Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse



Relaterede dokumenter
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats

Ukrudtsbekæmpelse på udyrkede og befæstede arealer: Mekanisk behandling Varme behandling Herbicid behandling

NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:

PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Lette løsninger for et bedre miljø!

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

Sådan brænder vi for naturen

Årlig statusrapport 2015

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

Drift - Areal og udstyr

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret Periode 1. januar 31.

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Best Green. Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Pesticidfri vejdrift - forsøg i nødspor på den sønderjyske motorvej Kristoffersen, Palle

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

DANFUGESAND DANFUGESAND DANFUGESTENMEL DANFUGESTENMEL

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Bilag 6: Luftforurening og klimapåvirkninger

drift og vedligeholdelse af statsveje

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Timan RC Effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde bare fjernstyret. timan.dk. Driftsikker i alle sæsoner Let at transportere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

Bæredygtighed og Facilities Management

INDHOLD. Baggrund og historik. Samlet Driftsudbud Udgangspunkt. Bedre mængdeopgørelser. Effekter. Bedre og billigere drift Bestillerstrategi

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.

Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse

Nyt drifts set-up Arealer og udstyr Driftssouschef Michael Ebbesen

HTK Going Green. Workshop, E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: Fax:

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gentofte og fjernvarmen

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

Kalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017.

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Sagsnr. 12/8267 Tilbudsindhentning Annonceret af Syddanske Vaskerier, Vejle Region Syddanmark. Indkøb af småtøjsrulle. Tilbudsindhentning

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Tænk grønt det betaler sig

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Indkøbs- og udbudspolitik

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Nordre Kirkegård

J. Jensen A/S. Effektiv sanering med Stål Jet Skånsom sanering med Sponge Jet Termisk varmebehandling

Fleksibel strålevarme til fysik og madkundskab

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Miljø- og energimæssige beregninger for fjernkølingsforsyning i Sydhavnen, postnummer 2450 samt dele af 1561

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Transkript:

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der er mange gode grunde til at bekæmpe ukrudt på belægningsflader, langs kantsten og så videre. Vedligeholdes belægningerne ikke kontinuerligt, vil deres funktionalitet udeblive, levetiden vil nedsættes og de vil derudover blive uforholdsmæssigt dyre at renovere. Samtidigt lever belægningerne ikke op til det æstetiske formål der nu engang var tiltænkt. Kort sagt - Vejkapitalen forringes! Dette gør, at det ikke bør diskuteres om belægninger skal holdes fri for ukrudt. Der er ingen tvivl om, at det eneste økonomisk korrekte er at fastsætte langsigtede strategier for vedligehold, herunder renhold og ukrudtsbekæmpelse. Bekæmpelse af ukrudt er en vedvarende opgave, der uagtet hvilken metode man vælger, aldrig helt vil forsvinde. Det der derfor skal diskuteres er hvordan belægningerne skal vedligeholdes. Hvordan gøres det mest rigtigt, både hvad angår miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og effektivitet? Hvad koster det, og hvad må det koste? For det er en opgave der skal løses langt ind i fremtiden. I dag er de mest anvendte metoder til bekæmpelse af ukrudt gasbrænding, dampbehandling, mekanisk renholdelse og pesticider. Er der en udvikling, og er det den rigtige udvikling? Harmonerer de mest anvendte metoder med den miljødebat vi alle er en del af i det daglige? Er den samfundsøkonomiske situation blevet en undskyldning for at gå på kompromis med miljøet? Er pesticider på vej igen som foretrukken bekæmpelsesmetode på grund af økonomi? Er det muligt at fastholde et fornuftigt vedligeholdelsesniveau, men med større hensyn til miljøet? Hvis opgave er det at tage de første skridt mod en mere miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Metoderne findes, udviklingen foregår og den fortsætter! I det følgende redegøres overordnet for ukrudtsbekæmpelse med Spuma Systemet, der benytter hedvand tilført et skumekstrakt. Metoden giver effektiv og miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på befæstede og ubefæstede arealer. December 2010, Gregers Münter, NCC Roads A/S.

