Sten Clod Poulsen En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed Indholdsfortegnelse findes på side 59 Dette er version 3b af teksthæftet. I forhold til den første udgave er beskrivelsen af konsulentydelserne i kapitel 4 kortet ned med 5 sider. Der er tilføjet nye afsnit i flere af de følgende kapitler. Og et nyt kapitel om den personlige og familiemæssige side af livet som selvstændig. Sten Clod 1968 cand. psych. 1968-1990 pædagogisk forsker ved Danmarks pædagogiske Institut, Institut for Pædagogik ved Københavns Universitet og ved Danmarks Lærerhøjskole. Gæsteophold ved Institut for organisations- og arbejdssociologi ved Handelshøjskolen i København. Forskning vedrørende læreprocesser og voksenundervisning, lærerpersonlighed mv. Praktisk konsulentuddannelse inden for gestaltpsykologi og systemisk psykologi 1983-1993. Selvstændig med pædagogisk konsulentfirma fra 1991. Konsulentarbejdet omfatter bl.a.: Pædagogisk og personlig efteruddannelse/udvikling af lærere, pædagogisk skoleledelse.psykisk arbejdsklima på uddannelsessteder. Kollegial supervision. Lærerteams. Evalueringsproblemer. Træning af pædagogiske konsulenter mv. Firmaet omfatter yderligere et multimedieforlag, der støtter udviklingsprocesser i den offentlige og private uddannelsessektor. Aktuelt udgives teksthæfter og pædagogiske plakater. Næste produkt er MetaConsult T-1-960910 Slagelse ISBN 87-610-0021-3 Dette er side 1 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
Jeg havde et guldrandet ekstraordinært lektorat Jeg har gjort flere forsøg på at skrive en præsentation af mit enkeltmandsfirma MetaConsult. Det kan ses af teksten. For eksempel vakler den mellem nutid og datid lidt afhængig af hvornår de forskellige afsnit er blevet skrevet. Det har været svært i det hele taget at få rekonstrueret blot de vigtigste begivenheder. Jeg havde et guldrandet ekstraordinært lektorat i voksenpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole. Jeg gav afkald på denne stilling for at starte mit eget firma. Fra det øjeblik var min materielle eksistens og min selvforståelse og mit familieliv dybt forbundet med firmaets ve og vel. Hvor dybt har jeg først efterhånden forstået. Men i dag, fem år efter, ved jeg det langt ind i rygmarven. Jeg kan og vil ikke skrive noget, som vil skade firmaet. Det vil kunne ramme mig selv på min eksistens. Men også mine medarbejdere på deres brød. Den følgende skildring mangler derfor nogle brikker. Dette teksthæfte skulle have været forlagets første, og jeg havde også en tidlig udgave færdig i efteråret 1995. Men så kom jeg i tvivl. Hvad var det egentlig jeg ville. Skrev jeg til banken, til pressen, til mine tidligere kolleger, til firmaets kunder, til mine medarbejdere, til min familie? I kraft af mit sprog og erfaringsverden skriver jeg i realiteten til lærere, ledere og konsulenter i uddannelsessektoren. Jeg har skrevet 13 andre teksthæfter, som sælger over al forventning. T-13 er et hæfte om En plads i skolen til den selvstændige livsform. En analyse af skolens muligheder for at give eleverne kvalifikationer til selv at starte egen virksomhed. I forhold til den analyse skal nærværende hæfte forstås som en casehistorie. Jeg forestiller mig, at det kan bruges som undervisningsmateriale i ungdomsuddannelser og ved iværksætterkurser af forskellig art. Det er skrevet til fremtidige iværksættere, men specielt til højtuddannede i det offentlige, der tænker på at starte selv... Det stiller nogle krav om overskuelighed, virkelighedsnærhed og bredde i beskrivelsen. Samtidig ønsker jeg ikke at lade mit personlige engagement forsvinde ud af case-historien. Fordi det er dette engagement, som er det egentlige grundlag for at gennemgå alle disse prøvelser. Så engagementet skal med. Vil du med? Dette er side 2 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
Prolog: Vor tids unge er ramt af et kulturelt hukommelsestab Den selvstændige næringsdrivende må bryde med elementer i det humanistiske velfærdssamfund Da jeg blev selvstændig, måtte jeg gribe to generationer tilbage for at finde inspiration i min egen slægt. Farfar sled sig frem fra at være yngre søn af en brøndboremester til at være godsejer. To af hans tre sønner led skibbrud i deres liv. Min far - den tredie og yngste søn - blev uddannet som civilingeniør og startede sin egen lille ingeniørvirksomhed - men var mere aktiv med politisk arbejde. Min mor fik oprettet sin egen børnehave og var naturligt nok meget optaget af pædagogikken. Ingen af dem var optaget af økonomisk vækst og udvikling af deres virksomhed. Fra de slægtled hvor ens egen virksomhed var næsten det eneste mulige livsgrundlag, er det selvstændige element blevet adskilt fra økonomi, salg og marked. Selvstændighed kom - især i det pædagogiske univers - til at betegne en karakteregenskab mere end en økonomisk tilstand. Penge, salg og marked var fy-ord i mit freudo-marxistiske barndomshjem. Men ikke kun der. Det var nærmest en folkebevægelse at være imod selvstændig økonomisk foretagsomhed. Kulturradikalere hakkede på den lille købmands åndelige fattigdom. Næh! Det var finere at have et lønarbejde - gerne efter en god skoleuddannelse. Så kunne man være samfundsoptaget og kulturel i sin fritid. Man havde mere tiltro til de store lokomotiver. De pæne, velordnede store virksomheder som de offentlige myndigheder havde lettere ved at kunne overskue og forstå fordi der i den større organisation var et bureaukratisk element, der mindede om den offentlige myndighed selv. Og fordi der i den større virksomhed er medarbejdere med sagsbehandlererfaring som er gode samarbejdspartnere for skrivebordseksperterne i den offentlige myndighed: Skattemyndighederne, told, arbejdstilsyn. Jamen vi er da kommet langt med at gøre børnene selvstændige!!! siger de lærere jeg møder som pædagogisk konsulent. Ja - intellektuelt og holdningsmæssigt selvstændige - ikke økonomisk selvstændige. De forberedes til at indtage et job - som andre har skabt. Hvis ikke andre skaber nye jobs er de ramt af tillært hjælpeløshed og ryger på overførselsindkomst. Hvad enten de er uddannet til at være lønmod- Dette er side 3 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
