Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: inm@inm.dk Redaktion: Joana Mikalauskaite Nørskov (redaktør) Maria Luise Jarl Mette Kjærgaard Thomsen Maren Sørensen Rasmus Hvoslef Bilde Redaktionen er afsluttet 15. september 2010 ISBN: 978-87-92701-00-8 Elektronisk ISBN: 978-87-92701-01-5 Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: 1.200 stk. Forsidefoto: Scanpix Tryk: Prinfo Køge Layout, omslag: BGRAPHIC Publikationen kan købes ved henvendelse til: schultzboghandel.dk Herstedvang 10 2620 Albertslund Tlf.: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 E-post: boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk www.schultzboghandel.dk Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.nyidanmark.dk

Indhold FORORD 5 INDLEDNING 7 1. Publikationens tema 7 2. Publikationens opbygning 7 SAMMENFATNING 9 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark 10 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere 10 3. Indvandrere og efterkommeres uddannelse 11 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse 12 5. Børn og unge 15 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK 17 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark 17 1.2 Oprindelseslande 18 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 20 1.4 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 23 1.5 Aldersfordeling 28 1.6 Geografisk fordeling 30 1.7 Boligforhold 34 1.8 Opholdstid 36 1.9 Statsborgerskab 37 1.10 Ægteskabsmønstre 40 1.11 Fertilitet 44 2. UDDANNELSE 46 2.1 Grundskolen 46 2.2 Igangværende uddannelse 48 2.3 Højest fuldførte danske uddannelse 62 3. UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 68 3.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse 68 3.2 Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 70 3

4. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING 73 4.1 Erhvervsdeltagelse 76 4.2 Beskæftigelse 79 4.3 Arbejdsløshed 92 4.4 På kanten af arbejdsmarkedet 95 5. TEMAKAPITEL OM BØRN OG UNGE 104 5.1 Børn og unge generelt 104 5.2 Børn i dagtilbud 108 5.3 Børn og unge i folkeskolen 112 5.4 Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet 114 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere 116 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik 119 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 131 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik 149 4

Forord En vellykket integration omfatter mange forskellige aspekter. Noget af det vigtigste er, at indvandrere og deres børn gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificerer sig til at bestride et arbejde, også på de mange nye arbejdspladser, der løbende oprettes, og som kræver kvalificeret arbejdskraft. Efterkommerkvinderne viser vejen frem. Med en støt stigende andel, der får sig en kompetencegivende uddannelse, har efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse opnået et beskæftigelsesniveau, der er værd at lægge mærke til. Vi kan forvente, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, da en rekordhøj andel af efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Trods den nuværende krise vil Danmark i fremtiden få hårdt brug for ny kvalificeret arbejdskraft i takt med, at mange går på pension. Denne publikation stiller skarpt på beskæftigelsessituationen i Danmark. Vi kan konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, men at der fortsat ligger et stort vækstpotentiale i at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. For at sikre fremtidens vækst skal der nye kræfter til, og de kan bl.a. findes blandt indvandrere og ikke mindst blandt de mange unge efterkommere, der om få år skal ud på arbejdsmarkedet. Der er god grund til at sætte fokus på unge mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tidligere kom forholdsvis mange ikke i gang med en uddannelse. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at en stigende andel af de unge mænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog stadig langt fra alle, der formår at afslutte en påbegyndt uddannelse. Eksempelvis har 42 pct. af 25-39-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse grundskolen som den højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. af mænd med dansk oprindelse i samme alder. Publikationens temakapitel sætter yderligere fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse. Temakapitlet dokumenterer, at disse børn og unges forudsætninger på mange måder er anderledes end de forudsætninger, som børn og unge med dansk oprindelse har. Det gælder både, når man ser på, hvor mange børn der går i dagtilbud, på unges resultater i folkeskolen og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt 5

at skabe nogle solide rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre børn og unge. Publikationen indeholder mange positive tal og fakta om integration i Danmark. Tallene peger også på en række af de udfordringer, der skal løses for at opnå en bedre integration. Der er derfor fortsat behov for, at enhver nydansker tager ansvar for egen integration, lærer dansk, uddanner sig, finder et arbejde og deltager i demokratiet. Samtidig er det nødvendigt, at samfundets øvrige borgere giver deres bidrag til en vellykket integration. Det er vigtigt, at vi fortsætter den intensive og målrettede integrationsindsats, så Danmark på én gang kan byde de mange nye medborgere velkommen og samtidig bevare sammenhængskraften og løse fremtidens udfordringer. Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister 6

Indledning Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Publikationen indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark og belyser deres integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at pege på de væsentligste tendenser over tid samt i forhold til køn, alder, udvalgte nationaliteter mv. Publikationens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via ministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Statistikbanken i Danmarks Statistik. En række analyser bygger derudover på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor registerdata kombineres på nye måder. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 1. Publikationens tema Vellykket integration af udlændinge i Danmark afhænger i høj grad af integrationen af børn fra en tidlig alder. Denne udgave af Tal og fakta om integration fokuserer derfor på børn og unge med udenlandsk oprindelse i et særskilt temakapitel. I kapitlet ses der bl.a. på børnenes og de unges anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Publikationens opbygning Publikationen indledes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. Publikationen indeholder derefter fem kapitler, der hver især beskriver forskellige aspekter af udlændinges integration i det danske samfund. Kapitel 1 om befolkningsstatistik indeholder en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, herkomst, alder, køn, geografisk fordeling, boligforhold samt opholdstid. I kapitlet beskrives desuden udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere siden 1980 samt en fremskrivning af denne udvikling de næ- 7

ste 40 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over udviklingen i, hvor mange udlændinge der har dansk statsborgerskab, samt udviklingen i ægteskabsmønstre og fertilitet. Kapitel 2 om uddannelse indledes med en beskrivelse af udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse indeholder en analyse af, hvorvidt de indvandrere og efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, i stedet er i beskæftigelse. Der ses også på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. I kapitel 4 om arbejdsmarkedstilknytning ses der på indvandrere og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked i en række analyser af udviklingen i erhvervsdeltagelse, beskæftigelse og arbejdsløshed over tid samt i forhold til køn, opholdstid og udvalgte nationaliteter. Kapitlet indeholder desuden en analyse af udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere, der kan betegnes at være på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Kapitel 5 er publikationens temakapitel om børn og unge og indeholder en analyse af status og udvikling blandt indvandrere og efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet ses der på deres anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt mor og fars tilknytning til arbejdsmarkedet. Sidst i publikationen findes bilag med definition af de anvendte begreber i udlændingestatistikken samt en række tabeller med de væsentligste baggrundsdata på integrationsområdet. 8

Sammenfatning Sammenfatningen indeholder først en opsummering af de væsentligste resultater i publikationen. De vigtigste tal og fakta i publikationen er følgende: Der bor i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de seneste 30 år og forventes at stige yderligere frem mod 2050. Antallet af indvandrere og især antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) forventes også at stige de kommende år, mens antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder vil falde. 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er stigende, men dog fortsat lavere end den tilsvarende andel af unge med dansk oprindelse. En større andel af 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse end kvinder med dansk oprindelse i samme alder. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er på niveau med mænd med dansk oprindelse i samme alder. Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden 2001-2008. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse er dog fortsat lavere end andelen af personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år. Det samme gælder godt hver tyvende indvandrer fra ikkevestlige lande. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande går i mindre grad i dagtilbud end børn med dansk oprindelse. Anvendelsen af dagtilbud er afhængig af børnenes alder og nationalitet samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse klarer sig generelt dårligere ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig dog lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 9

Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste resultater i publikationen. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der bor i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere. I alt har omkring hver tredje indvandrer (31,4 pct.) dansk statsborgerskab. Det samme gælder ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). I folketingsåret 2009/2010 fik 2.500 personer tildelt dansk statsborgerskab. 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 30 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca. 312.000 personer siden 1980. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med knap 78.000 personer i perioden fra 1980 til 2010. De seneste år er det stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca. 9.600 personer, svarende til en stigning på 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse steg med godt 7.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning vokse fra 5.534.738 personer i 2010 til 6.046.642 personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Det forventes, at antallet af personer med dansk oprindelse vil stige med 2,7 pct., mens antallet af udlændinge med vestlig og ikke-vestlig oprindelse vil vokse med henholdsvis 66,9 pct. og 70 pct. Dette betyder, at indvandrere og efterkommere i Danmark forventes at udgøre 15,2 pct. af hele befolkningen i 2050. Indvandrere og efter- 10

kommere med ikke-vestlig oprindelse alene vil ifølge prognoserne udgøre 10,2 pct. af hele befolkningen i 2050. Det forventes samtidig, at antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder (16-64 år) vil falde med ca. 283.000 personer frem til 2050, eller hvad der svarer til et fald på 9 pct. Antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige med henholdsvis 34.000 og 22.000 personer. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige markant i de kommende år som en naturlig følge af efterkommernes unge aldersprofil (fra godt 34.000 i 2010 til ca. 178.000 i 2050). Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap 8.000 i 2010 til godt 53.000 i 2050. 3. Indvandrere og efterkommeres uddannelse 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Den samlede andel forblev stort set på samme niveau. Ishøj, Brøndby og Københavns Kommuner har de største andele af indvandrere og efterkommere i grundskolen (henholdsvis 39 pct., 35 pct. og 31 pct.). Andelen af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen 16-19 år i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Andelen af de 16-19-årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med tre procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Denne andel er dog fortsat lidt lavere end blandt de 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes lavere end den tilsvarende andel af de 16-19-årige mænd med dansk oprindelse. 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år, er inkluderet i denne opgørelse. Se mere i kapitel 2, afsnit 2.2. 11

De 16-19-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de 16-19-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de 20-24-årige efterkommerkvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de 20-24-årige mandlige og kvindelige efterkommere. Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De 20-24-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af 25-39-årige efterkommere, der i 2009 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 som højest fuldførte danske uddannelse, var betydelig lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 42 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen 25-39 år havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse 20 pct. Samtidig havde 28 pct. af efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse i alderen 25-39 år en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. af kvinder med dansk oprindelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden 2001-2008. 3 Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere 2 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 3 Idet Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og de tidligere år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i kapitel 4, faktaboks 4.2 på side 75. 12

fra ikke-vestlige lande i alderen 16-64 år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008. Dermed er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikkevestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008). I 2009 stod 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ca. syv procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (64 pct.) og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Samtidig var 54,1 pct. af 16-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande historisk lav (4,8 pct.). Ses der på de 16-29-årige 4 efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint. I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint. I 2009 stod 64,9 pct. af alle 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er 1,5 procentpoint flere end unge med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Publikationens kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse viser, at en større andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uden for arbejdsstyrken samtidig med, at de heller ikke er i gang med en uddannelse, i sammenligning med personer med dansk oprindelse. 4 I analyserne af efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet ses der alene på 16-29-årige personer. Dette skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i hele den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. 13

Derudover viser tallene, at indvandrere og efterkommere med en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 58 pct. og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er betydelig højere og ligger på et niveau mellem 67 pct. og 88 pct. Sammenligner man erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt mænd og kvinder, viser det sig, at de største forskelle findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2009 var forskellen mellem indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 11,6 procentpoint i erhvervsfrekvensen og 10,8 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen. Udviklingen fra 2001 til 2008 peger på en positiv tendens i form af en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en stigning på ca. 13 procentpoint. I 2009 var 48,8 pct. af indvandrerkvinder og 59,6 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år var i beskæftigelse i 2009. Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen 16-29 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har under to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere ophold. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. Statistikken viser, at indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen samt inden for rejsebureauer, rengøring mv., mens det forholder sig omvendt i bygge- og anlægsbranchen. Det kan ligeledes observeres, at indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i større omfang end kvinder med dansk oprindel- 14

se arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. Indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder derimod i mindre grad end personer med dansk oprindelse inden for offentlig administration og undervisning. Blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med 352 personer fra 2008 til 2009. Denne stigning skal ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt 6.000 personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og 2009. Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldt med 2,9 procentpoint i samme periode. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der er på kanten af arbejdsmarkedet 5, er faldet markant i perioden 2001-2008 (fra 37,7 pct. i 2001 til 25,4 pct. i 2008). I 2009 kunne 28,3 pct. af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct. og 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. 5. Børn og unge Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen (45,6 pct.) af de 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Forholdsvis færre 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse i samme alder. Brugen af dagtilbud varierer efter oprindelsesland. Eksempelvis går knap 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud. Blandt børn med pakistansk oprindelse er denne andel knap 64 pct. Forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere, efterkommere og børn med dansk oprindelse er mindst, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5 Definition af denne gruppe personer findes i kapitel 4, faktaboks 4.4 på side 96. 15

Omkring en femtedel (18,4 pct.) af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn med ikkevestlig oprindelse er det godt hver tredje (35,6 pct.). Andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). De tosprogede småbørn modtager i vidt omfang sprogstimulering. Knap to tredjedele (64,6 pct.) af alle de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i 2008. Knap 91 pct. af landets folkeskoler har under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse (både indvandrere og efterkommere). En mindre andel af eleverne med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund bestod 9. klasses afgangsprøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk samt matematisk problemløsning i 2009 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig generelt lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 16

1. Befolkningsstatistik I dette kapitel belyses en lang række demografiske forhold vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet indeholder bl.a. svar på, hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i Danmark, og hvilke oprindelseslande de kommer fra. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere frem til i dag, samt hvor mange indvandrere og efterkommere der forventes at bo i Danmark i de kommende år. I kapitlet ses desuden på aldersfordelingen, den geografiske fordeling, boligforhold, opholdstid, naturalisationer samt ægteskabsmønstre og fertilitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.1. Det svarer til 9,8 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt 5.534.738 personer. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer 4.992.000 162.410 16.971 252.012 111.345 5.534.738 Procentdel af hele befolkningen 90,2 % 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 1.1. Det fremgår også af tabellen, at indvandrergruppen (7,5 pct.) stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). 17

1.2 Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 1.1. Figur 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2010 16,3% EU15 66,9% 9,7% 7,1% Nye EU-lande Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: EU 15 er de 15 EU-lande, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande er de 12 lande, der blev medlemmer af EU efter 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.2. Knap 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 18

Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet 32.255 26.961 59.216 10,9 % Tyskland 28.234 2.678 30.912 5,7 % Irak 21.306 7.958 29.264 5,4 % Polen 25.443 2.958 28.401 5,2 % Libanon 12.012 11.763 23.775 4,4 % Bosnien-Hercegovina 17.911 4.310 22.221 4,1 % Øvrige Afrika 17.054 4.586 21.640 4,0 % Pakistan 11.169 9.223 20.392 3,8 % Jugoslavien (eks.) 11.021 5.938 16.959 3,1 % Somalia 10.127 6.704 16.831 3,1 % Norge 14.663 1.404 16.067 3,0 % Øvrige Asien 11.907 3.509 15.416 2,8 % Iran 12.098 3.111 15.209 2,8 % Sverige 13.233 1.921 15.154 2,8 % Vietnam 8.919 4.959 13.878 2,6 % Storbritannien 11.832 1.221 13.053 2,4 % Afghanistan 9.966 2.664 12.630 2,3 % Sri Lanka 6.715 4.088 10.803 2,0 % Syd- og Mellemamerika 9.352 870 10.222 1,9 % Marokko 5.140 4.691 9.831 1,8 % Kina 8.506 1.182 9.688 1,8 % Nordamerika 8.773 908 9.681 1,8 % Thailand 8.849 562 9.411 1,7 % Filippinerne 8.377 930 9.307 1,7 % Island 7.876 1.090 8.967 1,7 % Øvrige lande 81.684 12.126 93.810 17,3 % Alle lande 414.422 128.316 542.738 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 19

Faktaboks 1.1: Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland variation mellem kommuner Der er forskel på indvandrersammensætningen i de forskellige kommuner. Ses der på gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, udgør personer med pakistansk baggrund eksempelvis den største gruppe i Københavns Kommune, mens indvandrere og efterkommere fra Libanon udgør den sjette største indvandrergruppe i kommunen. I Århus Kommune er det indvandrere og efterkommere fra Libanon, som udgør den største gruppe, mens indvandrere og efterkommere fra Pakistan ikke er blandt de seks største indvandrergrupper i kommunen. De kommunale nøgletal på www.nyidanmark.dk indeholder en række informationer om indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner, herunder oplysninger om oprindelsesland, aldersfordeling, opholdstid, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Hvert år rejser nye borgere ind i Danmark, mens andre forlader landet. I 2009 var der en positiv nettoindvandring på knap 20.000 indvandrere. Det vil sige, at der var 20.000 flere, der indvandrede, end personer, der udvandrede. Blandt efterkommerne var der en mindre negativ nettoindvandring på godt 200 personer, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2009 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlige lande Indvandrere 17.356 8.559 8.797 Efterkommere 1442 1548-106 Vestlige lande Indvandrere 28.398 17.418 10.980 Efterkommere 434 543-109 Dansk oprindelse 19.531 16.806 2.725 I alt 67.161 44.874 22.287 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Note: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningsvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald, samt at nettoindvandringen ikke tager højde for de folk, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. I de seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vokset med ca. 390.000 personer siden 1980, jf. figur 1.2. I 2009 steg antallet med ca. 16.700 personer, eller hvad der svarer til 3,2 pct. 20

Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca. 312.000 personer siden 1980. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca. 9.600 personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap 78.000 personer i perioden fra 1980 til 2010. I 2009 steg antallet af personer i denne gruppe med godt 7.000 personer eller 4,1 pct. en væsentlig mindre stigning end i 2008, hvor gruppen steg med 10,1 pct. Siden 1980 er det således især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. Figur 1.2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1980-2010 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i 1980-2010 kan findes i bilag B, tabel B1-3. I takt med, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget i løbet af de seneste 30 år, er de også kommet til at udgøre en større andel af den danske befolkning, jf. figur 1.3. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning er således nået op på 9,8 pct. pr. 1. januar 2010. 21

Figur 1.3: Udvikling i indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse, 1980-2010 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF2, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i 1980-2010 kan findes i bilag B, tabel B1-3. Det er særligt stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere fra Polen og Rumænien, som har bidraget til befolkningsvæksten i Danmark det seneste år. Gruppen af rumænere og polakker steg med henholdsvis 1.366 og 1.203 personer fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. tabel 1.4. Befolkningstilvæksten i de to grupper udgør således godt 11 pct. af den samlede befolkningsvækst i landet i 2009. 22

Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, 2009-2010 Befolkning 1. jan. 2009 1. jan. 2010 Vækst Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Indvandrere og efterkommere Rumænien 5.080 6.446 1.366 26,9 % 5,9 % Polen 27.198 28.401 1.203 4,4 % 5,2 % Tyrkiet 58.191 59.216 1.025 1,8 % 4,4 % Filippinerne 8.317 9.307 990 11,9 % 4,3 % Litauen 4.495 5.443 948 21,1 % 4,1 % Bulgarien 1.895 2.685 790 41,7 % 3,4 % Letland 2.035 2.691 656 32,2 % 2,8 % Thailand 8.844 9.411 567 6,4 % 2,4 % Tyskland 30.385 30.912 527 1,7 % 2,3 % Alle indvandrere og efterkommere 526.036 542.738 16.702 3,2 % 71,7 % Dansk oprindelse 4.985.415 4.992.000 6.585 0,1 % 28,3 % Hele befolkningen 5.511.451 5.534.738 23.287 0,4 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 1.4 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 6 forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra 5.534.738 personer i 2010 til 6.046.642 personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 10,2 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt 363.000 personer med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, forventes dette tal at stige til knap 618.000 personer i 2050, svarende til en stigning på 70 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 5,0 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt 179.000 personer med vestlig oprindelse i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap 300.000 personer i 2050 svarende til en stigning på 66,9 pct. 6 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring mm., som er nærmere beskrevet i bilag B, faktaboks B1. 23

Ifølge prognoserne vil antallet af personer med dansk oprindelse stige med knap 140.000 personer fra 2010 til 2050, eller hvad der svarer til en stigning på 2,7 pct. Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og 2050 2010 2020 2050 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande 363.357 6,6 % 434.453 7,6 % 617.934 10,2 % Indvandrere 252.012 4,6 % 278.813 5,1 % 368.245 6,1 % Efterkommere 111.345 2,0 % 146.640 2,6 % 249.689 4,1 % Vestlige lande 179.381 3,2 % 213.052 3,7 % 299.457 5,0 % Indvandrere 162.410 2,9 % 186.513 3,3 % 222.621 3,7 % Efterkommere 16.971 0,3 % 26.539 0,5 % 76.836 1,3 % Alle indvandrere og efterkommere 542.738 9,8 % 647.505 11,4 % 917.391 15,2 % Dansk oprindelse 4.992.000 90,2 % 5.040.763 88,6 % 5.129.251 84,8 % Hele befolkningen 5.534.738 100 % 5.688.268 100 % 6.046.642 100 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FRDK110. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.4. 24

Figur 1.4: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, 1980-2050 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere:, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK210 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes samlet at falde fra ca. 3,56 mio. personer i 2010 til ca. 3,52 mio. personer i 2050 et fald på knap 40.000 personer. Dette skyldes alene et forventet fald i antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder på ca. 283.000 personer. I samme periode forventes antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder at stige med godt 56.000 personer, jf. tabel 1.6. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes således at stige fra godt 34.000 i 2010 til ca. 178.000 i 2050. Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap 8.000 i 2010 til godt 53.000 i 2050. 25

Tabel 1.6: Forventet udvikling i antallet af 16-64-årige fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og 2050 2010 2020 2050 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande 257.791 7,2 % 330.706 9,4 % 423.775 12,0 % Indvandrere 223.343 6,3 % 251.050 7,1 % 245.693 7,0 % Efterkommere 34.448 1,0 % 79.656 2,3 % 178.082 5,1 % Vestlige lande 139.665 3,9 % 160.500 4,6 % 219.047 6,2 % Indvandrere 131.684 3,7 % 148.341 4,2 % 165.800 4,7 % Efterkommere 7.981 0,2 % 12.159 0,3 % 53.247 1,5 % Alle indvandrere og efterkommere 397.456 11,2 % 491.206 13,9 % 642.822 18,3 % Dansk oprindelse 3.160.559 88,8 % 3.033.071 86,1 % 2.877.296 81,7 % Hele befolkningen 3.558.015 100,0 % 3.524.277 100,0 % 3.520.118 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FRDK110. Note: Andelen af 16-64-årige angivet i tabellen er beregnet som andelen i den samlede gruppe af 16-64-årige. Den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fordelt på oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.5. Det fremgår af figuren, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem mod ca. 2030, hvorefter stigningen vil flade ud. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil endog falde svagt fra 2030 og frem mod 2050. Antallet af efterkommere med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige i hele perioden fra 2010 til 2050. 26

