STUDIEORDNING for uddannelsen Version 3 februar 2015
Indholdsfortegnelse Dokumentbetegnelse Studieordning FORORD... 3 KAPITEL 1 (FORMÅL MV.)... 4 1.1 MARTEC s overordnede målsætninger... 4 1.2 Kvalitet... 7 1.3 Adgangskrav... 8 1.4 Orlov... 8 KAPITEL 2 UDDANNELSENS STRUKTUR, UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER MV.... 9 2.1 Uddannelsesstruktur... 9 2.2 Kvalitetsudvikling... 11 2.3 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver... 11 2.4 Bedømmelse (prøver og eksamen)... 11 2.5 Reeksamen/omprøve... 13 2.6 Bedømmelsesplan... 14 2.7 Internationalisering med engelsk som arbejdssprog... 15 2.8 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner.... 15 KAPITEL 3 EVALUERING OG ORGANISERING... 15 3.1 De studerendes evaluering af undervisningen:... 15 3.2 MARTEC s evaluering af forløbet... 16 3.3 Undervisernes organisering... 16 KAPITEL 4 MERIT, STUDIEAKTIVITET OG DISPENSATION... 18 4.1 Merit... 18 4.2 Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet... 18 4.3 Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve 18 4.4 Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive.... 19 4.5 Dispensation... 20 MODULBESKRIVELSE ELEKTROTEKNIK... 21 MODULBESKRIVELSE KØLETEKNIK... 24 MODULBESKRIVELSE MOTORLÆRE, HJÆLPE- OG SERVICESYSTEMER... 27 MODULBESKRIVELSE HYDRAULIK... 31 MODULBESKRIVELSE KEDELLÆRE... 34 MODULBESKRIVELSE BRANDBEKÆMPELSE OG -LEDELSE... 40 MODULBESKRIVELSE SUNDHEDSLÆRE OG 1. HJÆLP... 43 MODULBESKRIVELSE SØSIKKERHED OG MARITIM SIKRING... 44 MODULBESKRIVELSE SIKKERHED OG MILJØBESKYTTELSE... 45 MODULBESKRIVELSE SØRET OG SKIBSADMINISTRATION... 48 MODULBESKRIVELSE AUTOMATION... 50 MODULBESKRIVELSE VAGTTJENESTE... 54 MODULBESKRIVELSE MARITIMT ENGELSK... 58 MODULBESKRIVELSE LEDELSE, DRIFT OG VEDLIGEHOLD... 60
Dokumentbetegnelse Studieordning Forord MARTEC har udarbejdet denne studieordning for skibsmaskinistuddannelsen, i overensstemmelse med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse 1334 af 17/12/2012. Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med lærerkollegiet. MARTEC ser skibsmaskinistuddannelsen som et uddannelsesforløb, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve et studie med både praktisk og teoretisk indhold, således at de ved endt uddannelse er klar til at udføre deres erhverv med god faglig ballast. MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC s ledelse. Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder skibsmaskinistuddannelsen med studiestart januar 2013 eller senere og betegnes Studieordning for skibsmaskinistuddannelsen januar 2013. Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til, er udfærdiget i henhold til følgende love, bekendtgørelser og SFS rundskrivelser. Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser LBK nr 466 af 08/05/2013, med ændringer af 30/5 2012 & 04/07 2013. BEK. nr. 1289, 14/12 2009, med ændring 16/8/2012, om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser BEK nr 1373 af 16/12/2009 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser Side 3 af 61
KAPITEL 1 (Formål mv.) Dokumentbetegnelse Studieordning I henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse 1334 af 17/12/2012 1 formålet med uddannelsen defineret som følger: 1. Formålet med skibsmaskinistuddannelsen er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne indgå i besætningen på ledelsesniveau i skibe med en fremdrivningseffekt på under 3000 kw. Stk. 2. Uddannelsen til skibsmaskinist skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW konventionen), kapitel III/3 og III/6. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom vedrørende 1) søsikkerhed, førstehjælp og arbejdssikkerhed til søs jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragrafferne 2.1.1.1, 2.1.1.3 og 2.1.1.4, 2) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 3) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3 samt STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2, 4) førstehjælp mellemniveau, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3, 5) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 6) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2 og 7) vagthold i maskinen, jf. STCW-kodens sektion A-III/1, hvori der indgår full mission maskinrumstræning. Disse mål tilgodeses på basis af praktisk og teoretisk uddannelse ved: gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for videregående uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring, gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejds- og lederevner, at kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, at udvikle den studerendes analytiske og refleksive færdigheder, herunder evnen til at kombinere teori og metoder og at omsætte teori i praksis, gennem et praksisnært studium, at basere uddannelsen på praksisviden, der er frembragt gennem samarbejde med relevante virksomheder. 1.1 MARTEC s overordnede målsætninger Side 4 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning 1.1.1 Målsætning: uddannelsen på MARTEC vil understrege dennes særlige profil som den maritime uddannelse der fokuserer på maskinofficerens kvalifikationer til at kunne varetage sit job i den mindre skibsfart. Ud over det nødvendige fokus på maskin- og eltekniske kompetencer er kvalifikationer som ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog er derfor i højsædet igennem uddannelsen. 