Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 20. februar 2012 Almene Boliger J.nr. 2012-197 EB Oversigt over kommunernes ansøgninger efter almenboliglovens udfordringsret I. Indledning Ved lov nr. 1611 af 22. december 2010 indførtes i almenboligloven 144, stk. 2, en hjemmel for ministeren til at tillade, at de almene regler fraviges i en afgrænset periode, således at disse regler kunne udfordres. Bestemmelsen udmøntede et element i boligaftalen af 8. november 2010 mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, og som Liberal Alliance tilsluttede sig, om en styrket indsats i ghettoområderne og om anvendelse af den almene sektors midler, Formålet med bestemmelsen er at fremme indsatsen i områder med udsatte boligafdelinger, der er omfattet af en helhedsplan. Udfordringsretten er således ikke en generel mulighed, der gælder for alle afdelinger. Retten omfatter alene afdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af lejere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Endvidere er det ikke alle regler, der kan tillades fraveget. Ifølge bemærkningerne til det pågældende lovforslag vil der ikke blive givet tilladelser, som medfører diskrimination, forringer borgernes retssikkerhed, suspenderer lejernes rettigheder, sætter beboerdemokratiet ud af kraft, eller som strider mod anden lovgivning. Endelig gives ikke tilladelser, der indebærer statslige merudgifter. Nedenfor følger en oversigt over de ansøgninger, som ministeriet har modtaget og behandlet. Det bemærkes, at flere ansøgninger falder uden for 144 s anvendelsesområde, men de er for en ordens skyld medtaget i oversigten. II. De konkrete ansøgninger Udpegning af et særligt område som laboratorium for afprøvning af Boligaftalens instrumenter Ansøgning: Københavns Kommune har sammen med de almene boligorganisationer ønsket at udpege et af de 10 udsatte områder i kommunen til et laboratorium for afprøvning af nye metoder til at træffe beslutning om områdets udvikling og samspillet med kvarterets udvikling, sådan at der sikres mest mulig Side 1 af 12
effekt af de fælles indsatser iværksat af boligorganisationen, boligafdelingen og kommunen. Svar: Ministeriet svarede, at ministeriet fandt forslaget godt, men at man ønskede at drøfte de nærmere fravigelser fra reglerne om beslutningskompetencen med kommunen, inden der gives endelig tilladelse. Ministeriet afventer, at kommunen vender tilbage. Udlejningsselskab, markedsleje og socialøkonomisk virksomhed - sideaktiviteter Ansøgning: Københavns Kommune og Holbæk Kommune har søgt om, at kravet om oprettelse af et (skattepligtigt) selskab ved udlejning af lokaler til erhverv ikke opfyldes, idet der henvistes til, at kravet er komplicerende og fordyrende. Svar: Ansøgningerne blev ikke imødekommet. Der blev bl.a. henvist til, at det nævnte krav navnlig er begrundet i skattemæssige og konkurrencemæssige hensyn, at de almene boligorganisationer er fritaget for skat for så vidt angår deres hovedaktivitet, at reglerne om udlejning via et selskab når der etableres erhverv som sideaktivitet sikrer, at et eventuelt overskud opsamles og beskattes i dette selskab, at de omhandlede regler har været overvejet for nylig (i forbindelse med styringsreformen for den almene boligsektor i 2009), og at adgangen til udlejning til erhverv blev væsentligt lempet i denne sammenhæng. Ministeriet tilkendegav i svaret, at man i forbindelse med en kommende revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen vil overveje, om kravet om etablering af et selskab ved udlejning til erhverv kan lempes i udsatte områder i særlige tilfælde. Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at det selskab, som boligorganisationen skal oprette ved udlejning til erhverv, og som boligorganisationen udlejer lokalerne til, ikke skal kræve markedsleje, når selskabet fremlejer lokalerne. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der blev henvist til, at kravet sikrer, at der ikke sker konkurrenceforvridning i forhold til private aktører, at reglerne om udlejning til erhverv blev overvejet i forbindelse med styringsreformen for den almene boligsektor i 2009, og at de blev væsentligt lempet i denne sammenhæng. Ministeriet tilkendegav i svaret, at man i forbindelse med en kommende revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen vil overveje, om kravet om fremleje til markedsleje kan lempes i udsatte områder i særlige tilfælde. Ansøgning: Københavns Kommune og Høje-Taastrup Kommune har søgt om, at boligorganisationer får mulighed for at engagere sig i ledelsen af socialøko- Side 2 af 12