Figur 1.5: Forventet udvikling i antallet af hhv. 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1980-2050 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 50.000 25.000 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK110 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Den forventede udvikling i andelen af personer i den erhvervsaktive alder fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.6. Det fremgår af figuren, at det især er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder forventes, som en naturlig følge af efterkommernes nuværende unge aldersprofil (jf. afsnit 1.5), at stige markant i de kommende år. 27

Figur 1.6: Forventet udvikling i andelen af 16-64-årige fordelt på herkomst og oprindelse, 1980-2050 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK110 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. 1.5 Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 1.7. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. 28

Figur 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2010 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. tabel 1.7. Ud af de godt 414.000 indvandrere udgør de 20-49-årige godt 269.000 personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de 20-49-årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap 85.000 ud af i alt godt 128.000 efterkommere er under 16 år gamle det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 29

Tabel 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 Aldersgruppe Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0-4-årige 3.823 0,9 % 27.000 21,0 % 295.244 5,9 % 5-9-årige 5.691 1,4 % 28.404 22,1 % 295.779 5,9 % 10-15-årige 12.861 3,1 % 29.402 22,9 % 375.660 7,5 % 16 17-årige 6.065 1,5 % 8.265 6,4 % 127.316 2,6 % 18-19-årige 8.784 2,1 % 6.556 5,1 % 121.396 2,4 % 20-24-årige 43.269 10,4 % 10.686 8,3 % 272.580 5,5 % 25-29-årige 51.858 12,5 % 6.307 4,9 % 252.805 5,1 % 30-34-årige 46.683 11,3 % 4.984 3,9 % 301.702 6,0 % 35-39-årige 44.842 10,8 % 2.361 1,8 % 340.190 6,8 % 40-44-årige 44.228 10,7 % 777 0,6 % 369.568 7,4 % 45-49-årige 38.558 9,3 % 724 0,6 % 360.553 7,2 % 50-54-årige 29.175 7,0 % 867 0,7 % 334.255 6,7 % 55-59-årige 22.762 5,5 % 550 0,4 % 326.692 6,5 % 60-64-årige 18.803 4,5 % 352 0,3 % 353.502 7,1 % 65-69-årige 14.171 3,4 % 300 0,2 % 284.370 5,7 % 70-årige og derover 22.849 5,5 % 781 0,6 % 580.388 11,6 % I alt 414.422 100,0 % 128.316 100,0 % 4.992.000 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 1.6 Geografisk fordeling Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. tabel 1.8. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning. 30

Tabel 1.8: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2010 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden 1.680.271 179.318 10,7 % 79.752 4,7 % 259.070 15,4 % Midtjylland 1.253.998 65.103 5,2 % 33.939 2,7 % 99.042 7,9 % Syddanmark 1.200.277 61.287 5,1 % 35.904 3,0 % 97.191 8,1 % Sjælland 820.564 38.416 4,7 % 16.894 2,1 % 55.310 6,7 % Nordjylland 579.628 19.233 3,3 % 12.892 2,2 % 32.125 5,5 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. De følgende landkort (figur 1.8a og 1.8b) viser personer med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Det fremgår af figur 1.8a, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er størst omkring de større byer. Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes således i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Af figur 1.8b ses det endvidere, at den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland. 31

Figur 1.8a: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 12,01 procent og derover (6) 10,01-12,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (5) 6,01-8,00 procent (7) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (41) 0,00-2,00 procent (11) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Data vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 32

Figur 1.8b: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 6,01 procent og derover (3) 5,01-6,00 procent (1) 4,01-5,00 3,01-4,00 procent (17) 2,01-3,00 procent (43) 0,00-2,00 procent (28) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Absolutte tal vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 33

1.7 Boligforhold Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i langt højere grad end personer med dansk eller vestlig oprindelse i alment boligbyggeri, jf. tabel 1.9. Godt halvdelen (53,6 pct.) af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i alment boligbyggeri. Det samme gør godt 16 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og knap 14 pct. af personer med dansk oprindelse. Tabel 1.9: Befolkningen fordelt på oprindelse, herkomst og boligtype, pr. 1. januar 2010 Ikke-vestlige lande Almennyttig bolig Ikke-almennyttig bolig Antal personer Andel Antal personer Andel Indvandrere 125.984 50,0 % 126.028 50,0 % Efterkommere 68.654 61,7 % 42.691 38,3 % I alt 194.638 53,6 % 168.719 46,4 % Vestlige lande Indvandrere 25.209 15,5 % 137.201 84,5 % Efterkommere 3.682 21,7 % 13.289 78,3 % I alt 28.891 16,1 % 150.490 83,9 % Dansk oprindelse 684.723 13,7 % 4.307.277 86,3 % I alt 908.252 16,4 % 4.626.486 83,6 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Gennem de seneste seks år (2004-2010) er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i almennyttig bolig, faldet med henholdsvis 7,2 og 6,5 procentpoint. Andelen af personer med såvel vestlig oprindelse som dansk oprindelse er stort set uændret i samme periode, jf. figur 1.9. 34

Figur 1.9: Personer, der bor i almennyttig bolig, fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2004 og 2010 80% 70% 60% 50% 40% 68,9% 61,7% 56,5% 50,0% 30% 20% 10% 0% 22,3% 21,7% 15,7% 15,5% 14,3% 13,7% Efterkommere, ikkevestlig oprindelse Indvandrere, ikkevestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse 2004 2010 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Indvandrere og efterkommere med somalisk baggrund er den befolkningsgruppe, hvor andelen af personer bosat i almennyttige boliger er størst. Knap 85 pct. af alle somaliske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger, jf. tabel 1.10. Til sammenligning er det godt 16 pct. af hele befolkningen i Danmark, der bor i almennyttig bolig (jf. tabel 1.9). 35

Tabel 1.10: Indvandrere og efterkommere fra de 10 oprindelseslande med den højeste andel af befolkningsgruppen bosat i almennyttige boliger fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2010 Almennyttige Ikkealmennyttige I alt Antal personer i alt Somalia 84,8 % 15,2 % 100,0 % 16.831 Statsløs 78,8 % 21,2 % 100,0 % 725 Libanon 77,7 % 22,3 % 100,0 % 23.775 Irak 72,7 % 27,3 % 100,0 % 29.264 Syrien 72,5 % 27,5 % 100,0 % 3.707 Kosovo 70,8 % 29,2 % 100,0 % 660 Afghanistan 70,4 % 29,6 % 100,0 % 12.630 Serbien og Montenegro 66,5 % 33,5 % 100,0 % 3.318 Marokko 63,8 % 36,2 % 100,0 % 9.831 Bosnien-Hercegovina 62,8 % 37,2 % 100,0 % 22.221 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Godt en femtedel (21,4 pct.) af samtlige beboere i den almene boligsektor er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf. tabel 1.11. Tabel 1.11: Beboersammensætning i den almene sektor fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2010 Antal personer Andel Ikke-vestlig oprindelse 194.638 21,4 % Vestlig oprindelse 28.891 3,2 % Dansk oprindelse 684.723 75,4 % Alle personer i den almene sektor 908.252 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. 1.8 Opholdstid De forskellige indvandrergrupper i Danmark har meget forskellige indvandringshistorier. Nogle indvandrergrupper er primært kommet til Danmark i 1980 erne og 1990 erne som flygtninge, mens andre indvandrergrupper primært er kommet i de senere år for at arbejde i Danmark. Der er derfor stor forskel på, hvor mange år hver enkelt indvandrergruppe i gennemsnit har opholdt sig i Danmark. Det fremgår af tabel 1.12, at 42 pct. af indvandrere fra vestlige lande har opholdt sig i Danmark under fem år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er denne andel 18,9 pct. Eksempelvis har hovedparten af indvandrerne fra Tyrkiet (68,7 pct.) en opholdstid 36

på over 15 år, mens størstedelen af indvandrerne fra Polen (60,8 pct.) har opholdt sig under fem år i Danmark. Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en længere opholdstid i Danmark end indvandrere fra vestlige lande, er der dog undtagelser. Knap halvdelen af alle indvandrere fra Tyskland og Norge (henholdsvis 49,2 pct. og 48,1 pct.) har en opholdstid på over 15 år, mens størstedelen af irakerne (77,8 pct.) har opholdt sig i Danmark under 15 år. Tabel 1.12: Indvandrere fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar 2010 0-5 år 5 år og en dag 10 år 10 år og en dag - 15 år Over 15 år 1 I alt Antal i alt Ikke-vestlige lande 18,9 % 18,2 % 22,7 % 40,2 % 100,0 % 252.012 Tyrkiet 8,5 % 8,9 % 14,0 % 68,7 % 100,0 % 32.255 Irak 7,1 % 40,9 % 29,8 % 22,1 % 100,0 % 21.306 Bosnien-Hercegovina 2,4 % 6,2 % 90,5 % 0,9 % 100,0 % 17.911 Vestlige lande 42,0 % 10,9 % 9,2 % 38,0 % 100,0 % 162.410 Tyskland 33,3 % 8,0 % 9,5 % 49,2 % 100,0 % 28.234 Polen 60,8 % 5,1 % 4,5 % 29,6 % 100,0 % 25.443 Norge 28,9 % 13,7 % 9,3 % 48,1 % 100,0 % 14.663 Alle indvandrere 28,0 % 15,3 % 17,4 % 39,3 % 100,0 % 414.422 1 Gruppen over 15 år er inkl. personer med uoplyst opholdstid. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF20. Note 1: Opholdstiden beregnes bagud i tid på baggrund af opgørelsestidspunktet 1. januar 2010. Opholdstiden er et udtryk for antallet af år mellem det tidspunkt, hvor man første gang blev CPR-registeret og 1. januar 2010. En opholdstid på 5 år er derfor ikke nødvendigvis det samme som, at man har opholdt sig i Danmark uafbrudt i 5 år. Note 2: De udvalgte lande er de tre største indvandrergrupper fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. 1.9 Statsborgerskab Næsten hver tredje indvandrer (31,4 pct.) har dansk statsborgerskab, jf. tabel 1.13. Det samme gælder for ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). Tabellen viser samtidig, at en større andel af personer med ikke-vestlig oprindelse har dansk statsborgerskab sammenlignet med personer med vestlig oprindelse. Ca. hver femte indvandrer fra vestlige lande (20,4 pct.) har dansk statsborgerskab. Det samme gælder knap to ud af fem indvandrere fra ikke-vestlige lande (38,5 pct.). Blandt efterkommere med vestlig oprindelse er det ca. hver anden person (49,9 pct.), der har dansk statsborgerskab, mens knap tre ud af fire personer (72,8 pct.) har dansk statsborgerskab blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 37

Tabel 1.13: Befolkningen fordelt på oprindelse, herkomst og statsborgerskab, pr. 1. januar 2010 Dansk statsborgerskab Andel I alt Antal i alt Udenlandsk statsborgerskab Ikke-vestlige lande Indvandrere 38,5 % 61,5 % 100,0 % 252.012 Efterkommere 72,8 % 27,2 % 100,0 % 111.345 Vestlige lande Indvandrere 20,4 % 79,6 % 100,0 % 162.410 Efterkommere 49,9 % 50,1 % 100,0 % 16.971 Alle indvandrere 31,4 % 68,6 % 100,0 % 414.422 Alle efterkommere 69,8 % 30,2 % 100,0 % 128.316 Dansk oprindelse 99,9 % 0,1 % 100,0 % 4.992.000 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. Hvor mange der får tildelt dansk statsborgerskab, afhænger bl.a. af, hvor mange der søger, og hvilke regler der gælder for at få tildelt dansk statsborgerskab (dvs. at opnå dansk indfødsret via naturalisation) på et givet tidspunkt, jf. faktaboks 1.2. 38

Faktaboks 1.2: Opgørelse af naturalisationer Figur 1.10 viser antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer, som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2009/2010. Statistikken vedr. naturalisationer omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive dansk statsborger. Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figur 1.10. Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren. Dette gælder f.eks. tidligere danske og nordiske statsborgere, der under visse betingelser kan opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for en statsforvaltning. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret. I slutningen af december 2005 blev der indgået en ny aftale mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, samt Dansk Folkeparti, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse blev ændret således, at der blandt andet indførtes et selvforsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2005/06 til 2007/08 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af de nye retningslinjer. I efteråret 2008 indgik regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, sammen med Dansk Folkeparti en aftale, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse blev ændret. Der indførtes blandt andet et skærpet selvforsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt skærpede krav til indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2008/2009 til 2009/2010 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af disse retningslinjer. Kilde: Indfødsretskontoret, Integrationsministeriet Figur 1.10 viser antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer som har opnået dansk statsborgerskab ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2009/2010. Det fremgår af figuren, at der er stor forskel på, hvor mange der årligt har fået tildelt dansk statsborgerskab over de seneste 15 år grundet ændringer i ansøgningsmønstret og regelsættet. I folketingsåret 2009/2010 fik 2.500 personer tildelt dansk statsborgerskab. 39

Figur 1.10: Udvikling i antallet naturalisationer, folketingsårene 1995/1996 til 2009/2010 10.000 9.000 8.000 8.257 8.509 9.316 7.000 6.000 5.000 5.798 4.886 6.203 5.011 4.000 3.488 3.393 3.404 3.952 3.935 3.659 3.000 2.000 1.000 0 2.125 2.500 Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse. Note: Figuren angiver alene tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1.10 Ægteskabsmønstre I det følgende afsnit ses på ægteskabsmønstre blandt herboende indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2009, samt udviklingen i ægteskabsmønstre siden 2001. Det skal bemærkes, at der kun ses på ægteskaber, som officielt registreres hos de danske myndigheder. Der er stor forskel på vielsesalderen blandt personer med dansk oprindelse samt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 6 pct. af alle personer med dansk oprindelse, der blev gift i 2009, var i alderen 20-24 år, jf. tabel 1.13. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i 2009, var ca. 20 pct. i alderen 20-24 år. I gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var denne andel knap 46 pct. Det skal dog bemærkes, at kun en ganske lille andel efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er ældre end 24 år (ca. 10 pct.). 40

Tabel 1.14: Personer viet i 2009 fordelt på oprindelse, herkomst og vielsesalder 15-19-årige 20-24-årige 25-29-årige 30-34-årige 35-årige og derover Antal i alt Ikke-vestlige lande Indvandrere 1,9 % 20,2 % 31,5 % 17,9 % 28,5 % 3.485 Efterkommere 10,2 % 45,9 % 27,8 % 13,9 % 2,1 % 762 Vestlige lande Indvandrere 0,3 % 9,9 % 26,6 % 23,9 % 39,2 % 2.661 Efterkommere 1,4 % 3,4 % 27,9 % 29,9 % 37,4 % 147 Dansk oprindelse 0,3 % 6,0 % 23,2 % 24,8 % 45,8 % 55.426 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I tabellen indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Giftealderen blandt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har ændret sig markant fra 2001 til 2009, jf. figur 1.11. I 2009 var der således færre unge i alderen 17-21 år blandt dem, som blev gift, sammenlignet med 2001, hvilket formentlig bl.a. er et resultat af de ændrede familiesammenføringsregler. 41

Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse viet i 2001 og 2009 fordelt på vielsesalder 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 7% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 4% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 1% 1% 0% 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år 2001 2009 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I figuren indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i figuren, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Antallet af vielser blandt indvandrere og efterkommere er ikke fulgt med befolkningsudviklingen. Af tabel 1.15 fremgår det således, at der var færre herboende mænd med ikke-vestlig oprindelse, som blev gift i 2009 end i 2001 (2.759 mænd i 2001 mod 2.064 mænd i 2009). Antallet af herboende kvinder med ikke-vestlig oprindelse, som blev gift, var nogenlunde det samme i 2001 og 2009 (2.155 kvinder i 2001 mod 2.183 kvinder i 2009). Blandt de personer med ikke-vestlig oprindelse, der har giftet sig i det pågældende år, er andelen af dem, som blev gift med en person bosat i udlandet, faldet fra ca. 61 pct. i 2001 til godt 29 pct. i 2009, jf. tabel 1.15. Det ses samtidig, at andelen af de personer, der i det pågældende år blev gift med person af dansk oprindelse, er steget fra godt 13 pct. i 2001 til 23 pct. i 2009. 42

Tabel 1.15: Indvandrere og efterkommere 1 med ikke-vestlig oprindelse viet i 2001 og 2009 fordelt på ægtefællens baggrund og køn Ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt 2001 2009 2001 2009 2001 2009 Bosat i udlandet 2 68,1 % 38,7 % 52,2 % 20,5 % 61,1 % 29,4 % Dansk oprindelse 1 9,0 % 12,2 % 18,7 % 33,2 % 13,3 % 23,0 % Indvandrere 1, vestlige lande 0,9 % 3,3 % 1,0 % 3,1 % 0,9 % 3,2 % Efterkommere 1, vestlig oprindelse 0,1 % 0,2 % 0,0 % 0,2 % 0,1 % 0,2 % Indvandrere 1, ikke-vestlige lande 18,4 % 32,8 % 25,0 % 32,1 % 21,3 % 32,5 % Efterkommere 1, ikke-vestlig oprindelse 3,5 % 12,6 % 3,1 % 10,9 % 3,3 % 11,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Personer i alt 2.759 2.064 2.155 2.183 4.914 4.247 1 Disse personer var bosat i Danmark på vielsesdagen. 2 Disse personer var bosat i udlandet på vielsesdagen. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I tabellen indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Figur 1.12 viser udviklingen i vielsesmønstre de seneste ti år. Det fremgår af figuren, at relativt flere herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bliver gift med en person bosat i Danmark. I samme periode er andelen, der gifter sig med en person bosat i udlandet, blevet væsentlig mindre. 43

Figur 1.12: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse viet i 2001-2009 fordelt på ægtefællens baggrund 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Bosat i udlandet Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsel, IMVIE2. Note 1: I figuren indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i figuren, var bosat i Danmark på vielsesdagen. 1.11 Fertilitet Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og kvinder med dansk oprindelse får nu i gennemsnit lige mange børn. I 1993 var den samlede fertilitet blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande 3,4 børn pr. kvinde. Dette gennemsnit er faldet støt med tiden og ligger i 2009 på 1,9 barn pr. kvinde, jf. figur 1.13. Dermed er den samlede fertilitet blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2009 på niveau med fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse, som i 2009 også fødte 1,9 barn pr. kvinde i gennemsnit. 44

Figur 1.13: Den samlede fertilitet pr. kvinde fordelt på kvindens herkomst og oprindelse, 1993-2009 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrerkvinder, vestlige lande Efterkommerkvinder, vestlig oprindelse Kvinder med dansk oprindelse Indvandrerkvinder, ikke-vestlige lande Efterkommerkvinder, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Egne beregninger baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Den samlede fertilitet pr. kvinde er et udtryk for antal fødte børn pr. kvinde i gennemsnit. Note 2: Fødsler, der indgår i figuren, omfatter kun børn født på en dansk fødeafdeling. 45

2. Uddannelse I dette kapitel belyses først udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i grundskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives højest fuldførte danske uddannelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Der henvises desuden til kapitel 5, som bl.a. omhandler børn og unges resultater ved 9. klasses afgangsprøve. Der gøres opmærksom på, at en stor andel af efterkommerne er under 25 år gamle. I analyserne omhandlende igangværende videregående uddannelse og højest fuldførte danske uddannelse er antallet af personer i efterkommergruppen derfor forholdsvis lille. 2.1 Grundskolen Indtil skoleåret 2007/2008 foretog Undervisningsministeriet en årlig opgørelse over antallet af tosprogede elever. Tosprogede elever blev opgjort som elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt først gennem skolens undervisning, lærer dansk. I skoleåret 2006/2007 var andelen af tosprogede elever i folkeskolen 10,1 pct. Fra skoleåret 2007/2008 opgøres antallet af tosprogede elever i folkeskolen ikke længere. Derimod opgøres antallet af indvandrere og efterkommere i henhold til definitionen udarbejdet af Danmarks Statistik. De to opgørelser kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet ikke alle elever med en anden herkomst end dansk kan klassificeres som tosprogede. Tabel 2.1 viser antallet og andelen af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse i grundskolen. Ud af 718.835 elever indskrevet i grundskolen i skoleåret 2008/2009 havde 71.779 af eleverne en efterkommer- eller indvandrerbaggrund. Dette svarer til 10 pct. af samtlige elever i grundskolen. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Samlet giver det en ganske lille stigning (0,1 procentpoint) i andelen af elever med udenlandsk oprindelse i grundskolen fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2008/2009. 46

Tabel 2.1: Indvandrere, efterkommere 1 og personer med dansk oprindelse i grundskolen, skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 Antal 2007/2008 2008/2009 Indvandrere og efterkommere 70.909 71.779 Indvandrere 20.754 19.419 Efterkommere 50.155 52.360 Dansk oprindelse 645.996 644.440 Ukendt/uoplyst 1.418 2.616 I alt 718.323 718.835 Andel Indvandrere og efterkommere 9,9 % 10,0 % Indvandrere 2,9 % 2,7 % Efterkommere 7,0 % 7,3 % Dansk oprindelse 89,9 % 89,7 % Ukendt/uoplyst 0,2 % 0,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 1 I denne opgørelse indgår indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, http://www.uvm.dk/service/statistik/databank.aspx. Note: Følgende skoletyper er medtaget: folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler (10. klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud. Figur 2.1 viser de ti kommuner, som har den største andel indvandrere og efterkommere i grundskolen. Ishøj Kommune har den største andel med 39 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen efterfulgt af Brøndby og Københavns Kommuner, som begge har mere end 30 pct. elever med udenlandsk oprindelse i grundskolen. Til sammenligning har Århus og Odense Kommuner henholdsvis 19 pct. og 18 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen. 47

