VIDENSKABSTEORI OG METODOLOGI: UNDERVISNINGSPLAN OG LITTERATURLISTE Undervisningsplanens opbygning 1) Introduktion (1) 2) Hermeneutik og tekstanalyse (1-3) 3) Videnskabsteoretiske traditioner (4-8) 4) Metodologi og videnskabsteoretiske temaer (9-12) 5) Opsamling og afrunding (13) Undervisningsgang, uge og tema / Pensum Bemærk Læringsmål INTRODUKTION 1. Introduktion (UGE 36) Knutsen (2012). Kap. 1: Introduction, side 1-18 + (2015). Introduktion. Hvad er videnskabsteori?, side 13-33. - Overblik over naturalismen og konstruktivismen. - Kendskab til normativ og deskriptiv teori. - Viden om begreberne ontologi og epistemologi. - Viden om, hvorfor videnskabsteori og metodologi er vigtig i statskundskaben. TEMA 1: HERMENEUTIK OG TEKSTANALYSE 1. Argumentationsanalyse (UGE 36) 2. Hermeneutik og hypotesetest (UGE 37) (2015). Kapitel 5, side 79-88. HTS's nytårstale 2015: http://www.stats ministeriet.dk/_p _14102.html (2015). Kap. 1, side 13-27 + (2015). Kap. 1. - Viden om forskellen mellem analytiske og substantielle argumenter. - Kendskab analytiske slutninger og retoriske appelformer. - At man kan anvende Toulmins argumentationsmodel. - At man er i stand til at udarbejde en argumentationsanalyse på grundlag af en konkret tekst (HTS's nytårstale 2015: http://www.statsministeriet.dk/_p_14102.html) - Viden om, hvordan hermeneutikken udgør et udgangspunkt for tekstanalysen og kildekritikken. - At man kan skelne mellem at forklare og forstå. - Viden om kontekstens betydning. - Viden om begrebet horisontsammensmeltning. - Præcis viden om begrebet "hypotese". - Overblik over hypotesers rolle i forskningsprocessen.
2. Kildekritik (UGE 37) 3. Forståelse og mening (UGE 38) 3. Diskursanalyse (UGE 38) RUSUGE (UGE 39) (2015). Kap. 2, side 29-48. (2015), kap. 2 + kapitel 6. (2015). Kap. 4, side 59-77. Margaret Thatchers Bruggetale: http://www.marg aretthatcher.org/d ocument/107332 Skriveøvelse 1 skal oploades senest søndag den 25. september. - Viden om forholdet mellem hypoteser og teorier. - Kendskab til kriterierne for udvælgelse af hypoteser. - Kendskab til forskellen mellem kvantitative og kvalitative hypotesetests. - Præcis viden om begreberne induktion og deduktion. - Viden om de grundlæggende kildekritiske begreber (herunder første- og andenhåndskilder, primære og sekundære kilder samt levn og beretning). - Viden om, hvordan man vurderer kilders troværdighed og udsagnskraft. - Viden om en kildes tilblivelsesomstændigheder (ophavsperson, ophavssituation, kontekst og interesser). - Viden om mistankens og stumhedens hermeneutik. - At man kan anvende de kildekritiske begreber i kildekritisk analyse af tekster. - Viden om begreberne fortolkning, forståelse og hypotesetest. - Overblik om forskellen mellem analyse af årsager til politisk adfærd og forståelse af politiske handlinger. - Overblik over meningsbegrebet og dets relation til hermeneutikken. - Overblik over de forskellige fortolkningsformer. - En introduktion til abduktionsbegrebet. - Detaljeret viden om indholdet af begreberne validitet (gyldighed) og reliabilitet (pålidelighed). - Viden om gyldighed og fortolkninger. - Overblik over den hermeneutiske og fænomenologiske tradition med henblik på ligheder og forskelle. - Overblik over diskursanalysens fundament, forståelse af meningsskabelse og potentiale for magtanalyse. - Viden om Fairclough og poststrukturalismen vedrørende diskursanalysen. - Overblik over Laclau og Mouffes begreber om nodalpunkter, ækvivalenskæder, differens og antagonisme. - At man er i stand til at anvende de diskursanalytiske begreber på Margaret Thatchers Bruggetale. TEMA 2: VIDENSKABSTEORETISKE TRADITIONER 4. Naturalisme og positivisme (UGE 40) Knutsen (2012). Kap. 2, side 19-51 + (2015). Kap. 3. - Overblik over naturalismens gennembrud (rollerne her for navne som Galilei, Bacon, Ockham, Locke og Hume). - Detaljeret viden om Humes videnskabsfilosofi (herunder sondringerne mellem "årsag" og "virkning" samt mellem "er" og "bør"). - Overblik over den naturalistiske metodologi. - Kendskab til Descartes' rationalisme. - Overblik over Comtes og Durkheims metodologi. - Detaljeret viden om Durkheims positivisme. - Viden om positivismens grundlæggende træk. - Viden om den logiske positivisme.
