkert videre i den kommende 4 års planperiode. Boligudbygning Boligudbygning er et emne, som normalt har stor bevågenhed, både lokalt og fra Staten, som holder øje med, at vi ikke udlægger urealistisk meget nyt areal til byudvikling. Vi har siden 2009 været gennem en periode med under gennemsnitlig vækst. Dette har givet os anledning til at gennemgå vores mange arealudlæg til nye boliger rundt om i kommunen. Langt de fleste af vores boligarealer ligger fornuftig i forhold til centerstrukturen og med respekt for natur- og landskab, så de fleste boligarealer er vi indstillet på at beholde, så vi er klar til lokalplanlægning, når der igen bliver vækst. I enkelte byer og landsbyer, er boligarealerne dog meget store i forhold til byens størrelse og dens rolle i centerstrukturen. Vi har derfor set på, hvor der kan være en gevinst for eksempelvis landskab, miljø og grundvandsinteresser at undlade boligudbygning. Dette har ført til, at arealer i 7 byer og landsbyer taget ud af kommuneplanen - til gavn for andre arealinteresser. Erhvervsområderne Erhverv er et af de 3 hovedindsats områder i Kommuneplanstrategi 2012. Vi har derfor valgt at få lavet en grundig gennemgang og analyse af 41 af kommunens eksisterende og kommuneplanlagte erhvervsområder i Hovedcenter Næstved, Udviklingscentrene: Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø, Brøderup-Tappernøje og lokalcenter Herlufmagle-Gelsted. Målet med gennemgangen af erhvervsområderne var at sætte fokus på, at vores erhvervsområder skal være attraktive for fremtidens erhverv, og at der i kommunen findes erhvervsområder til forskellige typer af virksomheder. I udviklingscentrene og lokalcenter Herlufmagle-Gelsted har vi prioriteret at der skal være lokale erhvervsområder, hvor der kan være en bred vifte af virksomheder til servicering af byerne og deres opland. Vi har fundet ud af, at der er gode muligheder for udvidelser i de eksisterende områder, og at vi skal beholde de områder, der endnu ikke er taget i brug. Dog har vi udtaget 2 mindre arealer i Tappernøje og Glumsø, som lå dårligt i forhold til det overordnede vejnet. I Næstved har vi arbejdet med at skabe en mere tydelig rollefordeling mellem erhvervsområderne, således at der satses på mere arbejdspladsintensive virksomhedstyper i de ældre erhvervsområder tættest på centrum. Her åbner vi også i flere tilfælde mulighed for, at byggemulighederne kan øges. De større erhvervsområder på Ydernæs, Stenstrup Industri og nogle af de nye områder ved Køgevej kan så udvikles til mere robuste og transporttunge virksomheder. 4 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Handel Handel er også et vigtigt element i vores kommuneplanstrategi. Vi har denne gang haft særligt fokus på den specialiserede handel i Næstved bymidte. Næstved by har regional betydning som detailhandelsby, og denne position vil vi gerne beholde. Vi har længe ønsket at kunne støtte udviklingsmuligheder for både storcenter og bymidte. En ny ændring af planloven har imidlertid sat en stopper for, at vi kan udvide ved storcenteret, og vi må derfor nu koncentrere os om at se på hvordan vi, sammen med byens handlende og erhvervsdrivende, kan gøre vores bymidte mere oplevelsesrig og interessant for nye butikskoncepter og andre funktioner, som kan være med til at skabe endnu mere byliv. 3 landbrugstemaer Helt nye emner i kommuneplanen er Planlægning for nye store husdyrbrug, udpegning af Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL) og biogasplanlægning. Vi har valgt at gå pragmatisk til disse opgaver, og har udlagt mest muligt areal til Særligt Værdifuldt Landbrugsområde, da forskellige jorde kan være gode til forskellige afgrøder. Kun den særligt beskyttede natur og vores byudviklingsområder er ikke med i udpegningen. Vi har fundet et robust søgeområde til evt. nye store husdyrbrug, og så har vi konkluderet, at gyllepotentialet i vores kommune ikke er tilstrækkeligt til at udpege placeringer til biogasanlæg. I vores nabokommuner vil eksisterende anlæg og anlæg på vej kunne aftage gyllen fra landbrugene i Næstved kommune Oplevelsesværdige Bymiljøer og bygninger I 2009 fik vi udpeget 100 kulturmiljøer og en række byområder med vigtige bykvaliteter, som vi gerne vil værne om. Vi har haft et godt samarbejde med grundejere og investorer om, hvordan vi skal bygge i disse områder, men vi har også haft nogle svære drøftelser om lokalplaner i flere landsbyer, hvor der har vist sig en konflikt mellem bevaringshensynet og borgernes ønske om at kunne forny deres huse. Vi har derfor valgt, at indsatsen for at værne om byer og bygninger skal være langt mere fokuseret og prioriteret. Vi skal koncentrere os om at sikre bykvaliteterne i bymidterne i vores 4 udviklingscentre, i de ældste dele af Næstved by, Appenæs og Karrebæksminde samt i de af vores landsbyer, der er udpeget som kulturmiljøer. Andre steder må der så være frit spil for fantasien og den moderne arkitektur. Oplevelser i særlige friluftsområder, bynær skov og grønne områder i byerne På tværs af arealudpegningerne i det åbne land og byerne har vi nu omdannet Grøn Plan til Særlige Friluftsområder i kommuneplanen, og i forlængelse af den grønne strategi for byerne har vi optaget grønne områder og forbindelser i byerne som rekreative områder. Denne indsats vil kunne understøtte vores byrådsmål om at skabe mulighed for bevægelse og aktiviteter i de offentlige rum. Tak til alle der bidrog til debatten om Kommuneplan 2013 25 Forslag til Kommuneplan 2013 25 var i høring fra 6. august til 2. oktober 2013. I forbindelse med høringen har der været afholdt to dialogmøder, dels om rammer for planlægningen af erhvervsområderne, dels om den detailhandelsanalyse, som følger kommuneplanforslaget. Kommuneplanforslaget er også blevet formidlet, i samarbejde med lokalrådene, gennem Mini kommuneplaner en for hvert af kommunens 6 planområder. Begge dialogmøder var velbesøgte. Angående erhvervsområderne var der opbakning til indholdet i fornyelsen af rammerne for lokalplanlægning. Angående Detailhandel var der opbakning til, at det er vigtigt at støtte op om Næstved bymidte, og at en bred vifte af parter skal medvirke til dette. Det er således ikke alene kommuneplanen, der kan sikre en udvikling af Næstved bymidte. Arbejdet med at udvikle bymidten bør derfor forankres i arbejdet med campus, bymidteplanen, erhvervsstrategien, revitaliseringen af visionen Mærk Næstved m.v. i de kommende år. Vi modtog også 29 skriftlige indsigelser fra staten samt fra interesserede borgere, foreninger og organisationer, som vi har drøftet og vurderet i forhold til om, der skulle ændres i kommuneplanen. Hvor det har været muligt at imødekomme ønsker om ændringer har vi valgt at gøre dette. I forhold til Statens interesser var der enkelte interessekonfikter angående detailhandel og områder for større husdyrbrug, men gennem konstruktive forhandlinger fandt vi veje til et kompromis. Jeg skal på byrådets vegne takke for jeres interesse for at deltage i debatten, om hvordan Næstved Kommune får gode rammer for oplevelse, uddannelse og erhverv og hermed bidrage til at gøre vores kommune til et endnu bedre sted at bo. Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // baggrund og forudsætninger - 5

