DESIGNSKOLEN KOLDING

DESIGNSKOLEN KOLDING 08

DESIGNSKOLEN KOLDING ÅRSBERETNING 2008

Ansvarlig: Rektor Elsebeth Gerner Nielsen Redaktion: Kirsten Bohl og Anne Lindskov Larsen Korrektur: Anette Flinck Lay out: Poul Allan Fotos: Jens Chr. Hansen Tryk: From Offset Papir: 130 og 300 gr. Galeri Art Silk Sats: GT, Carter ITC ISBN: 87-90775-20 Redaktionen afsluttet december 2008. Designskolen Kolding Ågade 10, 6000 Kolding www.designskolenkolding.dk INDHOLD Bestyrelsesformand Mads Nippers forord 4 Rektor Elsebeth Gerner Nielsens forord 6 Optag 2008 10 Fald i ledighed 12 Mentorordning 16 Brobygning til ungdomsuddannelserne 20 10 bud om designkompetence 22 Sundhedsrobotik og design 24 Laboratorier 28 Institut for Produktdesign 34 Mode 36 Tekstil 43 Industrielt Design 48 Institut for Kommunikationsdesign 52 Interaktive Medier 54 Illustration 60 Grafisk Design 66 Forskning 70 Internationalt arbejde 76 Mentorkorps 82 Ansatte 84 Gæstelærere 85 Organisation og ledelse 87 Nøgletal/eksterne bevillinger 90 Årets gang 92

FOR OR D DET MINDSTE STORE DESIGNUNIVERSITET I VERDEN Da jeg for nylig så, at byen Portland i Oregon kalder sig The Littlest Big City in the World, tænkte jeg straks på Designskolen Kolding. Det er jo det, vi skal være: Det mindste store designuniversitet i verden. Alt det, der er sket på skolen i 2008, giver grobund for at tro, det kan lykkes. Året blev et relancerings-år med ny rektor og med et andet både ambitions- og energiniveau. Det blev et år, hvor vi udkrystalliserede vores satsning på bæredygtighed, interkulturel forståelse og social inklusion. Men det blev også et år, hvor det lykkedes at holde fast i formålet: Vi vil uddanne unge, der er optaget af ikke bare et kunstnerisk udtryk eller profit, men af at designe noget, verden har brug for. Vi har store planer for forsknings- og erhvervssamarbejde, men holder os for øje, at det er designuddannelsen, der er det allervigtigste. Vi glæder os over, at synergien mellem uddannelse, forskning og erhvervssamarbejde vil betyde, at vores værdiskabelse hele tiden stiger. I bestyrelsen har vi nogle gange talt om, at det ikke skal være ligegyldigt, at vi har været her. Når jeg ser de projekter, de studerende arbejder med, og de resultater, skolen når, synes jeg, at det mål allerede er ved at være nået. Tak til skolens ansatte og studerende for det! Og tak for i år. mads nipper, executive vice president, lego formand for bestyrelsen for designskolen kolding 4 5

vision: Designskolen Kolding skal i tæt samarbejde med Syddansk Universitet, Kunstmuseet Trapholt og Koldinghus udvikles til en ny førende international designinstitution: Designcenter Kolding. En toneangivende kultur- og uddannelsesinstitution, som er med til at fremme innovation og værditilvækst, baseret på viden, kreativitet og fortælling. spænding mellem de forskellige faggrupper og afdelinger. Skoler i skolen var således det, de fleste medarbejdere så som det største problem, da jeg tiltrådte som ny rektor. Samtidig stod det klart, at der var brug for en ny organisering, hvis vi skulle nå vores mål og blive et universitet i 2010. Der var ganske enkelt brug for at få uddannelse og forskning, faglærere og akademikere bedre integreret. REK TO R NY STRUKTUR SKAL SIKRE, VI GÅR PÅ TO BEN OG I SAMME RETNING Et år er gået. Mit første år som rektor for Designskolen Kolding. Og hvilket år! Vore studerende og kandidater har aldrig tidligere vundet så mange priser, vi har haft 16,6 pct. flere, der har foretrukket at studere design i Kolding end sidste år, og vi har aldrig tidligere fået tilsagn om flere eksterne midler, i alt mere end 20 millioner. Det ville jeg selvfølgelig gerne tage æren for, men det ville være dybt urimeligt at gøre det. Når det går så godt på denne skole, skyldes det mange års dedikeret arbejde. Et langt sejt træk med at sikre kvaliteten i uddannelsen. Ledelse, studerende, ansatte og mange, mange gæstelærere fra ind- og udland har formået at løfte skolen til så høj en standard, at nye studerende valfarter hertil. Det på trods af, at alle studerende også vore meget hellere vil bo i en stor by. Og det på trods af, at vi er den af de fire designskoler, som får færrest finanslovskroner pr. studerende. Vi er således den af Kulturministeriets designuddannelser, som producerer en kandidat billigst. Det har vi valgt at være stolte af, også fordi beskæftigelsestallene retter sig ganske pænt. - Vi er glade, men ikke tilfredse, som vores formand Mads Nipper plejer at sige. FORSKNINGSOMRÅDET STYRKET Mange udfordringer venter forude. I 2010 er det vores mål at blive anerkendt som en universitetslignende uddannelse. Derfor har vi gennem de senere år oprustet på forskningsområdet ved at oprette ph.d.-stillinger og ved at ansætte flere lærere med akademisk baggrund. Målet er, at en stadig større del af undervisningen skal være forskningsbaseret. Det er en rigtig svær balancegang. For hvordan undgår vi, at akademiseringen går ud over de håndværksmæssige og designfaglige kompetencer, som også er livsvigtige for at blive en god designer? Den konflikt har givet anledning til nogen MARKANT ORGANISATIONSÆNDRING På den baggrund har vi gennemført en markant organisationsændring. I stedet for fire institutter har vi nu to: Institut for Produktdesign (Industrielt Design, Mode og Tekstil) og Institut for Kommunikationsdesign (Interaktive Medier, Grafisk Design og Illustration). Vi har ligeledes nedlagt forskningsafdelingen som en selvstændig afdeling, så forskerne nu er en del af institutterne og deres dagligdag, organisatorisk og økonomisk. Som overlægger for de to institutter og den tværgående undervisning har vi etableret en fælles ledelse for forskning og uddannelse. Langsomt forbereder vi os på en struktur, der ligner den, man har på et universitet. Et arbejde, som ikke er smertefrit. For nogle medarbejdere har det været en stor ændring at skulle indgå i en helt ny struktur, og vi er stadig et stykke fra at være på plads, både fysisk og mentalt. Langt de fleste ansatte har heldigvis kunnet se og bidraget til meningen med den nye struktur at sikre, at vi fortsat går på to ben: Et kunstnerisk/designfagligt ben og et akademisk ben. To ben, der vel at mærke går i samme retning. SAMARBEJDE MED SYDDANSK UNIVERSITET For yderligere at understøtte denne udvikling har vi forstærket vores samarbejde med Syddansk Universitet (SDU), Campus Kolding. Vi har brug for at hente den viden og de kompetencer, SDU repræsenterer, ind i både vores uddannelse og forskning. Fremtidens designere skal have viden inden for stadig flere felter: Økonomi, sociologi, markedsføring, iværksætteri og meget mere. Alle fagområder, som SDU har store kompetencer indenfor, og som det ville have været umuligt for os at have in house. Samtidig kan vi se, at vore studerende skal blive dygtigere til at samarbejde med andre faggrupper, og det skal de trænes i, medens de er hos os. Designlederuddannelsen, som vi tilbyder sammen med SDU, er den første spæde begyndelse på dette, og vi tænker på den som en af byggeklodserne i et nyt udviklingscenter på tværs af > 6 7