tagere eller karriereorienterede. Det er nemlig ikke traditionel uddannelse, der skal til. Akademikere er ikke nødvendigvis særligt vilde efter at blive selvstændige. De vil hellere gå ledige på andres penge end at risikere at starte op for sig selv og få en levestandard, der ligger under overførselsindkomsten. Det vi i dag ved om erhvervsudvikling er, at det er ufatteligt svært at starte en erhvervsvirksomhed og få den til at overleve og blomstre. Blomstre menneskeligt og økonomisk og derved skabe det pengemæssige grundlag for det gode samfund. Virksomheder kan ikke planlægges frem, samfundet er helt afhængigt af at nogen er dumme nok, dristige nok til at gå i gang for sig selv. Alle de succesrige danske virksomheder er oprindeligt skabt af ganske få enkeltpersoner. Lønmodtagere og karriereorienterede udviklingsfunktionærer befolker de store erhvervsvirksomheder, de store offentlige virksomheder og de store organisationer. De har det til fælles, at ingen af dem ved hvad det kræver at skabe en ny virksomhed. De lider af kulturelt hukommelsestab. De er derfor også kun teoretisk kvalificerede til at styre og vejlede nye små virksomheder. I Danmark har vi i dag flygtninge og indvandrere fra hele verden. Mange af disse kommer fra samfund hvor man må kunne klare sig selv økonomisk - eller gå under. Derfor er de danske pizza & forårsrulle barer og det meste af grøntsagshandelen overtaget af de fremmede. For de har forstand på disse arbejdsområder og de har ikke glemt hvad det kræver at gå i gang selv. En del af danskernes modvilje mod indvandrerne kunne jo skyldes en angst for, at de på vigtige punkter udkonkurrerer os i vores eget land, fordi vi har gjort os afhængige af de store tunge enheder. Fordi vi har glemt hvad der skal til for at starte op selv. Hvad jeg selv lærte, da jeg gik fra at være forskningslektor til at være udviklingskonsulent var en række barske lektioner: Risikovillig kapital eksisterer kun rent teoretisk - enhver bank vil have dobbelt sikkerhed hvis Du er selvstændig - og enhver offentlig myndighed sætter Dig i gang med ubegrænset papirarbejde - så kan Du jo leve af at spise ansøgningsskemaerne? Du skal arbejde dobbelt så mange timer ugentligt til den halve indtjening. Men det er spændende at opdage at man kan klare sig selv. Møjsommeligt. Skridt for skridt: Du må lære at sno Dig! - for ellers bliver Du kvalt i bureaukratiske regler. Du må sætte tæring efter næring eller risikere økonomisk sammenbrud - for der findes ikke risikovillig kapital. Du vil opdage, at nød giver mange gode ideer og at Du kan meget mere end Du selv tror. Læresætninger, som hører til det gamle selvstændige Danmark, og som jeg i de første femogfyrre år af mit liv fandt ret latterlige. Men som jeg i dag kan se må genindføres i den danske almendannelse Dette er side 4 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
hvis ikke vi skal blive totalt afhængige af andres økonomiske vækst. Og dermed uden reel indflydelse på vores eget liv. Det var som nævnt min farfar, der klarede at starte sin egen selvstændige landbrugsvirksomhed og drive den frem til godsstørrelse. Han arvede den ikke. Han skabte den selv, sammen med sine medarbejdere. Og han var en hård hund, en Joakim von And type. Det var ikke smukt, men det var det, der skulle til. Han skabte arbejde og livsgrundlag til mange mennesker. Selv om deres liv var hårdt og fattigt var det dog et liv. For nogle af hans polske landarbejdere har det måske været forskellen mellem at leve og at dø af sult. Min far så elendigheden og besluttede sig til at bekæmpe den. I dag spekulerer jeg over om han også så godsejerens humanitære indsats ved at skabe arbejdspladser. De være sig aldrig så elendige. I dag løber børnene i skolen en overhængende risiko for at blive ramt af tillært humanistisk-demokratisk hjælpeløshed. Ikke i nogen ond mening. Og den humanistisk-demokratiske profil er et fornemt dansk særkende. Men det er ikke tilstrækkeligt til at give den toughness, som også skal til for at få en selvstændig virksomhed til at lykkes. For en til to generationer siden var selvstændige virksomheder i Danmark lavteknologiske. De fleste var integreret med indehaverens hjem og familieliv. Børnene blev brugt som arbejdskraft i virksomheden og lærte tidligt - hvad enten de ville det eller ej - hvad der skulle til for at få det hele til at løbe rundt: Hårdt arbejde, opfindsomhed, sparsommelighed - og så opsøgning af kunder, markedsføring, salg og levering af varen til kundens tilfredshed. Med andre ord alt det indvandrerne ved. I dag er virksomheder - også de mindre selvstændige - mere utilgængelige for børnene. Enten fordi virksomheden har farligt højteknologisk og kostbart maskinudstyr, som børn ikke skal rode med. Eller fordi arbejdet kræver mere mental koncentration som udelukker at det integreres med børneopdragelse. Der er børnehaver og skolefritidsordninger og børn af selvstændige ser meget mindre af deres forældres arbejde i det daglige. Andre børn, hvis forældre er lønmodtagere eller karrierefolk har ingen mulighed for hyppig kontakt til en selvstændig virksomhed. POINTEN ER at det i dag er sådan, at der ikke længere sker den naturlige erfarings- og kvalifikationsdannelse i den lille familievirksomhed, som tidligere gav den næste generation det nødvendige indblik i hvordan man selv skulle starte op. I dag må alle børnene lære det i skolen. Men skolen er toptunet til at uddanne lønmodtagere og har for tiden travlt med at omstille sig til at uddanne karriereorienterede managergrupper og ekspertgrupper. Først i de aller seneste år er der opstået den erkendelse, at det i dag er skolens opgave også at skabe basiskvalifikationer til den selvstændige livsform. Ellers har børnene ikke Dette er side 5 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
noget reelt valg. Og Danmark ingen nye virksomheder. Dette er side 6 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
