Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Relaterede dokumenter
Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

VMP2-vådområder: kort status

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Vådområder til kvælstoffjernelse

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Odense Å, Kratholm Kontrol oplande

Vådområder og konstruerede minivådområder som virkemiddel til fjernelse af næringsstoffer. Carl Christian Hoffmann Carlos

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

OVERVÅGNING AF VÅDOMRÅDER 2015

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

VMP2-vådområder: kort status Carl Chr. Hoffmann, DMU, Afdeling for Ferskvandsøkologi

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Status for projektet Evaluering af GrønVækst Va domra der

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Strækninger SIGNATUR. Bro. Stryg. Vandingssted. Restaurering. Rørlagt strækning. Copyright: Geodatastyrelsen

Genopretning af vådområder under Vandmiljøplan II Årsberetning 2003

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Harre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Til Naturstyrelsen September 2013

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Overvågning af Vandmiljøplan II. Vådområder Faglig rapport fra DMU, nr. 576

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Næringsstoffer i vandløb

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Screening af vådområdeprojekt ved Eskelund Mose Lillebælt

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Midtmarksrende. Skitseforslag til vådområdeprojekt på Ærø. Det Sydfynske Øhav

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Emissionsbaseret regulering

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

B4: Arealændringer i risikoområder

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Foreløbig konklusion:

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Velkomst og præsentation af projektets mål

Scenarium "Kanalafløb uden pumpe" PV\ Natur & Miljø Rådgivning. Kongevejen. Kongevejen. J.Nr. XXXX Målforhold: 1: Dato:

Median maksimum Vinter middel Sommer middel Median minimum. Kote i m DVR90 1: Tronkær tilløb fra højre

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

TEKNISK FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VELDS MØLLEBÆK DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Screening af vådområdeprojekt ved Vester Egense Mark Lillebælt

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Tilskudsordninger. Rejsehold. Miljøstyrelsen - Tilskud

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Viborg Kommune Gørup Enge Vådområdeprojekt

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Validering af fosformodellen

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Torsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Screening af vådområdeprojekt ved Klinte Strand Odense Fjord og Nærå Strand

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Detailprojektering og udbudsmateriale. 2017, Naturstyrelsen, Detailprojekt og udbudsmateriale for restaurering af højmosen Langkær

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Transkript:

Effekt af vådområder på kort og lang sigt Brian Kronvang og Carl Christian Hoffmann Bioscience, Aarhus Universitet BKR@BIOS.AU.DK AARHUS AU UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRESSEN 23. FEBRUAR 2016 2015

Restaurering af vådområder et stærk virkemiddel både på kort og langt sigt? Skjern Å 2200 hektar Bølling sø 375 ha sø og 375 ha våde enge

Lidt historisk - søer og vådområder Før år 1900: 7460 km 2 vådområder >1400 km 2 lavvande søer I dag: 569 km 2 vådområder (92 % reduktion) 586 km 2 lavvandede søer (58 % reduktion)

Multiple effekter af vådområder i landskabet Vandbuffer P-tilbageholdelse Biodiversitet N-fjernelse Kulstof ophobning NP-optag i biomasse

Effekter/Tjenesteydelser af retablering af vådområder på tidligere landbrugsjord Kort sigt umiddelbar effekt (før/efter) Lang sigt Kvælstoffjernelse +++ +++ Fosfortilbageholdelse +/- ++ Kulstofophobning (CO 2 ) ++ +++ Biodiversitet + +++ Afvanding og +++ +++ Klimatilpasning - oversvømmelser Trædesten + ++ spredningskorridorer Biomasse +++ + Oplevelsesværdi ++ +++

Vådområder som virkemiddel i Vandmiljøplaner og Vandplaner Vådområde indsatsen planlagte i Vandmiljøplaner og Vandplaner Kvælstof vådområder Fosfor vådområder Vandmiljøplan II 16.000 ha - Vandmiljøplan III 6.900 ha - Vandplan I 10.000 ha 1.500 ha Vandplan II (foreløbig udgave) 8.000 ha 900 ha I alt 40.000 ha 2.400 ha Udtagning af lavbundsjorder i perioden 2014-2017 Afsat 165 mill.