DK: og SDU/Campus Kolding. Målet er at styrke vores akademiske ben. Samarbejdet er kun ét blandt mange andre, hvor det vigtigste for os selvfølgelig er Center for Designforskning, der på bedste vis har været med til at højne vores akademiske niveau. Ligeledes er det overordentlig afgørende fortsat at dyrke og styrke det internationale samarbejde. Vores horisont bør hverken være København eller Århus, men New York og Shanghai. Dermed er ikke sagt, at vi ikke kan se det nyttige i at samarbejde med de øvrige danske designskoler. Vi er fx meget glade for vores arbejde med Arkitektskolen i Aarhus om en ny lysuddannelse. MUSEER GIVER INSPIRATION TIL KUNSTNERISK UDVIKLING Sideløbende med dette arbejde ønsker vi at styrke vores kunstneriske/designfaglige ben gennem et tættere samarbejde med de to museer her i Kolding, Trapholt og Koldinghus. På begge museer kan vi hente inspiration til vores kunstneriske udvikling, men også til at løse vores generelle formidlingsopgave som kulturinstitution. I den sammenhæng har det været en fornøjelse at opleve, hvorledes Kolding kommune og Region Syddanmark støtter op om at gøre design til det redskab, der løfter vor del af Danmark ind i kreativitetens tidsalder. Jeg ser for mig, at samarbejdet mellem SDU, Trapholt, Koldinghus og vi udvikles til en smuk mosaik, hvor de enkelte enheder har stor autonomi, men samlet tilbyder sig som en ny og anderledes kultur- og uddannelsesinstitution, hvor kunst, vidensproduktion, formidling, uddannelse og erhvervssamarbejde går hånd i hånd. GLOBALE UDFORDRINGER Som det vil fremgå af denne årsberetning, har vi ved siden af den formelle uddannelsesstruktur oprettet en udviklingsafdeling, i første omgang centreret omkring et laboratorium for bæredygtighed og et laboratorium for social inklusion. Vi ønsker nemlig at være en uddannelsesinstitution, hvor de studerende - ud over at blive rigtig dygtige designere også lærer at adressere de store globale udfordringer, vi som klode og menneskehed står overfor. Design drejer sig om at skabe mening; om at gøre ting og processer meningsfulde og forståelige. Derfor er fremtidens designere også nødt til at forholde sig til temaer som bæredygtighed og Corporate Social Responsibility. Eller til f.eks. social eksklusion altså det forhold, at en stor del af klodens befolkning har svært ved at se nytten af globaliseringen, fx fordi der ikke er plads til mennesker, som er syge, gamle eller bare ikke helt så effektive som gennemsnittet. Det er netop sådanne temaer, der er udgangspunktet for vore laboratorier. Her inviterer vi erhvervslivet og andre fra det omgivende samfund indenfor, så de sammen med vore studerende kan være med til at udvikle meningsfulde designbidrag i forhold til klimakrisen og andre påtrængende problemer. Sammen med bl.a. DONG Energy skal vi fx være med til at udvikle designforslag, som kan overbevise flest mulige mennesker om værdien af at køre i batteridrevne biler. Vi skal kort sagt finde ud af, hvordan vi får mere vedvarende energi over i transportsektoren. Vores ambition er at være med til at vise, at klimaløsninger som fx en Green Car kan blive løftestang for løsningen af den finansielle og økonomiske krise. Intet mindre! TAK FOR SAMARBEJDE OG GALSKAB Tak til vore mange samarbejdspartnere, tak til de mange, som har meldt sig som mentorer for vore studerende og tusinde tak til alle medarbejdere for en formidabel indsats i 2008. Sidst, men ikke mindst: Tak til alle studerende for al galskaben, kreativiteten og for, at næsten alt kan lade sig gøre, når bare det står til Jer. I er med til at skabe noget helt særligt, en tone, en stemning, en DK:-mood, som man selv skal opleve for at forstå, hvad jeg taler om. Det er en fornøjelse at gå på arbejde hver dag! elsebeth gerner nielsen rektor 9

i alt blev optaget 97 studerende: 35 blev optaget på Grafisk Design og Illustration, 14 på Industrielt Design, 12 på Interaktive Medier og 36 på Mode og Tekstil. 10 16,6 PCT. FLERE ANSØGERE HAVDE DK: SOM FØRSTEVALG I ÅR 522 søgte i år optagelse på Designskolen Kolding. Det er en stigning på 3 pct. i forhold til sidste år. Lige godt halvdelen, 51 pct., havde vores skole som førstevalg, det er 16,6 pct. flere end året før. Stigningen var rimeligt jævnt fordelt over skolens faglige institutter. Det daværende Institut for Mode og Tekstils stigning var den største med 28 pct., som enten havde prioriteret Designskolen Kolding højest eller højere end Danmarks Designskole. ÅRETS HJEMMEOPGAVER De unge, der søgte ind på DK: i år, løste alle en hjemmeopgave om enten konflikter i samfundet eller konflikter i design. Målet med hjemmeopgaven er at give ansøgere mulighed for at vise, hvordan han/hun håndterer en designopgave. Det, der bedømmes, er ansøgerens talent og udviklingspotentiale som designer. KONFLIKTER I SAMFUNDET Den ene opgave handlede om konflikter i et samfund. Udgangspunktet var de seneste brande, uroligheder og aktioner i Danmark. Ansøgerne fik tekster og billeder om urolighederne fra forskellige kilder og skulle ud fra det udvikle et selvstændigt designforslag. - Det kan være nye tiltag eller forbedringer af eksisterende forhold. Du skal formidle din idé visuelt og sprogligt. Vi ser gerne, at du anvender flere teknikker, hed det. KONFLIKTER I DESIGN Den anden opgave handlede om konflikter i et design, og de studerende skulle re-designe et selvvalgt design. Finde tøj, der sidder dårligt eller fremhæver det forkerte, finde grafik eller illustrationer, som modarbejder historien og derefter vise, hvordan opgaven skulle have været løst. I alt 522 søgte ind, og af dem blev de 97 optaget og er nu i gang med uddannelsen. 6,6

