D: De var 19. Nej, de var var 20 og 21, tror jeg det var. P: Okay, så de var egentlig relativt unge? D: Meget unge

Transskribering af interview med Dorthe TEMA 1: BESLUTNINGSPROCES P: Jeg vil gerne starte med at stille dig nogle spørgsmål der vedrører dine tanker om forskellen mellem din egen og dine forældres generation. Hvor gamle var dine forældre da de fik børn? D: De var 19. Nej, de var var 20 og 21, tror jeg det var. P: Okay, så de var egentlig relativt unge? D: Meget unge P: Tror du, at det er et anderledes valg, man som kvinde anno 2016 træffer i forbindelse med at få første barn, end det som din mor stod overfor i sin tid? D: Det tror jeg Ikke det var på det tidspunkt. Men jeg har nogle forældre der kommer fra et andet miljø end det miljø, jeg måske selv er blevet vokset op i. Mine forældre har ikke haft trygge familierammer, så jeg tror de har ville skabe en familie, det de ikke selv har haft. I meget høj grad. Hvor jeg jo så har min familie nu. Og ikke ser det der behov, eller hvad man kan sige. Men jeg tror, at hvis man ikke føler man har den familie, som mange andre har, så tror jeg gerne man vil skabe den. Det tror jeg, har været mine forældres fokus der, fordi man kan sige, at der jo ikke er så mange år mellem mine forældre og jeg. Så rent hvor man er henne samfundsmæssigt, så tror jeg ikke, at det har ændret noget fra dem til mig, men jeg tror helt sikkert, at det har været fokus for dem at skabe den her familie. Og de har ikke fået uddannelse og børn, derfor har det at skabe den familie været det vigtigste, hvor at så har penge måske ikke været det, der var mest af, fordi de ikke har fået den her uddannelse. Og så tror jeg for mig, før jeg overhovedet kan tænke over at skabe familie, så få en uddannelse, så jeg stod lidt mere økonomisk stærkt. P: Så det er forskellen simpelthen? D: Det tror jeg er forskellen for mig og mine forældre i hvert fald? P: Oplever du, at din nuværende tilværelse er forenelig med at få børn? D: Altså man kan sige, at når man arbejder inden for juraverdenen, så bliver man stillet rigtig meget bagud, men det gør man sikkert i rigtig mange fag, foruden pædagoger og sådan, kunne jeg forestille mig. Men det er jo ikke sikkert. Men jeg tror da, man bliver stillet bagud. P: Karrieremæssigt? D: Ja, og jeg tænker også, at hvis jeg er væk på arbejdsmarkedet i et år, så er det faktisk meget pension, som jeg går glip af. Så der ville jeg også skulle sikre mig i forhold til den jeg skal have børn med, hvis det nu var. P: ja 1

D: Og det synes jeg ikke altid er retfærdigt at blive stillet bagud på den side, fordi det er lang tid, at man ikke får sparret op. Men det er ikke noget af det, der er afgørende for at jeg ikke har fået børn overhovedet. Men det er da de ting, jeg har tænkt over, at hvis det skulle ske nu, så ville jeg føle mig stillet bagud på den faglige front og jeg ville nok også være nervøs for min pension på længere sigt. P: Okay, så det er det. Men hvad så med de ting, som du foretager dig i din hverdag og den livsstil du fører? D: Ja, der ville der helt sikkert også være nogle ændringer, fordi jeg går til boksning 3, 4 gange om ugen og cykler til og fra arbejde. Og der kan jeg godt se på mine kollegaer, som har børn, at det ikke er muligt overhovedet. P: Der er mindre tid? D: Ja det er der. P: Nu var du inde på det her med, at det ville betyde noget for din karriere. Men er der noget ved din tilværelse, som du føler, der er direkte uforeneligt med at få børn? D: Altså jeg er meget afhængig af min træning. Og jeg har astma og det styrkes af træning, så det holdes i skak. Og der kunne jeg godt være nervøs for, at hvis jeg ikke kunne komme til at træne i samme omfang, om det kunne have helbredsmæssige konsekvenser for mig selv. At jeg ville være oftere syg og. Ja de her ting. P: Så det ville være sådan nogle ting? D: Og det ville være fuldstændig uforeneligt. Jeg tror at hvis jeg ville have børn nu, så ville jeg ofre det, men jeg synes det er uforeneligt. Med mit helbred. P: Hvor sikker/usikker er du på, at du gerne vil være mor? D: Jeg er ret sikker. Ja, det er jeg. Det er bare ikke lige nu. P: Har du altid været ret sikker? D: Ja, det har jeg. P: Hvordan ved man, om man er klar til at blive mor? D: Det tror jeg ikke man ved, og hvis man tænker for meget over det, så bliver man aldrig klar. P: Hvordan kan det være? 2

