MILJØTEKNOLOGI DAGENS INVESTORTIP:

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE MILJØTEKNOLOGI MAJ 2007 Miljøcertificering giver tilfredse kunder Det koster penge. Det er besværligt. En masse bureaukrati, kontrol, plus mere bureaukrati og så alt papirarbejdet. Miljøcertificering har specielt i mindre virksomheder ikke altid nogen høj status på listen over de tiltag, man glæder sig til at indføre. Til gengæld er de fleste glade for det, når de får det gjort. Side 10 Skrotbehandling er blevet en videnskab Skrotindsamling og behandling kræver i dag spidskompetencer på mange områder, fra lovgivning til kemi, fysik og mekanisk forarbejdning. Samtidig er det blevet en serviceindustri, uden hvilken samfundet hurtigt ville komme til at flyde i ja, skidt og skrammel. Side 12 Vind, vand og energi Drømmen om en uudtømmelig energikilde har altid eksisteret. I det blæsende Vestjylland blev den udmøntet i en fantasi om vindmøller, som mange kun havde et skævt smil eller et skuldertræk til overs for. I dag er Vestas verdensleder. Det var også jysk vejr, der gav inspiration til en ny vision om vedvarende energi. Side 13 Fra græs til gas Herhjemme har vi hørt om, at biler kan køre på halm, og at de i Brasilien i nogle år har kørt på sprit, fremstillet af sukkerrør. Men at en dansk iværksætter skulle have skabt verdens mest avancerede teknologi på området det er endnu ikke nået ud over Valby Bakke. Til gengæld ved de det i USA. Side 19 ANNONCE Stort vækstpotentiale i Cleantech Danmark har gode muligheder for at løbe af sted med en europæisk førsteplads på Cleantech området i løbet af et par år. Der er et stort økonomisk potentiale i at afsætte eksisterende miljøteknologier til nye vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina samt til ulande, som begynder at fokusere på miljøet. Ydermere kan der udvikles nye miljøteknologier, som tilbyder billigere og mere miljøeffektive løsninger, til såvel nye som eksisterende markeder. Det kræver naturligvis innovation og mod til at starte op. Side 5 Investorer er vilde med miljøteknologi Vedvarende energikilder, spildevandsrensning og affaldssortering er i høj kurs hos danske investorer. Faktisk er investeringsområdet så populært, at investeringsvirksomhederne må løbe stærk for at følge med. Vindmølleinvestering er så attraktiv, at investorer nu tilbydes aktier i f.eks. tyske og franske projekter, fordi der slet og ret ikke er flere udbudte aktier i mølleprojekter på dansk grund. Side 18 ANNONCE DAGENS INVESTORTIP: Ring på tlf. 70 12 77 00 eller klik ind på www.miljoteknologi.dk MiljøTeknologi bliver fremtidens vækstmarked med attraktive investeringsmuligheder. Kontakt Alm. Brand Invest, Danmarks første investeringsforening med egen MiljøTeknologi afdeling. Vi har fremtidens portefølje. Interesseret? ALM. BRAND INVEST VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN MAJ 2007

Miljøcertificering giver tilfredse kunder Det koster penge. Det er besværligt. En masse bureaukrati, kontrol, plus mere bureaukrati og så alt papirarbejdet. Miljøcertificering har specielt i mindre virksomheder ikke altid nogen høj status på listen over de tiltag, man glæder sig til at indføre. Til gengæld er de fleste glade for det, når de får det gjort. Side 10 Skrotbehandling er blevet en videnskab Skrotindsamling og behandling kræver i dag spidskompetencer på mange områder, fra lovgivning til kemi, fysik og mekanisk forarbejdning. Samtidig er det blevet en serviceindustri, uden hvilken samfundet hurtigt ville komme til at flyde i ja, skidt og skrammel. Side 12 Vind, vand og energi Drømmen om en uudtømmelig energikilde har altid eksisteret. I det blæsende Vestjylland blev den udmøntet i en fantasi om vindmøller, som mange kun havde et skævt smil eller et skuldertræk til overs for. I dag er Vestas verdensleder. Det var også jysk vejr, der gav inspiration til en ny vision om vedvarende energi. Side 13 Fra græs til gas Herhjemme har vi hørt om, at biler kan køre på halm, og at de i Brasilien i nogle år har kørt på sprit, fremstillet af sukkerrør. Men at en dansk iværksætter skulle have skabt verdens mest avancerede teknologi på området det er endnu ikke nået ud over Valby Bakke. Til gengæld ved de det i USA. Side 19 ANNONCE ALM. BRAND INVEST Side 18 ANNONCE Side 5 2 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Grøn vækst - ikke bare tom snak Grøn vækst er fremtiden eller vækst på en ordentlig måde - var ikke de mest udbredte sætninger i brede dele af det globale erhvervsliv for bare 10-20 år siden. Men ikke desto mindre er det lidt af en realitet i dag, hvor vi netop ser, at øget velstand godt kan lade sig gøre, uden at det går ud over miljøet, og uden at vi øger vores energiog ressourceforbrug. Globalisering og global opvarmning er på alles læber. Regeringen har med dette udgangspunkt udarbejdet en strategi for at øge Danmarks konkurrencekraft og innovation. Målsætningen er, at Danmark skal være blandt de mest innovative i verden. Danmark er langt fremme i udviklingen, når det gælder miljø og miljøteknologi men der eksisterer et yderligere vækstpotentiale i dansk Cleantech. God læselyst Projektleder, Christina Anderskov MILJØTEKNOLOGI ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE MAJ 2007 DAGENS INVESTORTIP: Ring på tlf. 70 12 77 00 eller klik ind på www.miljoteknologi.dk Stort vækstpotentiale i Cleantech Danmark har gode muligheder for at løbe af sted med en europæisk førsteplads på Cleantech området i løbet af et par år. Der er et stort økonomisk potentiale i at afsætte eksisterende miljøteknologier til nye vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina samt til ulande, som begynder at fokusere på miljøet. Ydermere kan der udvikles nye miljøteknologier, som tilbyder billigere og mere miljøeffektive løsninger, til såvel nye som eksisterende markeder. Det kræver naturligvis innovation og mod til at starte op. Investorer er vilde med miljøteknologi Vedvarende energikilder, spildevandsrensning og affaldssortering er i høj kurs hos danske investorer. Faktisk er investeringsområdet så populært, at investeringsvirksomhederne må løbe stærk for at følge med. Vindmølleinvestering er så attraktiv, at investorer nu tilbydes aktier i f.eks. tyske og franske projekter, fordi der slet og ret ikke er flere udbudte aktier i mølleprojekter på dansk grund. MiljøTeknologi bliver fremtidens vækstmarked med attraktive investeringsmuligheder. Kontakt Alm. Brand Invest, Danmarks første investeringsforening med egen MiljøTeknologi afdeling. Vi har fremtidens portefølje. Interesseret? VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BØRSEN MAJ 2007 Danmark er et enestående eksempel på dette. Vores energiforbrug har stået stille siden den første oliekrise samtidig med, at vores velstand er blevet fordoblet, og at vi endda har opnået verdensrekord i anvendelse af vedvarende energi. Et lignende billede kan også genfindes, når det eksempelvis gælder husholdningernes vandforbrug og reduktion af sundhedsskadelig luftforurening. Vi har også opnået bemærkelsesværdige resultater, når det kommer til affaldsbehandling. Det er en udvikling, som ikke er gået ubemærket hen. Mange lande kigger nemlig på danske løsninger, når de står overfor at skulle løse fremtidens miljøudfordringer. Ikke mindst fordi der er en bevægelse i gang på verdens største markeder, hvor der i stadig stigende grad fokuseres på mere miljøvenlige måder at producere og forbruge ressourcer på. Man vil gerne lære af Danmark, og vi vil gerne tjene på at bidrage til bæredygtig global vækst. Danmark har store muligheder på det miljøteknologiske område. Vi har allerede gode kompetencer på området. Men verdenen står imidlertid ikke stille, og konkurrencen på det globale marked er allerede i fuld gang. Derfor er det afgørende, at vi allerede i dag foretager de rigtige, fremadrettede satsninger. Miljøteknologi vil med stor sikkerhed udgøre et af de mest markante vækstområder i de kommende år. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bliver blandt dem, der kan høste af dette vækstområde? Nogle vigtige elementer i en strategi er, at der støttes op om samarbejde og videnudveksling, og at virksomheder og forskere kan få demonstreret den nyeste teknologi under virkelighedstro forhold. Et gammelt kinesisk ordsprog siger her: Det er bedre at se én gang end at høre 10 gange. Det er derfor vigtigt med danske referenceanlæg, der viser, at vi fortsat kan i Danmark. Det er også afgørende, at danske virksomheder får øget adgang til risikovillig kapital og målrettet rådgivning til at søge forsknings- og udviklingsmidler. For vi skulle gerne have ekstra meget at vise frem, når Danmark i 2009 er vært ved FN s klimakonference. Anders Stouge Branchedirektør Energi Industrien, Dansk Industri Indhold: Klar til boom for dansk cleantech side 4 Vækstfonden: Cleantech kræver innovation og mod side 5 Filterteknologi: En forrygende god forretning side 6 Et kig ind i fremtiden side 7 Moderne huse holder sig selv varme - også om vinteren side 8 Certificering: Kørekort til renere miljø side 10 Håndtering af skrot: Service og videnskab side 12 Vedvarende energi: Danmark i førerposition side 13 Af miljømæssige grunde side 14 Patenter betaler sig side 16 Fremtidens energi side 17 Stor efterspørgsel på vindmølleprojekter side 18 Det bobler i dansk energiteknologi side 19 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS www.mediaplanet.com MILJØTEKNOLOGI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Christina Anderskov, Mediaplanet ApS 33 18 68 42 Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS 33 18 68 40 Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS 33 18 81 23 Tekster: Jakob Nielsen og Martin Martensen-Larsen Layout, repro samt delvis billedleverandør: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen 86 96 17 66 Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 48, www.mediaplanet.com Distribueres med Børsen maj 2007. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Danmarks førende masteruddannelse i ledelse og regulering af miljø- og arbejdsmiljø Å b e n U d d a n n e l s e Virksomheden får Et fagligt løft i afdelingen Medarbejdere med større organisatorisk overblik Mere motiverede og selvstændige medarbejdere Adgang til et nyt fagligt netværk Medarbejderen lærer At implementere miljø- arbejdsmiljø- og energiledelse At gennemskue regulering og forbedre samspil mellem myndigheder og virksomhed At forstå forandringsledelse teoretisk og gennemføre det i praksis Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). Pris: 14.000 kr. pr. semester plus materialer. Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk Stadig enkelte ledige pladser Studiestart: 30. august 2007 Teknisk Miljøledelse Kursussekretariatet v/ida Jensen Tlf: 4525 6079 E-mail: ij@ipl.dtu.dk NoBells.dk

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 3 Vind Cleantech Prisen på 500.000 kroner! Vækstfonden udlover en halv million kroner til en dansk iværksættervirksomhed, der arbejder med energi- og miljøteknologi, og som kan være ledestjerne for andre. Energi og miljø er ikke kun politiske udfordringer. Der er et voksende, globalt marked for bæredygtige forretningsideer. Vi er verdensmestre i at bygge vindmøller, men hvor skal de nye danske virksomheder inden for cleantech komme fra? Cleantech Prisen kan søges af virksomheder med en klar strategi for vækst og en løsning eller et produkt, der eksempelvis kan: erstatte eller nedbringe brugen af olie, kul og naturgas mindske forurening eller øge genanvendelse rense vand, luft eller jord Prisen skal søges inden 1. oktober 2007. Et internationalt dommerpanel udpeger vinderen i november. Læs mere på www.vf.dk Om Vækstfonden Når perspektivrige virksomheder har behov for at rejse risikovillig kapital til vækst. Vi er en statslig investeringsfond, som sammen med partnere investerer i danske virksomheder og venturefonde samt yder lån og kaution. Vi er med en tilsagnskapital på 4,5 mia. kr. og en egenkapital på 2,3 mia. kr. en af Nordens største ventureaktører. Se mere på www.vf.dk