30.0 25.0 FALD I LEDIGHEDEN Alle vore uddannelser oplever et fald i ledigheden fra 2006 til 2007. De største fald ses for Industrielt Design og for Mode: Dimittender fra Industrielt Design har oplevet et markant fald i ledighed på 12,4 procentpoint, fra 24,9 pct. i 2006 til 12,5 pct. i 2007, dimittender fra Mode et fald på 8,9 procentpoint, fra 15,3 pct. i 2006 til 6,4 pct. i 2007. Høj beskæftigelse kommer ikke af sig selv, og vi iværksætter løbende nye tiltag, der skal sikre, at vores studerende er rustede til at møde arbejdsmarkedets krav. DESIGNDATING Designskolen Kolding lancerede i 2008 Designdating i samarbejde med Business Kolding. Alle afgængere fik mulighed for at indbyde en række virksomheder til et møde på Trapholt, hvor afgangsudstillingen blev præsenteret, og hvor den enkelte afgænger fik mulighed for at sælge sig selv. OBLIGATORISK PRAKTIK DK s beskæftigelsesundersøgelser har vist, at de studerende, som har været i praktik, kommer hurtigst i arbejde. Det har vi taget konsekvensen af og gjort praktik til en obligatorisk del af uddannelsen på 7. eller 8. semester. IVÆRKSÆTTERI PÅ SKEMAET Alle studerende undervises i entreprenørskab og iværksætteri i et todelt forløb. Dette sker i samarbejde med IDEA, International Danish Entrepreneurship Academy i Kolding. COACHING Alle afgængere fra 2008 har været igennem et coachingforløb i forårssemestret, hvor de er blevet trænet i at skrive ansøgninger, udarbejde CV og i at sælge sig selv. Nogle studerende har fået individuelt tilrettelagte forløb. MENTORORDNING Alle skolens 97 nystartede studerende fra 2008 har fået tilbudt en personlig mentor i erhvervslivet. Mentoren skal hjælpe den studerende med at få et relevant studiejob, finde praktikplads, hjælp til opgaveformulering osv. Målet er at få de studerende til at tænke i job fra første dag. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET På hovedparten af skolens undervisningsforløb er involveret private virksomheder, som stiller viden til rådighed, laver problemformulering, deltager i workshops, vejledning mv. Virksomhedssamarbejder har bl.a. til formål at give de studerende mulighed for i praksis at arbejde under vilkår og med problemstillinger, som findes i designfagets professionelle virkelighed. Et virksomhedssamarbejde kan med andre ord tilføre den studerendes CV tyngde, som efter endt uddannelse kan være medvirkende til at sikre en god faglig relevant beskæftigelse. > Designskolen Koldings gennemsnitlige ledighedsprocent 2006 og 2007, fordelt på uddannelsesretninger Figuren viser, at alle uddannelser under DK oplever et fald i ledigheden fra 2006 til 2007. De største fald ses for Industrielt Design og Mode: Dimittender fra Industrielt Design har oplevet et markant fald i ledighed på 12,4 procentpoint, fra 24,9 % i 2006 til 12,5 % i 2007. Dimittender fra Mode har ligeledes oplevet et markant fald i ledighed på 8,9 procentpoint, fra 15,3 % i 2006 til 6,4 % i 2007. Fra Kulturministeriets beskæftigelsesrapport, oktober 2008. 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 Industrielt Design Illustration Interaktive Medier Keramik Tekstil Mode Grafisk Design 2007/ 2008 2007/ 2008 2007/ 2008 2007/ 2008 2007/ 2008 2007/ 2008 2007/ 2008 12 13

GÆSTEUNDERVISERE FRA PROFESSIONEN Vi udbyder designuddannelse på højt niveau og lægger vægt på, at vores studerende modtager kvalificeret undervisning, der er på omdrejningshøjde med de nyeste udviklinger inden for professionen. Derfor benytter skolen sig af en lang række dygtige gæsteundervisere fra ind- og udland. Det gør det muligt for skolen hele tiden at være på forkant og giver samtidig vores studerende indsigt i, hvilke krav og forventninger, der stilles til dem efter endt uddannelse. ERHVERVSRETTET FORSKNING Designskolen etablerer forskningssamarbejde med det private erhvervsliv i form af erhvervs-ph.d. ere og inden for områder som fx brugerdreven innovation. Ligeledes har private virksomheder købt viden/forskning af skolen. Designskolens forskningsaktiviteter er kendetegnet ved, at vi ønsker at blive klogere på designprocesser og på, hvad der virker i forhold til det omgivende samfund. DIALOG MED AFTAGERNE DK: er en selvejende institution og har en bestyrelse og et repræsentantskab med mange repræsentanter fra erhvervslivet. Skolen får således hele tiden input til udviklingen af sit curriculum og hjælp til at afsætte sine kandidater. Skolens repræsentantskab fungerer som aftagerpanel og har dermed en rådgivende rolle i forhold til uddannelsen. Medlemmerne har tilsammen erfaring og indsigt i skolens uddannelsesområde og de brancher, som de færdiguddannede kandidater kommer til at agere i. OPFØLGNING EFTER AFGANG Alle kandidater fra 2008 er i september blevet ringet op af skolens studievejleder, hvor de er blevet spurgt, om de er i arbejde og hvis ikke, hvad baggrunden er. Alle, som ikke er i arbejde, bliver tilbudt hjælp, fx med at finde en mentor eller få yderligere støtte fra skolens coach. Institutterne involveres ligeledes i arbejdet. Kandidaterne bliver endvidere indbudt til arrangementer på skolen, hvor der bliver mulighed for at udveksle erfaringer. MASTER I DESIGNLEDELSE DK: har etableret en masteruddannelse i designledelse i samarbejde med Syddansk Universitet. Uddannelsen blev lanceret i 2007. Målet er at stille kandidater til rådighed, som har indsigt i både markedsforhold, produktion og design og samtidig er i stand til at lede. REGIONAL FORANKRING DK: har et tæt samarbejde med Vækstforum og Region Syddanmark, bl.a. om udvikling af velfærdsteknologi. Skolen arbejder kontinuerligt på at udbygge sine tætte samarbejdsflader med virksomheder i regionen, både med henblik på praktik for de studerende og deltagelse i konkrete udviklingssamarbejder. FORMIDLING DK: arbejder aktivt på at skærpe det omgivende samfunds viden om og interesse i design. Skolen deltager i udstillinger, modeshows, udgiver publikationer mv. og er på denne måde i løbende dialog med såvel aftagere som den brede offentlighed. 14 15