1.1.2 Kvalifikationsramme Den danske kvalifikationsramme for livslang læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. Uddannelsen til skibsmaskinist er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Den danske kvalifikationsramme beskriver følgende overordnede mål for det læringsudbytte, som man forventes at have opnået med en kvalifikation på niveau 4: Viden: Færdigheder: Kompetencer: Skal have viden om begreber, principper og processer inden for et erhvervs- eller fagområdes praksis eller i almene fag. Skal have forståelse af sammenhænge mellem faglige problemer og samfundsmæssige/internationale forhold. Skal kunne vælge og anvende relevante redskaber, metoder, teknikker og materialer indenfor et erhvervs- eller fagområde Skal kunne identificere et praktisk og / eller teoretisk problem Skal kunne vurdere kvaliteten af eget og andres arbejde i forhold til en given standard Skal kunne anvende erhvervs- og fagområdets terminologi i kommunikationen med samarbejdspartnere og brugere Skal kunne tage ansvar for arbejdsprocesser i normalt forudsigelige arbejds- eller studiesituationer Skal kunne planlægge og tage ansvar for egne og fælles arbejdsprocesser og resultater Skal kunne opsøge videreuddannelse og faglig udvikling i strukturerede læringsmiljøer MARTEC arbejder med de 3 kategorier på følgende måde: Viden Denne kategori dækker over den studerendes forståelse af og viden om teorier, empiriske undersøgelser, metoder, centrale begreber og praktikker inden for det professionsfaglige område. Side 5 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne beskrive, klassificere, redegøre for, definere eller på anden måde reproducere sin tilegnede viden og forståelse. Færdigheder Kategorien er et udtryk for den studerendes brug af sin viden til at løse problemstillinger, besvare opgaver og i det hele taget kunne forholde sig til virkelighedens fænomener inden for maskinmesterprofessionens område. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne producere viden samt anvende, analysere, vurdere, perspektivere, argumentere, diskutere og reflektere over professionsfaglige problematikker. Kompetencer Denne kategori omfatter den studerendes formgivning, udførelse og formidling af sit arbejde på en klar og tilgængelig måde. Læringsudbyttet er, at der fra den studerendes side skal være et element af godt professionsfagligt arbejde i præstationen. Den studerende skal kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk og teoretisk arbejde ved at håndtere, praktisere, igangsætte, tage ansvar, udvikle og strukturere arbejde indenfor maskinmesterprofessionen. Mål for læringsudbyttet på uddannelsen Læringsmål for viden er, at skibsmaskinisten 1. har kendskab til opbygning og udrustning af skibe 2. har viden og forståelse for den maskintekniske drift i skibe 3. har viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces og eltekniske anlæg i skibe på under 3000 kw 4. har viden om erhvervets standarder for kvalitetskrav i forhold til udstyr om bord på skibe under 3000 kw. 5. har viden om internationale konventioner, der er relevante for skibsmaskinistens virke i et handelsskib i international drift 6. har kendskab til entreprenørskab og innovation i form af grundlæggende begreber og inspiration til forbedring og udvikling af nye processer og arbejdsgange. Læringsmål for færdigheder er, at skibsmaskinisten kan 1. kan anvende informationsteknologi som arbejdsredskab 2. kan anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer 3. kan foretage målinger på, betjene og fejlfinde på maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer på skibe på under 3000 kw. 4. kan betjene elektrisk udstyr under såvel normale som unormale forhold samt udføre simple fejlfindingsopgaver 5. kan betjene motorer og hjælpe- og servicesystemer i skibe og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde. 6. kan betjene og vedligeholde hydrauliske og pneumatiske systemer og komponenter på en forsvarlig måde. 7. kan varetage drift og vedligehold af kedel- og dampanlæg, således at disse fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet.. Side 6 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning Læringsmål for kompetencer er, at skibsmaskinisten kan 1. kan varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som skibsmaskinist 2. kan varetage opgaver som arbejdsleder om bord i et handelsskib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold 3. er problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejds- og lederevner. 1.1.3 Pædagogik: MARTEC har en klar pædagogisk profil og holdning til anvendelse af forskellige undervisningsformer, herunder projektorganiseret undervisning, casestudier mv. og MARTEC vil i sit valg af undervisningsformer understøtte udviklingen af den studerendes ledelses- og samarbejdsmæssige kompetencer. Uddannelsen vil kvalificere den studerende til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, herunder opbygning og brug af netværk. Studiets struktur vil tilgodese det overordnede formål om ledelses- og polytekniske kompetencer ved at tage særlig hensyn til tværfaglighed og helhedsorientering. 1.2 Kvalitet MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de tre overordnede værdier for MARTEC: Engageret Loyal Fremadrettet MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt. MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø hvor der tages individuelle hensyn til ansatte, kunder herunder studerende og aftagere. Studieordningen er skolens grundlag for undervisningens hensigter og niveau, herunder de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd. Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i faggrupper, lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet m.v. På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser blandt studerende og aftagere baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. Side 7 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning 1.3 Adgangskrav Adgang til uddannelsen for skibsmaskinist forudsætter: a) at ansøgeren besidder gyldigt sundhedsbevis jf. gældende bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere. b) samt en af følgende uddannelser svendebrev inden for jern- og metalområdet eller befaren skibsassistent Befarne skibsassistenter, uden en håndværksmæssig uddannelse inden for jern- og metalområdet, skal i praktikperioden gennemføre supplerende værkstedsskole. 