4 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Klar til boom for dansk cleantech Dansk erhvervsliv er ligeglad med, om det hedder miljøteknologi eller cleantech, bare der tilvejebringes mulighed for at etablere Danmark som verdenscentrum for et nyt grønt indtægtseventyr. Før kaldtes det miljøteknologi. Nu har dansk erhvervsliv adopteret det internationale udtryk cleantech: Teknologi, der gør kloden renere. Det er et af de hotteste områder lige nu, og Danmark er et af de absolutte foregangslande, når det handler om at tænke stort og visionært i forhold til at løse de energi- og klimamæssige udfordringer, verden står over for. Danfoss-topchefen Jørgen Mads Clausen udtrykker det således: Dansk erhvervsliv kan skabe et nyt, grønt eksporteventyr på linje med den hjemlige vindmøllebranches globale sejrsgang de seneste 25 år. Kontante ord fra en mand, der selv går forrest, når det drejer sig om innovation. Samtidig understreger Danfoss-formanden dog, at endnu et eventyr i international skala vil kræve kontante midler til udvikling, forskning og demonstration af nye energiteknologier. Og de er på vej, i transport- og energiminister Flemming Hansens regi. Der skal penge på bordet Danfoss-chefen står ikke alene med sit optimistiske syn på fremtiden: Andre betydende erhvervsledere som Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen, Dong Energys koncernchef Anders Eldrup og A.P. Møller-Mærsk skibsreder Thomas Thune Andersen bakker op om hans syn på Danmarks muligheder. Aldrig før har de politiske vinde blæst mere fordelagtigt for udviklingen af nye energiteknologier for at imødegå de globale klimaforandringer. På World Energy Councils konference på kunstmuseet Arken tidligere i år uddybede Jørgen Mads Clausen sit synspunkt: Alle, lige fra iværksættere til små, mellemstore og helt store virksomheder, kan præstere noget og skabe nye arbejdspladser inden for udvikling af nye energiteknologier. Men det offentlige og EU er nødt til at støtte økonomisk, da mange af teknologierne endnu ikke er ren- table. Vi skal have sat offentligtprivat samarbejde i system. Koncernchef Anders Eldrup, Dong, er enig: Forskning i ren kulteknologi er et oplagt mål for støtte, siger han. Vi bør gøre det til en dansk målsætning at få et af de tolv EU-projekter på dette område til Danmark. Også de øvrige tunge erhvervsledere i dansk erhvervsliv bakker op om synspunktet. Der er konsensus om, at et massivt dansk opsving i cleantech-sektoren forudsætter støtte fra den danske stat. Adressen er klar, nemlig VK-regeringen og de partier, som i foråret skal forhandle om en ny energiplan frem til 2025. Regeringens ønsker om at fordoble den vedvarende energi til 30 %, gennemføre en årlig energibesparelse på 1,25 % og fordoble midlerne til forskning og udvikling af energiteknologi til 1 mia. kr. i 2010 får ros af erhvervslivets tunge drenge, men der skal penge på bordet. Uden massiv offentlig støtte til at forvandle forskningsresultater til kommercielle succeser vil det ikke lykkes. De rigtige politiske rammebetingelser er afgørende for, at vi får et nyt erhvervseventyr, konkluderer Jørgen Mads Clausen. Det kan lade sig gøre Formanden for Ingeniørforeningens miljøudvalg Søren Skibstrup Eriksen, var primus motor i opbygningen af visionerne og ankermand for styregruppen bag Energiår 06. Vi har længe hørt både politikere og eksperter snakke om behovet for at gøre noget ved CO2-udslippet og samtidig sikre, at Danmark ikke i fremtiden bliver afhængig af energi fra politisk ustabile lande, siger han. Vores undersøgelser viser, at der hverken på den tekniske eller økonomiske front er noget, der forhindrer os i at opbygge et bæredygtigt energisystem i Danmark. I Ingeniørforeningen har vi taget udfordringen op ved at bruge det store netværk og den brede kompetence, vi har i vores mange fagtekniske selskaber. Fra opfindelse til produkt er der langt Branchedirektør for Energi Industrien i Dansk Industri, Anders Stouge, ser store muligheder i de stærkt voksende markeder for energiteknologi i f.eks. USA, Kina og EU, men påpeger, at der er langt fra den gode opfindelse til det færdige produkt. Bare det af få et mentalt skift fra opfinder til markedsorienteret direktør er en kløft, det kan være svært at komme over. Det problem vil vi prøve at afhjælpe, siger han. Først og fremmest vil vi pege på problemstillingen, men vi vil også fremme nyttegørelsen af de mange innovationer, der rent faktisk finder sted, ved at tage initiativer, der kan skabe dynamisk samarbejde mellem store virksomheder, videncentre, opfindere og iværksættere. Vi er blandt andet i gang med at kontakte virksomheder som f.eks. Danfoss, Grundfos, Topsøe, Dong og Vestas for at skabe netværk med deltagelse fra deres forsknings- og udviklingsafdelinger og de afdelinger, der har fokus på kommercialisering af nye, innovative løsninger. Ifølge DI-chefen Hans Skov Christensen melder virksomhederne allerede nu om parathed til at rette ind og investere i nye teknologier. Men også han peger på offentlig støtte til forskning som helt afgørende for den fremtidige udvikling og minder om Danmarks gode traditioner for samspil mellem politik og erhvervsliv. Et samspil, der er grunden til, at 40 % af verdens vindmøllekapacitet er dansk produceret. Vil Danmark blive centrum for et nyt, grønt eventyr? Alle synes at være enige om, at bolden nu ligger hos politikerne. Hvis politikerne kan blive enige om, hvordan den nødvendige offentlig støtte etableres og forhandles, kan Danmark blive globalt centrum for et nyt grønt eventyr i stil med vindmølle-boom et gennem de seneste år.

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 5 Vækstfonden: Cleantech kræver innovation og mod Hvad er cleantech? Cleantech er blevet et samlende begreb for vedvarende energi og miljøteknologi, hvor en af drivkræfterne er ønsket om et renere miljø. Cleantech er blevet et samlende begreb for vedvarende energi og miljøteknologi, hvor en af drivkræfterne er ønsket om et renere miljø. I de senere år har området tiltrukket sig stigende opmærksomhed fra venturemarkedet verden over. I USA udgør ventureinvesteringer til cleantech 14 % af de samlede ventureinvesteringer og er på få år vokset til at være det tredjestørste investeringsområde for amerikanske ventureinvestorer. Danmark halter stadig bagefter, men stærke kræfter arbejder sammen for at forbedre vore udsigter for at komme med på investeringsbølgen. Det kræver både innovation og mod. Innovation er en dansk kernekompetence. Det er mod ikke, når talen er om ventureinvesteringer. Toget kører nu Med den britiske økonom Nicholas Stern i spidsen udgav et udvalg nedsat af den engelske rege- Hvis vi skal nå at komme med toget på cleantech-området, er det er vigtigt, at de store lokomotiver også trækker med. Og køreplanen er lagt. Toget kører nu, siger Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden. ring i efteråret 2006 The Stern Review on the Economics of Climate Change, der satte fokus på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Rapporten estimerer, at de økonomiske skadevirkninger fra de stigende globale temperaturer, som det tegner sig nu, vil udgøre mellem 5 og 20 % af det globale BNP pr. år, hvis ikke der sættes ind. For dem, der ikke allerede havde set skriften på væggen, var rapporten afgørende. Der skete et skred i holdningerne til nødvendigheden af at gøre noget ved miljøet: Nu var det ikke længere en moralsk, men simpelthen en økonomisk nødvendighed. De presserende globale miljøproblemer åbner nye forretningsmuligheder inden for miljøsektoren, ikke mindst for Danmark, som traditionelt har ligget i front, hvad innovation på dette område angår. Vi har faktisk gode muligheder for at løbe af sted med en europæisk førsteplads i løbet af et par år, siger direktøren for Vækstfonden, Christian Motzfeldt. Der er et stort økonomisk potentiale i dels at afsætte eksisterende miljøteknologier til nye vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina, de såkaldte BRIK-lande, og til ulande, som begynder at fokusere på miljøet, og dels i at udvikle nye miljøteknologier, som tilbyder billigere og mere miljøeffektive løsninger, til såvel nye som eksisterende markeder. Det kræver naturligvis innovation og mod til at starte op, men det er faktisk ikke så svært i Danmark i dag. Det er vanskeligere at få virksomhederne til at vokse. I modsætning til biotech, som har nydt stor bevågenhed fra venturebranchen, er cleantech nemlig endnu ikke rigtig kommet med på venture-vognen. Store virksomheder som Lundbeck og Novo har fungeret som vækstkuvøser for biotech-startups, herunder Life Cycle Pharma, som udsprang af Lundbeck. Men om fem år, forudser Christian Motzfeldt, vil der Danmark er endnu ikke med helt i front med hensyn til udvikling af cleantech-teknologi og systemer, men stærke kræfter arbejder sammen for at få os med på den globale investeringsbølge, inden klokken falder i slag. her være samme stærke marked, som der nu er for biotech - selv om der stadig er behov for at styrke fundamentet. Hvis vi skal nå at komme med toget på cleantech-området, siger han, er det er vigtigt, at de store lokomotiver også trækker med: Grundfos, Danfoss, Dong, Vestas, Novozymes og Danisco, for eksempel. Og køreplanen er lagt. Toget kører nu. Ny cleantech-pris fra Vækstfonden For at stimulere udviklingen af nye start-ups på cleantech-området har Vækstfonden indstiftet en ny pris, Cleantech-prisen, som skal gå til en lovende dansk opstartsvirksomhed inden for området cleantech. Prisen, som er på 500.000 kroner, uddeles for første gang til efteråret. Et internationalt dommerpanel vil kåre vinderen blandt investeringsmodne virksomheder, som enten selv kan søge prisen eller blive indstillet af andre. Følgende karakteristika skal være opfyldt, for at en virksomhed kan komme i betragtning til de mange penge: Virksomheden skal have en innovativ teknologi, produkt eller forretnings-model inden for cleantech. Cleantech-virksomheders primære drivkraft er et fokus på at reducere energiforbruget eller begrænse forurening. Cleantech-virksomheder findes inden for en række branchesegmenter, f.eks. produktion og opbevaring af vedvarende energi, energiinfrastruktur, energieffektivitet, vand og spildevand, begrænsning af spildevand, genanvendelse. Virksomheden skal have en skalerbar forretning med globalt potentiale for salg af produkter/ ydelser. Virksomheden ledes af et stærkt team, som har ambitioner om og vilje til vækst, som besidder komplementære kompetencer og erfaring, gerne fra branchen, og som har relevante netværk. Virksomheden skal have et produkt/en forretningsmodel, som er tæt på markedet. Det vil sige, at virksomheden skal have udviklet sit produkt/sin forretningsmodel så langt, at virksomheden har sit første salg inden for en kortere tidshorisont. Virksomheden har en overbevisende og gennemarbejdet forretningsplan, som giver en præcis og detaljeret beskrivelse af virksomheden, dens idé og målsætninger. Prisen skal bruges til udvikling af virksomheden og må ikke betragtes som en pengepræmie til ejerne, og virksomheden skal kort beskrive, hvordan den halve million kroner kan styrke forretningsudviklingen i virksomheden. Ansøgning sendes til Vækstfonden, Strandvejen 104A, 2900 Hellerup, og ansøgningsfristen er 1. september 2007. Styrke gennem samarbejde Øresund Environment Academy er en dansk-svensk netværksorganisation med fokus på forskning og udvikling inden for miljø, energi og bæredygtigt byggeri. Vi skaber synergi mellem erhvervslivet, universiteterne og myndighederne på tværs af Øresund og spiller en aktiv rolle i Øresundsregionens stærke ekspansion på miljø- og energiområdet. Som medlem af Øresund Environment Academy får du tilgang til et stort netværk af forskere, ingeniører, virksomheder, investorer og repræsentanter fra myndigheder. Du får også vores nyhedsbrev og invitationer til seminarer og netværksmøder. Læs mere om os og bliv medlem på: www.oresund-environment.org Øresund Environment Academy blev dannet i 2002 og er en del af Øresund Science Region. Akademiet er en nonprofitorganisation finansieret af Øresundsuniversitetet samt regionale og nationale myndigheder.