jan hjortshøj. direktør, janhj management consulting. Jeg tror meget på mentorskaber. Det er en god måde at slå bro mellem mine erfaringer fra erhvervslivet og de studerende på skolen, som jeg helt sikkert også kan lære noget af. Det er dem, der via deres kreativitet i fremtiden skal være med til at sikre, at danske produkter og serviceydelser differentierer sig i forhold til den globale konkurrence. De vil komme til at spille en stor rolle for Danmarks fremtidige økonomi. Derfor er det vigtigt for mig at have forbindelser til de studerende, og det får jeg via mentorordningen. MEN TO R MENTORER SKAL FÅ DE STUDERENDE TIL AT TÆNKE I JOB FRA FØRSTE DAG Alle de studerende, der startede på DK: i sommer, har fået tilbudt deres egen personlige mentor. Formålet er at give dem mulighed for at få sparring på deres erhvervsplaner og hjælpe dem med at danne nye netværk og tænke i job og karriere helt fra starten af deres uddannelse. På denne måde ønsker skolen at hjælpe til med at ruste og kvalificere dem til mødet med fremtidens arbejdsmarked og skabe en bro mellem uddannelsen på skolen og det arbejdsliv, de skal virke i efter endt uddannelse. Mentorerne er rekrutteret bredt i det danske erhvervsliv og tæller alt fra topchefer og direktører til ildsjæle med egen enmandsvirksomhed. Selv om intentionen oprindelig er, at den erfarne mentor primært skal fremme læringen hos den mindre erfarne mentee, viser det sig som regel, at også den erfarne lærer noget i dialogen med den mindre erfarne, der med sine spørgsmål fremmer refleksion og dermed læring hos mentor. De får en indgangsvinkel til det kreative laboratorium, som skolen er, og de vil i kontakten med de studerende få input til glæde og inspiration i deres daglige virke. bag i årsberetningen finder du en liste over skolens mentorer. FAKTA En mentor er en faglig samtalepartner, der kan lytte, spørge og fortælle. En god mentor er villig til at lægge egne erfaringer ind i forholdet, men kan samtidig lægge de overordnede faglige briller væk. Menteen s behov afgør mentorens hjælp. Mentorens rolle er at være støttende, men samtidig skal mentor også udfordre menteen til at tænke ud af boksen. Mentor skal også kunne coache, vejlede, anbefale og ikke mindst udvide menteen s netværk. En mentee er en person, der har lyst til at have en faglig samtalepartner, der kan lytte, spørge og fortælle. Som mentee skal man være i stand til at sætte sig mål, være åben, sætte en dagsorden, være lyttende, kritisk og aktivt opsøgende. 16 17

En masse flotte og inspirerende notesbøger var det helt konkrete resultat af 3 dages kreativ tour de force, da DK: i oktober og november måned åbnede dørene for folkeskoleog gymnasieelever. ÅBENT HUS I FESTKLÆDT SKOLE Vanen tro var der stor interesse, da Designskolen Kolding i februar holdt åbent hus for kommende studerende og andre interesserede. Ganske som tidligere kom folk fra nær og fjern, som boltrede sig på den festklædte skole og lod sig inspirere af de mange udstillinger med de studerendes arbejder. Herudover var der rig lejlighed til at tale med studerende og lærere om skolen, undervisningen, studielivet og ikke mindst om, hvordan man slipper igennem nåleøjet og bliver optaget. GYMNASIEELEVER, FOLKESKOLELEVER OG ELEVER FRA HØJER DESIGNEFTERSKOLE I PRAKTIK PÅ DK: I ÅR Gå på opdagelse i skolen og lad dig inspirere af alt, hvad du ser og oplever. Tegn, fold og klip din egen notesbog med inspiration i de fagretninger, du er interesseret i. Sådan lød den kreative og designmetodiske opgave, da DK: i oktober bød velkommen til 50 gymnasieelever, der havde valgt at tilbringe deres brobygningsforløb på Designskolen Kolding. Brobygning er et vejlednings- og undervisningstilbud på tre dage, hvor studerende fra ungdomsuddannelserne får indblik i en bestemt videregående uddannelse og mulighed for at snuse til undervisningsformer og studiemiljø. Og der er rift om de 50 pladser, der årligt udbydes. Samme popularitet nyder skolen hos landets folkeskoleelever, hvor presset for at komme i praktik på skolen de senere år har været så stort, at vi sidste år tog konsekvensen og lancerede en uges praktik for folkeskoleelever. Også dette års 25 pladser blev lynhurtigt besat, og ligesom hos gymnasieeleverne var begejstringen blandt deltagerne stor. I uge 47 åbnede skolen dørene for årets sidste brobygningsarrangement. Denne gang var det 25 elever fra Højer Designefterskole, der havde fået skræddersyet deres helt eget forløb. Der er ingen tvivl om, at vi gennem vores brobygnings- og praktikforløb dækker et stort behov blandt gymnasie- og folkeskoleeleverne. Praktikken giver de unge en unik mulighed for at få indblik i et kunstnerisk og eksperimenterende uddannelsesmiljø, hvor et stort fagligt engagement og drive er en forudsætning. For os er det en oplagt mulighed for at gøre dem, der allerede er interesserede, endnu mere interesserede. Og forhåbentlig også mere forberedte på, hvad der venter dem. studiekoordinator morten cramer. FAKTA Praktikforløbet byder på bl.a. præsentation af Designskolen Kolding, information om optagelseskrav- og prøve samt udførelse af en konkret designopgave under vejledning. Herudover introduceres praktikanterne til skolens forskellige designlinjer og modtager undervisning af såvel lærere som studerende på skolen. 20 21

10 BUD OM DESIGNKOMPETENCE En flok engagerede designere og fødevareproducenter udviklede 10 bud om, hvad designkompetence kan løfte, da de deltog i seminaret Branding i den danske fødevarebranche Er vi gode nok? Seminaret 28. oktober på Designskolen satte fokus på, hvordan design kan bidrage til udvikling, differentiering, stærkere branding og vækst, og deltagernes 10 bud lyder: 1/Design er et redskab, som skaber og synliggør værdier 2/Gennem inddragelse af brugeren kan design styrke dialogen med målgruppen og dermed øge træfsikkerheden 3/Design kan skabe oplevelser og dermed differentiering 4/Strategisk design kan samle produktudvikling og markedsføring 5/Design skaber nye markeder, også globalt 5/Design skaber positive og langsigtede resultater for hele organisationen 7/Sammenhæng mellem design og indhold produkt og emballage følges ad produktet skal være tro mod brandet 8/Design fastholder, forstærker og udvider de gode værdier, der er i forvejen så som etik, kvalitet, identitet, historie 9/Vælg én vej og gå den 100 % - lev dit brand 10/360 graders branding få hele organisationen med og gør medarbejderne stolte. Seminaret blev arrangeret af Landbrugsraadet, DI Fødevarer, Dansk Design Center og Designskolen Kolding. For mig som moderator for fødevarekonferencen var det en udelt fornøjelse at være på besøg hos Designskolen i Kolding. Alt praktisk klappede, og folk var hjælpsomme. Først og fremmest var de studerende optagede af deres egne projekter, så vi kunne bevæge os rundt som fluer på væggen og kigge forundrede på såvel tegnebræt som slagbænk. Der var stoflighed og lyde overalt. Og så var maden tro mod dagens tema, smuk og velsmagende. Godt det samme, når konferencens tema er branding af fremtidens kvalitetsfødevarer. verner kristiansen, verner kristiansen kommunikation 0 22 23

