Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Relaterede dokumenter
Behandling er afgørende for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres venner

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges psykiske sygdomme samt forhold til og erfaring med behandling

UNGEUNDERSØGELSE. Om unges åbenhed om deres psykiske sygdom. i forhold til deres familie

Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom

UNGE-UNDERSØGELSE. Om unge og åbenhed om psykisk sygdom

Åbenhed om psykisk sygdom

Medieundersøgelse. Om mediedækning og psykisk sygdom.

Sådan er du der bedst for psykisk syge i julen

Psykisk sygdom og juletiden

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

BILAG 6: HANDLEPLAN FOR UNGEOMRÅDET

Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt

Bryd ud af ensomheden

Portræt af en pårørende

Interviewguide levekårsundersøgelsen ( )

Workshop på konferencen Rummelighed i praksis Radisson Blu, Arhus den 2. juni 2017 afholdt af Forhandlingsfællesskabet

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Trivsel i din forening! Inspirationsdag for foreninger

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

DANSKERNES VIDEN OM DEMENS

Nordisk Psykiatritopmøde

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Brugeren som samarbejdspartner

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Landsindsatsen EN AF OS

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april Lisbeth Jørgensen Psykolog

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

For og imod åbenhed. Om fordele og ulemper ved åbenhed om psykisk sygdom

Sorg er ikke hvad sorg har været

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

TAK FOR DIN DELTAGELSE!

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Nordisk Inkontinensrapport Dansk rapport

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Mænds sundhed i hverdag og politik

Toilet- rapporten 2016

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

EFTERFØDSELSREAKTIONER

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Identifikation af højrisikosituationer

Bliv dit barns bedste vejleder

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

FLERE MÆND PÅ BANEN!

Stigma og Psykisk lidelse

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Undersøgelse om stigmatisering af pårørende til psykisk syge 1. Er du? Response Response Percent Count Kvinde 78,8% 252 answered question 320

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

SKizofreNi viden og gode råd

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Sorg er ikke hvad sorg har været

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Jeg var mor for min egen mor

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

STRESS Lederne April 2015

EN AF OS en landsindsats for alle

Bilag 1 - Aktivitetsbarometret

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Bilag 2: Interviewguide

Transkript:

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke grund til, viser en ny undersøgelse. Åbenheden resulterer i mange tilfælde i støttende venner og en lettelse hos den unge, der har en psykisk sygdom. Faktisk siger halvdelen af de unge, at de har fået et tættere venskab efterfølgende. Det viser en rundspørge blandt 400 unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, foretaget for EN AF OS-kampagnen. Ifølge de unge er det bedste man kan gøre, som ven til en person med en psykisk sygdom, at beholde fokus på vennen som person og ikke sygdommen og at spørge, hvis man er i tvivl. Venner er en vigtig del af de fleste unges liv. Man deler mange følelser, tanker og oplevelser. Men unge, der har en psykisk sygdom, kan ofte have svært ved at fortælle vennerne om deres psykiske sygdom. Ifølge en ny rundspørge blandt unge mellem 15 og 25 år, der har eller har haft en psykisk sygdom, foretaget for EN AF OS-kampagnen, svarer seks ud af ti af de unge, at de er nervøse for vennernes reaktioner, og fire ud af ti er bange for, at vennerne vender dem ryggen, hvis de fortæller, at de har psykisk sygdom. Nervøsiteten viser sig dog i langt de fleste tilfælde at være ubegrundet. Mere end seks ud af ti af de unge, der har fortalt deres venner om deres psykiske sygdom, oplever nemlig, at deres venner var støttende, og næsten fem ud af ti svarer, at vennerne var glade for åbenheden, og at åbenheden hos halvdelen af de unge resulterede i tættere venskaber. På spørgsmålet om hvordan de unge selv havde det, efter de havde talt med deres ven, svarer otte ud af ti, at de følte det som en lettelse at fortælle, hvordan de har det. Lena Møller er kommunikationskoordinator i EN AF OS-kampagnen med ansvar for træning af kampagnens ungeambassadører, og hun er glad for undersøgelsens resultater: Undersøgelsens resultater understøtter i høj grad det, jeg oplever i mit arbejde med unge, der har eller har haft en psykisk sygdom. Nemlig at de unge er nervøse for at åbne sig for vennerne, og at de frygter, at de vil kunne miste deres venner. Men når de først tager modet til sig, oplever de ofte, at en stor byrde bliver lettet fra deres skuldre. Jeg ser også, at hvis man som venner er sammen om det her, så bliver venskabet ofte stærkere og tættere. Derfor er jeg glad for, at så mange unge i undersøgelsen siger, at nervøsiteten for at åbne sig i langt de fleste tilfældet var ubegrundet. Det er nemlig vigtigt for unge, der har en psykisk sygdom, at tale med deres venner, siger Lena Møller. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt om, hvordan de helst ønsker, at deres venner reagerer, og her svarer over halvdelen af de unge, at det er vigtigt, at man som ven ikke ændrer adfærd Mere end seks ud af ti af de unge i undersøgelsen svarer også, at deres bedste råd til venner er ikke at se anerledes på den unge. Derudover svarer syv ud af ti, at det som ven er vigtigt at spørge ind til den unge, der har en psykisk sygdom. Det er Lasse Rosenkjær Andersen i SIND Ungdom enig i: Mit råd til vennerne er, at de skal fokusere på vennen som person og ikke sygdommen. Alt skal ikke handle om sygdom, for på trods af en psykisk sygdom, vil den unge stadig gerne leve som andre unge med fester, kærester og shopping. Hvis man som ven er usikker på noget, er det bedre at spørge en gang for meget end 1