6 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Filterteknologi: En forrygende god forretning Lungerne de bedste partikelfiltre Vi kender det synet og lugten af en stor, mørk dieselsky bag en bus eller lastbil. For få år siden var det dagligdag, nu er der meget længere imellem. Forskellen mellem dengang og nu kan direkte aflæses i vore lunger: De er mindre gråsorte end før. Lungerne er fremragende partikelfiltre. Vi skal have luft, og er der rester af afbrændt materiale i luften, hvad enten det er partikler af afbrændt tobak eller afbrændt benzin eller diesel, bliver en stor del af det i lungerne, når vi ånder ud. Løsningen har været til stede i årtier: Filtre, der kan holde stort set alle partikler, store som små, tilbage. Lovgivningen har til gengæld været mange år bagud. Det er nu en gang sådan, at ikke alle installerer miljøteknologi, før det er påbudt ved lov. Nu er lovgivningen imidlertid på vej med stormskridt, og de, der producerer partikelfiltre, har travlt. Rigtig travlt. Notox tidobler produktionskapaciteten Princippet i partikelfiltre er, at det opfanger alle partikler i udstødningsgassen og ophober dem i porer i det keramiske materiale, til dels som halvtforkullet, uafbrændt sod og aske. Her afbrændes de enten løbende eller med intervaller ved høj temperatur, så de omdannes til kultveilte og vand. Per Stobbe, en dansk civilingeniør, opfandt i firserne en tekno- logi, som benytter Siliciumcarbid til fremstilling af partikelfiltre til lastbiler. Siliciumcarbid tåler højere temperaturer end de materialer, som er standard i hovedparten af filtre i dag, primært Cordierite, som anvendes i USA. I februar i år trådte en ny lovgivning i kraft i USA, som kræver forbedrede partikelfiltre på alle tunge køretøjer, og i 2009 bliver sådanne filtre lovpligtige i Europa på personvogne. Lastvognene i Europa ventes at følge få år senere. Det har skabt et fantastisk marked, hvor industrien ikke kan følge med efterspørgslen, og et markedsforecast melder om en decideret mangelsituation sidst på året. For at kunne gå ind i konkurrencen på det amerikanske marked har Notox derfor truffet en dramatisk beslutning: Man vil tidoble produktionen. Derfor bygger selskabet en 4000 m 2 stor, ny fabrik i Svendborg, som kan imødekomme den forventede, kæmpestore efterspørgsel. Notox er kun en lille spiller, globalt set, fortæller administrerende direktør Carsten Abel, men mulighederne for vækst er til stede, og vi vil forsøge at udnytte dem optimalt. Der er kun få år tilbage på Per Stobbes originale patent, men dels er hans epokegørende teknologi så avanceret, at den må siges at tegne fremtidens standard på området, og dels er investeringerne i et anlæg, der kan brænde filtrene, så store, at virksomheden ikke er specielt nervøs for konkurrence udefra. Filtrene skal sintre ved 2.400 grader celcius i vakuum, forklarer Carsten Abel, og der findes på nuværende tidspunkt mindre end ti producenter i verden, der kan fremstille dem. Et fuldt udbygget produktionsanlæg til 4 mio. liter om året koster i området en halv milliard kroner, hvoraf ovnen alene tegner sig for de tohundrede millioner, så det er ikke en produktion, man etablerer over natten for at score en hurtig gevinst. De store spillere i markedet satser på personbilmarkedet, som det er særdeles kapitalkrævende at komme ind på. Serieproduktion af partikelfiltre til bilfabrikker er en proces, der tager mindst tre-fire år, fra der indledes forhandlinger, til bilerne ruller fra samlebåndet med virksomhedens produkter indbygget i udstødningen. Notox satser derfor primært på retrofit-markedet, dvs. på produktion af udstyr til eftermontering. Og her er det de robuste løsninger til store lastbiler og busser, man specialiserer sig i. Dog er man også i fortrolige forhandlinger med automobilfabrikker, der er interesseret i Notoxfiltre som standardudstyr, oplyser Carsten Abel. Filtre på varebiler giver miljømæssig gevinst Technology Manager Ken Friis Hansen, Dinex A/S, som er en anden betydende partikelfilterproducent, forklarer, at Danmark ikke længere er i front, når det gælder anvendelsen af filtrene. Teknologisk er vi stadigvæk med, men i anvendelse af teknologien er vi faktisk kommet ret langt bagefter. Hvor man i Schweiz, Holland og England har været gode til at få eftermonteret filtre på køretøjerne, er Danmark nede på en femteplads, siger han. Og han tilføjer: Det er især eftermontering på varevogne, der giver miljømæssig gevinst. De forurener i praksis mest, fordi der er så mange af dem mere end ti gange så mange som de tunge køretøjer, lastbiler og busser. 99 % af Dinex partikelfiltre eksporteres, og en ikke ubetydelig del af produktionen går til demonstrationsprojekter i Kina. Herhjemme er det et spørgsmål om ganske få år, før alle biler er udstyret med ny teknologi, men det er de store markeder i de ikkeindustrialiserede lande, der kommer til at tegne hovedparten af omsætningen i de kommende år, vurderer Ken Friis Hansen. Derude er man i stigende grad blevet klar over, at det er ved at være sidste udkald for miljøet og at det koster menneskeliv at lade udstødningsgasser passere ufiltreret ud i atmosfæren. Synet og lugten af en mørk dieselsky bag en lastbil var dagligdag for få år siden, men nu er der længere imellem. Professionel håndtering af spildevand Pumper Mixere Omrørere Brønde Reservedele Service AFP-K Døgnservice: 70 23 63 63 FLOW BOOSTER 72 44 02 50 www.desmi.dk

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 7 Et kig ind i fremtiden På langt sigt vil brint være løsningen på verdens energibehov, og i mellemtiden vil Co2-neutrale biobrændsler stå stærkt. Når udsigterne for fremtiden skal gøres op, må man tage udgangspunkt i nutiden og se på, hvad vores stræben går ud på. Den kan bedst sammenfattes i udtrykket: En økologisk bæredygtig udvikling. Vi har hørt det så tit, at mange måske ikke rigtig tænker over, hvad det rummer. Christian Ege er formand for Det økologiske Råd, som er en uafhængig og kritisk stemme i debatten om dansk og international miljøpolitik. Vi har bedt ham om at formulere kort og klart, hvad der menes med dette udtryk. Det betyder, at vi indretter vores tilværelse på en måde, så vi kan levere kloden videre i samme stand og helst bedre stand end vi modtog den, til vores børn og børnebørn, svarer han. Og det vil sige, at vi ikke trækker mere på klodens ressourcer end kloden kan bære. Dommedag eller fagre nye verden Skal vi lige opsummere: Hvorfor er det vigtigt med en økologisk bæredygtig udvikling? Hvis ikke vi gør det, vil de negative konsekvenser ramme skævt på jordkloden og ramme hårdest i de fattigste egne af verden, specielt Afrika syd for Sahara, bla. med mere udpræget tørke og dermed mindre høstudbytte til følge. Hvilke miljøområder vil du sige, det er allervigtigst at fokusere på i de kommende år? Reduktion af udslip af drivhusgasser, dvs. det er vores energiforbrug, men i anden række har landbruget også et betydeligt bidrag til udledning af drivhusgasser. Og der er vi så heldige, at de ting, man kan gøre for at forbedre vandmiljøet i forhold til landbruget, samtidig vil reducere drivhusgasbidraget, så man kan slå to fluer med ét smæk. Og hvad er den væsentligste hindring for en bæredygtig økologisk udvikling, som du ser det? Efter drivhusgas og klimaproblemet, vil jeg nævne kemikalierne. Vi bruger en lang række stoffer, som ikke er tilstrækkeligt undersøgt, og hvor der er en begrundet mistanke om, at de kan have nogle meget uheldige effekter, specielt på vores forplantningsevne. Hvordan går det så? Bærer Jeres og andres anstrengelser frugt, og er vi på vej i den rigtige retning? Der er behov for at politikerne viser lederskab og går i spidsen med det her, også selv om det giver nogle protester fra nogle kernevælgere. Og selv om der efterhånden er stor global forståelse for nogle basale kendsgerninger, mangler vi stadig at få USA med på vognen. Før det sker, er vi ikke sikret en bæredygtig udvikling. 2015 i krystalkuglen Dansk Energi, en brancheforening under Dansk Industri, vover et bud på, hvor vi er i 2015: Danmark står i en førerposition, når det gælder eksport af viden og teknologi inden for energiområdet, skriver foreningen i sit visionære temaskrift Energiens årti. Væksten i eksporten er fordoblet i forhold til 2004. De energipolitiske udfordringer verden over øger fortsat efterspørgslen efter nye, avancerede teknologier, og Danmark har formået at udnytte den internationale politiske fokus på langsigtede energipolitiske udfordringer i form af forsyningssikkerhed, geopolitisk stabilitet og globale klimaforandringer. Den optimistiske spådom vover også en mere specifik forklaring på, hvor Danmark har scoret sine vigtigste points: I Kina og andre af verdens nye tigerøkonomier. Her og i andre lande på vej op ad velfærdsstigen efterlyste man teknologiske løsninger, som kunne sikre vækst, men uden eksplosiv stigning i energiforbrug og miljøbelastning. Løsningen fra dansk side blev bl.a. kraftværksteknologier, systemløsninger, nye produkter og løsninger til energieffektivisering og brug af vedvarende energi hedder det i fremtidsprognosen fra DI-tænketanken. Lad os håbe, det holder. Svaret på jordklodens langsigtede overlevelse er uden tvivl brint som fremtrædende energiform, men væsentlige produktions-, transport- og langringsproblemer mangler at blive løst. Det begynder og slutter med brint Mads Pagh Nielsen er lektor ved Institut for Energiteknik under Aalborg Universitet. Han er en af de unge danske forskere, der ved mest om fremtidens energiformer, ikke mindst om brint. Hvordan ser han på fremtiden? Problemet med brintlagring mangler stadig at blive løst, siger han. Men det er langt fra det eneste problem, der skal løses. Brintsamfundets helt grundlæggende problem er, hvordan brinten skal produceres, selv om lagring og transport af brint også udgør væsentlige faktorer. Han mener, at brintproduktion ved elektrolyse på sigt kan blive et realistisk alternativ: Brintbærere i form af flydende brændsler produceret på baggrund af vedvarende energi, overskudsenergi, biomasse eller affaldsprodukter har en række fordele, fortsætter han. Disse brintbærere vil kunne bidrage væsentligt til fremtidens energibehov i transportsektoren og i nogle tilfælde endda have andre samfundsmæssige fordele. Sådanne CO2-neutrale brændsler omfatter hovedsagelig biodiesel, ethanol (alkohol) og metanol (træsprit). Vi har allerede en velfungerende infrastruktur til håndtering af flydende brændsler, og eksisterende forbrændingsmotorer kan anvende brændslerne direkte. Ydermere har de flydende biobrændsler andre væsentlige goder, i og med de hverken indeholder svovl eller indebærer partikelemissioner i samme grad som de konventionelle fossile brændsler. Så selv om diskussionen altid begynder med brint, og fremtidens behov også skal løses med brint som et vigtigt element, er der andre muligheder, som skal tages med i betragtning på den mellemlange bane.» 400 tons stål, der kan modstå orkaner og kæmpebølger. Meget afhænger af en enkelt gummipakning Vi ved hvordan man bygger fundamenter til havvindmøller Burbo Bank ud for den engelske vest kyst. Her er vindhastigheder i stormstyrke og ikke sjældent skyller store bølger gennem farvandet. Til gengæld er her perfekt til havvindmøller. Hvis man altså kan få fundamenterne til at stå fast. Og blive stående. Det kan vi. Blandt andet fordi vi har udviklet en helt særlig, gigantisk gummipakning. Tilpas fleksibel og stærk nok til at bære de 22 tons hurtigtørrende mørtel, der skal til for at støbe de to pæle, der udgør det færdige fundament, sammen. Hvis pakningen ikke holder tæt, flyder mørtelen ud på havbunden. Men natur ligvis holder vores gummipakning tæt. Og når først den har gjort sit arbejde, og mørtelen er størknet, garanterer vi, at fundamentet bliver stående. Trods orkaner og kæmpebølger.» Vil du også vide hvordan? Få ny, interessant viden direkte i din inbox: 1. Klik ind på vivedhvordan.dk 2. Tilmeld dig vores e-mailservice 3. Få ny viden hver måned Klik ind på vivedhvordan.dk

