Ledelsesfagligt grundforløb

Relaterede dokumenter
Semesterbeskrivelse for MPG uddannelsen ved Aalborg Universitet foråret 2016 Oplysninger om semesteret: MPG uddannelsens opbygning:

Semesterbeskrivelse for MPG uddannelsen ved Aalborg Universitet efteråret 2015

STUDIEORDNING. for. Fleksibel Master i Offentlig Ledelse. På Aalborg Universitet. i samarbejde med

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

FLEKSIBEL MASTER I OFFENTLIG LEDELSE. mpg er et samarbejde mellem copenhagen business school og københavns universitet.

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL) Redigeret 9/2-18 Indhold Lederkommunikation - Det Personlige Lederskab Professionelt lederskab - Det

Diplomuddannelsen i ledelse (DIL)

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

Diplomuddannelsen i ledelse

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

MPG MASTER I OFFENTLIG LEDELSE MASTER OF PUBLIC GOVERNANCE OFFENTLIG LEDELSE SKABER VÆRDI

- O F F E N T L I G L E D E L S E S K A B E R V Æ R D I ( M A R T S )

PG MPG MPG MPG MPG MPG

International økonomi A hhx, august 2017

Master of Public Governance

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

Fagmodul i Psykologi

Læreplan Identitet og medborgerskab

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017


Fagmodul i Journalistik

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Master of Public Administration

Fagmodul i Kommunikation

PG MPG MPG MPG MPG MPG

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Studieordninger 2012 og 2013:

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Moduludbudskatalog for Master of Public Governance

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Mannaz Lederuddannelse

Din ambition. Samfundets fremtid.

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript:

Ledelsesfagligt grundforløb Formålet med Ledelsesfagligt grundforløb er: 1. at give den studerende en grundlæggende introduktion til ledelsesprofessionen generelt, samt til ledelse i en offentlig politisk kontekst specifikt. 2. at forberede den studerende på hele Masteruddannelsesforløbet, herunder udarbejdelsen af en kvalificeret individuel udviklings- og studieplan. Den studerende vurderes på evnen til at identificere, reflektere over og diagnosticere egen præstation og udviklingstiltag, som kan være relevante at iværksætte for at øge kompetencen. Eksaminationsgrundlaget er, at den studerende har deltaget i kursusgange, øvelser og lavet hjemmeopgaver, og den studerende på den baggrund afleverer en individuel udviklings- og studieplan bilagt hjemmeopgaver. Forløbet afsluttes med en individuel mundtlig prøve (bestået/ikke bestået) med intern censur. Der gælder derudover den særlige prøvebestemmelse, at der ved fravær ud over 1 kursusdag afleveres yderligere en individuel skriftlig opgave på 10-15 sider. Opgavens emne skal aftales med underviser inden påbegyndelse. Opgaven bedømmes som godkendt/ikke godkendt af underviser. Personligt udviklingsforløb Personligt udviklingsforløb har fokus på den enkelte studerendes personlige lederskab og forholder sig til, hvordan lederen kan fungere under de konkrete ledelsesvilkår og værdier, som den offentlige og politiske kontekst udgør. Undervejs i forløbet inddrages relevant viden og perspektiver fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler i den studerendes individuelle lederudvikling. Formålet med modulet er at skabe mulighed for, at den studerende kan gennemføre og dokumentere et personligt udviklingsforløb, der omsætter ny faglig indsigt til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i den studerendes konkrete ledelsesvirkelighed. Den studerende arbejder i obligatoriske udviklingsgrupper og på grundlag af den uddannelses- og udviklingsplan, der er udarbejdet på Ledelsesfagligt grundforløb. Gennem forskellige øvelser og gensidig supervision arbejdes der med det personlige lederskab og med konkrete udviklingsprojekter og handling i egen organisation. På modulet evalueres den enkelte studerendes kompetenceudvikling løbende i forhold til den individuelle udviklingsplan på grundlag af øvelser, som afvikles integreret i undervisningen. I øvelserne indgår udarbejdelsen af en rapport (10-15 sider) over et lederudviklingsprojekt i egen organisation. Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål: 1) Viden om og evne til at reflektere over egne lederkompetencer, ledelsesrelationer og personligt lederskab 1