sundhedsrobotik og design: Blodtagningsrobotter /design af velfærdsteknologi til fremtidens sygehuse. Hvad vil du sige til, hvis det var en robot og ikke et menneske, der skulle tage din blodprøve? RO BO T SUNDHEDSROBOTIK OG DESIGN - Hvad vil du sige til, hvis det var en robot og ikke et menneske, der skulle tage din blodprøve? Det spørgsmål blev en gruppe studerende fra Industrielt Design og Interaktive Medier stillet, da de i tæt samarbejde med personalet på Vejle Sygehus og robotnetværket Robocluster fik til opgave at udvikle en blodtagningsrobot. Blodtagningsrobotten er det første af en række samarbejder omkring sundhedsrobotik og design, som DK: i nærmeste fremtid forventer at indlede med Robocluster, Region Syddanmark og aktører inden for den danske sygehussektor. PROBLEMLØSENDE DESIGN TIL FREMTIDEN Der tages årligt ca. 10 millioner blodprøver i det danske sundhedsvæsen, og antallet stiger støt år for år, hvilket medfører flaskehalsproblemer og forringelse af serviceniveauet til gene for både patienter og personale. Disse problemer forventes i fremtiden kun at blive større, idet sygehussektoren som så mange andre sektorer inden for velfærdsområdet har svært ved at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft. En blodtagningsrobot kan i høj grad være med til at løse dette akutte velfærdsproblem. Men det er noget af en udfordring at designe en robot til blodprøvetagning. Blodprøvetagning opleves af mange som en utryg situation, og den følelse svækkes bestemt ikke, når man vælger at lade en robot erstatte den tætte menneskelige kontakt. Vi kan nok forestille os robotter hjælpe til ved samlebåndet i bilindustrien eller under NASAs rum-ekspeditioner, men ikke som sygeplejerskens og laborantens afløser. At få patienter og personale til at føle sig trygge ved anvendelsen af robotter i sygehussektoren kræver en nuanceret og indlevet brugerforståelse. BRUGERFORSTÅELSE Denne brugerforståelse tilegnede de designstuderende sig takket være nogle af de researchmetoder, som underviser ved Designskolen Kolding Barnabas Wetton har udviklet over en årrække. For eksempel skulle de designstuderende selv lære at tage en blodprøve for herigennem at få erfaring med og indsigt i de følelser, som patienter gennemlever før, under og efter en blodprøve. Hvordan føles det at blive stukket med en nål? At se blod? Osv. Resultatet af de mange brugerundersøgelser kan man se blive omsat i en række spændende designløsninger, som alle har det tilfælles, at de netop lader patientens følelsesmæssige reaktioner spille en fremtrædende rolle i konceptudvikling og formgivning. > 24 25

FØLSOMME ROBOTTER Den følsomme blodtagningsrobot kan være designet på en måde, så den giver patienten noget, der kan minde om en intim menneskelig omfavnelse. Patienten kan tage plads i en interaktiv stol, hvor han eller hun placerer sin arm i et blødt og organisk formet armlæn. I stedet for den normale følelse af at mærke en gummislange stramme om armen, suger et vakuum blidt armen fast, så stolens indbyggede robotteknologi nu bliver i stand til at identificere patientens blodårer. Når blodprøven er taget, bliver et prøveglas ført via et transportsystem til ambulatoriet for at blive nærmere analyseret. FORSKNING I ROBOTDESIGN OG VELFÆRDSTEKNOLOGI DK: ønsker at bidrage med viden og designfaglighed inden for robotdesign og velfærdsteknologier. Det gør vi bl.a. gennem vores forskning på området. I efteråret kunne ph.d.-studerende Thomas Markussen således præsentere resultater af sin forskning i blodtagningsrobotter på Design & Emotion konferencen i Hong Kong. Ved hjælp af modeller, hentet fra kognitiv psykologi, belyser Thomas Markussen i sin artikel, hvordan emotionelle designstrategier kan være med til at ændre folks adfærdsvaner og oplevelse af robotter. Dette arbejde er en del af et mere omfattende ph.d.-projekt, som har til formål at undersøge brugeres oplevelser og interaktion med nye IT-baserede produkter. PROTOTYPE PÅ VEJ På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet under Syddansk Universitet arbejder man videre med en af designløsningerne fra Designskolen Kolding. Her har ph.d.-studerende Thiusius Rajeeth Savarimuthu udviklet hardware og software, så blodtagningsrobotten er i stand til at se og identificere blodårerne i patienternes arme. Udover Thiusius Rajeeth Savarimuthu er det ph.d., M.Sc.Eng Anders Stengaard Sørensen, der varetager videreudviklingen af blodtagningsrobotten på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Thiusius Rajeeth Savarimuthu Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, SDU. > 26

dorthe kusk, afdelingschef for vækstforum, region syddanmark. Vi har store forventninger til designlaboratorierne, til modezonen, ja til alt, hvad der sker på skolen. For mig er det klart, at skal vi have udvikling, må uddannelserne, virksomhederne og vi i det offentlige gå sammen, som vi gør i Vækstforum. LABO RATO RIE R NYE LABORATORIER SKAL OPSAMLE, UDVIKLE OG UDBREDE SKOLENS KOMPETENCER I 2009 introducerer DK: en række laboratorier, hvor studerende, lærere og øvrige ansatte kan slippe kreativiteten løs og afprøve idéer og teknikker i et tværfagligt forum. Med laboratorierne ønsker skolen at opsamle, udvikle og udbrede de mange kompetencer, som i dag først og fremmest kommer de studerende til gode, til det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Målet er at styrke såvel Region Syddanmarks som hele landets konkurrenceevne. Med laboratorierne introduceres en ny platform for samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner og relevante virksomheder, der vil blive inviteret til at deltage i laboratoriearbejdet. Laboratorierne skal være rum, der tillader skolen at arbejde mere visionært, mere modigt og med andre samarbejdspartnere, end der normalt er mulighed for på en uddannelse, hvis primære mål er de studerendes faglige kvalificering. De enkelte laboratorier vil forløbe som projekter over tre-fire år, og de vil blive skabt omkring forskellige aktuelle temaer. Arbejdet i laboratorierne vil bl.a. bestå af designfaglige udviklingsprojekter, samarbejdsprojekter med erhvervslivet samt planlægning af seminarer og konferencer. LABORATORIER FOR DESIGN OG BÆREDYGTIGHED SAMT FOR SOCIAL INKLUSION Der er i efteråret 2008 planlagt to laboratorier: Laboratorium for design og bæredygtighed samt Laboratorium for social inklusion, der har fokus på sygehus/velfærdsteknologi. I foråret 2008 blev der søgt midler til etableringen af Laboratoriet for design og bæredygtighed, som rulles ud som et udviklings- og pilotprojekt med start 1. januar 2009. Laboratoriet er støttet med midler fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling gennem Vækstforum/Region Syddanmark. > 28 29