1.4 Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på, at forløbet til skibsmasknist skal være afsluttet inden for det dobbelte af den normerede varighed. Dog kan Martec iht bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra denne frist. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Side 8 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning KAPITEL 2 Uddannelsens struktur, undervisnings- og arbejdsformer mv. Uddannelsen er normeret til et studenterårsværk, svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er opdelt i emner og består af 1) obligatoriske emner, svarende til 47 ECTS-point, og 2) praktik, svarende til 13 ECTS-point I praksis kan uddannelsen opdeles i 3 moduler: 1. teorimodul 30 ECTS-point, Praktikperiode 13 ECTS-point og 2. teorimodul 17 ECTS-point. Grafisk ser dette således ud: 1 studenterår 1.teorimodul 2.teorimodul Praktik Uddannelsen omfatter følgende hovedbestanddele: TEKNIK 1, herunder ELEKTROTEKNIK, KØLETEKNIK, MOTORLÆRE, HJÆLPE- OG SERVICESYSTEMER OG HYDRAULIK (20 ECTS- POINT) TEKNIK 2, herunder AUTOMATION, KEDELLÆRE OG SKIBSTEKNIK (10 ECTS-POINT) SIKKERHED OG SUNDHED (10 ECTS- POINT ) ADMINISTRATION OG LEDELSE (7 ECTS-POINT) PRAKTIK (13 ECTS-POINT) 2.1 Uddannelsesstruktur Efter 1. Teorimodul ligger en praktik periode som skal forgå til søs. For at påbegynde i praktikperioden skal den studerende have gennem ført hele det 1. Teorimodul. Der udover skal alle fag i fagpakken Sikkerhed og Sundhed være bestået. Martec er behjælpelig med at finde praktikplads, herunder udarbejde de nødvendige kontrakter, godkende praktikpladser mv. Men det er den studerens ansvar at finde en egnet praktikplads. Under praktikken føres uddannelse bog for at sikrer at den studerende opnår de rette kompetencer under praktikken. Uddannelse bogen skal efter endt praktik godkendes af Martec. (Uddannelse Chefen kan udpeger en kvalificeret medarbejder til dette) Martec orienterer om -udleverer uddannelsesbog eller link til nyeste version. Efter gennemført praktik færdig gøres uddannelsen via. 2. Teorimodul. Inden uddannelsen kan afsluttes skal den studerende have godkendt sin praktik. Hvis ikke uddannelsesbogen er udfyldt/godkendt kan dette ske efter afslutning af uddannelsen. Ovenstående hovedbestanddels nedbrydes i flere tilfælde i delelementer som vist i nedenstående skema. ECTS-point angivet i skemaet er vejledende. Side 9 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning SEMESTER 1.teorimodul OVERORDNET INDHOLD TEKNIK 1: Elektroteknik (6 ECTS), Køleteknik (3 ECTS), motorlære, Hjælpe- og Servicesystemer (3 ECTS) og Hydraulik (2 ECTS) TEKNIK 2: Kedellære (4 ECTS) og Skibsteknik (2 ECTS) SIKKERHED OG SUNDHED: Brandbekæmpelse og brandledelse (3 ECTS), Sundhedslære og førstehjælp (2 ECTS), Søsikkerhed samt maritim sikring (2 ECTS), Sikkerhed og miljøbeskyttelse (3 ECTS) ADMINISTRATION OG LEDELSE: Søret og skibsadministration (1 ECTS) Ref. og vejledninger Ingen ref. da de aktuelle modulbeskrivelser er indeholdt i studieordningen 2.teorimodul TEKNIK 1: Motorlære, Hjælpe- og Servicesystemer fortsat (5 ECTS) TEKNIK 2: Automation (4 ECTS) ADMINISTRATION OG LEDELSE: Maritimt engelsk (3 ECTS), Ledelse (1 ECTS), Vagttjeneste (2 ECTS) Praktik Med uddannelsesbog 13 (ECTS) Side 10 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning Studieform Undervisningen i de til uddannelsen tilknyttede emner er kurser, der sigter mod at opfylde dele af målene med skibsmaskinistuddannelsen. Overordnede formål for undervisningen er: At sikre at de studerende opnår et bredt kendskab til kerneområder inden for fag, som er centrale for uddannelsen. At sikre at de studerende opnår en dybere forståelse af grundprincipper inden for disse fag. Indenfor teknikemnerne 1 og 2, bygges undervisningen som hovedregel op med en blanding af traditionel klasseundervisning kombineret med øvelser i skolens laboratorier. Ugeskema/studiebelastning I de studerendes ugeskema er den mindste tidsmæssige enhed ét minimodul (1 mm), som svarer til en ¼ dag (dvs. ca. 1 time og 45 minutter). Ét ECTS svarer til 9 mm tilrettelagt undervisning inkl. Eksamen. Med hensyn til de studerendes arbejdsindsats regnes der med, at der til 1 ECTS (15,75 timers skemalagt undervisning) er knyttet 10 timers selvstændigt studium, herunder eksamensforberedelse. Den samlede studieindsats pr. semester (20 uger) svarer således til ca. 770 timer. Eventuel deltagelse i supplerende studieaktiviteter vil kræve en studieindsats ud over de 770 timer. 