D: Jeg tror det er fordi, det er et kæmpe ansvar. Og der er jo en grund til, at der er nogen der får fødselsdepressioner og får præstationsangst om de kan leve op til det her ansvar og det er vel når man begynder at søge noget mere indhold med sit liv, som er lidt udefinerbart på en eller anden måde. P: Så er med ved at være der? Men man kan ikke regne med at det helt kommer? D: For jeg er jo ikke der selv. Men jeg tror det er, at nu ville det ikke gøre noget, men hvis man planlægger, at nu skal jeg lige have helt styr på det hele, så tror jeg ikke man for der er jo aldrig et sted i livet, hvor man har styr på alt. P: Så det skal man måske slutte fred med? D: Ja P: Tænker du, når du siger, at nu er du ikke selv der nu. Men jeg ved ikke om du har tænkt på, det her med at nå dertil på et tidspunkt Men tænker du at det er en vanskelig beslutning at træffe, eller kommer den rimelig naturligt når tid er? D: Altså man kan jo godt mærke, at alle andre presser én. Og så begynder tanker med er jeg der endnu. Ofte så er det jo når man har fået en uddannelse, fået en kæreste, flyttet sammen, måske været på sit job i et stykke tid. Så begynder forældre og svigerforældre og venner. Og når vennerne begynder at få børn, så kan man godt mærke, at så er det måske der man er nået til. Og så begynder tankerne at rulle. Jamen hvornår er man klar. Og der har jeg fået at vide, at hvis du planlægger at få børn, og det skal være når jeg har styr på det hele, jamen så får du aldrig børn. P: Okay D: Så som du selv siger, så skal man slutte fred med det. P: Okay. Nu har du ikke fået børn mens du studerede, men har du nogle tanker om at gøre det. Er der en grund til, at du ikke selv har gjort det? D: Det er fordi, mine forældre, de fik aldrig en uddannelse, så det har helt sikkert været et mål, at jeg skulle have en uddannelse først. Og jeg blev færdiguddannet som 24 årig på CBS, så det har ligget rimelig naturligt, at jeg har været så ung, at jeg snildt kunne nå at blive færdig. P: Var der nogle af dine studiekammerater, der gjorde det? D: Øh, ja. Der var 2, 3 stykker der fik det. P: Hvordan tænkte du om det. Var det noget der afskrækkede dig, eller tænkte du nå det kan man også? D: Jeg tænkte, at de var seje. Øh. Og jeg tænkte at det var meget. Men okay, de trænede ikke lige så meget som jeg gjorde, og de havde været sammen med deres kærester i lang tid, så det lå helt naturligt for dem, at det var det, de var nødt til. Og jeg havde en veninde, der havde planlagt, men som ikke gjorde det, 3

fordi det kunne hun ikke finde tid til. Og hende og jeg er ret ens, så jeg tror ikke, jeg ville kunne have gjort det. P: Nej. Okay. Ville I kunne opretholde din nuværende levestandard, hvis I fik et barn nu? D: Ja, altså i den her lejlighed ville vi. Der er jo ikke plads til en. Og det er jo klart at det er jo ikke billigt at få børn, og man bliver jo nærmest ilde set, hvis man ikke køber den nyeste barnevogn, og hvis der står tre autostole derovre, og de siger jamen den her er meget sikker [peger på en af de yderste] og den her lever op til kravene [peger på den anden yderste], jamen så kunne jeg forestille mig, at man føler sig som en dårlig mor, hvis man ikke køber den dyreste, fordi den er jo meget sikker og den anden lever bare op til kravene. Jeg tror det er rigtig dyrt og cafebesøg og shopping ture og alt sådan noget, det kommer naturligt til at blive nogle andre præferencer P: Hvad er den mest centrale grund til, at du ikke har børn nu? D: Lige i dag, der tror jeg, at det er en blanding af, at min kæreste han er to år yngre end jeg, og han er ikke klar. Og at jeg træner så meget. P: Okay, som du vægter enormt højt for dit velvære også? D: Ja, det gør jeg. P: Hvad vil du så sige, at det værste og det bedst ved tanken om at få et barn.? D: Det bedste, det er den ubeskrivelige kærlighed der opstår. Fordi den ved jeg. Eller den kender jeg lidt til, fordi jeg har en lillebror der er 14 år yngre end mig. Og den kærlighed alene, er så stærk, at jeg ikke kan beskrive for nogen. Og jeg tænker, at som forælder, er den endnu stærkere. Det forestiller jeg mig. Og den glæde. Den følelse glæder jeg mig helt sindsygt til at opleve. Og så elsker jeg børn og elsker at underholde alle andres børn. Så at få sit eget er jo noget helt specielt.. P: Så noget følelsesmæssigt. D: Ja, og det værste ville helt sikkert være, at det ville gå ud over min træning. Det tror jeg. Fordi der vil ikke være tid til det. Fordi jeg ved også, at jeg har en kæreste som går op i sit arbejde, så han ville også have lov til at køre sin karriere. Og jeg er ikke ligeså karreireminded, men der skal også bare være plads til, at begge kan gøre det de vil, og så ville jeg også skulle tage mere fra herhjemme og så ville jeg ikke kunne træne så mange gange om ugen eller cykle på arbejde, fordi man skal hente eller et eller andet, ikke. Tema 2: Relationer P: Nu går jeg videre til et par spørgsmål der vedrører dine nære relationer og dine tanker om parforhold og familie. Og jeg vil starte med at høre, hvor dine forældre bor henne? 4

D: Min mor bor på Stevns, i noget der hedder Holte, og min far bor i Fjænistslet uden for Ringsted. De er blevet skilt. P: Hvor tit ses i? D: Jeg ser min mor en gang hver anden mdr. Og min far nok hver tredje mdr. P: Så din mor lidt mere? D: Ja, men det er nok mere fordi, jeg snakker med min mor i tlf, så jeg får hurtigere dårlig samvittighed over ikke at se hende. P: Okay. Hvad laver i når ses? D: vi snakker bare P: yes. Hvad med søskende? Nu nævner du, at du har en lillebror? D: Ja, jeg har to brødre. En der er to år yngre end mig selv og en der er 14 år yngre end mig selv. P: Okay, ses i meget eller er det, det samme som med dine forældre? D: Altså jeg prioriterer at se min mindste lillebror ved at jeg besøger min far når han er der, og min mor når han er der, for at se ham mest muligt. P: Bor han stadig hjemme? D: Ja, han skal konfirmeres næste år. Og den store ser jeg et par gange om året. Til jul og hans fødselsdag og måske en ekstra gang. P: Taler du nogen gange med dine forældre om det med at få børn? D: Ja, men så er det mere som i, hvis jeg får børn, og at der går lang tid, fordi de vil rigtig gerne have være bedsteforældre snart. De kan ikke forstå, fordi i min alder der havde de jo to børn, der snart skulle starte i skole. Og har ikke engang overvejet det endnu. Så det synes de er ret frustrerende. P: Frustrerende ligefrem? D: Ja, det tror jeg de synes, fordi de er bange for at jeg ikke kommer dertil og at de så ikke får børnebørn. P: Og de er lidt børnebørns-skruk? D: Ja, det er de. 5