Figur 2.1. Indvandrere og efterkommere 1 i grundskolen i de ti kommuner med den største andel indvandrere og efterkommere i grundskolen, skoleåret 2008/2009 45% 40% 35% 30% 39% 35% 31% 29% 26% 25% 20% 15% 19% 19% 18% 16% 15% 10% 5% 0% 1 I denne opgørelse indgår indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, http://www.uvm.dk/service/statistik/databank.aspx. Note: Følgende skoletyper er medtaget: folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler (10. klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud. 2.2 Igangværende uddannelse I dette afsnit ses nærmere på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Ydermere beskrives udviklingen over tid. Det er vigtigt at understrege, at selv om tallene for igangværende uddannelse i dette kapitel viser en positiv udvikling, hvad angår antallet og andelen af unge med ikkevestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, kan der på baggrund af tallene ikke konkluderes på antallet og andelen, der rent faktisk gennemfører en påbegyndt uddannelse. Erfaringer viser, at frafaldet på især de erhvervsfaglige uddannelser er stort blandt unge med ikke-vestlig oprindelse. Figur 2.2 giver en oversigt over det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelse og til de videregående uddannelser. Grundskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse er obligatorisk for alle personer. Efter afslutningen af grundskolen er der mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse i form af en gymnasial uddannelse (almengymnasial eller erhvervsgymnasial) eller en erhvervsfaglig uddannelse. Især personer, som har gennemført en gymnasial uddannelse, påbegynder efterfølgende en videregåen- 48

de uddannelse, som omfatter de korte (erhvervsakademiuddannelser), mellemlange (professionsbacheloruddannelser), bachelor (universitetsbacheloruddannelse) samt lange videregående uddannelser (kandidatuddannelser). Figur 2.2. Vejen igennem det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser Grundsko Grund 1 ISCED står for International Standard Classification of Education. 2 I Danmark er der ti års undervisningspligt. 10. klasse er et tilbud til elever, der har opfyldt undervisningspligten. 3 Den stiplede linje markerer, at ikke alle professionsbacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriet, http://www.uvm.dk/uddannelse/overblik%20over%20det%20danske%20uddannelsessystem.aspx. Note: Tallene i vestre side af figuren angiver antal års uddannelse. 49

De videregående uddannelser har typisk en varighed på mellem to og fem år og er erhvervskompetencegivende ligesom mange af de erhvervsfaglige uddannelser. En fuldført videregående uddannelse kan give adgang til en Ph.d.-uddannelse. Ungdomsuddannelser Som nævnt omfatter ungdomsuddannelserne almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige uddannelser (grund- eller hovedforløb). I dette afsnit ses på andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse. I hele afsnittet er der i gruppen af 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande kun medtaget personer, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år. På den måde undtages de personer, som kommer til Danmark for at studere i en kortere periode. Tabel 2.2a viser tallene for igangværende ungdomsuddannelse for de 16-19-årige. Af tabellen fremgår det, at 49 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i alderen 16-19 år i skoleåret 2009/2010 var i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe var 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse var 62 pct., som var i gang med en ungdomsuddannelse. Personer med dansk oprindelse var således i højere grad end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er dog mindsket siden skoleåret 2000/2001. 50

Tabel 2.2a: 16-19-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Indvandrere Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 9.818 10.698 9.832 Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 4.681 12.195 13.621 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 202.146 244.052 248.712 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C1. Tabel 2.2b viser tal for igangværende ungdomsuddannelse for de 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Af tabellen ses det, at en mindre andel af de 16-19-årige kvindelige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse end de 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010. I skoleåret 2009/2010 var henholdsvis 50 pct. og 59 pct. af de 16-19-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning var 62 pct. af de 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010. 51

Tabel 2.2b: 16-19-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Ungdomsuddannelse 44 % 49 % 50 % Almengymnasial 21 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 7 % 7 % 7 % Erhvervsfaglig 16 % 15 % 14 % Anden uddannelse 2 30 % 27 % 28 % Ikke under uddannelse 26 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 4.676 5.012 4.620 Efterkommere Ungdomsuddannelse 58 % 56 % 59 % Almengymnasial 27 % 34 % 36 % Erhvervsgymnasial 12 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 21 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.315 5.898 6.611 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 61 % 62 % Almengymnasial 35 % 37 % 38 % Erhvervsgymnasial 11 % 10 % 10 % Erhvervsfaglig 14 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 18 % 18 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 98.938 118.970 121.103 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C2. Den lavere andel af 16-19-årige kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, kan skyldes, at en del af de unge indvandrere er ankommet til Danmark i en forholdsvis sen alder og derfor måske ikke har de nødvendige danskkompetencer til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Som afslutning på dette afsnit præsenteres derfor yderligere tal for igangværende ungdomsuddannelse for gruppen af unge indvandrere, hvor der tages højde for indvandringsalderen. 52

Tabel 2.2b viser desuden andelen, som er i gang med en anden uddannelse, dvs. enten en grundskoleuddannelse eller videregående uddannelse. Heraf fremgår det, at 78 pct. af de 16-19-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, 81 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse og 80 pct. af de 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse enten var i gang med ungdomsuddannelse eller en anden uddannelse (dvs. grundskoleuddannelse eller videregående uddannelse) i skoleåret 2009/2010. Kapitel 3 belyser nærmere, om personer i kategorien ikke under uddannelse er i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. De seneste år har der især været en markant stigning i andelen af 16-19-årige indvandrerkvinder, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Således var 50 pct. af de 16-19- årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 mod 44 pct. i skoleåret 2000/ 2001 - svarende til en stigning på seks procentpoint. Til sammenligning har andelen af 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse indskrevet på en ungdomsuddannelse været næsten uændret siden skoleåret 2000/2001. Blandt 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse har det fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 derimod været en stigning i andelen, som er i gang med en ungdomsuddannelse, på tre procentpoint. Igangværende ungdomsuddannelse blandt gruppen af 16-19-årige mandlige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fremgår af tabel 2.2c. 53

Tabel 2.2c: 16-19-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Ungdomsuddannelse 43 % 47 % 48 % Almengymnasial 14 % 15 % 17 % Erhvervsgymnasial 8 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 20 % 20 % Anden uddannelse 2 27 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 30 % 28 % 25 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 5.142 5.686 5.212 Efterkommere Ungdomsuddannelse 53 % 54 % 55 % Almengymnasial 17 % 20 % 21 % Erhvervsgymnasial 12 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 24 % 20 % 19 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 26 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.366 6.297 7.010 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 61 % 60 % 61 % Almengymnasial 20 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 27 % 24 % 24 % Anden uddannelse 2 20 % 19 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 103.208 125.082 127.609 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C3. Af tabellen ses det, at en lavere andel af de 16-19-årige indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse end de 16-19-årige mænd med dansk oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 (henholdsvis 48 pct., 55 pct. og 61 pct.). Som nævnt vil der som afslutning på dette afsnit blive præsenteret tal for igangværende uddannelse for gruppen af unge indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor der tages højde for indvandringsalderen. 54

Over tid er især andelen af 16-19-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget (med fem procentpoint fra skoleåret 2000/2001 til 2009/2010). Blandt de 16-19-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er to procentpoint flere i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 sammenlignet med 2000/2001, mens andelen for mænd med dansk oprindelse er uændret i samme periode. Blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er der kun en lille forskel på andelen af kvinder og mænd, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere er forskellen mellem kønnene derimod fire procentpoint i skoleåret 2009/2010. I tabel 2.3 præsenteres yderligere tal for igangværende ungdomsuddannelse for de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor der tages højde for indvandringsalderen. Det interessante er, om de 16-19-årige indvandrere, der har gået i den danske grundskole i hele deres skolepligtige alder (ankommet i alderen 0-5 år), i lige så høj grad er i gang med en ungdomsuddannelse, som de unge efterkommere, der er født og opvokset i Danmark. Tidligere analyser på integrationsområdet peger på, at indvandringsalderen i høj grad har betydning for, hvordan en elev med indvandrerbaggrund klarer sig i det danske skolesystem. Tabel 2.3: 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på indvandringsalder og køn, skoleåret 2009/2010 Mænd Kvinder Indvandringsalder = 0-5 år Ungdomsuddannelse 57 % 58 % Anden uddannelse 1 20 % 20 % Ikke under uddannelse 23 % 22 % I alt 100 % 100 % Antal 1.944 1.767 Indvandringsalder = 6-12 år Ungdomsuddannelse 46 % 47 % Anden uddannelse 1 30 % 32 % Ikke under uddannelse 24 % 21 % I alt 100 % 100 % Antal 2.710 2.389 1 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD34. 55

Tabel 2.3 viser, at henholdsvis 58 pct. og 57 pct. af de 16-19-årige indvandrerkvinder og mænd fra ikke-vestlige lande, som er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010. I samme periode er andelen blandt de 16-19-årige kvindelige og mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 6-12 år, henholdsvis 47 pct. og 46 pct. Tallene viser således, at de 16-19-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, i næsten samme omfang som unge kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme alderskategori går i gang med en ungdomsuddannelse (jf. tabel 2.2b). De unge indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er tilmed i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de unge efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, hvor andelen som nævnt var 55 pct. (jf. tabel 2.2c). Videregående uddannelser Som nævnt omfatter de videregående uddannelser bacheloruddannelser samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Tabellerne 2.4a-2.4c viser andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en videregående uddannelse i skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Unge indvandrere med ophold i Danmark i mindre end to år er igen udeladt af analyserne i dette afsnit. Af tabel 2.4a fremgår det, at andelen af 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010, var 30 pct., og dermed højere end den tilsvarende andel blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i samme alderskategori (21 pct.). 56

Tabel 2.4a: 20-24-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 13.985 17.738 17.814 Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 4.931 8.177 9.484 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 293.850 264.038 272.580 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C4. Tabellerne 2.4b og 2.4c viser tal for igangværende uddannelse for de 20-24-årige opdelt på køn samt de forskellige former for videregående uddannelser omtalt ovenfor. 57

Tabel 2.4b: 20-24-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Videregående uddannelse 10 % 24 % 26 % Korte videregående 1 % 3 % 4 % Mellemlange videregående 3 % 8 % 9 % Bachelor 4 % 10 % 10 % Lange videregående 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 14 % 16 % 15 % Ikke under uddannelse 76 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 7.340 8.279 8.231 Efterkommere Videregående uddannelse 23 % 35 % 38 % Korte videregående 3 % 5 % 5 % Mellemlange videregående 7 % 14 % 16 % Bachelor 8 % 13 % 14 % Lange videregående 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 14 % 14 % Ikke under uddannelse 60 % 50 % 48 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.383 3.989 4.608 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 29 % 35 % 37 % Korte videregående 2 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 13 % 14 % 15 % Bachelor 10 % 15 % 16 % Lange videregående 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 14 % 14 % Ikke under uddannelse 53 % 50 % 49 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 143.490 128.951 133.016 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C5. Af tabel 2.4b fremgår det, at 26 pct. af de 20-24-årige kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande og 38 pct. af de 20-24-årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Blandt de 20-24-årige kvinder med dansk oprindelse var andelen 37 pct. 58

Det er første gang, at andelen af 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af 20-24-årige efterkommerkvinder, som er i gang med en videregående uddannelse steget med tre procentpoint. I forhold til skoleåret 2000/2001 er andelen af 20-24-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, steget med henholdsvis 16 og 15 procentpoint. I samme periode er andelen af 20-24- årige kvinder med dansk oprindelse indskrevet på en videregående uddannelse steget med otte procentpoint. Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og derfor ofte vil være i beskæftigelse. I kapitel 3 belyses det nærmere, i hvor høj grad personerne i kategorien ikke under uddannelse er i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Blandt de 20-24-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var henholdsvis 17 pct. og 23 pct. i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010, jf. tabel 2.4c. For gruppen af 20-24-årige mænd med dansk oprindelse var andelen 23 pct. i samme skoleår. Det er således første gang, at andelen af 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er på niveau med den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. 59

Tabel 2.4c: 20-24-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Videregående uddannelse 10 % 16 % 17 % Korte videregående 2 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 3 % 4 % 5 % Bachelor 3 % 7 % 7 % Lange videregående 2 % 1 % 2 % Anden uddannelse 2 19 % 17 % 18 % Ikke under uddannelse 71 % 67 % 65 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 6.645 9.459 9.583 Efterkommere Videregående uddannelse 16 % 20 % 23 % Korte videregående 3 % 4 % 4 % Mellemlange videregående 4 % 5 % 7 % Bachelor 5 % 9 % 10 % Lange videregående 4 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 66 % 63 % 60 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.548 4.188 4.876 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 21 % 22 % 23 % Korte videregående 3 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 5 % 5 % 6 % Bachelor 8 % 12 % 12 % Lange videregående 4 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 18 % Ikke under uddannelse 60 % 60 % 58 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 150.360 135.087 139.564 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/2001-2009/2010) kan findes i bilag C, tabel C6. Over tid er en større andel af de 20-24-årige indvandrermænd og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse end de 20-24-årige mænd med dansk oprindelse kommet i gang med en videregående uddannelse. 60

Tabellerne 2.4b og 2.4c viser også, at der er forskel på, i hvilket omfang de 20-24-årige kvinder og mænd er i gang med en videregående uddannelse. Særlig stor er forskellen blandt mandlige og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet 38 pct. af kvinderne var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010 mod kun 23 pct. af mændene. Denne forskel er størst på bacheloruddannelserne og de mellemlange uddannelser. Ligesom i tabel 2.3 vedrørende igangværende ungdomsuddannelse tages der i tabel 2.5 højde for indvandringsalder for gruppen af unge indvandrere fra ikke-vestlige lande. De relativt lavere tal for igangværende videregående uddannelse blandt de 20-24-årige indvandrere kan som tidligere nævnt skyldes, at mange af disse personer er kommet til Danmark i en forholdsvis sen alder og derfor måske ikke har de fornødne danskkundskaber til at påbegynde en videregående uddannelse. Tabel 2.5: 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en videregående uddannelse fordelt på indvandringsalder og køn, skoleåret 2009/2010 Indvandringsalder = 0-5 år Mænd Kvinder Videregående uddannelse 23 % 35 % Anden uddannelse 1 16 % 13 % Ikke under uddannelse 61 % 52 % I alt 100 % 100 % Antal 2.107 1.879 Indvandringsalder = 6-12 år Videregående uddannelse 17 % 29 % Anden uddannelse 1 21 % 18 % Ikke under uddannelse 61 % 53 % I alt 100 % 100 % Antal 3.799 3.224 1 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD34. Det fremgår af tabel 2.5, at de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, i højere grad er i gang med en videregående uddannelse end unge indvandrere ankommet i alderen 6-12 år. Ydermere viser tallene, at unge mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 0-5 år, i lige så høj grad som de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Endelig fremgår det af tabellen, at de 20-24-årige 61

kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 0-5 år, i næsten samme omfang som kvinder med dansk oprindelse og efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse var i gang med en videregående uddannelse (jf. tabel 2.4b). 2.3 Højest fuldførte danske uddannelse De foregående afsnit har fokuseret på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er undervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit ses på højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det fremgår af tabel 2.6a, at en betydelig lavere andel af de 25-39-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end personer med dansk oprindelse i samme alder havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 7 som højest fuldførte danske uddannelse pr. 1. januar 2009. Endvidere fremgår det af tabellen, at en stor andel af de 25-39-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er placeret i kategorien uoplyst/ingen dansk uddannelse" pr. 1. januar 2009. Det er vigtigt at notere sig, at der i denne kategori kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse. 7 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 62

Tabel 2.6a: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere 2001 2008 2009 Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 81 % 69 % 67 % Grundskole 9 % 12 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 8 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 3 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 79.105 86.028 88.500 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 39 % 36 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 19 % 14 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 22 % 22 % Kort videregående uddannelse 3 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 7 % 8 % Bacheloruddannelse 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 2.572 9.097 10.103 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 22 % 18 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 11 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 41 % 36 % 36 % Kort videregående uddannelse 5 % 7 % 7 % Mellemlang videregående uddannelse 12 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 1.084.324 933.435 911.856 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden (2001-2009) kan findes i bilag C, tabel C7. 63

Tabel 2.6b viser højest fuldførte danske uddannelse for de 25-39-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Af tabellen fremgår det, at de 25-39-årige efterkommerkvinders uddannelsesniveau generelt var lavere end uddannelsesniveauet blandt kvinder med dansk oprindelse i 2009. 51 pct. af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse havde således en erhvervskompetencegivende uddannelse 8 som højest fuldførte danske uddannelse i 2009. Andelen blandt kvinder med dansk oprindelse var 76 pct. Over tid er andelen af 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse, steget fra 39 pct. i 2001 til 51 pct. i 2009. Blandt kvinder med dansk oprindelse i alderen 25-39 år er andelen i samme periode steget fra 67 pct. til 76 pct. Derudover fremgår det af tabellen, at 28 pct. af de 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. blandt de 25-39-årige kvinder med dansk oprindelse. 8 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 64

Tabel 2.6b: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere 2001 2008 2009 Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 85 % 71 % 70 % Grundskole 7 % 9 % 9 % Gymnasial uddannelse 2 1 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 9 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 1 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 2 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 39.400 47.133 48.769 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 7 % 6 % 6 % Grundskole 34 % 29 % 28 % Gymnasial uddannelse 2 20 % 15 % 14 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 25 % 25 % Kort videregående uddannelse 3 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 10 % 11 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 5 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 1.268 4.525 5.011 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 0 % 0 % Grundskole 21 % 15 % 14 % Gymnasial uddannelse 2 12 % 10 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 38 % 33 % 32 % Kort videregående uddannelse 4 % 6 % 6 % Mellemlang videregående uddannelse 16 % 21 % 22 % Bacheloruddannelse 3 % 5 % 5 % Lang videregående uddannelse 6 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 532.209 459.568 449.385 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden (2001-2009) kan findes i bilag C, tabel C8. 65

Tabel 2.6c viser højest fuldførte danske uddannelse for de 25-39-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Af tabellen fremgår det, at de 25-39-årige efterkommermænd generelt havde et lavere uddannelsesniveau end mænd med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme alderskategori i 2009 (jf. tabel 2.6b). 39 pct. af de 25-39-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse havde således en erhvervskompetencegivende uddannelse 9 som højest fuldførte danske uddannelse i 2009. Andelen blandt de 25-39-årige mænd med dansk oprindelse var derimod henholdsvis 70 pct. Til sammenligning var andelen blandt de 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse 51 pct. (jf. tabel 2.6b). Over tid er andelen af 25-39-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse, steget fra 34 pct. i 2001 til 39 pct. i 2009. For gruppen af mænd med dansk oprindelse i alderen 25-39 år er andelen i samme periode steget fra 66 pct. til 70 pct. Endelig fremgår det af tabel 2.6c, at hele 42 pct. af de 25-39-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. blandt de 25-39-årige mænd med dansk oprindelse. Til sammenligning havde 28 pct. af 25-39-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse (jf. tabel 2.6b). 9 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 66

Tabel 2.6c: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere 2001 2008 2009 Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 77 % 65 % 64 % Grundskole 11 % 16 % 16 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 3 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 7 % 8 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 3 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 39.705 38.895 39.731 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 5 % 6 % 6 % Grundskole 43 % 43 % 42 % Gymnasial uddannelse 2 18 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 19 % 19 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 5 % 5 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 3 % Lang videregående uddannelse 4 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 1.304 4.572 5.092 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 20 % 20 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 39 % 39 % Kort videregående uddannelse 6 % 8 % 8 % Mellemlang videregående uddannelse 8 % 9 % 9 % Bacheloruddannelse 2 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 7 % 10 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 552.115 473.867 462.471 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden (2001-2009) kan findes i bilag C, tabel C9. 67

3. Uddannelse og beskæftigelse Dette kapitel ser først på, om de 16-24-årige indvandrere og efterkommere, som ikke var i gang med en uddannelse i skoleåret 2008/2009, i stedet var i beskæftigelse. Dernæst ses på sammenhængen mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt de 25-39-årige. 3.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse I dette afsnit belyses det, om personer i kategorien ikke under uddannelse i skoleåret 2008/2009 i tabellerne 2.2a-c og 2.4a-c (kapitel 2 om uddannelse) var i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Tabel 3.1 viser andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar 2009. Af tabellen fremgår det, at 14 pct. af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Blandt de 16-19-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var den tilsvarende andel 11 pct. Til sammenligning var 8 pct. af de 16-19-årige unge med dansk oprindelse hverken under uddannelse eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet. 10 Samtidig var 1 pct. af de 16-19-årige indvandrere, der ikke var i gang med en uddannelse, arbejdsløse. 10 Personer, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, kan modtage indkomsterstattende ydelser, men de kan også være selvforsørgende, mens de f.eks. er på højskole. 68

Tabel 3.1: 16 19-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 48 % 55 % 60 % Almengymnasial 21 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 9 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 18 % 17 % 19 % Anden uddannelse 2 26 % 22 % 18 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 12 % 12 % 13 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 1 % 0 % 0 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 14 % 11 % 8 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 10.698 12.195 244.052 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD32 og IMMUDD58A. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan samtidig være i beskæftigelse, f.eks. i et deltidsjob. Tabel 3.2 viser andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar 2009. Af tabellen fremgår det, at 25 pct. af de 20-24-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var 17 pct. Til sammenligning var 11 pct. af personer med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Derudover fremgår det af tabellen, at 3 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande, 2 pct. af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 1 pct. af personer med dansk oprindelse i alderen 20-24 år var arbejdsløse og ikke i gang med en uddannelse. 69

Tabel 3.2: 20 24-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Videregående uddannelse 20 % 27 % 29 % Korte videregående 3 % 5 % 3 % Mellemlange videregående 6 % 10 % 10 % Bachelor 9 % 11 % 14 % Lange videregående 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 16 % 16 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 36 % 37 % 43 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 3 % 2 % 1 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 25 % 17 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal 17.738 8.177 264.038 1 Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD32 og IMMUDD58A. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan samtidig være i beskæftigelse, f.eks. i et deltidsjob. 3.2 Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I tabel 3.3 ses på sammenhængen mellem højest fuldførte danske udannelse og arbejdsmarkedstilknytningen (erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed) blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Det fremgår af tabellen, at den højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens blandt de 25-39-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande findes blandt personer, der har en dansk mellemlang videregående uddannelse, mens den for de 25-39-årige med dansk oprindelse findes hos personer, der har gennemført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse. Blandt de 25-39-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen højest for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er værd at bemærke, at erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for personer med en dansk erhvervsfaglig uddannelse er forholdsvis høj både blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. 70

