Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: inm@inm.dk Redaktion: Joana Mikalauskaite Nørskov (redaktør) Maria Luise Jarl Mette Kjærgaard Thomsen Maren Sørensen Rasmus Hvoslef Bilde Redaktionen er afsluttet 15. september 2010 ISBN: 978-87-92701-00-8 Elektronisk ISBN: 978-87-92701-01-5 Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: 1.200 stk. Forsidefoto: Scanpix Tryk: Prinfo Køge Layout, omslag: BGRAPHIC Publikationen kan købes ved henvendelse til: schultzboghandel.dk Herstedvang 10 2620 Albertslund Tlf.: 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 E-post: boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk www.schultzboghandel.dk Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.nyidanmark.dk

Indhold FORORD 5 INDLEDNING 7 1. Publikationens tema 7 2. Publikationens opbygning 7 SAMMENFATNING 9 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark 10 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere 10 3. Indvandrere og efterkommeres uddannelse 11 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse 12 5. Børn og unge 15 1. BEFOLKNINGSSTATISTIK 17 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark 17 1.2 Oprindelseslande 18 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 20 1.4 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 23 1.5 Aldersfordeling 28 1.6 Geografisk fordeling 30 1.7 Boligforhold 34 1.8 Opholdstid 36 1.9 Statsborgerskab 37 1.10 Ægteskabsmønstre 40 1.11 Fertilitet 44 2. UDDANNELSE 46 2.1 Grundskolen 46 2.2 Igangværende uddannelse 48 2.3 Højest fuldførte danske uddannelse 62 3. UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 68 3.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse 68 3.2 Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 70 3

4. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING 73 4.1 Erhvervsdeltagelse 76 4.2 Beskæftigelse 79 4.3 Arbejdsløshed 92 4.4 På kanten af arbejdsmarkedet 95 5. TEMAKAPITEL OM BØRN OG UNGE 104 5.1 Børn og unge generelt 104 5.2 Børn i dagtilbud 108 5.3 Børn og unge i folkeskolen 112 5.4 Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet 114 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere 116 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik 119 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 131 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik 149 4

Forord En vellykket integration omfatter mange forskellige aspekter. Noget af det vigtigste er, at indvandrere og deres børn gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificerer sig til at bestride et arbejde, også på de mange nye arbejdspladser, der løbende oprettes, og som kræver kvalificeret arbejdskraft. Efterkommerkvinderne viser vejen frem. Med en støt stigende andel, der får sig en kompetencegivende uddannelse, har efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse opnået et beskæftigelsesniveau, der er værd at lægge mærke til. Vi kan forvente, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, da en rekordhøj andel af efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Trods den nuværende krise vil Danmark i fremtiden få hårdt brug for ny kvalificeret arbejdskraft i takt med, at mange går på pension. Denne publikation stiller skarpt på beskæftigelsessituationen i Danmark. Vi kan konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, men at der fortsat ligger et stort vækstpotentiale i at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. For at sikre fremtidens vækst skal der nye kræfter til, og de kan bl.a. findes blandt indvandrere og ikke mindst blandt de mange unge efterkommere, der om få år skal ud på arbejdsmarkedet. Der er god grund til at sætte fokus på unge mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tidligere kom forholdsvis mange ikke i gang med en uddannelse. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at en stigende andel af de unge mænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog stadig langt fra alle, der formår at afslutte en påbegyndt uddannelse. Eksempelvis har 42 pct. af 25-39-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse grundskolen som den højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. af mænd med dansk oprindelse i samme alder. Publikationens temakapitel sætter yderligere fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse. Temakapitlet dokumenterer, at disse børn og unges forudsætninger på mange måder er anderledes end de forudsætninger, som børn og unge med dansk oprindelse har. Det gælder både, når man ser på, hvor mange børn der går i dagtilbud, på unges resultater i folkeskolen og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt 5