I laboratoriet skal der blandt andet arbejdes med bæredygtig mode, herunder hvordan bæredygtige principper kan implementeres i hele produktionsapparatet fra bomuldsmarker til butik. Derfor var DK: sammen med Danish Fashion Institute, Trapholt og tekstilvirksomheden Eurotex Apparel også medarrangør på Sustainable Fashion Seminar, der blev holdt på Trapholt i december. Seminaret handlede om, hvordan man kommer videre fra den almene accept af bæredygtighed som en nødvendighed for fremtidens mode til rent faktisk at implementere den i både design, produktion og markedsføring på en økonomisk rentabel måde. Som pilotprojekt for laboratorie-tankegangen er Laboratoriet for design og bæredygtighed også et udviklingsprojekt, der skal afprøve og udvikle metoder og samarbejdsformer til de efterfølgende laboratorier. UDVIKLINGSCHEF Med etableringen af de nye laboratorier er der oprettet en ny stilling som udviklingschef. Denne skal blandt andet søge midler til laboratorierne og udvikle samarbejdet med virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner. Derudover deltager udviklingschefen i etableringen af øvrige projekter og udvikling af skolens samarbejdsrelationer generelt. 31

Vores region er præget af erhverv med lav produktivitet, og skal vi have en større indtjening, skal virksomhederne tænke design ind i deres produkter og processer. Virksomhederne er interesserede, Vækstforum satser på det, og Designskolen Kolding er en god samarbejdspartner. Skolen er meget aktiv i forhold til erhvervslivet, den er god til at skabe begejstring, og under Vækstforums store konference på skolen i oktober viste de os virkelig, hvad de mener, når de taler om oplevelser. dorthe kusk, afdelingschef for vækstforum region syddanmark 33

ike rust, censor, royal college of art, london: All of your students have a strong method and process through which they develop their work. This obviously provides structure and a sense of security within what, especially for the less confident designers can be a very chaotic world. It also enables the more able designers to explore unusual ways of approaching and evaluating their work and insomuch allows them to expand beyond their own expectations. This is the true nature of academia. TEKSTIL I Tekstilfaget udvikles tekstile materialer, metoder og teknikker. Der arbejdes både med tekstiler til mode og med tekstiler til rumlige sammenhænge. For begge gælder en høj faglig viden om materialer, taktilitet og mulige teknologier i designløsningen. Tekstilfaget arbejder med oplevelsen og sanseligheden i det direkte møde imellem en bruger og en overflade eller et produkt. PRO DU KT INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN SPÆNDVIDDE GIVER DRIVKRAFTEN Institut for Produktdesign blev etableret i foråret 2008 som en del af skolens nye samlede strategi og ændrede organisation. I det nye institut indgår fagene Mode, Tekstil og Industrielt Design. Fællesnævneren for de tre er at materialisere design i konkrete produkter. Der er stor spædvidde i de tre fags arbejdsmetoder, -teknikker og værdier. Fagene beriger hinanden, og samtidig er der i fagene en spændvidde, der giver den drivkraft, der skal være med til at udvikle Institut for Produktdesign til fremtiden. Et meget væsentligt element for Institut for Produktdesign er, at den studerende får en stærk faglig forankring i sit eget fag. At den studerende præcis ved, hvad faget går ud på, mestrer teknikker og metoder samt får et klart defineret udtryk i forhold til fagets discipliner. Vi drømmer ikke om at ensrette fagene, men om at tydeliggøre dem i forhold til hinanden. MODE Faget Mode handler først og fremmest om at udvikle beklædningsgenstande til vores samtid. Man udvikler, giver form og materialiserer kollektioner og produkter, som indgår i mange forskellige sammenhænge. Mode forholder sig til de signaler, vi sender som mennesker, hvilken identitet vi afspejler, og hvad det er for en samfundsmæssig og kulturel sammenhæng, vi indgår i. INDUSTRIELT DESIGN Industrielt Design arbejder med at udvikle objekter og produkter til en konkret funktion, service eller oplevelse. I Industrielt Design er der især fokus på udformning af designløsninger, der sammentænker funktion, form og produktionsapparat til en samlet designløsning. Industrielt Design har samtidig brugeren i centrum. SKAL GØRE FORSKEL I SAMFUNDET UDEN FOR SKOLEN Fællesnævneren for instituttets tre fag er, at der på et højt fagligt niveau udvikles produkter eller løsninger, der i form og udtryk kommunikerer. Og de produkter, der materialiseres på Institut for Produktdesign, skal ud og gøre en forskel i samfundet uden for skolen. Det kan både være en forskel på det funktionelle, æstetiske, politiske og identitetsmæssige plan. Bag alle designløsninger ligger et utal af valg, som træffes på baggrund af helt konkret designfaglig viden, som den studerende præsenteres for på skolen. Der ud over træffes der valg på baggrund af den studerendes subjektive kunstneriske udtryk. Det er de mange bevidste faglige og kunstneriske valg, vi først og fremmest udvikler, udfordrer og forfiner på Institut for Produktdesign. 34 35