Baggrund og forudsætninger Kommuneplanen beskriver de overordnede mål for arealanvendelsen i hele kommunen. Kommuneplanen er den samlende plan, hvor borgere og erhvervsliv kan orientere sig om mål og retningslinjer for arealreservationer, udlæg til byudvikling, bindinger i det åbne land og hvilke rammer der gælder for lokalplanlægningen af alle enkeltområder i kommunen. Kommuneplanen skal som beskrevet i Statens udmelding af dens interesser i kommuneplanlægningen, indeholde retningslinjer for en lang række planemner. Disse er: Byvækst og arealanvendelse i byzone Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og byvækst Detailhandel Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Støjbelastede arealer og begrænsning af støj Forsyning, trafikanlæg og andre tekniske anlæg Naturgasledninger Grøn vækst og biogasanlæg Vindmøller Højspænding Trafikanlæg og andre tekniske anlæg Havne og havneanlæg Affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg VVM Friluftsliv Turisme og ferie- og fritidsanlæg Adgang til det åbne land, naturen og kysten Jordbrug og de særlige Værdifulde Landbrugsområder (SVL) Skovrejsning Byggeri i landsbyer og det åbne land Landskab Geologi Kulturarv Lavbundsarealer Oversvømmelse Naturbeskyttelse Kystnærhedszonen Næstved Kommuneplan er opbygget med en hovedstrukturdel, der indeholder 5 kapitler og en rammedel, der indeholder rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanens 6 geografiske planområder. kapitel 1 indeholder retningslinjer for center- og kommunalservicestruktur, for udlæg af arealer til byudvikling i centerbyerne, samt for erhvervsområder, offentlige formål og detailhandel. Kapitlet indeholder også retningslinjer for værdifulde kultur- og bymiljøer, bevaringsværdige bygninger, byomdannelse og landsbyer. Kapitel 2 indeholder retningslinjer for eksisterende og planlagte trafikanlæg, som eksempelvis overordnede veje, forsyningsanlæg - som eksempelvis naturgasledninger og højspændingsmaster - og for tekniske anlæg, som eksempelvis - vindmøller og telemaster. Kapitel 3 indeholder retningslinjer for miljøbeskyttelse, som omfatter støjbelastede arealer, miljøvurdering, VVM og badestrande. Da Statens vandplaner endnu ikke er endeligt vedtaget indeholder kapitel 4. også fortsat et administrationsgrundlag for vandløb, søer og kystvande samt grundvand som er vejledende. De bindende retningslinjer for disse emner fremgår fortsat af de to regionplaner, der er ophøjet til landsplandirektiv. Kapitel 4 indeholder retningslinjer for anlæg til fritidsformål, som eksempelvis hoteller, campingpladser og besøgscentre. Det indeholder også Grøn plan retningslinjer, som omfatter, særlige friluftsområder, rekreative forbindelse og søgeområder for naturparker. Kapitel 5 indeholder retningslinjer for, eksempelvis naturbeskyttelsesområder, skovrejsning lavbundsarealer og økologiske forbindelser. Under emnerne Landskab og jordbrug kan man finde retningslinjer for blandt andet bevaringsværdige landskaber, jordbrugsområde, Særligt Værdifulde Landbrugsområder, store husdyrbrug og biogasanlæg. Rammer for lokalplanlægning følger kommuneplanens hovedstruktur. Rammerne for lokalplanlægning består af et sæt generelle rammer for lokalplanlægningen og specifikke rammer for hvert enkelt område. 6 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Detailhandel Retningslinjerne for detailhandel bygger på planlovens bestemmelser herom, som senest blev ændret i 2013. Ændringen fik som konsekvens, at Næstved Kommune mistede muligheden for at planlægge for enkelte nye store udvalgsvarebutikker i Aflastningscentret ved Næstved Storcenter. Dette betyder, at mulighederne for at udvikle Næstveds position, som regionalt detailhandelscenter nu må fokuseres på Næstved Bymidte. I denne forbindelse har ICP udarbejdet en detailhandelsanalyse, efter planlovens retningslinjer herfor, som danner baggrund for revisionen af kommuneplanens detailhandelsafsnit. Endvidere har ICP i 2011 udarbejdet et oplæg til en ny bymidteafgrænsning, som viser, at Næstved bymidte, som i dag består af et område med city og et område ved kanalen kan samles til en sammenhængende bymidte. Baggrunden er at Næstved Kommune i 2011 gennemførte en idefase om udvidelse af butiksområdet mellem Kanalvej og Vordingborgvej. Eneste henvendelse i idéfasen kom fra Naturstyrelsen Roskilde. Naturstyrelsen foreslog, at bymidten i Næstved, der i dag er to-delt, ændres til en sammenhængende bymidte, i overensstemmelse med planlovens retningslinjer for afgrænsning af bymidter og efter anvendelse af den statistiske metode, som angivet i planloven. Naturstyrelsens forslag er indarbejdet i forslag til kommuneplan 2013-25, idet bolig/erhvervsområderne omkring Indre Vordingborgvej, sammen med ejendommen Vordingborgvej 78-82, medtages i bymidten. Fremgangsmåden og forudsætningerne for at ændre afgrænsningen af en bymidte er nærmere beskrevet i en lovbekendtgørelse. Det fremgår heraf, at der er 2 muligheder for at ændre afgrænsningen af bymidten, enten ved anvendelse af en nærmere beskrevet statistisk metode herfor, eller ved at udarbejde en særlig redegørelse for en udvidelse af bymidten ud over det areal, der er muligt efter anvendelse af den statistiske metode. Endelig har ICP i 2013, udarbejdet et oplæg til ny afgrænsning af bydelscenteret, Markkvarteret, som viser at området kan udvides mod syd. Udvidelsen af bymidten og bydelscenteret, Markkvarteret, er sket ved brug af den statistiske metode herfor. Den nye bymidteafgrænsning er vist på pdf-kortbilag i datamodellen PlanDK og på Næstved Kommunes hjemmeside. Byudviklingsarealer Arbejdet med at gennemgå arealudlæg til byudvikling har taget udgangspunkt i to overordnede forudsætninger: Den valgte centerstruktur skal understøttes ved at fastholde arealer, der udnerstøtter kommuneplanens centerstruktur, arealer kan overvejes udtaget, hvis det kan være til gavn for andre arealinteresser, eksempelvis Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. Arbejdet med at gennemgå byudviklingsarealerne støtter sig til Næstved Kommunes befolkningsprognose og boligudbygningsplan, idet der dog er blevet skelet til, at der i den forgangne 4-års periode har været tale om en meget lav vækst, som ikke forventes at være repræsentativ for hele den 12års planperiode i kommuneplanen. Erhvervsområder Arbejdet med at modernisere rammerne for lokalplanlægning af erhvervsområderne tager udgangspunkt i en større analyse af de faktiske og planlagte arealanvendelser i erhvervsområderne fra 2012, samt det nye vejledningsmateriale fra Naturstyrelsen om den fremtidige planlægning for erhvervsområder. Planlægning af det åbne land Byrådet har valgt, at kommuneplan 2013 fortsat bygges på de arealudpegninger, som de to tidligere amter har foretaget. Det vil sige, at der med denne kommuneplan ikke foretages væsentlige ændringer i den overordnede arealregulering i det åbne land. Dog er der lavet nye udpegninger og retningslinjer for 3 nye landbrugsemner, på baggrund af Statens interesser i kommuneplanlægningen. Særligt Værdifulde Landbrugsområder (SVL), Søgeområder for Større husdyrbrug og Biogasplanlægning er lavet på baggrund af Statsforvaltningens jordbrugsanalyse. Jordbrugsanalysen omhandler jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervs- og samfundsøkonomisk samt miljømæssigt. Jordbrugsanalysen er baseret på kort, som kan ses på www.jordbrugsanalyser.dk. Herudover er planlægningen baseret på kendte oplysninger om eksisterende og planlagte biogasanlæg i Næstved Kommunes nabokommuner. Der er også lavet en mindre revidering af arealudpegningen for lavbundsarealer og potenbtiellelavbundsarealer. Det drejer sig om nogle små udvidelser af 4 områder ved Bjørnebækken, Saltøå, Evengrøften og Fladså. På disse konkrete lokaliteter er der konkrete vådområdeprojekter under forberedelse. Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // baggrund og forudsætninger - 7