nomiske virksomheder, f.eks. i form af restauranter, hvor lokale unge gennemfører et uddannelsesforløb. Svar: Ministeriet lagde til grund, at projekterne i givet fald tænkes realiseret ved, at boligorganisationerne etablerer de pågældende erhvervsarealer, f.eks. ved nedlæggelse af eksisterende boliger, og at de udlejer dem til skattepligtige selskaber, der herefter fremlejer dem til restauranter. Ansøgningerne blev ikke imødekommet, da sideaktivitetsreglerne ikke tillader, at en almen boligorganisation engagerer sig i ledelsen af virksomheder, som det skattepligtige selskab indgår aftale med, og da hjemlen til at fravige de gældende regler ikke kan anvendes til at tillade sideaktiviteter, som ikke er omfattet af listen over tilladte sideaktiviteter. Ministeriet tilkendegav i svarene, at man i forbindelse med en kommende revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen vil overveje, om boligorganisationer skal have mulighed for at engagere sig i ledelsen af såkaldte socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder. Samlet udlejning af boligerne i en opgang til brug for f.eks. gæsteforskere Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at der i en bestemt afdeling bliver mulighed for, at den pågældende boligorganisation kan foretage en samlet udlejning af boligerne i en opgang til brug for f.eks. gæsteprofessorer. Århus Kommune har søgt om mulighed for gruppevis udlejning af boliger, f.eks. til virksomheder, der beskæftiger medarbejdere fra udlandet i kortere eller længere perioder. Svar: I svaret til Københavns Kommune lagde ministeriet til grund, at ansøgningen omhandlede familieboliger, at lejeaftalen ønskedes indgået med den pågældende uddannelsesinstitution, at der herefter skulle ske fremleje/udlån af de enkelte boliger til professorerne, og at der skulle kunne ske denne form for udlejning, selv om der ikke måtte være udlejningsvanskeligheder. Ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at give mulighed for udlejning af boligerne f.eks. i en opgang til gæsteforskere eller lignende ved at give denne gruppe fortrinsret til boligerne (uden krav om optagelse på ventelisten), men på en sådan måde, at der sker direkte udlejning til forskerne, således at de bliver lejere efter den almene lejelov. Ministeriet fandt det endvidere hensigtsmæssigt, hvis anvisningsretten til boligerne overlades til den pågældende uddannelsesinstitution, og at det bliver uddannelsesinstitutionen, som kommer til at bære evt. lejetab m.v. Herefter bemærkede ministeriet, at en sådan ordning forudsætter en konkret aftale mellem kommunen og den pågældende boligorganisation, ligesom den forudsætter, at uddannelsesinstitutionen påtager sig de nævnte forpligtelser. Ministeriet meddelte herefter at være indstillet på at give de fornødne dispensationer og opfordrede kommunen til at fremsende en revideret ansøgning. Side 3 af 12
En sådan ansøgning er endnu ikke modtaget. I svaret til Aarhus Kommune lagde ministeriet ligeledes til grund, at ansøgningen omhandlede familieboliger, at lejeaftalen ønskedes indgået med den pågældende virksomhed, at der herefter skulle ske fremleje/udlån af de enkelte boliger til medarbejderne, og at der skulle kunne ske denne form for udlejning, selv om der ikke måtte være udlejningsvanskeligheder. Ansøgningen blev ikke imødekommet på det foreliggende grundlag. Ministeriet anførte, at den omhandlede udlejning i givet fald måtte ske direkte mellem boligorganisationen og den enkelte lejer, og at ministeriet fandt en godkendelse betænkelig ud fra konkurrencemæssige hensyn, idet den almene boligsektor herved ville komme til at stille billige boliger til rådighed for virksomheder, der ellers som udgangspunkt må finde boliger på det private udlejningsmarked. Der henvistes endvidere til, at denne form for udlejning i givet fald også skulle kunne finde sted i afdelinger uden udlejningsvanskeligheder, og at der allerede efter de gældende regler er mulighed for via reglerne om fleksibel udlejning at give fortrinsret til personer i beskæftigelse. Kommunen blev gjort opmærksom på, at den er velkommen til at vende tilbage, hvis den mener, at der foreligger yderligere forhold, som bør tages i betragtning. Etablering og finansiering af beboerhuse m.v. Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at boligorganisationerne får mulighed for at etablere, eje og drive kulturhuse, som ikke primært retter sig mod beboerne i afdelingen, ligesom der ønskes en mere smidig model for finansiering af beboerhuse ved delt ejerskab. Aarhus Kommune har ønsket at få mulighed for mere smidige finansieringsmuligheder i forbindelse med etablering af beboerhuse med delt ejerskab, f.eks. i form af dispensation til at anvende Landsbyggefondsmidler til byggeri på kommunalt ejet jord samt dispensation til at anvende bebyggelsen til bredere formål efter en konkret vurdering. Svar: Ansøgningerne blev ikke imødekommet. For så vidt angår anvendelsen af beboerhusene m.v. henvistes til, at det gældende krav om, at sociale aktiviteter primært skal være rettet mod beboerne, sikrer, at lejernes midler ikke anvendes til aktiviteter, som bør finansieres af andre, f.eks. af kommunen som led i løsningen af en kommunal opgave. For så vidt angår finansieringen henvistes til den model, som ministeriet tidligere har godkendt efter drøftelser med Københavns Kommune, og som sikrer, at boligorganisationen ikke kommer til at hæfte for økonomiske forpligtelser, der påhviler kommunen. Anvendelse af midler til infrastrukturændringer på områder, som ikke ejes af boligorganisationen Side 4 af 12
Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om tilladelse til, at de tilskud, som Landsbyggefonden med ministeriets godkendelse kan yde til infrastrukturændringer i de udsatte boligområder, og som forudsættes at vedrøre arealer tilhørende almene afdelinger, også skal kunne anvendes på arealer tilhørende andre. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet, da baggrunden for afgrænsningen af anvendelsen af midlerne til boligområdet er, at de skal medgå til at forbedre området uden huslejestigning, og altså ikke finansiere almindelige kommunale infrastrukturinvesteringer. Det blev dog tilføjet, at der i de konkrete ansøgninger vil kunne søges om, at midlerne i helt særlige tilfælde og i mindre omfang vil kunne anvendes uden for boligområdet. Der tænkes her på situationer, hvor en påtrængende forbedring kun vil kunne gennemføres, hvis midlerne anvendes uden for det gældende anvendelsesområde. Ministeriet har endnu ikke modtaget sådanne ansøgninger. Fortrinsret for visse grupper med særlig uddannelses- eller erhvervsfunktion Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at det skal være muligt for boligorganisationerne at give fortrinsret til nærmere bestemte grupper af personer, som med deres uddannelse eller erhvervsmæssige funktion kan være med til at styrke trygheden i boligområdet og dermed også styrke beboersammensætningen. Svar: Ministeriet lagde til grund, at ansøgningen vedrører familieboliger, og at den indebærer, at de pågældende boligsøgende skal være optaget på den pågældende boligorganisations venteliste, og blot få tilbud om en bolig, selv om den pågældende ikke er nået øverst op på ventelisten. Ministeriet gav en principiel tilladelse, idet det meddelte at være indstillet på i konkrete tilfælde at dispensere fra reglerne om udlejning af almene familieboliger, således at der vil kunne gives fortrinsret til bestemte grupper, som kan øge trygheden i de pågældende udsatte boligområder. Ministeriet krævede, at de konkrete ansøgninger skal indeholde en præcis oplistning af de uddannelser og/eller erhverv, som skal kunne indebære fortrinsret. Det blev yderligere krævet, at der redegøres for, hvorfor kommunen og boligorganisationen mener, at det er netop disse uddannelser og/eller erhverv, der i modsætning til andre vil kunne øge trygheden. Ministeriet har endnu ikke modtaget sådanne ansøgninger. Tilsidesættelse af bytteretten Side 5 af 12
Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at det gøres muligt at fravige bytteretten i bestemte afdelinger, hvis den, som ønsker at bytte sig til en bolig i afdelingen, ikke opfylder den pågældende afdelings kriterier for fleksibel udlejning, og hvis boligen ellers ville kunne udlejes til en boligsøgende, som opfylder disse kriterier. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet, da det fremgår af forarbejderne til den lovændring, hvorved udfordringsretten blev indført, at der ikke ville blive givet tilladelse til fravigelser, der suspenderer lejernes rettigheder. Udlejning af familieboliger uden om ventelisten fortrinsret for beboere i samme opgang Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om tilladelse til, at boligorganisationer kan tilbyde familiemedlemmer, som indgår i en stor husstand, fortrinsret til boliger i samme opgang eller samme blok, hvilket begrundedes med, at familier af anden etnisk oprindelse end dansk ofte bor i samme bolig på tværs af generationerne med begrænsede udfoldelsesmuligheder for børnene og de unge i familien til følge og herudover med hensynet til at undgå overbefolkning. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet, idet en imødekommelse fandtes at ville bidrage til, at udenlandske husstande i et vist omfang ville bevare deres familiemønster, hvilket ikke ville harmonere med de mere overordnede bestræbelser for at få en mere blandet beboersammensætning i de udsatte afdelinger. Herudover henvistes til, at konkrete tilfælde af overbefolkning kan løses via reglerne om beboermaksimum i boligreguleringsloven, ligesom der endelig henvistes til, at husstandsmedlemmer, der ønsker at flytte (til en bolig i nærheden) kan skrive sig på venteliste ligesom andre boligsøgende. Forkortelse af lejerens opsigelsesvarsel Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om tilladelse til, at opsigelsesvarslet ved interne flytninger fra større til mindre boliger skal kunne nedsættes fra 3 til 2 måneder. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet under hensyn til, at et opsigelsesvarsel på kun 2 måneder øger risikoen for, at boligorganisationen ikke kan nå at indgå aftale med en ny lejer i løbet af opsigelsesperioden, hvorved risikoen for lejetab stiger. Lejetab belaster lejernes fælles kasse dispositionsfonden og ministeriet fandt det betænkeligt at øge risikoen for større træk på dispositionsfonden på dette grundlag. Nedsat husleje ved frivilligt arbejde Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om tilladelse til, at boligorganisationerne aflønner lejernes frivillige arbejde i afdelingerne i form af lavere husleje. Side 6 af 12
Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Begrundelsen var, at boligorganisationen, hvis den ønsker at aflønne frivilligt arbejde, bør indgå en aftale med de pågældende frivillige, og at aflønning i form af lavere husleje forekom at være en unødig besværlig vej at gå. Hjemmel til billigere salg af kommunale grunde til almene boliger Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om at kunne sælge (kommunale) grunde til almene boliger under markedsprisen bl.a. for at få et fleksibelt boligpolitisk instrument. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der henvistes (i svaret fra august 2011) til, at kommunen efter ministeriets vurdering allerede har de nødvendige muligheder for at føre en aktiv boligpolitik, og at salg af kommunale grunde til under markedsprisen ville indebære vilkårlighed og ugennemsigtighed i støtten til almene boliger. Sammenknytning af hjemfaldsklausuler med anvisning i andre kommuner Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om at kunne sammenknytte hjemfaldsklausuler på ejendomme beliggende i andre kommuner med en betingelse om, at Københavns Kommune får anvisningsret til et antal boliger i de ejendomme, der hjemfalder eller frikøbes. Svar: Ministeriet forstod ansøgningen