at skabe nogle solide rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre børn og unge. Publikationen indeholder mange positive tal og fakta om integration i Danmark. Tallene peger også på en række af de udfordringer, der skal løses for at opnå en bedre integration. Der er derfor fortsat behov for, at enhver nydansker tager ansvar for egen integration, lærer dansk, uddanner sig, finder et arbejde og deltager i demokratiet. Samtidig er det nødvendigt, at samfundets øvrige borgere giver deres bidrag til en vellykket integration. Det er vigtigt, at vi fortsætter den intensive og målrettede integrationsindsats, så Danmark på én gang kan byde de mange nye medborgere velkommen og samtidig bevare sammenhængskraften og løse fremtidens udfordringer. Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister 6

Indledning Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Publikationen indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark og belyser deres integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at pege på de væsentligste tendenser over tid samt i forhold til køn, alder, udvalgte nationaliteter mv. Publikationens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via ministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Statistikbanken i Danmarks Statistik. En række analyser bygger derudover på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor registerdata kombineres på nye måder. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 1. Publikationens tema Vellykket integration af udlændinge i Danmark afhænger i høj grad af integrationen af børn fra en tidlig alder. Denne udgave af Tal og fakta om integration fokuserer derfor på børn og unge med udenlandsk oprindelse i et særskilt temakapitel. I kapitlet ses der bl.a. på børnenes og de unges anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Publikationens opbygning Publikationen indledes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. Publikationen indeholder derefter fem kapitler, der hver især beskriver forskellige aspekter af udlændinges integration i det danske samfund. Kapitel 1 om befolkningsstatistik indeholder en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, herkomst, alder, køn, geografisk fordeling, boligforhold samt opholdstid. I kapitlet beskrives desuden udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere siden 1980 samt en fremskrivning af denne udvikling de næ- 7

ste 40 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over udviklingen i, hvor mange udlændinge der har dansk statsborgerskab, samt udviklingen i ægteskabsmønstre og fertilitet. Kapitel 2 om uddannelse indledes med en beskrivelse af udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse indeholder en analyse af, hvorvidt de indvandrere og efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, i stedet er i beskæftigelse. Der ses også på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. I kapitel 4 om arbejdsmarkedstilknytning ses der på indvandrere og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked i en række analyser af udviklingen i erhvervsdeltagelse, beskæftigelse og arbejdsløshed over tid samt i forhold til køn, opholdstid og udvalgte nationaliteter. Kapitlet indeholder desuden en analyse af udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere, der kan betegnes at være på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Kapitel 5 er publikationens temakapitel om børn og unge og indeholder en analyse af status og udvikling blandt indvandrere og efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet ses der på deres anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt mor og fars tilknytning til arbejdsmarkedet. Sidst i publikationen findes bilag med definition af de anvendte begreber i udlændingestatistikken samt en række tabeller med de væsentligste baggrundsdata på integrationsområdet. 8

Sammenfatning Sammenfatningen indeholder først en opsummering af de væsentligste resultater i publikationen. De vigtigste tal og fakta i publikationen er følgende: Der bor i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de seneste 30 år og forventes at stige yderligere frem mod 2050. Antallet af indvandrere og især antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) forventes også at stige de kommende år, mens antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder vil falde. 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er stigende, men dog fortsat lavere end den tilsvarende andel af unge med dansk oprindelse. En større andel af 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse end kvinder med dansk oprindelse i samme alder. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er på niveau med mænd med dansk oprindelse i samme alder. Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden 2001-2008. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse er dog fortsat lavere end andelen af personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år. Det samme gælder godt hver tyvende indvandrer fra ikkevestlige lande. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande går i mindre grad i dagtilbud end børn med dansk oprindelse. Anvendelsen af dagtilbud er afhængig af børnenes alder og nationalitet samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse klarer sig generelt dårligere ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig dog lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 9

Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste resultater i publikationen. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der bor i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere. I alt har omkring hver tredje indvandrer (31,4 pct.) dansk statsborgerskab. Det samme gælder ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). I folketingsåret 2009/2010 fik 2.500 personer tildelt dansk statsborgerskab. 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 30 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca. 312.000 personer siden 1980. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med knap 78.000 personer i perioden fra 1980 til 2010. De seneste år er det stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca. 9.600 personer, svarende til en stigning på 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse steg med godt 7.000 personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning vokse fra 5.534.738 personer i 2010 til 6.046.642 personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Det forventes, at antallet af personer med dansk oprindelse vil stige med 2,7 pct., mens antallet af udlændinge med vestlig og ikke-vestlig oprindelse vil vokse med henholdsvis 66,9 pct. og 70 pct. Dette betyder, at indvandrere og efterkommere i Danmark forventes at udgøre 15,2 pct. af hele befolkningen i 2050. Indvandrere og efter- 10

kommere med ikke-vestlig oprindelse alene vil ifølge prognoserne udgøre 10,2 pct. af hele befolkningen i 2050. Det forventes samtidig, at antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder (16-64 år) vil falde med ca. 283.000 personer frem til 2050, eller hvad der svarer til et fald på 9 pct. Antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige med henholdsvis 34.000 og 22.000 personer. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige markant i de kommende år som en naturlig følge af efterkommernes unge aldersprofil (fra godt 34.000 i 2010 til ca. 178.000 i 2050). Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap 8.000 i 2010 til godt 53.000 i 2050. 3. Indvandrere og efterkommeres uddannelse 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Den samlede andel forblev stort set på samme niveau. Ishøj, Brøndby og Københavns Kommuner har de største andele af indvandrere og efterkommere i grundskolen (henholdsvis 39 pct., 35 pct. og 31 pct.). Andelen af de 16-19-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen 16-19 år i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Andelen af de 16-19-årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med tre procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Denne andel er dog fortsat lidt lavere end blandt de 16-19-årige kvinder med dansk oprindelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes lavere end den tilsvarende andel af de 16-19-årige mænd med dansk oprindelse. 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år, er inkluderet i denne opgørelse. Se mere i kapitel 2, afsnit 2.2. 11

De 16-19-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de 16-19-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de 20-24-årige efterkommerkvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de 20-24-årige mandlige og kvindelige efterkommere. Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De 20-24-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de 20-24-årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af 25-39-årige efterkommere, der i 2009 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 som højest fuldførte danske uddannelse, var betydelig lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 42 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen 25-39 år havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse 20 pct. Samtidig havde 28 pct. af efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse i alderen 25-39 år en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. af kvinder med dansk oprindelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden 2001-2008. 3 Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere 2 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 3 Idet Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og de tidligere år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i kapitel 4, faktaboks 4.2 på side 75. 12

fra ikke-vestlige lande i alderen 16-64 år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008. Dermed er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikkevestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008). I 2009 stod 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ca. syv procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (64 pct.) og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Samtidig var 54,1 pct. af 16-64-årige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande historisk lav (4,8 pct.). Ses der på de 16-29-årige 4 efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint. I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint. I 2009 stod 64,9 pct. af alle 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er 1,5 procentpoint flere end unge med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Publikationens kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse viser, at en større andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uden for arbejdsstyrken samtidig med, at de heller ikke er i gang med en uddannelse, i sammenligning med personer med dansk oprindelse. 4 I analyserne af efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet ses der alene på 16-29-årige personer. Dette skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i hele den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. 13