2) Færdigheder til at omsætte faglig viden og teoretisk perspektiver til konkret analyse af egne ledelsesvilkår og reflekteret ledelsespraksis (handling) i egen organisation 3) Kompetence til at tage lederskab og begå sig fagligt, professionelt og personligt i konkrete ledelsesrelationer samt at håndtere ledelsesudfordringer i egen organisation Modulet udprøves ved en mundtlig prøve på grundlag af den studerendes uddannelsesog udviklingsplan, øvelsesbesvarelser fra undervisningen og rapporten fra den studerendes lederudviklingsprojekt. Prøven skal forme sig som en dialog mellem studerende, underviser og bedømmer. Den bedømmes ved intern censur som bestået/ikke bestået. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. Obligatoriske ledelsesfaglige moduler Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst Offentlig styring Ledelse af reform og forandring Kommunikation og ledelse Strategisk HRM i moderne arbejdsliv (Personaleledelse) Personligt lederskab og dialogisk coaching Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst Baseret på grundlæggende tilgange til arbejde med strategier i offentlige organisationer skal den studerende arbejde med strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold i organisationen og samspillet herimellem. Endelig skal den studerende beskæftige sig med forskellige normative vurderinger af strategiens substans. Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske perspektiver med henblik på at styrke den studerendes iagttagelses- og refleksionsevne og lægger vægt på, at den studerende skal kunne veksle mellem flere strategier og forholde sig til mange kontekstuelle pres, dvs. opnå en strategisk fleksibilitet. Samtidigt hermed skal den studerende introduceres til forskellige værktøjer og øvelser for at fremme fremtidig handlekraft gennem opnåelse af strategisk behændighed og læring. Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål: 1) Forståelse (viden): Forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og centrale begreber herom. 2) Refleksion (færdighed): Evnen til at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medreflektere hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-, og handlekraft, der følger med et alternativt perspektiv 3) Transformation (kompetence): Evnen til at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret analyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft) Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en skriftlig opgave på 10-15 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan 2

være case-baseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med ekstern censur. Offentlig styring Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i offentlig styring sætter fokus på viften af styreformer fra klassisk hierarkisk og regelbaseret styring til nyere styringstænkning som f.eks. styring via netværk, system- og proceskrav, evalueringsrutiner samt styring af vidensstrømme. Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til kritisk at reflektere over styringsideer og styreformer samt udvikle sin evne til konstruktivt at oversætte og tilpasse disse, så de giver mening i egen organisation eller anden specifik kontekst. Den studerende skal tilegne sig og dokumentere opnåelse af: viden om og overblik over teoridannelser om styring, færdigheder til at oversætte og udvikle styringsideer og koncepter til forslag til konkret styringspraksis i en specifik kontekst, kompetence til kritisk at reflektere over styringsideer og konkrete styreformer. Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en skriftlig opgave på 10-15 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-baseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med ekstern censur. Ledelse af reform og forandring Formålet med modulet er at give et forskningsbaseret indblik i forandring og reform som vilkår for offentlig ledelse. Modulet vil se på forandring og reform på forskellige niveauer og på relationen og dynamikken mellem niveauerne. Samtidig vil modulet også give en historisk-funderet forståelse af forandring i tråd med den seneste samfundsvidenskabelige forskning. Der er først fokus på forandringsforståelse, dvs. modeller og teorier om forandring. Herefter følger bl.a. temaer om mega-trends i omgivelserne, reformer i den offentlige sektor, offentlig innovation, resultatbaseret ledelse (performance-based management) samt organisationsudvikling og organisationsforandring. Til hver del af modulet knytter der sig en række forskellige ledelsesudfordringer. 1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor reform- og forandringsteori i en offentlig og politisk kontekst. 2) Færdigheder i at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle reform- og forandringsstrategier, herunder organisationsforandringer, samt evne til at reflektere over egen forandringsledelsespraksis. 3) Kompetencer i at designe og gennemføre konkrete forandringsprocesser i en offentlig og politisk kontekst. 3

Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en skriftlig opgave på 10-15 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-baseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med ekstern censur. Kommunikation og ledelse Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter, som medarbejdere, borgere, politikere, medier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen. Formålet er at sætte den studerende i stand til at forstå og bruge kommunikation kompetent, målrettet og strategisk i en ledelsessammenhæng. Teoretisk giver modulet den studerende en forståelse for kommunikations voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede samfund og det introducerer til forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau. Samtidig trænes den studerende i praktisk brug af konkrete kommunikationsformer og -redskaber indenfor branding, storytelling og retorik og rettet mod forskellige mediefelter som internet, TV og aviser. 1) Viden om og forståelse af kommunikationens betydning og former i det kommunikativt differentierede samfund og i en offentlig og politisk kontekst. 2) Færdigheder til strategisk at kommunikere visioner, mål og handlinger samt at afkode andres kommunikation via analyse og anvendelse af konkrete kommunikationsformer, redskaber og medier. 3) Kompetence til at kommunikere proaktivt og strategisk i komplekse ledelsesprocesser samt evne til at reflektere over konsekvenserne af egne kommunikationshandlinger, deres medier, redskaber og kontekst Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en synopsis på 3-5 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv (Personaleledelse) Modulets formål er, at den studerende tilegner sig en personlig og faglig professionel HRM-profil, der hviler på en solid analytisk faglighed, kombineret med praktiske erfaringer i HRM strategi, samarbejde, feedback og kommunikation som personaleleder. Den studerende får viden om centrale teorier og temaer inden for stategisk HRM og moderne arbejdsliv og opnår kompetence til at analysere og fortolke såvel teoretiske som praktiske HRM-problemstillinger i deres samfundsmæssige og organisatoriske kontekst. Samtidig arbejdes der med den personlige refleksion over egen ledelsespraksis samt evnen til at udvikle konkrete HRM-strategier og processer og at håndtere udfordringer i moderne personaleledelse både på organisatorisk og individuelt niveau. 4