P: Jeg ved jo, at du er i fast parforhold. Vil du fortælle lidt om, hvordan i mødte hinanden, hvor længe i har været sammen, om I bor sammen osv. D: Vi har været sammen siden I lidt over to år. Siden april for lidt over to år siden. Vi arbejdede sammen i en kort periode, og mødte hinanden der, og har været sammen lige siden. P: Bor i sammen? D: ja det gør vi. P: Så var du inde på det her med, at han måske ikke er helt klar endnu, men ved du, om det er noget han gerne vil? D: Ja, det vil han P: Det har i drøftet? D: Ja P: Kunne du forestille dig, at danne par med din nuværende partner resten af livet? D: Ja, det kunne jeg godt. P: Bliver du og din kæreste gode forældre en dag? D: Ja, det tror jeg. P: Vil du pt. betegne din kæreste og dig som en familie, du talte tidligere om, at det var dine forældre ret opmærksomme på, da de fik børn. Tænker du jer som en familie nu eller kommer det først når man får børn, kan man være en familie som par? D: Ja, det kan man godt, men jeg tror mere jeg ser det, når der kommer børn, fordi der er der nogle flere rammer at skabe det for. Det gør man selvfølgelig også for hinanden, men du har lidt større mulighed for separate liv, når du er et par, men der kan selvfølelig være nogle bånd der knyttes og mødes. Men med børn, så bliver det meget. Så er der hele tiden en der skal have ansvaret og der kommer noget andet team ind over, ikke. P: Så der ville man i højere grad føle det? D: Ja. P: Hvordan deler I praktiske opgaver mellem jer derhjemme - Har I en skarp opgavefordeling eller mere flydende? 6

D: herhjemme der er det, at D hun gør det hele, og så dellegerer hun en gang i mellem ud til sin kæreste [griner] P: Har arbejdsfordelingen en betydning for dine tanker om at få børn? D: Nej overhovedet ikke. Det har jeg slet ikke selv tænkt over. P: Så vil jeg spørge lidt til dine relationer til veninder. Er der nogen af dine tætte veninder, der har børn? (mange, få?) D: Der er en eller to inden for halvandet år P: Er er noget ved deres tilværelse, der giver dig lyst til selv at få børn? Men er der også noget, der giver dig mindre lyst til selv at få børn? D: Øh.. Det er selvfølgelig hårdt at se, at de ikke sover om natten, men ellers er det kun, at det ville være hyggeligt, hvis vores børn fik en relation, fordi det gør det lettere på lang sigt P: Hvis de var jævnaldrende? D: Ja, aldersmæssigt inden for rækkevidde så de kunne lege med hinanden. Men det bliver nok ikke muligt med de to. P: Så det er mest det du tænker på? Det er ikke noget der afskrækker dig? D: Nej, for vi er ret gode til at gøre noget på alles præmisser, så alle kan være med. P: Er dine veninder, venner overvejende i forhold eller singler? D: Overvejende i parforhold, men der er også enkelte singler P: Så var du inde på det her med, at dine forældre også synes, at du godt kunne få nogle børnebørn. Men har du prøvet at få bemærkninger fx hvornår er det jeres tur, også fx fra venner? D: Ja, det har jeg oplevet fra venner. Men det er nok også fordi jeg stikker til dem, og så siger de, jamen du kan jo også komme i gang. Så jeg tror mere, at det er er der den ligger. P: Hvis der er nogen der gør det, hvad tænker du så? D: Jamen så tænker jeg, at det vil jeg da nok også gerne, hvis min kæreste var parat. Og at jeg vidste at jeg kunne forene min træning. Tema 3. Oplysningskampagne 7

P: Københavns Kommune og Rigshospitalets fertilitetskliniks lancerede i oktober sidste år en oplysningskampagne til information om, hvornår kvinders frugtbarhed og mænds sædkvalitet gennemsnitligt begynder at falde. Det gik blandet andet ud på plakater som de her [ Jeg viser og forklarer plakaterne] Har du bemærket denne oplysningskampagne? D: overhovedet ikke. Jeg har slet ikke set den før. P: Okay, pointen var egentlig bare, at de vil gøre opmærksom på at det for nogen kan være problematisk at vente for længe. Og der var en del initiativer. Hvad tænker du om, at kommunen går ind og oplyser om sådan nogle ting? D: Det tror jeg er rigtig fint. Fordi det bliver meget normalt, at folk først får børn når de bliver over 30. Og jeg tror ikke, at alle tænker over, at det er et problem. Eller kan blive et problem for dem. P: Så du synes det er fint, at man bliver mindet om det eller oplyst om det. D: Ja, det synes jeg. P: Tror du, den har nogen virkning? D: Ja, det tror jeg, men jeg tror ikke hos mændene. Men hos kvinderne. For mænd, der hører man, at de kan altid få børn. Men kvinderne ved godt at de har en udløbsdato i forvejen. Og når de så får at vide, at der er større chance som 15årig og at det er meget svært som 35 årig. Så tror jeg at de begynder at planlægge og tænke. Det tror jeg. P: Ja. Ville det kunne rykke noget for dig selv? D: Øh. Jeg var godt klar over det i forvejen vil sige, men hvis jeg ikke var klar over det. Ja, så ville det rykke noget. P: så ville det være en øjenåbner? D: Ja P: Hvad tror du det skyldes, at nogle kvinder har følt sig provokeret af kampagnen? D: Det kan være fordi: Svømme de for langsomt? Det er jo rimelig I en sportspræstation, der er det jo fordi man er dårlig. Og det er jo ikke noget med at være dårlig. Det kan jo være fordi, man er et andet sted i sit liv. Det er jo ikke noget med dig som person at gøre, eller den måde du er på. Og har du talt dine æg i dag og så er det almindelige æg. Jeg ved ikke. Hvis det skal være et bud, så er det Man tæller jo ikke sine æg. Man sætter det måske i relation til noget der ikke har relevans for det her budskab. 8