SPUMA - miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse NCC Roads A/S udfører termisk ukrudtsbekæmpelse med SPUMA Systemet, der benytter hedvand tilført et skumekstrakt. Metoden giver effektiv og miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på befæstede og ubefæstede arealer. Systemet Behandlingsprincippet i SPUMA er udlægning af 95 til 98 varmt vand kombineret med samtidig udlægning af et biologisk nedbrydeligt organisk skum. Skummet, der forsvinder få minutter efter behandlingen, efterlader ingen form for forurening eller miljøbelastning. Skummet består af en blanding af varmt vand og et ekstrakt af plantesukker udvundet fra majs og kokos. Bestanddelene har, ifølge undersøgelser i bl.a. Tyskland, en nedbrydningstid på under 24 timer i jord og vand. Ekstraktet tilsættes udelukkende for, at der ved udlægningen kan dannes et termo-isolerende skumlag over det udlagte varme vand. Skummet har ingen aktiv virkning ved kontakt med planterne. For at opnå den optimale effekt, udlægges den opvarmede blanding af vand og skum på den uønskede vegetation under præcis styring af temperatur, tryk og mængde. Der opnås et hurtigt resultat ved brug af metoden, idet varmen får cellevæggene i planterne til at sprænges, og fordampningen fra planten øges med udtørring til følge. Varmebehandling med skummende hedvand giver, set i forhold til andre termiske behandlingsmetoder, kontakt til en større del af planten, da vandet omslutter hele planten og trænger ind hvor det er muligt. Skummet isolerer det behandlede areal, og giver dermed en længere varmepåvirkning på planterne. Effekten af den enkelte behandling har derfor en længere varighed end andre kendte termiske metoder, der alene opvarmer på planten, og kun er aktiv i den tid det tager udstyret at passere det behandlede areal. Erfaringer viser, at man, for at fastholde det såkaldte normalniveau, det første år normalt skal foretage tre til fire udlægninger og de efterfølgende år to til tre udlægninger, hvilket er væsentlig færre behandlinger end ved de øvrige termiske metoder (gasbrænding, dampbehandling). Ved disse metoder er det typisk nødvendigt med 8-12 årlige behandlinger. Systemet er effektivt overfor alle former for ukrudt. Det påvirker ligeledes også forskellige typer ukrudtsfrø, idet disse på grund af varmepåvirkningen mister spireevnen. Erfaringerne NCC Roads A/S har hidtil udført alle behandlinger i Danmark. Behandlingerne er typisk udført som manuel udlægning på mindre, ufremkommelige arealer. Langs kantsten og på fortove er ukrudtsbekæmpelsen oftest udført maskinelt med lastbil med udlægningsarm, og mulighed for stor kapacitet.

Systemet har gennem de seneste år gennemgået stor udvikling, og effektivitet og metode forbedres løbende. De seneste 3 år har systemet været anvendt i blandt andet Vejle Kommune, Horsens Kommune, Esbjerg Kommune, Silkeborg Kommune, Aalborg Kommune, Herning kommune, Ørestaden (By & havn), Lyngby-Taarbæk Kommune, Malmö Kommune og Vejdirektoratet Vejcenter Nordjylland og Vejcenter Østjylland Fordelene Tiden har vist, at markedet for miljøvenlige metoder i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse er stigende, omend det er en langsom proces. Fremtiden tilsiger brugen af pesticidfrie bekæmpelsesmidler, og markedet bevæger sig derfor mod de metoder der giver den bedste effekt til den bedste pris. De førende pesticidfrie bekæmpelsesmetoder er gasbrænding, dampbehandling og Spuma. Gasbrænding og dampbehandling er i dag de mest udbredte metoder generelt, men Spuma s andel af markedet bliver hvert år større. Dette skyldes, at gasbrænding og dampbehandling, set som helhed og i et større perspektiv, ikke er hverken så effektive eller miljøvenlige som Spuma. Både gasbrænding og dampbehandling kræver betydelige mængder af gas og olie set i forhold til bekæmpelsen, idet disse anlæg, rent teknisk, kun anvender den udviklede varme i det øjeblik bekæmpelsen foregår på arealet. (Når maskinen passerer arealet). Fordelen ved Spuma er, at det behandlede areal, efter opvarmning, termo-isoleres i op til 5 minutter, hvorfor den termiske bekæmpelse med Spuma bliver grundigere og mere effektiv. Således skal man over tid anvende mindre energi for at opnå samme, eller bedre, resultat. Ved kun at skulle besøge arealerne 3 gange årligt i stedet for de normale 8-10 gange, er generne i trafikken nedsat betragteligt, og dermed bliver risikoen for ulykker ligeledes reduceret. Det er desuden muligt uden fare for ildspåsættelse, at bekæmpe langs ved, og tæt på, bygninger, i højt tørt ukrudt og under beplantning som hække osv. Alle områder der mange steder skaber store udfordringer i det daglige.