2.2 Kvalitetsudvikling Med henblik på en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af skibsmaskinistuddannelsen har MARTEC et kvalitetssystem. Formålet er bl.a.: at motivere og støtte underviserne til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen undervisning, hvad angår såvel indhold som undervisningsform at motivere og støtte de studerende til løbende at forholde sig kritiske og reflekterende til egen læreproces og egen studieindsats at motivere og støtte de studerende til selvstændigt at tage ansvar for egen læring og for opfyldelse af de øvrige opstillede mål for uddannelsen 2.3 Laboratorieforsøg og skriftlige opgaver Formålet med laboratorieforsøg er bl.a. at opnå et vist praktisk element i den teoretiske uddannelse, samt være baggrund for introduktion til områder af det sikkerhedsmæssige regelgrundlag. Laboratoriearbejde skal desuden motivere og stimulere den studerendes lyst til at eksperimentere idet den studerende skal blive fortrolig med laboratoriearbejde, som redskab til at skabe ny viden. Laboratoriearbejdet skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt hvilket bl.a. betyder at de studerende som hovedregel forud for evt. eksperimenter skal lave en arbejdsbeskrivelse, der beskriver formålet med arbejdet samt en vurdering af evt. sikkerhedsmæssige problemer. Der vil i visse emner være krav om besvarelse af et antal skriftlige opgaver. Omfanget af skriftlige opgaver vil være beskrevet i modulbeskrivelserne under hvert emne. 2.4 Bedømmelse (prøver og eksamen) Ved bedømmelse forstås en absolut vurdering af, om deltageren har tilegnet sig den viden, de kompetencer og/eller færdigheder, der er fastlagt i uddannelsens formåls- og målbeskrivelser Side 11 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning Bedømmelsesmetoderne for de enkelte emner er valgt så det bedst muligt afspejler undervisningen og muliggør en bedømmelse af om og i hvilken grad de studerende opfylder emnets formål og de, i den aktuelle situation, relevante mål. Bedømmelserne er valgt indenfor de rammer, der er udstukket i Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime, hvor bedømmelse kan ske ved hjælp af: 1. eksamen og prøver, 2. løbende bedømmelse eller 3. kombinationer af nr. 1 og 2. På MARTEC sker bedømmelse: i henhold til 1. ved skriftlige prøver mundtlige prøver praktiske prøver projektmateriale med eller uden mundtligt forsvar i henhold til 2. ved: deltagelse i undervisning, kurser, øvelser og aflevering af opgaver mv. praktik Ved en eksamen forstås en bedømmelse, der medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat, og hvor der ved bedømmelsen medvirker censorer, som: 1) ikke er ansat af uddannelsesinstitutionen og 2) ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Ved en ekstern prøve forstås en prøve, hvor der ved bedømmelsen medvirker censorer, som: 1) ikke er ansat af uddannelsesinstitutionen og 2) ikke har medvirket i uddannelsen af deltagerne i prøven. Ved en intern prøve forstås en prøve, hvor der ikke stilles krav om censorer. Ved interne prøver kan bedømmelsen foretages af eksaminator alene eksaminator og en intern censor Alle studerende får en individuel bedømmelse uanset om der er tale om individuelle prøver eller gruppeprøver. Individuelprøve. Ved en individuelprøve er det en bedømmelse af en enkelte studerende og / eller et produkt denne har lavet. Gruppeprøver. Ved en gruppeprøve kan der maksimalt være 6 personer i en gruppe. Gruppen fremstiller et fældes produkt, f.eks. et projekt der afleveres. Ved gruppeprøven vil der kunne være en fældes fremlæggelse hvor produktet præsenteres for eksaminator censor. Efter den evt. fælles fremlæggelse vil Side 12 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning hvert enkelt gruppemedlem blive eksamineret individuelt. Den enkelte studerende vil blive eksamineret i hele projektet, også de dele som denne evt. ikke har medvirket i udarbejdelsen af. Under den individuelle prøve må der ikke være andre fra gruppe til stede i lokalet. Efter eksaminationen gives der en karakter eller bestået / ikke bestået. Bedømmelsen er en kombination af produktet, den evt. fælles fremlæggelse og den individuelle prøve. Der gives en individuel karakter eller individuel bestået / ikke bestået. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået i henhold til Bekendtgørelse nr. 1289 af 16/8 2012 om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Karakterer efter 7-trins skalaen anvendes normalt ved skriftlige og mundtlige prøver Bedømmelse bestået/ikke bestået anvendes fx hvor besvarelse af særlige sikkerhedsmæssige elementer tillægges så stor vægt at forkert besvarelse medfører bedømmelsen ikke bestået samt i forbindelse med godkendelse af praktik Emnerne skal bestås enkeltvis eller i kombination med andre moduler. Et emne er bestået hvis den studerende opnår bedømmelsen 2 eller bestået. Hvis emnet indgår i kombination med andre emner er emnerne bestået hvis den studerende opnår et gennemsnit på 2 uden oprunding og bedømmelsen bestået. Moduler der er bestået kan ikke tages om. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i et emne 3 gange. Særlige forhold kan begrunde dispensation til et 4. og 5. forsøg. 2.5 Reeksamen/omprøve Der kan i visse tilfælde i henhold til nedenstående retningslinjer, efter en individuel vurdering af den studerende tilbydes en omprøve/reeksamen. Den individuelle vurdering foretages af uddannelseschefen i samråd med eksaminator på baggrund af et ønske fra den studerende. Vurderingen foretages på baggrund af den studerendes normale standpunkt og indsats i faget set i forhold til det resultat den studerende har opnået ved prøven. Det vurderes ligeledes i hvilket omfang skolen vil stille ressourcer til rådighed til vejledning. Om der afholdes reeksamination eller ej, er suverænt skolens afgørelse. Hvis det besluttes at afholde reeksamen, afholdes denne i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Dette gælder dog kun for studerende, der alene mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i indeværende eksamenstermin. Det er en forudsætning for at deltage i reeksamen i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, at man har deltaget i den ordinære eksamen. Såfremt det besluttes at afholde reeksamination i et fagemne, kan dette kun ske én gang pr. semester. I bedømmelsesplanen nedenfor, er der fastlagt regler for hvornår de enkelte eksaminer og prøver skal bestås. Side 13 af 61