Tema 4: Karriere P: Nu vil jeg gerne gå videre til at stille dig nogle spørgsmål som vedrører dine tanker om karriere. Kan du sætte nogle ord på, hvilken type branche du arbejder i D: Jeg er i et liberalt fag. Jurist i forsvaret. Og der er jo karrierekvinder, som enten har fået børn på jurastudiet ellers får de børn omkring 30 års alderen Er ud glad for dit arbejde? D: Meget glad P: Hvad motiverer dig, driver dig? D: Udfordringer og fordybelse P: Okay, så det er en kombination? D: Det uforudsete. Hvis det er uforudsete områder, hvor folk ikke ved, hvordan det skal fortolkes, så kan jeg godt lide at få lov til at fordybe mig i det og være den som ved, det de andre ikke ved. Jeg kan godt lide at være den der ved det, men har ikke noget imod at give min viden videre. Men jeg syne det er sjovt at nørde noget, hvor svaret ikke er givet på forhånd. P: I hvilket omfang skelner du mellem arbejde og fritid? Flyder det nogen gange sammen eller er det skarpt opdelt. D: Nej det synes jeg egentlig ikke [skarpt opdelt], fordi hvis jeg sidder herhjemme og falder over en artikel der er relevant ift mit arbejde, så læser jeg jo den alligevel Og det kendetegner vel, at det ikke er så skarpt eller hvad? P: Jamen det er jo som du oplever det? Men tager du arbejdet med hjem? D: Ja, en gang imellem gør jeg. P: Hvor mange timer arbejder du gennemsnitlig pr. uge? D: ca. 45 timer. P: Okay, så det er noget mere end almindelig fuldtid? D: Ja P: Kan du fortælle lidt om, hvilken branche og karriere din kæreste befinder sig i? Du sagde at I havde arbejdet sammen tidligere? 9

D: Han er lige nu finansiel kontroller i en franshisekæde. Han har så tidligere været revisor, hvor jeg arbejdede som momsrådgiver, da jeg er uddannet som can.merc.jur fra CBS så jeg også har de økonomiske facetter. Så der arbejdede jeg som momsrådgiver P: Hvor meget arbejder han ca. ugentligt? D: Jeg vil skyde på, at det er 40 timer om ugen. P: Ok. Men jeg kunne forstå på det du sagde før, at han er drevet af, at han gerne vil gøre karriere. Og at sådan har du det også, men ikke lige så meget? D: Jeg tror han har et mål i, at han gerne vil frem og højere op ad karrierestigen. Hvor jeg tror, at mit det er mere fagligt. Øh.. det er fagligt motiveret, fordi der er noget jeg gerne vil lære P: Så kan man sige, at det adskiller sig, hvor hurtigt det skal gå? D: Ja, det tror jeg. P: Hvis du forestiller dig, at du er blevet gravid og skal meddele du skal på barsel, er der så noget omkring den tanke, du finder problematisk? D: Så skulle det være lige nu, fordi jeg har rigtig mange kollegaer der enten skal på barsel eller orlov nu her. Og der går vel tre måneder fra man siger det, til man skal på barsel og det vil sige, at jeg har to kvindelige kollegaer der ikke ville nå tilbage. Og jeg ved at jeg har to andre kollegaer der garanteret også vil blive gravide. [griner], så det ville være den største problematik. P: At der ikke ville være nok hænder på det pågældende tidspunkt? Men ellers vil du være ok med det? Det lyder til, at der er en stemning derinde til, at man godt kan tillade sig det? D: Ja! P: Hvad så, hvis I har fået børn og skal køre hver jeres karriere. Er der så noget i forhold til jeres typer af beskæftigelser, der vil gøre det svært foreneligt med at få børn? D: Vi har faktisk begge to ret fleksible job ift at kunne arbejde når det passer en. Min kæreste er god til at arbejde hjemme. Det må jeg også godt, og jeg kan møde kl 06 og gå halv 13:30 hvis det er det, jeg har lyst til. Så det ville kunne fungere. P: Det ville kunne fungere. Godt. Tema 5: Den værdi, som børn tilfører livet P: Nu vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål der vedrører, hvad du påtænker, det, at få et barn, kan tilføre til livet. Kan du sætte nogle ord på, hvad du tror det skyldes, når folk vælger at få børn? 10

