Økonomisk analyse. Sådan opgør vi fødevareklyngens beskæftigelse

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Sådan opgør vi fødevareklyngens eksport

Økonomisk analyse. Sådan opgør vi fødevareklyngens eksport

Økonomisk analyse. Sådan opgør vi fødevareklyngens eksport

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

Fødevareklyngens bidrag til den danske økonomi Elleby, Christian; Hansen, Henning Otte; Javakhishvili-Larsen, Nino

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

Økonomisk analyse. Vores vigtigste eksportmarked Tyskland skal til valg

Økonomisk analyse. Energistatistikken Highlights:

Eksport giver job til rekordmange

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

EKSPORT VÆKST BALANCE Udenrigshandel Fødevareklyngen eksporterer til hele verden

EKSPORT VÆKST BALANCE Udenrigshandel Fødevareklyngen eksporterer til hele verden

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Økonomisk analyse. Argentina

Rekordmange jobs afhænger af eksport

Økonomisk analyse. Brexit uden aftale betydning for fødevareklyngen

Økonomisk analyse. Japan er vores 2. største marked for grisekød

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Udenrigshandel

Dansk Erhvervs Perspektiv

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Energistatistikken 2018

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

EKSPORT VÆKST BALANCE. Udenrigshandel Fødevareklyngen varer til hele verden

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Økonomisk analyse. Pessimismen bider sig fast i agroindustrien

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Private erhverv bruger mest rådgivning

IT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE

Økonomisk analyse. Tegn på bedring for agroindustrien. - Konjunkturbarometrets glidende gennemsnit stiger for første gang i fem. 17.

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

Dansk landbrug lige nu

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne forventer fortsat et godt 2018

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Økonomisk analyse. Optimismen hos fødevarevirksomhederne når nye højder

Økonomisk analyse. Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne venter færre ansatte. 26. september 2016

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer sætter igen rekord

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK

Økonomisk analyse. Faldende forventninger til den danske efterspørgsel

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

ØKONOMISKE EFFEKTER AF BYUDVIKLING AF INDRE KOLDING HAVN

Svinekongressen Svineproduktion er en god businesscase for Danmark. v. Cheføkonom Thomas Søby

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Eksportarbejdspladser i service

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Fremtidens kompetencebehov i Region Midtjylland - Arbejdspladser fordelt på ressourceområder

Økonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne

Medlemsmøde 11. juni 2012

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Agroindustriens forventninger aftager. faldende indtjening herhjemme - Forventningerne til investeringer i Danmark er negative, mens forventninger til

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 30. december 2016

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Det globale opsving skaber positive forventninger i agroindustrien

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

Den samfundsøkonomiske betydning af A/S Dansk Shell Olieraffinaderi i Fredericia Kommune

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhedernes konjunkturbarometer er lavt, men der er positive forventninger til eksportmarkederne. 21.

MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Økonomisk analyse. Opsvinget har for alvor bidt sig fast i agroindustriens forventninger

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

Økonomisk analyse. Stort eksportpotentiale for fødevareklyngen. Highlights:

Rekordmange private leverer offentlig service

Transkript:

Økonomisk analyse 29. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sådan opgør vi fødevareklyngens beskæftigelse Fødevareklyngen i Danmark har stor betydning for den danske økonomi. Den største del af produktionen afsættes på internationale markeder, hvilket sikrer landet stor valutaindtjening. En væsentlig andel af de beskæftigede i klyngen kan henføre deres job til eksporten. Hvordan defineres en erhvervsklynge Formålet med at definere en erhvervsklynge er overordnet at synliggøre et erhvervs samlede formåen. I tidens løb er der gjort flere forsøg på at definere, hvad en erhvervsklynge kan/skal dække over 1. Uden at gå dybere ned i tidligere studier heraf, kan det blot konstateres, at den metodiske tilgang har været forskellig i hvert forsøg. Der findes ikke en entydig dansk eller international teoretisk eller metodisk definition af begrebet erhvervs- eller fødevareklynge. Et væsentligt bidrag til debatten og afgrænsningen er leveret af Michael E. Porter. Han definerer en klynge som: A cluster is a geographically proximate group of interconnected companies and associated institutions in a particular field, linked by commonalities and complementarities 2. Den geografiske afgrænsning af en klynge kan være en by, en region, et land eller nabolande, alt efter afgrænsningsparameteren. Landbrug & Fødevarer (L&F) har med udgangspunkt i Porters definition opstillet udenrigshandlen for fødevareklyngen i Danmark. Hvad er beskæftigelse? Beskæftigelsen er opgjort som antallet af ejere og ansatte det pågældende produktionssted. I fødevareklyngen er det især indenfor primærlandbruget, at der er relativt mange selvstændige. 1 Fx FORA (2010), Monitor Group (2006) og Danmarks Statistik ved Ressourceregnskabsstatistikken (flere årgange). 2 Location, Competition, and Economic Development: Local Clusters in a global Economy: Porter, Michael E.; Economic Development Quarterly, Feb2000, Vol. 14 Issue 1, p15, 20p, 4 diagrams.