2.6 Bedømmelsesplan Dokumentbetegnelse Studieordning Prøve betegnelse 1.teorimodul MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning Kedellære Mdt. Eksamen Karakter Hydraulik, Skibsteknik, Brandbekæmpelse Skr. eksamen Karakter Elektroteknik Mdt. Eksamen Karakter Køleteknik Mdt. eksamen Karakter Grundlæggende tankskibskursus Skr. intern prøve B/IB Søret- og skibsadministration Skr. intern prøve B/IB Sikkerhed og sundhed, herunder brandkursus, førstehjælpskursus søsikkerhedskursus og kursus i maritim sikring. Praktiske og skriftlige prøver B/IB Inden praktikken påbegyndes, skal den studerende have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs og brandbekæmpelse, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 mindst omfattende punkterne 2.1.1.1, 2.1.1.2, 2.1.1.3 og 2.1.1.4 og have erhvervet bevis herfor Prøve betegnelse praktik Praktik MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning Godkendelse af praktik/uddannelsesbog B/IB Prøve betegnelse 2.teorimodul MODUL Prøveform Kar./B-IB Bemærkning Automation Mdt. eksamen Karakter Motorlære, Hjælpe- og servicesystemer Mdt. eksamen Karakter Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Skr. intern prøve B/IB Maritimt engelsk Mdt. Intern prøve Karakter Vagttjeneste og ledelse Skr. eksamen B/IB Kursus i Full Mission maskinvagttjeneste Praktisk prøve B/IB Foregår eksternt Ledelse, drift og vedligehold Skr. intern prøve B/IB Side 14 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning 2.7 Internationalisering med engelsk som arbejdssprog Målet med internationaliseringen på skibsmaskinistuddannelsen er at fremme kvaliteten af uddannelsen - både gennem udvikling af studiets faglige indhold og gennem opbygning af internationale dimensioner i uddannelsen at sikre de studerendes internationale kvalifikationer og sproglige færdigheder og kulturelle forståelse at sikre at den studerende kan anvende maritime fagudtryk på engelsk og skal kvalificeres til at kunne anvende engelsk som arbejdssprog. Endvidere skal den studerende opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som officer i et mindre handelsskib i international fart. Konkret betyder det at skolen i løbet af uddannelsen er behjælpelig med at finde og indgå aftaler med udenlandske rederier omkring praktikophold arrangerer temadage med udenlandske gæstelærere foreslår sekundær litteratur til flere fag på engelsk anvender engelsksproget litteratur i dele af undervisningen. 2.8 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner. I den udstrækning det er muligt, vil MARTEC i samarbejde med det omkringliggende erhverv planlægge undervisningen i et omfang, således at der kan dannes praktiske paralleller til den teoretiske undervisning. Vi har et tæt samarbejde med Skagen Skipperskole, MAN DIESEL A/S og Nordjysk Brand og Redningsskole omkring indholdet og opfyldelsen af kravene stillet i bekendtgørelsen, vi bruger dette samarbejde til at videreudvikle og benytte de spidskompetencer de pågældende uddannelsesinstitutioner og firmaer har. Kapitel 3 Evaluering og organisering Studieordningen er underlagt ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelses kvalitetskrav og audit herunder krav til bl.a. 3.1 De studerendes evaluering af undervisningen: Løbende evaluering: Den enkelte underviser har ansvaret for at de studerende løbende får mulighed for at evaluere undervisningen med henblik på øjeblikkelige justeringer. De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse: Ultimo i semesteret gennemføres en undervisningsevaluering, der danner grundlag for en formaliseret dialog mellem underviseren og de studerende med henblik på effektivisering af læringen. Side 15 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning 3.2 MARTEC s evaluering af forløbet Løbende evaluering: Forløbet følges op med jævnlige møder i lærerteamet og efter behov efterfølgende orientering af ledelsen. De studerendes undervisningsevaluering og tilfredshedsundersøgelse giver ledelsen information om særlige problemer og indsatsområder. Slut evaluering: Umiddelbart efter afslutningen af hvert semester evalueres forløbene og de gennemførte prøver og eksaminer af alle lærere og ledelsen. Evalueringen giver erfaringsopsamling og danner grundlag for justering af nærværende plan, samt evt. forslag til FIVU om ændringer i bekendtgørelsen. Lokale erhvervslivs evaluering af Studieordning: Udvalgte emner i studieordningen kan evalueres ved temamøder med udvalgte repræsentanter i det lokale erhvervsliv som orientering. Erhvervslivet gives hermed mulighed for at kommentere planen og komme med forslag til ændringer og forbedringer. 3.3 Undervisernes organisering Lærerteams: Omkring hvert semester er der etableret en organisatorisk enhed (et lærer team). Et lærerteam er: et fællesskab om undervisningen et planlægningsmæssigt forum et forum for pædagogisk udvikling et forum der kan sikre et bedre arbejdsmiljø Et lærerteam består af alle undervisere der underviser på det pågældende semester. Teamets opgaver er: at afdække undervisningens tværfaglige muligheder at lave fælles planlægning og udarbejdelse af aktivitetskalender, inkl. teammøder, afleveringer, projektforløb, prøver, eksamen. at gennemføre slut evaluering af forløb med efterfølgende information til uddannelsesteams for korrektion af studieordninger og undervisningsplaner, at lave intern arbejdsfordeling blandt teammedlemmerne at sikre de studerendes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse gennemføre fælles projekt at give hinanden faglig sparring og pædagogisk inspiration at planlægge og gennemføre undervisningen efter en opdateret studieordning, i samarbejde at udarbejde forløbsplaner for undervisningen i pågældende semester, at informere de studerende om studiet og eksaminer, samt