Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 5 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 5 Kapitel 5: Ledelse... 10 Kapitel 6: Bestyrelse... 11 1
Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Der er ikke givet påbud i denne rapport. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Mandag d. 3. og tirsdag den 4. maj 2010 Møde med forældrebestyrelsen: Onsdag d. 5. maj 2010 Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Lisbet Lentz, Bente Blichfeldt, Peter Rymann Johansen og Tommy Johansen Mandag d. 21. juni 2010 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september 2008 2
Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Helhedsindtrykket af institutionen Tilsynet bygger sin rapport på data indsamlet via observationer, samtaler og interviews i løbet af de to dage tilsynet varede. Observationerne er snapshots og øjebliksbilleder af hverdagslivet i Bøgely. Tilsynet har observeret i forskellige situationer på alle stuer og legepladser. Tilsynet har fulgt institutionens liv i hele åbningstiden, og har dermed oplevet samlinger, måltider, planlagte aktivitetsformer, og fri leg såvel inde som ude. Derudover har tilsynet gennemført interviews med ledelse, personalet og bestyrelse. Bøgely består af 3 afdelinger, som fra den 1. februar 2009 blev fusioneret til ét dagtilbud. Afdelingerne fremstår delvis autonome og forskellige så vidt angår rammesætning af det pædagogiske arbejde, de fysiske rammer, kompetencer og betingelser for planlægning og udførelsen af det pædagogiske arbejde. Definition af rammesætning: En stærk rammesætning findes i de tilfælde, hvor pædagogerne har en høj grad af styring af den pædagogiske praksis, og hvor der er tale om en forholdsvis stærk strukturering i institutionen. Det vil sige, der hvor pædagogen bestemmer og vælger pædagogisk indhold og praktisk organisering. En svag rammesætning findes i de tilfælde, hvor børnene en stor del af dagen selv definerer, hvor de vil være, hvad de vil lave, og om de vil deltage i de aktiviteter, som pædagogen sætter i gang, og hvor længe de vil deltage i aktiviteten. Tilsynet oplevede et dagtilbud præget af venlighed og imødekommenhed. Hovedparten af lokalerne fremstår åbne og lyse og med de relevante materialer og dokumentation i børnehøjde. Alle 3 afdelinger har gode og udfordrende legepladser. Det er tilsynets samlede indtryk, at Bøgely er en institution med en tryg, behagelig og respektfuld atmosfære. Bøgely har et forholdsvis nyt ledelsesteam, der arbejder med at etablere nye samarbejdsmåder og ansvarsfordeling. 3
Personalet møder børnene anerkendende og omsorgsfuldt, og tilsynet oplever, at der er en god kontakt mellem personale og forældre. Tilsynet har også det indtryk, at der er et godt samarbejde i personalegruppen i de enkelte afdelinger, mens det er tilsynets indtryk, at det pædagogiske samarbejde mellem de tre afdelinger er begrænset. Hver afdeling har sin egen pædagogiske rammesætning. Tilsynet oplevede en stærkere rammesætning i Mejsen og i Svalen end i Spætten. Hverdagen i Mejsen og Svalen er kendetegnet af en blanding af voksenorganiseret pædagogisk virksomhed og børns frie leg og selvvirksomhed. Det vil sige, at mange af læreprocesserne på forhånd er bestemt og defineret af de voksne. I Spætten oplever tilsynet, at børn en større del af dagen selv definerer, hvad de vil lave, og om de vil deltage i de aktiviteter, som pædagogerne sætter i gang. Børnene bestemmer også selv, hvor de vil opholde sig i huset. Det betyder, at praksis mest er præget af børnenes egne uformelle læreprocesser og kun i mindre grad af formelle læreprocesser, som er styret af de voksne. Tilsynet oplever, at de skoleforberedende aktiviteter i de to afdelinger, der har børnehavebørn, bliver praktiseret forskelligt, da de to afdelinger arbejder efter hver sine mål. Lederen er sammen med sit ledelsesteam i gang med at