Vi bruger nationalregnskabets opgørelse af beskæftigelsen Definition af Fødevareklyngens overordnede områder En opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse kan ikke blive mere præcis, end datagrundlaget giver mulighed for. Det er, så vidt det er muligt, forsøgt at definere fødevareklyngen ud fra brancheklassificeringen, så den stemmer overens med udenrigshandelsstatistikkens vareklassifikation. I afsnittet Ofte stillede spørgsmål fremgår en nærmere gennemgang af problematikken. Den samlede opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse er baseret på Danmarks Statistiks Input-output matricer. Her er Danmarks samlede beskæftigelse opgjort på 117 forskellige brancher, jf. den seneste udgave af Dansk Branchekode 2007 (DB07) 3. Af dem er 8 brancher vurderet til at repræsentere den direkte produktion af fødevarer og biobaserede produkter. Fødevarer er defineret som varer, der direkte eller indirekte er egnet til menneskeføde. Det fremgår, at agro-teknologien er underrepræsenteret i opgørelsen. Statistisk set er det for nuværende kun muligt at give et retvisende billede af primærproduktion og forædlingsdelingen. Fødevareklyngens direkte produktion Landbrug og gartneri... Fiskeri... Slagterier... Fiskeindustri... Mejerier... Bagerier, brødfabrikker mm... Anden fødevareindustri... Drikkevareindustri... Anm.: Anden fødevareindustri indeholder bla. sukkerfabrikker og oliemøllerne En væsentlig del af interaktionen i fødevare(kompetence)klyngen overgår i praksis ovenstående med hensyn til kompleksitet og økonomisk betydning. Samspillet og dynamikken ved forskning, uddannelse, agro-teknologi, ingrediensindustrien osv. indgår stort set ikke i den valgte opgørelsesform. En samlet opgørelse af det økonomiske samspil samt beskæftigelsen, der hele tiden opstår, afvikles eller udvikles på kryds og tværs i klyngen, er langt større end opgjort her en retvisende statistik herfor findes desværre ikke. Den afledte beskæftigelse er vigtig for produktionen Afledt beskæftigelse Fødevareproduktionen indgår i et større økonomisk kredsløb i Danmark. For at synliggøre en mere præcis dansk beskæftigelseseffekt som følge af fødevareklyngens produktion inddrages også den afledte beskæftigelse. For at producere, fx en gris, indgår brugen af en række rå- og hjælpestoffer. Ud over foder skal grisen også have en stald med inventar, en dyrelæge tilknyttet samt en landbrugskonsulent osv. En lang række erhverv er tilknyttet fødevareproduktionen. Ud over landmanden selv er det også den lokale håndværker, bankrådgiveren og emballageproducenten som leverer varer eller ydelser ind, for at fødevareproduktionen kan finde sted. Der er tale om jobs, som helt/delvist opretholdes som en direkte følge af den indenlandske efterspørgsel, som denne fødevareproduktion skaber. Disse job er en del af L&F s beskæftigelsesopgørelse og 3 Dansk Branchekode er en dansk branchenomenklatur baseret på EU's nomenklatur (NACE). Side 2 af 6