D: Øh.. P: er det det, som du var inde på før også? D: Ja, jeg tror det er den følelse af at have skabt et andet menneske, og den kærlighed der opstår. Øh Og jeg tror helt sikkert også, at det er for den familie, man gerne vil have. Man ser ve altid op. Eller nogen ser vel op til sine forældre, og hvis de har skabt nogle gode rammer, så vil man vel gerne prøve at skabe det, for sit eget barn, tror jeg. Kan du sætte nogle ord på, hvad du tror det skyldes, når par vælger at forblive frivilligt barnløse? D: Altså jeg har et vennepar, som har sagt, at de ikke skal have børn. Og jeg ved, at han er gået fra en tidligere kæreste, fordi han ikke vil have børn, og fordi hun gerne ville have børn. Og jeg har da tænkt på, hvad der får en til at vælge sådan en skarp holdning, og bare ved, at det skal jeg ikke have. Og som han også siger, at hvis hans nuværende kæreste vil have børn, så bliver han jo nødt til at gå fra hende, for som han siger, han SKAL IKKE have børn. P: Okay. D: Øh, men der har jeg sporet mig ind på, at det er fordi han selv har haft en opvækst, som børn ikke skulle have været vokset op i. Og han vil ikke stå med det ansvar og vil ikke give barnet den opvækst, han selv fik. Og så oplever jeg også, at det er meget rejseglade mennesker, som hellere vil bruge deres midler på at rejse til vildere steder end man hører, at familier tager hen. Så er det på vandreture i Nepal.. Og det hører jeg tit om familier, der ikke har børn. P: Så nogle interesser, der måske ikke kan forenes med børn, eller? D: Ja, eller hvis man ikke har uendelige midler, så skal jeg ikke kunne sige, om de fik børn hvis de havde den mulighed stadig P: nej, men det kan være sådan nogle ting, eller hvis man ikke har været så glad for sin egen opvækst? D: Ja, det er et gæt i hvert fald. P: Oplever du, at en sådan beslutning er socialt accepteret? D: Nej det tror jeg ikke det er. Ligesom hvis kvinder ikke vil giftes for eksempel eller lever for sig selv. Og hvis man er en pæn pige, så vil folk tænke, hvorfor dælen vil du ikke det? Det tror jeg ikke er acceptabelt. P: Så ligesom der kan være en konsensus om, at man da skal leve i par, så kan der være en om, at man skal da have børn? 11

D: lige præcis. Og jeg tror også. Og det er nok ikke fordi det ikke er accepteret, men der vil ofte blive stillet spørgsmål, fordi folk ikke forstår de værdier, som man sætter pris på. P: Okay, så hvis man siger til et middagsselskab, at vi skal for resten ikke have børn, så ville man møde D: Meget stor forundring, fordi hvordan kan det være. Og så tror jeg også det er fordi, nogle har oplevet den der kærlighed og kan ikke forstå, hvorfor vil du ikke opleve den kærlighed, når det er så stort og ubeskriveligt? Og jeg synes også, at alle dem jeg kender, der har fået børn, der har jeg spurgt, er det ikke rigtigt at man oplever den der kærlighed, er det ikke ubeskriveligt, Kan du beskrive den?, og nej de kan overhovedet ikke beskrive den. Og når man har snuset til det, så.. P: Så de gør det måske også ud fra et godt hjerte for at sige hey I går glip af noget her? D: Ja, det tror jeg P: Hvordan håber du på, at dit liv/din tilværelse er om ti år? Hvor gammel er du så? D: Jeg er fra 88, så der er jeg 37, tror jeg Og her går man og siger man er 19 hele tiden [griner] P: Har du nogle tanker om, hvordan livet skal se ud som 37årig for dig? D: Jeg har fået de børn, jeg skal have, det er helt sikkert P: Hvor mange snakker vi, er der noget? D: to.. Det er i hvert fald det min kærester siger. Men statistikkerne siger jo næsten, at jeg er blevet skilt også, men det håber jeg da ikke, at jeg er [griner]. Og øh.. jamen jeg ved ikke så meget mere end det egentlig. Jeg håber stadigvæk, at jeg er tilfreds med min krop og mit helbred. Og min faglige formåen. P: Det er succeskriterier for dig? D: Ja, og hvilke i sig selv, det tror jeg er vigtigt. Og for mig, der er at hvile i sig selv, at der er balance mellem arbejdslivet og familielivet, og at jeg får trænet, så jeg ved, at jeg er sund og rask. Og at jeg får været der for de mennesker der stoler på mig omkring mig. P: Okay. Yes. Har du måske for dig selv, eller måske er det noget du har talt med nogen om, en slags indre plan for en øvre aldersgrænse for hvornår du senest vil have dit første barn eller lign.? D: Nej, det har jeg ikke. Fordi det svinger enormt meget, kan jeg mærke. Og det er nok fordi jeg er i den der aldersgruppe og et sted i mit liv, hvor alle andre forventer, at det kunne ske når som helst. Til at man selv skal træffe beslutningen om, hvornår det er det rigtige tidspunkt. Øh. Og nogle dage kan det være inden 30 og andre dage inden 33. P: Så det svinger? 12