definere de forskellige ledelsesopgaver og i gang med at overveje de mere langsigtede strategiske udfordringer. Lederen definerer sig selv som den overordnede og administrative leder af institutionen. Afdelingslederne har det daglige ansvar for hver sin afdeling. Det er tilsynets vurdering, at ledelse og personale fungerer godt sammen. Den pædagogiske linje lægges i fællesskab af ledelsen. Det er tilsynets oplevelse, at ledelsen har en konkret udfordring, med at fastlægge hvor det er vigtigt, at afdelinger har fælles holdninger og normer, og hvor det er vigtigt, at der er plads til forskellighed. Anbefalinger: Tilsynet anbefaler, at det drøftes i hvor høj grad afdelingerne skal være ens, og på hvilke områder de kan være forskellige. 4
Kapitel 3: Relationer Overordnet oplever tilsynet, at der hersker en rar atmosfære baseret på anerkendelse, og personalet udviser en empatisk og indlevende måde at være sammen med børnene på. Af interviewene med ledelse og personale og fra observationerne fremgår det, at det er en del af anerkendelsen, at man har empati for andre, og at man kan se ting fra andres perspektiv, samt at man er åben overfor hvordan andre opfatter deres verden, og at man rummer denne forskellighed på en ikke dømmende måde. Tilsynet så konkrete eksempler på, at børn blev mødt med anerkendelse af voksne og andre børn. Relationer mellem barn - voksen Personalet har en grundlæggende respekt for de enkelte børns væremåde og perspektiver på verden, og børnene mødes meget anerkendende og empatisk. Et eksempel på anerkendende kommunikation, udspandt sig ved en sangleg i vuggestuen Mejsen. En dreng ville ikke have et stykke stof på hovedet, som de øvrige børn. Pædagogen fortæller drengen, at det ikke gør noget, da han bare kan tage det på senere, hvis han får lyst. Da drengen lidt senere ser, at de øvrige børn har et stykke stof på hovedet, tager han også stoffet på hovedet og smiler. Et andet eksempel på anerkendelse af børnenes behov fandt sted i Svalen. Nogle børn begyndte at løbe rundt i huset, og en pædagog gik hen til børnene og sagde: Jeg kan godt se, at I har lyst at løbe, så lad os gå ud på legepladsen og løbe sammen. Børnene blev mødt i deres oplevelse, og pædagogen viste, at hun havde forstået, hvad børnene følte, oplevede og gerne ville. Det er tilsynets indtryk, at de voksne er glade for børnene og har tæt kontakt med dem, og børnene er glade for og trygge ved de voksne. I Mejsen har personalet organiseret det således, at de voksne har et særligt ansvar og kontakt med en bestemt gruppe børn, de øvrige afdelinger er organiseret således, at hele stuens personale har et fælles ansvar for stuens børn. De voksne taler meget med børnene, og de er bevidste om, at de er aktive sprogformidlere. De voksne løser konflikter ved at lytte til børnene og ved at se og høre dem, og ved at anvende afdæmpet sprog, der nedtrapper eventuelle konflikter og fremmer børnenes oplevelse af succes. 5
Relationer mellem voksen - voksen Tilsynet opfatter, at der i personalegruppen er en stor villighed til at bakke op omkring hinanden og hjælpe hinanden i forskellige situationer. Personalet arbejder godt sammen på stuerne, og der er en god kommunikation og klar arbejdsog rollefordeling mellem medarbejderne. Det er tilsynets indtryk, at samlingerne og de voksenstyrede emner, som der arbejdes med i afdelinger, er resultat af fælles planlægning. Relationer mellem barn barn Tilsynet oplever, at børnene generelt taler meget pænt til hinanden og lytter til hinanden, når de leger. Børnene virkede glade, ressourcestærke og interesseret i hinanden. Tilsynet oplevede forholdsvis få konflikter mellem børnene. Imidlertid observerede tilsynet ved en enkelt lejlighed flere konflikter. Det fandt sted ved en frugtsamling i Spætten, hvor børnene om eftermiddagen kommer lidt uorganiseret ind på stuen fra legepladsen og sætter sig ved