1. I 25 år var jeg en af Danmarks få uddannelsesforskere Dansk uddannelsesforskning var en by i Sibirien I Danmark, hvor skoler og uddannelser tidligt stod meget stærkt i kulturen, har den politiske bevågenhed for pædagogisk forskning været meget begrænset. En positiv begrundelse for den meget svage forskningsindsats kunne være selve det forhold, at der i Danmark har været - og er - så mange lærere med lyst til at eksperimentere og mange års erfaring - at fornyelse af undervisningen ikke er et akut problem. Men selv lærere kan køre fast i vanetænkning. Forskningen i pædagogik og uddannelse er i Danmark katastrofalt lavt prioriteret. Metodestudier, feltforskning og teoriudvikling Fra 1966 til udgangen af 1990 var jeg beskæftiget med psykologisk forskning, rådgivning og forfattervirksomhed vedrørende uddannelse - især ungdoms- og voksenundervisning. Eksempelvis var jeg med til at skrive den første større danske håndbog i projektarbejde specielt til uddannelsessystemet. Bogen er udkommet i 25 000 eksemplarer og oversat til norsk og svensk. Da jeg var forsker i flere årtier nåede jeg at få et rimeligt dybt kendskab til en længere række pædagogisk-psykologiske områder. Såsom: Litteratursøgning og forskningsmetodik Projektarbejde, erfaringspædagogik Læreprocesser i skolefag Kreativitet Voksnes studiemotivation Voksenpædagogik Den boglærde lærers personlighed og omgangsform i klassen Livsformer i den danske befolkning Lærernes egen livsform Differentieret undervisning Studiemetoder Forskerens personlighed Mere konkret fortalt var jeg videnskabelig medarbejder ved Danmarks pædagogiske Institut (l968-l985), gæsteforsker ved Institut for Pædagogik ved København, Universitet (l986-l990) med et kortere gæstebesøg ved Institut for Organisations- og arbejdssociologi ved Dette er side 7 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
Handelshøjskolen i København og endelig ekstraordinær lektor i voksenpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole (l990). Ved Danmarks pædagogiske Institut var jeg i en årrække medlem af publikationsudvalget og var med til at indkøbe maskiner, lave lay-out på rapportserier mv. Den gang så jeg det kollegiale udvalgsarbejde som en besværlig afbrydelse af min forskning. I dag har jeg opdaget, at jeg af vores interne grafiske medarbejder lærte meget om papirtyper, papirbehandling og trykning. Når jeg går ind i dannelsen af min kompetenceprofil er det naturligvis til dels markedsføring. I dag har jeg været selvstændig i fem år og er helt klar over PR-værdien af et teksthæfte som dette. Men samtidig er det også et eksempel på en doku-menteret tendens: At mange iværksættere med en længere baggrund i offentlig ansættelse klarer sig rimeligt godt. Jeg forstår det netop som udtryk for, at man i mange offentlige stillinger har gode muligheder for at udvikle en bred faglig kompetence. Sjældent forret-ningsmæssig mentalitet, men den faglige kvalifi-kationsudvikling er jo lige så vigtig. Det var tyve år i den videnskabelige skruestik Mit arbejde på DPI var præget af klassiske videnskabelige dyder: Tilstræbt objektivitet, grundig litteratursøgning, metodeudvikling, bearbejdning af datamaterialer. Medens min undervisning på universitetet blev lagt an ud fra meget kritiske synsvinkler og med en bred, videnskabsteoretisk baggrund. De to forskningsmiljøer var uforenelige mht. deres videnskabssyn, samfundssyn og menneskesyn. I og med at jeg pendlede mellem dem var jeg nødt til at udvikle mine egne mere helhedsprægede tanker om forskning, så jeg kunne forstå og placere de andre forskeres uenigheder. Modsætningen gav et spændingsfelt, som drev min tænkning fremad. Men behageligt var det ikke. Jeg har været forsker i en tid hvor der skete radikale eksperimenter, politisk, pædagogisk og organisatorisk. Det indebar, at vi i det danske uddannelsessystem i praksis afprøvede pædagogiske tankeeksperimenter, som man i andre lande blot fantaserede om. Samtidig var der i 60 erne og 70 erne vanvittigt høje ambitioner om forskningens teoretiske niveau - ikke mindst i kraft af de konkurrerende forskningsopfattelser. Danskere har gode sprogkundskaber og i disse tiår konkurrerede vi på livet løs om hvem der var bedst orienteret Dette er side 8 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
internationalt. Men på den måde, at nogle rettede blikket mod den angloameri-kanske forskning og andre mod den centraleuropæiskesovjetiske. Med andre ord: Opskriften på den klassiske smeltedigel/trykkoger. Resultatet var en accelereret tankeudvikling, som kun de færreste uden for den tids uddannelsesforskning kender. Det offentligheden kunne opfange var, at forskerne var blevet så forfærdeligt kritiske og brugte et uforståeligt sprog. Det var de ud mod samfundet men også indad mod deres egne faglige traditioner. Resultatet var udviklingen af dybtgående nye forståelser af pædagogiske problemer. Katastrofen var, at meget af den viden aldrig blev formidlet i en brugbar form. Det var ikke mindst fordi at jeg over flere årtier kunne se, at denne formidling og anvendelse stod meget svagt - at jeg fik lyst til at blive pædagogisk konsulent og selv være med til at virkeliggøre brugsværdierne i vores viden. Min egen grundlæggende disposition er praktisk og teoretisk og kunstnerisk. Jeg er interesseret i hvordan man skaber mærkbare, blivende og konstruktive ændringer i den virkelige virkelighed. Og jeg blev som forsker skolet i en bred helhedstænkning: Det er jo ikke ligegyldigt i hvilken sammenhæng, i hvilken ramme, den nye praksis skal fungere. Det kunstneriske element har i forskningsarbejdet været en æstetisk sans for hvilke teoretiske bidrag, der virkede ægte. Efterhånden følte jeg, at det pædagogiske forskningsmiljø blev for kriticistisk, det var kritikken for kritikkens egen skyld folk brugte tiden på, og jeg gik i gang med en omfattende praktisk uddannelse inden for mit fag - psykologien. Praksis kan være en tilstandsform for teori Denne skoling tog primært form af en lang række gestaltpsykologiske kurser over 10 år tillige med kurser i andre praktisk-psykologiske arbejdsformer såsom den systemiske tradition, kropsbevidsthed mv. Kurser, der på mange måder var en dramatisk modsætning til mit hidtidige forskerliv. Man kan udtrykke det sådan at såvel det akademiske miljø, som det terapeutiske/konsulentprægede miljø gensidigt foragtede hinanden. Det var igen en mærkelig, og udviklende, oplevelse at pendle mellem to uforenelige verdener. Og igen en kraftig impuls til udviklingen af min egen tænkning og kompetence. På et tidspunkt under min praktisk psykologiske uddannelse bliver jeg opmærksom på at denne tilbøjelighed til at placere mig mellem to uforenelige verdener i den grad mindede om Dette er side 9 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