8 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Moderne huse holder sig selv varme også om vinteren Huse uden varmeanlæg er ikke længere fremtidsmusik. I Næstved har virksomheden Cenergia bygget et lavenergihus, et såkaldt passivhus, som året rundt kan fungere med normal stuetemperatur - uden varmesystem. FOTO: VELUX I dag er det muligt at bygge huse uden varmeanlæg huse, som vel at mærke også er varme om vinteren. Cand. Scient., lic. Techn. Ove Mørck fra Cenergia Energy Consultants fortæller, at man i dag ikke behøver et varmesystem i sit hus. Beviset står i Næstved. Det er Danmarks første såkaldte passivhus i Rønnebækhave, som Cenergia står bag. Det behøver ikke varmeanlæg, heller ikke om vinteren, men vi har lagt gulvvarme ind alligevel, siger Ove Mørck. Det er alene af psykologiske grunde, fordi de færreste tror på, at det kan undværes. Der er flere klasser af lavenergihuse. De mest varmebesparende, passivhuse, defineres som huse, der kræver en tilførsel af højst 15 kwh pr. kvadratmeter til rumenergi. Varmen kommer i praksis fra de mennesker, der opholder sig i huset, samt fra madlavning, belysning og brug af andre elek- triske apparater. Herefter kommer to klasser af lidt mindre varmebesparende lavenergihuse, klasse 1 og klasse 2, som dog heller ikke behøver varmeanlæg. Almindelige huse skal tilføres ca. 130 kwh/m2 varme pr. år, eller mere end otte gange så meget som et passivhus. Alligevel kan et lavenergihus opføres for samme budget som et almindeligt hus. Besparelsen kan bruges på andre ting - et lækkert køkken, for eksempel. Boligventilation er et vækstmarked Tanken om at bo i et hermetisk tæt hus tiltaler ikke ret mange mennesker. Udluftningen i et lavenergihus foregår automatisk, ved hjælp af udsugning af den brugte luft og indblæsning af frisk luft. Den friske luft passerer gennem et filter og en varmeveksler, hvor den varmes op af den udgående luft og filtreres, før den kommer ind i huset. Således er det muligt at holde uønskede partikler ude, f.eks. fra nærliggende trafiktætte områder. Og i stedet for at sende den opvarmede, brugte luft direkte ud til fuglene, tappes den først for varme, som i stedet tilføres den friske luft, før den pumpes ind i stuerne. I lavenergihuse er frisk luft således ikke kold, kun frisk. Produktchef Toke Elley fra Dantherm i Skive, som er en af Danmarks førende leverandører af luftbehandlingsudstyr, forklarer, at løsningen med lidt mere isolering og ventilation med genvinding er at foretrække frem for mere isolering alene, som giver dårligere indeklima med allergiproblemer og ringe komfort til følge. Og Dantherm oplever en markant vækst i efterspørgslen på sine nye vekslere af modstrømseller rotorprincippet. De er lidt dyrere end de krydsvekslere, som hidtil har været gængse på markedet, men til gengæld har de en noget højere virkningsgrad, siger han. I første omgang skal der investeres nogle penge, men da energipriserne utvivlsomt fortsat vil stige, bliver det hurtigt en god investering. Lavenergihuse og fjernvarme: En ideel kombination Lars Gullev, som er direktør for fjernvarmeorganisationen Danish Board of District Heating, siger, at ikke mindre end 60 % af bygningsarealet i Danmark allerede i dag opvarmes af fjernvarme. Han mener, at vi ved at kombinere lavenergibyggeri med fjernvarme kan komme frem til koncepter, hvor vi bliver stort set fri for at bruge fossilt brændsel. Det vil give en maksimal samfundsmæssig udnyttelse af energien, siger han. Og samtidig er det i tråd med regeringens energiplan, som lægger op til en forøgelse af vedvarende energi fra 15 % i dag til 30 % i 2025. Den store fordel ved fjernvarme er, at man kan brænde biomasse af i store anlæg og således få langt bedre økonomi i det, end hvis hver enkelt husstand har sin egen varmekilde. Samtidig kan store kraftvarmeværker producere solenergi rentabelt. Specielt til brugsvand i sommermånederne er det i de fleste tilfælde billigere, end hvis man selv sætter en solfanger på taget. Geotermisk energi er endnu en fremtidig kilde, og overskudsvarme fra industrier kan også indgå i det samlede billede. Udfordringen bliver at designe ledningsnettene, så varmetabet minimeres, siger Lars Gullev. Og med klædelig beskedenhed tilføjer han: Og så skal fjernvarmesektoren blive bedre til at sælge sig selv. BALLOMAX Det er et fælles ansvar, at menneskeheden får øjnene op for de muligheder og alternativer, der kan nedbringe drivhusgasserne og den stigende trussel mod verdens klima. Fjernvarme er ikke et brændsel, men et system og store energibesparelser kan opnås ved at optimere fjernvarmesystemerne. Opvarmning kan vi ikke undvære men det skal være på den gode måde. Ballomax kugleventiler er internationalt anerkendt som en effektiv del af sektioneringen af miljøvenlige fjernvarmeanlæg. En væsentlig brik i det store spil. Du kan læse mere om Ballomax kugleventiler på www.broen.com www.broen.com

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 9 Der er en årsag til, at Wilo-pumpen er grøn. Højeffektiv-pumpen Wilo-Stratos. Grøn står for laveste energiforbrug! Sådan er det defineret i energimærkningsordningen. Det gælder nu også for cirkulationspumper. Energimærkningens referenceprodukt er Wilo-Stratos: Verdens første højeffektive pumpe til varme, klima og køling. Den har siden 2001 været målestokken for Energiklasse A. Og det er ud fra dette, at alle cirkulationspumper nu bliver målt. Forbilledlig? Vi kalder det for Pumpen Intelligenz. ER DIN EJENDOM OLIEFORURENET? Rådgivning Projektledelse Myndighedsbehandling Billigste løsning Biologisk oprensning er altid billigst, og er din privatbolig forurenet, skal du først betale, når projektets resultat er godkendt af myndighederne Erhverv eller privat Ring og aftal tid for at få foretaget en uforpligtende undersøgelse af din ejendom. Vi renser på stedet Vores referenceliste indeholder mere end 100 referencer, hvor vi både har rådgivet og renset. Projekter gennemføres i Danmark, Finland og Baltikum. Ingen gener Blive boende i huset eller fortsæt produktionen i fabrikken. Vi renser under huset, under vejen, under haven og under fabrikken, mens du gør, det du plejer. Godt alternativ Ofte bortgraves en olieforurening, men ved at benytte naturens egne metoder, kan olien fjernes på stedet. Dette gøres overalt i verden, også i Danmark www.cleanfield.com I grunden renser vi jorden Cleanfi eld Strandvejen 171 2900 Hellerup Tlf: 70258855

10 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Certificering: Kørekort til renere miljø Det skaber større systematik og bedre rentabilitet i arbejdet indadtil samt større tillid udaftil at få certificeringen i orden. Det koster penge. Det er besværligt. En masse bureaukrati, kontrol, plus mere bureaukrati og så alt papirarbejdet. Miljøcertificering har specielt i mindre virksomheder ikke altid nogen høj status på listen over de tiltag, man glæder sig til at indføre. Til gengæld er de fleste glade for det, når de får det gjort. Hvorfor certificering? Hvorfor miljøcertificere? Funktionsleder Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen, ser en stigende tendens til, at både offentlige og private virksomheder gør det for at få det bedre med sig selv og med kunderne. En virksomhed, som vælger at blive miljøcertificeret, det er en virksomhed, som vælger at gå på forkant med miljøkrav, fortæller hun. Man opnår et bedre image, bedre kunderelationer og bedre medarbejdertilfredshed. Det bærer så at sige lønnen i sig selv. Og så er det naturligvis til gavn for miljøet. Når man bliver miljøcertificeret, opnår man et certifikat, dvs. et bevis på, at man efterlever en international standard i miljøledelse. ISO 14001 standarden specificerer, hvilke krav der skal efterleves, og når man lever op til disse krav, får man besøg af et certificeringsorgan, som hjælper virksomheden med den praktiske implementering. Case: Dansk Olie Genbrug Spildolie er det gængse udtryk for olie, som ikke kan bruges til noget. Brugt olie, der går til spilde, eller endnu værre: Bliver spildt. På jorden, på værkstedsgulvet, eller uha i kloakken. Det er noget svineri, og det er helt unødvendigt, for ikke blot skal olie ikke spildes på steder, hvor det ikke må komme det bør slet ikke gå til spilde. Olie kan genbruges. Det er der miljø i, og i Dansk Olie Genbrug A/S holder de miljøfanen højt og lever af at indsamle og bearbejde spildolie, så den kan genbruges. Certificeret miljøledelse hjælper virksomheden til at håndtere de miljøudfordringer, det indebærer at være aktør i både affalds- og oliebranchen. Merete Bertelsen, miljøchef i virksomheden og uddannet intern miljøauditor, siger: Markedet kræver, at vi er certificeret, og indadtil medfører det større systematik og konsekvens. Olie må ikke gå til spilde Der er rigeligt med olie i den danske undergrund. Men spildolie må ikke gå til spilde. Det kunne være motto for Dansk Olie Genbrugs arbejde med at indsamle brugte motor-, hydraulik- og andre smøreolier. Spildolien genraffineres, så den kan indgå i produktionen af ny smøreolie. Den første af Dansk Olie Genbrugs mange miljøudfordringer ligger ude hos kunden. Allerede her er det vigtigt, at chaufførerne håndterer olien korrekt. Vi skal give hurtig service, f.eks. når vore kunder ringer og siger: Skynd jer og kom, vores olietromle er ved at løbe over. Vi sørger for, at spildolien ikke ender et sted, hvor den ikke bør ende, siger Merete Bertelsen. Spildolien behandles ved Destillation. Det bruger meget energi, og emissionerne fra fyringsolien skal håndteres hundrede procent korrekt for at undgå skadelige udslip. For at tage hånd om disse udfordringer har Dansk Olie Genbrug opbygget et miljøledelsessystem, som inkluderer en såkaldt EMASregistrering og certificering efter ISO 14001. Certifikatet fra Dansk Standard er i hus, og konsekvensen er større åbenhed omkring virksomhedens miljøpolitik og forbedringsmål. Nul oliesvineri sparer ressourcer Før certificeringen arbejdede man i flere år internt med miljøledelse mere eller mindre struktureret, som Merete Bertelsen udtrykker det. Men markedet efterspørger miljøcertificerede virksomheder, og derfor var det naturligt at tage skridtet fuldt ud ved at få certificeringen i orden. Det er efterhånden Tidligere gik store mængder brugt olie til spilde under navnet spildolie ; i dag er produktet blevet en både miljømæssig og økonomisk gevinst, når spildolien gen-raffineres og indgår i nye olieprodukter. blevet bydende nødvendigt med et certifikat, siger Merete Bertelsen. Markedet kræver det nærmest. Der er mange virksomheder, både blandt vores nuværende og potentielle kunder, der har certificeret miljøledelse, og det fremmer vores samarbejde med dem, at vi også har det, fortæller hun. Certificeringen er dog ikke kun en gevinst udadtil. Den betyder, at virksomhedens miljøarbejde bliver lagt ind i mere systematiske rammer. Vi øger vores fokus på miljøarbejdet, og det betyder større sikkerhed for, at forbedringerne faktisk bliver gennemført. Vi kan allerede mærke, hvordan de små ændringer i de daglige gøremål fører til, at vi sparer ressourcer, både på miljøet og økonomien, siger Merete Bertelsen. Vellykket implementering af miljøledelse kræver bevidste medarbejdere. Det er ikke nok at opstille fine mål. En stor del af processen er at øge vores egne medarbejderes bevidsthed om konsekvenserne af det, de gør. Vores chauffører møder efterspørgslen på certificeret miljøledelse ude hos kunderne. De oplever, hvordan vores eget miljøarbejde er en forudsætning for, at det er os, der får lov at hente virksomhedernes spildolie, og at det har direkte betydning for forretningen. Det motiverer dem, siger Merete Bertelsen. Og hvad med bureaukratiet? Papirarbejdet? Er det ikke besværligt? Nej. Vi skal ikke beskæftige os med petitesser, men arbejde koncentreret med de områder, som er væsentlige for netop vores virksomhed. Alarm og nødberedskab er en væsentlig del af det, og det kan næppe kaldes bureaukratisk. Vi har også før afprøvet alarm og nødberedskab, men ved hjælp af standarden gør vi det nu mere systematisk, og det er en stor fordel, slutter Merete Bertelsen. Give your career wings Et job hos Siemens Wind Power er et sikkert sats på fremtidens teknologi på højt niveau! Vedvarende energi vil få en hastigt stigende betydning i fremtidens energiforsyning, og vindkraft spiller en afgørende rolle i denne udvikling. Hvis du har lyst til at gøre en forskel for et renere miljø og samtidig blive fagligt udfordret på højt niveau, har vi mulighed for at opfylde begge ønsker. Med teknologisk førende produkter af topkvalitet baseret på unik knowhow tilbyder vi faglige udfordringer, ansvar og karrieremuligheder i en global virksomhed i rivende udvikling. Vi søger løbende talentfulde medarbejdere til en lang række spændende jobs indenfor blandt andet forskning, udvikling, salg, indkøb, produktion, projektledelse, service og administration. Sats på fremtiden find dit nye job på www.siemens.com/jobswindpower Power Generation