ikke at sige noget. Det er nemlig kun på den måde, man får aflivet myterne omkring psykisk sygdom. Som ven til en ung, der har en psykisk sygdom, skal man huske på, at man er ven og ikke psykolog, og derfor er mit overordnede råd ret simpelt: Spørg, hvis du er i tvivl!, siger Lasse Rosenkjær Andersen. De unge i undersøgelsen er også blevet spurgt, om de gerne vil have, at en ven fortalte dem, hvis han eller hun havde psykiske problemer. Det svarer 95 procent ja til. Siden efteråret 2012 har EN AF OS-kampagnen sat fokus på unge. Tredje del af denne indsats starter i uge 19 2013. Her vil kampagnen sætte fokus på forholdet mellem unge, der har en psykisk sygdom, og deres forældre. EN AF OS-kampagnen vil frem til 2015 sætte fokus på afstimatiseringen af psykisk sygdom. Kampagnen er iværksat af en række partnere, der omfatter Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, regionerne, KL, Socialministeriet, PsykiatriFonden, Det Sociale Netværk af 2009 og TrygFonden. Kontaktinfo: Johanne Bratbo, projektleder for EN AF OS-kampagnen, tlf. 35 47 57 47 og mobil 40 89 27 29 eller mail: jb@en-af-os.dk Lena Møller, kommunikationskoordinator EN AF OS, tlf. 22 58 97 18 eller mail: lena@lmcom.dk Lasse Rosenkjær Andersen, projektleder i SIND Ungdom, tlf. 42 75 79 39 eller mail: lasse@sindungdom.dk Fakta om unge og psykisk sygdom Ifølge en rapport fra Center for Ungdomsforskning (2010) er det knap 8 procent af de unge mellem 15 og 24 år, der har eller har haft en psykisk sygdom. Siden efteråret 2012 har EN AF OS-kampagnen sat fokus på unge. Tredje del af denne indsats starter i uge 19 2013. Unge mellem 15-25 år står på tærsklen til at påbegynde uddannelse, starte i job og etablere en selvstændig tilværelse. Samtidig er ungdommen erfaringsmæssigt en sårbar periode, hvor alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni bryder ud. Det betyder også, at unge i særlig grad kan blive belastet af fordomme, tabuer og diskrimination knyttet til psykiske lidelser. Det kan resultere i både selvstigmatisering, forsinket behandlingsmæssig indsats og sociale problemer. En del unge vælger at selvmedicinere sig via brug af alkohol og euforisende stoffer som omvendt også kan være direkte udløsende i forhold til psykiske sammenbrud. Derfor er åbenhed og viden vigtig, og derfor er unge et vigtigt område for EN AF OS-kampagnen. 2