min barndoms-placering mellem to markante men meget forskel-lige forældre. Den gestaltpsykologiske tradition jeg mødte var komplet ateoretisk. Men oplevede ikke sig selv sådan. Det gav mig nogle ideer om teoriers tilstandsformer. Teoretisk viden kan udvikles og formuleres i vidt forskellige tilstandsformer. Det kan være en naturvidenskabelig teori formuleret i et stringent symbolsprog - matematik, kemi, fysik, biokemi osv. Eller det kan være samfundsvidenskabelig teori formuleret i et stringent semantisk sprog. Men - teoretisk indsigt kan også oparbejdes i et miljø hvor handling og følelsesmæssig sansning er arbejdsformerne. Og i denne verden vil den teoretiske indsigt også blive udtrykt gennem socio-emotionelle handlinger og hverken blive kodet i et hverdagssprog eller teknisk sprog. Teorien bor i den øvede terapeut. I dennes indre opmærksomhed og kropsligt-følelsesmæssige kompetencer og erfaringer. En sådan form for teoretisk dybdeindsigt kan man kun erhverve sig ved at være personligt og deltagende tilstede over længere tidsrum! Med andre ord er en form for mesterlære nødvendig. I min forskning var hovedfeltet skiftet fra elevernes og voksne kursisters læreprocesser over de nye radikale pædagogiske arbejdsformer til teoriudvikling om den akademiske personlighedsstruktur og om lærerens personlighed. I kraft af min gestaltpsykologiske konsulentuddannelse så jeg pludselig en mulighed for at komme til at arbejde med sådanne problemstillinger i praksis og begyndte i midten af 80 erne at udvikle de første kurser i personlig og kollegial udvikling for lærere. Disse kurser faldt heldigt ud og var grundlaget for mit konsulentarbejde ved Danmarks Lærerhøjskole. Jeg kom til DLH på et tidspunkt hvor institutionen stod mellem to epoker: Den faste tradition - og den åbne markedsorienterede brugerstyring. I de måneder jeg var der, så det ud som om institutionen var på vej ind i en af de lange, ødelæggende, styrkeprøver med undervisningsministeriets direktorat for de videregående uddannelser - som jeg havde været et af ofrene for på DPI og universitetet. Styrkeprøver, der i årelange perioder lammede en væsentlig del af forskernes arbejdskraft. Det ville jeg ikke være med til mere. Det havde kostet mig år af mit forskerliv allerede. Livsformsteorien gav anledning til en livsbeslutning Tillige var jeg på vej ind i et begyndende holdningsskifte. Gradvist var jeg blevet stadig mere fascineret af erhvervslivet. Af hvordan arbejde Dette er side 10 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
blev omskabt til penge, som cirkulerede og igen var grundlaget for nye virksomheder. Jeg blev optaget af den store skabende bedrift, som det er, at få en virksomhed bygget op på flad mark. Det gik op for mig, at vi som kritiske forskere alene havde respekteret den ene side af erhvervslivet: Medarbejderne - og helt havde ignoreret den indsats, der lå hos ledelsen og hos de, der havde lagt liv og formue i opbygningen af en virksomhed. Jeg læste stadigt mere om erhvervslivet, om store virksomheders udviklingshistorie. Og en nye teori om de danske livsformer (T. Højrup m.fl.) tydeliggjorde for mig, hvor snævre perspektiver vi havde haft. Hvor meget vi havde overset. I stigende grad fik jeg lyst til at være med. I stigende grad vågnede en slægtserindring om det: At skabe sin egen virksomhed. Da jeg fik øjnene op for denne synsvinkel opdagede jeg i et nu! - At min farfar, morfar, mor, far og søster alle på hver deres måde havde skabt deres eget økonomiske grundlag. De havde ikke sat sig til rette på en pind, som andre havde sat op. De var selv gået i gang. Jeg begyndte at føle at dette også skulle være min vej. Denne erkendelse blev styrket, da jeg i forbindelse med mit andet ægteskab valgte at flytte til Slagelse. Næringslivet blev her synlig for mig på en helt anden måde end i København. Historierne om virksomheder, der var blevet bygget op - og var forsumpet - eller stadig levede. Den klare afhængighed mellem nogle folk i Slagelse - med deres lønansættelse som medarbejdere - og andre - der havde overtaget virksomheder, administrerede virksomheder eller havde opbygget nye virksomheder. Irritationen over forskningsmiljøet havde jeg haft i mange år. Det var nok mindst lige så meget denne personlige vækkelse, der støttede mig i springet. Og det spring var et dybtgående skift af livsform fra den karriere- og udviklingsorienterede forsker til den forretningsorienterede selvstændige konsulent. Et skift til servicevirksomheden. Det var åbningen af en dør til en verden, der var ny for mig, men gammelkendt i min slægt. Og dermed også i min dybere erindring. Men hvad jeg ikke vidste var hvilke erfaringer, som var gået i slægtens glemmebog. Det kom til at koste mig dyrt. Imidlertid besad jeg nu en omfattende pædagogisk og psykologisk faglig kompetence, såvel teoretisk, forskningsmetodisk og konsulentmetodisk. Dette er side 11 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
2. Det var svært at komme ud af kuvøsen I kapitel 1. giver jeg en ret traditionel begrundelse for min beslutning om at skifte livsform. Kapitlet blev skrevet i efteråret 1995 og har karakter af at være noget glansbilledeagtigt. Inden jeg genlæste det skrev jeg følgende mere personlige og - tror jeg - mere åbne skildring af over-gangsperioden. Efter at have genlæst det første kapitel vælger jeg at lade det stå selv om det giver et vist overlappende indhold. De to skildringer supplerer hinanden Min far giver mig et nødvendigt spark En dag i midten af firserne kører vi op ad Strandvejen i min politisk korrekte Lada. Far læser højt af en anmeldelse af en udstilling på Louisiana kunstmuseum om den tidlige sovjetkunst. Han er gammel, han læser og griner af anmelderen. Han husker diskriminationen af disse kunstnere fra sin ungdom - han er fra 1904. Han har beundret dem som medlem af DSU. Han har forsvaret Sovjet som formand for DKP i indre by, København. Senere som medlem af SF, VS, alle tænkelige græsrodsbevægelser. En anstrengende, besværlig, på mange måder uansvarlig far som på det tidspunkt har givet mig mange oplevelser, skuffelser og problemer. Efter rundgangen spenderer jeg en flødeskumskage på ham - som gammel revolutionær er han korrekt ludfattig - vi sidder i solen og er begge berørte over den fantastiske udsigt over Øresund. Det er forår og måske årets første varme solskinsdag. Jeg har beklaget mig for 27. gang over mit institut, min afdelingsleder, mine arbejdsforhold: Kort sagt en politisk korrekt lønmodtagerholdning, da far afbryder mig: Hvorfor bliver du ikke selvstændig, Sten? henkaster han, glad gumlende med flødeskum ud til alle sider. Den dag i dag husker jeg intet af den følgende ordveksling. Jeg var formentlig ramt af et dybt chok. Her havde jeg i tyve år slidt og slæbt for dels at få en fast stilling og derved gøre min mor glad - og så blive tilstrækkelig marxistisk i min forskning til at gøre min far glad. Og så Dette er side 12 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