andre væsentlige oplysninger vedrørende planlagte studieture, studieråd, studiereglement og kvalitetssystemet. Side 16 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning at indstille de studerende til eksamen, under hensyntagen til fastlagte indstillingskriterier samt give evt. ikke indstillede studerende studievejledning, at evaluere undervisningen for semestret, at udarbejde eksamensmateriale. Klasselærer/Semesterkoordinator Hver klasse/hold vil få tilknyttet en klasselærer/semesterkoordinator. Klasselæreren/semesterkoordinator har følgende opgaver: At være teamleder for det til klassen/holdet tilknyttede lærerteam. have overblik over studieaktivitet dagsordener til teammøder - referater fra teammøder informationspligt i forhold til de studerende om forhold vedrørende uddannelsen/martec, indkalde til teammøder med dagsorden - start og sluttidspunkt evaluering: sikre teamets løbende evaluering sikre de studerendes evaluering af undervisningen tage initiativ til en holdningsdiskussion i teamet om lærernes forventninger og gældende normer for samarbejdet mellem de studerende indbyrdes og mellem studerende og lærerne Faggruppeteams Indenfor hovedområderne: Elektriske og elektroniske maskiner og anlæg Termiske maskiner og anlæg Procesanalyse og automation Ledelse, økonomi og sikkerhed er der oprettet faggrupper, hvor områdets undervisere deltager i opfyldelse af nedenstående formål. Formålet med disse faggrupper, er at sikre: - Relevant fagindhold i områdets centrale fagtemaer i forhold til erhvervets behov - Udvikling af de centrale fagtemaer i forhold til erhvervets behov Begrundelser for etablering af teams: Det forventes at teams: er til gavn for de studerende, giver mulighed for at fastholde en pædagogisk linje og fastholde de faglige krav til deltagerne giver sammenhæng mellem fagene signalere at der er helhed i undervisningen er et forum for udvikling af bidrag til brug for hele MARTEC s pædagogiske udvikling og MARTEC s image i omgivelserne Side 17 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning Kapitel 4 4.1 Merit Merit, studieaktivitet og dispensation Uddannelseschefen kan evt. i samarbejde med relevante faggrupper godkende, at beståede studieelementer fra anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer i studieordningen. Meritoverførsel godkendes på baggrund af en individuel faglig vurdering af hver enkelt ansøgning. Meritoverførsel sker med bedømmelsen bestået. Påtænker den studerende at bestå studieelementer ved en anden videregående uddannelsesinstitution, skal der søges om forhåndsgodkendelse af faget hos MARTEC. Uddannelseschefen og faggrupperne vurderer på baggrund af de oplysninger, der foreligger om faget på ansøgningstidspunktet, om faget på forhånd kan forventes at afløse studieelementer i ansøgerens uddannelse. Hvis der sker ændringer i den forhåndsgodkendte merit, er det den studerendes ansvar at indhente fornyet forhåndsgodkendelse. Endelig merit gives kun, når der foreligger dokumentation for at faget er bestået, samt at fagets niveau, vægt og faglige indhold svarer til de studiedele, der ønskes afløst. Merit for fag på skibsmaskinistuddannelsen forudsætter, at der er tale om studieelementer på skibsmaskinistuddannelsesniveau. 4.2 Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet Det kræves at den studerende deltager aktivt i undervisningen. Ved deltagelse forstås at den studerende møder frem til undervisningen, afleverer opgavebesvarelser, kursusarbejder og andre skriftlige arbejder rettidigt. 4.3 Konsekvenser af ikke overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for at gå til prøve For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er der til visse studieelementer deltagelsespligt, i form af f.eks. aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter og mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse. Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af modulbeskrivelserne for de enkelte fagemner i studieordningen. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. Ikke rettidig og korrekt overholdelse af formelle krav fx: lse af formkrav til fx en skriftlig opgave vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. Ikke overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, jf. Side 18 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning institutionens krav til skriftlige opgaver, vil den blive afvist, med henvisning til, at deltagelsespligten og dermed det indholdsmæssige forudsætningskrav ikke er opfyldt. Dette vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet, set i relation til modtagelse af SU. Se reglerne for tildeling af SU Uddannelsen kan gribe ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke overholder sin deltagelsespligt. 4.4 Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst ½ år. Studieaktivitet er defineret således, at den studerende inden for de sidste 6 kalendermåneder 1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen 4. har afleveret, som det fremgår af modulbeskrivelserne, de opgaver, rapporter, mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til 5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse af ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til uddannelseschefen. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af skolens ledelse. Den studerende kan klage til ledelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis ledelsen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Side 19 af 61
Dokumentbetegnelse Studieordning 4.5 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Side 20 af 61