Tabel 3.3: Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningen blandt 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2009 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 55 % 52 % 6 % Grundskole 62 % 58 % 8 % Gymnasial uddannelse 2 67 % 65 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 86 % 82 % 4 % Kort videregående uddannelse 81 % 77 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 89 % 87 % 2 % Bacheloruddannelse 68 % 67 % 3 % Lang videregående uddannelse 83 % 80 % 4 % I alt 61 % 58 % 5 % Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 51 % 49 % 4 % Grundskole 65 % 60 % 8 % Gymnasial uddannelse 2 72 % 70 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 85 % 81 % 5 % Kort videregående uddannelse 87 % 84 % 3 % Mellemlang videregående uddannelse 90 % 87 % 3 % Bacheloruddannelse 74 % 72 % 2 % Lang videregående uddannelse 92 % 88 % 3 % I alt 75 % 71 % 5 % Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 50 % 48 % 5 % Grundskole 69 % 66 % 4 % Gymnasial uddannelse 2 80 % 79 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 91 % 90 % 2 % Kort videregående uddannelse 93 % 92 % 1 % Mellemlang videregående uddannelse 94 % 94 % 1 % Bacheloruddannelse 77 % 76 % 2 % Lang videregående uddannelse 95 % 94 % 2 % I alt 86 % 85 % 2 % 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD24. Note: Det totale antal 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fremgår af den sidste kolonne i tabel 2.6a. 71

Tabellen viser desuden, at de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse 11 har en væsentlig højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end de 25-39-årige, der ikke har en tilsvarende uddannelse. Derudover fremgår det af tabellen, at der er forskel i beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, der har fuldført en dansk uddannelse på samme niveau. Eksempelvis var 77 pct. af de 25-39-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en dansk kort videregående uddannelse i beskæftigelse i 2009, mens det samme gjorde sig gældende for 84 pct. af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 92 pct. af personer med dansk oprindelse med en tilsvarende uddannelse. Blandt de 25-39-årige med en dansk lang videregående uddannelse er der ligeledes forskel målt i beskæftigelsesfrekvens (henholdsvis 80 pct. og 88 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 94 pct. af personer med dansk oprindelse var i beskæftigelse pr. 1. januar 2009). Arbejdsløsheden er for alle grupper lav, men der er en tendens til, at arbejdsløshedsprocenten er højere for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på alle uddannelsesniveauer. Eksempelvis er arbejdsløsheden blandt personer med dansk oprindelse med en lang videregående uddannelse 2 pct., mens den er 4 pct. og 3 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med tilsvarende uddannelsesniveau. 11 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 72

4. Arbejdsmarkedstilknytning Dette kapitel fokuserer på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere. Der ses først på udviklingen i erhvervsdeltagelsen over tid samt i forhold til køn og udvalgte oprindelseslande. Dernæst ses på udviklingen i beskæftigelsen over tid samt i forhold til køn, oprindelseslande, opholdstid og brancher. Der ses derudover på beskæftigelsesindikatoren, som er udregnet på baggrund af fuldtidsbeskæftigede, for at belyse den seneste udvikling inden for beskæftigelsen. Desuden beskrives udviklingen i arbejdsløsheden blandt indvandrere i forhold til køn og udvalgte oprindelseslande. Afslutningsvis ses der på gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. I arbejdsmarkedsstatistikken anvendes en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshed mv. Faktaboks 4.1 indeholder en nærmere definition af de anvendte begreber. 73

Faktaboks 4.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle 16-64-årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar. Beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Arbejdsløse defineres som personer, der ikke er i beskæftigelse, men står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer, som midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. erhvervsfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. Beskæftigelsesfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om RAS, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000848 Note: Opdelingen af befolkningen i kategorierne beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af International Labour Organization (ILO). Personers arbejdsmarkedstilknytning analyseres oftest ved brug af to mål, erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. Som det fremgår af definitionsbeskrivelsen i faktaboks 4.1, er disse mål et udtryk for forholdet mellem henholdsvis antallet af personer i arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i forhold til hele populationen for en given gruppe. Bemærk derfor, at både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen kan ændre sig som følge af ændringer i populationen. Eksempelvis vil beskæftigelsesfrekvensen for en given gruppe stige, hvis der sker et fald i gruppens størrelse (f.eks. som følge af pensioneringer), selvom antallet af beskæftigede personer er uændret. I dette kapitel er analysen af beskæftigelsesstatistikker konsekvent bygget op på først en sammenligning af indvandrere og personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år og dernæst en sammenligning af 16-29-årige efterkommere med personer med dansk oprin- 74

delse i samme aldersgruppe. Denne differentierede aldersafgrænsning skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009. Det betyder, at beskæftigelsestallene for 2009 ikke er direkte sammenlignelige med tal for de foregående år (se en nærmere beskrivelse i faktaboks 4.2 nedenfor). Udviklingen i beskæftigelsen vil i denne publikation derfor kun blive vurderet for årene 2001 frem til og med 2008. Tallene for 2009 indgår således ikke i analysen af udviklingstendenserne, men analyseres alene som status for den seneste beskæftigelsessituation. Faktaboks 4.2: Brud i beskæftigelsesdata i 2009 Danmarks Statistik er overgået til at anvende eindkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er således sket et brud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra 2008 til 2009. Det hidtidige datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. Fra 2009 er eindkomstregisret datagrundlag for lønmodtagerbeskæftiglsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. RAS-tallene for 2009 er af samme grund ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal for de foregående år. I dette kapitel er databruddet markeret med en stiplet linje i alle de grafer, der omfatter data for 2009. I 2009 er der anvendt en års-version af eindkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Ved næste offentliggørelse vil RAS blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eindkomst. For personer uden for arbejdsstyrken har RAS-statistikken i perioden 1981-2008 anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre er nu samlet i statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil. Afsnit 4.2 indeholder bl.a. en beskrivelse af udviklingen i den såkaldte beskæftigelsesindikator, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede. Denne indikator giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen og er ikke påvirket af ovennævnte databrud. Se mere i faktaboks 4.3. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om RAS, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000848 75

4.1 Erhvervsdeltagelse Afsnittet fokuserer på erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Der ses først på status for og udviklingen i erhvervsfrekvensen siden 2001. Herefter beskrives erhvervsdeltagelsen i forhold til køn og oprindelseslande. Udvikling og status Fra 2001 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008 en stigning på godt ni procentpoint, jf. figur 4.1. 12 I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint fra 29,7 procentpoint i 2001 til 20,1 procentpoint i 2008. Figur 4.1: Erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 81,3% 81,4% 80,5% 80,3% 79,9% 80,1% 80,8% 80,8% 78,9% 66,7% 66,5% 65,5% 65,0% 65,3% 65,5% 66,3% 66,5% 64,0% 59,5% 60,7% 56,3% 56,9% 53,5% 54,7% 51,6% 51,6% 51,6% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder stod til rådighed for arbejdsmarkedet i 2009. Det er 7,1 procentpoint færre end blandt indvan- 12 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 76

drere fra vestlige lande (64 pct.), og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint, jf. figur 4.2. 13 I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikkevestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint fra 14,4 til 9,7 procentpoint. 64,9 pct. af alle 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stod til rådighed for arbejdsmarkedet i 2009. Det er halvandet procentpoint mere end blandt unge efterkommere med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end blandt unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Figur 4.2: Erhvervsfrekvensen blandt 16-29-årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 80% 75% 79,3% 78,6% 76,3% 75,5% 74,9% 75,7% 77,2% 77,6% 74,2% 70% 65% 60% 70,0% 69,1% 66,1% 66,1% 65,4% 63,4% 64,6% 62,9% 61,1% 61,2% 66,7% 67,9% 63,4% 66,3% 66,1% 62,9% 64,9% 63,4% 55% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. 13 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 77

Mænd og kvinders erhvervsdeltagelse Forskellen mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens er med 11,6 procentpoint størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 4.1. Den tilsvarende forskel er 6,4 procentpoint blandt indvandrere fra vestlige lande og 4,2 procentpoint blandt personer med dansk oprindelse. Ses der på de 16-29-årige efterkommere, er der næsten ingen forskelle mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvenser, jf. tabel 4.1. Faktisk er erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse godt et procentpoint højere end erhvervsfrekvensen blandt de mandlige efterkommere. Blandt 16-29-årige personer med dansk oprindelse har kvinder også en lidt højere erhvervsfrekvens end mænd. Tabel 4.1: Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Antal i arbejdsstyrken 16-64-årige Indvandrere, ikke-vestlige lande 62,7 % 51,1 % 56,9 % 123.562 Indvandrere, vestlige lande 67,1 % 60,7 % 64,0 % 81.186 Dansk oprindelse 81,0 % 76,8 % 78,9 % 2.504.430 16-29-årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 64,3 % 65,4 % 64,9 % 16.737 Efterkommere, vestlig oprindelse 62,8 % 64,1 % 63,4 % 2.153 Dansk oprindelse 74,1 % 74,3 % 74,2 % 569.235 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5-6. Erhvervsdeltagelse blandt udvalgte nationalitetsgrupper I figur 4.3 ses erhvervsfrekvenserne for indvandrere fra de fem henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest 16-64-årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2009. Det fremgår af figuren, at erhvervsfrekvensen generelt er højest blandt indvandrere fra de fem vestlige lande. Blandt de udvalgte indvandrergrupper er erhvervsfrekvensen højest blandt indvandrere fra Storbritannien og Polen (begge ca. 70 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Irak og Libanon (henholdsvis 44 pct. og 41,4 pct.). I gennemsnit er erhvervsfrekvensen 56,9 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 64 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 78

Figur 4.3: Erhvervsfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra de fem hhv. vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 80% 60% 70,6% 70,1% 68,6% 65,3% 61,6% 64,0% 62,0% 58,7% 58,6% 56,9% 40% 44,0% 41,4% 20% 0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. 4.2 Beskæftigelse Afsnittet fokuserer på beskæftigelsen blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Der ses først på udviklingen i perioden 2001-2008 og status for 2009. Herefter belyses beskæftigelsen i forhold til en række baggrundsfaktorer. Det drejer sig om køn, opholdstid, branche og udvalgte oprindelseslande. Afslutningsvis beskrives udviklingen i den såkaldte beskæftigelsesindikator, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede og giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen. Indikatoren giver således et billede af beskæftigelsen pr. 1. januar 2010 (mod ellers 1. januar 2009). Beskæftigelsesindikatoren er endvidere ikke påvirket af den ændrede metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009. 14 14 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 79

Udvikling og status Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint, jf. figur 4.4. 15 54,1 pct. af de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftiget i 2009. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). Figur 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 62,0% 64,0% 64,9% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 53,4% 55,9% 54,1% 49,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 46,3% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Beskæftigelsesfrekvenserne blandt de 16-29-årige har generelt været faldende fra 2001 til 2004, jf. figur 4.5. Herefter steg beskæftigelsesfrekvensen fra 2004 til 2008 for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 56,2 pct. til 64,9 pct. en stigning på godt otte procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommere med vestlig oprindelse med knap tre procentpoint fra 61,1 pct. i 2004 til 64 pct. i 2008. 15 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 80

62,9 pct. af de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var beskæftiget i 2009. Det er næsten det samme som blandt efterkommere med vestlig oprindelse (62,4 pct.), men ca. ti procentpoint færre end blandt unge med dansk oprindelse (73 pct.). Figur 4.5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-29-årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 80% 75% 76,5% 75,9% 73,3% 71,9% 71,8% 73,4% 75,4% 76,0% 73,0% 70% 65% 60% 55% 50% 66,9% 66,3% 64,9% 62,5% 64,1% 62,9% 61,1% 61,0% 64,0% 59,7% 63,9% 62,4% 61,7% 62,0% 59,2% 59,4% 56,2% 56,5% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse blev reduceret med 10,6 procentpoint fra 2001 til 2008, jf. figur 4.6a. 16 I 2009 har gruppen af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande dog fortsat et beskæftigelsesgab på 23,6 procentpoint i forhold til personer med dansk oprindelse. 16 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 81

Figur 4.6a: Beskæftigelsesgabet for 16-64-årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse, procentpoint, 2001-2009 1 40% 35% 30% 25% 34,0% 32,9% 32,0% 31,2% 30,1% 28,2% 25,4% 23,4% 23,6% 20% 15% 10% 15,2% 15,2% 15,2% 15,7% 14,9% 14,8% 14,7% 14,5% 14,9% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere og personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen for de 16-29-årige efterkommere med ikkevestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i samme alder blev reduceret med 3,7 procentpoint fra 2001 og 2008, jf. figur 4.6b. 17 I 2009 har gruppen af 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fortsat et beskæftigelsesgab på ti procentpoint i forhold til personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. 17 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 82

Figur 4.6b: Beskæftigelsesgabet for 16-29-årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med dansk oprindelse, procentpoint, 2001-2009 1 16% 15% 14% 14,8% 13,9% 14,2% 15,6% 15,3% 13,9% 13% 12% 11% 10% 9% 9,6% 9,6% 10,8% 10,7% 12,1% 12,4% 11,6% 11,3% 12,1% 11,1% 10,6% 10,0% 8% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. efterkommere og personer med dansk oprindelse i alderen 16-29 år. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. Mænd og kvinders beskæftigelse Forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens er med 10,8 procentpoint størst blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 4.2. Den tilsvarende forskel er 6,3 procentpoint blandt indvandrere fra vestlige lande og 3,9 procentpoint blandt personer med dansk oprindelse. Ses der på efterkommere i alderen 16-29 år, er beskæftigelsesfrekvensen højere blandt kvinder, jf. tabel 4.2. Blandt efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen knap to procentpoint højere end for efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse. Det samme gør sig gældende blandt efterkommerkvinder med vestlig oprindelse (forskel på 1,6 procentpoint) og kvinder med dansk oprindelse (forskel på 0,5 procentpoint) i sammenligning med mænd af tilsvarende baggrund. 83

Tabel 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, pr. 1. januar 2009 16-64-årige Mænd Kvinder I alt Antal beskæftigede Indvandrere, ikke-vestlige lande 59,6 % 48,8 % 54,1 % 117.613 Indvandrere, vestlige lande 66,0 % 59,7 % 62,9 % 79.797 Dansk oprindelse 79,7 % 75,8 % 77,8 % 2.468.640 16-29-årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 62,1 % 63,8 % 62,9 % 16.245 Efterkommere, vestlig oprindelse 61,6 % 63,2 % 62,4 % 2.118 Dansk oprindelse 72,7 % 73,2 % 73,0 % 560.211 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5-6. Der har været en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en fremgang på ca. 13 procentpoint, jf. tabel 4.3. Den tilsvarende fremgang blandt indvandrermænd fra ikke-vestlige lande var 10,9 procentpoint. 18 Tabel 4.3 Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, 2001-2008 16-64-årige 2001 2008 Udvikling 2001-2008 (procentpoint) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere, ikke-vestlige lande 51,6 % 36,5 % 62,5 % 49,4 % 10,9 13,0 Indvandrere, vestlige lande 67,7 % 58,5 % 68,6 % 61,1 % 1,0 2,6 Dansk oprindelse 81,6 % 74,7 % 81,9 % 76,8 % 0,3 2,1 16-29-årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 62,4 % 60,9 % 65,7 % 64,2 % 3,3 3,3 Efterkommere, vestlig oprindelse 67,1 % 66,7 % 63,1 % 65,0 % -4,0-1,7 Dansk oprindelse 78,9 % 73,9 % 77,0 % 75,0 % -1,9 1,1 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. 18 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 84

Der har ligeledes været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt både efterkommerkvinder og efterkommermænd med 3,3 procentpoint. Beskæftigelse blandt udvalgte nationalitetsgrupper I figur 4.7 ses beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere fra de fem henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest 16-64-årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2009. Figur 4.7: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra de fem hhv. vestlige og ikkevestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 80,0% 60,0% 69,3% 69,0% 67,3% 64,1% 60,7% 62,9% 57,4% 56,8% 56,4% 54,1% 40,0% 41,1% 38,6% 20,0% 0,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. Det fremgår af figuren, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er højere blandt indvandrere fra de fem vestlige lande. Blandt de ti udvalgte indvandrergrupper er beskæftigelsesfrekvensen højest blandt indvandrere fra Storbritannien og Polen (henholdsvis 69,3 pct. og 69 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Irak og Libanon (henholdsvis 41,1 pct. og 38,6 pct.). I gennemsnit er beskæftigelsesfrekvensen 54,1 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 62,9 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 85

Kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvenser varierer i høj grad de forskellige nationalitetsgrupper imellem, jf. tabel 4.4. Eksempelvis er der i 2009 en forskel på knap fem procentpoint mellem mænd og kvinder fra Iran, mens der er en forskel på omkring 19 procentpoint mellem mænd og kvinder fra Libanon. Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra de ti ikke-vestlige lande med flest indvandrere i denne aldersgruppe fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 samt udviklingen i 2001-2008 2009 Udvikling 2001-2008 (procentpoint) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Tyrkiet 65,5 % 48,4 % 57,4 % 8,0 12,2 9,9 Bosnien-Hercegovina 59,6 % 53,9 % 56,8 % 10,7 18,6 14,5 Irak 48,2 % 31,9 % 41,1 % 21,5 19,0 19,9 Iran 58,4 % 53,6 % 56,4 % 6,8 14,6 9,6 Jugoslavien (eks.) 60,2 % 48,8 % 54,5 % 3,6 5,4 4,3 Vietnam 71,4 % 61,5 % 66,3 % 10,0 13,9 11,7 Pakistan 65,0 % 36,0 % 51,2 % 7,6 8,7 7,7 Kina 60,5 % 59,4 % 59,9 % 3,3 12,5 8,3 Libanon 48,1 % 27,2 % 38,6 % 12,3 12,6 12,2 Somalia 43,3 % 33,0 % 38,5 % 28,3 21,6 25,4 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. Som det fremgik tidligere, er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant fra 2001 til 2008. Tabel 4.4 viser dog, at den samlede fremgang i denne periode skjuler store forskelle imellem nationalitetsgrupperne og imellem kønnene. Af tabellen fremgår for det første, at beskæftigelsesfrekvensen er steget med 19,9 procentpoint for irakere og 25,4 procentpoint for somaliere (bemærk dog at stigningen i begge tilfælde er sket fra et lavt niveau). For det andet er udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder og mænd meget forskellig. Eksempelvis er beskæftigelsesfrekvensen blandt kinesiske kvinder steget med 12,5 procentpoint mod kun 3,3 procentpoint blandt mændene. Beskæftigelse i forhold til opholdstid Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der højst har to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere opholdstid, jf. figur 4.8. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. 86

Blandt indvandrere fra vestlige lande stiger beskæftigelsesfrekvensen mere støt i takt med opholdstiden, fra et niveau på 53 pct. i de første to år i Danmark til 75 pct. efter 10 år. Figur 4.8: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar 2009 80% 68% 74% 75% 70% 60% 53% 52% 53% 59% 56% 55% 55% 56% 56% 40% 40% 20% 0% Vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Beskæftigelse i forhold til brancher Tabel 4.5 viser, hvordan beskæftigede mænd og kvinder blandt henholdsvis indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse fordeler sig på forskellige brancher. Af tabellen fremgår det, at relativt få indvandrermænd fra ikke-vestlige lande arbejder i bygge- og anlægsbranchen (3 pct. mod 11,9 pct. blandt mænd med dansk oprindelse). Derudover ses det, at en betydeligt større andel af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen (12,7 pct. mod 1,9 pct.) samt inden for rejsebureauer, rengøring mv. (10,8 pct. mod 3,8 pct.). Det fremgår endvidere, at en betydeligt større andel af kvinder fra ikke-vestlige lande end kvinder med dansk oprindelse arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. (17,3 pct. mod 4,1 pct.). 87

Tallene viser desuden, at indvandrere fra ikke-vestlige lande af begge køn arbejder generelt i mindre grad med eksempelvis offentlig administration og undervisning end personer med dansk oprindelse. Tabel 4.5: Beskæftigede 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på brancher, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, skovbrug og fiskeri 4,0 % 2,0 % 3,2 % 0,9 % Industrivirksomheder, forsyning og renovation 18,9 % 10,2 % 19,1 % 8,6 % Bygge og anlæg 3,0 % 0,3 % 11,9 % 1,3 % Handel 14,7 % 11,7 % 17,1 % 14,4 % Transport 12,6 % 2,2 % 7,2 % 2,5 % Hoteller og restauranter 12,7 % 6,9 % 1,9 % 3,0 % Forlag, tv, radio og telekommunikation 1,1 % 0,6 % 2,1 % 1,5 % It- og informationstjenester 1,7 % 0,7 % 2,7 % 0,9 % Finansiering og forsikring 0,9 % 1,4 % 3,1 % 3,5 % Ejendomshandel og udlejning 0,7 % 0,8 % 1,5 % 1,0 % Rådgivning mv. 1,6 % 1,4 % 3,8 % 3,1 % Forskning og udvikling 0,5 % 0,6 % 0,6 % 0,5 % Reklame og øvrig erhvervsservice 1,3 % 1,2 % 1,1 % 1,3 % Rejsebureauer, rengøring mv. 10,8 % 17,3 % 3,8 % 4,1 % Offentlig administration, forsvar og politi 1,6 % 2,8 % 5,5 % 5,9 % Undervisning 3,6 % 6,7 % 5,7 % 9,7 % Sundhedsvæsen 2,5 % 6,9 % 2,0 % 10,5 % Sociale institutioner 3,9 % 21,8 % 3,9 % 22,2 % Kultur og fritid 1,2 % 1,0 % 1,5 % 1,7 % Andre serviceydelser mv. 1,5 % 2,7 % 1,7 % 3,0 % Uoplyst aktivitet 1,2 % 0,7 % 0,6 % 0,5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 63.863 53.750 1.277.648 1.190.992 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD59. Tabel 4.6 viser, hvordan beskæftigede efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse i alderen 16-29 år fordeler sig på forskellige brancher. Flere af tendenserne fra forældregenerationens beskæftigelsesmønster kan også observeres blandt efterkommerne, om end de er mindre tydelige. Det fremgår således af tabellen, at 16-29-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end deres fædres generation arbejder i bygge- og anlægsbranchen 88