Skovrejsning Der er foretaget mindre ændringer i udpegningen af skovrejsningsområder ønsket og uønsket omkring Næstved by. Udpegningerne bygger på den forudsætning, at de nye veje omkring Næstved nu er endeligt kendte. Der er foretaget mindre ændringer i udpegningen omkring Næstved i området vest og nord for Lille Næstved, hvor dele af neutralområdet er ændret til positivområde. Ændringerne er foretaget med udgangspunkt i realiseringen af den samarbejdsaftale kommunen har indgået med staten om etablering af 3 nye skove og naturområder på i alt 210 ha. Derudover er der sket tilpasninger ved ændring af neutralområde til negativområde omkring Susåen og nord for Herlufsholm og op til den nye nordlige omfartsvej af hensyn til oplevelsen af Susådalen. Nye anlæg i det åbne land Staten har i de senere år haft stor fokus på vindmølleplanlægningen. Kommunerne er blevet opfordret til at revidere vindmølleplanlægningen, så der bliver mulighed for at opstille store, tidssvarende møller til gavn for miljøet. Næstved Kommune har allerede lavet et samlet kommuneplantillæg for vindmøller i 2012. Tillægget udpeger i alt 6 nye vindmølleområder, som nu er indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2013, rammer for lokalplanlægningen. For hver af de kommuneplanlagte vindmølleområder, vil der efterfølgende blive udarbejdet VVM-vurdering og lokalplaner, som skal sendes i høring efter planlovens regler. Kommuneplanens forhold til Vandplan og Natura 2000 Der kommer nye planer på natur- og vandområdet sandsynligvis i løbet af 2013. Naturstyrelsen skal med afsæt i to EU-direktiver udarbejde vand- og naturplaner for alle vandløb, søer og kystvande samt for de udpegede Natura 2000-områder. Efterfølgende skal Næstved Kommune udarbejde handleplaner for de mange forskellige indsatser der er nødvendige for at vand- og naturområderne kan få en god tilstand. Vandplanerne er pt. kendt ugyldige. Dette betyder at de skal ud i fornyet høring og efterfølgende vedtages påny. Dette forventes at ske i efteråret 2014. Indtil der foreligger en vandplan er det regionplanretningslinierne der gælder på vandområdet. Næstved Kommune foretog i forbindelse med KP09 en sammenskrivning af retningslinierne i regionplanerne for de to gamle amter, Vestsjælland og Storstrøm. Disse er medtaget i KP13 som administrationsgrundlag i kap 3. Når vandplanerne endelig vedtages vil retningslinierne i disse blive bindende. Hvis der til den tid er nogle af retningslinierne i KP13 som er i modstrid med vandplanens retningslinier, vil der blive udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Natura 2000-planerne har ikke direkte indflydelse på kommuneplanens retningslinjer, idet planerne kun omfatter de internationale beskyttelsesområder, som allerede er medtaget i kommuneplanen. De internationale beskyttelsesområder omfatter Holmegaard Mose, Susåen, Karrebæk og Dybsø Fjorde samt Præstø Fjord. Indirekte vil planerne dog få betydning, idet de negative påvirkninger på de internationale beskyttelsesområder skal begrænses. Den Regionale Udviklingsstrategi Næstved Kommune er, som de øvrige 16 kommuner i Region Sjælland, omfattet af Den Regionale Udviklingsstrategi, som blev vedtaget af Regionsrådet i 2012. Den Regionale Udviklingsstrategi skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Regionsrådets vision er, at Den Regionale Udviklingsstrategi skal skabe rammen for det gode liv for borgerne og gode vilkår for virksomheder og institutioner. Næstved Kommune deltager aktivt i dialogen med Region Sjælland om arbejdet med Den Regionale Udviklingsstrategi, og Kommuneplanen bidrager til realiseringen af visionen for den ønskelige fremtidige udvikling i Den Regionale Udviklingsstrategi. Kommuneplanstrategi 2012-2024 Mærk Næstved er overskriften for Næstved Kommunes vision for fremtiden, og grundlaget for Kommuneplanstrategi 2012 24. Visionen fokuserer på tre spor Oplevelse, Uddannelse og Erhverv som dermed også er overskrifterne i Kommuneplanstrategien. De tre spor er tæt knyttet sammen, og styrker hinanden ved en koordineret indsats. Kommuneplan 2013 har netop fokus på implementering af kommuneplanstrategiens indsatser omkring styrkelse af erhverv og handel. I det omfang andre af kommuneplanstrategiens emner har betydning for den fysiske planlægning er de integreret i kommuneplanens hovedstruktur. Kommuneplanen og klima I denne kommuneplan er klima primært tænkt ind i forhold til arealanvendelse. Vi arbejder med tilpasninger eksempelvis på kloakområdet og med konkrete projekter og sektorplaner. Næstved Kommune har i 2012 udarbejdet en klimastrategi og en klimaplan for reduktioner. I klimatilpasningsplanen har vi gennemført diverse beregninger og en risikokortlægning, men ikke noget egentligt værdikortlæg- 8 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

ningskort. Dog har vi beskrevet i teksten, hvor de største værdier ligger og dermed, hvor det er realistisk/væsentligt at investere i afhjælpende foranstaltninger. Vi har også en oversigt over nødvendige tiltag på forskellige sektor-områder og en omtrentlig tidsplan for tiltagene. Vi har også gennemgået uudnyttede byudviklingsarealer for oversvømmelsesrisiko. Ved den endelige vedtagelse har vi udarbejdet kortblag over Prioterede arealer og lavet en oversigt over de vigtigste indsatsområder. Agenda 21 Visionerne og målsætningerne for Agenda 21 er en integreret del af kommuneplanstrategien. Her peges der på indsatsområder og lokale initiativer. På baggrund af de overordnede strategier for Agenda 21 i Næstved Kommune har Byrådet i 2008 vedtaget en Agenda 21 handlingsplan. Handlingsplanen indeholder en lang række aktiviteter der vil gøre kommunen endnu mere bæredygtig de kommende år. Agenda 21 behandles ikke selvstændigt i kommuneplanen, men har indflydelse på en række af retningslinjerne inden for de enkelte områder. Sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne Da der er tale om en absolut minimumsrevision af kommuneplanen vurderes det ikke, at Næstved Kommuneplan 2013 vil få væsentlig betydning for nabokommunerne. For det åbne land går mange interesser på tværs af kommunegrænserne. Næstved kommune har som udgangspunkt videreført arealudpegningerne fra Vestsjællands- og Storstrøms amter. Dette er drøftet med nabokommunerne i forbindelse med de forskellige netværk, Næstved Kommune indgår i. Fremadrettet vil Næstved meget gerne udbygge samarbejdet omkring åben land planlægning indenfor alle relevante områder. For at sikre en sammenhængende indsats på vandområdet har Næstved Kommune sammen med Faxe, Ringsted og Sorø kommuner etableret et samarbejde omkring vandplaner og handleplaner i oplandet til Susåen. Samarbejdet har en politisk korodinationsgruppe. Næstved Kommune finder det meget vigtigt at der foretages en samlet planlægning for grundvandsressourcen på hele Sjælland. Planlægningen skal danne grundlag for den kommunale planlægning og forvaltning. Turismepolitisk strategi Med hensyn til anlæg til turisme optages der i denne kommuneplan ikke nye anlæg for turisme, og der er derfor ikke udarbejdet en ny turistpolitisk redegørelse i forbindelse med Kommuneplan 2013. Den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service Kommuneplanen fastholder de regionplanlagte arealreservationer til