PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2

Introduktion: At være tæt på et menneske der lider af sygdommen afhængighed, kan medføre mange usunde mønstre, som man samlet har valgt at kalde medafhængighed. Medafhængighed er et definerbart syndrom, som er kronisk og har et forudsigeligt forløb. Når personer har forpligtende relationer til en misbruger (afhængig), prøver at kontrollere drikkeriet, brugen af stoffer eller misbrugsadfærden generelt, mister de kontrollen over egen adfærd og deres liv bliver uhåndterligt. Medafhængighed er når et menneske, tillader et andet menneske at påvirke sig og har et overdrevent behov for at kontrollere, dette andet menneskes adfærd. Det andet menneske kan være et barn, en voksen, kæreste, ægtefælle, bror, søster, en af bedsteforældrene, en af forældrene, en klient eller en nær ven. Han eller hun kan være alkoholiker, narkoman, ludoman, sexafhængig eller afhængig af et hvilket som helst stof. Det kan være at vedkommende er mentalt eller fysisk syg, eller være et normalt fungerende menneske, der indimellem føler sig trist til mode. Det centrale i definitionen af medafhængighed og helbredelsen heraf ligger ikke hos det andet menneske, det ligger hos den medafhængige. Det ligger i den måde, man lader andre menneskers adfærd påvirke sig på, og i de måder hvorpå man forsøger at påvirke dem: tvangstankerne, styringen, det tvangsmæssige behov for at hjælpe, omsorgsbehovet, det lave selvværd, det grænser til selvhad, selvundertrykkelse, en overflod af vrede og skyldfølelse, en særpræget afhængighed af særprægede mennesker, tiltrækning til og overbærenhed over for det bizarre, optagethed af noget andet end sig selv, hvilket betyder at man mister sig selv, man får kommunikationsproblemer og problemer med nærhed. Medafhængighed udvikler sig på samme måde, som enhver anden afhængighed. I takt med at folk omkring os bliver mere syge, kan medafhængigheden begynde at reagere mere intenst. Noget der begynder som et lille problem, kan måske i sidste stadie fremkalde isolation, depression, emotionel eller fysisk sygdom eller selvmordsfantasier. Den ene ting fører den anden med sig og det hele forværres. Dette kan bidrage til, at man fastholder den afhængige i deres afhængighed. Det er alles ret at søge at løse egne problemer, som det jo i lige så høj grad er pårørendes ansvar, at kun løse egne problemer. Baggrund: Sandsynligheden for at udvikle afhængighed og dermed også medafhængighed er ret stor, hvis en eller begge forældre lider af en eller anden form for afhængighed. Nogle familiemedlemmer bliver måske afhængige, mens andre familiemedlemmer vil udvikle usunde måder at forholde sig til den afhængige på, altså udvikle medafhængighed. Dette 3