bordene. Frugten var ikke hentet og klar, og børnene sidder relativt lang tid ved bordene, inden medarbejderne begynder at styre og rammesætte samlingen. Sammenlagt gav det anledning til en del uro ved samlingen, og flere børn kom i konflikter med hinanden. Åbne lukke Morgenåbningen finder sted i to afdelinger. Mejsen tager imod vuggestuebørn mens Svalen tager imod børnehavebørnene. Morgenåbningen foregår i en rar og rolig atmosfære, hvor personalet er til rådighed for børn og forældre. Forældrene kan aflevere beskeder eller få svar på de spørgsmål, de har vedr. deres børn. Begge steder tilbydes børnene morgenmad, og i hver afdeling er der to medarbejdere til stede. Den ene medarbejder spiser med børnene, mens den anden medarbejder læser en bog for de øvrige børn, således at børnene oplever en stille og overskuelig start på dagen. 6
Kapitel 4: Pædagogisk praksis Med udgangspunkt i vedtagne fælles synlige værdier, i interview med ledelse og personale samt konkrete observationer, er det tilsynets opfattelse at institutionens pædagogiske linje er præget af en anerkendende tilgang, og at man vægter troværdighed højt overfor børn og forældre. De voksne sætter ord på børnenes følelser og er bevidste om, at anerkendelse også handler om kommunikation og talemåder. Institutionen finder det væsentligt, at give børnene viden gennem oplevelser, gennem arbejdet med læreplanens forskellige temaer og gennem børnenes selvorganiserende aktiviteter. Den overordnede pædagogiske linje og læreplanen drøftes i afdelingerne på stue- og personalemøder, og her er den inkluderende tankegang af central betydning. Med hensyn til tid til planlægning, er betingelserne forskellige for de tre afdelinger. I afdeling Svalen, får de ansatte tildelt tid til planlægning af det pædagogiske arbejde, mens dette ikke er tilfældet i de to øvrige afdelinger. Deltagerne i planlægningsmøderne er også forskellige. I Svalen er det pædagogerne, som holder planlægningsmøde ca. en gang om måneden, hvorimod de pædagogiske medhjælpere også deltager i de to øvrige afdelinger. Det er tilsynets indtryk, at det pædagogiske samarbejde mellem de tre afdelinger er relativt sporadisk, og at der ikke i særlig stor udstrækning finder fælles pædagogiske projekter sted endsige dagligdags samvær mellem børn fra de forskellige afdelinger. Samarbejdet synes at have mere karakter af man inspirerer hinanden med gode idéer fra praksis. F.eks. er Mejsen af de andre afdelinger blevet inspireret af børns samlinger og hvordan man afholder dem. Det er tilsynets indtryk at rammesætningen af pædagogikken er noget forskellig fra afdeling til afdeling. I Mejsen og Svalen ser man en forholdsvis høj grad af rammesætning af pædagogikken, i den forstand at pædagogerne strukturerer hverdagen med indholdstemaer, samlinger og aktiviteter blandet med børns egen virksomhed og leg. I Spætten får tilsynet det indtryk, at rammesætningen er svagere i den forstand, at børnene i en større del af dagen, selv definerer, hvad de vil lave, og hvor de vil opholde sig. Det virker som om, at børnene har en relativ høj grad af kontrol over, hvad der sker. F.eks. var børnene på legepladsen i gang med fri leg en stor del af eftermiddagen, den dag tilsynet fandt sted. Der har ikke tidligere været fast tradition for systematisk evaluering i de tre afdelinger, og de tre afdelinger befinder sig forskellige steder i denne udvikling. Pt. er de i gang med at etablere en fælles evalueringspraksis, hvor de løbende vurderer, om de når målene med deres arbejde. Som en funktion af evalueringerne er de nu i gang med at formulere en slags guide for, hvordan 7