som et ønske om at købe sig anvisningsret i almene boliger med hjemfaldsklausul beliggende i andre kommuner ved at reducere frikøbssummen. Ministeriet svarede, at der ikke umiddelbart i almenboliglovgivningen synes at være noget til hinder for det ansøgte, idet det står de involverede kommuner frit for at indgå aftaler om at modtage et antal anviste boligsøgende, som kommer udefra. Sociale klausuler ved udbud Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om tilladelse til at indføje sociale klausuler ved udbud foretaget af de almene boligorganisationer, f.eks. i form af betingelse om inddragelse af beboere uden beskæftigelse. Svar: Spørgsmålet om boligorganisationernes muligheder for at anvende sociale klausuler generelt er under behandling. Hurtigere sagsbehandling for unge lovovertrædere Ansøgning: Københavns Kommune har søgt om, at målsætningen i den tidligere regerings ghettostrategi for sagsbehandlingstiden (7 dage) i kommunen og ved politiet i forbindelse med lovovertrædelser begået af unge i alderen 14 25 år bosiddende i de særligt udsatte boligområder bliver udvidet til at omfatte alle unge uanset folkeregisteradresse og tillige behandlingen ved domstolene. Side 7 af 12
Svar: Ansøgningen ligger inden for Justitsministeriets område og er således ikke en ansøgning efter almenboliglovens udfordringsret. Ansøgningen blev forelagt Justitsministeriet. Den blev ikke imødekommet. Der henvistes til, at kommunerne allerede kan indføre sagsbehandlingstider for kommunens sagsbehandling. Justitsministeriet fandt i øvrigt, at en ordning som den foreslåede i givet fald skulle iværksættes for hele landet, hvilket måtte forventes at påføre politi, anklagemyndighed og domstole en ikke ubetydelig merudgift. Normer for nybyggeri til almene boliger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning og billige boliger i et område Ansøgning: Københavns Kommune har ønsket at få mulighed for i kommuneog lokalplanlægningen at påvirke fordelingen af ejerformer, det vil sige at bestemme, at et område udlagt til beboelse f.eks. skal bebygges med almene boliger. Herudover har kommunen ønsket at få mulighed for via lokalplanen at fastsætte en maksimal husleje for en del af nybyggeriet. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Ministeriet bemærkede, at en kommune i dag gennem planloven kan bestemme, hvilken slags bebyggelse (f.eks. beboelse eller erhverv) der skal opføres, men at den derimod ikke kan bestemme, hvilken ejerform (alment byggeri, privat udlejning m.v.) der skal opføres. Der henvistes herefter bl.a. til, at en kommune ikke skal kunne bestemme, hvilken ejerform nye boliger på en privat grund skal have, at kommunerne efter almenboligloven allerede har de nødvendige redskaber til at imødegå ghettoisering og til sikring af velfungerende boligområder, og at en imødekommelse kun ville få en meget begrænset effekt på eksisterende boligområder. Ændringer i ordningen vedrørende salg af almene boliger Ansøgning: Odense Kommune har opfordret regeringen til i en ny salgslov at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved salg i afdelinger med stor gæld. Svar: Ministeriet svarede, at det i den ændring af salgsordningen, som Folketinget vedtog den 24. maj 2011, er udgangspunktet, at almene boliger ikke skal sælges med store tab. Der blev redegjort for den nye salgsmodel, herunder for de nye regler om tab (at tabet afholdes af boligorganisationen, hvis den har truffet beslutningen om salg/har været med til at træffe beslutningen, og af Landsbyggefonden med midler fra nybyggerifonden, hvis beslutningen er truffet af kommunen). Fritagelse fra deponeringspligten i kommunallovgivningen Ansøgning: Odense Kommune har udtrykt ønske om en generel fritagelse for f.eks. ved leje af kontorlokaler i særligt udsatte boligområder - at skulle deponere et beløb svarende til udgifterne til en anlægsudgift. Side 8 af 12