4. Logisk positivisme og verifikation (UGE 40) 5. Tilbagemelding på opgaver (UGE 41) 5. Kritisk rationalisme og falsifikation (UGE 41) - Kendskab til Poppers kritik af den logiske positivisme. Carnap (1991). - Kendskab til Carnaps videnskabsteori. - Præcis viden om Carnaps verifikationsprincip. - Overblik over Carnaps syn på epistemologi og ontologi. - Kendskab til sprogets rolle i videnskaben ifølge Carnap. - Viden om den logiske analyse ifølge den logiske positivisme. Der afsættes ca.10 - Viden om styrker og svagheder ved de skrevne minutter til opgaver. tilbagemelding til hver gruppe EFTERÅRSFERIE (UGE 42) 6. Konstruktivisme (UGE 43) 6. Den sociale konstruktion af virkelighed (UGE 43) 7. Strukturalisme og poststrukturalisme (UGE 44) Popper (1991) og (2015). Kapitel 4. kap. 8, side 169-203. Berger og Luckmann (2004). (2015). Kap. 8. - Viden om Poppers kritik af den logiske positivismes verifikationsprincip. - Viden om Poppers skelnen mellem videnskab og pseudovidenskab. - Overblik over baggrunden og behandlingen af induktionsproblemet hos Hume og Popper. - Præcis viden om falsifikationsprincippet. - Viden om Poppers forslag til en rationel videnskabelig metodologi. - Viden om enheden i metoden og de særlige forhold for samfundsvidenskaberne. - Kendskab til kritik af Poppers videnskabsteori. - Viden om konstruktivismens rødder hos Kant. - Viden om konstruktivismen i relation til hermeneutik, fænomenologi, Frankfurterskolen og strukturalistisk filosofi. - Viden om den konstruktivistiske kritik af naturalismen. - Detaljeret kendskab til Kuhns videnskabsteori (især paradigmebegrebet). - Overblik over sprogets betydning for samfundsvidenskaberne. - Viden om betydningen for konstruktivismen af Berger og Luckmanns klassiker. - Kendskab til tidligere bidrag til videnssociologien (bl.a. marxismen og Mannheim). - Viden om videnssociologiens grundlæggende påstande og definitioner. - Præcis viden om Berger og Luckmanns kritik af den hidtidige videnssociologi. - Viden om byggestenene i B og Ls egen videnssociologi. - Viden om hverdagslivets betydning for B og Ls videnssociologi. - Overblik over sprogets rolle i B og Ls videnssociologi. - Kendskab til relationen mellem strukturalismen og lingvistikken. - Viden om strukturalismens betydning for samfundsvidenskaben. - Viden om poststrukturalistiske kritikker af
7. Foucault og genealogien (UGE 44) 8. Kritisk realisme (UGE 45) 8. Paradigmeteori (UGE 45) Foucault (2001) og Villadsen (2006). (2015). Kap. 10. Der er efterårsferie i uge 42 Kuhn (1991). Skriveøvelse 2 afleveres mandag den 7. november. strukturalismen, herunder om Derridas dekonstruktion. - Viden om strukturalistiske og poststrukturalistiske kritik af mainstreamvidenskab, herunder hvordan strukturer betinger videnskabelig erkendelse. - Kendskab til Foucaults inspiration fra Nietzsches historiefilosofi. - Viden om Foucaults genealogiske historieskrivning sammenlignet med traditionel historieskrivning. - Viden om de metodiske greb, som Foucault benytter, herunder kontinuitet/diskontinuitet, genealogi/arkæologi og diskurs. - Overblik over Foucaults relation til poststrukturalismen. - Overblik over kritisk realisme som videnskabsteori (herunder begreberne "dyb ontologi" og "ontologiske lag"). - Viden om forskelle og ligheder mellem kritisk realisme og andre videnskabsteoretiske retninger. - Overblik over kritisk realismes anvendelse i samfundsvidenskaberne (herunder Bhaskars sociale ontologi). - Præcis viden om årsagsbegrebet og forklaringsmodellen i kritisk realisme. - Viden om rationalitetsbegrebet i kritisk realisme. - Grundig viden om paradigmebegrebet. - Viden om forholdet mellem normalvidenskab og videnskabelige revolutioner. - Kendskab til kritikker af Kuhns paradigmeteori, herunder beskyldninger for at være relativistisk. - Overblik over paradigmeteoriens relation til logisk positivisme, kritisk rationalisme og konstruktivisme. TEMA 3: METODOLOGI OG VIDENSKABSTEORETISKE TEMAER 9. Forklaringstyper (UGE 46) 9. Metodologisk individualisme i praksis (UGE 46) (2015). Kap. 11 + Kap. 15. - Viden om, hvad der præcist skal forstås ved forklaring. - Præcis kendskab om begreberne "explanandum" og "explanans". - Overblik over de tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne: årsagsforklaringer, formålsforklaringer og funktionelle forklaringer. - Viden om de enkelte forklaringstypers kendetegn, forskelle og ligheder. - Viden om de forskellige metodologiske perspektiver og deres konsekvenser for, hvordan det er muligt at lave forklaringer. Coleman (1990). - Viden om Colemas syn på forklaringer i samfundsvidenskaben. - Præcis viden om Colemans rekonstruktion af Webers teori om kapitalismens ånd ("badekarsmodellen"). - Kendskab til Colemans generelle krav til teorier. - Viden om mikro-/makroniveauet i teorikonstruktioner.
10. Casestudier som undersøgelsesdesign naturalisme vs. konstruktivisme (UGE 47) 10. Phronetisk samfundsvidenskab (UGE 47) 11. Tilbagemelding på opgaver (UGE 48) kap. 6, side 118-144 + Knutsen, kap. 9, side 204-230. Flyvbjerg (2001), kap 1, 2 og 6, side 1-25 samt side 66-87. Der afsættes ca.10 minutter til tilbagemelding til hver gruppe - Overblik over casestudiernes rolle i statskundskaben. - Viden om casestudiernes rolle i naturalistisk funderede analyser. - Overblik over casestudier i relation til kildekritikken. - Viden om typer af casestudier: deduktive og induktive. - Viden om casestudier i konstruktivistisk funderede analyser (bl.a. problemet om anvendelsen af kilder). - Diskursanalysen som casestudie. - Den konstruktivistiske kritik af casestudier. - Viden om begrebet phronesis. - Overblik over over Dreyfus' femtrinsmodel vedrørende læringsprocessen samt de metodologiske konsekvenser heraf. - Viden om de fem misforståelser angående casestudier ifølge Flyvbjerg. - Strategier for caseudvælgelse ifølge Flyvbjerg. Viden om styrker og svagheder ved den skrevne opgave. 11. Weber og objektivitet (UGE 48) Weber (2003). - Viden om Webers syn på objektivitet i samfundsvidenskabelige analyser. - Detaljeret viden om Webers idealtypebegreb. - Overblik over Webers syn på forholdet mellem samfundsvidenskab og politik. - Viden om Webers syn på lovmæssigheder i samfundsvidenskaberne. 