Derudover viser tallene, at indvandrere og efterkommere med en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 58 pct. og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er betydelig højere og ligger på et niveau mellem 67 pct. og 88 pct. Sammenligner man erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt mænd og kvinder, viser det sig, at de største forskelle findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2009 var forskellen mellem indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 11,6 procentpoint i erhvervsfrekvensen og 10,8 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen. Udviklingen fra 2001 til 2008 peger på en positiv tendens i form af en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en stigning på ca. 13 procentpoint. I 2009 var 48,8 pct. af indvandrerkvinder og 59,6 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen 16-29 år var i beskæftigelse i 2009. Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen 16-29 år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har under to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere ophold. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. Statistikken viser, at indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen samt inden for rejsebureauer, rengøring mv., mens det forholder sig omvendt i bygge- og anlægsbranchen. Det kan ligeledes observeres, at indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i større omfang end kvinder med dansk oprindel- 14

se arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. Indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder derimod i mindre grad end personer med dansk oprindelse inden for offentlig administration og undervisning. Blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med 352 personer fra 2008 til 2009. Denne stigning skal ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt 6.000 personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og 2009. Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt de 16-29-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldt med 2,9 procentpoint i samme periode. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der er på kanten af arbejdsmarkedet 5, er faldet markant i perioden 2001-2008 (fra 37,7 pct. i 2001 til 25,4 pct. i 2008). I 2009 kunne 28,3 pct. af 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct. og 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. 5. Børn og unge Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen (45,6 pct.) af de 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Forholdsvis færre 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse i samme alder. Brugen af dagtilbud varierer efter oprindelsesland. Eksempelvis går knap 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud. Blandt børn med pakistansk oprindelse er denne andel knap 64 pct. Forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere, efterkommere og børn med dansk oprindelse er mindst, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5 Definition af denne gruppe personer findes i kapitel 4, faktaboks 4.4 på side 96. 15

Omkring en femtedel (18,4 pct.) af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn med ikkevestlig oprindelse er det godt hver tredje (35,6 pct.). Andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). De tosprogede småbørn modtager i vidt omfang sprogstimulering. Knap to tredjedele (64,6 pct.) af alle de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i 2008. Knap 91 pct. af landets folkeskoler har under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse (både indvandrere og efterkommere). En mindre andel af eleverne med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund bestod 9. klasses afgangsprøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk samt matematisk problemløsning i 2009 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig generelt lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 16

1. Befolkningsstatistik I dette kapitel belyses en lang række demografiske forhold vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet indeholder bl.a. svar på, hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i Danmark, og hvilke oprindelseslande de kommer fra. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere frem til i dag, samt hvor mange indvandrere og efterkommere der forventes at bo i Danmark i de kommende år. I kapitlet ses desuden på aldersfordelingen, den geografiske fordeling, boligforhold, opholdstid, naturalisationer samt ægteskabsmønstre og fertilitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.1. Det svarer til 9,8 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt 5.534.738 personer. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer 4.992.000 162.410 16.971 252.012 111.345 5.534.738 Procentdel af hele befolkningen 90,2 % 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 1.1. Det fremgår også af tabellen, at indvandrergruppen (7,5 pct.) stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). 17

1.2 Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 1.1. Figur 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2010 16,3% EU15 66,9% 9,7% 7,1% Nye EU-lande Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: EU 15 er de 15 EU-lande, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande er de 12 lande, der blev medlemmer af EU efter 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.2. Knap 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 18

Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet 32.255 26.961 59.216 10,9 % Tyskland 28.234 2.678 30.912 5,7 % Irak 21.306 7.958 29.264 5,4 % Polen 25.443 2.958 28.401 5,2 % Libanon 12.012 11.763 23.775 4,4 % Bosnien-Hercegovina 17.911 4.310 22.221 4,1 % Øvrige Afrika 17.054 4.586 21.640 4,0 % Pakistan 11.169 9.223 20.392 3,8 % Jugoslavien (eks.) 11.021 5.938 16.959 3,1 % Somalia 10.127 6.704 16.831 3,1 % Norge 14.663 1.404 16.067 3,0 % Øvrige Asien 11.907 3.509 15.416 2,8 % Iran 12.098 3.111 15.209 2,8 % Sverige 13.233 1.921 15.154 2,8 % Vietnam 8.919 4.959 13.878 2,6 % Storbritannien 11.832 1.221 13.053 2,4 % Afghanistan 9.966 2.664 12.630 2,3 % Sri Lanka 6.715 4.088 10.803 2,0 % Syd- og Mellemamerika 9.352 870 10.222 1,9 % Marokko 5.140 4.691 9.831 1,8 % Kina 8.506 1.182 9.688 1,8 % Nordamerika 8.773 908 9.681 1,8 % Thailand 8.849 562 9.411 1,7 % Filippinerne 8.377 930 9.307 1,7 % Island 7.876 1.090 8.967 1,7 % Øvrige lande 81.684 12.126 93.810 17,3 % Alle lande 414.422 128.316 542.738 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 19