foreslår han en total faneflugt: Ingen økonomisk sikkerhed, ingen politisk korrekthed. Men i virkeligheden havde jeg længe været dybt misundelig på hans frihed. Han levede af ingenting og grundspekulation i sommerhusområderne omkring København. Men tillod sig handlingsskift og holdningsskift, som gang på gang kom bag på mig. Og han tog konsekvenserne af sine valg uden at jamre. På en måde gav han mig syndsforladelse uden at jeg havde bedt om det. Eller havde jeg? Skelsættende var det i hvert fald, for mig. Tak, far. En kollega fremprovokerer en teoretisk afklaring Kender I denne her bog siger Ruth Hougaard og smider Det glemte folk af T. Højrup på bordet. Vi sidder i en rigtig lille forskercelle og skal planlægge et seminar for uddannelsesforskere. Næh - øh - det gjorde jeg sandt at sige ikke. Men det kom jeg til. Denne tværfaglige forskergruppe havde udviklet en teori om livsformerne i den danske befolkning over de senere mange generationer. En teori, som blandt andet synliggør den selvstændige næringsdrivendes livsform. I et lynsnart glimt så jeg - midt i læsningen af et kapitel - at her var jo hele min slægt: Mine morforældres forældre - købmand og hotelejer. Min morfar selvstændig kunstner og indendørsarkitekt. Min mor etablerer sin egen børnehave. Min farfars forældre - brøndboremester og??. Min farfar self made godsejer. Min far selvstændig ingeniør. Min søster selvstændig forfatter. Hvad hulen foretog jeg mig i et videnskabeligt institut med stramme lønmodtagerholdninger til alle sider hvor jeg aldrig havde følt mig hjemme. Jeg troede bare at det var normalt at ens arbejdsliv var trist og gråt og hæmmet af snævre rammer. Og jeg vidste at det var politisk korrekt at gå rundt og være aggressivt imod alting. Jeg konfronterer halvvejs ufrivilligt min livsførelse Disse to begivenheder fandt sted nogenlunde samtidig. På det tidspunkt var nogle andre dybe processer også gået i gang. Jeg havde raget mig grundigt uklar med min afdelingsleder. Og var begyndt at ruske i mit ægteskab. Begge dele med megen angst, søvnløse nætter, for meget mavesyre og hjerteflimmer. Jeg havde mistet overblikket over mit liv og vidste blot, at jeg var ved at kvæle mig selv. Jeg bliver separeret og skilt. Med dyb ulykkelighed. Og nogle år senere lykkes det at bytte stilling med en universitetsforsker og komme væk fra mit sektorforskningsinstitut. Med stor lettelse, men det nye institut var ikke en mindre hvepserede end det, som jeg forlod. I forbindelse med min separation havde jeg med sammenbidt beslutsomhed kastet mig ud i en serie gestaltpsykologiske udviklingskurser. Hård kost. Meget hård. Ikke mindst fordi den terapeutiske overboss regulært var efter akademiske psykologer, som også var mænd. Der gik Dette flere side år, før 13 af det 60 gik sider op i: Poulsen, for mig S.C. at En netop læsehest dette kan skabe med en mænd, højteknologisk der havde virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
uddannelse, var mandens egen betændte byld. Derefter kunne jeg bedre være sammen med ham og tog mange pointer til mig. Holdt ved og kom igennem nogle tunge personlige problemer. Begyndte at kunne se hvori mit ansvar bestod mht. det dårlige ægteskab og mine konflikter på instituttet. Smerteligt at måtte indse så sent, for sent. Men lærte noget om at leve med dette ansvar. Og lærte noget om at give mig selv fri. Fars henkastede bemærkning var i det perspektiv en ren gave. En delvis frisætning. Nu begyndte jeg at give slip på andre møllestene. Jeg gik målrettet ind i de terapeutiske kurser, nu for selv at lære håndværket. Og vidste med mig selv, at jeg begyndte at overveje en fremtid hvor jeg ikke længere var forsker. Men tænkte ikke selvstændig. Tænkte blot at gøre noget andet. Og jeg begyndte at definere mine kontroverser med mine marxistiske forskningskolleger. Meget frygtsomt - de var en stor del af min fattige sociale verden - men jeg gjorde det. Hævdede nødvendigheden af et mere helhedspræget syn på personlighedspsykologi og dermed et andet menneskesyn. Gjorde op med den snævre intellektualistiske personlig-hedspsykologi. Og begyndte at forfægte livsformsteorien i stedet for en stiltiende accept af den historiske materialisme, af kapitallogikken osv. Skridt for skridt løsgjorde jeg båndene mellem mig selv og mit hidtidige liv. En selvstændiggørende proces hvor jeg gradvis, med megen tvivl, tager mere ansvar for mit eget liv. Men også i det første lange stræk bliver stadigt mere alene. I 1986 møder jeg Linda i Sorø - vi flytter sammen i hendes hus i Slagelse - og jeg giver slip på 43 års liv i og omkring København. Jeg var ved at være parat. Men til hvad? Lærerhøjskolen giver hjælp til den sidste adskillelse Stadig hænger jeg i realiteten efter økonomisk sikkerhed. Efter prestige i forskningsverdenen. Og efter København som jeg pendlede til fra Slagelse. Jeg søger og tiltræder 1. april 1990 et ekstraordinært lektorat i voksenpædagogik på Danmarks Lærerhøjskole. En stilling af en type som jeg i mange år havde drømt om. Fire måneder efter tiltrædelsen ved jeg, at det ikke går. Jeg har udviklet mig til et punkt hvor jeg ikke længere accepterer at tage hensyn til beslutninger og rammer, som jeg er ude af stand til at respektere. En vigtig udviklingsopgave inden for mit ekspertområde placeres af Dette er side 14 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