Fag: Elektroteknik MOB_SMI_EL Side 21 af 61 EL-gruppe MODULBESKRIVELSE ELEKTROTEKNIK Formål Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver. Formålet med faget er desuden at opfylde de i STCW-konventionen tabel A-III/3 og A-III/6 relevante målsætninger indenfor emnet Faglige mål CENTRALE TEMAER: Begreber og metoder - grundlæggende elektrotekniske begreber, herunder spænding, strøm, impedans og effekt, relevante metoder og modeller til elementære beregninger på jævnstrøms- og vekselstrømskredsløb, valg og anvendelse af egnede måleinstrumenter i forbindelse med målinger på elektriske anlæg, forståelse for nøjagtigheden af de udførte målinger, metoder og udstyr til overbeskyttelse af strømkredse. 2. Principper for konstruktion- og opbygning kendskab til grundlæggende konstruktionsprincipper og virkemåde af generatorer, motorer, transformere og akkumulatorer, opbygning af el-anlæg på skibe, herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder. 3. Samspil mellem elektriske anlæg og øvrige systemer samspil mellem drivmaskine, generator og magnetiseringsudstyr i forbindelse med paralleldrift, herunder udrustning for belastningsfordeling, samspil mellem drivmaskine, generator, synkroniserings- og beskyttelsesudstyr i forbindelse med ind- og udkobling af generatorer. 4. Sikkerhedsmæssige forhold ved elektriske anlæg tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsoperationer, herunder vurdering af risici og forebyggelse af ulykker, fejlfinding og forbedring af mindre fejl på elektriske anlæg. Efter afsluttet undervisning, er det målet at den studerende skal: Kvalifikationsra mmebeskrivels e Taksonomi (Biggs) Efter endt undervisning forventes den studerende at kunne: Viden Solo 2 Solo 3 beskrive og kombinere elektriske beregninger AC/DC identificere, kombinere og navngive elementerne indenfor elektricitetslæren identificere, kombinere, navngive og betjene elektriske maskiner identificere, kombinere, navngive betjene elektriske drev Færdighed Solo 4 Betjene og udføre arbejde på elektriske anlæg Udføre arbejde på elektriske anlæg (Høj- og lavspænding) Kompetence Solo 5 Udføre og anvende måleinstrumenter og måling på el-anlæg Side 21 af 61
Fag: Elektroteknik MOB_SMI_EL Side 22 af 61 EL-gruppe Kernestof Elektricitetslære Elektriske grundbegreber Jævnstrømsteori Magnetisme 1-faset vekselstrømsteori 3-faset vekselstrømsteori Modstande, kondensatorer og diode Elementære elektriske beregninger AC/DC Måleinstrumenter og måling på el-anlæg Instrumenttyper (primært Multimeter og Megger) Måleprincipper Elektriske maskiner Synkrongeneratoren El-motorer Transformere Akkumulatorer Elektriske drev Frekvensomformeren og andre elektriske drev Elektriske kredsskemaer o Blokskema o Forbindelsesskema o Hovedstrømsskema o Nøgleskema o Eksempler på kredsskemaer Kontaktor Motorværn Reversibel starter Stjerne/trekant starter Elektriske anlæg Fordelingssystemer og systemspændinger Fordelingsanlæg / tavle udstyr Paralleldrift Generatorbeskyttelse Fordelingsanlæg med dieselnødgenerator, manuel drift Arbejde på elektriske anlæg (Høj- og lavspænding) Sikkerhed i forbindelse med el-arbejde Sikkerhed ved brand- og eksplosionsfarlige områder Fejlfinding Side 22 af 61
Fag: Elektroteknik MOB_SMI_EL Side 23 af 61 EL-gruppe Tidsramme Faget er placeret i 1. teorimodul og har et omfang på ca.49 minimoduler. Forslag til undervisningsmaterialer Integreret Skibskontrol Skibshovedfordelingsanlæg Automatiske anlæg, EFU El-teori, EFU S.E.Lem og A. Nordseth K. Bodi EFU EFU Laboratorieforsøg og skriftligt arbejde Mulige laboratorieøvelser Ingen krav Skriftligt arbejde Ingen krav Evaluering Indstilling til evalueringen For at blive indstillet til evaluering af modulet skal følgende kriterier opfyldes: - Aktiv deltagelse i undervisningen og tilhørende arbejde. Tilstrækkelig aktiv deltagelse vurderes og besluttes af lærerteamet. Evalueringsform - De studerende evalueres ved en Mundtlig eksamen, der skal bestås med karakteren 02 eller derover. - Evalueringen sker i henhold til procedure i Q-systemet. Tilladte hjælpemidler ved evalueringen Ved evalueringen er følgende hjælpemidler tilladte: - Alle hjælpemidler er tilladte, undtagen kommunikation med omverdenen Side 23 af 61
Fag: Køleteknik MOB_SMI_KØ Side 24 af 61 MSgruppe MODULBESKRIVELSE KØLETEKNIK Formål en skal gennem undervisningen opnå viden om såvel normale som unormale driftstilstande for køleanlæg med et-trins kompression, herunder køle/fryse-containere og proviantkøle/fryseanlæg med tilhørende systemer og på forsvarlig måde kunne foretage klargøring, start, stop og afrigning af disse anlæg samt kunne udføre enkle fejlfindings-, reparations- og vedligeholdsopgaver. Formålet med faget er desuden at opfylde de i STCW-konventionen tabel A-III/3 relevante målsætninger indenfor emnet Faglige mål CENTRALE TEMAER: Opbygning af køleanlæg køleanlæg og tilhørende systemer, instrumentering og kølemidler, påfyldning af kølemiddel og smøreolie. 2. Drift og vedligehold af køleanlæg normale og unormale driftstilstande for køleanlæg med et-trins kompression, klargøring, start, stop, afrigning samt kunne udføre elementære fejlfindings-, reparations- og vedligeholdsopgaver på køleanlæg. 3. Tømning af køleanlæg - tømning af et køleanlægs gasfyldning, så udslip af kølemiddel til atmosfæren undgås, afprøvning af køleanlæg og indstilling af sikkerhedsarmaturer, jf. gældende kølebekendtgørelse, regulerings- og fejlfindingsøvelser. 