Faktaboks 1.1: Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland variation mellem kommuner Der er forskel på indvandrersammensætningen i de forskellige kommuner. Ses der på gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, udgør personer med pakistansk baggrund eksempelvis den største gruppe i Københavns Kommune, mens indvandrere og efterkommere fra Libanon udgør den sjette største indvandrergruppe i kommunen. I Århus Kommune er det indvandrere og efterkommere fra Libanon, som udgør den største gruppe, mens indvandrere og efterkommere fra Pakistan ikke er blandt de seks største indvandrergrupper i kommunen. De kommunale nøgletal på www.nyidanmark.dk indeholder en række informationer om indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner, herunder oplysninger om oprindelsesland, aldersfordeling, opholdstid, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Hvert år rejser nye borgere ind i Danmark, mens andre forlader landet. I 2009 var der en positiv nettoindvandring på knap 20.000 indvandrere. Det vil sige, at der var 20.000 flere, der indvandrede, end personer, der udvandrede. Blandt efterkommerne var der en mindre negativ nettoindvandring på godt 200 personer, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2009 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlige lande Indvandrere 17.356 8.559 8.797 Efterkommere 1442 1548-106 Vestlige lande Indvandrere 28.398 17.418 10.980 Efterkommere 434 543-109 Dansk oprindelse 19.531 16.806 2.725 I alt 67.161 44.874 22.287 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Note: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningsvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald, samt at nettoindvandringen ikke tager højde for de folk, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. I de seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vokset med ca. 390.000 personer siden 1980, jf. figur 1.2. I 2009 steg antallet med ca. 16.700 personer, eller hvad der svarer til 3,2 pct. 20

Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca. 312.000 personer siden 1980. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca. 9.600 personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap 78.000 personer i perioden fra 1980 til 2010. I 2009 steg antallet af personer i denne gruppe med godt 7.000 personer eller 4,1 pct. en væsentlig mindre stigning end i 2008, hvor gruppen steg med 10,1 pct. Siden 1980 er det således især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. Figur 1.2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1980-2010 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i 1980-2010 kan findes i bilag B, tabel B1-3. I takt med, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget i løbet af de seneste 30 år, er de også kommet til at udgøre en større andel af den danske befolkning, jf. figur 1.3. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning er således nået op på 9,8 pct. pr. 1. januar 2010. 21

Figur 1.3: Udvikling i indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse, 1980-2010 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF2, og Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i 1980-2010 kan findes i bilag B, tabel B1-3. Det er særligt stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere fra Polen og Rumænien, som har bidraget til befolkningsvæksten i Danmark det seneste år. Gruppen af rumænere og polakker steg med henholdsvis 1.366 og 1.203 personer fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. tabel 1.4. Befolkningstilvæksten i de to grupper udgør således godt 11 pct. af den samlede befolkningsvækst i landet i 2009. 22

Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, 2009-2010 Befolkning 1. jan. 2009 1. jan. 2010 Vækst Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Indvandrere og efterkommere Rumænien 5.080 6.446 1.366 26,9 % 5,9 % Polen 27.198 28.401 1.203 4,4 % 5,2 % Tyrkiet 58.191 59.216 1.025 1,8 % 4,4 % Filippinerne 8.317 9.307 990 11,9 % 4,3 % Litauen 4.495 5.443 948 21,1 % 4,1 % Bulgarien 1.895 2.685 790 41,7 % 3,4 % Letland 2.035 2.691 656 32,2 % 2,8 % Thailand 8.844 9.411 567 6,4 % 2,4 % Tyskland 30.385 30.912 527 1,7 % 2,3 % Alle indvandrere og efterkommere 526.036 542.738 16.702 3,2 % 71,7 % Dansk oprindelse 4.985.415 4.992.000 6.585 0,1 % 28,3 % Hele befolkningen 5.511.451 5.534.738 23.287 0,4 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 1.4 Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 6 forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra 5.534.738 personer i 2010 til 6.046.642 personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 10,2 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt 363.000 personer med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, forventes dette tal at stige til knap 618.000 personer i 2050, svarende til en stigning på 70 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 5,0 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt 179.000 personer med vestlig oprindelse i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap 300.000 personer i 2050 svarende til en stigning på 66,9 pct. 6 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring mm., som er nærmere beskrevet i bilag B, faktaboks B1. 23

Ifølge prognoserne vil antallet af personer med dansk oprindelse stige med knap 140.000 personer fra 2010 til 2050, eller hvad der svarer til en stigning på 2,7 pct. Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og 2050 2010 2020 2050 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande 363.357 6,6 % 434.453 7,6 % 617.934 10,2 % Indvandrere 252.012 4,6 % 278.813 5,1 % 368.245 6,1 % Efterkommere 111.345 2,0 % 146.640 2,6 % 249.689 4,1 % Vestlige lande 179.381 3,2 % 213.052 3,7 % 299.457 5,0 % Indvandrere 162.410 2,9 % 186.513 3,3 % 222.621 3,7 % Efterkommere 16.971 0,3 % 26.539 0,5 % 76.836 1,3 % Alle indvandrere og efterkommere 542.738 9,8 % 647.505 11,4 % 917.391 15,2 % Dansk oprindelse 4.992.000 90,2 % 5.040.763 88,6 % 5.129.251 84,8 % Hele befolkningen 5.534.738 100 % 5.688.268 100 % 6.046.642 100 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FRDK110. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.4. 24

Figur 1.4: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, 1980-2050 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere:, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK210 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes samlet at falde fra ca. 3,56 mio. personer i 2010 til ca. 3,52 mio. personer i 2050 et fald på knap 40.000 personer. Dette skyldes alene et forventet fald i antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder på ca. 283.000 personer. I samme periode forventes antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder at stige med godt 56.000 personer, jf. tabel 1.6. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes således at stige fra godt 34.000 i 2010 til ca. 178.000 i 2050. Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap 8.000 i 2010 til godt 53.000 i 2050. 25

Tabel 1.6: Forventet udvikling i antallet af 16-64-årige fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og 2050 2010 2020 2050 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande 257.791 7,2 % 330.706 9,4 % 423.775 12,0 % Indvandrere 223.343 6,3 % 251.050 7,1 % 245.693 7,0 % Efterkommere 34.448 1,0 % 79.656 2,3 % 178.082 5,1 % Vestlige lande 139.665 3,9 % 160.500 4,6 % 219.047 6,2 % Indvandrere 131.684 3,7 % 148.341 4,2 % 165.800 4,7 % Efterkommere 7.981 0,2 % 12.159 0,3 % 53.247 1,5 % Alle indvandrere og efterkommere 397.456 11,2 % 491.206 13,9 % 642.822 18,3 % Dansk oprindelse 3.160.559 88,8 % 3.033.071 86,1 % 2.877.296 81,7 % Hele befolkningen 3.558.015 100,0 % 3.524.277 100,0 % 3.520.118 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FRDK110. Note: Andelen af 16-64-årige angivet i tabellen er beregnet som andelen i den samlede gruppe af 16-64-årige. Den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fordelt på oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.5. Det fremgår af figuren, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem mod ca. 2030, hvorefter stigningen vil flade ud. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil endog falde svagt fra 2030 og frem mod 2050. Antallet af efterkommere med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige i hele perioden fra 2010 til 2050. 26