institutrådet hos andre, som er dygtige kolleger, men som ikke har min specialistviden på området. Mine protester affejes med henvisningen til styrelsesloven. Mine ønsker om økonomisk støtte til den praktiske konsulentuddannelse, som jeg nu længe har fulgt afvises. Det besluttes - uden om mig - at jeg skal være skrivebordsgeneral på VUC området. Jeg fremhæver, at jeg nu i syv år har dygtiggjort mig for at kunne udføre praktisk pædagogisk konsulentarbejde. Beslutningen ændres ikke. Jeg finder en kvalificeret kollega, som gerne vil være vikar for mig et par dage om ugen, så jeg kan udføre det konsulentarbejde jeg brænder for. Det afvises. Jeg foreslår at jeg går på orlov i et år uden løn. Det afvises. Jeg fremsender min afskedsansøgning. Den bevilges. Uden denne sidste håndsrækning havde jeg ikke turdet kaste los. Jeg følte mig kørt over af en grønthøster og vidste, at jeg ikke kunne bevare min selvrespekt hvis jeg blot faldt til patten endnu en gang. Men det var svært at tage beslutningen om endelig løsrivelse. Lærerhøjskolens kompromisløse holdning provokerede mig til at skrive afskedsansøgningen. Men selvfølgelig havde jeg også selv provokeret skolen ved mine holdninger og udspil. Det var jo nærmest en del af forskningskulturen i tresserne og halvfjerdserne at være konfronterende og formentlig har ingen troet jeg mente det. Selv var jeg da også meget i tvivl. Den opmærksomme læser vil på dette tidspunkt formentlig have dannet sig en mening om nogle karaktertræk hos mig: Selvberoende, socialt stejl, akavet i kontaktsituationer. Det er i hvert fald nogle af de træk jeg selv kan se. De er ikke specielt prisværdige. Selv oplevede jeg i de år mere og mere mig selv som en grim ælling. Det var tydeligt for mig at jeg ikke kunne blive tilfreds i de verdener hvor jeg færdedes. I en tid hvor lærerhøjskolen netop skulle vælge udviklingsretninger og opnå internt fodslag blev en sådan personlighedsprofil forståeligt nok set som en hindring, måske endog som sabotage. På dette tidspunkt havde jeg udført et privat konsulentarbejde i fem år. Altså længe før min ansættelse på DLH. Jeg vidste, at lærerne og skolerne var tilfredse med mine konsulentydelser. Men vovede ikke den økonomiske usikkerhed. Før min afskedsansøgning checker jeg med et privat erhvervspsykologisk firma i København om de vil tage mig ind hvis jeg går fra DLH. Jeg havde mødt den ene af lederne som censor på en afløsningsopgave om ledelse. Det vil de. Med andre ord søger jeg stadig at forlænge den økonomiske tryghed - blot i en anden ramme. Jeg vælger med Dette er side 15 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
andre ord ikke at gå direkte fra lektoratet ud i eget firma. Tillige er jeg så heldig, at et projekt, som jeg opfandt og udviklede som lektor ved lærerhøjskolen, efter min afsked forlænges og udvides af kunden, stadig med mig som konsulent. Det hjalp også. Efter fire måneder i Kjær & Kjerulf indser jeg, at de ikke kan garantere mig nogen sikkerhed: Vi er alle underkastet markedsvilkårene og salgsmulighederne. Og jeg er rablende novice mht. at opbygge relationer til kunder, aflæse deres behov for hjælp, skrue et projekt sammen og få det solgt. I realiteten lever jeg af konsulentjobs, som lederne i firmaet havde sikret. Men det var svært at sluge. De stiller pludselig vidtgående krav om loyalitet med firmaet, konkurrenceklausul osv. Jeg kan godt se de gyldne muligheder, men oplever det - med min særlige personlighedsprofil - blot som en ny form for ufrihed. Tager nu selv en beslutning og fortæller Linda, at nu går jeg helt selvstændig. Det var i maj 1991 at vi sad over en fadøl på Rosens Bodega her i Slagelse. Endelig var jeg ude af kuvøsen. Bleg men fattet. Jeg mente at have en vis ide om hvad jeg stod over for - men besad i virkeligheden kun en vag forestilling. Erik Kjær og Stig Kjerulf havde advaret mig om hvor hårdt det var at starte op helt fra bunden... Og de fik helt ret. Udbruddet af kuvøsen var ikke heroisk Jeg har valgt at beskrive forløbet ret åbent for at undgå at andre opbygger myter om hvor let det er at forlade sikkerheden og bare kaste sig ud i det. Ikke helt sjældent taler jeg med lærere, skoleledere eller skolekonsulenter i offentlig ansættelse, som lettere drømmende idealiserer mit firma og fantaserer om selv at blive selvstændige. Jeg reagerer tørt med at spørge om de har mindreårige børn hjemme. Hvis ja - så - forget it! Det jeg kastede mig ud i vidste jeg ikke hvad indebar. Jeg var på væsentlige punkter uvidende og uforberedt men havde en romantisk begejstring for min egen selvstændighedstrang. Det er noget af et mirakel og held og en ufattelig mængde hårdt arbejde og omfattende baggrundskvalifikationer og branchekendskab - som lige akkurat har gjort forskellen mellem at holde næsen lige over vandet - og gå til bunds. Hvis jeg havde vidst hvad jeg i dag ved - er jeg ikke sikker på at jeg havde turdet. På den anden side kunne jeg have været meget bedre forberedt. jeg fulgte i udbrudsperioden flere af den tids iværksætterkurser. De handlede alle om industriproduktion og varesalg. Ikke om servicevirksomheder. Jeg blev ikke meget klogere, men kurserne er siden blevet meget bedre. Grundlæggende var problemet det, at jeg var ramt af det kulturelle hukommelsestab. Jeg var uforberedt. Jeg var uvidende. Jeg var på vigtige områder rablende inkompetent. Og det var svært for mig at indse, måske netop fordi jeg på andre områder oplevede mig selv som superekspert. Dette er side 16 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
1) Jeg havde ikke begreb om kapital og anlægsinvesteringer. Hvis nogen havde stillet risikovillig kapital til rådighed på dette tidspunkt havde jeg brugt den forkert. 2) Jeg var ude af stand til at føre et regnskab, ja anede ikke hvad et regnskab var. Jeg havde faktisk prøvet at følge merkonomkurser i virksomhedsøko-nomi og regnskabslære, men de havde et helt forkert indhold i forhold til mit behov. 