det er alene den andel af den økonomiske aktivitet, der er leveret ind til fx den enkelte bedrift, der er talt med. Eksempel En elektriker der samlet har arbejdet en hel arbejdsdag på en bedrift tæller dermed kun 1/220-del med, og ikke som et helt årsværk. Eksisterende denne bedrift ikke, skulle den selvsamme elektriker, om muligt, finde et andet sted, at skabe økonomisk værdi. Den nuværende opgørelse er ikke fuldt dækkende I det anvendte datamateriale foreligger der ikke en selvstændig branche for agro-teknologi, engroshandel med fødevarer og landbrugsprodukter samt service i relation hertil. En betydelig andel af de naturligt tilhørende jobs i klyngen indgår således ikke i vores beskæftigelsesopgørelse. Dette sker kun, hvis den pågældende virksomhed har en økonomisk relation med andre af de direkte repræsenterede sektorer i klyngen. Disse beskæftigede vil i så fald indgå i den afledte beskæftigelse. En væsentlig del af den agro-teknologiske produktion går direkte til eksport. Alle personer beskæftiget i disse virksomheder kommer dermed ikke med i vores beskæftigelsesopgørelse. Det er beklageligt. Fødevareklyngens beskæftigelse, 2004-2013 250.000 Stk. Landbrug + gartneri Forarbejdning mm Afledt beskæftigelse 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Anm.: Modelberegning Kilde: L&F Fødevareklyngens beskæftigelse, antal personer 2013 Landbrug og gartneri... 64.776 Samlet anden fødevareproduktion... 52.510 Afledte jobs... 51.386 Fødevareklyngen i alt... 168.672 Anm.: Modelberegning Kilde: L&F Side 3 af 6

Ofte stillede spørgsmål Spørgsmål 1 Svar: Er fødevareklyngens beskæftigelse- og udenrigshandelsstatistik opgjort på samme måde? Nej. De officielle statistikker sætter begrænsningen. En opgørelse af beskæftigelsen følger, uafhængigt af klyngeklassificeringen, en branchenomenklatur. I Danmark anvendes primært Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07). L&F anvender nationalregnskabet fra Danmarks Statistik som kilde til sin opgørelse af beskæftigelsen. Den meste detaljerede opgørelse er 117 forskellige brancher. Udenrigshandlen er ligeledes opgjort ud fra en hierarkisk klassifikationsnøgle, en såkaldt varenomenklatur. I den anvendte KN08 opgørelse er der cirka 10.000 forskellige varekoder. Udgangspunktet for frembringelsen af de to statistikker, beskæftigelsen og udenrigshandlen, er vidt forskellige. Detaljeringsniveauet og klassifikationen er forskellig. En virksomhed kan fx producere to vidt forskellige varer. Tilsvarende kan en varetype være produceret af to virksomheder med forskellige branchekodning. En virksomhed/enhed brancheklassificeres efter hovedaktivitet. Med andre ord: Den aktivitet, der giver det største bidrag til enhedens værditilvækst, bestemmer hvordan virksomheden skal kategorises. Et eksempel illustrerer, hvad det kan betyde. Eksempel: En virksomhed producerer to forskellige varer: Landbrugsmaskiner og beklædning. Værditilvæksten på beklædning er 10 mio. kr. mens den for landbrugsmaskiner er 9 mio. kr. Virksomheden klassificeres et sted under Beklædningsartikler, mens en passende underkategori som fx Fremstilling af landbrugs- og skovbrugsmaskiner sættes til nul. Med andre ord, væksten fra den fødevarerelaterede del på 9 mio. kr., tilskrives en anden branche. Spørgsmål 2 Svar Er fiskeindustrien med i opgørelsen? Ja. Fisk indgår i de fleste borgeres kost og indgår på lige fod med andre fødevarer. Formålet med en opgørelse af fødevareklyngens beskæftigelse og udenrigshandel er netop at give et samlet billede af fødevareproduktionen i Danmark. At undlade fisk i den henseende ville være langt sværere at forklare. Danmark er historisk set en stor fiskenation. Produktionen er effektiv og konkurrencedygtig, ikke mindst i forædlingsdelen. Det betyder, at dansk knowhow, og effektivitet tilføjer fisk, skaldyr og produkter heraf en merværdi, som også udlandet er villig til at betale godt for. På spørgsmålet om ikke en væsentlig del af fiskene og skaldyrene importeres, er svaret ja. Der er en stor import heraf. Det, der i den henseende er relevant, er hvorfor de importeres. Det skyldes, at danske fiske- og rejevirksomheder tilfører produkterne en merværdi. Uden denne merværdi ville kunderne ikke betale for det danske løntillæg. Ikke mindst i Nordjylland er der mange arbejdspladser, som bidrager med økonomisk vækst. En egn af Danmark, som kæmper for at holde fast i alle arbejdspladserne. Side 4 af 6