1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor strategisk HRM og moderne arbejdsliv. 2) Færdigheder til at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle HRMudfordringer samt til at reflektere over egen ledelsespraksis og dens konkrete organisatoriske og samfundsmæssige kontekst. 3) Kompetencer til at udvikle og gennemføre konkrete HRM-strategier og processer i praksis, herunder evne til selvkritisk refleksion over egen HRM-profil i konkrete ledelsesrelationer. Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en synopsis på 3-5 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Personligt lederskab og dialogisk coaching Det obligatoriske ledelsesfaglige modul personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de samfundsmæssige forandringer, som har ført til at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsorden i både offentlig og privat sektor. Coaching præsenteres som særlig samtaleform, der sikrer, at fokuspersonen/-gruppen er i stand til at udvikle sig på basis af egne perspektiver og resurser. Coaching kobles til nye teorier om læring og ledelse og inddrager forskellige centrale begreber, teorier og tilgange, som kan anvendes for at udvikle deltagernes personlige ledelses- og coachingstil. Formålet er at skabe forståelse af personspecifikke andele i lederskab samt at udforske personligt lederskab og coachingbaseret ledelse som centralt element i sam-skabelsesprocesser. Konkret arbejdes desuden med protreptikken som særlig ledelseskunst og med lederdyder. Deltagerne trænes i coaching og protreptik (bevidstgørelse og fastholdelse af det normative udgangspunkt for ledelseshandling) som samtaleredskaber i egen praksis. 1) Viden om og forståelse af coachingbegrebet og den bagved liggende filosofi samt om coachingens særlige betydning som del af situeret læring og som tilgang til ledelse og samarbejde. 2) Færdigheder til at relatere viden om dialogbaseret coaching og læring hhv. protreptik og ledelse til konkrete cases fra egen praksis, herunder at forholde sig refleksivt til egne basisværdier (personlige og organisatoriske). 3) Kompetence til at udvikle en dialogform, der styrker muligheden for at virkeliggøre egne værdier i organisationen og udøve coachingbaseret ledelse i konkrete samskabelsesprocesser med medarbejdere. Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en synopsis på 3-5 sider, som udvikles integreret i undervisningen. Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber i forhold til refleksion over øvelser og egen coachingbaseret ledelse. For at kunne indstille sig til prøven skal den enkelte deltager have deltaget i 2-3 coachingøvelser under forløbet eller selv have taget initiativ til coaching på sin arbejdsplads.til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 5

Valgfrie moduler De valgfrie moduler har til formål at give den studerende mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra de obligatoriske ledelsesfaglige moduler, således at særlige faglige og praktiske interesser hos den studerende kan blive tilgodeset. De valgfrie moduler skal gøre det muligt for den studerende at sætte viden fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler ind i en praktisk ledelsesmæssig sammenhæng ud fra de valgfrie modulers begreber og teoretiske/metodemæssige forudsætninger. Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie modulers teoretiske grundlag og begreber/metode. Den studerende skal kunne anvende de valgfrie modulers begreber analytisk på et selvvalgt tema. Den studerende skal kunne formulere en kort sammenfatning/præsentation af de valgfrie modulers relevans for en praktisk problemstilling inden for offentlig ledelse. Den studerende skal for hvert valgfrie modul udarbejde en synopsis på 3-5 sider, der kan indeholde en case-baseret præsentation. Hver synopsis skal indeholde et selvvalgt tema, der behandles ved hjælp af teori/begreber/analyser/metoder fra det valgfri modul. Til den mundtlige prøve afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur. Masterprojekt Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt med et omfang på 12 ECTS. Masterprojektet kan udarbejdes af maksimalt 2 studerende i fællesskab. Formålet med masterprojektet er, at den studerende på grundlag af egen uddannelsesplan og de tidligere gennemførte uddannelsesmoduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en eller flere problemformuleringer, analysere/bearbejde problemformuleringen/-erne og afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at den studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. 1. Den studerende kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt ledelsesmæssig kontekst. 2. Den studerende demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, analyseformer og metoder til behandling af problemformuleringen. 3. Den studerende demonstrerer kompetence i at beskrive og analysere den valgte organisatoriske kontekst for projektet. 4. Den studerende dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssige udvikling i relation til den konkrete udformning af masterprojektet 6

Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: 1. Masterafhandling på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i forbindelse med udarbejdelse af afhandlingen. Ved gruppebesvarelser gives op til 15 timers vejledning. Ved individuelle besvarelser gives 10 timers vejledning. Der udarbejdes et engelsk resumé af afhandlingen på 2 sider. Afhandlingen afleveres i 3 eksemplarer samt en elektronisk version i.pdf-format eller tilsvarende. Masterafhandlingen udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en dialog mellem studerende, vejleder og censor, hvor den studerende får mulighed for at uddybe/forklare afhandlingens indhold og konklusioner. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 2. Strategisk-organisatorisk læringsprojekt på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Det strategiske læringsprojekt tager udgangspunkt i en konkret organisation og skal omfatte: 1) en kontekstanalyse, 2) en analyse af organisationens interne forhold, 3) en analyse af organisationens handlemuligheder og 4) en plan for implementering. Der gives vejledning i et omfang af 15 timer for gruppebesvarelser og 10 timer for individuelle besvarelser. Der udarbejdes et engelsk resumé af det strategiske læringsprojekt på 2 sider. Det strategiske læringsprojekt udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en præsentation af projektet, der opsummerer delanalyser og implementeringsplan, med efterfølgende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 3. Ledelsesudviklingsprojekt, som dokumenteres gennem: 1) Projektbeskrivelse, 2) Logbog over proces, d.v.s. dokumentation af vejledning, teoretiske/analytiske/ metodemæssige overvejelser, indsamlet empirisk materiale, refleksioner over delresultater og egen funktion som leder og 3) Projektevaluering. Det samlede materiale fra projektet må maksimalt udgøre 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i et omfang af 15 timer for gruppebesvarelser og 10 timer for individuelle besvarelser. Der udarbejdes et engelsk projektresumé på 2 sider. Ledelsesudviklingsprojektet udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en fremlæggelse af projektet, dets resultater og projektevaluering med efterfølgende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 7

Appendiks 2 Anbefalede forløb af uddannelsen Forløb 1: 3-årigt forløb 1. 2. 3. 4. 5. 6. Ledelsesfagligt grundforløb 1-2 valgfrie moduler + Personligt udviklingsforløb 1-2 valgfrie moduler + Personligt udviklingsforløb (fortsat fra 2. sem.) 1-2 valgfrie moduler + Personligt udviklingsforløb (fortsat fra 3. sem.) 1-2 valgfrie moduler Masterprojekt 3-12 ECTS, afhængigt af modulstørrelse. (i alt over 2 år) 3-12 ECTS, afh. af modulstr. 3-12 ECTS, afh. af modulstr. 3-12 ECTS, afh. af modulstr. 12 ECTS Forløb 2: 4-årigt forløb 1. 2. 3. 4. 5. Valgfrit modul 3-6 ECTS, afh. af modulstr. 2 valgfrie moduler 6-12 ECTS, afh. af modulstr. Ledelsesfagligt grundforløb Valgfrit modul + Personligt udviklingsforløb Personligt udviklingsmodul (fortsat fra 4. sem.) 8 6. 3-6 ECTS, afh. af modulstr. (I alt over 2 år)

7. 8. 2 valgfrie moduler Personligt udviklingsmodul (fortsat fra 5. sem.) Masterprojekt 6-12 ECTS, afh. af modulstr. 12 ECTS Forløb 3: 6-årigt forløb 1. Obligatorisk ledelsesfagligt modul 2. Valgfrit modul 3-6 ECTS, afh. af modulstr. 3. Valgfrit modul 4. Obligatorisk ledelsesfagligt modul 6-12 ECTS, afh. af modulstr. 5. Ledelsesfagligt grundforløb 6. Valgfrit modul 3-6 ECTS, afh. af modulstr. 7. Personligt udviklingsforløb (i alt over 2 år) 8. Valgfrit modul + 3-6 ECTS, afh. af modulstr. Personligt udviklingsforløb (fortsat fra 7. sem.) 9. Personligt udviklingsforløb (fortsat fra 8. sem.) 10. Obligatorisk ledelsesfagligt modul 3-6 ECTS, afh. af modulstr. 11. Valgfrit modul 12. Masterprojekt 12 ECTS 9