samlingerne i de forskellige afdelinger skal være, således at de når frem til en mere ensartet praksis. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at ledelse og personale drøfter behov for fælles betingelser for planlægningen af det pædagogiske arbejde. Hvad skal være fælles, og hvad kan være forskelligt? Tilsynet anbefaler, at ledelse og personale drøfter behov for fælles betingelser for de pædagogiske medhjælperes deltagelse i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Hvad skal være fælles, og hvad kan være forskelligt? Børnemiljøvurdering Afdelingerne har tidligere hver for sig udarbejdet både børnemiljøvurderingen og handleplaner. Spætten inddrog i sin børnemiljøvurdering børnene. Da de afdækkede de fysiske, psykiske og æstetiske sider af børnemiljøet talte de med børnene om deres oplevelser, således at børnenes egen stemme og synspunkter kom med i bedømmelsen af børnemiljøet. Tilblivelse af pædagogiske læreplaner: Bøgely er i gang med en proces med henblik på at formulere en ny fælles pædagogisk læreplan. Processen begyndte med en fælles pædagogisk dag, hvor ledelse og ansatte beskrev mål, metoder og evaluering for hvert tema. Bestyrelsen fortæller, at de ikke har været involveret i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, som dagtilbudsloven ellers foreskriver. Personalet oplever læreplanerne som en slags guide, der giver mening, og de oplever, at den hjælper med at bevidstgøre dem om de læringsprocesser, der finder sted i dagligdagen. Medarbejdere har arbejdet med forskellige kompetencer inden for alle 6 temaer. Det betyder, at de står rustet til arbejde med de forskellige temaer, og de er også begyndt at trække på den særlige viden om læreplanens temaer, som nogle pædagoger besidder. Personalet anvender mange dokumentationsformer, f.eks. billedbøger, plancher, tegninger, små fortællinger, fotos og barnets bog. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at ledelsen skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 3 års vurdering Tre års vurderingen er gennemført. I hver afdeling har en pædagog ansvaret for 3 års vurderingen, og på personalemøder bliver de øvrige medarbejdere informeret om resultater og 8
vurdering. Der har ind imellem været tekniske problemer med at indtaste vurderingerne. Overgange Der er ikke etableret et fælles mål og en fælles praksis for det skoleforberedende arbejde. Ledelse og personale fortæller, at de har et godt samarbejde med Vibeholmskolen, som de sender flest børn til. Samarbejdet er struktureret således, at Bøgely besøger skolens børnehaveklasser inden skolestart og de giver råd til skolen om klassesammensætningen af de kommende børnehaveklasser. Der er ikke det store samarbejde med de øvrige skoler. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at praksis for det skoleforberedende arbejde drøftes og at der opstilles fælles mål for dette arbejde. Kompetenceudvikling Ledelsen beslutter, hvem der deltager i kommunens inklusionsuddannelse, ellers er gældende praksis omkring kompetenceudvikling, at medarbejderne selv henvender sig til ledelsen, hvis de har behov for efteruddannelse. Det bliver oplyst, at der sjældent bliver givet afslag på kursusdeltagelse. Medarbejderne fremsætter forslag til kursusemner i kommunen: Stresshåndtering PC kundskaber Ny udviklingspsykologi Løfteteknik Anbefaling Tilsynet anbefaler, at kompetencemidlerne prioriteres til de faglige områder, hvor der er størst behov for udvikling, og at disse prioriteringer meldes klart ud til medarbejderne. Kvalitetsrapport Ud fra interviews med personalet er det tilsynets vurdering, at personalet ikke kender kvalitetsrapportens anbefalinger. Ledelsen oplyser, at personalet har fået kvalitetsrapporten udleveret. Et medlem af bestyrelsen har lidt kendskab til kvalitetsrapportens temaer og refererer til sygefravær og uddannelsesniveauet som kvalitetsrapportens indsatsområder. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at kvalitetsrapporten skal være kendt og anvendt af ledelse, 9