mønster har det med at gentage sig, altså at en medafhængig som regel gifter sig med en afhængig. De vælger mennesker det taler samme sprog, hvilket naturligvis sker på det ubevidste plan. Børn i afhængige familier lærer, som i de fleste familier, ikke at forråde familien og røbe familiehemmeligheder. I afhængige familier lærer familiemedlemmerne at lyve, det er en del af afhængigheden. For at overleve i et afhængighedssystem lærer børn at fornægte deres sunde reaktioner, som fortæller dem, at de er i fare. De er tvunget til, at udvikle disse uærlige overlevelsesmekanismer, fordi vanviddet og sygdommen forsætter med at skride fremad inden i dem. Fundamentet for udviklingen af afhængighed findes hos alle mennesker og det er derfor nærliggende at argumentere for at medafhængighed delvist er medfødt. Det findes i den normale længsel efter at klare sig igennem livet, med mindst mulig smerte. Der er nogen mennesker, der er mere sårbare over for afhængighed end andre. Disse mennesker kender ikke til at have sunde forhold og har ikke lært at have tillid. Måske er de blevet dårligt behandlet af andre under opvæksten og har derfor aldrig lært gode færdigheder i forhold til sig selv og andre. Hvis man er vokset op i en familie hvor nærhed ikke var en realitet, bliver man mere modtagelig for en eller anden form for afhængighed af to årsager; for det første har man lært at distancere sig efter mennesker, ikke at være forbundne med dem. For det andet efterlod det at vokse op i sådan en familie, en med en dyb ensom tomhed, som man gerne ville have udfyldt. Endelig har det miljø, vi færdes i og påvirkes af, ligeså stor betydning for om vi udvikler medafhængighed. Udvikling: Et menneske der lider af medafhængighed, udvikler fysiske, psykiske og sociale symptomer under forsøget på at tilpasse sig og kompensere for de svækkende følger af det stress, der er forbundet med at leve med afhængighed. Den medafhængige forsøger at beskytte familien, dvs. prøve at lindre smerten, lette krisen og hjælpe den afhængige. Det er ofte en bjørnetjeneste, da denne adfærd forhindrer den afhængige i selv at gøre de smertefulde erfaringer, som gør den afhængige opmærksom på, at der er et problem. Som tiden går gør den medafhængige sig mere og mere umage, de gør de samme ting, blot hyppigere, mere intenst, mere desperat, prøver at støtte mere, være mere hjælpsom og mere beskyttende. De påtager sig ansvaret for den afhængige uden at gøre sig klart, at det forårsager, at den afhængige blot bliver mere uansvarlig. Det hele bliver værre i stedet for bedre, og følelsen af fiasko intensiverer reaktionerne. Familiemedlemmerne oplever frustrationer, angst og skyld. Der er en voksende selvbebrejdelse, formindsket selvagtelse, selvdestruktiv adfærd. De bliver isolerede, og fokuserer på misbrugsbetinget adfærd og deres forsøg på at kontrollere den. De har kun lidt tid til at koncentrere sig om andre ting, og som følge heraf, mister de forbindelsen med den normale verden udenfor familien. Efterhånden som medafhængigheden skrider frem, bliver de stressrelaterede symptomer en vane. Symptomerne bliver også selvforstærkende, det vil sige, at tilstedeværelsen af et symptom på medafhængighed automatisk udløser andre symptomer på medafhængighed. Medafhængigheden bliver 4

efterhånden uafhængig af den afhængighed, som oprindeligt forårsagede den. Symptomerne på medafhængighed vil derfor fortsætte selvom den afhængige stopper misbruget eller forholdet slutter. Det kan være meget smertefuldt at være pårørende til et menneske, der er afhængig af enten alkohol, medicin eller et hvilket som helst andet stof. Mange pårørende er i tvivl om de ser spøgelser eller er for nærtagend og om det overhovedet er rimeligt at stille krav til misbrugeren om behandling. Det sene stadium af forløbet ender med familiens sammenbrud. De selvdestruktive adfærdsmønstre går i ring og vil være uafhængige og selvforstærkende. Den medafhængiges tanke og adfærd er ude af kontrol og disse tanker og adfærdsmønstre vil forsætte uafhængigt af den afhængige. Når man er medafhængig kan det være, at du overtager opgaver for andre, som de ligeså godt selv kan gøre. Du finder på undskyldninger og dækker over den afhængige, for at undgå konflikter. Du vil gøre alt for at bevare facaden udadtil, i det hele taget prøver du at skjule problemerne for andre. Du kan opleve lavt selvværd og dømmer dig selv meget hårdt. Du tilsidesætter dine egne behov og kan have svært ved at tage beslutninger. Du kan også have udviklet et føjelighedsmønster, du går på kompromis med egne værdier for at undgå afvisning. Behovet for at kontrollere er også meget kendetegnende, når du er medafhængig. Hvor mange? I Danmark er der ifølge Sundhedsstyrelsen ca. 140.000 personer som er afhængige af alkohol, ca. 27.000 er afhængige af stoffer og omkring 100.000 er medicinmisbrugere. Herudover er der en række andre afhængigheder, som afhængighed af spil (ludomani), afhængighed af arbejde og shopping. Mange af disse afhængige lever sammen med andre i nære forhold og dermed har flere hundrede tusinder mennesker i Danmark en afhængig person tæt inde på livet. Heraf vil mange opleve symptomer på medafhængighed enten i mild grad eller i så høj grad, at det er invaliderende i forhold til at kunne leve sit eget liv. Konsekvenser for pårørende: Medafhængighed kan være resultatet, når du som pårørende til en afhængig bliver fanget i mønstre og reaktioner, som hverken gavner den afhængige eller dig selv. Det er naturligt og rigtigt at ville hjælpe et menneske, som du holder af, men det kan vise sig at være umuligt. Den hjælp du som pårørende ønsker at give den afhængige, kan ende i kontrol, vrede og skuffede følelser. 5