4. Sikkerhedsmæssige aspekter risici og forebyggelse af ulykker i forbindelse med håndtering af køleanlæg, kendskab til tekniske foreskrifter. Kvalifikationsra mmebeskrivels e Taksonomi (Biggs) Efter endt undervisning forventes den studerende at kunne: Viden Solo 2 Solo 3 - Identificere generelt anvendte kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber - Parafrasere love og bekendtgørelser samt tekniske forskrifter for køle og fryseanlæg - Sammenfatte konstruktionsprincipper for fordamper, kondensator og kompressortyper - Sammenfatte konstruktionsprincipper for generelt anvendte komponenter i køle og fryseanlæg - Relatere fordamperens konstruktion og funktion til køle og fryserums temperaturfordeling og luftfugtighed - Beskrive kølemidlers miljøpåvirkning - Klassificere og beskrive en køleproces og en fryseproces, herunder forhold vedrørende fordampning, kondensering og kompression - Forklare driftmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelse af olier i køle og fryseanlæg Færdighed Solo 4 - Analysere og forklare konstruktion og funktion af karakteristiske køle og fryseanlæg, herunder et-trins anlæg. - Indstilling af køle og fryseanlægs regulerings, styrings og sikringssystem - Analysere køle og fryseanlægs driftsforhold med henblik på minimering af energiforbrug Side 24 af 61
Fag: Køleteknik MOB_SMI_KØ Side 25 af 61 MSgruppe Kompetence Solo 5 -Anvende serviceudstyr, som anvendes i forbindelse med idriftsætning, reparation og vedligehold af køle og fryseanlæg Kernestof 1 Et trins køleanlæg, kølemidler, kompressor, fordamper, receiver, kondensator, drøvleventiler, pressostater, sikkerhedsventiler, tørfilter, olieudskiller, termostater, magnetventil, konstanttryksventiler 2 Atmosfærisk luft 3 Kølebekendtgørelsen, pasning og vedligeholdelse 4 Laboratorieøvelsen klargøring, start, drift, overvågning, stop og afrigning af køleanlæg 5 Fejlfinding foretages via simulatorøvelserne fejlfinding. Reparation og vedligehold kan ikke udføres, kun gennemgås. Lækagesøgning foretages på køleanlægget i laboratoriet. Påfyldning af kølemiddel og smøreolie gennemgås Herudover gennemføres følgende: laboratorieøvelserne: indstilling, kontrol og justering af pressostater, tømning af et køleanlægs gasfyldning, indstilling af termoventil Tidsramme Faget er placeret i 1. teorimodul og har et omfang på ca.26 minimoduler. Forslag til undervisningsmaterialer Noget om Køleteknik Kølebekendtgørelsen Eigil Nielsen Laboratorieforsøg og skriftligt arbejde Mulige laboratorieøvelser 1. Klargøring, start, drift, overvågning, stop og afrigning af køleanlæg 2. Indstilling, kontrol og justering af pressostater, tømning af et køleanlægs gasfyldning, 3. Indstilling af termoventil Skriftligt arbejde Evaluering Side 25 af 61
Fag: Køleteknik MOB_SMI_KØ Side 26 af 61 MSgruppe Indstilling til evalueringen For at blive indstillet til evaluering af modulet skal følgende kriterier opfyldes: - Aktiv deltagelse i undervisningen og tilhørende arbejde. Tilstrækkelig aktiv deltagelse vurderes og besluttes af lærerteamet. Evalueringsform - De studerende evalueres ved en Mundtlig eksamen, der skal bestås med karakteren 02 eller derover. - Evalueringen sker i henhold til procedure i Q-systemet. Tilladte hjælpemidler ved evalueringen Ved evalueringen er følgende hjælpemidler tilladte: - Alle hjælpemidler er tilladte, undtagen kommunikation med omverdenen Side 26 af 61
Fag: Motorlære, hjælpe- og servicesystemer MOB_SMI_MO Side 27 af 61 MSgruppe MODULBESKRIVELSE MOTORLÆRE, HJÆLPE- OG SERVICESYSTEMER Formål Den studerende skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer inden for dieselmotorer og deres hjælpesystemer, således at vedkommende er i stand til på forsvarlig vis at varetage drift og vedligeholdelse af dieselmotoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og drøftøkonomisk og under fuld hensyntagen til miljøet. Formålet med faget er desuden at opfylde de i STCW-konventionen tabel A-III/3 relevante målsætninger indenfor emnet Faglige mål CENTRALE TEMAER: Centrale temaer: 1. Konstruktion konstruktionsprincipper for dieselmotortyper, virkemåde, opbygning og anvendelsesområder, konstruktionsprincipper for enkeltdele, der indgår i dieselmotorer, samt for et skibs hovedaksel med tilhørende lejer, pakdåser, stævnrør samt skrue. 2. Drift af motorer varetagelse af opstart og drift af dieselmotorer, arbejde driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under hensynstagen til miljøet, gennemførelse af driftsprøver på motoranlæg samt virkningsgrader for motoranlæg. 3. Køling og smøring af dieselmotorer nødvendigheden af køling af dieselmotorer, prøvetagning til bestemmelse af kølevandets brugbarhed, den kemiske sammensætning af de smøre- og brændselsolier, der anvendes i motorskibe, olierensning, filtrering og centrifugering. 4. Hjælpe- og servicesystemer, der knytter sig til dieselmotorer principper for opbygning af hjælpe- og servicesystemer, systemmedier og systemkomponenter samt instrumentering. 5. Vedligehold og reparation af dieselmotoranlæg samt hjælpe- og servicesystemer foretagelse af relevante indgreb på baggrund af måle- og alarmværdier, opmåling af sliddele og kontrol af oplining, fejlfinding, reparation og vedligehold. 6. Last- og spildevandsbehandling konstruktionsprincipper for anlæg til last- og spildevandsbehandling samt anlæg til fremstilling af ferskvand, gældende miljøregler og forebyggelse af forurening. Kvalifikationsra mmebeskrivels e Taksonomi (Biggs) Efter endt undervisning forventes den studerende at kunne: Viden Solo 2 Solo 3 1. viden om og kan redegøre for metoder og teorier inden for ledelse, sikkerhed og drifts der anvendes i professionen som maskinist. 2. viden om og kan beskrive principper for opbygning af maskintekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne. 3. viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskintekniske anlæg og installationer. 4. viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i professionen som maskinist. Færdighed Solo 4 1. beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering, Side 27 af 61