(5,6 pct. mod 3 pct.). Forskellen er dog fortsat stor i forhold til andelen af unge mænd med dansk oprindelse, der arbejder i denne branche (5,6 pct. mod 15 pct.). Tabel 4.6: Beskæftigede 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på brancher, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,5 % 0,2 % 2,9 % 1,1 % Industrivirksomheder, forsyning og renovation 7,0 % 4,7 % 12,5 % 5,9 % Bygge og anlæg 5,6 % 0,2 % 15,0 % 1,1 % Handel 37,2 % 38,5 % 26,2 % 27,6 % Transport 7,1 % 1,9 % 5,2 % 2,2 % Hoteller og restauranter 11,4 % 5,9 % 4,9 % 7,5 % Forlag, tv, radio og telekommunikation 2,2 % 1,8 % 2,1 % 1,6 % It- og informationstjenester 1,5 % 0,4 % 1,9 % 0,5 % Finansiering og forsikring 2,0 % 2,5 % 2,2 % 2,5 % Ejendomshandel og udlejning 0,6 % 0,6 % 0,8 % 0,9 % Rådgivning mv. 1,6 % 1,4 % 2,6 % 2,7 % Forskning og udvikling 0,1 % 0,2 % 0,3 % 0,4 % Reklame og øvrig erhvervsservice 1,5 % 1,9 % 1,3 % 1,5 % Rejsebureauer, rengøring mv. 8,7 % 8,5 % 4,3 % 4,3 % Offentlig administration, forsvar og politi 2,6 % 3,6 % 4,8 % 3,3 % Undervisning 2,2 % 3,8 % 3,8 % 5,4 % Sundhedsvæsen 1,1 % 5,9 % 1,1 % 6,0 % Sociale institutioner 3,5 % 14,6 % 4,7 % 19,4 % Kultur og fritid 2,1 % 1,4 % 2,2 % 2,8 % Andre serviceydelser mv. 0,9 % 1,7 % 1,1 % 3,1 % Uoplyst aktivitet 0,7 % 0,2 % 0,3 % 0,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 8.222 8.023 285.051 275.160 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD59. Ligesom blandt indvandrermændene (jf. tabel 4.5) arbejder en væsentligt større andel af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år inden for hotel- og restaurantbranchen sammenlignet med unge mænd med dansk oprindelse (11,4 pct. mod 4,9 pct.). I lighed med indvandrere arbejder en større andel af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år inden for rejsebureauer, rengøring mv. (8,7 pct. efterkommermænd og 8,5 pct. efterkommerkvinder mod henholdsvis 4,3 pct. blandt mænd og kvinder af dansk oprindelse). Efterkommermænd i alderen 16-29 år arbejder i mindre 89

grad inden for bl.a. offentlig administration end mænd med dansk oprindelse i samme aldersgruppe (2,6 pct. mod 4,8 pct.), mens andelen af 16-29-årige efterkommerkvinder, der er ansat inden for offentlig administration, faktisk er højere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse (3,6 pct. mod 3,3 pct.). Indikator for indvandrernes beskæftigelse På grund af den store efterspørgsel efter aktuel statistik om beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere har Danmarks Statistik udarbejdet en indikator for indvandrere og efterkommeres beskæftigelse. Indikatoren udregnes på baggrund af antallet af fuldtidsbeskæftigede og giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen. Det seneste opgørelsesår for indikatoren er 2009, baseret på personer med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2010. Faktaboks 4.3 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan beskæftigelsesindikatoren udregnes. Faktaboks 4.3: Indikator for indvandrernes beskæftigelse Indikatoren for indvandrernes beskæftigelse belyser udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen fra 2002 og frem til 2009. Indikatoren opgøres i fuldtidslønmodtagere. To personer, der arbejder på deltid, udgør tilsammen en fuldtidslønmodtager. Ligeledes udgør to personer, der hver arbejder halvdelen af året på fuldtid, en fuldtidslønmodtager. En person kan maksimalt udgøre en fuldtidslønmodtager. Fuldtidslønmodtagere beregnes på baggrund af ATP-beløbet i året, under hensyntagen til de forskellige ATP-satser. Indikatoren giver således en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen og er ikke påvirket af databrud grundet den ændrede metode i Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), jf. faktaboks 4.2. Det er vigtigt at holde sig for øje, at beskæftigelsesindikatoren ikke er sammenlignelig med RAS, hvor der både indgår fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Indikatoren kan ved offentliggørelsen give en status for beskæftigelsessituationen, som den så ud ca. et halvt år tilbage i tiden. RAS udkommer typisk med op til halvandet års forsinkelse. Indikatoren giver således et mere aktuelt billede af beskæftigelsen. Beskæftigelsesindikatoren er dog en beregnet størrelse og bør derfor kun bruges som en foreløbig pejling af udviklingen på arbejdsmarkedet, indtil beskæftigelsesfrekvensen baseret på RAS bliver offentliggjort. Læs mere om opgørelsesmetoden på: http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=125095 90

Antallet af beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande steg med 352 fuldtidspersoner fra 2008 til 2009, jf. tabel 4.7. Til sammenligning faldt antallet af beskæftigede personer med dansk oprindelse med godt 20.000 fuldtidspersoner i samme periode. Den negative udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede personer med dansk oprindelse skal ses i lyset af, at det samlede antal personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år er faldet med godt 14.000 personer fra 2008 til 2009. Tilsvarende skal stigningen i antallet af 16-64-årige fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt 6.000 personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikkevestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse er faldet med 0,4 procentpoint. Tabel 4.7: Fuldtidsbeskæftigede 16-64-årige indvandrere og 16-29-årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, 2008-2009 Antal fuldtidsbeskæftigede Andel fuldtidsbeskæftigede 2008 2009 Udvikling 2008 2009 Udvikling 16-64-årige Indvandrere, ikke-vestlige lande 86.300 86.652 352 39,7 % 38,8 % -0,9 Indvandrere, vestlige lande 62.093 65.336 3.243 48,9 % 49,6 % 0,7 Dansk oprindelse 2.045.904 2.025.702-20.202 64,4 % 64,1 % -0,4 16-29-årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 7.986 7.987 1 30,9 % 28,0 % -2,9 Efterkommere, vestlig oprindelse 1.137 1.019-118 33,5 % 30,9 % -2,6 Dansk oprindelse 354.891 338.381-16.510 46,2 % 43,7 % -2,5 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, INDV1. Blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og 2009, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede personer med dansk oprindelse i alderen 16-29 år er faldet med ca. 16.500, jf. tabel 4.7. For alle tre oprindelsesgrupper af de 16-29-årige har der været tale om et fald i andelen af fuldtidsbeskæftigede på mellem 2,5 og 2,9 procentpoint fra 2008 til 2009. 91

4.3 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden beregnes som de arbejdsløses andel af den gruppe, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsstyrken. Arbejdsløshedsprocenten er således et udtryk for forholdet mellem antallet af arbejdsløse og den samlede arbejdsstyrke. Arbejdsløsheden kan dermed ændres som følge af ændringer i arbejdsstyrken, uden at der er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Arbejdsløshedsprocenten vil f.eks. stige, hvis der er sket et fald i arbejdsstyrkens størrelse, mens selve antallet af arbejdsløse er uændret. Bemærk, at en relativt høj andel af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.4 senere i kapitlet. Det giver derfor et forkert billede af arbejdsmarkedstilknytningen inden for denne gruppe, hvis der alene konkluderes på baggrund af arbejdsløshedsprocenten. I dette afsnit ses først på udviklingen i arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fordelt på oprindelse i sammenligning med personer med dansk oprindelse i perioden 2001-2008 samt status for 2009. Dernæst ses på arbejdsløsheden blandt mænd og kvinder samt blandt personer fra udvalgte oprindelseslande. Arbejdsløsheden blandt efterkommere analyseres ikke. Det skyldes, at efterkommergruppen rummer ganske få arbejdsløse personer i alderen 16-29 år i særdeleshed er gruppen med arbejdsløse efterkommere med vestlig oprindelse forsvindende lille (i alt 35 personer i alderen 16-29 år pr. 1. januar 2009). En analyse af efterkommeres arbejdsløshed ville således være behæftet med en for høj grad af statistisk usikkerhed. Udvikling og status Figur 4.10 viser udviklingen i arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse i perioden 2001-2008 samt status for 2009. 19 Det fremgår af figuren, at arbejdsløsheden steg fra 2002 til 2004, hvorefter der er sket et markant fald i arbejdsløsheden for alle tre oprindelsesgrupper. Fra 2004, hvor arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var på 15,6 pct., til 2008 er der således sket et fald på 7,8 procentpoint. 19 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 92

Figur 4.10: Arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 18% 16% 14,3% 15,6% 15,3% 14% 12% 11,8% 12,3% 12,8% 10,3% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,8% 5,5% 6,7% 4,8% 5,9% 5,0% 5,3% 4,7% 3,9% 4,9% 3,4% 3,6% 4,0% 4,4% 2,4% 3,5% 1,7% 2,5% 1,8% 1,4% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Ifølge de seneste tal (pr. 1. januar 2009) er arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande 4,8 pct., mens den ligger på under 2 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Arbejdsløshed blandt mænd og kvinder Der kan ikke observeres store forskelle i arbejdsløsheden, når man sammenligner mænd og kvinder i de tre oprindelsesgrupper. Som det fremgår af tabel 4.5, er arbejdsløsheden en smule højere blandt indvandrermænd fra ikke-vestlige lande samt mænd med dansk oprindelse, end den er for kvinder med samme oprindelse, mens den er lige stor for indvandrermænd og -kvinder fra vestlige lande. 93

Tabel 4.5: Arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlige lande 5,0 % 4,6 % 4,8 % Antal 3.332 2.617 5.949 Vestlige lande 1,7 % 1,7 % 1,7 % Antal 740 649 1.389 Dansk oprindelse 1,6 % 1,3 % 1,4 % Antal 20.505 15.285 35.790 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5. Arbejdsløshed blandt udvalgte nationalitetsgrupper Arbejdsløsheden blandt indvandrere har som tidligere nævnt været faldende siden 2004 og ligger nu på et historisk lavt niveau. Der er dog store forskelle på arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Figur 4.11 viser arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ti udvalgte lande, henholdsvis fem ikke-vestlige og fem vestlige, med flest 16-64-årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2009. Det fremgår af figuren, at arbejdsløsheden generelt er markant højere blandt de fem største ikke-vestlige nationalitetsgrupper. Arbejdsløsheden er højest blandt indvandrere fra Tyrkiet (7,5 pct.) samt Libanon og Irak (begge 6,7 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Polen og Norge (henholdsvis 1,5 pct. og 1,4 pct.). I gennemsnit er arbejdsløsheden 4,8 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 1,7 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 94

Figur 4.11: Arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra de fem hhv. ikke-vestlige og vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 8% 7,5% 7% 6,7% 6,7% 6% 5% 4,8% 4% 3% 3,8% 3,0% 2% 1,9% 1,8% 1,8% 1,5% 1,4% 1,7% 1% 0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note 1: Afrunding af andelene gør, at søjlerne ikke nødvendigvis flugter, selv om værdierne ser ens ud. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. 4.4 På kanten af arbejdsmarkedet I dette afsnit ses nærmere på den gruppe af borgere i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Personer, der rent statistisk registreres som værende uden for arbejdsmarkedet, omfatter en meget bred gruppe. Det kan være studerende, der endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet, personer der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, eksempelvis på grund af barsel, sygdom eller aktiveringstilbud, personer der forsørges af ægtefælle, samt personer der permanent har trukket sig ud af arbejdsmarkedet og f.eks. modtager førtidspension eller efterløn. Kontanthjælpsmodtagere vil som udgangspunkt være registreret som ledige og i så fald indgå i antallet af arbejdsløse. Nogle kontanthjælpsmodtagere har imidlertid andre problemer end ledighed såsom sygdom eller manglende sprogkundskaber og vil derfor ikke være registreret som ledige. Disse personer vil indgå i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. 95

I denne analyse er gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet afgrænset til de personer, der står uden for arbejdsmarkedet, dog med undtagelse af studerende, der formodes at være på vej ud på arbejdsmarkedet, 20 samt modtagere af pension og efterløn, der helt har trukket sig fra arbejdsmarkedet. Faktaboks 4.4 indeholder den definition, der anvendes til at afgrænse gruppen med personer på kanten af arbejdsmarkedet i denne analyse. Disse personer formodes at afspejle det arbejdskraftpotentiale, der af forskellige grunde ikke udnyttes på et givent tidspunkt. Faktaboks 4.4: Definition af gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet består af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der står uden for arbejdsmarkedet, og omfatter følgende undergrupper: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, personer på orlov, modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge samt personer i uddannelsesforanstaltning, revalidering, introduktionsuddannelse, aktivering ifølge kontanthjælpsregistret, anden aktivering samt uoplyst aktivering. Personer på kontant- og starthjælp/introduktionsydelse omfatter personer, der enten modtager kontanthjælp eller starthjælp/introduktionsydelse. Bemærk, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke indgår i denne kategori, da de klassificeres som arbejdsløse. Selvforsørgende er personer, der f.eks. forsørges af en ægtefælle eller lever af formue. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer på ledighedsydelse samt en lille gruppe personer under 16 år, som figurerer i tallene pga. den statistiske opgørelsesmetode. I analysen nedenfor ses først på udviklingen i gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt henholdsvis 16-64-årige indvandrere og 16-29-årige efterkommere i perioden 2001-2008 samt status for 2009. Dernæst beskrives denne gruppe i forhold til køn samt udvalgte oprindelseslande. Udvikling og status Andelen af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er faldet markant siden 2001, jf. figur 4.12. Fra 2001 til 2008 er denne andel 20 Dog indgår udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget at modtage forsørgelsesydelser, i statistikken som selvforsørgende uden for arbejdsmarkedet. 96

faldet med over 12 procentpoint (fra 37,7 pct. til 25,4 pct.). 21 Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på kanten af arbejdsmarkedet frem til 2007 har været markant højere end den tilsvarende andel af indvandrere fra vestlige lande. Denne forskel er dog blevet mindre med tiden og var i 2008 på 2,6 procentpoint. Andelen af personer med dansk oprindelse, der er på kanten af arbejdsmarkedet, har i hele perioden fra 2001 til 2008 været stabil og ligget på et niveau omkring 5-6 pct. Figur 4.12: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 40% 35% 30% 25% 20% 37,7% 37,5% 36,8% 33,5% 31,8% 29,9% 21,5% 21,8% 22,5% 22,0% 21,9% 22,0% 27,2% 24,7% 25,4% 22,8% 28,3% 25,9% 15% 10% 5% 0% 5,7% 5,6% 6,3% 6,1% 6,2% 6,0% 5,4% 5,4% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 7,0% Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer på kanten i arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Note 2: Data vedr. indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D3. I 2009 var 28,3 pct. af de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct., mens den var 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. Gruppen af selvforsørgende personer består som tidligere nævnt af de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller arbejdsløse, og heller ikke modtager nogen form for indkomsterstattende ydelser. I denne gruppe indgår også de udenlandske 21 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 97

studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser. Hvor meget andelen af udenlandske studerende fylder i den samlede gruppe af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken, kan undersøges ved at se på gruppen med unge selvforsørgende indvandrere i forhold til deres opholdstid. I figur 4.13 er de 16-29-årige selvforsørgende indvandrere således inddelt efter længden af deres opholdstid i Danmark. Af figuren fremgår det, at hovedparten af de 16-29-årige indvandrere, der er selvforsørgende uden for arbejdsstyrken, har en relativt kort opholdstid i Danmark. Det fremgår således, at 67 pct. af selvforsørgende indvandrere fra ikke-vestlige lande og 91 pct. af selvforsørgende indvandrere fra vestlige lande i alderen 16-29 år har en opholdstid på op til fem år. Figur 4.13: Selvforsørgende 16-29-årige indvandrere uden for arbejdsstyrken fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar 2009 50% 45% 40% 35% 30% 25% 44,9% 33,9% 33,1% 46,1% 20% 15% 10% 5% 0% 15,7% 6,2% 8,9% 8,5% 1,4% 1,4% 1 år og derunder 1 år og 1 dag til 5 år 5 år og 1 dag til 10 år 10 år og 1 dag til 15 år Over 15 år (inkl. uoplyst) Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56. Blandt unge indvandrere med en opholdstid på mere end fem år er andelen af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken markant lavere. Dette tyder på, at andelen af udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser, fylder relativt meget i gruppen af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken. 98

Blandt de 16-29-årige efterkommere på kanten af arbejdsmarkedet har udviklingen været mere stabil over tid. 22 Det fremgår i figur 4.14, at andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet har været lidt højere end den tilsvarende andel af efterkommere med vestlig oprindelse i perioden 2001-2006. Siden 2007 er det derimod andelen af efterkommere med vestlig oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, der har været større. Andelen af personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet i alderen 16-29 år har været nogenlunde stabil (ca. 8-9 pct.) i hele perioden 2001-2008. Figur 4.14: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt 16-29-årige efterkommere med hhv. ikkevestlig og vestlige oprindelse samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1 18% 16% 14% 12% 10% 14,4% 14,6% 13,1% 13,7% 16,3% 16,3% 16,1% 14,5% 14,9% 15,2% 14,9% 14,4% 14,6% 12,9% 14,1% 12,3% 16,3% 14,8% 8% 6% 7,8% 8,0% 9,0% 9,1% 9,0% 8,5% 7,7% 7,5% 9,7% 4% 2% 0% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Note 2: Data vedr. efterkommere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D4. Pr. 1. januar 2009 kunne 14,8 pct. af de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse betegnes som personer på kanten af arbejdsmarkedet, mens den tilsvarende andel af efterkommere med vestlig oprindelse var 16,3 pct. Til sammenligning var 9,7 pct. af 16-29-årige med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar 2009. 22 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side 75. 99

Mænd og kvinder på kanten af arbejdsmarkedet Som det fremgår af tabel 4.6, er der en klar overvægt af indvandrerkvinder, der er på kanten af arbejdsmarkedet. 34,8 pct. af alle indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar 2009. Den tilsvarende andel blandt indvandrerkvinder fra vestlige lande var 27,3 pct., mens 7,6 pct. kvinder med dansk oprindelse i alderen 16-64 år kunne betegnes som personer på kanten af arbejdsmarkedet i 2009. Blandt indvandrerkvinder er det især gruppen med selvforsørgende, der udgør den største andel: 15,8 pct. og 23 pct. af 16-64-årige kvinder fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande er selvforsørgende. 23 Blandt personer med dansk oprindelse er det gruppen af kvinder, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, der er størst (3,2 pct.). Tabel 4.6: 16-64-årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på undergruppe 1 og køn, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlige lande Vestlige lande Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 5,5 % 10,1 % 1,6 % 3,0 % 1,9 % 3,2 % Kontant- og starthjælp/ 5,2 % 8,6 % 0,8 % 1,1 % 1,0 % 1,2 % introduktionsydelse Selvforsørgende 10,6 % 15,8 % 22,0 % 23,0 % 3,3 % 2,8 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 0,3 % 0,4 % 0,1 % 0,2 % 0,2 % 0,4 % I alt (pct.) 2 21,5 % 34,8 % 24,5 % 27,3 % 6,4 % 7,6 % Antal personer 23.073 38.327 15.900 16.943 103.181 119.480 1 Definition af personer på kanten af arbejdsmarkedet og inddeling i undergrupper findes i faktaboks 4.4. 2 Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende køn, oprindelse og herkomst. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Blandt de 16-64-årige mænd er det indvandrere fra vestlige lande, der har den højeste andel af personer på kanten af arbejdsmarkedet, jf. tabel 4.6. Det fremgår af tabellen, at 24,5 pct. af indvandrermænd fra vestlige lande var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar 2009, mens det samme gjorde sig gældende for 21,5 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande og 6,4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Gruppen af selvforsørgende personer fylder også mest blandt indvandrermænd. Henholdsvis 10,6 pct. ind- 23 Bemærk, at udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser, indgår i statistikken som selvforsørgende uden for arbejdsmarkedet. 100

vandrermænd fra ikke-vestlige lande og 22 pct. fra vestlige lande var selvforsørgende, mens kun 3,3 pct. af mænd med dansk oprindelse var selvforsørgende pr. 1. januar 2009. Ser man på gruppen af 16-29-årige efterkommere med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe, er forskellene mellem kvinder og mænd mindre tydelige, jf. tabel 4.7. Bemærkelsesværdigt er det, at relativt færre efterkommerkvinder er på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til efterkommermænd. Det gælder både efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Tabel 4.7: 16-29-årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på undergruppe 1 og køn, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2,5 % 3,5 % 2,0 % 2,0 % 2,2 % 3,5 % Kontant- og starthjælp/ 1,7 % 1,6 % 1,9 % 1,9 % 1,2 % 2,0 % introduktionsydelse Selvforsørgende 10,9 % 7,9 % 12,5 % 10,8 % 5,6 % 4,2 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 0,7 % 0,8 % 0,6 % 0,7 % 0,4 % 0,4 % I alt (pct.) 2 15,8 % 13,8 % 17,1 % 15,4 % 9,4 % 10,1 % Antal 2.089 1.740 303 249 36.938 37.773 1 Definition af personer på kanten af arbejdsmarkedet og inddeling i undergrupper findes i faktaboks 4.4. 2 Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende køn, oprindelse og herkomst. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD6. Af tabellen fremgår det, at 15,8 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og 17,1 pct. af efterkommermænd med vestlig oprindelse i alderen 16-29 år var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar 2009. Den tilsvarende andel af efterkommerkvinder med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i alderen 16-29 år var henholdsvis 13,8 pct. og 15,4 pct. Andelen af personer med dansk oprindelse i alderen 16-29 år på kanten af arbejdsmarkedet var henholdsvis 9,4 pct. for mænd og 10,1 pct. for kvinder pr. 1. januar 2009. Gruppen af selvforsørgende i alderen 16-29 år fylder mest blandt både efterkommere og personer med dansk oprindelse. Andelen af selvforsørgende er størst blandt efterkommermænd med vestlig oprindelse (12,5 pct.) og mindst blandt kvinder med dansk oprindelse (4,2 pct.). Det skal bemærkes, at især gruppen af efterkommere med vestlig op- 101

rindelse, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er ganske lille og omfatter i alt 552 personer i alderen 16-29 år. Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt udvalgte nationalitetsgrupper Der kan observeres store forskelle i andelen af 16-64-årige indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet fra de fem ikke-vestlige og fem vestlige oprindelseslande med flest 16-64-årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2009. Generelt er andelen af indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet højere blandt de fem ikke-vestlige nationalitetsgrupper end blandt de fem vestlige nationalitetsgrupper, jf. figur 4.15. Figur 4.15: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt 16-64-årige indvandrere fra de fem hhv. ikkevestlige og vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 40% 35% 30% 9% 9% 25% 20% 15% 10% 16% 15% 9% 5% 7% 7% 3% 5% 13% 7% 19% 20% 18% 16% 12% 23% 5% 0% 10% 10% 9% 7% 6% 8% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 3% 2% 3% 2% 2% 2% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse Selvforsørgende Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer i de enkelte undergrupper på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Gruppen med indvandrere i kategorien Øvrige uden for arbejdsstyrken er fravalgt i denne figur på grund af gruppens ubetydelige størrelse. Note 2: Data vedr. indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D3. Det fremgår desuden af figuren, at andelen af indvandrere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, varierer meget afhængig af nationalitet. Eksempelvis er 35 pct. af indvandre- 102

re fra Libanon på kanten af arbejdsmarkedet, hvorimod den tilsvarende andel af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina er 14 pct. Der er derudover stor forskel på, hvilken underkategori for personer på kanten af arbejdsmarkedet som indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande befinder sig i. Størstedelen af de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, findes enten blandt modtagere af kontant- og starthjælp/introduktionsydelse eller blandt personer, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Hovedparten af indvandrere fra vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er derimod selvforsørgende (23 pct. af alle 16-64-årige indvandrere fra vestlige lande er selvforsørgende mod 13 pct. af alle 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande). Samlet set kan 28 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-64 år betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet, mens det samme gælder godt hver fjerde (26 pct.) indvandrer fra et vestligt land i samme alder. 103