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 11

12 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Håndtering af skrot: Service og videnskab Miljøbevidsthed og samvittighedsfuld omgang med miljølovgivningen vil blive en endnu vigtigere parameter for virksomhedens succes og anseelse i fremtiden. Hvilket billede ser man for sig, når man hører ordene skrot og skrotplads? De fleste vil nok se en grund i et udkantskvarter, fyldt op med en rodet blanding af gammelt rustent jern, skidt og skrammel. Og midt i det hele sidder skrothandleren i et vejrbidt træskur med kakkelovn, bakkende på sin snadde og klar til at købe en rusten jernharve eller en rulle kobberledning for en klatskilling. Sådan var det måske en gang, men ikke mere. Skrotindsamling og behandling kræver i dag spidskompetencer på mange områder, fra lovgivning til kemi, fysik og mekanisk forarbejdning. Samtidig er det blevet en serviceindustri, uden hvilken samfundet hurtigt ville komme til at flyde i ja, skidt og skrammel. Som i dag ikke længere er så harmløst som rustent jern, fordi mange af de materialer og produkter, der kasseres, indeholder farlige og miljøskadelige stoffer. Derfor er skrothåndtering blevet en videnskab, som den enkelte virksomhed hyppigere og hyppigere overlader til eksperter i form af servicevirksomheder, som kender lovgivningen og ved alt om, hvordan man indsamler, forarbejder og genbruger miljøskrot. Affaldssortering i stort perspektiv Affaldssortering i private husholdninger kan være indviklet nok. At få glas i en beholder, papir og pap i en anden, grønt affald i komposten og alt det andet for sig selv er for de fleste så kompliceret, at det kun i få hjem udføres helt fejlfrit. Og det sker der ikke noget ved: Sanktioner over for private, der ikke sorterer deres affald, er på det nærmeste ikke eksisterende. Sådan ser det ikke ud for erhvervslivet og industrien, som hver dag skal leve op til den gældende miljølovgivning, der af nogle betegnes som skrap, men af flere berømmes for at være skyld i, at Danmark er et rent land og Dén tid er forbi, da skrothandleren sad i sit skur og røg pibe, mens han ventede på at kunderne kom med deres gamle radiator, jernharver og varmtvandsbeholdere. I dag reguleres omgangen med og genanvendelsen af forbrugs- og industriaffald af nationale og EU-bestemte standarder. i toppen, hvad genbrug og miljø angår. Og med ikke blot politikernes og myndighedernes, men også forbrugernes øgede opmærksomhed på virksomhedernes adfærd på miljøområdet tyder alt på, at miljøbevidsthed og samvittighedsfuld omgang med miljølovgivningen vil blive en endnu vigtigere parameter for succes og anseelse i fremtiden. WEEE og ROHS Man skal helst være en blanding af jurist og ingeniør for at forstå den nyeste lovgivning på området. Senest er det WEEE og ROHS, som er EU-lovgivningskomplekser, der skal regulere henholdsvis håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og begrænsninger af anvendelsen af visse farlige stoffer i sådant udstyr. Det nye i lovgivningen er blandt andet, at det fremover er producentvirksomhederne selv dvs. B&O, Siemens, Philips og Sony, for eksempel der har ansvaret for, at deres produkter bortskaffes ifølge gældende regler, når de en dag kasseres. Ifølge Claus Koch Jensen, der er direktør for Danmarks største servicevirksomhed på genvindingsområdet med hovedsæde i Odense, er rådgivning om lovgivningen blevet et forretningsområde i sig selv. Virksomhederne skal kunne agere under den genbrugslovgivning, der nu en gang er gældende, og hvad WEEE angår, kan det være nødvendigt med rådgivning. Selve bortskaffelsen og dokumentationen for det vil normalt altid blive outsourcet til certificerede virksomheder, som er klædt på til at håndtere de ofte komplicerede processer, fra indsamling til dokumentation for miljørigtig bortskaffelse, siger direktøren. Brådne kar omgår reglerne Desværre er der også virksomheder, der omgår reglerne for at undgå at betale miljøafgift. 20-30 % af al den elektronik, der sælges i Danmark, er der ikke betalt miljøafgift for, skønner Peer Lund-Thomsen. Han er direktør i elretur, som er en af de 5 organisationer, som håndterer el-affald i Danmark. En lignende vurdering kommer fra Johnny Bøwig, direktør i WEEE-system, som er den samlede organisation for de forskellige organisationer for elektronikaffald. Vi mangler stadig 20 % af markedet, siger Han. Så der er stadig et stykke vej, til der er helt rene linier og papirer i virksomhederne, når det drejer sig om skrothåndtering. Lyt til lidt fornuft EU-parlamentet har foreslået, at 50 pct. af al organisk husholdningsaffald skal genanvendes fra 2020. Det er klogt set af EU parlamentet, for vores grønne affald indeholder masser af energi. Vi danskere producerer hvert år 750.000 tons organisk husholdningsaffald i form af æbleskræller og rådne tomater. Det affald indeholder op til 70 pct. vand. Alligevel brænder vi også denne del af vort affald i vore velfungerende forbrændingsanlæg. Det er faktisk ikke for klogt. For 50 pct. af den varme, der trods alt kommer ud af det, kan alligevel ikke afsættes uden for fyringssæsonen og ryger derfor lige op til gråspurvene. Synes du, at det her er fornuftigt? Nej, vel? Så læs her Hvis vi nu i stedet førte de 750.000 tons ned i biogasanlæg, så kunne vi omdanne det til energi, der svarer til 44 mill. liter benzin om året eller 84.000 husstandes årlige elforbrug. I Solum Gruppen har vi konstrueret biogasanlægget Aikan, der i modsætning til tidligere teknologier i f.eks Helsingør og Aarhus kan klare mosten. Det er så robust, at det fungerer, selvom man kommer til at smide forenden af en Folkevogn ned i det grønne affald. Vi demonstrerer gerne! Læs mere på www.solum.com/aikan

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 13 Vedvarende energi: Danmark i førerposition Vind i sejlene for Vestas Vinden er gratis i alle lande, og derfor er vindkraft unik på den måde, at man er i stand til at forudse, hvad den vil koste om tyve år. Ordene er Ditlev Engels. En mand, som da han tiltrådte som ny administrerende direktør for vindmøllegiganten Vestas i 2005, proklamerede: Vindenergi er kommet for at blive. Og udbredelsen af vindenergi vil vokse betragteligt i de kommende år. Modvinden var dengang til at mærke på aktiebørserne. Engels opskrift på succes var enkel: Vinderne har en plan. Taberne har en forklaring. Vi skal tjene penge. Og Nul Fejl er vores nye mantra. Som ny rorgænger for Vestas introducerede han programmet The Will to Win, som skulle få virksomheden på ret køl efter en vanskelig fusion og mange kvalitetsproblemer. Og Viljen til at vinde har virket. Vestas er på ret kurs igen, og problemerne, der fik storspilleren på vindenergimarkedet til at hælde i stormen, er ved at blive løst. Aktiekurserne taler deres tydelige sprog. En tredobling på tre år. Så giver det igen mening at tale om en historisk begivenhed i dansk industri. Vind, olie og gas Fra 60 medarbejdere i 1987 er det blevet til over 12.000 i dag, og yderligere 17-1800 nye ansatte kommer til hvert år. I et marked, hvor der er kamp om arbejdskraften, får Vestas 1400 uopfordrede ansøgninger - om måneden. Og efterspørgslen efter virksomhedens produkter er støt stigende. Det har aldrig været nemmere at sælge vindmøller end i dag, siger Peter Wenzel Kruse, direktør for kommunikation og IR i Vestas. Tidligere var det forsyningssikkerheden, der var den største bekymring. I dag er det miljøet. Alle kan nu se, at vores vision, Vind, Olie & Gas, som vi lancerede i 2005, giver mening. Og han fortsætter: Klimarapporten fra FN vejer tungt til i denne udvikling. Der er ingen tvivl om, at der gennem det seneste år er kommet langt bedre forståelse for nødvendigheden af at betragte vindkraft som en energikilde fuldt på linie med olie og gas. Bølgerne ruller for Wave Star Drømmen om en uudtømmelig energikilde har altid eksisteret. I det blæsende Vestjylland blev den udmøntet i en fantasi om vindmøller, som mange kun havde et skævt smil eller et skuldertræk til overs for. I dag er Vestas verdensleder. Det var også jysk vejr, der gav inspiration til en ny vision om vedvarende energi. I havet ud for Vestkysten blev to sejlerbrødre inspireret af den kraft, der løftede deres tonstunge sejlbåd op og ned. Intuitivt så de havet som en motor, der med milliarder Fakta om bølgeenergi Bølgekraft er den mest koncentrerede form for vedvarende energi, man kender. Forskere vurderer, at hvis 0,2 procent af havets energi blev udnyttet, kunne det forsyne hele verden med strøm. Energitætheden i vand er op til 1.000 gange større end i luften, og man kan få betydeligt mere energi pr. kvadratkilometer hav med bølgeenergimaskiner end med havvindmøller. Da overfladearealet i havet er ved at være en knap ressource på grund af sejlruter, fuglenes yngleområder osv., er man interesseret i at få så meget energi som muligt ud af det hav, man har. Her har bølgeenergi, eller bølger kombineret med vind, en fordel. Vindmøllerne, specielt fra Danmark, har gået deres sejrsgang kloden rundt, og nu tyder meget på at dansk bølgeenergi-teknologi kan blive næste store skridt i retning af uafhængighed af kul og olie i fremtiden. af stempler i form af bølger kunne løse verdens energiproblemer. Og da en mand, som mere end tyve år tidligere selv havde funderet på, om bølgekraft var vejen frem, så deres patent, troede han på, at der endelig var fundet en metode til at tæmme havets energi, ved at lade bølgerne løfte flydere og udnytte kraften via hydraulik. Manden hed Jørgen Mads Clausen. Wave Star blev en realitet. Bølgekraft har stort potentiale Bestyrelsesmanden for Danfoss er i dag tillige formand for Wave Star, en af verdens mest lovende bølgekraftvirksomheder. Bølgekraften har et stort potentiale i områder med vestvendte kyster for eksempel i Irland, Skotland og Norge, der har et råt og barskt klima, siger han. Men der er også masser af øsamfund, for eksempel i Middelhavet, der ikke har meget vind, men derimod mange bølger. Det ville være en fin løsning for dem at satse på bølgekraft. Stig Vindeløv, formand for Foreningen til fremme af Bølgekraft, supplerer med endnu et argument for bølgeenergi: Den supplerer vindmølleenergien ved at arbejde tidsmæssigt forskudt i forhold til vindmøllerne. Når det blæser, følger bølgerne med, og når vinden så aftager, fortsætter bølgerne i op til seks timer efter. Vi behøver ikke så meget lagring, når de to produktioner af energi forskydes nogle timer, sige han. 1000 gange mere energi Administrerende direktør for Wave Star, Per Resen Stenstrup, bød fredag den 13. april en række indbudte gæster, herunder to ministre, på en demonstration af en skalamodel i Nissum Bredning. Den almindelige reaktion, når folk ser Wave Star-anlægget, er: Hvorfor er der ikke nogen, der har tænkt på det før? siger han og fortæller, at anlægget har holdt til de usædvanligt høje vindstyrker vinteren igennem uden problemer. Vi er snart klar til at afprøve en halvskalamodel ved Lollands vestkyst, og i 2009 lægger vi den ud på Horns Rev samtidig med FN s klimakonference, siger han og konkluderer: Vi håber at kunne skabe endnu et stort, dansk energieventyr. Og Jørgen Mads Clausen tilføjer: Projektet i Nissum Bredning er en stor milepæl, fordi vi nu i praksis kan se, at det fungerer. Men det har taget vindmølleindustrien 25 år at nå til sit nuværende niveau, og jeg forestiller mig noget lignende med bølgekraft også selv om vi måske nok kan gå lidt hurtigere frem ved at læne os op ad ekspertisen fra den branche. Men vi er nødt til at træde vores barnesko og gøre de dyre fejl, mens maskinen er så lille som nu. Vestas har brug for flere talenter I løbet af i år skal Vestas vokse fra 12.000 til omkring 14.000 medarbejdere globalt. Derfor har verdens førende vindkraftvirksomhed fokus på talentudvikling. En vækst på næsten 2000 medarbejdere kræver et solidt benarbejde for at få de rigtige med, siger Anni Vind Frandsen, der et Talent Manager i Vestas Wind Systems A/S: Kompetenceudvikling af hele organisationen er fantastisk vigtig, når man skal flytte en dansk virksomhed til at blive en global virksomhed. Derfor får samtlige medarbejdere løbende tilbudt kurser og efteruddannelse, og et nyt talentprogram skal holde fast i og udvikle de, der har potentiale til at vokse i virksomheden. Vi vil finde og dyrke de allerbedste, som skal blive både gode specialister og ledere. For hvis vi ikke finder og værdsætter dem, så gør andre, siger hun. Talenter i hele verden De talentfulde medarbejdere bliver plukket rundt i selskaberne i hele verden, og det er lederne, der indstiller deres medarbejdere til at være med i programmet. Fire ting skal være opfyldt, for at man kan blive indstillet: man skal levere toppræstationer man skal have potentiale: have evnerne, være social intelligent, og bl.a. være god til at danne netværk man skal have viljen til at yde det, der skal til for at få en karriere man skal have engagement være rigtig Vestas-mand Udvælgelsen sker efter klare kriterier, så vi sikrer det samme høje niveau på globalt plan, siger Anni Vind Frandsen. Mange muligheder Er man med i talentprogrammet, får man uddannelse og kurser, men vigtigst af alt bliver man udfordret på sine evner til at overkomme udfordringer i andre sammenhænge end de vante, på andre fagområder eller fx under en udstationering. Det er, når man kommer ud af comfortzonen, at man for alvor rykker sig, siger Anni Vind Frandsen. Man er en del af talentprogrammet så længe potentialet udvikler sig. Vi vil finde og dyrke de allerbedste, siger Anni Vind Frandsen. Der er en årlig tilbagevendende vurdering, og overlæggeren ligger højt. Til gengæld får talenterne masser af træning, muligheder og opmærksomhed. Nye medarbejdere i fødekæden Vestas henter både talenter internt og eksternt, eksempelvis fra virksomhedens Graduate Programme, hvor nyuddannede ingeniører eller økonomer fra hele verden kan søge. Det toårige forløb sender medarbejderen rundt i hele virksomheden i moduler, der hver varer 8 måneder. Så man kan være sikker på, at man får 16 måneder uden for sit hjemland, og det er rigtig populært hos nyuddannede, siger Anni Vind Frandsen. Læs mere om Vestas på www.vestas.com Tlf: 97 30 00 00