3) Jeg forstod ikke på hvilken måde omsætning, skat, moms og privatforbrug spillede sammen. Jeg forstod alting i lønmodtagerøkonomiske baner hvilket var katastrofalt farligt. Disse forhold gjorde, at jeg og min familie og mine medarbejdere har været udsat for meget hårde prøvelser. Prøvelser, som i betydeligt omfang var unødvendige. Prøvelser, som netop nu i september 1996 kulmi-nerer i en vækstkrise. Tilbage er imidlertid også, at næppe mange mennesker vil nogensinde blive selvstændige næringsdrivende af fornuftige grunde! Det er en kontradiktion. Det er grundlæggende ufornuftigt at blive selvstændig. Man må være en smule ved siden af for at gøre det. Have en - måske urealistisk - tro på sig selv. Være dumdristig. Turde tage chancer - måske også fordi man helt enkelt først bagefter opdager hvor farligt en satsning det er. Den høje akademikerløn var en alvorlig hindring I 1991 var jeg vant til en akademikerløn på toptrinnet med kvalifikations-tillæg. Hvortil kom at jeg i årevis i min fritid - ikke i min arbejdstid - havde lavet privat konsulentarbejde, som gav mig et større beløb til privat forbrug. Med andre ord var mit privatforbrug alt for stort til at det kunne dækkes af min selvstændige omsætning når omkostninger, skat og moms var trukket fra. Det var jeg flere år om at indse fordi min omsætning hele tiden steg. Men i realiteten øgede jeg min gæld til det offentlige og først i 1993-94 hvor kommunerne begyndte at stramme kursen kom jeg i gang med at indhente flere års restskat. I flere år betalte jeg ca. 300 000 i skat og restskat. Og var endda ikke up to date med skatten. Det vil jeg først være her i slutningen af 1996. Hvis ikke jeg hele tiden havde kunnet skabe stigende omsætning var firmaet gået i stå for år tilbage. Mine dispositioner var uansvarlige, mit privatforbrug i de første år alt for stort. Ikke fordi jeg smed om mig med penge og levede i sus og dus. Men fordi jeg var vant til en luksuøs levestandard som lønmodtagerlektor Dette er side 17 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
plus lidt privat indtægt. En stor del heraf var et dyrt hus, som jeg efter jeg blev selvstændig kun vanskeligt kunne blive boende i. Jeg opdagede omgående, at det offentlige kun ville betale præcis en trediedel af min lektorløn for det samme arbejde. For at ende med noget, som svarede til en lektorløn i privatforbrug, var jeg nødt til at arbejde tre gange så mange timer for at levere et konsulentarbejde, som skoler og uddannelsesinstitutioner var tilfredse med. Det kunne kun lade sig gøre ved at fordoble arbejdsugens længde og tillige arbejde i weekends og ferier. Og det har jeg stort set gjort lige siden. Jeg kan ikke se andet, end at dette beviser, at den akademikerløn jeg havde opnået var helt urealistisk høj. I almindelig forretningsmæssig forstand var jeg ikke den løn værd, som jeg havde fået. Men der er en yderligere pointe. Hvis ikke min økonomi havde været så presset ville jeg måske ikke have tænkt så meget på økonomisk vækst, som jeg snart begyndte på. Så ville firmaet ikke have ændret sig, der ville ikke være blevet skabt arbejdspladser til andre. Men jeg ville heller ikke i dag have siddet i den vækstkrise vi kæmper med. Det var også et macho-projekt I mit forskerliv, i mit liv som helhed, havde jeg været meget usikker i min kønsidentitet. Jo, vidste godt jeg var en mand, men i min opvækstkultur var mændene nærmest forbrydere. Det var først gennem de gestaltpsykologiske kurser jeg begyndte at kunne hvile i mit eget køn. Og derfor bedre kunne være sammen med kvinder som kvinder. Og med mænd som mænd. Alligevel havde jeg et stærkt behov for at gøre noget maskulint. Og det stod for mig som netop meget modigt at turde blive økonomisk selvstændig. Det gør det stadig i dag - men med et par blink i øjet. Ikke så heroisk. Men - jo jeg har følt at jeg personligt i betydelig grad fik styrket min kønsprofil. At jeg også i det hele taget blev mere voksen ved at skulle klare mig selv. Her havde mit møde med Linda og flytningen til hendes bonde- og håndværkermiljø på Slagelse-egnen stor betydning. Det var en stærk håndsrækning at få støtte fra en kvinde, som indgående kendte den selvstændige livsform. Og som bakkede mig op i mine planer selv om hun udmærket vidste hvor farligt det kunne være. Hvad der er hvad er svært at udrede. Men under al min uvidenhed, usikkerhed og uforberedthed løb - og løber - en intens glæde over at turde! Dette mod, som er en mulighed for kvinder såvel som mænd, var det meget vigtigt at mærke at jeg havde. Men det var den slags Dette er side 18 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
mod, som det tager at springe ud fra 10 meter vippen. Når man først er sprunget er det ligegyldigt om man fortryder, for der er ingen vej tilbage. Dette er side 19 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
3. Firmanavnet blev: MetaConsult Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe Stavelsen meta er græsk og kan udtrykke noget med overgang og forandring. Jeg forstår det som at kunne tilbyde erfaringer, der ligger ud over dem folk har selv: Tænke videre, kunne give nye, overordnede og overskridende, perspektiver. Det kan man som konsulent fordi man har en særlig form for ekspertice. Dels ud fra uddannelse og arbejdserfaringer og dels fordi man så at sige er transportør af erfaringer andre steder fra. Derfor kan man give overordnede råd. Men ved siden af tilliden til egen ekspertice må konsulenten hele tiden fastholde en markant respekt for kunden, fordi det er kunden - og ikke konsulenten - der skal udføre det arbejde, som affødes af de beslutninger man sammen når frem til. Metateori er teoretiske overvejelser om teori. Metakritik er kritik af kritikken. Metarådgivning er overordnede overvejelser om situationen i en skole, i en organisation. Konsulenten kan stå ved siden af noget uden at være en del af det. For eksempel stå uden for en skoles samlede personale og netop derfor kunne forholde sig respektfuldt såvel til lærerne, til TAP, og ledelsen. Consult er en engelsk udgave af at give folk gode råd, at komme med praktiske forslag - og at hjælpe dem med selv at finde hensigtsmæssige løsninger på deres problemer. Nogle gange støtte en erkendelsesproces hvor folk dybest set hjælper sig selv. Andre gange tilføre en ny type problemløsning, som ingen på stedet kender til. I sidste analyse er en metakonsulent en, der rådgiver andre konsulenter. I de senere år har MetaConsult netop i stigende grad stået for uddannelse af konsulenter til skole- og uddannelsesverdenen. Som forsker har jeg været vant til at formidle ny viden til folk, der selv var sagkyndige på deres eget felt. Og det var netop min opgave at give metaperspektiver såvel som praktiske problemløsninger. Jeg var vant til at skulle opnå respekt fra folk, som havde en høj selvfølelse, og som betragtede mig som en outsider. Lærere er dygtige professionelle mennesker. De føler sig ofte noget skidt behandlet af samfundet. Og har en høj selvfølelse. Netop den målgruppe, jeg også som forsker arbejdede for. Er jeg nu ved at tabe læseren? Det vrimler med Dette er side 20 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.