Tabel fra rapporten Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal af Center for Ungdomsforskning: Tabel 7: Andel af unge som har eller har haft følgende handikap eller alvorlige sygdomme. Kønsfordelt. Unge mænd Unge kvinder Alle unge Har fysisk handikap 5,1% 5,6% 5,4% Har psykisk handikap 2,4% 2,8% 2,6% Har kronisk sygdom * 6,0% * 8,0% 7,0% Har/har haft livstruende sygdom 3,9% 2,9% 3,4% Har/har haft psykisk sygdom *** 5,0% *** 10,9% 7,9% Ingen af de 5 handikap/sygdomme 81,3% 75,6% 78,5% Mindst 1 af de 5 handikap/sygdomme 18,7% 24,4% 21,5% Chi square test: * p <0,05 *** p <0,001 Tabellen er en del af resultaterne af en stor undersøgelse af trivsel og mistrivsel blandt unge mellem 15 og 24 år. Rapporten belyser både de unges egne vurderinger af, om de trives med sig selv og deres liv, og den trivsel og mistrivsel, der kan spores i deres adfærd og orienteringer i hverdagslivet. Rapporten bygger på telefoninterviews med knap 3.500 unge. Link til rapport: http://cefu.dk/media/225966/trivsel_version_6.pdf (Find tabellen i kapitel 3 side 38.) 3

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan havde du det inden, du fortalte din ven om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Jeg var nervøs for, hvordan de ville reagere 63,1% 251 Jeg var bange for at miste dem som venner 40,5% 161 Jeg var lettet over at skulle fortælle det 26,4% 105 Jeg havde det fint 12,6% 50 Ved ikke 4,5% 18 Andet 9,0% 36 398 Undlod at svare 126 4

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvad har det betydet for dine venskaber, at du har fortalt om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Et tættere forhold 50,9% 193 Et dårligere forhold 23,7% 90 Ingen forandring 32,5% 123 Ved ikke 5,5% 21 Andet 13,2% 50 Antal personer 379 Undlod at svare 145 5

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan reagerede din ven, da du fortalte om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Han/hun blev glad for min åbenhed 45,1% 174 Han/hun blev bevæget 21,8% 84 Han/hun blev usikker og utilpas ved situationen 25,6% 99 Der blev pinlig tavshed 9,6% 37 Han/hun forsøgte at komme hurtigt væk fra emnet Han/hun fortalte om egne erfaringer og oplevelser 8,8% 34 33,7% 130 Han/hun støttede mig 63,5% 245 Han/hun fortalte, at han/hun godt vidste det 26,4% 102 Han/hun anbefalede, at jeg skaffede professionel hjælp Han/hun tilbød at hjælpe mig med at skaffe professionel hjælp 25,1% 97 8,8% 34 Ved ikke 4,1% 16 Andre 9,3% 36 Antal personer 386 Undlod at svare 138 6

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvordan havde du det efter, at have fortalt din ven om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Det gjorde mig glad 22,3% 85 Det var en lettelse 70,9% 271 Det gjorde mig ked af det Det gjorde mig flov 21,2% 81 33,0% 126 Jeg fortrød det 14,9% 57 Ved ikke 5,2% 20 Andet 6,3% 24 Antal personer 382 Undlod at svare 142 7

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvem af dine venner er det nemmest at tale med om din psykiske sygdom? (Vælg gerne flere svar) Mine barndomsvenner 34,1% 128 Mine venner fra skolen/studiet 42,1% 158 Mine venner fra min fritidsinteresse (sport osv.) 11,5% 43 Mine venner fra internettet 19,2% 72 Mine venner, der selv kender til det at have psykiske problemer 68,8% 258 Mine venner fra job 6,7% 25 Ved ikke 2,7% 10 Andre 10,9% 41 Antal personer 375 Undlod at svare 149 8

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Hvad er dit bedste råd til venner til unge med en psykisk sygdom? (Vælg max tre svar) At være lyttende 68,6% 266 At opføre sig, som man altid har gjort 53,1% 206 Ikke at se anderledes på den unge 61,3% 238 At tilbyde at hjælpe med at skaffe professionel hjælp 18,0% 70 At sætte sig ind i sygdommens symptomer 39,9% 155 At fortælle andre venner, at den unge lider af en psykisk sygdom At undlade at fortælle andre venner, at den unge lider af en psykisk sygdom At vente på, at den unge selv tager initiativ til at tale om sygdommen Selv at opsøge og tage initiativ til at tale med den unge, når de fornemmer, at der er et behov At holde fast og bevare håbet om, at den unge kan komme sig 1,8% 7 21,6% 84 19,3% 75 42,8% 166 54,9% 213 Ved ikke 0,3% 1 Andet 4,9% 19 Antal personer 388 Undlod at svare 136 9

Panelundersøgelse foretaget af EN AF OS-kampagnen i marts og april 2013 blandt unge, der har eller har haft en psykisk sygdom: Vil du gerne have at en ven fortalte dig det, hvis han/hun havde en psykisk sygdom? Ja 95,2% 374 Nej 1,3% 5 Ved ikke 3,6% 14 Antal personer 393 Undlod at svare 131 10