5. Temakapitel om børn og unge I dette kapitel sættes der fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse i alderen 0-15 år. Der ses både på indvandrere og efterkommere. Kapitlet belyser, hvor mange børn og unge der bor i Danmark, hvilke oprindelseslande de kommer fra, og hvor i landet de bor. Herudover ses der på, hvor mange børn der går i dagtilbud, og hvor stor en andel af børnene der modtager sprogstimulering. Efterfølgende ses der på koncentrationen af børn og unge med udenlandsk oprindelse i folkeskolen, samt hvordan unge med ikkevestlig oprindelse klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve. Endeligt ses der på børnenes socioøkonomiske baggrund i form af deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. 5.1 Børn og unge generelt Aldersfordelingen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande adskiller sig markant fra aldersfordelingen blandt personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Blandt personer med dansk oprindelse er det knap hver femte (19,4 pct.), som er mellem 0 og 15 år. Tabel 5.1: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Alder Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0-6-årige 2.784 1,1 % 33.282 29,9 % 413.123 8,3 % 7-15-årige 11.494 4,6 % 43.584 39,1 % 553.560 11,1 % 16 år og opefter 237.734 94,3 % 34.479 31,0 % 4.025.317 80,6 % I alt 252.012 100,0 % 111.345 100,0 % 4.992.000 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. Blandt samtlige 0-15-årige børn og unge i Danmark (1.073.864 personer 24 ) er 14.278 personer (1,3 pct.) indvandrere fra ikke-vestlige lande og 76.866 personer (7,2 pct.) efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 24 Dette tal omfatter 0-15-årige børn og unge fra alle tre grupper, dvs. børn og unge med ikke-vestlig, vestlig og dansk oprindelse. 104

Tabel 5.2 viser andelen og antallet af de 0-15-årige fordelt på oprindelseslande. Det fremgår af tabellen, at det særligt er blandt de nyere indvandrergrupper fra Somalia, Irak og Afghanistan, at langt størstedelen af efterkommerne (over 90 pct.) er i alderen 0-15 år. Tabel 5.2: 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på udvalgte oprindelseslande 1 og herkomst, pr. 1. januar 2010 I alt Indvandrere Efterkommere Andel Antal Andel Antal Andel Antal Somalia 44,8 % 7.532 10,2 % 1.030 97,0 % 6.502 Libanon 38,2 % 9.079 2,6 % 312 74,5 % 8.767 Irak 33,9 % 9.931 11,8 % 2.505 93,3 % 7.426 Afghanistan 33,3 % 4.201 16,6 % 1.651 95,7 % 2.550 Vietnam 27,1 % 3.758 2,1 % 187 72,0 % 3.571 Tyrkiet 25,4 % 15.021 2,3 % 726 53,0 % 14.295 Pakistan 23,0 % 4.687 3,7 % 418 46,3 % 4.269 Bosnien-Hercegovina 20,2 % 4.490 1,9 % 344 96,2 % 4.146 Jugoslavien (eks.) 19,3 % 3.271 1,7 % 182 52,0 % 3.089 Iran 17,5 % 2.660 3,3 % 397 72,7 % 2.263 Alle ikke-vestlige lande 25,1 % 91.144 5,7 % 14.278 69,0 % 76.866 1 I tabellen indgår de ti største befolkningsgrupper med ikke-vestlig oprindelse opgjort efter andelen af 0-15-årige i hver enkelt af disse ti befolkningsgrupper. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Det fremgår af tabel 5.3, at næsten halvdelen (45,6 pct.) af alle 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Der er dog forskel på, hvilke oprindelseslande der dominerer blandt henholdsvis indvandrere og efterkommere. Den største andel af 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer fra Irak (17,5 pct.) efterfulgt af Afghanistan (11,6 pct.). Blandt de 0-15- årige efterkommere er den største gruppe fra Tyrkiet op mod hver femte (18,6 pct.) 0-15-årig efterkommer med ikke-vestlig oprindelse har således tyrkisk baggrund. 105

Tabel 5.3: De ti ikke-vestlige oprindelseslande med flest 0-15-årige fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 I alt Indvandrere Efterkommere Antal Andel Antal Andel Antal Andel Tyrkiet 15.021 16,5 % 726 5,1 % 14.295 18,6 % Irak 9.931 10,9 % 2.505 17,5 % 7.426 9,7 % Libanon 9.079 10,0 % 312 2,2 % 8.767 11,4 % Somalia 7.532 8,3 % 1.030 7,2 % 6.502 8,5 % Pakistan 4.687 5,1 % 418 2,9 % 4.269 5,6 % Bosnien-Hercegovina 4.490 4,9 % 344 2,4 % 4.146 5,4 % Afghanistan 4.201 4,6 % 1.651 11,6 % 2.550 3,3 % Vietnam 3.758 4,1 % 187 1,3 % 3.571 4,6 % Jugoslavien (eks.) 3.271 3,6 % 182 1,3 % 3.089 4,0 % Sri Lanka 3.202 3,5 % 126 0,9 % 3.076 4,0 % Alle ikke-vestlige lande 91.144 100 % 14.278 100 % 76.866 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: I tabellen indgår de ti største befolkningsgrupper med ikke-vestlig oprindelse opgjort efter antallet af 0-15-årige. Figur 5.1 viser andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige i de enkelte kommuner. Det fremgår af landkortet, at de højeste koncentrationer af børn og unge med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige findes i Hovedstadsområdet, Århus Kommune og Odense Kommune. 106

Figur 5.1: Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige fordelt på kommuner, pr. 1. januar 2010 12,01 procent og derover (12) 10,01-12,00 procent (6) 8,01-10,00 procent (6) 6,01-8,00 procent (14) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (30) 0,00-2,00 procent (9) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note: Tal i parentes angiver antallet af kommuner. 107

5.2 Børn i dagtilbud Relativt færre børn blandt de 1-2-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse, jf. tabel 5.4. Godt to tredjedele (68,7 pct.) af efterkommerbørn og under halvdelen (43,5 pct.) af indvandrerbørn i alderen 1-2 år går i dagtilbud. Det samme gælder ca. ni ud af ti (90,9 pct.) børn med dansk oprindelse i samme alder. Det skal bemærkes, at gruppen af 1-2-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er ganske lille. Det drejer sig om 743 børn. Forskellen mellem grupperne er mindre blandt de 3-5-årige. Her er det 89,6 pct. af efterkommerne og 70,8 pct. af indvandrerne i alderen 3-5 år, som går i dagtilbud, mens det samme gælder 94,4 pct. af de 3-5-årige børn med dansk oprindelse. Tabel 5.4: 1-2-årige og 3-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse fordelt på, hvorvidt de går i dagtilbud, pr. 1. oktober 2009 1-2-årige I dagtilbud Ikke i dagtilbud I alt Antal i alt Indvandrere 43,5 % 56,5 % 100,0 % 734 Efterkommere 68,7 % 31,3 % 100,0 % 9.070 Dansk oprindelse 90,9 % 9,1 % 100,0 % 118.874 I alt 89,1 % 10,9 % 100,0 % 128.678 3-5-årige Indvandrere 70,8 % 29,2 % 100,0 % 1.380 Efterkommere 89,6 % 10,4 % 100,0 % 13.910 Dansk oprindelse 94,4 % 5,6 % 100,0 % 168.323 I alt 93,8 % 6,2 % 100,0 % 183.613 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Figur 5.2 viser andelen af børn i hver aldersgruppe fra 1 til 5 år, som går i dagtilbud, fordelt på oprindelse og herkomst. Det fremgår af figuren, at forskellen på anvendelse af dagtilbud mellem de tre befolkningsgrupper mindskes, jo ældre børnene bliver. 108

Figur 5.2: 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse, der går i dagtilbud, fordelt på alder, pr. 1. oktober 2009 100% 90% 80% 70% 60% 50% 60% 89% 52% 77% 93% 95% 91% 93% 96% 70% 71% 72% 85% 92% 40% 34% 30% 20% 10% 0% 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i figuren. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne figur kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Af tabel 5.5 fremgår det, at der er forskel på anvendelsen af dagtilbud blandt de ti største ikke-vestlige befolkningsgrupper opgjort efter antallet af 1-5-årige. Eksempelvis går ca. 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud, mens det samme gør sig gældende for knap 64 pct. af 1-5-årige med pakistansk baggrund og knap 68 pct. af 1-5-årige med marokkansk baggrund. 109

Tabel 5.5: 1-5-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, 1 samt hvorvidt de går i dagtilbud, pr. 1. oktober 2009 I dagtilbud Ikke i dagtilbud I alt Samlet antal Tyrkiet 80,3 % 19,7 % 100,0 % 3.661 Irak 84,9 % 15,1 % 100,0 % 2.951 Somalia 82,6 % 17,4 % 100,0 % 2.461 Libanon 81,6 % 18,4 % 100,0 % 2.250 Pakistan 63,7 % 36,3 % 100,0 % 1.231 Bosnien-Hercegovina 83,3 % 16,7 % 100,0 % 1.219 Afghanistan 82,6 % 17,4 % 100,0 % 1.211 Vietnam 84,6 % 15,4 % 100,0 % 975 Marokko 67,6 % 32,4 % 100,0 % 822 Jugoslavien (eks.) 76,8 % 23,2 % 100,0 % 767 Ikke-vestlig oprindelse 79,6 % 20,4 % 100,0 % 25.094 Vestlig oprindelse 73,5 % 26,5 % 100,0 % 5.342 Dansk oprindelse 93,0 % 7,0 % 100,0 % 287.197 Hele befolkningen 91,6 % 8,4 % 100,0 % 317.633 1 De udvalgte lande er de ti ikke-vestlige oprindelseslande med det største antal af 1-5-årige pr. 1. januar 2009. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn som går i dagtilbud kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Endelig fremgår det af tabel 5.6, at forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse er størst, når én eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. Forskellen mindskes væsentligt, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af indvandrerbørn (49,7 pct.) i alderen 1-5 år går i dagtilbud, når hverken mor eller far er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det samme gør sig gældende for godt 80 pct. af efterkommerbørn og godt 83 pct. børn med dansk oprindelse. Når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet, er forskellen i anvendelse af dagtilbud blandt indvandrerbørn, efterkommerbørn og børn med dansk oprindelse betydeligt mindre (henholdsvis 77,5 pct., 82,9 pct. og 93,3 pct.). 110

Tabel 5.6: 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse, der går i dagtilbud, fordelt på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, pr. 1. oktober 2008 Begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet Kun far tilknyttet arbejdsmarkedet Kun mor tilknyttet arbejdsmarkedet Begge forældre ikke tilknyttet arbejdsmarkedet Indvandrere 77,5 % 52,9 % 66,0 % 49,7 % Efterkommere 82,9 % 76,6 % 85,8 % 80,4 % Dansk oprindelse 93,3 % 83,3 % 90,5 % 83,1 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: At være tilknyttet arbejdsmarkedet betyder, at man enten er i beskæftigelse eller arbejdsløs. Personer, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan være uddannelsessøgende, midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modtagere af kontant- eller starthjælp og introduktionsydelse, på pension eller efterløn, selvforsørgende eller øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer uden for statusgruppen (dvs. personer, der ikke indgår i befolkningsstatistikken) indgår ikke. Note 2: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 3: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Sprogstimulering Knap to tredjedele (64,6 pct.) af de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i 2008, jf. tabel 5.7. På fire år er der sket en stigning på knap 14 procentpoint i andelen af tosprogede børn, som modtager sprogstimulering. Langt de fleste af de tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering, gør det i dagtilbud. 25 Tabel 5.7: Tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering, 2005-2008 År Tosprogede småbørn i alt Antal tosprogede småbørn der modtager sprogstimulering Andel tosprogede småbørn der modtager sprogstimulering 2005 20.138 10.204 50,7 % 2006 19.725 11.072 56,1 % 2007 22.644 11.733 51,8 % 2008 20.603 13.304 64,6 % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, Over halvdelen af de tosprogede småbørn modtager sprogstimulering, s. 1: http://www.uvm.dk/~/media/files/stat/folkeskolen/pdf09/090903%20sprogstimulering.ashx. Note: Ved småbørn forstås børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegang. Note: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 25 Kilde: http://www.uvm.dk/~/media/files/stat/folkeskolen/pdf09/090903%20sprogstimulering.ashx. 111

5.3 Børn og unge i folkeskolen Ud af landets 1.591 folkeskoler har knap 91 pct. af skolerne under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse. 26 I 27 skoler, svarende til 1,7 pct. af folkeskolerne, har 50-75 pct. af eleverne udenlandsk oprindelse. I 15 skoler, svarende til 0,9 pct. af folkeskolerne, har 75-100 pct. af eleverne udenlandsk oprindelse, jf. tabel 5.8. Tabel 5.8: Folkeskoler fordelt på andel af elever med udenlandsk oprindelse 1, skoleåret 2008/2009 Andel af elever med udenlandsk oprindelse Antal folkeskoler Andel folkeskoler 0-24,9 pct. 1.443 90,7 % 25-49,9 pct. 106 6,7 % 50-74,9 pct. 27 1,7 % 75-100 pct. 15 0,9 % I alt 1.591 100 % 1 I denne opgørelse dækker definitionen af elever med udenlandsk oprindelse over indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009, s. 4: http://www.uvm.dk/~/media/files/stat/folkeskolen/pdf09/090914%20herkomst.ashx. Tabel 5.9a-c viser elevernes resultater ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i henholdsvis mundtlig dansk, skriftlig dansk og matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Det fremgår af tabel 5.9a, at pigerne klarer sig bedre end drengene i mundtlig dansk. Det gælder såvel elever med dansk oprindelse som elever med ikke-vestlig oprindelse. Beståelsesprocenten blandt indvandrer- og efterkommerpiger med ikke-vestlig oprindelse var ca. 94 pct. ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk i skoleåret 2008/2009. Pigernes beståelsesprocent er dermed næsten lige så høj, som beståelsesprocenten blandt drenge med dansk oprindelse (96 pct.), men lidt lavere end beståelsesprocenten blandt piger med dansk oprindelse (98,3 pct.). Til sammenligning bestod 90,8 pct. af efterkommerdrenge og 89,5 pct. af indvandrerdrenge afgangsprøven i mundtlig dansk i skoleåret 2008/2009. 26 I denne opgørelse dækker definitionen af elever med udenlandsk oprindelse indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. 112

Tabel 5.9a: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 89,5 % 94,0 % 90,8 % 94,1 % 96,0 % 98,3 % Ikke bestået 10,5 % 6,0 % 9,2 % 5,9 % 4,0 % 1,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt 774 767 1.396 1.580 20.460 19.668 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. Beståelsesprocenten blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var lavere i skriftlig dansk end i mundtlig dansk ved 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2008/2009, jf. tabel 5.9b. Efterkommerpigerne klarer sig bedst i skriftlig dansk med en beståelsesprocent på godt 93 pct. Efterkommerpigernes beståelsesprocent ligger hermed igen tæt på beståelsesprocenten blandt drenge med dansk oprindelse (94,9 pct.). Indvandrerdrenge har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009. Tabel 5.9b: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt 786 776 1.422 1.598 20.529 19.725 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. I matematik klarer drengene med ikke-vestlig oprindelse sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 5.9c. Indvandrere og efterkommere har dog en lavere beståelsesprocent end elever med dansk oprindelse. Mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. 113

Tabel 5.9c: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt 831 812 1.459 1.639 20.818 20.064 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. 5.4 Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet Andelen af de 0-5-årige med ikke-vestlig oprindelse, der har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, er væsentlig mindre i sammenligning med børn med dansk oprindelse, jf. tabel 5.10. I 2009 havde omkring hver femte (18,4 pct.) indvandrerbarn i alderen 0-5 år begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn var det godt hver tredje i alderen 0-5 år (35,6 pct.), der både havde en far og en mor tilknyttet arbejdsmarkedet. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt børn med dansk oprindelse 78 pct. i 2009. Ligeledes er der stor forskel i andelen af de 0-5-årige, der kun har en far med tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2009 gjorde det sig gældende for 43,6 pct. af indvandrerbørn, 34,7 pct. af efterkommerbørn og 15,3 pct. af børn med dansk oprindelse. Forskellen er mindre blandt de børn, der kun har en mor med tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2009 var det 3,8 pct. af indvandrerbørn, 7,8 pct. af efterkommerbørn og 4,1 pct. af børn med dansk oprindelse, der kun havde en mor tilknyttet arbejdsmarkedet. 114

Tabel 5.10: 0-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse fordelt på forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, pr. 1. januar 2001 og 2009 Tilknytning til arbejdsmarkedet Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Antal 2001 2009 2001 2009 2001 2009 Begge forældre 209 253 8.364 9.376 295.862 270.159 Kun far 450 600 11.202 9.161 45.461 53.067 Kun mor 54 52 1.420 2.063 9.417 14.343 Hverken far eller mor 1.650 472 9.928 5.765 7.276 8.982 I alt 2.363 1.377 30.914 26.365 358.016 346.551 Andel Begge forældre 8,8 % 18,4 % 27,1 % 35,6 % 82,6 % 78,0 % Kun far 19,0 % 43,6 % 36,2 % 34,7 % 12,7 % 15,3 % Kun mor 2,3 % 3,8 % 4,6 % 7,8 % 2,6 % 4,1 % Hverken far eller mor 69,8 % 34,3 % 32,1 % 21,9 % 2,0 % 2,6 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD40. Note: At være tilknyttet arbejdsmarkedet betyder, at man enten er i beskæftigelse eller arbejdsløs. Personer, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan være uddannelsessøgende, midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modtagere af kontant- eller starthjælp og introduktionsydelse, på pension eller efterløn, selvforsørgende eller øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer uden for statusgruppen (dvs. personer, der ikke indgår i befolkningsstatistikken) indgår ikke. Det fremgår desuden af tabellen, at andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). Til sammenligning er andelen af børn med dansk oprindelse med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet faldet med 4,6 procentpoint fra 2001 til 2009, mens andelen med begge forældre uden for arbejdsmarkedet er steget med 0,6 procentpoint. 115

Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse fremgår af faktaboks A1 nedenfor. Faktaboks A1: Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag af de oplysninger om forældre/børn-relationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=86571 Som det fremgår af faktaboks A1, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark. 27 27 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 116

I faktaboks A2 gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller person med dansk oprindelse. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre. Faktaboks A2: Eksempler på, hvornår kategorierne indvandrer, efterkommer og person med dansk oprindelse anvendes Person Personens fødested Personens statsborgerskab A Tyrkiet Tyrkisk B Tyrkiet Dansk C Danmark Tyrkisk D Danmark Dansk E Danmark Dansk Forældres fødested Forældres statsborgerskab Personens statistiske kategori Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Tyrkiet Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Danmark Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Tyrkiet Mor: Dansk Efterkommer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Person med Mor: Danmark Mor: Dansk dansk oprindelse Far: Danmark Far: Dansk Person med Mor: Danmark Mor: Tyrkisk dansk oprindelse Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Denne definition tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af personer med dansk oprindelse indgå nogle, som ikke synes integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst. I hovedparten af analyserne i denne publikation indgår der oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Faktaboks A3 indeholder en beskrivelse af de regler, der anvendes til at bestemme oprindelsesland. 117

Faktaboks A3: Oprindelsesland Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. - Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=86571 Oprindelseslande kan deles op i vestlige og ikke-vestlige lande. Faktaboks A4 indeholder en nærmere beskrivelse heraf. Faktaboks A4: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i vestlige lande. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=86571 Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge med ikke-vestlig oprindelse, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge med vestlig oprindelse. Dette kan bl.a. skyldes, at mange personer med ikke-vestlig oprindelse kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser hurtigere end gruppen af indvandrere fra ikkevestlige lande (jf. kapitel 1). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse, dog stadig med særlig fokus på personer med oprindelse i ikke-vestlige lande. 118

Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik Faktaboks B1: Forudsætninger for Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2010 Fra 2010 laver Danmarks Statistik en samordnet fremskrivning i samarbejde med DREAM. Metoderne i den nye samordnede fremskrivning baserer sig hovedsageligt på DREAMs tidligere fremskrivning. På DREAMs hjemmeside www.dreammodel.dk findes der en udførlig beskrivelse af metoderne inden for alle områder i fremskrivningen. Fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed. Usikkerheden er hovedsagelig knyttet til den del af befolkningen, der ikke er født ved fremskrivningsperiodens start. Det betyder, at fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid, efterhånden som en større andel af befolkningen udgøres af personer, der ikke er født ved periodens start. Usikkerheden om det fremtidige antal levendefødte, døde og vandrede som følge af uventede ændringer i fremskrivningens forudsætninger omkring fertilitet, dødshyppigheder og ind- og udvandring må vurderes som den væsentligste årsag til afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling. Fertilitet Fremtidige fertilitetsniveauer er vanskelige at forudsige, og der findes ikke metoder, der kan fjerne den store usikkerhed, som antagelserne om fertilitetsudvikling er behæftet med. Der antages værdier for langsigtede niveauer for den samlede fertilitet, som for alle grupper ligger svagt over de nuværende, og tilpasningen antages at ske tidligt i fremskrivningsperioden. Langsigtede niveauer for samlet fertilitet: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 1,90 Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 1,90 Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,61 Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,77 Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,88 Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,93 Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,90 Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,90 Overgangshyppigheder Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der rent statistisk vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse på grund af forældrenes statsborgerskab og fødested. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I 2010-fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden 2007-2009. F.eks. var der i den periode 17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden. Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct. Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct. Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct. 119

Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct. Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct. Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct. Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct. Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct. Dødelighed Dødelighed opdeles ikke på forskellige herkomstgrupper, hvilket først og fremmest skyldes manglende datagrundlag for indvandrere og efterkommere. Det antages altså, at de alders- og kønsopdelte dødshyppigheder er de samme for personer med dansk oprindelse og alle grupper af indvandrere og efterkommere. Fremskrivningen af dødshyppigheder resulterer i middellevetiden for 0-årige, der i 2050 er 84,8 år for mænd og 86,8 år for kvinder. De seneste offentliggjorte tal for middellevetid for 0-årige vedrører perioden 2008-2009. Her var niveauerne 76,5 år for mænd og 80,8 år for kvinder. Indvandring og udvandring Fremtidig indvandring af personer med dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk statsborgerskab er baseret på udregnede genindvandringshyppigheder for alle køn- og aldersgrupper i perioden 2007-2009. Genindvandringshyppighederne er simpelt beregnet ved at dividere årlig indvandring for en bestemt gruppe med den tilsvarende gruppes antal i hele befolkningen. Hyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. Når det gælder fremtidig indvandring, er det indvandringen af indvandrere uden dansk statsborgerskab, som er det store usikkerhedsmoment. Her antages det, at der gennem hele fremskrivningsperioden hvert år vil komme henholdsvis 17.000 vestlige og 11.000 ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Da mange indvandrere også udvandrer hvert år, er nettoindvandringen dog væsentlig lavere. For alle herkomstgrupper er den årlige udvandring baseret på beregnede udvandringshyppigheder for alle køns- og aldersgrupper for perioden 2007-2009. Udvandringshyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om befolkningsfremskrivning for Danmark, http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=773 120

121 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning 1980 5.122.065-43.669-7.653-51.322-1,0 % 1981 5.123.989 0,0 % 46.295 6,0 % 8.906 16,4 % 55.201 7,6 % 1,1 % 1982 5.119.155-0,1 % 47.821 3,3 % 10.114 13,6 % 57.935 5,0 % 1,1 % 1983 5.116.464-0,1 % 48.897 2,3 % 11.039 9,1 % 59.936 3,5 % 1,2 % 1984 5.112.130-0,1 % 49.640 1,5 % 11.987 8,6 % 61.627 2,8 % 1,2 % 1985 5.111.108 0,0 % 52.067 4,9 % 13.117 9,4 % 65.184 5,8 % 1,3 % 1986 5.116.273 0,1 % 59.896 15,0 % 14.453 10,2 % 74.349 14,1 % 1,5 % 1987 5.124.794 0,2 % 69.383 15,8 % 16.080 11,3 % 85.463 14,9 % 1,7 % 1988 5.129.254 0,1 % 76.761 10,6 % 18.264 13,6 % 95.025 11,2 % 1,9 % 1989 5.129.778 0,0 % 82.763 7,8 % 20.408 11,7 % 103.171 8,6 % 2,0 % 1990 5.135.409 0,1 % 89.985 8,7 % 23.134 13,4 % 113.119 9,6 % 2,2 % 1991 5.146.469 0,2 % 97.092 7,9 % 26.024 12,5 % 123.116 8,8 % 2,4 % 1992 5.162.126 0,3 % 105.349 8,5 % 29.352 12,8 % 134.701 9,4 % 2,6 % 1993 5.180.614 0,4 % 113.922 8,1 % 33.213 13,2 % 147.135 9,2 % 2,8 % 1994 5.196.642 0,3 % 120.399 5,7 % 37.243 12,1 % 157.642 7,1 % 3,0 % 1995 5.215.718 0,4 % 125.771 4,5 % 41.392 11,1 % 167.163 6,0 % 3,2 % 1996 5.251.027 0,7 % 147.853 17,6 % 46.379 12,0 % 194.232 16,2 % 3,7 % 1997 5.275.121 0,5 % 160.276 8,4 % 51.608 11,3 % 211.884 9,1 % 4,0 % 1998 5.294.860 0,4 % 168.557 5,2 % 57.013 10,5 % 225.570 6,5 % 4,3 % 1999 5.313.577 0,4 % 177.221 5,1 % 62.156 9,0 % 239.377 6,1 % 4,5 % 2000 5.330.020 0,3 % 185.481 4,7 % 67.362 8,4 % 252.843 5,6 % 4,7 % 2001 5.349.212 0,4 % 195.896 5,6 % 73.123 8,6 % 269.019 6,4 % 5,0 % 2002 5.368.354 0,4 % 207.687 6,0 % 79.030 8,1 % 286.717 6,6 % 5,3 % 2003 5.383.507 0,3 % 216.002 4,0 % 84.277 6,6 % 300.279 4,7 % 5,6 % 2004 5.397.640 0,3 % 220.935 2,3 % 88.847 5,4 % 309.782 3,2 % 5,7 % 2005 5.411.405 0,3 % 224.245 1,5 % 92.848 4,5 % 317.093 2,4 % 5,9 % 2006 5.427.459 0,3 % 227.283 1,4 % 96.525 4,0 % 323.808 2,1 % 6,0 % Tabel B1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 1980 2010

122 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, 1980 2010 (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning 2007 5.447.084 0,4 % 230.599 1,5 % 99.926 3,5 % 330.525 2,1 % 6,1 % 2008 5.475.791 0,5 % 237.695 3,1 % 103.788 3,9 % 341.483 3,3 % 6,2 % 2009 5.511.451 0,7 % 245.983 3,5 % 107.768 3,8 % 353.751 3,6 % 6,4 % 2010 5.534.738 0,4 % 252.012 2,5 % 111.345 3,3 % 363.357 2,7 % 6,6 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

123 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, 1980 2010 Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning 1980 5.122.065-91.036-10.600-101.636-2,0 % 1981 5.123.989 0,0 % 89.934-1,2 % 10.517-0,8 % 100.451-1,2 % 2,0 % 1982 5.119.155-0,1 % 88.590-1,5 % 10.440-0,7 % 99.030-1,4 % 1,9 % 1983 5.116.464-0,1 % 88.079-0,6 % 10.513 0,7 % 98.592-0,4 % 1,9 % 1984 5.112.130-0,1 % 87.901-0,2 % 10.291-2,1 % 98.192-0,4 % 1,9 % 1985 5.111.108 0,0 % 88.499 0,7 % 10.243-0,5 % 98.742 0,6 % 1,9 % 1986 5.116.273 0,1 % 89.580 1,2 % 9.986-2,5 % 99.566 0,8 % 1,9 % 1987 5.124.794 0,2 % 90.975 1,6 % 10.123 1,4 % 101.098 1,5 % 2,0 % 1988 5.129.254 0,1 % 91.076 0,1 % 10.105-0,2 % 101.181 0,1 % 2,0 % 1989 5.129.778 0,0 % 90.813-0,3 % 10.119 0,1 % 100.932-0,2 % 2,0 % 1990 5.135.409 0,1 % 91.124 0,3 % 10.328 2,1 % 101.452 0,5 % 2,0 % 1991 5.146.469 0,2 % 92.557 1,6 % 10.529 1,9 % 103.086 1,6 % 2,0 % 1992 5.162.126 0,3 % 93.549 1,1 % 10.991 4,4 % 104.540 1,4 % 2,0 % 1993 5.180.614 0,4 % 94.943 1,5 % 11.294 2,8 % 106.237 1,6 % 2,1 % 1994 5.196.642 0,3 % 96.755 1,9 % 11.672 3,3 % 108.427 2,1 % 2,1 % 1995 5.215.718 0,4 % 99.224 2,6 % 12.072 3,4 % 111.296 2,6 % 2,1 % 1996 5.251.027 0,7 % 102.032 2,8 % 12.459 3,2 % 114.491 2,9 % 2,2 % 1997 5.275.121 0,5 % 105.518 3,4 % 12.890 3,5 % 118.408 3,4 % 2,2 % 1998 5.294.860 0,4 % 108.224 2,6 % 13.239 2,7 % 121.463 2,6 % 2,3 % 1999 5.313.577 0,4 % 110.460 2,1 % 13.585 2,6 % 124.045 2,1 % 2,3 % 2000 5.330.020 0,3 % 111.443 0,9 % 13.876 2,1 % 125.319 1,0 % 2,4 % 2001 5.349.212 0,4 % 112.778 1,2 % 14.150 2,0 % 126.928 1,3 % 2,4 % 2002 5.368.354 0,4 % 114.107 1,2 % 14.507 2,5 % 128.614 1,3 % 2,4 % 2003 5.383.507 0,3 % 115.504 1,2 % 14.906 2,8 % 130.410 1,4 % 2,4 % 2004 5.397.640 0,3 % 116.867 1,2 % 15.387 3,2 % 132.254 1,4 % 2,5 % 2005 5.411.405 0,3 % 119.122 1,9 % 15.880 3,2 % 135.002 2,1 % 2,5 % 2006 5.427.459 0,3 % 123.153 3,4 % 16.274 2,5 % 139.427 3,3 % 2,6 %

124 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, 1980 2010 (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning 2007 5.447.084 0,4 % 130.303 5,8 % 16.872 3,7 % 147.175 5,6 % 2,7 % 2008 5.475.791 0,5 % 140.970 8,2 % 15.509-8,1 % 156.479 6,3 % 2,9 % 2009 5.511.451 0,7 % 155.788 10,5 % 16.497 6,4 % 172.285 10,1 % 3,1 % 2010 5.534.738 0,4 % 162.410 4,3 % 16.971 2,9 % 179.381 4,1 % 3,2 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

125 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, 1980-2010 Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning 1980 5.122.065-134.705-18.253-152.958-3,0 % 1981 5.123.989 0,0 % 136.229 1,1 % 19.423 6,4 % 155.652 1,8 % 3,0 % 1982 5.119.155-0,1 % 136.411 0,1 % 20.554 5,8 % 156.965 0,8 % 3,1 % 1983 5.116.464-0,1 % 136.976 0,4 % 21.552 4,9 % 158.528 1,0 % 3,1 % 1984 5.112.130-0,1 % 137.541 0,4 % 22.278 3,4 % 159.819 0,8 % 3,1 % 1985 5.111.108 0,0 % 140.566 2,2 % 23.360 4,9 % 163.926 2,6 % 3,2 % 1986 5.116.273 0,1 % 149.476 6,3 % 24.439 4,6 % 173.915 6,1 % 3,4 % 1987 5.124.794 0,2 % 160.358 7,3 % 26.203 7,2 % 186.561 7,3 % 3,6 % 1988 5.129.254 0,1 % 167.837 4,7 % 28.369 8,3 % 196.206 5,2 % 3,8 % 1989 5.129.778 0,0 % 173.576 3,4 % 30.527 7,6 % 204.103 4,0 % 4,0 % 1990 5.135.409 0,1 % 181.109 4,3 % 33.462 9,6 % 214.571 5,1 % 4,2 % 1991 5.146.469 0,2 % 189.649 4,7 % 36.553 9,2 % 226.202 5,4 % 4,4 % 1992 5.162.126 0,3 % 198.898 4,9 % 40.343 10,4 % 239.241 5,8 % 4,6 % 1993 5.180.614 0,4 % 208.865 5,0 % 44.507 10,3 % 253.372 5,9 % 4,9 % 1994 5.196.642 0,3 % 217.154 4,0 % 48.915 9,9 % 266.069 5,0 % 5,1 % 1995 5.215.718 0,4 % 224.995 3,6 % 53.464 9,3 % 278.459 4,7 % 5,3 % 1996 5.251.027 0,7 % 249.885 11,1 % 58.838 10,1 % 308.723 10,9 % 5,9 % 1997 5.275.121 0,5 % 265.794 6,4 % 64.498 9,6 % 330.292 7,0 % 6,3 % 1998 5.294.860 0,4 % 276.781 4,1 % 70.252 8,9 % 347.033 5,1 % 6,6 % 1999 5.313.577 0,4 % 287.681 3,9 % 75.741 7,8 % 363.422 4,7 % 6,8 % 2000 5.330.020 0,3 % 296.924 3,2 % 81.238 7,3 % 378.162 4,1 % 7,1 % 2001 5.349.212 0,4 % 308.674 4,0 % 87.273 7,4 % 395.947 4,7 % 7,4 % 2002 5.368.354 0,4 % 321.794 4,3 % 93.537 7,2 % 415.331 4,9 % 7,7 % 2003 5.383.507 0,3 % 331.506 3,0 % 99.183 6,0 % 430.689 3,7 % 8,0 % 2004 5.397.640 0,3 % 337.802 1,9 % 104.234 5,1 % 442.036 2,6 % 8,2 % 2005 5.411.405 0,3 % 343.367 1,6 % 108.728 4,3 % 452.095 2,3 % 8,4 % 2006 5.427.459 0,3 % 350.436 2,1 % 112.799 3,7 % 463.235 2,5 % 8,5 %

126 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, 1980-2010 (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning 2007 5.447.084 0,4 % 360.902 3,0 % 116.798 3,5 % 477.700 3,1 % 8,8 % 2008 5.475.791 0,5 % 378.665 4,9 % 119.297 2,1 % 497.962 4,2 % 9,1 % 2009 5.511.451 0,7 % 401.771 6,1 % 124.265 4,2 % 526.036 5,6 % 9,5 % 2010 5.534.738 0,4 % 414.422 3,1 % 128.316 3,3 % 542.738 3,2 % 9,8 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

127 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Albertslund 6.405 785 27.730 23,1 % 2,8 % Allerød 948 610 24.089 3,9 % 2,5 % Assens 744 770 42.054 1,8 % 1,8 % Ballerup 4.628 1.405 47.652 9,7 % 2,9 % Billund 927 656 26.160 3,5 % 2,5 % Bornholm 717 1.000 42.255 1,7 % 2,4 % Brøndby 7.489 1.055 33.795 22,2 % 3,1 % Brønderslev-Dronninglund 858 499 35.804 2,4 % 1,4 % Dragør 364 523 13.564 2,7 % 3,9 % Egedal 1.695 854 41.513 4,1 % 2,1 % Esbjerg 6.056 3.590 115.114 5,3 % 3,1 % Fanø 76 120 3.219 2,4 % 3,7 % Favrskov 901 866 46.529 1,9 % 1,9 % Faxe 855 618 35.306 2,4 % 1,8 % Fredensborg 3.646 1.542 39.226 9,3 % 3,9 % Fredericia 2.977 941 49.849 6,0 % 1,9 % Frederiksberg 8.633 6.751 96.718 8,9 % 7,0 % Frederikshavn 1.611 1.220 62.007 2,6 % 2,0 % Frederikssund 1.711 800 44.182 3,9 % 1,8 % Furesø 3.203 1.373 38.232 8,4 % 3,6 % Faaborg-Midtfyn 1.125 1.000 52.085 2,2 % 1,9 % Gentofte 4.239 4.208 71.052 6,0 % 5,9 % Gladsaxe 6.531 2.682 64.102 10,2 % 4,2 % Glostrup 2.259 589 21.296 10,6 % 2,8 % Greve 3.924 1.365 47.826 8,2 % 2,9 % Gribskov 1.010 1.048 40.694 2,5 % 2,6 % Guldborgsund 2.016 1.450 62.912 3,2 % 2,3 %

128 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Haderslev 2.155 1.841 56.346 3,8 % 3,3 % Halsnæs 1.839 770 31.077 5,9 % 2,5 % Hedensted 1.029 978 45.982 2,2 % 2,1 % Helsingør 4.637 2.174 61.143 7,6 % 3,6 % Herlev 3.090 773 26.556 11,6 % 2,9 % Herning 4.205 2.304 85.548 4,9 % 2,7 % Hillerød 2.918 1.347 47.473 6,1 % 2,8 % Hjørring 1.931 1.249 66.803 2,9 % 1,9 % Holbæk 3.876 1.205 69.550 5,6 % 1,7 % Holstebro 2.263 1.190 57.056 4,0 % 2,1 % Horsens 4.761 3.226 81.957 5,8 % 3,9 % Hvidovre 5.777 1.447 49.724 11,6 % 2,9 % Høje Taastrup 8.374 1.394 47.664 17,6 % 2,9 % Hørsholm 1.141 1.029 24.378 4,7 % 4,2 % Ikast-Brande 2.107 897 40.312 5,2 % 2,2 % Ishøj 5.939 662 20.606 28,8 % 3,2 % Jammerbugt 756 598 38.927 1,9 % 1,5 % Kalundborg 1.676 732 49.265 3,4 % 1,5 % Kerteminde 567 538 23.770 2,4 % 2,3 % Kolding 5.219 2.498 89.071 5,9 % 2,8 % København 76.997 37.183 528.208 14,6 % 7,0 % Køge 3.763 1.122 57.125 6,6 % 2,0 % Langelang 244 316 13.510 1,8 % 2,3 % Lejre 552 565 26.794 2,1 % 2,1 % Lemvig 400 446 21.790 1,8 % 2,0 % Lolland 1.869 926 46.984 4,0 % 2,0 % Lyngby-Taarbæk 3.278 2.598 52.237 6,3 % 5,0 %

129 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Læsø 5 64 1.969 0,3 % 3,3 % Mariagerfjord 1.169 889 42.604 2,7 % 2,1 % Middelfart 1.088 673 37.661 2,9 % 1,8 % Morsø 475 337 21.833 2,2 % 1,5 % Norddjurs 1.162 756 38.148 3,0 % 2,0 % Nordfyn 559 574 29.638 1,9 % 1,9 % Nyborg 1.384 492 31.690 4,4 % 1,6 % Næstved 3.671 1.417 81.112 4,5 % 1,7 % Odder 644 490 21.721 3,0 % 2,3 % Odense 18.984 6.139 188.777 10,1 % 3,3 % Odsherred 727 709 33.030 2,2 % 2,1 % Randers 3.867 1.439 94.750 4,1 % 1,5 % Rebild 610 446 28.852 2,1 % 1,5 % Ringkøbing-Skjern 1.654 1.933 58.439 2,8 % 3,3 % Ringsted 2.459 704 32.584 7,5 % 2,2 % Roskilde 4.788 2.289 81.947 5,8 % 2,8 % Rudersdal 2.973 2.596 54.444 5,5 % 4,8 % Rødovre 4.226 934 36.233 11,7 % 2,6 % Samsø 49 153 4.010 1,2 % 3,8 % Silkeborg 3.061 1.745 88.481 3,5 % 2,0 % Skanderborg 1.563 1.113 57.303 2,7 % 1,9 % Skive 1.477 712 48.137 3,1 % 1,5 % Slagelse 5.162 1.299 77.475 6,7 % 1,7 % Solrød 682 523 20.882 3,3 % 2,5 % Sorø 810 478 29.522 2,7 % 1,6 % Stevns 435 451 21.931 2,0 % 2,1 % Struer 855 486 22.483 3,8 % 2,2 %

130 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Svendborg 2.617 1.167 58.998 4,4 % 2,0 % Syddjurs 1.017 989 41.392 2,5 % 2,4 % Sønderborg 4.080 3.625 76.439 5,3 % 4,7 % Thisted 1.099 1.245 45.297 2,4 % 2,7 % Tønder 1.102 1.787 39.710 2,8 % 4,5 % Tårnby 2.731 1.218 40.383 6,8 % 3,0 % Vallensbæk 1.920 402 14.045 13,7 % 2,9 % Varde 1.402 1.431 50.378 2,8 % 2,8 % Vejen 1.333 1.124 42.768 3,1 % 2,6 % Vejle 6.071 2.588 106.383 5,7 % 2,4 % Vesthimmerland 918 956 38.106 2,4 % 2,5 % Viborg 3.076 2.014 93.310 3,3 % 2,2 % Vordingborg 1.151 1.041 46.319 2,5 % 2,2 % Ærø (pr. 1. januar 2006) 93 230 6.679 1,4 % 3,4 % Aabenraa 2.484 3.804 59.978 4,1 % 6,3 % Aalborg 9.801 5.389 197.426 5,0 % 2,7 % Århus 31.012 12.202 306.650 10,1 % 4,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF 13.