Miljøet Foreløbige beregninger baseret på tekniske specifikationer fra førende producenter af udstyr til henholdsvis gasbrænding, dampbehandling og Spuma, viser store miljømæssige gevinster ved udlægning af hedvand. Beregningerne er lavet ud fra den tilstand der i daglig tale kaldes normalniveau. Forudsætningerne er 10 behandlinger årligt med gasbrænding og dampbehandling, og 3 behandlinger årligt med Spuma. For at skabe et fuldstændigt sammenligningsgrundlag, er de forskellige metoder sammenlignet ud fra en teoretisk arbejdsdag på 7,5 time, uden ophold. Mængder og forbrug er indregnet som oplyst af producenterne. Resultatet gøres op i en værdi der beskriver udledningen af kg. CO2 pr. kvm. pr. år. Skemaet nedenfor illustrerer forskellene: CO2 UDLEDNING Spuma (Diesel) Damp (Diesel) Gas (Gas) Arbejdsbredde cm. 120 100 100 Forbrug liter/kg pr. dag 140 45 200 CO2 kg pr. liter/kg brændsel 2,69 2,69 2,98 CO2 udledning kg/dag 376,60 121,05 596,00 Behandlede kvm/dag 13.500 12.860 11.250 CO2 udledning kg/kvm/dag 0,0279 0,0094 0,0530 Antal behandlinger/år 3 10 10 CO2 udledning kg/kvm/år 0,0837 0,0941 0,5298 CO2 merudledning i forhold til Spuma 11 % 84 % Antal behandlinger/år 2 6 6 CO2 udledning kg/kvm/år 0,0558 0,0565 0,3179 CO2 merudledning i forhold til Spuma 1 % 82 % I denne beregning er ikke indregnet forbrug til redskabsbæreren. Dagsforbruget er angivet med 100 % effektivitet (uden pauser og tankning) for reel sammenligning.

Fremtiden Et system der reducerer den årlige udledning af CO2 med mellem 11% og 84% i forhold til de kendte metoder, vil automatisk føre til spørgsmålet: Hvad er det værd, og hvad må det koste? Det vil markedet vise. Derfor bliver det i fremtiden interessant at se, om de udbud der i dag typisk er fokuseret på laveste pris og tilstand, vil ændre karakter og måske samtidigt indeholde krav til miljøbelastning og sikkerhed. For alene ved en fælles tilgang til de miljøudfordringer der præger vores dagligdag, vil situationen kunne ændres til det bedre. Alt peger på stigende krav om en mere bæredygtig udvikling, og ansvaret for denne opgave bør løftes i fællesskab af bygherrer og entreprenører. Bygherrerne kan tage ansvar ved at udbyde opgaverne således miljøet tilgodeses bedst muligt, og entreprenørerne kan bære deres del ved at tilbyde metoder der løser opgaven. Hvor hurtigt udviklingen skal gå i den rigtige retning, er op til viljen, og samspillet, mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører. December 2010, Gregers Münter, NCC Roads A/S.

Første behandling med Spuma efter mere end 1 år uden ukrudtsbekæmpelse. 29. august 2010, dag 1 29. september 2010, dag 32 14. oktober 2010, dag 47

Spuma i forskellige situationer 2010. Vejle Kommune Lyngby Kommune Oksbøl Øvelsesterræn