Spørgsmål 3 Svar Har Danmark Statistiks (DST) revision af nationalregnskabet påvirket beskæftigelsestallene? Ja. Medio september 2014 lancerede DST en revision af nationalregnskabet. DST er leverandør af rådata til L&F s beskæftigelsesopgørelse af fødevareklyngen. Det betyder, at denne revision har stor indvirkning på et af L&F s økonomiske nøgletal. Kort skitseret anvender L&F seneste tilgængelige IO-tabeller og fremskriver herefter beskæftigelsen ud fra de kilder der er vurderet mest relevante, hvilket vil sige mere aggregerede nationalregnskabsopgørelser. Den tidligere opgørelse af beskæftigelsen i fødevareklyngen viste 183.000 personer, seneste opgørelse efter revisionen viser 169.000 beskæftigede. Det skyldes flere forhold: 1. Fødevareklyngen er ud fra nationalregnskabet defineret ud fra 8 direkte brancher. I forhold til den tidligere opgørelse (før DST-revisionen), er beskæftigelsen samlet faldet med 5.573 personer i 2009 indenfor disse direkte repræsenterede brancher, se tabellen nedenfor. Den afledte beskæftigelse er beregnet med udgangspunkt i disse brancher. Det betyder, at faldet også slår igennem på den afledte beskæftigelsesopgørelse, svarende til yderligere 3.098 personer. I alt er de nye 2009-data nedskrevet med 8.671 jobs, i forhold til hidtil anvendte 2009-data. 2. Den tidligere opgørelse var baseret på IO-matricer fra 2009 og fremskrevet efter overordnede brancheopgørelser ligeledes fra Nationalregnskabet. Den nye opgørelse går til 2013, baseret på IO-matricer fra 2010 og ligeledes fremskrevet efter samme metode som tidligere. Strukturudviklingen i erhvervet fortsætter uafhængigt af revisionen, men indvirker dog også negativt i den samlede opgørelse, jf. at beskæftigelsen nu dækker til og med år 2013 mod tidligere 2012. 3. Fremskrivningen af data foretaget af L&F, hvilket vedrører perioden 2011-2013, er som tidligere opgørelser baseret på mere aggregerede tal og baseret på samme beregningsmetode og branchestruktur. Revisionen har også korrigeret den samlede danske beskæftigelse, svarende til et fald på knap 59.000 personer i 2009 (heraf de cirka 5.500 direkte i fødevareklyngen). Når fremskrivningen for fødevareklyngens beskæftigelse tidligere var baseret på en beregningsgrundlag med højere værdier, er den negative effekt i de nye opgørelser det større. Den generelle afmatning som følge af finanskrisen er fortsat stor, hvilket også rammer fødevareklyngen. Side 5 af 6

Fødevareklyngens beskæftigelse 2009 IO - gamle IO - nye 2009 2009 Forskel Fødevareklyngen, direkte Direkte Landbrug og gartneri... 67.183 66.304-879 Direkte Fiskeri... 3.104 2.824-280 Direkte Slagterier... 14.965 15.439 474 Direkte Fiskeindustri... 3.834 2.881-953 Direkte Mejerier... 9.566 7.687-1.879 Direkte Bagerier, brødfabrikker mm... 15.741 15.692-49 Direkte Anden fødevareindustri... 13.705 11.622-2.083 Direkte Drikkevareindustri... 4.119 4.196 77 132.217 126.644-5.573 Andre erhverv Afledt Gødning og kemikalier... 186 175-12 Afledt Energi... 1.228 1.130-98 Reparation og vedligeholdelse Afledt -bygninger... 2.577 2.461-116 Afledt -maskiner... 6.121 5.383-738 Afledt Andre erhverv... 5.370 5.437 67 Serviceydelser Afledt -Transport... 6.788 6.428-360 Afledt -Finans... 5.132 4.791-341 Afledt -Engroshandel... 8.940 8.929-11 Afledt -Detailhandel... 2.907 2.590-317 Afledt -Øvrige service... 21.108 19.950-1.159 Afledt Det offentlige... 875 860-14 61.232 58.134-3.098 Fødevareklyngen i alt... 193.449 184.778-8.671 Anm.: Modelberegning Kilde: L&F For yderligere information om revisionen henvises til Danmarks Statistiks hjemmeside: http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/hovedrevideretnationalregnskab.aspx Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 4252 ths@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Finn Christensen 3339 4029 fch@lf.dk