Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af mindmaps i forbindelse med begrebsudvikling og evaluering af matematiske begreber i matematik i 4-6. kl. Elevmål: At klarlægge før-begreber (forudsætninger) vha. mindmaps inden et større matematiske emne og efterfølgende samle og bearbejde nye begreber gennem samme mindmap, som til slut præsenteres og evalueres i klassen, hvorved elevernes læring synliggøres for eleverne selv og læreren. (og evt. forældre) Forhold til Fælles forenklede mål : Der arbejdes med følgende: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Repræsentation og symbolbehandling Eleven kan oversætte regneudtryk til hverdagssprog Eleven kan oversætte mellem hverdagssprog og udtryk med matematiske symboler Eleven har viden om hverdagssproglige oversættelser af regneudtryk Eleven har viden om hverdagssproglige oversættelser af udtryk med matematiske symboler Kommunikation* Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik Eleven kan mundtligt og skriftligt kommunikere varieret med og om matematik Eleven har viden om formål og struktur i tekster med og om matematik Eleven har viden om mundtlige og skriftlige kommunikationsformer med og om matematik, herunder med digitale medier
Eleven kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt Eleven har viden om fagord og begreber Tal Fase 3 4.-6. klasse Regnestrategier Fase 3 4. - 6. klasse Eleven kan anvende procent, enkle potenser og pi Eleven har viden om procentbegrebet, enkle potenser og pi Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med digitale værktøjer Eleven har viden om strategier til beregninger med procent IT-behov: Adgang til elektronisk mindmap evt. Mindmeister, som kan findes via Skoletube.dk. Eksemplarisk forløb: (introduktion af emnet procent i en 6.kl.) 1. I introen til forløbet om procent tages en klassesamtale om alt hvad eleverne tænker på, når ordet procent nævnes. Alt diskuteres og noteres med henblik på relevans på tavle/smartboard. 2. Med udgangspunkt i de fælles notater arbejder eleverne nu i små grupper om at lave et mindmap om procentbegrebet ud fra det de ved nu. (se eksempel nedenfor) Mindmaps deles med læreren, som så kan danne sig et overblik over elevernes før-begreber. Mindmap lavet af to elever i 6.b Skårup Skole 3. Herefter bearbejdes emnet på vanlig vis med den fokus der skal være på nye begreber og deres tilknytning til både før-matematiske og tidligere lærte matematiske begreber. I arbejdet lægges vægt på makkerarbejde med faste krav om kommunikation. (se nedenfor)
Makkerlæsning i matematik 1. Den ene læser opgaven for den anden. 1. Den anden genfortæller opgaven med egne ord. 2. Begge bliver enige om, hvad opgaven går ud på. 3. Begge laver opgaven. 4. Resultaterne sammenlignes. 5. Kan det passe? 6. To streger under resultatet. 4. Når emnet afsluttes arbejdes med at udvide og præcisere de begreber og regneprocesser der er lært i arbejdet med emnet procent i en fælles klassesamtale. Igen noteres fælles viden og forklaringer på tavle/smartboard. 5. Så tages mindmaps om procent frem igen og nye begreber og forklaringer af regneprocesser sættes ind og forklares. (se eksempel nedenfor) (mindmap taget fra et sted i arbejdsprocessen, hvor begge arbejder på mindmap et samtidig)
(Endeligt mindmap fra de to elever i 6.kl.) 6. Til slut vises og kommenteres elevernes mindmaps for hinanden på klassens smartboard (eller lignende). Her er det vigtigt at arbejde med at eleverne øves i at give konstruktiv kritik på indhold og form. Efter dette gives tid til at rette egne mindmaps til ud fra andres feedback. Denne afsluttende fremlæggelse giver et godt billede af elevernes læring i forhold til emnet (formativ evaluering), som så kan være udgangspunkt for næste møde med emnet. Tegn på læring (undervejs): - at eleverne bruger flere og flere matematikfaglige begreber funktionelt i kommunikation om emnet både i forhold til andre elever og lærer. Mine erfaringer med sådanne forløb er: - I starten skal der bruges tid på at navigere i mindmaps for at lære IT-redskabet at kende. Senere kan kravene om relevans af især billedmateriale skærpes. - Ligeledes må kravene til elevernes brug af verbalsprog, herunder matematiske termer, starte på et simpelt niveau, men skærpes alt efter elevernes alder og viden. - Det, der ofte bringer eleverne i vanskeligheder er at finde relevante søgeord til billedmaterialer om et givent emne. Det er en god ide at præsentere disse søgeord inden slutarbejdet med mindmaps. - At give konstruktiv kritik er noget der skal øves og i starten styres stramt for at alle oplever at få positiv og konstruktiv feedback.
- Nogle elever vil helst bruge meget tid på mindmaps form og udseende, så det vigtigt at præcisere, at denne del af mindmaps skal prioriteres lavere end indholdsdelen. - Det er vigtigt at differentiere kvalitetskravene i forhold til de enkelte elever og ikke opstille faste krav til antal grene og ord i mindmappet. Krav om det sidste kan let føre til kvantitetstænkning frem for kvalitetstænkning. - Normalt er eleverne stolte af deres fremlæggelser uanset slutproduktets kvantitet og kvalitet. Elever, der ofte kan være overfladiske strammer sig tit an, da deres arbejde skal præsenteres for resten af klassen. Elever, der er i vanskeligheder i faget præsterer ofte gode resultater i samarbejde med en makker. - Nogle få elever vælger at arbejde individuelt, men min erfaring er, at de alligevel udnytter andres ideer og ressourcer, fordi de sidder og arbejder ved siden af andre eller søger hjælp hos de omkringsiddende.