Retablering af søer > 1 ha siden Vandmiljøplan II i 1998 53 søer Areal 2.106 ha

Retablering af vådområder siden Vandmiljøplan II i 1998 186 vådområder Areal 12.342 ha

Effekter: Resultater fra VMP2-Overvågningsprogrammet Projektområde Målt N-fjernelse kg N ha/år Ændr. areal-anv. kg N ha/år Målt + ænd areal-anv. kg N ha/år Beregnet N kg N ha/år Egebjerg enge 53-53 200 Hellegård å! -! 280 Kappel 14 25 39 140 Geddebækken 90 35 125 215 Horne Mølleå 220 35 255 200 Karlsmosen 337 35 372 270 Lindkær 191 35 226 235 Snaremose Sø 256 35 291 200 Frisvad M.bæk (op til 95) (279)! 279 Ulleruplund 133 37 170 210 Gammelby Bæk 83 22 105 343 Nagbøl Å 163 24 187 300 Hjarup Bæk 170 30 200 475 Lyngbygårds Å 195 50 245 200 Interval (målt + ændret arealanvendelse): 25 372 kg N ha -1 år -1 (gennemsnit 196 kg N ha -1 år -1 )

Drænvandsoverrislet vådområde Storåen på Fyn ca. 1 ha Årlig fjernelse i vådområdet af nitrat-n I perioden 1991-2005 Ca. 190 kg N/ha

Restaureret vådområde - FØR: Eksempel Geddebækken på Fyn 1990 Målestation Arreskov sø

Restaureret vådområde EFTER 44 ha: Eksempel Geddebækken, Fyn 2005 Målestation Arreskov sø

Restaureret vådområde Eksempel Geddebækken, Fyn Geddebæk Restaurering foretages; Geddebækken (44 ha)

Et stort antal vådområder er restaureret i Odense Å I alt 12 vådområder med 860 ha i perioden 2003-2011 Det er næsten 8% af hele vådområde indsatsen i Danmark

Et eksempel med en 3.500 m lang strækning af Odense å som blev genslynget i 2010 Before 1960 1960-2010 After 2010

Vi sammenligner Odense å oplandet med et nabo kontrol opland 2000-2013 Odense Å, Kratholm (485 km 2 ) Restaurerede vådområder: 1.8 ha/km 2 Kontrol nabo opland (772 km 2 ) Restaurerede vådområder: 0.5 ha/km 2

Sammenligning af Odense å og kontrol opland -2.55 mg N/L P<0.001-1.90 mg N/L P<0.001 Forskellig trend i vandføringsvægtet koncentration af total N

Sammenligning af kontrol opland og Odense Å Månedlige koncentrationer af total N: (Odense Å - Kontrol opland) vist som difference i (%)

Sammenligning af kontrol opland og Odense Å Månedlige koncentrationer af total N: (Odense Å - Kontrol opland) vist som difference i (%) Areal af restaurerede vådområder

Også forskellig trend i total P koncentration i de to oplande -0.051 mg N/L P=0,003-0.014 mg P/L P=0,07

Ny overvågning af effekter af vådområder for næringsstoffer Naturstyrelsen har igangsat en overvågning af effekterne af vådområder i 2014. Der udvælges 8-10 vådområder hvert år til at indgå i en etårig overvågning. Der skal foretages en samlet rapportering af effekterne i 2019.

2014 10 vådområder overvåges Vådområde Areal Alder (*) tidligere overvåget Lindkær, 84 2003* Ryslinge Geddebækken, Arreskov 39 2003* Sø Hjulby Mose, Nyborg 28 2013* Snaremosen, Langeland 38 2002* Tim Enge, Tim og Alrum 152; Heraf 2007 103 sø Årslev Engsø, Aarhus 210: Heraf 2003* 110 sø Lyngbygårds Å, Galten 180 2008* Vilsted Sø 913;Heraf 2006* 452 sø Grøngrøft, nordvest for 25 2012 Gråsten Sandskær sø, Løjt 6 2011

2015 9 vådområder overvåges Vådområdeprojekt Areal i ha Alder Horne Mølle Vest, Horne 11 2013 Kærby Mose,Fraugde 12,5 2014 Sallinge Å systemet Delområde 1, projekt 3 ved Boltinggårdsvej 8,5 2014 Sallinge Å systemet Delområde 2 med indløb fra Boltingsgårdsvej 6 2014 Sallinge Å systemet Delområde 3 2014 6, Ålegård Sallinge Vissing Enge ved Lerbjerg, 21 2013 Bølling Nørrebæk, mellem 14 2014 Hjelmdrup og Bølling (Egtved) Mjels Sø, Nordborg - Oksbøl 55; Heraf 2005/06 45 sø Bundsø, Nordborg - Oksbøl 130 2015 Rønshoved 21 2014 Skenkelsø, Ølstykke 84; Heraf 42 sø 2010

Perspektiver Vådområder er effektive til at omsætte næringsstoffer - både på kort og langt sigt. De kan også oplagre vand og kulstof (klimasikring). Vil på sigt også øge biodiversiteten I landskabet. Er derfor et triple win virkemiddel. Ny overvågning vil give mere dokumentation! Tak for Jeres opmærksomhed