Figur 1.5: Forventet udvikling i antallet af hhv. 16-64-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1980-2050 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 50.000 25.000 0 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK110 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Den forventede udvikling i andelen af personer i den erhvervsaktive alder fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.6. Det fremgår af figuren, at det især er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder forventes, som en naturlig følge af efterkommernes nuværende unge aldersprofil (jf. afsnit 1.5), at stige markant i de kommende år. 27

Figur 1.6: Forventet udvikling i andelen af 16-64-årige fordelt på herkomst og oprindelse, 1980-2050 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 (2007-2009), samt Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, BEF3 (1980-2006) og FRDK110 (2010-2050). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. 1.5 Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 1.7. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. 28

Figur 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2010 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. tabel 1.7. Ud af de godt 414.000 indvandrere udgør de 20-49-årige godt 269.000 personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de 20-49-årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap 85.000 ud af i alt godt 128.000 efterkommere er under 16 år gamle det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 29

Tabel 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 Aldersgruppe Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0-4-årige 3.823 0,9 % 27.000 21,0 % 295.244 5,9 % 5-9-årige 5.691 1,4 % 28.404 22,1 % 295.779 5,9 % 10-15-årige 12.861 3,1 % 29.402 22,9 % 375.660 7,5 % 16 17-årige 6.065 1,5 % 8.265 6,4 % 127.316 2,6 % 18-19-årige 8.784 2,1 % 6.556 5,1 % 121.396 2,4 % 20-24-årige 43.269 10,4 % 10.686 8,3 % 272.580 5,5 % 25-29-årige 51.858 12,5 % 6.307 4,9 % 252.805 5,1 % 30-34-årige 46.683 11,3 % 4.984 3,9 % 301.702 6,0 % 35-39-årige 44.842 10,8 % 2.361 1,8 % 340.190 6,8 % 40-44-årige 44.228 10,7 % 777 0,6 % 369.568 7,4 % 45-49-årige 38.558 9,3 % 724 0,6 % 360.553 7,2 % 50-54-årige 29.175 7,0 % 867 0,7 % 334.255 6,7 % 55-59-årige 22.762 5,5 % 550 0,4 % 326.692 6,5 % 60-64-årige 18.803 4,5 % 352 0,3 % 353.502 7,1 % 65-69-årige 14.171 3,4 % 300 0,2 % 284.370 5,7 % 70-årige og derover 22.849 5,5 % 781 0,6 % 580.388 11,6 % I alt 414.422 100,0 % 128.316 100,0 % 4.992.000 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 1.6 Geografisk fordeling Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. tabel 1.8. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning. 30

Tabel 1.8: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2010 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden 1.680.271 179.318 10,7 % 79.752 4,7 % 259.070 15,4 % Midtjylland 1.253.998 65.103 5,2 % 33.939 2,7 % 99.042 7,9 % Syddanmark 1.200.277 61.287 5,1 % 35.904 3,0 % 97.191 8,1 % Sjælland 820.564 38.416 4,7 % 16.894 2,1 % 55.310 6,7 % Nordjylland 579.628 19.233 3,3 % 12.892 2,2 % 32.125 5,5 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. De følgende landkort (figur 1.8a og 1.8b) viser personer med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Det fremgår af figur 1.8a, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er størst omkring de større byer. Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes således i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Af figur 1.8b ses det endvidere, at den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland. 31

Figur 1.8a: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 12,01 procent og derover (6) 10,01-12,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (5) 6,01-8,00 procent (7) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (41) 0,00-2,00 procent (11) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Data vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 32