MODE SVÆRT AT FÅ ARMENE NED I ÅR 2008 blev året, hvor studerende fra Designskolen Kolding vandt Den Gyldne Pelsnål, en første- og en andenpris ved Designers Nest, fik masser af ros for deres modeshow i Rådhushallen i København og vandt Award by Vitra Belgien ved Interieur 08 Design i Belgien. Fuldstændig overvældende og meget glædeligt for både de talentfulde studerende og deres skole. Det særlige ved faget Mode på Designskolen Kolding er, at vi tager udgangspunkt i individuel og original research, både hvad angår form og materiale. Derved skabes der en ro omkring hver enkelt projekts vej igennem sin tilblivelse. Det er essentielt for at kunne give sine tanker, refleksioner og intuition et rum og udtryk i den konstante slipstrøm af trends, som Mode også er. Vores fornemste opgave er at hjælpe hver enkelt studerende med at finde sin egen stemme og signatur og blive ypperlige i deres individuelle udsagn, samtidig med at de udfordrer stemmens spændvidde. De studerende lærer meget indgående, hvad materialer og form kan, både i forhold til identitet og funktion, og dette udmønter sig bl.a. i en stærk bevidsthed om forskellen på egentlig design og på styling. Igennem årene har vi opbygget et tæt samarbejde med tekstilfaget, som gør, at begge fag er blevet skærpet og befrugtet af hinanden. Helt konkret har det øget opmærksomheden om tekstilernes betydning for Mode. Researchmetoderne, eksperimentet og materialebevidstheden er særlige kompetencer, som giver faget Mode det faglige fundament, hvorfra form, identitet og funktion folder sig ud. For et kunst- og designmuseum er det en klar gevinst, at der ligger en designuddannelse i byen. Placeringen og det tætte samarbejde er med til, at vi som museum har fingeren på pulsen. Vi får mulighed for at kende - og ofte vise - de seneste generationers frembringelser inden for design og kunsthåndværk. Desuden agerer vi platform for Designskolens årlige afgangsudstilling til stor gavn for begge parter, ligesom vi er fælles om Biennalen for design og kunsthåndværk. I det hele taget er vores samarbejde præget af det samme mål, nemlig at styrke Koldings designprofil. britta tøndborg, direktør, kunstmuseet trapholt It was a small MA fashion year for you, but however very diverse in style. This remains the greatest overall strength of your course. There is always the element of creative challenge in Kolding, which I believe is important for you to uphold and maintain as your signature. And in this way seek to engage collaboration with industry in a way that encourages them to recognise this creative approach as an opportunity for growth and to expand into new commercial areas rather than merely a challenge. ike rust, censor, royal college of art, london > 36 37

sarah skarum. Brugbart? Ikke det fjerneste? Flot? I den grad. Det kan tids nok blive kommercielt, i går var det bare talentfuldt og interessant. i artikel i Berlingske Tidende efter modeshowet på Københavns Rådhus. MODESHOW I RÅDHUSHALLEN I KØBENHAVN - Smukke silhuetter, smukke farver, smukke cuts, sagde de ca. 800, der overværede Designskolens modeshow i Rådhushallen i København i forbindelse med årets modemesse. - Det sprænger rammerne for, hvordan vi ellers tænker mode, sagde direktøren for Danish Fashion Institute, Eva Kruse. - Den opvisning burde også vises på Louisiana, det er jo kunst, sagde en af journalisterne. - Showet er anderledes end de andre shows, jeg har set. Det ser fantastisk ud gennem kameraet, sagde en af de ca. 20 fotografer, der var på hårdt arbejde, mens modellerne viste de 22 designeres tøj. Designerne var dels afgængere, dels studerende på 3. og 4. årgang, > (Foto: Henrik Nielsen, 2008) 38 39

DESIGNERS NEST I forårets Designers Nest blev Nicolas Nybroe nr. to, i sensommerens udgave vandt Maria Louise Suhr. Nicholas Nybroes kollektion var kinesisk inspireret. Der var skruet godt op for farverne med stor detaljerigdom, der også sikrede stof til smilebåndet. Maria Louise Suhr vandt for sin afgangskollektion med badetøj, sko og tasker. Dommerne gav hende prisen, fordi hun dels havde præsteret meget flot skrædderarbejde, dels havde udnyttet samme koncept med tern og striber begavet i hele kollektionen. Sejren var overbevisende og for første gang enstemmig i den tid, konkurrencen har været afviklet. Udover æren fik Maria Louise en check på 50.000 kr., som gav hende basis for at realisere drømmen om at blive selvstændig i House of Design i Kolding. FAKTA Designers Nest er en del af den københavnske modeuge. Formålet er at give danske og nordiske studerende og nyuddannede mulighed for at vise deres talent i et professionelt og internationalt mode- og designforum. Deltagerne kommer fra syv skoler. Det er foruden Designskolen Kolding også Danmarks Designskole i København, TEKO, Herning, samt designskoler fra Stockholm, Borås, Helsingfors og Reykjavik. - Fra hver skole deltager fem, der er udvalgt af skolerne. DEN GYLDNE PELSNÅL Anna Melanders leg med lys og mørke og det fantasifulde, næsten spirituelle, kom til udtryk i tre spændende designs, hvoraf én i særdeleshed tog vejret fra aftenens forsamlede: Puppen. Innovativt og yderst fantasifuldt pels-design fra Anna Melander. Sådan skrev Eurowomen om Anna Melanders design, da hun havde vundet Den gyldne Pelsnål. Også Textil- og Beklædningsindustriens magasin Textile var begejstret: Anna Melander viste tre kreationer i henholdsvis mink, swakara og finnracoon. Sidstnævnte var en hvid drømmende brud, en uskyldig, let og eventyragtige kugle. Foruden Anna Melander var også Mette Marie Krarup Bertelsen, der er studerede på 4. år, udvalgt til at deltage i konkurrencen. Designskolen Koldings studerende har tidligere vist deres talent ved konkurrencen. Sidste år vandt Hans Christian Madsen, der er uddannet på Designskolen Kolding og på Royal College of Art i London, i 2005 vandt Fredrik Thrane og i 2003 Anne Ventzel. Bag konkurrencen står Dansk Pelsgrossistforening og Kopenhagen Fur, som hvert år inviterer en håndfuld lovende unge designere til at deltage. I år deltog fire. AWARD BY VITRA BELGIEN Christel Thue Høgsted, der er studerende på 5. år, vandt den internationale designpris Award by Vitra Belgien ved Interieur 08 Design Competition i Kortrijk i Belgien for sin utraditionelle dyne, Rokken, med hovedpuder, som kan drejes og foldes ned efter behov, og fire åbninger, der gør den fleksibel og tilpasser sig individuelle sovebehov. Den prestigefyldte designpris fra Vitra er en af flere designpriser, som hvert andet år uddeles ved Interieur Design Competition i Kortrijk i Belgien til talentfulde designere fra hele Europa. I år deltog 286 designere fra 33 lande. Christel Thue Høgsted vandt en uges ophold på Summer Workshop 09, der er organiseret af Vitra Design Museum i samarbejde med Centre Georges Pompidou i Paris. Maria Louise Suhr vandt Designers Nest med sin afgangskollektion med badetøj, sko og tasker. Nicholas Nybroe blev nummer to i Designers Nest med en farverig kollektion. Anna Melander blev vinder af Den Gyldne Pelsnål 2008 og hun ses her omgivet af vinderdesignet 40 41