Medafhængighed kan ende i stor smerte og håbløshed - og det kan ende med at være en lidelse, som du skal have hjælp til at lære at kunne tackle. Du kan ende med at bruge alle dine kræfter på at "hjælpe" den afhængige ud af sit misbrug, som regel uden succes. Du kan ende med at have så stor optagethed af den afhængiges problemer, at du glemmer eller skubber dine egne problemer til side. Du kan have svært ved at tage beslutninger. Du går på kompromis med egne værdier, for at undgå afvisning. Du kan miste din evne, til at tage vare på dig selv. Du kan ende med at give dig selv skyld for alt, hvad der går galt. Du bliver invaderet af angst for at begå fejl. Du udvikler en grundfølelse af utilstrækkelighed, angst og vrede, du ender til sidst med ikke at kunne stole på dig selv og dine egne følelser. Du ender med en stor følelse af skam. Som pårørende til en afhængig kan man få fornemmelsen af, at alting i familien falder fra hinanden - og at alt kommer til at dreje sig om den afhængiges behov. Alt for mange pårørende til afhængige, har en misforstået loyalitet og synes ikke det er fair at diskutere det med familie og nære venner. Mange pårørende til alkoholikere tror fejlagtigt, at alkoholikeren skal gøre det for sin egen skyld, for at behandlingen skal have effekt. Men ønsket om at bevare familie eller arbejde er absolut tilstrækkelig motivation, for at få et godt resultat for af behandlingen. Når den afhængige kommer i behandling, er det vigtigt, at de pårørende ikke står magtesløse tilbage. Livet med en afhængig har ofte gjort hverdagen uoverskuelig og problemfyldt. Som medafhængig har du derfor - ofte i lige så høj grad som den afhængige selv - brug for hjælp til at bryde mønstret. Behandling: Afhængighed af alkohol, medicin eller et hvilken som helst andet stof rammer hele familien. Det skal forstås på den måde, at familien også er ramt og har brug for tilbud om hjælp til at forstå afhængigheden og til selv at komme ovenpå igen. Du har mulighed for at komme i familiebehandling, når en af dine nære behandles for afhængighed. Det vil sige, at man som oftest går igennem et familieprogram på 3-5 dage og herefter går i efterbehandling én gang om ugen i op til 6 måneder. Der er også mulighed for selvstændig behandling på nogle behandlingssteder. Her lærer du at forholde dig til din egen rolle i det syge mønster og du får redskaber, som kan bryde mønsteret. Du vil få redskaber til at kunne håndtere og kontrollere symptomer på medafhængighed og fokusere på personlige behov og personlig vækst. Du vil lære at sætte pris på dig selv og vælge den rette adfærd, for dermed at tage styringen over dit eget liv. 6

Du kan også få hjælp, ved at gå i en selvhjælpsgruppe. Der findes selvhjælpsgrupper, overalt i landet. http://www.al- anon.dk/ pårørende til alkoholikere http://www.alateen.dk/index.asp pårørende teenagere til alkoholikere https://sites.google.com/site/naranondk/ pårørende til narkomaner http://www.aca- danmark.dk/ voksne børn af alkoholikere eller anden dysfunktionel familie. Du er også velkommen til at ringe og få gratis rådgivning på telefon 3323 3303 besøge os på www.dcaa.dk, eller skrive til os på dcaa@dcaa.dk Kilder: Graig Nakken, Den addiktive personlighed. Melody Beattie: Gør dig fri af andres misbrug. Terence T. Gorski og Merlene Miller: Hvordan man forbliver ædru. 7