12. Naturalistisk undersøgelsesdesign (UGE 49) 12. Naturalistisk statistik og konstruktivistisk komparation (UGE 49) kap. 5, side 95-117 + Knutsen, kap. 7, side 145-168. kap. 4, side 70-94 + Knutsen, kap. 10, side 231-255. - - Generel viden om komparative metoders struktur. - Viden om The Method of Difference, the Method of Agreement og the Indirect Method of Difference. - Viden om mangler ved komparative metoder (overdetermination, sampling bias). Overblik over naturalistiske antagelser og konstruktivismens kritik heraf. - Kendskab til de vigtigste begreber i den beskrivende statistik (aritmetisk gennemsnit, median, korrelationskoefficient, spuriøsitet m.v.). - Viden om "inferential statistics". - Kendskab til den konstruktivistiske kritik af naturalistisk baserede statistiske analyser. - Viden om konstruktivistisk funderede komparative analysers styrker og svagheder. OPSAMLING OG AFRUNDING 13. Hele pensum Gennemgang af hele pensum og Spørgetime - Se alle punkter ovenfor.
(UGE 50) spørgetime. 13. Fagcafé (UGE 50) er besvarer spørgsmål vedr. eksamensopgaven - Afklaring af eventuelle udestående spørgsmål vedrørende eksamensopgaven. Opdateret pensumliste K : Materiale i kompendium B : Bogen til udlån fra semesterhylden på CSS Studiebibliotek (Bygning 4, stuen) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (Gothersgade 140) K Berger, Peter L. and Thomas Luckmann. (2004) [1966]. Den sociale konstruktion af virkeligheden. Kbh.: Akademisk Forlag, side 39-84 med tilhørende noter side 234-237. K Carnap, Rudolf. (1991) [1935]. Forkastelse af metafysikken. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side 109-123 (15 sider). K Coleman, James S. (1990). The Foundation of Social Theory. Cambridge: The Belknap Press of Harvard University, side 1-23 (23 sider). K Flyvbjerg, Bent. (2001). Making Social Science Matter: Why Social Inquiry Fails and How It Can Succeed Again. Cambridge: Cambridge University Press, side 1-25 og side 66-87 (47 sider). K Foucault, Michel. (2001) [1971]. Nietzsche, genealogien, historien. I: Michel Foucault, Talens forfatning. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, side 57-82 (26 sider). B Hviid Michael; Kaspert Peter. (2015). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og forvaltning. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzels forlag. K Kuhn, Thomas. (1991) [1973]. Efterskrift - 1969. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side 145-183 (39 sider). B Moses, Jonathan W. and Torbjørn Knutsen. (2012). Ways of Knowing: Competing Methodologies in Social and Political research. 2. Ed. N.Y.: Palgrave Macmillan. B, Peter. (2015). At læse tekster med samfundsvidenskabelige briller. Analyse af kilder, indhold, diskurser og argumenter med eksempler fra politiske tekster. København: DJØFs forlag. K Popper, Karl. (1991) [1957]. Metodens enhed. I: Lars-Henrik Schmidt (red.), Det videnskabelige perspektiv. Kbh.: Akademisk Forlag, side 129-140 (12 sider). K Villadsen, Kaspar. (2006). Genealogi som metode: fornuftens tilblivelseshistorier. I: Ole Bjerg og Kaspar Villadsen (red.), Sociologiske metoder. Frederiksberg: Samfundslitteratur, side 87-109 (13 sider).
K Weber, Max. (2003) [XXXX]. Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses objektivitet. I: Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen (red.), Max Weber: Udvalgte tekster, Bd. 1. Kbh.: Hans Reitzel, side 65-127 (63 sider).