131 Tabel C1: 16-19-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 56 % 55 % 54 % 55 % 55 % 55 % 56 % 55 % 55 % 57 % Almengymnasial 22 % 23 % 24 % 24 % 26 % 26 % 25 % 25 % 27 % 28 % Erhvervsgymnasial 12 % 12 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 22 % 20 % 19 % 20 % 19 % 19 % 19 % 19 % 17 % 17 % Anden uddannelse 2 21 % 21 % 23 % 23 % 23 % 21 % 22 % 23 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 23 % 24 % 24 % 22 % 22 % 23 % 22 % 22 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 4.681 4.826 5.390 6.321 7.357 8.530 9.588 10.756 12.195 13.621 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 44 % 44 % 43 % 44 % 43 % 43 % 43 % 46 % 48 % 49 % Almengymnasial 17 % 18 % 18 % 18 % 17 % 17 % 18 % 19 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 7 % 8 % 8 % 7 % 7 % 7 % 8 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 18 % 18 % 19 % 18 % 18 % 17 % 18 % 18 % 17 % Anden uddannelse 2 29 % 26 % 26 % 27 % 27 % 26 % 29 % 28 % 26 % 27 % Ikke i uddannelse 28 % 29 % 30 % 29 % 30 % 32 % 28 % 27 % 26 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 9.818 10.476 11.074 11.736 11.963 11.905 11.848 11.332 10.698 9.832 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

132 Tabel C1: 16-19-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 60 % 59 % 60 % 60 % 60 % 60 % 59 % 60 % 62 % Almengymnasial 27 % 27 % 27 % 28 % 28 % 28 % 28 % 28 % 29 % 30 % Erhvervsgymnasial 12 % 13 % 13 % 13 % 13 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 20 % 19 % 20 % 20 % 20 % 19 % 19 % 19 % 19 % Anden uddannelse 2 20 % 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 19 % 18 % 18 % 19 % Ikke i uddannelse 19 % 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 23 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 202.146 203.002 205.186 209.458 215.436 221.863 229.018 236.375 244.052 248.712 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010

133 Tabel C2: 16-19-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 58 % 57 % 57 % 57 % 58 % 57 % 57 % 56 % 56 % 59 % Almengymnasial 27 % 28 % 31 % 31 % 33 % 33 % 32 % 32 % 34 % 36 % Erhvervsgymnasial 12 % 11 % 10 % 10 % 10 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 17 % 16 % 16 % 15 % 15 % 16 % 15 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % 23 % 22 % 22 % 20 % 24 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 21 % 22 % 21 % 19 % 20 % 21 % 23 % 20 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 2.315 2.400 2.682 3.167 3.653 4.204 4.677 5.216 5.898 6.611 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 44 % 45 % 43 % 45 % 44 % 44 % 44 % 47 % 49 % 50 % Almengymnasial 21 % 23 % 22 % 22 % 22 % 23 % 24 % 26 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 7 % 6 % 7 % 7 % 7 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % Erhvervsfaglig 16 % 15 % 14 % 16 % 15 % 15 % 13 % 14 % 15 % 14 % Anden uddannelse 2 30 % 27 % 28 % 28 % 28 % 27 % 30 % 29 % 27 % 28 % Ikke i uddannelse 26 % 28 % 29 % 27 % 28 % 30 % 26 % 24 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 4.676 4.965 5.305 5.519 5.618 5.563 5.592 5.329 5.012 4.620 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

134 Tabel C2: 16-19-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 60 % 60 % 61 % 61 % 61 % 60 % 59 % 61 % 62 % Almengymnasial 35 % 35 % 35 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 37 % 38 % Erhvervsgymnasial 11 % 11 % 11 % 11 % 12 % 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % Erhvervsfaglig 14 % 13 % 13 % 13 % 13 % 14 % 13 % 13 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 18 % 19 % 18 % 18 % Ikke i uddannelse 19 % 20 % 20 % 20 % 21 % 21 % 22 % 22 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 98.938 99.290 100.301 102.117 104.811 107.886 111.334 115.158 118.970 121.103 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010

135 Tabel C3: 16-19-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 53 % 54 % 51 % 52 % 52 % 54 % 54 % 54 % 54 % 55 % Almengymnasial 17 % 18 % 17 % 18 % 18 % 18 % 18 % 19 % 20 % 21 % Erhvervsgymnasial 12 % 13 % 12 % 11 % 12 % 13 % 13 % 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 24 % 23 % 21 % 23 % 22 % 22 % 23 % 22 % 20 % 19 % Anden uddannelse 2 21 % 20 % 23 % 23 % 24 % 21 % 19 % 21 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 26 % 26 % 27 % 25 % 24 % 25 % 27 % 24 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 2.366 2.426 2.708 3.154 3.704 4.326 4.911 5.540 6.297 7.010 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 43 % 44 % 43 % 43 % 42 % 42 % 42 % 45 % 47 % 48 % Almengymnasial 14 % 14 % 14 % 13 % 13 % 13 % 12 % 13 % 15 % 17 % Erhvervsgymnasial 8 % 9 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 11 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 21 % 21 % 22 % 21 % 21 % 21 % 21 % 20 % 20 % Anden uddannelse 2 27 % 26 % 25 % 25 % 26 % 25 % 27 % 26 % 26 % 27 % Ikke i uddannelse 30 % 31 % 31 % 31 % 32 % 33 % 30 % 29 % 28 % 25 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 5.142 5.511 5.769 6.217 6.345 6.342 6.256 6.003 5.686 5.212 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

136 Tabel C3: 16-19-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 61 % 60 % 59 % 60 % 60 % 60 % 59 % 59 % 60 % 61 % Almengymnasial 20 % 19 % 19 % 20 % 20 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 27 % 26 % 26 % 26 % 26 % 25 % 25 % 24 % 24 % 24 % Anden uddannelse 2 20 % 19 % 20 % 19 % 19 % 19 % 18 % 18 % 19 % 19 % Ikke i uddannelse 19 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 23 % 23 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 103.208 103.712 104.885 107.341 110.625 113.977 117.684 121.217 125.082 127.609 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010

137 Tabel C4: 20-24-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 11 % 13 % 14 % 16 % 19 % 20 % 21 % 20 % 21 % Kort videregående 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % Bachelor 3 % 4 % 4 % 5 % 6 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % Lang videregående 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 16 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 17 % 16 % 17 % 17 % Ikke i uddannelse 74 % 73 % 72 % 70 % 68 % 64 % 64 % 63 % 63 % 62 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 13.985 14.571 15.300 15.830 16.756 17.291 17.521 17.636 17.738 17.814 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 19 % 21 % 23 % 23 % 23 % 25 % 25 % 27 % 27 % 30 % Kort videregående 3 % 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % 3 % 4 % 5 % 4 % Mellemlang videregående 6 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 10 % 11 % Bachelor 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 15 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 16 % 16 % Ikke i uddannelse 63 % 62 % 62 % 62 % 61 % 59 % 59 % 56 % 57 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 4.931 5.398 5.671 5.666 5.679 5.804 6.164 7.068 8.177 9.484 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

138 Tabel C4: 20-24-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 25 % 26 % 27 % 27 % 27 % 28 % 28 % 29 % 29 % 30 % Kort videregående 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 9 % 9 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % Bachelor 9 % 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % 13 % 14 % 14 % 14 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 18 % 18 % 17 % 18 % 18 % 18 % 17 % 16 % 16 % 16 % Ikke i uddannelse 57 % 56 % 56 % 56 % 54 % 54 % 54 % 55 % 55 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 293.850 281.506 272.425 261.874 254.684 251.710 253.987 257.009 264.038 272.580 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

139 Tabel C5: 20-24-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 12 % 13 % 15 % 17 % 21 % 23 % 25 % 24 % 26 % Kort videregående 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 4 % 5 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % Bachelor 4 % 4 % 5 % 6 % 7 % 9 % 10 % 11 % 10 % 10 % Lang videregående 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 14 % 12 % 13 % 14 % 14 % 15 % 16 % 16 % 16 % 15 % Ikke i uddannelse 76 % 76 % 74 % 71 % 69 % 64 % 61 % 59 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 7.340 7.616 7.966 8.219 8.611 8.565 8.461 8.358 8.279 8.231 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 23 % 25 % 27 % 27 % 28 % 30 % 31 % 34 % 35 % 38 % Kort videregående 3 % 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående 7 % 8 % 9 % 10 % 11 % 11 % 12 % 14 % 14 % 16 % Bachelor 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 11 % 12 % 13 % 13 % 14 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 2 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 17 % 15 % 14 % 14 % 14 % 15 % 16 % 14 % 14 % Ikke i uddannelse 60 % 58 % 58 % 59 % 58 % 56 % 54 % 51 % 50 % 48 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 2.383 2.617 2.784 2.756 2.777 2.838 3.019 3.454 3.989 4.608 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

140 Tabel C5: 20-24-årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 29 % 31 % 32 % 33 % 34 % 34 % 35 % 36 % 35 % 37 % Kort videregående 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 13 % 14 % 14 % 15 % 15 % 15 % 15 % 14 % 14 % 15 % Bachelor 10 % 11 % 11 % 12 % 12 % 13 % 14 % 16 % 15 % 16 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 17 % 16 % 17 % 17 % 16 % 16 % 15 % 14 % 14 % Ikke i uddannelse 53 % 52 % 51 % 50 % 50 % 50 % 49 % 49 % 50 % 49 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 143.490 137.888 133.428 128.326 124.752 123.341 124.288 125.720 128.951 133.016 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

141 Tabel C6: 20-24-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 11 % 12 % 13 % 15 % 17 % 17 % 17 % 16 % 17 % Kort videregående 2 % 2 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 3 % 4 % 5 % 5 % 5 % 4 % 5 % Bachelor 3 % 3 % 4 % 5 % 5 % 7 % 7 % 8 % 7 % 7 % Lang videregående 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 1 % 2 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 17 % 17 % 19 % 19 % 17 % 16 % 17 % 18 % Ikke i uddannelse 71 % 71 % 71 % 70 % 67 % 64 % 66 % 66 % 67 % 65 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 6.645 6.955 7.334 7.611 8.145 8.726 9.060 9.278 9.459 9.583 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 16 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 19 % 21 % 20 % 23 % Kort videregående 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 4 % 4 % 4 % Mellemlang videregående 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 5 % 7 % Bacheloruddannelse 5 % 5 % 6 % 7 % 7 % 8 % 9 % 9 % 9 % 10 % Lang videregående 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 16 % 15 % 16 % 17 % 18 % 18 % 17 % 17 % Ikke i uddannelse 66 % 66 % 66 % 66 % 65 % 62 % 63 % 62 % 63 % 60 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 2.548 2.781 2.887 2.910 2.902 2.966 3.145 3.614 4.188 4.876 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

142 Tabel C6: 20-24-årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001-2009/2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ 2001 2001/ 2002 2002/ 2003 2003/ 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 22 % 23 % 22 % 23 % Kort videregående 3 % 4 % 3 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 6 % Bachelor 8 % 9 % 9 % 9 % 10 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 2 % 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 18 % 19 % 19 % 20 % 19 % 18 % 18 % 18 % Ikke i uddannelse 60 % 60 % 60 % 60 % 59 % 58 % 58 % 60 % 60 % 58 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 150.360 143.618 138.997 133.548 129.932 128.369 129.699 131.289 135.087 139.564 2004/ 2005 2005/ 2006 2006/ 2007 2007/ 2008 2008/ 2009 2009/ 2010 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

143 Tabel C7: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 81 % 80 % 79 % 76 % 74 % 72 % 70 % 69 % 67 % Grundskole 9 % 9 % 10 % 10 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 5 % 5 % 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 79.105 82.716 84.172 84.597 83.901 83.657 83.639 86.028 88.500 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 39 % 39 % 39 % 38 % 38 % 37 % 37 % 36 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 19 % 18 % 18 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 22 % 22 % 21 % 22 % 23 % 22 % 22 % 22 % Kort videregående uddannelse 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 7 % 8 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 2.572 3.333 4.123 5.029 6.004 7.043 8.116 9.097 10.103 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

144 Tabel C7: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Grundskole 22 % 21 % 20 % 20 % 19 % 18 % 18 % 18 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 41 % 41 % 41 % 40 % 39 % 38 % 37 % 36 % 36 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % Mellemlang videregående uddannelse 12 % 12 % 13 % 13 % 14 % 14 % 15 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 1.084.324 1.073.365 1.058.749 1.040.277 1.017.711 991.678 958.668 933.435 911.856 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

145 Tabel C8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 85 % 83 % 82 % 80 % 78 % 75 % 73 % 71 % 70 % Grundskole 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 9 % Gymnasial uddannelse 2 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 5 % 5 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 39.400 41.827 43.379 44.149 44.524 44.998 45.579 47.133 48.769 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 7 % 7 % 7 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 34 % 35 % 34 % 33 % 32 % 31 % 30 % 29 % 28 % Gymnasial uddannelse 2 20 % 19 % 19 % 18 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 25 % 24 % 24 % 25 % 26 % 26 % 25 % 25 % Kort videregående uddannelse 3 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 5 % 5 % 6 % 7 % 8 % 9 % 10 % 11 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 1.268 1.629 2.013 2.476 2.946 3.473 4.017 4.525 5.011 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

146 Tabel C8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Grundskole 21 % 19 % 18 % 17 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % Gymnasial uddannelse 2 12 % 12 % 11 % 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 38 % 38 % 38 % 37 % 36 % 35 % 34 % 33 % 32 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % Mellemlang videregående uddannelse 16 % 17 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 21 % 22 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Lang videregående uddannelse 6 % 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 532.209 526.819 519.761 510.866 500.215 487.613 471.867 459.568 449.385 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

147 Tabel C9: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 77 % 76 % 75 % 73 % 71 % 69 % 67 % 65 % 64 % Grundskole 11 % 11 % 12 % 13 % 14 % 15 % 15 % 16 % 16 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 8 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 39.705 40.889 40.793 40.448 39.377 38.659 38.060 38.895 39.731 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 43 % 43 % 43 % 43 % 44 % 44 % 44 % 43 % 42 % Gymnasial uddannelse 2 18 % 17 % 17 % 16 % 15 % 14 % 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 19 % 19 % 18 % 19 % 19 % 19 % 19 % 19 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Bacheloruddannelse 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Lang videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 1.304 1.704 2.110 2.553 3.058 3.570 4.099 4.572 5.092 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

148 Tabel C9: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001 - pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 23 % 22 % 22 % 21 % 21 % 20 % 20 % 20 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 43 % 43 % 43 % 42 % 42 % 40 % 39 % 39 % Kort videregående uddannelse 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 8 % Mellemlang videregående uddannelse 8 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Bacheloruddannelse 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 7 % 7 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal 552.115 546.546 538.988 529.411 517.496 504.065 486.801 473.867 462.471 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

149 Tabel D1: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 Dansk oprindelse Beskæftigede 2.526.535 2.528.383 2.483.201 2.447.981 2.444.658 2.470.769 2.513.173 2.526.550 2.468.640 Arbejdsløse 101.732 95.507 103.152 126.291 113.247 89.352 64.436 47.099 35.790 Uden for arbejdsstyrken 603.615 598.915 628.396 632.191 642.778 635.603 613.429 610.582 670.144 I alt 3.231.882 3.222.805 3.214.749 3.206.463 3.200.683 3.195.724 3.191.038 3.184.231 3.174.574 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik Ikke-vestlige lande 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Beskæftigede 72.311 79.115 82.151 84.503 88.743 96.389 107.316 116.798 117.613 Arbejdsløse 12.079 10.625 11.490 15.584 16.021 14.111 12.372 9.860 5.949 Uden for arbejdsstyrken 79.133 84.010 87.964 87.116 86.892 85.786 81.336 82.153 93.767 I alt 163.523 173.750 181.605 187.203 191.656 196.286 201.024 208.811 217.329 Vestlige lande Beskæftigede 56.900 57.917 57.568 56.879 58.708 61.764 67.278 74.192 79.797 Arbejdsløse 3.333 3.021 3.195 4.075 3.664 3.021 2.396 1.836 1.389 Uden for arbejdsstyrken 30.076 30.687 32.017 32.794 33.142 34.080 35.370 38.298 45.715 I alt 90.309 91.625 92.780 93.748 95.514 98.865 105.044 114.326 126.901 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

150 Tabel D2: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 16-29-årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Ikke-vestlig oprindelse Beskæftigede 7.332 8.129 8.576 8.919 9.781 11.288 13.283 15.042 16.245 Arbejdsløse 533 541 606 767 802 662 600 678 492 Uden for arbejdsstyrken 4.027 4.445 5.308 6.171 6.719 7.042 6.916 7.443 9.070 I alt 11.892 13.115 14.490 15.857 17.302 18.992 20.799 23.163 25.807 Vestlig oprindelse Beskæftigede 1.765 1.751 1.683 1.730 1.706 1.807 2.005 2.037 2.118 Arbejdsløse 81 72 78 98 93 71 68 67 35 Uden for arbejdsstyrken 793 817 930 1.002 1.059 1.085 1.054 1.080 1.243 I alt 2.639 2.640 2.691 2.830 2.858 2.963 3.127 3.184 3.396 Dansk oprindelse Beskæftigede 645.239 624.236 588.616 565.531 555.867 560.455 574.068 580.239 560.211 Arbejdsløse 23.701 22.386 23.936 28.529 24.237 17.767 13.855 11.730 9.024 Uden for arbejdsstyrken 174.873 175.872 189.998 192.909 194.178 185.498 173.259 171.022 198.313 I alt 843.813 822.494 802.550 786.969 774.282 763.720 761.182 762.991 767.548 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

151 Tabel D3: 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, 2001-2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Ikke-vestlige lande Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 21.292 23.358 28.623 24.162 21.291 19.107 16.894 18.315 16.935 Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse 22.682 19.956 19.716 19.299 18.593 17.475 14.330 11.315 14.980 Selvforsørgende 17.539 21.715 18.239 19.007 20.606 21.487 22.847 22.866 28.763 Øvrige uden for arbejdsstyrken 118 124 226 332 454 526 637 582 722 I alt 61.631 65.153 66.804 62.800 60.944 58.595 54.708 53.078 61.400 Dansk oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 61.755 62.153 83.784 75.968 73.579 69.314 61.383 65.117 81.419 Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse 36.216 31.580 33.627 34.443 37.139 35.145 28.333 25.667 35.182 Selvforsørgende 84.020 83.743 80.284 78.008 79.311 78.133 73.133 71.966 96.429 Øvrige uden for arbejdsstyrken 1.828 2.084 4.339 6.585 8.527 9.288 9.707 8.942 9.631 I alt 183.819 179.560 202.034 195.004 198.556 191.880 172.556 171.692 222.661 Vestlige lande Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2.342 2.337 2.895 2.475 2.417 2.087 1.855 2.243 2.875 Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse 1658 1.455 1.381 1.373 1.409 1.358 1.175 933 1.183 Selvforsørgende 15.419 16.176 16.545 16.667 16.915 18.102 22.672 22.756 28.580 Øvrige uden for arbejdsstyrken 33 29 68 140 202 224 228 187 205 I alt 19.452 19.997 20.889 20.655 20.943 21.771 25.930 26.119 32.843 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

152 Tabel D4: 16-29-årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, 2001-2009 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Ikke-vestlig oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 381 482 718 611 633 566 488 549 773 Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse 361 337 358 422 448 388 307 264 422 Selvforsørgende 913 1.031 1.187 1.423 1.566 1.736 1.745 1.847 2.445 Øvrige uden for arbejdsstyrken 54 69 105 135 141 142 147 182 189 I alt 1.709 1.919 2.368 2.591 2.788 2.832 2.687 2.842 3.829 Vestlig oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 60 60 83 82 82 75 55 59 67 Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse 75 49 49 38 41 52 39 34 65 Selvforsørgende 202 245 247 287 293 279 346 333 398 Øvrige uden for arbejdsstyrken 8 7 12 14 18 22 17 24 22 I alt 345 361 391 421 434 428 457 450 552 Dansk oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 21.204 20.628 27.045 24.559 21.848 19.398 16.115 16.236 21.774 Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse 13.211 10.318 10.944 11.110 12.233 10.809 8.645 8.098 12.162 Selvforsørgende 29.888 33.040 32.167 33.134 32.682 31.382 30.584 29.592 37.776 Øvrige uden for arbejdsstyrken 1.828 2.084 2.400 2.721 2.980 3.126 3.089 3.167 2.999 I alt 66.131 66.070 72.556 71.524 69.743 64.715 58.433 57.093 74.711 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

153 Tabel D5: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlige lande Beskæftigede 63.863 53.750 117.613 Arbejdsløse 3.332 2.617 5.949 Uden for arbejdsstyrken 39.921 53.846 93.767 I alt 107.116 110.213 217.329 Vestlige lande Beskæftigede 42.760 37.037 79.797 Arbejdsløse 740 649 1.389 Uden for arbejdsstyrken 21.327 24.388 45.715 I alt 64.827 62.074 126.901 Dansk oprindelse Beskæftigede 1.277.648 1.190.992 2.468.640 Arbejdsløse 20.505 15.285 35.790 Uden for arbejdsstyrken 304.895 365.249 670.144 I alt 1.603.048 1.571.526 3.174.574 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17.

154 Tabel D6: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 16-29-årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlig oprindelse Beskæftigede 8.222 8.023 16.245 Arbejdsløse 294 198 492 Uden for arbejdsstyrken 4.724 4.346 9.070 I alt 13.240 12.567 25.807 Vestlig oprindelse Beskæftigede 1.095 1.023 2.118 Arbejdsløse 21 14 35 Uden for arbejdsstyrken 661 582 1.243 I alt 1.777 1.619 3.396 Dansk oprindelse Beskæftigede 285.051 275.160 560.211 Arbejdsløse 5.165 3.859 9.024 Uden for arbejdsstyrken 101.608 96.705 198.313 I alt 391.824 375.724 767.548 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17.

155 Tabel D7: Arbejdsmarkedstilknytning blandt 16-64-årige indvandrere fra de 25 oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Ikke-vestlige lande Tyrkiet 16.761 1.351 11.111 29.223 Irak 7.255 519 9.890 17.664 Bosnien-Hercegovina 9.014 283 6.581 15.878 Libanon 4.369 316 6.628 11.313 Iran 6.084 243 4.452 10.779 Jugoslavien (eks.) 5.347 246 4.212 9.805 Pakistan 4.902 313 4.363 9.578 Somalia 3.366 465 4.902 8.733 Vietnam 5.260 252 2.418 7.930 Kina 4.576 96 2.972 7.644 Afghanistan 4.048 220 3.323 7.591 Thailand 4.991 125 2.266 7.382 Filippinerne 3.217 81 3.593 6.891 Sri Lanka 4.201 163 1.888 6.252 Ukraine 3.926 15 1.735 5.676 Marokko 2.341 161 2.049 4.551 Indien 2.380 51 1.945 4.376 Vestlige lande Polen 14.928 228 6.476 21.632 Tyskland 12.389 228 6.716 19.333 Norge 6.779 95 4.288 11.162 Sverige 7.248 136 3.381 10.765 Storbritannien 6.805 129 2.889 9.823 Island 3.364 106 2.490 5.960 USA 2.824 54 2.570 5.448 Holland 3.375 27 998 4.400 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD56.

www.nyidanmark.dk