overordnede infrastruktur anlæg. Statens trafikplan danner grundlag for den kollektive trafikplan, som udarbejdes af trafikselskabet i samarbejde med Regionen og Kommunerne. Kommuneplanens retningslinjer for centrestruktur og trafik indgår i denne sammenhæng. Miljøstatus I kommunen er der 8 større byer med omkring eller over 2000 indbyggere. Næstved er hovedcenteret med 41.000 indbyggere, hvilket svarer til halvdelen af kommunens borgere. I forbindelse med byerne anses trafikemissioner og støj som de væsentligste miljøpåvirkninger indenfor de seks emner, der miljøvurderes. Kommunens åbne arealer anvendes primært til landbrugsdrift, og udledninger af nitrat, fosfor og ammoniak fra landbrugsdriften er derfor afgørende for kommunens miljøstatus overordnet. Næstved Kommune omfatter i dag flere beskyttede naturområder både internationale (Natura 2000- områder) og nationale ( 3-beskyttede) samt større arealer, der er værdifulde mht. fremtidig vandindvinding (dvs. områder med særlige drikkevandsinteresser) og som udpegede potentielle vådområder. Endvidere findes et større antal kulturmiljøer spredt i kommunen, hvoraf 100 er udpeget i kommuneplanen som værdifulde. Bæredygtighedsvurdering af Kommuneplan 2013 Næstved kommunen har lavet en miljøvurdering af de emner, der bliver redigeret i Kommuneplan 2013 (KP13) i forhold til Kommuneplan 2009 (KP09) og som vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen har besluttet at dreje miljøvurderingen i retning af en bæredygtighedsvurdering, så der vurderes på en bredere palette af miljøpåvirkninger end sædvanligt. Til det formål har kommunen udarbejdet et bæredygtighedsvurderingsværktøj. Formålet med bæredygtighedsvurderingen er, at illustrere i hvilket omfang de planlagte ændringer i KP13 bidrager til kommuneplanen som rammesættende for en bæredygtig udvikling. Vurderingen peger samtidig på nogle af de forhold, der skal til for at realisere de planlagte ændringer. Bæredygtighedsvurderingen tager udgangspunkt i de lovmæssige krav, som ses i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet 2009). Hovedpointerne i loven er: 1. At sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved at integrere miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer. 2. At fremme en bæredygtig udvikling ved at tage højde for planers og programmers indvirkning på mange forskellige faktorer og deres indbyrdes forhold. Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // baggrund og forudsætninger - 9

3. At undgå, begrænse og så vidt muligt opveje væsentlige negative indvirkninger på miljøet ved planen ellerprogrammets gennemførsel. Bæredygtighedsvurderingen omfatter fire revisionsemner, der vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet: 1. Erhvervsområder 2. Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer 3. Store vindmøller 4. Fritidsformål, grønne områder og skovrejsning Derudover indgår fire revisionsemner, som ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet, men som er medtaget fordi de har været underlagt et stort analysearbejde, enten på baggrund af statslige krav eller lokale politiske prioriteringer. Det drejer sig om: 1. Centerstruktur og byvækst 2. Detailhandel 3. Klimatilpasning 4. Landbrugsplanlægning Følgerne af en urevideret KP09 betragtes som 0-alternativ, og bæredygtighedsvurderingen handler således om de bæredygtighedsmæssige konsekvenser, der opstår i forbindelse med ændringerne i KP13. Bæredygtighedsvurderingen fremstår som overvejende positiv med kun begrænset risiko for væsentlig indvirkning på miljøet i forbindelse med de foreslåede ændringer i KP13. Det skyldes blandt andet, at bæredygtighedsvurderingsværktøjet også er blevet brugt som et screenings- og refleksionsværktøj i selve planlægningen, hvormed alternativer er blevet valgt til og fra undervejs i processen, ligesom der også løbende er integreret afbødende foranstaltninger. Den løbende bearbejdning af alternativer og afbødende foranstaltninger betyder, at der ikke foreligger andre alternativer end 0-alternativet, altså følgerne af en urevideret KP09. Den væsentligste bæredygtighedsmæssige konsekvens af en urevideret KP09 er, at Næstved Kommune ikke har en evalueret planramme hvor arealudlæg til bolig- og erhvervsområder er blevet samtænkt med reservering af areal til store vindmøller, skovrejsning og friluftsområder. Uden en sammenhængende genovervejning af kommuneplanen hvert 4. år vil der være en større risiko for, at enkeltsager kunne komme til at øve negativ indvirkning på muligheden for at sikre arealudlæg til andre formål med mindre aktuel bevågenhed. Dette igen kan påvirke erhvervslivet, borgernes livskvalitet samt den omgivende natur og brugen heraf. Samlet set illustrerer bæredygtighedsvurderingen, at de planlagte ændringer i Kommuneplan 2013 i overvejende grad bidrager til kommuneplanen som rammesættende for en bæredygtig udvikling, som samtidig medvirker til at understøtte kommuneplanens centerstruktur. Vurderingen peger samtidig på, at ændringerne i den overordnede planlægning ikke i sig selv sikrer forandring i virkeligheden. Her fremhæves lokalplanlægningen som væsentlig for at opnå effekt af de planlagte ændringer. I den forbindelse kan en uddybende bæredygtighedsvurdering med fordel bruges til at skabe den nødvendige refleksion om årsag og konsekvens ved forskellige alternativer, og gøre det lettere at vælge de rette løsninger, når der skal laves uddybende planlægning på baggrund af kommuneplanen. Eksempelvis i forbindelse med den politiske drøftelse af plangrundlag og idéoplæg forud for udarbejdelse af lokalplaner. Endelig peges der på, at kommuneplanen, er det redskab, der bedst formår at samtænke arealudnyttelsen i relation til forskellige udviklingsalternativer og konsekvenserne herved over både tid og sted og at det derfor er vigtigt at få gennemgået kommuneplanen hvert 4. år. Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Kommunen har modtaget 29 indsigelser i høringsperioden for kommuneplanforslaget og den tilhørende miljørapport. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger direkte til miljørapporten. Der er dog modtaget indsigelser med emner relateret til de emner, der indgår i miljøvurderingens emner, disse gennemgås herunder: Erhvervsområder I høringsperioden blev der afholdt et dialogmøde for virksomhederne om den fornyelse af rammerne for lokalplanlægning, som indgår i kommunplan13. Her var der opbakning til forslaget om fornyelse af anvendelsesbestemmelser, og nye bebyggelsesprocenter. Der er ikke modtaget indsigelser med de nye lokalplanrammer. Dog har kommunen modtaget henvendelse fra 2 ejere af ejendomme i erhvervsområder, som ønsker denne ændret fra erhverv til bolig. I forbindelse med undersøgelsen af erhvervsområderne er det konkluderet, at de områder, hvor de 2 ejendomme ligger på grund af de eksisterende virksomheders drift fortsat bør fastholdes, som erhvervsområde. Det ene område er dog i kommuneplanen udpeget, som potentielt byomdannelseområde, hvor det mere langsigtet vil kunne overvejes at planlægge for en omdannelse i samarbejde med virksomhederne. De 2 indsigelser om ændret anvendelse fra erhverv til bolig kan ikke på nuværende tidspunkt imødekommes, men byrådet vil tage spørgsmålet om byomdannelse op ved kommuneplanrevisionen om 4 år. 10 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer Kommunen har modtaget en enkelt indsigelse mod det forslag til ændring af retningslinjerne for bevaringsværdige