TEKSTIL TEORIEN GIVER BASIS FOR EN MEGET HØJ KVALITET I DEN PRAKTISKE DEL I år havde Tekstil otte dimittender, tre på den gamle og fem på den nye bekendtgørelse. Det var meget spændende for os at få dimittenderne på den nye bekendtgørelse bedømt, fordi de har haft meget mere teori end tidligere studerende. Censorerne var de særdeles kompetente Mette Mikkelsen fra Gabriel og Ike Rust fra Royal College of Art i London. Inden eksamen startede, stod Mette Mikkelsen med bunken af teoretiske opgaver på armen og et alvorligt blik i øjnene og sagde: Jeg er meget spændt på, hvordan det her har påvirket den praktiske del af projekterne. Hvor meget der mangler, når de har brugt al den tid på det skriftlige... VEJEN FREM To dage senere, da eksamen var slut, kunne vi konkludere, at virkeligheden var stik modsat Mette Mikkelsens forventninger. Projekterne er de bedste længe, ikke nødvendigvis fordi dette års dimittender er dygtigere end de foregående års, men fordi den teoretiske del har sat dem i stand til at reflektere langt dybere og mere abstrakt end tidligere, og det har afspejlet sig i den præcision, vi så i projekterne. Det er tydeligt for os, at det her er vejen frem! Projekterne med en teoretisk opgave var langt mere omfattende i volumen end projekterne uden. Det virker, som om de studerende, der har beskrevet opgaven, er langt mere præcise, når de arbejder med den praktiske del. De kender deres undersøgelsesfelt indgående, og deres undersøgelser i materiale og kontekst når tilsyneladende en langt større dybde og præcision. Projekterne udforsker og udfordrer gængse arbejdsgange, magtforhold, den gode smag, bæredygtighed. Uanset hvilken problemstilling, der er i fokus, er det mennesket, der er i centrum. Det at få modtageren til at reflektere, opleve og måske erfare på en ny måde i hvert fald insisterer de studerende på stillingtagen. Der var i projekterne en virtuos og eksperimenterende tilgang til materialer, hvor højteknologiske teknikker og materialer mødte super lowtech og alligevel fremstod som helheder. I flere af projekterne var der samarbejde med industri og andre faggrupper, hvor mange bække var blevet til den store å, fordi de studerende i kraft af et højt fagligt niveau har været kompetente sparringspartnere med det store overblik. AFMYSTIFICERER FOR DE STUDERENDE Det er ikke alle studerende, der har set lyset, som vi i lærergruppen. Derfor er vi nu meget optaget af at få den teoretiske del afmystificeret for de studerende, så den ikke for nogen kommer til at fremstå fremmed, tung og uklar i relevans, men at det bliver mere tydeligt, den er et redskab, der sætter dem i stand til at diskutere med sig selv og deres genstandsfelt. > 42 43

FIK TEKNISK LANDSFORBUNDS TALENTPRIS FOR EN ANDERLEDES SENGESTUE Sengestuer behøver ikke være triste. Det beviste Kerstin Bro Egelund med sit bachelor-/4. års- projekt, en sengestue, der gav følelsen af at stå i en bøgeskov en forårsdag. Stuen blev indrettet på Kolding Sygehus og vakte begejstring, men praktiske problemer gjorde, at Kerstins gardiner måtte ned igen. Men både patienter, personale og sygehusledelse var glade for stuen, og Kerstin håber engang at få mulighed for at skabe forandringer på en hel afdeling. Teknisk Landsforbund var så begejstret, at de tildelte Kerstin årets talentpris for projektet. Grundideen er at bringe en skovstemning indenfor. Illusionen skabes ved hjælp af det naturlige lysindfald og lamper, der projicerer bøgeblade overalt i stuen. Projektet blev sponseret af Kvadrat samt Martin professionel A/S, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt Oticon Fonden. Før og efter-billederne taler deres tydelige sprog. > CUT-UP! ET AFGANGSPROJEKT Konceptuelt interiør der forbinder produktet med brugeren gennem en historie. Møblerne er skulpturelle objekter, der spiller på forventningsbruddet mellem genkendelighed og fremmedgørelse. Møblernes indbyggede brugsfunktion træder i baggrunden og er kun potentiel. Det craftede udtryk danner modpol til en verden, som i stigende grad er virtuel, men mennesker har stadigvæk brug for håndgribelige produkter, hvor man tydeligt fornemmer hænderne bag. Det var det, Signe Fink Nørgaard viste i sin afgangsopgave CUT-UP, der tog udgangspunkt i det minimalistiske rum, som over en lang årrække har dikteret den gode smag i forhold til boligen. 44 45

STRIK ET NYT SATSNINGSOMRÅDE FOR DK: Strik er de trøjer, der er det mest formildende ved vinteren. Strik er skulpturer, det er møbelstoffer, det er et oplagt designområde for alle, der er interesseret i at arbejde med både fladen og formen. Strik er et af DK: s store satsningsområder i de kommende år. Vores ambition er at nå dertil, at tænker man design og strik, tænker man Kolding. Derfor har vi fået udarbejdet landets første strikkekompendium - og derfor har vi arrangeret udstillingen DK:KNIT. Det er også derfor, vi som gæsteunderviser bl.a. har den engelske strikkeguru Donna Wilson, der var her i vinter og strikkede et akvarium med de studerende. Et akvarium, der blev det helt store tilløbsstykke for alle Koldingegnens børnehaver. Udstillerne på DK:KNIT - Strik som kunst, tøj og i boligindretning er enten studerende eller afgængere fra skolen, og udstillingen taler sit tydelige sprog om skolens tætte kontakt til meget inspirerende strikmiljøer. FAKTA Tekstil uddanner fagligt velfunderede samarbejdspartnere, der er i stand til at indgå i teamwork, der rækker ud over fagets egne grænser - eksempelvis til industrien, arkitekter, modebranchen og andre, som arbejder med aktive og visuelle fortællinger. Derfor skal de studerende være i stand til at afspejle deres samtid og dens kompleksitet. Uden en forståelse for tidens paradokser er det ikke muligt at formidle relevant og aktuelt stof. Det sikres ved at vælge studerende, der er på vej og viser en klar holdning til deres omverden. Og det styrkes ved at komme ind på en afdeling med en bred skare af gæstelærere, der mestrer deres metier. Fagområdet inddrager et etisk aspekt både i forhold til de fortællinger, der bliver skabt, og det store ansvar for ressourcerne, der følger med at designe til industriel produktion. Maria Kirk Mikkelsens strikkede og fabulerende puf - Pink and powder, puf and pillow - vakte begejstring på udstillingen. Her er puf og designer Maria Kirk i selskab med fra højre kulturminister Carina Christensen, der åbnede udstillingen, rektor Elsebeth Gerner Nielsen, afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriet, og udstillingens kurator Helene Jensen. Det er Maria i den blå kjole. Signe Emdal: Face/strikket udsmykningsbane Dorthe Merete Lykke Jensen har strikket, inspireret af aktiefaldet 21. januar 2008 < 47