14 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Af miljømæssige grunde Ethvert byggeri kræver mange forberedelser. Hvilken størrelse skal byggeriet have, skal designet blot være funktionelt eller også have et æstetisk udtryk, er et materiale at foretrække frem for et andet, osv. Men mindst lige så vigtigt er spørgsmålet, hvor det skal ligge, og om den ønskede grund er egnet til bebyggelse. For hvad nu hvis jorden er forurenet? AF MARTIN MARTENSEN-LARSEN Netop det, at jorden kan være forurenet, fordi grunden tidligere har været bebygget af industri, er ikke blot et miljømæssigt spørgsmål, men i lige så høj grad et lovgivningsmæssigt. Det er ikke bare at finde en grund og så banke en bygning op. Der skal indhentes tilladelse fra myndighederne, og det betyder, at hvis der er mistanke om forurening, skal grunden undersøges nærmere. Det kan medføre, at der skal udføres en række jordanalyser, og det kan være en uoverskuelig opgave for en privat bygherre, som drømmer om at se sit byggeri skyde op af jorden hurtigst muligt. Men det er der heldigvis råd for. Bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard har ud over at være eksperter i at projektudvikle, projektere, bygge og anlægge specialiseret sig i rådgivning inden for forurenet jord og grundvand. De har alle de kompetencer, som relaterer sig til en byggeproces in house fra idégenerering, over rådgivning inden for stort set alle områder, til udførelse af det færdige projekt. Når en bygherre rent geografisk har fundet den ideelle grund, hænder det desværre af og til, at den er forurenet, siger Margot Brabrand, afdelingschef for MT Højgaards miljøafdeling. Den type jordforurening, vi oplever, er oftest olie-, tjære- og tungmetalforurening. Tidligt i projekteringsfasen går vi derfor ind og ser nærmere på de konkrete miljøforhold på grunden og rådgiver på den baggrund bygherren, således at der kan tages højde for dette i den økonomiske og tidsmæssige planlægning. Indholdsrig proces Selve processen med at analysere grundens jord er teknisk bredviftet. Processen starter med udarbejdelse af en historisk redegørelse for byggegrunden med henblik på kortlægning af mulige forureningskilder. og disse undersøges nærmere. I praksis foregår det som regel ved, at der udføres en boreundersøgelse, hvor der udtages jordog vandprøver til kemisk analyse. Konstateres der forurening, vil det være et myndighedskrav, at overskudsjord analyseres ved en systematisk forklassificering, forklarer Margot Brabrand. Rådgivningen kan også indebære risikovurdering af efterladt forurening, forslag til afværgeforanstaltninger og sikring af indeklima samt økonomiske estimater for jordhåndtering. Vigtigheden af at sikre at det endelige produkt, dvs. bygningen, når den står færdig, også kan byde på et sundt inde- og udeklima, er essentiel. Og snakker vi om boliger, der skal bygges på f.eks. en tidligere industrigrund, er det samtidig vigtigt at have for øje, at beboere ikke udsættes for en risiko ved at have fysisk kontakt med jorden. Også i forhold til andre bygninger, f.eks. et indkøbscenter, kan effektiv planlægning spare både tid og penge. Man kan eksempelvis forestille sig, at bygherren vælger at placere en kælder til en underjordisk parkeringsplads i et område med forurening, som alligevel skal graves FAKTA Et andet aspekt af identificeringen af jordforureningskilder er selve jordrensningen. Det sker blandt andet gennem genanvendelse af biomasse og slam til jordbrugsformål. I 2006 blev den første danske brancheforening på området dannet under det mundrette navn Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål. Bag initiativet stod nogle af landets største aktører på jordrensningsområdet. Foreningen blev oprettet med følgende eksperter fra branchen: Jens R. Schrøder (formand), Hedeselskabet Skov og Landskab A/S Henrik Frier (næstformand), Århus Kommune Bjarne Larsen, KomTek Morten Brøgger, Solum Peder A. Mathiesen, Novozymes Kent Brejnholt, Vejle Kommune Helge Laybourn, Bedminster/Sengeløse Kompost Annemarie Gotfredsen (suppleant), Fredericia Kommune Jørgen Henrik Bjerge Jørgensen (suppleant), Klintholm I/S Brancheforeningens mål er at fremme genanvendelsen og recirkuleringen af næringsstoffer, organiske restprodukter og spildevandsslam til jordbrugsformål. Denne målsætning er helt i overensstemmelse med regeringens politik på området, og dannelsen af brancheforeningen støttes af Miljøminister Connie Hedegaard. Hun siger: Jeg støtter dannelsen af brancheforeningen og formålet med at arbejde for at fremme genanvendelse af biomasse og slam til jordbrugsformål. væk på grund af myndighedskrav. På den måde vil han have slået to fluer med ét smæk, idet han både får den ønskede tilbygning og samtidig får fjernet den forurenede jord, siger Margot Brabrand. Lovgivningen kigger med over skulderen Det er ikke kun jordanalyser, der er nødvendige for, at en bygherre opnår de optimale betingelser for at bygge på sin grund. Rådgivning er også et vigtigt element i processen, ikke mindst i forhold til den gældende lovgivning på området. Lov om forurenet jord forklarer, hvad man skal gøre i tilfælde af mistanke om forurening, og hvilke fornødne tilladelser der skal indhentes fra myndighederne. Ved byggeri på forurenede grunde skal projektet afleveres, så de fastsatte grænseværdier for indhold af tungmetaller, tjærestoffer og oliekomponenter i jorden overholdes. Loven foreskriver basalt set de nærmere retningslinjer for, hvordan man skal gribe situationen an, fortæller Margot Brabrand. Der skal blandt andet indhentes separate tilladelser, og det er så her, vi kan bistå med rådgivning. Det sker blandt andet ved, at vi udarbejder ansøgninger og indhenter de fornødne tilladelser. Stadig forurenede grunde i fremtiden Selv om man er blevet bedre til at værne om miljøet, vurderer Margot Brabrand, at der i byggeprocessen stadig vil være brug for faglig ekspertise til miljørådgivning i fremtiden: Det vil også fortsat være de tre forureningstyper; olie, tjærestoffer og tungmetaller, der vil være de mest hyppige, slutter Margot Brabrand. Inden byggeriet startes og byggekranerne køres i stilling, er det fornuftigt at alliere sig med de rigtige rådgivere og eksperter, ikke mindst for at sikre, at byggegrunden er fri for olie-, kemikalie- og tungmetalforurening, det kan spare bygherren for enorme summer senere hen.

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 15 Sæt dit præg på en virksomhed med højteknologisk udvikling i verdensklasse SOFC-brændselsceller er en teknologi med et enormt potentiale, som derfor nyder stor interesse fra potentielle industrielle partnere og stor politisk bevågenhed fra den danske stat, fra EU og i USA. Som medarbejder i Topsoe Fuel Cell får man chancen for at være med i udviklingen og kommercialiseringen af den teknologi, siger Claus Olsen, administrerende direktør i Topsoe Fuel Cell. Det handler ikke bare om at sælge et produkt. Det handler om, at vi skal udvikle og kommercialisere brændselsceller, så teknologien bliver brugbar og prisattraktiv for markedet og dermed opnår sit industrielle gennembrud. Vi arbejder med fremtidens teknologi SOFC-brændselsceller er fremtidens teknologi. Når man interesserer sig for løsninger på den globale opvarmning, er det spændende at være med til udviklingen af en teknologi, som på den front har et enormt potentiale, siger Morten Lüthje, som er udviklingsingeniør i Topsoe Fuel Cell. Derfor valgte Morten som nyuddannet at søge job. Tine Ladefoged er kemotekniker og arbejder med den tekniske opbygning af stakke. Jeg har før været med til at opbygge noget fra grunden, og det var fantastisk at få den mulighed igen. Strategien Claus Olsen har været administrerende direktør siden Topsoe Fuel Cell blev grundlagt i december 2004: For 2½ år siden var teknologien et forskningsprojekt i Haldor Topsøes forskningsdivision. Om 2½ år skal vi være en bæredygtig virksomhed. Derfor skal vi fastholde Topsoe Fuel Cell som en dynamisk og handlekraftig organisation. Vi skal turde satse, og vores strategi handler dels om krav til vækst og udvikling, dels om at give medarbejderne lov og plads til at udfolde deres ambitioner. Vi skal holde fast i den opstartskultur, som firmaet er grundlagt på. Hvis der kommer en dag, hvor vi tror, at vi kan hvile på laurbærrene, så bliver vi overhalet! En stærk holdånd Som et ungt og nystartet firma præges Topsoe Fuel Cell af en særlig stemning: Den holdånd og kultur, som er skabt ved, at det er os, der arbejder sammen om denne her teknologi, skal vi værne om. Om Topsoe Fuel Cell Topsoe Fuel Cell beskæftiger sig med udvikling og kommercialisering af SOFC-brændselsceller. Brændselsceller omdanner den energi, der er bundet i et brændstof, direkte til elektricitet. Topsoe Fuel Cell forfølger tre segmenter: 1. Stationær strømforsyning til fx hospitaler 2. Supplerende strømforsyning til fx lastbiler 3. Mikrokraftvarmeanlæg fx til private husstande Hvis du vil høre mere om jobmulighederne hos Topsoe Fuel Cell, kan du gå ind på websiden topsoe.com/jobs Derfor er det også vigtigt, at alle føler sig godt tilpas i alle dele af firmaet, og at alle kender betydningen af deres bidrag til firmaets vækst, siger Claus Olsen. Medarbejderne er det vigtigste aktiv. Derfor er det min opgave at sikre et godt arbejdsklima, hvor alle er glade for at komme på arbejde: Jeg holder hvert år en uformel snak med alle medarbejdere. Det giver mig mulighed for at høre deres ærlige mening om at være i firmaet, og hvad vi kan gøre bedre. Samtalerne er et redskab til at forstå min egen organisation og opdage eventuelle problemer i direkte dialog med medarbejderne, fortæller Claus Olsen, som bevidst prioriterer medarbejdernes tilfredshed og indflydelse. Det er mit mål at imødekomme medarbejdernes ønsker på alle områder, hvor det er rimeligt og muligt, siger Claus Olsen. Målsætninger og medarbejdere Rekrutteringen af nye medarbejdere er en forudsætning for, at vi når de mål, der er sat, fastslår Claus Olsen. Han forklarer om Topsoe Fuel Cells målsætninger: At udvikle og optimere den eksisterende teknologi parallelt med, at næste generations teknologi udvikles. Desuden skal produktion af brændselsceller etableres, sættes i drift og optimeres, og nye demonstrationsprojekter skal udvikles og gennemføres sammen med internationale partnere. Vi har brug for medarbejdere, som ud over deres faglige kompetencer er resultatorienterede og har en kommerciel tilgang. Vores medarbejdere skal have viljen og evnen til at tænke i muligheder. Så skal vi nok supplere med, hvad der er værd at vide om brændselsceller der findes adskillige konferencer og kurser om brændselsceller, som medarbejderne regelmæssigt deltager i, siger Claus Olsen. De små bitte detaljer Morten Lüthje beskæftiger sig med den grundlæggende opbygning af brændselsceller, mens Tine Ladefoged arbejder med test af de færdige stakke. Vores jobs ligger i hver sin ende af produktionen, men vi er hele tiden i dialog, for små bitte detaljer kan gøre hele forskellen, forklarer Tine. Når vi fx skal teste stakke, så rapporterer vi tilbage til produktionen, hvis vi opdager noget, der ikke fungerer optimalt. Omvendt arbejder vi også individuelt med delprojekter, supplerer Morten Lüthje. I produktionen af brændselsceller bruges en nyudviklet silketryksmaskine, som baserer sig på en århundrede gammel kinesisk teknik. Målet med at anvende den teknik har været at øge vores produktionsvolumen. Der er meget, der skal gå op, og jeg står mere ved maskinen, end jeg sidder ved skrivebordet. Fremtidsperspektiver At udvikle og forbedre en ny teknologi kræver, at man er både tålmodig og målrettet: Stemningen er præget af, at vi arbejder igennem, fordi vi vil fremad. Vi vil have det her til at lykkes, siger Morten om den pionerånd, der præger Topsoe Fuel Cell. Det forventes, at vi når vores mål omvendt bliver vores indsats værdsat, siger Tine. Her er der også mulighed for, at man kan udvikle sin karriere: De ingeniører, der er hos Topsoe Fuel Cell og på Risø, er førende inden for deres felt, siger Morten Lüthje. Dansk forskning i brændselsceller er forskning i verdensklasse. Derfor er det et meget motiverende miljø at arbejde i. Entrepreneurship Award 2006