bygninger, som indgår i kommuneplan13. Indsigelsen ønsker at fastholde retningslinjerne fra kommuneplan09, hvor alle bygninger med SAVE 1-4 er udpeget, som bevaringsværdige. Revisionen af retningslinjerne fokuserer på at prioritere indsatsen for at værne om de bevaringsværdige bygninger og indeholder en afvejning af hensynet til at sikre kommunens kulturmiljøer og bymiljøer mod hensynet til ejernes ønsker om at kunne forny deres ejendomme i områder, hvor bevaringsværdierne er mindre udtalte. Indsigelsen har derfor ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Grundejerne ved havnen og Maglemølle har alle gjort indsigelse med at kommuneplan13 optager bygningerne i området, som bevaringsværdige. Udpegning af bevaringsværdige bygninger ved havnen og Maglemølle, svarer til det niveau, som i øvrigt er gældende for SAVE-vurderede bygninger i Næstved Kommune og indsigelserne giver derfor ikke anledning til at ændre i kommuneplanen. Store vindmøller Der er flere indsigelser mod de udlagte vindmølleområder ved Sparresholm og Fensmark. Vindmølleområdene ved Fensmark Sparresholm skal undersøges nærmere med en VVM-redegørelse. Forinden der træffes endelig afgørelse om vindmølleopstillingen. I VVM-redegørelserne vil forholdet til naboer og byområder blive vurderet og den gældende miljølovgivning i forhold til støj vil skulle overholdes.. VVM-redegørelserne skal ligeledes vise, om påvirkningen af natur og landskab bliver acceptabel. I Fensmark har det vist sig, at der er en konflikt mellem muligheden for at opstille vindmøller og et udlagt byudviklingsareal i den østlige del af byen. Ved den endelige vedtagelser af kommuneplanen bliver dette byudviklingsareal derfor reduceret. Der har været et ønske om at få udlagt areal ved Castrup Hovedgård til vindmøller. Placeringen har været vurderet senest i forbindelse med vindmølleplanen, Tillæg 9 til Kommuneplan 2009 2021. Den samlede vurdering er, at placeringen ikke er blandt de bedst egnede i kommunen. Det er fortsat byrådets vurdering, at Næstved Kommune skal planlægge for opstilling af Store vindmøller, for at øge andelen af vedvarende energi med henblik på at opnå en væsentlig positiv indvirkning på CO2 udledningen. Indsigelserne om vindmølleområderne har derfor ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Grønne områder, skovrejsning og særlige friluftsområder Kommunen her ikke modtaget indsigelser med revisionen af udpegningerne til skovrejsning og friluftsområder. Dog er der et forslag til at udpege Lundebakkeskoven i Toksværd som friluftsområde. Kommuneplanens særlige friluftsområder omfatter større sammenhængende områder i tilknytning til de store skov- og naturområder. Lundebakkeskoven betragtes som en mindre bynær skov, men kommuneplanens bestemmelser vedrørende friluftsområder behøver ikke at være en forudsætning for skovens anvendelse som rekreativt område. Såfremt Toksværd Bylaug i samarbejde med skolen ønsker at udvikle Lundebakkeskoven med henblik på at etablere friluftsfaciliteter, kan administrationen indgå i et samarbejde med henblik på at udarbejde en helhedsplan for skoven. Flere indsigelser peger på at der er behov for at få set på stisystemerne i Toksværd og særligt, at der er behov for en skolesti. I de kommende år er der på kommunens anlægsbudget afsat midler til anlæg af cykelstier og mindre anlægsarbejder i øvrigt. Ud fra de ønsker og behov der er, udarbejder Center for Trafik en prioriteringsliste, som hver år forelægges Teknisk Udvalg. Udvalget træffer på baggrund af listen beslutning om, hvilke projekter, der skal udføres det kommende budgetår. Forslag om at undersøge behovet for stier i Toksværdområdet vil kunne medtages i prioriteringen. Med hensyn til grønne områder i byerne, er der kommet en enkelt indsigelse angående rammeområde 2.1 F1 i den vestlige del af Tappernøje. Det rekreative områder består af en kommunal del og en privat del. Den private del af skovområdet ligger i landzone i tilknytning til en gård. Der er ikke umiddelbart planer for at arealet skal inddrages i byzone. Det rekreative område begrænses derfor til at omfatte den det offentligt ejede areal, der ligger ved det eksisterende byområde. Centerstruktur og byvækst Der er kommet forslag fra lokalrådet i Holme-Olstrup Toksværd, om at byen opgraderes fra lokalcenter til udviklingscenter, da byen med i forbindelse med Femern Bælt projektet vil blive en mere attraktiv pendlerby. Byrådet evaluerede forud for udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2013 centerstrukturen og traf beslutning om at fastholde det bymønster, som blev fastlagt 2009. Holme-Olstrup/Toksværd er her udpeget som lokalcenter, hvor der satses på at have basisforsyning og arealer til boligudbygning. Det betyder i praksis, at byen er prioriteret som bosætningsområde. Der blev også i kommune plan 2009 udlagt 2 nye byudviklingsområder til boliger, som endnu ikke er udnyttet. Med det befolkningstal byen har og beliggenheden ved den trafikbelastede statsvej mellem Rønnede og Næstved er der ikke mulighed for udlæg af yderligere arealer eller at planlægge for udvidelser af erhvervsområder m.v. Indsigelser har derfor ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // baggrund og forudsætninger - 11

Der har også været en enkelt indsigelse, som foreslog at Skelby skulle ændres til lokalcenterby Lokalcenterbyerne ligger hovedsageligt i niveau 2.000 1.000 indbyggere bortset fra Hyllinge, der er den mindste med 455. Skelby har 282 indbyggere og vurderes derfor at være noget fra at have potentiale, som lokalcenterby. Indsigelsen har derfor ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Detailhandel I høringsperioden blev der afholdt et dialogmøde Næstved som regional handelsby. Her var der opbakning til at det er vigtigt at, satse på at få udviklet Næstved som handels by, og at det er særligt vigtigt at udvikle Næstved bymidtes attraktion. Dette kræver et bredt samarbejde, i så mange forskellige regier, som muligt. Kommunen arbejder i øjeblikket med en ny bymidteplan, ligesom handel indgår i den nye erhvervsstrategi, som indsatsområde. Med hensyn til muligheden for at planlægge for butikker i lokalcenterbyerne nedlagde staten veto mod, at kommunen havde udpeget hele byerne til et lokalt butikscenter. Det var statens vurdering, at byerne var for store til at kommunen kunne udnytte denne mplanlægningsmulighed i lokalcenterbyerne. Nærmere forhandlinger med staten har derfor ført til at bymidterne i disse byer fastholdes, som de er udlagt i kommuneplan09. I Herlufmagle udpeges der en ny bymidte, som omfatter arealer langs Helgesvej, medens arealer langs en del af Spragelsevej tages ud af bymidten. Det betyder, at der nu bliver mulighed for at planlægge for en dagligvarebutik i rammeområde 4.2 E5, som blev udlagt til dagligvare butik i kommunplan09, men som det ikke har været muligt at planlægge for, da området lå blot 100 meter fra den tidligere bymidte. Klimatilpasning Staten gjorde indsigelse mod kommuneplanens afsnit om klimatilpasning og der er derfor lavet en tilpasning af retningslinjerne for klimatilpasning, hvor der oversvømmelsesscenariet lever op til statens krav, lige som der er indarbejdet udpegning af områder, hvor klimaindsatsen særligt vil blive prioriteret. Landbrugsplanlægning Staten gjorde indsigelse mod kommunens udpegninger at 2 søgeområder til større hysdyrbrug, da de i områder var Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Det er ikke som sådan udelukket, at der