D: Det svinger rigtig meget og jeg tror det er fordi, det er så tæt på. Og jo tættere på man kommer, jo sværere er det at sige noget. Især når man har en kæreste der ikke er klar, så bliver jeg alenemor til to fra starten af, og det kan jeg ikke overskue. P: Og det har han været ret tydeligt omkring, at han er der altså ikke rigtig endnu? D: Det er han ret tydeligt omkring. Og det tror jeg også, at man bliver nødt til, når man har den her aldersforskel og jeg som pigen er ældst. Fordi ellers så kommer jeg til at ødelægge noget, som kan gøre at vores forhold kommer til at gå i stykker på lang sigt. P: Okay, så man bliver nødt til at finde et eller andet fælles ståsted omkring det? D: Ja, det tror jeg. P: Hvis du tænker tilbage til da du var ca. 18 år. Havde du da en anden forestilling om, hvordan livet ville se ud nu, hvor du er 27. Tænkte du så, jamen når jeg er 27, så.. Og det kunne være hvad som helst? D: Jeg skal lige tænkte hvad jeg lavede dengang Da jeg var 18, der gik jeg i 3.g. Dengang anede jeg ikke, at jeg ville komme til at gå på universitet. Jeg er ordblind så jeg regnede slet ikke med, at jeg ville komme så langt. Det var først i 3.g at jeg begyndte at tage mig sammen i gymnasiet, fordi når man altid får at vide, at man nok bare bliver pædagog eller frisør eller et eller andet, så har man ikke tænkt så langt, men så begyndte stædigheden alligevel at melde sig ind. Men mere har jeg ikke tænkt over det, det tror jeg ikke. P: Okay Tema 6: Betingelser for familiedannelse P: Nu vil jeg stille dig et par spørgsmål der vedrører de mere samfundsmæssige samfundsmæssige rammer og muligheder, der kan relatere sig til det at have børn. Og nogle af spørgsmålene er hypotetiske. Du var lidt inde på det her med, at det kunne være et dårligt tidspunkt ift. din arbejdsplads at gå på barsel lige på samme tid med, at der er mange andre der er på barsel, men er der ellers noget du tænker. Fx hvis man lige er blevet fastansat, er der så nogle uskrevne regler for, hvornår man kan tillade sig at gå på barsel? Har du nogle tanker om det? D: Ja, det har jeg. Fordi man hører rigtig mange historier om, at folk lige bliver ansat og så når de har været uden for prøveperioden, så tør de at fortælle, at de faktisk har været gravid hele tiden. Og jeg ved også at det har været oppe i Mads & Monopolet, om man skal sige det til en jobsamtale, fordi man jo ikke for forpligtet til at sige det før x antal uge. Øh, og der blev der spurgt direkte i det her Mads & Monopolet, er du forpligtet til at sige det. Og der kan jeg huske, at jeg tænkte, at jeg ville ikke kunne få mig selv til at sige det, fordi jeg ved det er afgørende for dem, men omvendt er det ulovligt for dem at tage hensyn til det. Men jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg ikke følte at jeg havde sagt det. P: Okay. Så du ville sige det? 13

D: Ja. Jeg fik også at vide, da jeg snakkede med en meget høj person i HR, som coachede mig til, hvordan jeg ville få et godt job, og han fortalte, at jeg højest sandsynligt ville blive spurgt om, hvor jeg var om 10 år, og så spurgte jeg, kan jeg tillade mig at sige, hvis jeg vil have børn? Jamen hvis du gerne vil have børn, og du siger, at du ikke ved om du vil have børn, jamen så sidder du jo og lyver over for dem og det er jo ikke særlig godt, hvis de så finder ud af, at det ville du hele tiden, jamen så sætter det dig i et misforhold til din nye arbejdsgiver. Og det tænkte jeg ret meget over, da han sagde det, at man lige så godt kan være ærlig. Nu har jeg jo også nævnt [tidligere i interviewet] og jeg har nævnt til mine sidste tre ansættelsessamtaler, at jeg var ordblind, og jeg fik alle tre jobs. Fordi de faktisk så det som en styrke, at jeg turde være ærlig omkring det. Og jeg tror ikke det vil være det samme som at sige, hvis man var gravid og at folk ville se igennem fingre med det. Men jeg ville stadig sige det og jeg ville forsøge at give det indtryk, at det ikke vil komme til at hæmme deres valg af mig, at jeg var gravid. Det ville jeg prøve, men jeg ville ikke være 100 procent sikker på, at jeg ville kunne overbevise i samme omfang, som jeg ville kunne det med min ordblindhed fx P: Men ærlighed synes du er vejen frem, hvad det angår? D: Ja, men jeg kan godt forstå, hvis folk ikke siger det. P: Forestiller du dig, at du kommer til at få dit første barn, mens du er ansat på din nuværende arbejdsplads? D: Ja, det kunne jeg godt. P: Så vil jeg gerne stille dig et spørgsmål vedr. dine tanker om diskrimination i forbindelse med barsel. En undersøgelse viser, at 18 procent af de adspurgte kvinder har oplevet at få frataget ansvar og/eller opgaver i forbindelse med barsel, og 11 procent af de adspurgte kvinder har oplevet at deres nærmeste chef reagerede negativt, da de fortalte at de var gravide. Hvad tænker du om det? D: Jeg kunne godt forestille mig det. Hvis jeg selv var chef, så ville jeg gerne være sikker på, at der var en god overgangsfase ift. at overdrage det til en anden, altså at den der modtager det, ville være helt sikker på det i det år. Så jeg kan godt følge det. Og jeg tror også at det er helt naturligt set ud fra et lederperspektiv, men jeg kan også godt forstå, hvis man føler sig mindre værd. Men så tror jeg, at man sætter sine egne behov lidt højere end det ansvar som lederen har i forhold til den kommende, fordi det er vel ikke nødvendigvis en kritik af den der får frataget opgaver, men nærmere end usikkerhed på modtageren, om vedkommende har styr på tingene. P: Så du tænker, at der kan være nogle gode og logiske grunde til det? D: Ja P: At de har den oplevelse? D: Ja, lige præcis. 14