16 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Patenter betaler sig Kun 3 % af Danmarks virksomheder har patent-sikret deres IPR, men de står for 36 % af de danske virksomheders værdiskabelse. Enhver opfinder eller projektmagers værste fjende er taber-projektet, og det er langt bedre at lytte til djævelens advokat og lade idéen forkaste inden den føres ud i livet, hvis den på forhånd burde være realistisk bedømt til at mislykkes. Det kan ofte være besværligt at sikre et patent, men meget tyder på, at det er alt besværet værd og lidt til. En frisk undersøgelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik viser, at IPR-aktive virksomheder udgør en langt større del af de samlede firmaers vækst end deres andel af det samlede antal virksomheder. IPR-aktive virksomheder altså virksomheder, der har sikret deres intellectual property rights, så deres opfindelser, designs og varemærker ikke lovligt kan kopieres - udgør 3 % af samtlige virksomheder i Danmark, men ikke mindre end 36 % af virksomhedernes værdiskabelse. Direkte fortolket betyder det, at der skabes mere end ti gange så meget værdi i en virksomhed, hvis den er IPR-aktiv. Det bekræfter den fornemmelse, vi har haft. Tidligere har vi dokumenteret, at de IPR-aktive virksomheder var mere profitable end gennemsnittet, men vi var ikke klar over, at omfanget var så stort, siger direktør Jesper Kongstad fra Patent- og Varemærkestyrelsen til Dagbladet Børsen. Danmarks bedste idé? I de senere år har danske opfindere fået patenteret mange cleantech-idéer. En af dem, der har vakt størst opmærksomhed, var brintpillen en kemisk proces, som via en lagring af ammoniak løser det pladsproblem, som reelt sætter en stopper for brintbilernes indtog på vejene. Der er nemlig stadig ikke fundet andre metoder, som kan få brinten ned i et rumfang, så bilerne i praksis kan have så meget brint om bord, at de kan køre 500-700 kilometer på en optankning. Og at skulle tanke op efter få timers kørsel vil næppe tiltale bilkøberne. Efter et par uger på forsiderne som Danmarks bedste idé havde brintpillen dog indkasseret ganske mange øretæver fra danske og internationale økonomer og forskere, som påpegede det alt for høje omkostningsniveau ved processen. Én ting er at løse et problem rent teknisk, en anden at gøre det på en måde, så bilkørsel fortsat bliver økonomisk mulig. Og det danske brinteventyr så ud til at koste forbrugerne alt for mange penge. Men danskerne bliver ved med at hitte på. I denne måned er endnu en dansk idé, der endelig skal gøre brintøkonomien til en realitet, blevet langet over disken. Denne gang ikke i København, men i provinsens største patentbureau, som tror så meget på den, at indehaveren selv er blandt investorerne via sit ventureselskab, Patraventure Aps. Der er tale om en ny måde at tanke biler op på, forklarer Leif Nielsen, indehaver af Patrade A/S i Århus. I fremtiden bliver det ikke nødvendigt at stoppe op for at tanke. Selvkørende tankrobotter i midterrabatterne tanker bilen op automatisk ved fuld motorvejshastighed. Brændstofvalg og betaling sker automatisk. Føreren skal blot fortsætte kørslen. Idéen, der kaldes Fly By Fuelling, er patentbeskyttet via Patrade A/S. Foruden at gøre de fleste af verdens tankstationer overflødige og gøre livet nemmere for bilisterne vil opfindelsen endelig løse det hidtil uløselige problem med brintens tyve gange større rumfang end benzin. Hvis denne standard bliver global, har Patraventure Aps været med til at lægge grunden til et nyt, dansk energiteknologisk eventyr, siger Leif Nielsen og slutter: Det skulle glæde os, for iværksætteres og opfinderes ve og vel ligger os på sinde, og uden et patent ville idéen ikke have haft en chance. Fra idé til patent er der langt Vittighedstegningernes fremstilling af opfindere, som sidder i patentbureauets venteværelse med fantasifulde modeller, er langt fra virkeligheden. Florian Schönharting, igangsætter og investor bag så solide erhvervssucceser som Genmab og Life Cycle Pharma, er en af de danskere, som har tjent en formue på gode idéer til sine investorer. Biotech er hans speciale, men hans to gode råd til opfindere kan anvendes på alle områder. Det første lyder: Omgiv dig med djævelens advokater, ikke med jasigere. Man skal invitere de hårdeste dommere ind udefra til at vurdere de produktidéer, man har, for at få et realistisk syn på det. Jeg har en idé, vil du være djævelens advokat? er den rigtige indgangsreplik. Ikke: Jeg har en idé, den er bare genial. Råd nummer to fra Florian Schönharting bunder i det faktum, at opfindere har en tendens til at besnakke sig selv og blive blinde over for indbyggede svagheder. De har så meget ego bundet op i projektet, at de er rædselsslagne for at blive forkastet. Hans råd lyder: Læg dit ego til side. Den fælles fjende er taberprojektet. Sejr og nederlag er tæt forbundet, og man skal kunne fejle og turde indrømme det. Og Florian Schönharting konkluderer: En person, der ikke har prøvet at fejle, kan være livsfarlig som iværksætter. Direktør Leif Nielsen bekræfter Florian Schönhartings erferinger. Der er lang vej fra idé til patent, siger han, og det er de færreste opfindere, der selv kan stå distancen i hele den ressourcekrævende proces, det er at sikre sine immaterielle rettigheder. Men uden patentbeskyttelse er en idé i realiteten intet værd. Om Danmark med det nye patent, registreret via Patrade A/S, kommer til at levere det gennembrud i brintforskningen, verden har efterspurgt i adskillige år, vil blive afgjort i løbet af det næste års tid.

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 17 Fremtidens energi Hovedproblemet med brint som energikilde er, at der skal bruges store mængder el-energi på at spalte vandmolekyler i brint pg ilt: Denne el-energi skal gerne komme fra vedvarende energikilder. Vedvarende energi er fremtiden på langt sigt. Det er de fleste enige om. Men i hvilken form? Jeg tror, mange gerne vil ud af den afhængighed, som olien sætter os i, siger Jens Chr. Møller, direktør for HIRC, Videncenter for Brint i Herning. Netop brint nævnes ofte som den energiform, som vil dominere markedet om 15-20 år. Brint er ikke vedvarende energi En hyppig fejlopfattelse er, at brint er en vedvarende energiform. Det er ikke tilfældet. Vedvarende energiformer som vindkraft, solenergi og bølgekraft er baseret på naturens egne fænomener, som typisk omsættes til el som drivkraft. Brint er en luftart, som kan bruges som brændstof, men som ikke findes i naturen i forekomster, der kan tappes direkte. Der skal bruges el til at fremstille brint ved at spalte vandmolekyler i ilt og brint, således at brinten kan udnyttes som brændstof. Vand er der nok af på kloden, så råproduktet er til stede i rigt mål. Der skal imidlertid bruges temmelig meget energi i form af el for at spalte vandmolekylerne, så brinten frigives, og denne energi skal i fremtiden optimalt komme fra vedvarende energi, dvs. vind, vand eller sol. Al energi kommer fra solen De øvrige vedvarende energiformer, vindenergi og bølgeenergi, opstår ved en kædereaktion, som igangsættes af solenergi: Når Al energi på jordkloden kommer fra solen. De tre vedvarende energiformer er solenergi, vindkraft og bølgeenergi. områder af jordens overflade opvarmes af solen, opstår vinden, og bølgerne dannes derefter ved vindens påvirkning af havoverfladen. Vindenergi og bølgeenergi, som nogen ser som parallelle fremtidige energikilder, er således andet og tredje led i energifødekæden men uden solens energi ville de ikke findes. En enkelt vedvarende energikilde er sjældent vedvarende: Solen skinner ikke hele tiden, vinden blæser ikke altid, bølgeaktiviteten er ligeledes variabel, afhængigt af vinden. Det giver ulemper, når vindmøllerne står stille, og der må fyres med kul for at frembringe den nødvendige elektricitet; og paradokser, som når der i perioder med kraftig blæst produceres overskudselektricitet fra vindmøllerne. Hybridanlæg kan være løsningen Uregelmæssigheden i forekomsten af de tre vedvarende energiformer kan til dels opvejes af, at de afløser hinanden. I højtryksvejr skinner solen; derefter blæser vinden; så kommer de høje bølger. Når vinden lægger sig, går der et stykke tid, før bølgerne lægger sig, og havet bliver roligt igen. Det åbner op for at kombinere de forskellige energiformer i såkaldte hybridanlæg, som kan udnytte forskellige vedvarende energiformer, når de optræder, og omsætte dem til en kontinuerlig produktion af el. Enten med direkte levering til nettet, som vore dages vindmølleparker, eller med en kombination af forbrugsproduktion og produktion af brint, som derefter kan erstatte fossile brændstoffer, f.eks. i biler. Brintenergi: Danmark er i front I 2006 kom nyheden om, at danske forskere havde patenteret en brintpille, som kunne løse et af de problemer, der fortsat hindrer udstrakt brug af brint som brændstof i biler: Rumfanget. Brint er langt fra så energitæt som benzin og diesel. Det betyder i praksis, at brændstoftanken i en brintbil skal være på størrelse med en kummefryser, hvis den skal kunne rumme nok til 6-700 kilometers kørsel, som forbrugerne kræver. Brintpillen kan være med til at løse dette pladsproblem, men medfører på den anden side et markant energitab, som vil gøre brinten væsentligt dyrere som brændstof. En ny dansk opfindelse vil kunne løse dette problem. Det er en patenteret optankningsmetode, som fylder bilen automatisk op under kørslen. I fremtiden vil kørende brændstoftanke i vejene selv koble sig på bilerne, når bilerne har behov for brændstof. Da optankning bliver mulig overalt, er brintens rumfang ikke længere et problem, idet man løbende får fyldt på, mens man kører. Systemet kan også bruges til de nuværende brændstoffer: Benzin, diesel og ethanol, og vil efter opfindernes opfattelse gøre distributionen af autobrændstof mere økonomisk og miljøvenlig. Samtidig er der gjort klar til brinten, når den kommer. Brintbiler: Hvornår kommer de? Hvornår kommer brintbilerne? Svaret er, at de allerede er kommet. I Californien kører guvernør Arnold Schwarzenegger f.eks. rundt i en Hummer, drevet af brint. Det eneste, der kommer ud af hans udstødningsrør, er lidt vand. De store bilfabrikker er langt fremme: Honda siger, at de vil være på gaden med en bil i 2009 eller 2010, og Toyota og flere andre bilfabrikker er også ved at være klar til serieproduktion. Men også i Danmark kører der brintbiler, oven i købet af dansk fabrikat. I Herning har firmaet H2Logic sat en dansk brintbil i produktion, som forventes at være på gaden i 2008. Direktør Jacob Hansen ser regeringens nye udspil om at fritage brintbiler for afgift som en kæmpestor mulighed:»danmark kan komme til at opleve samme økonomiske vækst som i vindmølleindustrien, hvis forslaget går igennem, og jeg fornemmer, at de politiske vinde blæser i den retning,«siger han. H.J.HANSEN - EN STRATEGISK SAMARBEJDSPARTNER, EN GLOBAL SPILLER H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S er blandt Nordeuropas førende genvindingsvirksomheder, når det gælder levering af råvarer til stålværker i Skandinavien, Europa og Fjernøsten. Vi er en global og professionel spiller, der har formået at gøre genvinding af jern og metal til en efterspurgt mærkevare - verden over. H.J.Hansen tilbyder samtlige de ydelser, som et professionelt marked kræver. Vi er altid garant for den sikre, enkle, profitable og fagligt kompetente løsning i forbindelse med genvinding af jern- og metalskrot. H.J.Hansen er samtidig en oplagt samarbejdspartner og rådgiver, når der er tale om behandling og genvinding af miljøproblematisk skrot eller farligt affald. Rådgivningen sker altid med en ufravigelig respekt for mennesker og miljø. H.J.Hansen er en familieejet koncern, der går 175 år tilbage i tiden. I dag omfatter koncernen både selskaber i ind- og udland. H.J.Hansen, der årligt omsætter for mere end 2 milliarder kroner, tæller i alt 450 medarbejdere og samarbejder med en lang række nationale og internationale virksomheder. Læs mere på www.hjhansen.dk.