kan placeres større husdyrbrug i OSD-områder, det kræver imidlertid udarbejdelse af en særlig grundvandsredegørelse, samt at der i kommuneplanen fastsættes tekniske krav til anlægget. Indsigelsen har derfor ført til at de ene søge område i den østlige del af kommunen tages ud af kommuneplanen og at de andet område i den vestlige del af kommunen reduceres og flyttes mod vest, således at områder ligger udenfor OSD og andre natur- og landskabsudpegninger. Landbrugsforeningerne har undret sig over udpegningen, da alle ansøgninger om husdyrbrug skal behandles individuelt efter hysdyrsgodkendelsesloven. Dette er også korrekt og eksisterende brug vil blive behandlet efter gældende regler. Dog må vi konstatere, at der ikke altid er udvidelsesmuligheder for eksisterende brug på de lokaliteter, hvor de eksisterende husdyrbrug ligger jævnfør den gældende lovgivning. Udpegningen til Store husdyrbrug skal omfatte områder, hvor der er mindre risiko for konflikt med naboer, natur og landskab og dermed opnå en større investeringssikkerhed for husdyrproducenter. Indsigelsen har ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Øvrige indsigelser Øvrige indsigelser omhandler forskellige forslag om større overordene vej og statsvej, som ikke kan optages i kommuneplanen før der evt. er lavet anlægslove og gennemført VVM-undersøgelser. Disse indsigelser har ikke givet anledning til ændringer i kommuneplanen. Indsigelser om pandler forhold og kollektiv trafik har givet anledning til mindre ændringer i afsnittet om jernbaner og kollektiv trafik, samt i afsnittet om veje. Herud over ar der miodtage indsigelser angåden små ændringer i lokalplanrammerne, som så vidt muligt er imødekommet. Yderligere miljøvurdering Kommunen vurderer, at ændringerne i kommuneplanen ikke er af en karakter, som giver anledning til yderligere miljøvurdering. Lovgivning og miljøbeskyttelsesmål Der findes en række internationale og nationale lovgivninger, som indeholder flere miljøbeskyttelsesmål, som Danmark og kommunerne skal leve op til i deres planlægning. De væsentligste miljøbeskyttelsesmål på internationalt niveau er hæftet op på Natura 2000- direktiverne: (Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) og habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF)) og Vandrammedirektivet (Direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.) Formålet med Natura 2000-direktiverne er på EU plan, at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. 12 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Formålet med vandrammedirektivet er, at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. I Næstved Kommune indgår i alt 8 Natura 2000-områder, et større antal bilag IV-arter samt Susåen, som er et sjællands største og væsentligste vandløb. Disse naturkvaliteter beskyttes efter ovennævnte internationale miljøbeskyttelsesmål samt danske miljøbeskyttelsesmål, som angivet nedenfor. De væsentligste miljøbeskyttelsesmål, der er hængt op på national lovgivning, relaterer til naturbeskyttelse af 3-områder (miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 1757 af 22/12/2006) samt beskyttelse af sten og jorddiger (museumsloven LBK nr. 1757 af 22/12/2006). På det lokale plan arbejder Næstved Kommune bevidst på at indarbejde internationale og nationale miljømålsætninger i deres administration, således at de indgår i grundlaget for kommunens planlægning og beslutninger. Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // baggrund og forudsætninger - 13

14 - baggrund og forudsætninger // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Kapitel 1, Byer 1.1 Arealudlæg og service 1.1.1 Center- og kommunal servicestruktur 1.1.2 Planlagt byzone og sommerhusområder 1.1.3 Arealer til erhvervsformål 1.1.4 Arealer til boligformål 1.1.5 Arealer til offentlig og privat service 1.1.6 Detailhandelsstruktur 1.2 Bymiljøer 1.2.1 Bymidten 1.2.2 Værdifulde kulturmiljøer i byerne 1.2.3 Landsbyer 1.2.4 Bevaringsværdige og fredede bygninger 1.2.5 Byomdannelse 1.2.6 Kystnære byzoner Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // byer // Kapitel 1-15

1.1 Arealudlæg og service 1.1.1 Center- og kommunal servicestruktur Formål Centerstrukturen skal medvirke til at Næstved Kommune udvikles på et bæredygtigt grundlag. Centerbyerne i Næstved Kommune skal styrkes som centre for service, bosætning og erhverv for at medvirke til hele kommunens udvikling både i byerne og i landområderne. Centerstruktur Retningslinjer 1. Næstved udpeges som kommunecenter og som center for regionale servicefunktioner. 2. Fensmark, Glumsø, Fuglebjerg og Brøderup-Tappernøje udpeges som udviklingscentre. 3. Mogenstrup-Lov, Holme-Olstrup/Toksværd, Herlufmagle-Gelsted, Hyllinge, Sandved-Tornemark og Karrebæksminde udpeges til lokalcentre. 4. Hammer, Everdrup, Tybjerglille Bakker, Skelby, Kyse-Vallensved, Fodby og Spjellerup-Menstrup udpeges til støttepunkter i landdistrikterne. 5. Ved lokalplanlægning skal der sikres mulighed for, at de udpegede centre lever op til de kriterier for centerudpegningen, som fremgår af Centrenes indhold. Der skal planlægges for offentlige og private servicefunktioner, der kan sikre grundlaget for den ønskede bosætning og erhvervsudvikling. 6. Udlæg til nye erhvervs- og boligområder skal tilpasses centerstrukturen og den enkelte centerbys særlige udviklingsmuligheder. 7. Egentlig byudvikling kan kun finde sted i det udpegede kommunecenter, udviklingscentrene og lokalcentrene. Arealer til fremtidig byvækst skal udlægges i tilknytning til eksisterende byzone og overføres til byzone ved lokalplan. Redegørelse Centerstrukturen for Næstved Kommune bygger bro mellem de strategiske visioner i kommuneplanstrategien og Kommuneplanen. Det er samtidig ambitionen, at centerstrukturen ikke alene skal relatere sig til den fysiske planlægning og udvikling, men være et relevant værktøj for udvikling og serviceplanlægning inden for alle kommunens områder, der herved får mulighed for at interagere og understøtte hinanden. Centerstrukturen angiver hvilke offentlige og private servicetilbud der skal skabes rammer for i de enkelte byer, og hvor der kan planlægges for bolig- og erhvervsudbygning. Formålet er desuden, at koordinere servicetilbuddene i forhold til hinanden, og i forhold til kommunens øvrige planlægning, således at der kan skabes synergi i mellem f.eks. sundhedstilbud, uddannelsesinstitutioner og fysisk planlægning. 16 - Kapitel 1 // BYer // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