P: Har du selv mærket noget til, når fx veninder eller kollegaer har skulle meddele det på jeres job. Har du følt, at det blev okay modtaget eller har de haft den modsatte følelse? D: Jeg tror, at de har været glade. Jeg har en veninde, som er revisor, om som skulle læse SR. Og jeg tror bare at hans bekymring [chefen red.] var, om hun droppede at skulle læse til Statsautoriseret Revisor, hvor hun slog fast, at selvfølgelig skulle hun det. Og det tror jeg at han så som en styrke hos hende, at hun stadig var frisk på at gøre det. P: Okay. Så tænker jeg, kunne du forestille dig frivilligt at vælge at blive hjemmegående i en periode, hvis du havde helt små børn (dvs. ud over barsel). D: Det ville jeg helt vildt gerne, men nej det kommer ikke til at ske [griner]. P: hvordan kan det være D: Netop fordi, jeg er så social anlagt, at jeg kan godt lide at være på arbejde. Jeg kan godt lide at være til nytte. Jeg kan godt lide at udvikle min viden, og det ville jeg ikke kunne hvis jeg gik herhjemme. Jeg er også et kæmpe konkurrencemenneske og det er jeg også på viden, så jeg ville føle mig sat til vægs hvis jeg gik herhjemme. P: OK. Hvad så med at vælge at arbejde på nedsat tid/deltid i en periode, ville det være det samme svar? D: øh Jeg arbejder nu i et job, hvor det er acceptabelt at arbejde 37 timer, men jeg gør det ikke. Så det kunne jeg ikke forestille mig, for så ville det nok bare blive almindelige 37 timer. P: Men jeg kan høre, at det skyldes, at du er drevet af at udvikle din viden, og det er måske ikke så meget det økonomiske. Er det sådan det skal forstås? D: Ja meget P: Så hvis muligheden for statsfinansieret deltid og dermed ikke en direkte belastning for din arbejdsplads, det ville ikke ændre din mening om det? D: Nej, det ville det ikke. P: Hvad kunne staten gøre bedre velfærdsmæssigt i relation til emnet. Er der noget der ikke er godt nok? D: Jeg tror, at det er rigtig problematisk at der er lukkedage i institutionerne. Fordi hvis man ikke har et ressourcestærkt bagland, der kan hjælpe dig, så er du rigtig meget på den. Og flere og flere bliver skilt og står alene med børnene, og det er rigtig uforeneligt med at hente og især også alle de her fridage og når børnene er syge. Og så er der bedsteforældre dage i børnehaven og hvis dine børn ikke har bedsteforældre, så virker det også mærkeligt. Dét synes jeg er rigtig problematisk. P: Okay, så det med at få enderne til at mødes. Der kunne man godt droppe de her lukkedage, tænker du 15

D: Ja, det tror jeg helt sikkert, at man bliver nødt til at gøre. Omvendt så er der også rigtig mange børn der holder ferier uden for de her perioder. Så burde institutionerne måske i virkeligheden at være bedre til at justere ift det det. Så man kunne spare. Fordi der bliver jo lukket fordi, man skal spare på pædagogmidlerne, så tror jeg det er bedre at gøre det den vej igennem, fordi nogle gange der er måske færere børn, og så kan man i et helt pædagoghus måske spare Det tror jeg er bedre at tænke sådan i stedet for at man har egentlige lukkedage, for det tror jeg er helt uforeneligt med enlige mødre fx- P: Ok. Du tænker at det er sådan noget, der kan gøre rollen som mor uforenelig med rollen som karrierekvinde? Er der andet? D: Det er et godt spørgsmål øh Jeg kan ikke lige komme på noget i hvert fald Tema 7. Generelle fakta P: Her næsten afslutningsvist vil jeg gerne stille dig et par spørgsmål, som er mere fakta-orienterede. Først spørger jeg om din holdning til nogle faktuelle spørgsmål og derefter et par spørgsmål der handler om din baggrund. Hvad tænker du, at det kan skyldes, at førstegangsfødende, der er bosat i København gennemsnitligt er 30,8 år, hvor landsgennemsnittet er 29,1 år (2015) D: Jeg tror ens sociale liv bliver Det lyder forkert, men meget mere indholdsfyldt, når man bør i København. Men valgmulighederne er større og jeg tror, at det derfor kan være svært at forestille sig, at der skal proppes mere ind. P: Okay. D: Det tror jeg. P: Fordi man simpelthen bliver stimuleret nok? D: Man bliver mere skemasat i at du skal nå cafebesøg med veninderne, og fx i dag er der Grøn Koncert, så er der rigtig mange der skal til det. P: ja D: øh Og det vil man måske ikke lige kunne i samme omfang, hvis man havde et barn. Altså det er jo bare gæt. Jeg aner det jo ikke. P: Men der er en bred vifte af ting, du kan tage dig til i KBH? D: Det er jo også dyrere at bo i KBH, så du skal gennemsnitligt også være bedre uddannet for at have en standard lejlighed i KBH. Øh. Og det er begrænset, hvor længe du kan blive ved med at bo på kollegie eller værelse. Så må du jo flytte ud, hvis du gerne vil have noget større. Hvis ikke du kan tjene til det og så er det måske ikke karriere der er i højsædet, hvis du ikke har råd til at bo i en lejlighed i KBH, og hvis karriere er i højsædet, så er det måske derfor, hvis det ikke lige er det der er i fokus lige nu. P: Okay 16

D: Altså det er jo bare gæt P: Okay, men spændende. Hvad tænker du om, at hvert 13. nyfødte barn i Danmark i 2015, er blevet undfanget som led i fertilitetsbehandling? (Sundhedsdatastyrelsen register) D: Det tænker jeg er lidt. Jeg troede faktisk at det var højere. Fordi jeg har en veninde som arbejder på apotek og hun sælger sindssygt mange fertilitetsting til unge mennesker. Og hun var helt chokeret og så har vi snakket om det. Netop fordi man ved man bliver ældre, og så bliver det sværere. P: Så det kommer slet ikke bag på dig? D: Nej overhovedet ikke. Det var jeg godt klar over. P: Vidste du, at ægteskabsalderen er højere end alderen når man får første barn? Stemmer det med dit indtryk? Hvad tænker du, at det skyldes? D: Det tror jeg er fordi, man jo hører rigtig meget om, at det er en god ide at være gift når man får børn, fordi det jo ligesom sikrer hinanden. Ift. hvis den ene dør, så barnet ikke arver det hele. Og som jurist har jeg jo selv blevet vejledt i det, og det er jo klart, at når man har fået et barn, så i stedet for at skulle gå til en advokat og skulle sikre hinanden og give 10.000 for det, så er det bare billigere og nemmere at gifte sig. Og så tror jeg derfor, at den realitet, den kommer først når barnet er kommet. P: Så det er sådan set praktisk? D: Det tror jeg rigtig mange bliver. Øh og selvfølgelig er der også arrangerede ægteskaber, der hiver det ned den anden vej, men jeg tror, at rigtig mange gør det senere. Og nogen bliver måske slet ikke gift og så går de fra hinanden og så bliver de måske gift med nummer to, og det kan også have noget at sige ikke? P: Hvad med dig selv. Vil du gerne giftes? D: Hvis jeg selv kunne vælge? Nu er jeg meget gammeldags på det område, så jeg ville gerne giftes inden jeg får børn. P: Okay. Og det ville også være af romantiske årsager. Er det sådan jeg skal forstå det? D: Yes P: Så du tænker ikke, at ægteskabet helt har mistet sin betydning? D: Overhovedet ikke. 17