Svar: Ministeriet svarede, at udfordringsretten i almenboligloven kun omfatter denne lov. Ministeriet hørte det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium, som udtalte, at der ikke er mulighed for deponeringsfritagelse i de pågældende områder, men at Odense Kommune dog kan søge ministeriet om dispensation, som i særlige tilfælde og på baggrund af en konkret vurdering kan gives ved kortvarige og midlertidige lejeaftaler. Nedsættelse af den kommunale grundkapital Ansøgning: Ishøj Kommune har søgt om at få nedsat grundkapitalen fra 14 til 7 pct. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet, fordi finansiering af det almene nybyggeri, herunder byrdefordelingen mellem staten og kommunerne, ikke er omfattet af udfordringsretten. Mulighed for at opsige lejere på baggrund af en salgsbeslutning Ansøgning: Århus Kommune har søgt om tilladelse til, at lejerne i boliger, som udlægges til salg både enkeltvis og ved samlet salg af f.eks. en blok - skal kunne siges op. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der henvistes til ovennævnte bemærkninger i lovforslaget, hvorefter der ikke vil blive givet tilladelse til fravigelser, der suspenderer lejernes rettigheder, og at en imødekommelse af ansøgningen ville indebære en indskrænkning i lejernes uopsigelighed. Mulighed for at undgå det rente- og afdragsfrie lån ved salg af almene boliger til lejerne Ansøgning: Aarhus Kommune har opfordret til, at der findes en hensigtsmæssig procedure i forhold til beslutning om det rente- og afdragsfrie lån ved almene boliger til lejerne. Svar: Ministeriet henviste til, at lejerne efter ændringen i 2011 af ordningen om salg af almene boliger ikke længere har ret til at få det omhandlede lån, men at det kan aftales i henhold til beslutningsstrukturen. Ministeriet fandt ikke grundlag for at indføre en alternativ procedure. Indhentning af kontoudtog m.v. Ansøgning: Aarhus Kommune har søgt om tilladelse til at kunne a) indhente kontoudtog fra separerede ægtefæller, kærester og formodede samlevere til modtagere af offentlig hjælp b) kontakte arbejdsgiver i sager, hvor der er mistanke om snyd med adressen c) kontrollere navne-/dørskilte vedr. de i CPR registrerede adresseforhold. Svar: Ad a) Ansøgningen vedrører persondataloven og forvaltningsloven. Den er under afklaring i Justitsministeriet. Side 9 af 12
Ad b) Ansøgningen vedrører CPR - lovgivningen og blev derfor forelagt det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. Ministeriet svarede, at det ikke i dag er muligt at iværksætte dette forslag. Ministeriet vil imidlertid overveje det i forbindelse med andre lignende forslag om anvendelse af udfordringsretten med henblik på at undersøge mulighederne for at tilvejebringe hjemmel til forsøg på området. Det bemærkes, at den udfordringsret, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviste til, er den generelle udfordringsret, som blev iværksat af den tidligere regering. Ad c) Ansøgningen vedrører CPR lovgivningen og blev derfor forelagt det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. Ministeriet svarede, at der allerede efter gældende ret er mulighed for at kontrollere navne-/dørskilte i en bopælssag om formodet forkert bopælsregistrering i CPR. Mulighed for udveksling af (personfølsomme) oplysninger mellem myndigheder Ansøgning: Aarhus Kommune har som led i bestræbelserne på at sikre en hurtig behandling af unge uromagere søgt om tilladelse til fælles anvendelse af registre inden for det såkaldte Youth Offending Team (YOT, fælles team under Østjyllands Politi og Aarhus Kommune med bred sammensætning af medarbejdere på tværs af myndigheder og afdelinger). Der ønskes samkøring af og adgang til data fra elevrepræsentation, ungdomsuddannelsesområdet, forvaltning (serviceloven) og kriminalitetsdata. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Den blev forelagt Justitsministeriet, som udtalte, at persondataloven ikke indeholder hjemmel til at give forsøgsdispensation til videregivelse af personfølsomme oplysninger i videre omfang, end hvad der allerede følger af gældende lovgivning. Ændring af henlæggelser til indvendig vedligeholdelse efter B ordningen Ansøgning: Aarhus Kommune har søgt om tilladelse til, at der ikke henlægges yderligere, når et bestemt maksimumsbeløb er nået, eller alternativt at de opsparede midler kan anvendes til andet end deres formål, f.eks. til nye køkkener. Svar: Til den primære ansøgning svarede ministeriet, at muligheden for at stoppe de omhandlede indbetalinger ved et på forhånd fastsat maksimumsbeløb efter ministeriets vurdering ligger inden for de gældende regler. Herudover udtaltes, at ministeriet ikke kunne imødekomme det alternative forslag om, at de opsparede midler skal kunne anvendes til andre formål end almindelig vedligeholdelse. Mulighed for en bred vifte af ejerformer ved nybyggeri og renovering Ansøgning: Aarhus Kommune har ønsket at få mulighed for, at der i forbindelse med nyopførelse eller renovering af eksisterende boliger kan etableres en bred vifte af ejerformer, herunder medejerboliger. Side 10 af 12
Svar: Ministeriet svarede, at der umiddelbart synes at være tilstrækkelige instrumenter til at etablere varierede ejerformer i de udsatte områder. Der henvistes til, at der ved nybyggeri hverken er retlige eller administrative barrierer for at opføre forskellige ejerformer (dog ikke medejerboliger, som er en ikkeeksisterende boligtype), ligesom det eksisterende byggeri både før og efter en renovering kan sælges enkeltvis eller samlet. Det tilføjedes, at ministeriet ikke ville foretage sig yderligere. Mulighed for at nægte CPR tilmelding til en bolig Ansøgning: Aarhus Kommune har søgt om tilladelse til, at Folkeregistret skal kunne nægte bopælsregistrering i CPR på en bestemt adresse, hvis boligreguleringslovens regler om beboermaksimum gælder, og hvis registreringen vil medføre, at dette maksimum overskrides. Alternativt er søgt om tilladelse til at kunne nægte bopælsregistrering, hvis boligen ligger i et område, hvor kombineret udlejning kan indføres, og hvis registreringen vil medføre, at almenlejelovens grænse for, hvornår der kan ske delvis fremleje overskrides. Svar: Ansøgningen vedrører CPR lovgivningen og blev derfor forelagt det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. Ministeriet svarede, at der ikke er hjemmel til at nægte bopælsregistrering i de nævnte situationer. Ministeriet tilkendegav dog at ville overveje forslaget i forbindelse med andre lignende forslag om anvendelse af udfordringsretten (det vil sige den generelle udfordringsret) med henblik på at undersøge mulighederne for at tilvejebringe hjemmel til forsøg på det omhandlede område. Mulighed for at give helhedsplaner samme retsvirkning som kommune- og lokalplaner Ansøgning: Aarhus Kommune har søgt om tilladelse til, at helhedsplaner kan gives samme retsvirkning som kommune- og lokalplaner efter byggeloven. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet. Der henvistes til, at kommuneog lokalplansprocedurerne i givet fald skulle indarbejdes i beslutningsprocessen for helhedsplaner, hvilket ville gøre den meget tung og langvarig. Mulighed for at anvende provenuet ved salg af grunde som led i en helhedsplan til finansiering af helhedsplanen Ansøgning: Aarhus Kommune har søgt om tilladelse til, at provenuet fra salg af grunde, der sker som led i en helhedsplan, kan anvendes til finansiering af aktiviteter omfattet af denne plan. Svar: Der henvistes til, at der i 2011 blev tilvejebragt hjemmel til, at ministeren kan godkende, at nettoprovenuet ved (delvis) afhændelse af ejendomme beliggende i udsatte boligområder overføres til dispositionsfonden og anvendes til finansiering af aktiviteter omfattet af helhedsplanen for det pågældende områ- Side 11 af 12
de. Den fornødne lovhjemmel til den ønskede anvendelse af provenuet ved salg af grunde er således tilvejebragt. Mulighed for hurtigere udsættelse af en familie i forbindelse med en straffesag Ansøgning: Aarhus Kommune har ønsket mulighed for en hurtigere udsættelse af en lejer i forbindelse med en straffesag og har foreslået, at en sådan mulighed kunne følges af en erstatningsforpligtelse, hvis udlejeren efterfølgende taber en ankesag om, hvorvidt betingelserne for at ophæve lejeaftalen er opfyldt. Svar: Ansøgningen blev ikke imødekommet under henvisning til, at en imødekommelse ville udhule lejerens retssikkerhed i forbindelse med ophævelse og udsættelse af en lejebolig. Side 12 af 12