Vedtagelsen af Kommuneplanens centerstruktur sikrer dog ikke i sig selv, at servicetilbuddene vil være til stede, men signalerer til borgerne, hvilke mål Byrådet vil arbejde hen imod. Som borger eller potentiel tilflytter kan centerstrukturen bruges som en slags vejviser til de forskellige servicetilbud. Centerstrukturen er desuden et væsentligt værktøj for kommunens planlægning af bosætning, erhvervsudvikling, trafik, kultur og fritid m.v., der hver for sig og i sammenhæng kan medvirke til at understøtte den ønskede servicestruktur. Centrenes indhold Byrådet vil skabe muligheder for følgende servicetilbud i centrene. Tilbuddene kan overstige det angivne niveau, ligesom det ikke kan garanteres, at eksempelvis de nævnte regionale eller private servicetilbud findes i det nævnte omfang: Sstøttepunkter i landdistrikterne Anlæg for fritidstilbud (f.eks. boldbane eller foreningslokaler) Fysiske rammer for borgerrettet forebyggelse (f.eks. rygestop kurser) Lokalcentre Ud over muligheder, der findes i støttepunkterne: Grundskole SFO 1 Idrætshal Børnepasning Ældreklubber Postbutik Dagligvarehandel Kollektive trafikforbindelser til nærmeste udviklingscenter og til kommunecentret Mulighed for udbygning med boliger og mindre erhvervsområder Udviklingscentre Ud over muligheder, der findes i lokalcentrene: Overbygningsskole (ekskl. 10. klasse-tilbud) Ungdomsskoletilbud Bibliotek med borgerservice Lokale kulturcentre Tilbud til uorganiseret idræt Borgerrettet forebyggelse Praktiserende læge Tandlæge, privat praktiserende Sundhedsfaglige klinikker (f.eks. fysioterapi, ergoterapi, fodterapeuter) Mobile, regionale sundhedstilbud (donortapning, jordmoderkonsultation, ude-ambulatorier) Ældre- og handicapegnede boliger, samt aktivitets- og cafétilbud for ældre Varieret dagligvare- og udvalgsvarehandel Pengeinstitut Busforbindelse til kommunecentret og regionale hovedcentre uden for Kommunen Udlæg af areal til boligområder og større erhvervsområder Kommunecenter Ud over muligheder, der findes udviklingscentrene: Togforbindelse til Hovedstadsområdet og resten af Danmark Detailhandel af regional betydning Professionelle og specialiserede kulturtilbud, inklusive vækstlagene inden for musik, kulturarv, teater og billedkunst 10. klasse-tilbud Specialiserede dagtilbud Specialiserede tilbud til Børn og Unge Sundhedstilbud, der dækker hele kommunen, f.eks.: Hospital Skadestue Lægevagt Speciallæger Genoptræning Patientrettet forebyggelse Misbrugsbehandling Uddannelsesinstitutioner over folkeskoleniveau Døgnbemandet politistation Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // byer // Kapitel 1-17

Centerstruktur med fire niveauer Centerstrukturen opererer med fire niveauer, der i høj grad afspejler de eksisterende forhold: Kommunecenter, udviklingscentre, lokalcentre og støttepunkter i landdistrikterne. Centerstrukturen kan ses som en slags servicedeklaration der beskriver, hvilke servicetilbud der enten allerede findes de enkelte steder, eller som Næstved Kommune vil skabe rammerne for. Centerstrukturen tager afsæt i, at Næstved by er hele kommunens lokomotiv samtidig med, at nærhed og lokalt tilhørsforhold i lokalområderne vægtes højt. Kommuneplanstrategien lægger op til, at der tages vidtgående hensyn til de forskellige vilkår, der er en følge af kommunens geografiske struktur, men samtidig, at kvaliteten vejer tungest i en afvejning mellem kvalitet og ønsket om nærhed. De landsbyer, hvor der findes et offentligt tilgængeligt samlingspunkt, udpeges som støttepunkter i landdistrikterne. I kraft af det fysiske samlingssted for lokalområdet kan støttepunkterne fungere som trædesten for aktiviteter i kommunens landdistrikter. Støttepunkternes muligheder og rolle for lokalområdet afhænger i høj grad af initiativer fra lokalrådene og andre frivillige ildsjæle i området. Kommunen kan inspirere til initiativer som led i det lokaldemokratiske arbejde og skabe opmærksomhed om de muligheder, der findes. Støttepunkterne skaber med deres faciliteter desuden mulighed for at tilbyde et minimum af offentlige servicetilbud, f.eks. at stille boldbaner til rådighed for en idrætsforening eller klasselokaler til aftenskole eller ældreklub. Lokalcentrene ligger spredt i hele kommunen og knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter eller til hovedcentret. Det betyder, at de indgår i administrative fællesskaber med udviklingscentret og hovedcenteret. I lokalcentrene kan det forventes at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene i lokalcentrene kan understøttes ved at tiltrække og koordinere flere aktiviteter i tilknytning til de eksisterende fysiske faciliteter. Med udpegningen af de fire udviklingscentre sikres en geografisk spredning af de servicetilbud, der er almene nok til at skulle tættere på borgerne end i hovedcentret. Fuglebjerg, Glumsø, Brøderup-Tappernøje og Fensmark ligger som en ring omkring Næstved by langs kommunegrænsen og skal fortsat fastholdes og udvikles som kommunale servicecentre, som vigtige bosætningsområder og med en erhvervsprofil, der er tilpasset den enkelte bys styrker. Udviklingscentrene skal f.eks. tilbyde bibliotek med borgerservice, lokale kulturcentre, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne enkelte butikker med udvalgsvarer. Næstved by udpeges som kommunecenter med servicefunktioner, der dækker hele kommunen og for nogle funktioner store dele af regionen. Som kommunecenter skal Næstved f.eks. tilbyde professionelle kulturtilbud, specialiserede sundhedstilbud, og et bredt udvalg af butikker med daglig- og udvalgsvarer, samt velbeliggende erhvervsområder til større virksomheder. CENTRENES INDHOLD CENTRENE Indbyggertal Legeplads, boldbane Busforbindelse Areal til nye boliger Areal til nyt erhverv Folkeskole Børnehave Vuggestue Idrætshal Kulturhus Ældreboliger Døgnplejecenter Bibliotek/Borgerservice Svømmehal Sundhedscenter Dagligvarebutik Apotek, håndkøbsudsalg Klinikker Postbutik Læge, alm. praktiserende Tandlæge Speciallæge Privatskole Næstved Fensmark 4.976 Glumsø 2.138 Fuglebjerg 2.160 Brøderup/Tappernøje 1.554 Herlufmagle/Gelsted 1.286/1296 Mogenstrup/Lov 1.861/570 Holme-Olstrup/Toksværd 1.184/815 Karrebæk(sminde) 1.708 Sandved/Tornemark 759/307 Hyllinge 455 Menstrup/Spjellerup 247/74 Skelby 282 Hammer Vallensved/Kyse 217/67 Tybjerg(lille Bakker) 248 Fodby Everdrup 255 18 - Kapitel 1 // BYer // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25

1.1.2 Planlagt byzone og sommerhusområder Formål Der skal være gode og velbeliggende arealer til byvækst ved kommunens centerbyer, så de sikres mulighed for udvikling i overensstemmelse med kommuneplanens center- og servicestruktur. Arealudlæg skal placeres således, at landskabs- og naturinteresser tilgodeses bedst muligt. Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferie- og fritidsformål. Retningslinjer 1. Udlagte arealer til byvækst, er vist på kortbilag 1. 2. Egentlig byvækst skal placeres i byzone i de udlagte centerbyer eller i tilknytning hertil. Byvæksten skal altid ske indefra den eksisterende by og ud, med mindre hensynet til naturmæssige og landskabelige forhold taler for andet. 3. Egentlig byvækst skal placeres under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening. 4. Nye arealer til byvækst udlægges på baggrund af behovet i planperioden. 5. I forbindelse med udlæg af konkrete arealer til byvækst skal der redegøres for forholdet til kommuneplanens øvrige retningslinjer, og det skal dokumenteres, at der er sket en afvejning i forhold til natur-, miljømæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier samt lavbunds-, og jordbrugsinteresser. 6. I forbindelse med udlæg af nye byvækstarealer skal alternative beliggenheder til Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) oveervejes. Viden om den geologiske sårbarhed indenfor OSD og boringsnære beskyttelsesområder skal inddrages i vurderingen. 7. I forbindelse med lokalplanlægning for byvækst i OSD og indvindingsoplande skal kommunen vurdere sårbarheden på baggrund af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der svarer hertil. 8. I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for en kystnær lokalisering. 9. I kystnærhedszonen forudsættes det, at den rummelighed, der findes i eksisterende udlagte arealer til byvækst, udnyttes før nye arealer inddrages til byvækst. 10. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone og anlæg i landzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kysten og i hovedreglen bag eksisterende bebyggelse. 