18 MILJØTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Stor efterspørgsel på vindmølleprojekter I aviserne er miljøspørgsmål og -muligheder nu rykket fra debatsiderne om i erhvervssektionen, som er tydeligt tegn på, at det er der, fremtiden ligger. Et eftertragtet investeringsobjekt for danske investorer er vindmølleprojekter. Det er noget, folk kan forholde sig til, siger afdelingsdirektør i Difko Lars Christian Gaarn- Larsen. Og situationen er lige nu den, at vi ikke kan skaffe projekter nok. For to år siden begyndte vi at søge ud i Europa, til lande som Tyskland og Frankrig, for at finde egnede projekter. Vi har til dato fundet projekter med tilsammen 90 Megawatt i de to lande. Vi har interesserede investorer skrevet op, men det er et faktum, at vi i øjeblikket ikke har noget at tilbyde dem, bekræfter Lars Christian Gaarn-Larsen. Difko indkøber projekttilladelser og strukturerer, finansierer og opfører vindmølleprojekter med dansk teknologi. Som én af de første udbydere af vindmølleprojekter i Danmark er Difko pionér inden for området, og en lang tradition og stor erfaring som udbyder af vindmølleprojekter til danske investorer gør, at folk reelt står i kø for at købe. Vi har interesserede investorer skrevet op, bekræfter Lars Christian Gaarn-Larsen, men det er et faktum, at vi i øjeblikket ikke har noget at tilbyde dem. Vi er dog kommet så langt med en række projekter, at vi forventer snart igen at kunne tilbyde ledige pladser i vore 10-mandsprojekter dvs. investeringsprojekter, hvor maksimalt 10 privatpersoner eller selskaber deltager som investorer. Det er typisk danskere med ondt i skatten, der køber sig ind i store vindmølleprojekter. Modellen giver positiv likviditet fra starten og et attraktivt afkast efter 12-15 år, når møllerne er betalt ud. Det er ikke helt så enkelt at investere i vindmølleprojekter som i f.eks. aktier, men Difko yder en høj grad af service, bl.a. med udfyldelse af udenlandsk selvangivelse for de kunder, der vælger projekter i udlandet. Jeg lægger også selv meget vægt på, at vi følger produktionen af møllerne tæt, siger Lars Christian Gaarn-Larsen. Driftsøkonomien for møllerne hænger naturligvis sammen med, at de kører optimalt, og for investorerne er der mange penge tjent ved at reagere hurtigt på fejl og skader. Populært sagt skal møllerne bare køre, når det blæser, og det føler vi også er vores ansvar. Miljøteknologi - et attraktivt investeringsobjekt Alm. Brand Invest i København har en speciel afdeling for investering i miljøteknologi. Porteføljen er spredt på en bred vifte af ca. 60 udvalgte miljøteknologiske aktier, som vurderes at have stort vækstpotentiale. Virksomhederne beskæftiger sig primært med vedvarende energikilder, affaldshåndtering og spildevandsrensning, og der sigtes mod kursstigninger frem for udbyttebetaling. Afdelingen har et nært samarbejde med Impax i London, som med 12 års erfaring i markedet og mere end 500 selskaber i porteføljen er anerkendt som en af de førende globale investeringsrådgivere i miljøteknologi. Vi investerer i virksomheder, som tænker nyt og langsigtet inden for udnyttelsen af vedvarende energikilder, fortæller afdelingens direktør, Ulla Heurlin. Der er tydelige tegn på, at miljøteknologi bliver et af fremtidens vækstmarkeder. Se blot i medierne: Miljøet er nu rykket fra avisernes nyheds- og debatsektioner ind i business-sektionerne. Denne udvikling bakkes op af en stadig større politisk vilje til at skabe en bæredygtig udvikling for miljøet. Alt i alt ser vi et stort vækstpotentiale, og efterspørgslen efter disse papirer skuffer os da heller ikke, siger direktøren. Vi investerer i virksomheder, som tænker nyt og langsigtet inden for udnyttelsen af vedvarende energikilder, fortæller Ulla Heurlin. Afkast på over 7 % Afdelingen har ikke skuffet sine kunder. Afkastet i indeværende år er på over 7 %, og der er forventninger til en yderligere stigning. De positive politiske vinde, der blæser over miljøsektoren, giver grund til forhåbninger om, at afkastet kan komme op på et tocifret tal. Men det er umuligt at spå om, understreger direktør Ulla Heurlin. Sammen med Impax tror vi dog på, at vi kan levere et attraktivt afkast under alle omstændigheder. Og vore kunder er da også tilfredse. Vestas er et af de 60 papirer, Alm. Brand Invests afdeling for miljøteknologi har i sin portefølje. Blandt de øvrige aktier i vedvarende energi er vindmøllekonkurrenten Gamesa og vandrensningsvirksomheden Kurita Water Industries. Novozymes er ligeledes med på listen. Blandt gruppen af industrier med speciale i affaldshåndtering finder man norske Tomra, som for nylig indgik en stor aftale med varehuskæden Tesco i Storbritannien om levering af flaskesorteringssystemer en aftale, som kom investorerne i Alm. Brands afdeling for miljøteknologiaktier til gode, da Tomras aktier tog et pænt hop opad. Generelt er porteføljen kendetegnet ved, at næsten alle industrier 92 % for at være nøjagtig er overskudsgivende, fastslår direktør Ulla Heurlin. Og sammen med Impax forstår Ulla Heurlin og hendes team at finde guldklumperne: Ikke mindre end en tredjedel af 2007-afkastet er til dato kommet fra det hollandske miljørådgivningsfima Grontmij N.V. - en aktie, få danske investorer formentlig havde fundet på egen hånd. Invester i dansk teknologi i Frankrig... Difko indkøber projekttilladelser og strukturerer, finansierer og opfører vindmølleprojekter - primært med dansk teknologi. Som en af de eneste vindmølleudbydere i Danmark har Difko udbudt vindmølleprojekter i Frankrig og har derfor den erfaring og ekspertise, der skal til for at sikre et godt og veltilrettelagt projekt. Inden for de sidste to år har vi udbudt og solgt mere end 50 MW i Frankrig, og vi forventer at udbyde flere nye franske projekter i år. Læs mere eller tilmeld dig vores mailservice på WWW.DIFKO.DK og vær blandt de første, der får direkte besked om nye attraktive vindmølleprojekter.

ANNONCEINDSTIK MILJØTEKNOLOGI 19 Det bobler i dansk energiteknologi Den verdenskendte danske professor Birgitte Ahring og hendes virksomhed Biogasol A/S fremstiller bil-brændstof af nyslået græs og rådne halmballer. Ethanol var det brændstof, Henry Ford brugte i sin første Ford T. Men da oliekilderne begyndte at springe, fortrængte benzin og diesel ethanol. I dag er verden på vej væk fra oliebaserede autodrivmidler og på vej tilbage til Henry Fords foretrukne mærke, og en af de virksomheder, som er længst fremme på globalt plan med bæredygtig teknologi til en rentabel produktion af ethanol som bilbrændstof, er dansk. Den har endnu ikke trukket de store overskrifter herhjemme, men i udlandet ved de godt, hvem BioGasol er. Red Herring-listen, som kan kaldes innovationens nobelpris, og som tidligere har hædret Google, Skype og ebay med optagelse, blev i år udvidet med BioGasol A/S, som fremstiller teknologi til omdannelse af affalds- og restprodukter til ethanol. Herhjemme har vi hørt om, at biler kan køre på halm, og at de i Brasilien i nogle år har kørt på sprit, fremstillet af sukkerør. Men at en dansk iværksætter skulle have skabt verdens mest avancerede teknologi på området det er endnu ikke nået ud over Valby Bakke. Til gengæld ved de det i USA. For nogle få uger siden var den danske professor Birgitte K. Ahring udvalgt som en af de fremtrædende internationale videnskabsmænd, der bistod den amerikanske energiminister med at uddele 485 millioner dollars til forskningsprojekter inden for ny energi. Professoren, der blev iværksætter Hvem er hun, denne Birgitte Ahring? Hun er en internationalt eftertragtet professor, som bl.a. Jeg ville beskæftige mig med noget fagligt, som kunne gøre en forskel, og valgte tidligt energiområdet og biogasprocessen, som jeg og min gruppe fik til at fungere ved højere temperaturer, fortæller Birgitte Ahring. har undervist ved University of California og DTU, udført opgaver for FN og Teknologisk Institut og publiceret omkring 350 videnskabelige artikler. Som i 2006 modtog Carl Bros Inspirationspris for sit arbejde med at omdanne halm til alkohol og dermed brændsel til biler, og samme år fik Miljøprisen oven i hatten. Og som i år satte kronen på værket med Red Herring hædersbevisningen, som med ét slag sendte hende op i eliten af verdens mest succesrige iværksættere. Hun betegnes som en ildsjæl, der ikke lader sig påvirke af andres skepsis, og siger selv om årsagen til sin succes: Jeg ville beskæftige mig med noget fagligt, som kunne gøre en forskel, og valgte tidligt energiområdet og biogasprocessen, som jeg og min gruppe fik til at fungere ved højere temperaturer. Selv om de fleste sagde, at det var heeeelt umuligt, smiler hun, idet hun tydeligt lader skinne igennem, at påstande om, at ting allerede er afvist som umulige at gennemføre, blot er en ekstra spore for hende. Derfor blev hun iværksætter og er i dag direktør for BioGasol A/S med tyve medarbejdere, der har travlt med at udvikle og sælge dansk andengenerations ethanolteknologi til hele verden. Dansk græsolin Transport- og energiminister Flemming Hansen var til stede, da Bio- Gasols nye produktionsanlæg blev indviet på DTU den 13. september 2006. Både af hensyn til miljøet og vores langsigtede forsyningssikkerhed er det nødvendigt, at vi sætter ind over for transportsektorens store olieforbrug, siger han. Hvis vi herhjemme og globalt ønsker en markant reduktion i anvendelsen af fossile brændsler som kul, olie og gas, vil biobrændstoffer, baseret på fremtidens teknologi, kunne yde et værdifuldt bidrag hertil. Og ikke blot transport- og energiministeren og den danske energisektor, men også den internationale New Energy-sektor venter med spænding på, at Birgitte Ahring og hendes team af forskere og ingeniører viser, at det kan lade sig gøre at lave bilbrændstof af gode danske råvarer som haveaffald, rådnende halm og ja, hvorfor ikke? - græs. Af flere mulige biomasseingredienser peger meget nemlig på, at det bliver grønt, dansk sommergræs, der skal give brasilianerne baghjul og lave billigere biobenzin, end de kan på deres saftige sukkerrør. Birgitte Ahring lover, at dansk græsolin kommer ned på kr. 2,35 literen i produktionsomkostninger. Det er billigere end importeret benzin. Og da biobrændstoffer er fritaget for andet end CO2-afgift, bliver den også billigere ved pumpen end benzinen. Først Bornholm så verden Om et par år vil bornholmerne som de første kunne køre rundt i biler, drevet af billig bioethanol. Birgitte Ahrings selskab er i gang med at bygge et produktionsanlæg på solskinsøen for at demonstrere, at det kan lade sig gøre at lave dansk græsolin i stor skala. Med på eksperimentet er bornholmske landmænd, myndigheder og institutioner, som holder bioethanolværket forsynet med det, der skal boble og gære: Nyhøstet græs. Haveaffald. Halvrådne halmballer, der nu står i stakke bag lader og på marker. På den mest avancerede måde, verden kender i dag, fjerner Birgitte Ahring kulstoffet fra suppen og omdanner det til rent, miljøvenligt, højpotent bilbrændstof i Biogasols store tanke. Processen er ikke for sarte næser, men slutresultatet er ren bioethanol, som ikke blot nedsætter Danmarks afhængighed af importeret olie, men sikrer et renere miljø. I første omgang på Bornholm, senere i resten af Danmark og hele verden, som står på spring efter at købe BioGasols patenterede teknologi. Så kan de også køre på brændstof, som ikke forurener, og som man ved, hvad koster både i år og næste år. Prisen på en balle græs er i modsætning til olieprisen nogenlunde jordnær - både på Bornholm og i resten af verden. CERTIFICERING MILJØLEDELSE Torben Melcher Miljøledelse handler dybest set om at have styr på at drive virksomhed forsvarligt i forhold til verden omkring os. Kontakt mig på nedenstående e-mail eller tlf. nr., hvis du vil høre mere! 5 hurtige til Torben Hund eller kat? Kat Skiferie eller badeferie? Skiferie Rock eller pop? Pop Gyser eller tåreperser? Gyser Rødvin eller hvidvin? Hvid Pragmatiker, kompetent og empativ det er ord, danske virksomheder benytter om Torben Melcher. Auditering af miljøledelse kræver dyb og bred viden og indsigt, og den har Torben sammen med sine mange kolleger i DS Certifi cering A/S. Få dokumenteret, at din virksomhed bidrager til en bæredygtig udvikling af miljøet det er stærk markedsføring og snusfornuft på bundlinien. På gensyn! Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Tlf. 7224 5900 Fax 7224 5902 cert.info@dscert.dk Klamsagervej 31 8230 Åbyhøj Tlf. 7224 5900 Fax 7224 5905 cert.info@dscert.dk DS Certificering A/S tilbyder certificering og kurser inden for miljø, energi, EMAS og Co 2. www.dscert.dk