frem-medord? Men det er jo netop særkendet ved mit firma. Indholdet af mine konsulentydelser og produkter ligger på et rimeligt højt niveau. Men plejer jeg at udtrykke mig så uforståeligt? Nej, netop ikke. Som konsulent har jeg prøvet at omskole mig sprogligt og til dels er det lykkedes. Men hvad så her? - Der sker noget når jeg skriver kapitlerne om min forskningstid. Mit forskningsliv! Mit sprog falder tilbage og jeg nyder at bruge de lange ord. Men - hvis dette hæfte skal bruges som undervisningsmateriale så går det overhovedet ikke an! Nej, næppe i folkeskolen. Men fremtidens selvstændige næringsdrivende skal have uddannelse. Skal have hovedet med sig. Teori og et udviklet sprog må ikke være farlige fremmed-elementer. Det er nye typer virksomheder der er nicher til. De gamle nicher til selvstændige er optaget. Patentdirektoratet kan gøre livet surt for små virksomheder I den tidlige opstartsfase ville jeg også sikre mit firmanavn således at jeg ikke risikerede at andre firmaer pludselig brugte det samme navn, ja måske endog havde erhvervet rettighederne til det. Det kastede mig ud i et møde med en dybt bureaukratisk organisation, der under dække af en masse glittede brochurer om de moderne tider, spænder ben for den lille virksomhed. Historien er næsten for grotesk til at tro på. Men i korthed skete følgende. Først søger jeg forhåndgodkendelse af et andet firmanavn ( Dansk Discover ) og får at vide at det ser ud til at være OK. Jeg investerer i firmapapirer fordi jeg ikke kunne vente på en endelig beskyttelse - så ville jeg jo dø af manglende omsætning pga. manglende markedsføring. Efter et års forløb protesterer et andet firma, som har et navn, som ligger tæt på ( Discover Systems ) og jeg må opgive den første navneide. Det viser sig, at direktoratet var i færd med at give en endelig godkendelse til det andet firma samtidig med at de meddelte mig en forhåndsgodkendelse af mit firmanavn. De to afdelinger i direktoraret checkede ikke engang hinandens firmanavne!!?? Nå! Det var jo bare ærgerligt. Et års markedsføring var spildt. Så jeg fandt på MetaConsult. Men nu blev det meget værre. Et andet firma Dette er side 21 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-9600910, version 3b.
havde et lignende navn: Metakommunikation. Direktoratet afslog en tilladelse. Nu var gode råd dyre. Jeg var blevet ret glad for det nye navn. OK. Jeg havde travlt med at overleve og måtte lægge det til side. Prøvede at argumentere over for nogle jurister i direktoratet som var helt afvisende, uforstående og ikke følte, at de skyldte ansøgeren nogen form for hjælp. Jeg var edderspændt rasende. Tager sagen op igen nogen tid efter. Kæmper for at få kontakt til det andet firma så det kan afgøres om de vil give mig lov til at bruge MetaConsult. Det viser sig meget vanskeligt. Til sidst opdager jeg at ansøgeren har været død i nogen tid! Dette får jeg så skriftlig bekræftelse på fra boets advokat og meddeler direktoratet. De giver mig nådigt lov til at starte et ansøgningsforløb forfra. Det vil sige endnu en gang betale flere tusinde kroner. Rasende betaler jeg. Laver en ny ansøgning og sender den afsted. Og får et nyt afslag. Gæt med hvilken begrundelse: Det selv samme firmanavn hvis indehaver jeg havde dokumenteret var død. Begrundelsen var en juridisk spidsfindighed som de selv havde glemt at advare mig om dengang jeg dokumenterede indehaverens død. Efter flere års lidelser og ca. 5 000 kr. får jeg endelig retten til at bruge navnet MetaConsult. Jeg har ikke siden kunne fri mig fra den mistanke, at direktoratets medarbejdere ved en så bureaukratisk arbejdsform skaber beskæftigelse til sig selv. Der er jo ingen konkurrence. Direktoratet har monopol. Måden jeg blev behandlet på var afvisende, nedladende og ydmygende. Der er ingen tvivl om at de ville have ønsket, at jeg havde en juridisk medarbejder, som kunne have samlet sig fuldt og helt om at samarbejde med direktoratets jurister. Men det er ikke muligt i en lille virksomhed under opstart. Hele dette forløb var i flere år et markant irritationsmoment og havde den meget ubehagelige økonomiske side, at jeg ikke for alvor turde risikere investering i ordentlige informationsbrochurer om firmaet. Det ramte med andre ord omsætningen direkte. Under vejs i forløbet protesterede jeg flere gange skriftligt. Det fik jeg ikke noget ud af. De var eksperter i at afvise kritik. Firmaets logo Anderledes positivt var mit samarbejde med grafikeren Kim Holm fra firmaet Grafikteam. I løbet af kort tid havde han tegnet vores firmalogo og meget fint indfanget hele firmaets ide: At skabe forståelse og gensidig inspiration mellem mennesker.to hoveder, der ser på hinanden. Dette er side 22 af 60 sider i: Poulsen, S.C. En læsehest kan skabe en højteknologisk virksomhed. Slagelse: MetaConsult, T-1-960910, version 3b.