11. Byernes udbygning og afgrænsning mod det åbne land planlægges efter en helhedsvurdering af de naturmæssige og landskabelige værdier, således at disse påvirkes mindst muligt. 12. Ved planlægning af nye byområder mod det åbne land kan Byrådet stille krav til den landskabelige bearbejdning af byområdet, ved udlæg af forskellige beplantninger og grønne områder efter en konkret vurdering af de lokale forhold. 13. Inden for arealer til byvækst, skal mindre naturområder, kulturhistoriske anlæg m.v., der er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, bevares som landskabelige værdier for borgerne og som levesteder for det vilde dyre- og planteliv. 14. I forbindelse med nyudlæg til byudvikling kan der medtages areal til større samlede grønne områder. Der skal i forbindelse med planlægning for byvækstarealer gøres nærmere overvejelser om muligheden for at udbygge eksisterende grønne kiler og stiforbindelser. 15. Byudvikling langs motorveje med tilhørende tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje skal ske på en sådan måde, at yderligere lokal trafik på langs og tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Specielt skal den lette trafik tilgodeses. 16. Når der udlægges byvækstarealer langs motorveje og disses tilslutningsanlæg, hovedlandeveje og landeveje, skal der aftales bestemmelser om afskærmende beplantningsbælte ud mod den overordnede vej med vejbestyrelsen. Ved nye boligbebyggelser bør der som minimum være et plantebælte, der har en bredde, som svarer til afstanden fra vejskel til tinglyst vejbyggelinjebegrænsning på privat ejendom. 17. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og eksisterende udlagte sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes i sommerhuszone. Redegørelse Byrådet er indstillet på at arbejde aktivt for en afbalanceret udvikling af hele kommunen ved at skabe en klar rollefordeling mellem kommunens bysamfund, som beskrevet i afsnittet om center- og servicestruktur. Udbygning med bolig- og erhvervsområder tilpasset de forskellige byers rolle i center- og servicestrukturen er vigtige elementer i arbejdet med en afbalanceret og bæredygtig udvikling af hele Næstved Kommune. Siden den seneste kommuneplanrevision i 2008 har der generelt været en opbremsning af den relativt store befolkningstilvækst, som fandt sted i den første halvdel af 2000 årene. Byrådet har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til kommuneplan 2013 besluttet, at der som altoverskyggende hovedregel ikke skal medtages nye byvækstarealer i kommuneplanen. Befolkningsprognosen viser, at der i øjeblikket er en forventning om en mere beskeden vækst i befolkningstallet i planperioden. Byrådet har på baggrund heraf besluttet, at gennemgå samtlige arealudlæg fra kommuneplan 2009-21 med henblik på at få udtaget arealer, som ikke i den nuværende situation vurderes aktuelle. Omvendt har byrådet samtidig besluttet sig for, at fastholde alle Kommuneplan 2013-25 // Hovedstruktur // byer // Kapitel 1-19

arealudlæg, som på kortere og længere sigt vurderes som værende optimale i forhold til at understøtte den vedtagne center- og servicestruktur. Den høje befolkningsvækst i starten af 2000 årene viste sig ikke at være gennemsnitlig på den mellemlange bane og det er derfor byrådets vurdering, at den lave vækst, som den aktuelle befolkningsprognose udtrykker ikke alene kan danne baggrund for de nødvendige byvækstarealer i den 12 årige planperiode. Derfor fastholdes der flere arealudlæg i kommuneplanen end der er kortsigtet prognosemæssigt belæg for. Ved gennemgangen af de allerede udlagte byvækstarealer er kriterierne i dette afsnit, der alle stammer fra lovgivningen om placering af byvækst lagt til grund, og arealer hvor der kan påvises en gevinst i forhold til øvrige arealinteresser er prioriteret udtaget, frem for mere robuste arealer. Ud over at vægte de hensyn, som er beskrevet i retningslinjerne i dette afsnit er hensynet til følgende hensyn inddraget i vurderingen: Hensyn til landskabelige, jordbrugsmæssige interesser. Hensyn til vandindvindings- og råstofinteresser. Muligheden for forebyggelse af forurening og støj. Hensyn til trafiksikkerhed og fornuftig afvikling af trafikken. Bedst mulige betingelser for den kollektive trafikbetjening. En hensigtsmæssig varme-, energi- og vandforsyning samt spildevandsbortskaffelse. Gennemgangen af byvækstarealerne har medført, at byrådet har besluttet at tilbageføre arealer til byvækst i nogle af kommunens centerbyer og landsbyer. Samtidig er det besluttet kun at medtage en udvidelse af et enkelt nyt byvækstareal. Byvækstarealer der udtages og medtages i forslag til kommuneplan 2013 kan ses i afsnittene om arealer til boligformål og arealer til erhvervsformål. I Glumsø og Tybjerglille Bakker udtages der byvækstarealer, som er beliggende i OSD områder, hvilket vil være til gavn for grundvandsressourcerne. I nogle af de allerede udlagte arealer til byvækst er der OSD. Her skal der ifølge retningslinje 7 foretages en nærmere OSD sårbarhedsvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen med henblik på at godtgøre at den planlagte aktivitet ikke er til skade for grundvandsressourcen. Det drejer sig om følgende byvækstarealer: Erhvervsområderne ved Køgevej i Næstved nord Boligområde i Ll. Næstved Boligområde øst for Næstvedvej i den sydlige del af Fensmark (delvist) Boligområde i den nordøstlige del af Fensmark Boligområde i Toksværd Erhvervsområde i Herlufmagle-Gelsted Boligområde i den nordlige del af Brøderup-Tappernøje Boligområde i Karrebæk I kystnærhedszonen gælder tillige en særlig tilbageholdenhed for byudvikling. Byudvikling i kystnærhedszonen skal som hovedregel drejes væk fra kysten for at sikre så lange åbne kyststrækninger som muligt. I kystnærhedszonen skal nye arealer til byzone lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. I hele Næstved Kommune er der blot 3 byvækstarealer som er beliggende i kystnærhedszonen. et af disse arealer er blandt de byvækstarealer som foreslås udtaget. Det drejer sig dels om: et areal til erhvervsformål på 4,3 ha. i Brøderup-Tappernøje. I Næstved fastholdes et 34 ha. stort areal til boligformål, som ligger i kystnærhedszonen. Arealet ligger i bydelen Ll. Næstved ca. 2,5 km fra kysten på den indre side af Vestre Ringvej. Arealet udgør en mindre afrunding af Ll. Næstved op mod skovbrynet ved Friheden, med en beliggenhed bag lokalplanlagt boligområde, som i øjeblikket er ved at blive udbygget. Bebyggelse på det udlagte areal vurderes ikke at påvirke de kystlandskabelige sammenhænge. Den planlægningsmæssige begrundelse for at fastholde arealet er, at der i bydelen Ll. Næstved i de seneste 15 år er foretaget omfattende investeringer i offentlig infrastruktur, som skole og børnehave. Funktionelt ligger arealet godt med gå- og cykleafstand til skole og børnehave og i tilknytning til et veludbygget stisystem. I Karrebæk fastholdes et areal på 11,5 ha. der ligger i tilknytning til Karrebæk skole. Arealet blev medtaget i regionplan 2005, da det ikke er muligt at udlægge arealer til byudvikling i lokalcenter Karrebæk udenfor kystnærhedszonen. Arealet er placeret i byens bagland længst muligt væk fra kysten. Arealet fastholdes til byudvikling, men vil ikke blive lokalplanlagt, før der er tilvejebragt den nødvendige overordnede trafikstruktur til forsyning af området. 20 - Kapitel 1 // BYer // Hovedstruktur // Kommuneplan 2013-25