Tema 8: Baggrund og hverdagsliv P: Helt afslutningsvist vil jeg gerne stille dig nogle spørgsmål der vedrører din baggrund og dit hverdagsliv Hvor gammel er du? D: 27 P: Hvor gammel er din kæreste? D: Han er 25 P: Jeg ved jo, at du bor i København nu, men hvor kommer du oprindeligt fra? D: Fra Sydsjælland, fra Køge P: Og hvornår flyttede du til København? D: Det gjorde jeg i 07. P: Og det var lige efter gymnasiet D: Ja P: Var det der du flyttede hjemmefra? D: Nej. Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 P: Har du så boet i København lige siden D: Siden 07. P: Hvordan har dit uddannelsesforløb set ud? Var det direkte på gymnasiet osv? D: Jeg havde et sabbatår mellem gymnasiet og universitetet. Og det var så kedeligt at holde sabbatår, at jeg tænkte, jeg bliver simpelthen nødt til at få en uddannelse. Og derefter har jeg taget det direkte i streg, og jeg tror også at jeg var færdig et halvt år før normeret tid. P: Og du er can.merc.jur D: Ja, fra CBS P: Kan du sætte nogle ord på, hvad der karakteriserer dig som person? D: Jeg er stædig, stærk og så tror jeg, jeg er rigtig positiv. 18

P: Hvad er de tre vigtigste prioriteringer for dig i dit liv? D: Træning, arbejde og nærvær P: Hvad er din nuværende beskæftigelse? D: Fuldmægtig P: Og nu kan jeg ikke lige regne ud, hvor længe du har været aktiv på arbejdsmarkedet. Men det er ikke dit første job? D: Jeg har været færdig siden 2013 P: Og hvad har du så foretaget dig på arbejdsmarkedet i den tid? D: Jeg har været skattekonsulent ved Deloitte i et halvt år, men jeg kunne ikke overskue, at de lever for at arbejde, og kan ikke snakke sammen til frokost, fordi de koncentrerer sig så meget om deres arbejde. Den sociale intelligens, synes jeg ikke fulgte med og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Så fik jeg job som momskonsulent hos et revisorfirma, og rykkede med en af partnerne videre til et andet firma bagefter, men der var den faglige udfordring ikke ret varieret, så jeg fik ikke lov til at fordybe mig i nogle ting, som var uforudsete, fordi det var de samme spørgsmål der kom ind. Det gjorde, at jeg søgte hen til hvor jeg er nu, hvor jeg er juridisk rådgiver hos forsvaret. P: Okay, og hvor længe har du været der nu? D: Siden april 2015. P: Okay. Nu har du været inde på det her med, at job og træning fylder en del for dig. Hvordan ser en almindelig uge ellers ud? Er det meget retvisende? D: Ja, det er det [griner]. Det er fuldstændig skemalagt. Jeg træner mandag efter arbejde, men først fra 18-19. Så jeg har rig mulighed for, hvis jeg møder kl 7. At gå fra kontoret kl 17 og stadig kunne nå at træne. Tirsdag har jeg ofte tid til venner og cykler frem og tilbage for at få min træning ind og det har jeg også onsdag, ellers nogle gange ekstra træning onsdag, hvis jeg ikke skal noget. Torsdag er det det samme med arbejde og så boksetræning. Fredag er typisk der hvor jeg ser venner. Lørdag starter jeg med boksning og så kan det være, at jeg ser nogle venner bagefter. Søndag plejer jeg at holde helt fri til venner og familie. P: Okay. Så det er ret skemalagt. D: [griner], men selvfølgelig åbent for afvigelser. 19

P: Ja. Men rammerne er det. Yes. Så behøver jeg ikke spørge om du opfatter dig selv, som en struktureret type? D: Ja, det er måske lidt i overkanten endda. P: Kan du beskrive en situation, du er stolt af det kan være hvad som helst - hvor du har sat dig et konkret mål og derefter arbejdet dig frem til at opnå dette? D: Så er det nok min uddannelse, i forhold til, at jeg er ordblind. Det er det, og at jeg bestod med en fin karakter, 12. Så selvom man er ordblind, så kæmper jeg da helt sikker med at fortælle folk, at det behøver altså ikke at hindre din faglige udvikling. Hvis der er er noget der interesserer en, så er det det, der driver værket, og ikke nødvendigvis at du bruger længere tid om at læse eller at det er sværere at formulere en sætning. P: Så det er du stolt af? D: Det er jeg stolt af, men det har jeg selvfølgelig også fået at vide af rigtig mange venner, og så går det jo også op for en, at gud ja, hvor er jeg skide sej. Fordi der er jo en vis jantelov der gør, at man ofte ikke tænker over ting, som man er god til og så går det op for en, når man får det at vide. P [interviewet rundes af, informanten takkes osv.] 20