medarbejdere og bestyrelse. Kapitel 5: Ledelse Organisering af ledelsen Dagtilbuddet havde lederskift d. 1.2.2009, hvor den nye leder tiltrådte stillingen, som leder af Bøgely. Lederens første og største udfordring fra ansættelsestidspunktet var at stå i spidsen for at fusionere tre forskellige institutioner til én samlet institution med henblik på at skabe en fælles medarbejderkultur og faglig samhørighed. Der er gennemført mange møder og processuelle forløb for personale og bestyrelse, som styrer frem mod en fælles forståelse, og bidrager til opbygning af den nye institution. De er i gang med at skabe et større fællesskab i institutionen med teamledelse, og det er tilsynets indtryk, at medarbejderne er bekendt med, hvordan ledelsen arbejder, og hvem der i ledelsen varetager de forskellige ansvarsområder. Personalet udtrykker, at lederen er meget åben overfor nye forslag og handlinger, og at han altid bakker personalet op, når der er behov for det. Det er tilsynets indtryk, at ledelsen er i gang med at etablere et velfungerende ledelsesteam, hvor man regelmæssigt drøfter de forskellige strategiske og praktiske spørgsmål, der er i Bøgely. Lederen har det overordnede pædagogiske, personalemæssige og administrative ansvar. Den pædagogiske linje lægges af ledelsen i fællesskab, mens den konkrete udmøntning er delegeret til afdelingslederne. Praktiske planlægningsopgaver er delegeret til både afdelingsledere og pædagoger. Tilsynet får imidlertid den opfattelse, at afdelingslederne ikke har samme arbejdsmæssige vilkår for at løse ledelsesopgaverne, og det betyder, at muligheden for planlægning og organisering af deres ledelsesarbejde bliver meget forskelligt. Det er uklart for tilsynet, hvordan puljen tid til andet arbejde er udmøntet i dagtilbuddet. Det er tilsynets opfattelse, at ledelsen i Bøgely er opmærksom på, at de tre afdelinger på flere måder fremtræder forskelligt både i pædagogisk praksis, planlægning af pædagogisk praksis og med hensyn til organisationskultur. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at der skabes ensartede vilkår for afdelingsledernes mulighed for at fungere i denne funktion. 10
Kapitel 6: Bestyrelse Tilsynets indtryk af bestyrelsen, skal ses i lyset af, at der kun var to bestyrelsesmedlemmer tilstede til interviewet. Det er dog tilsynets indtryk, at bestyrelsen rummer et potentiale, og at den med fordel kunne involvere sig og blive involveret endnu mere, end det er tilfældet for nuværende. Hvad angår organiseringen af bestyrelsesarbejdet, så er det institutionens leder og bestyrelsesformanden, der udfærdiger dagsorden, styrer møderne samt indkalder til, og fører referat fra møderne. Bestyrelsen angiver at kende deres ansvarsområder nogenlunde, men fortæller også, at det ikke er helt tydeligt for dem, hvad bestyrelsen skal tage sig af, og hvad bestyrelsen kan og må gøre. Således føler bestyrelsen sig ikke 100 pct. rustet til at varetage bestyrelsesarbejdet. Overordnet set finder bestyrelsen, at den har en passende indflydelse. Der gøres dog i denne henseende opmærksom på, at de til tider oplever korte frister på høringssvar. Endvidere angiver bestyrelsen at noget at det skriftlige materiale, som de skal forholde sig til, er vanskeligt at forstå eksempelvis budgetter. Hvad angår institutionens budget, så er bestyrelsen ikke involveret i arbejdet omkring dette, og bestyrelsen efterspørger en yderligere involvering. Bestyrelsen har været involveret i forskellige opgaver vedr. det pædagogiske arbejde. Eksempelvis nævnes arbejdet med værdier, i forbindelse med fusionsudvalget, ligesom bestyrelsen nævner arbejdet med kvalitetsrapporten, hvor der var fokus på bl.a. sygefravær og institutionens uddannelsesniveau. Tilsynet undrer sig dog over, at bestyrelsen ikke har været involveret i arbejdet omkring de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen er altid involveret i ansættelser af nyt personale, og har derfor reelt set indflydelse på hvem der ansættes. Angående møder med det politiske udvalg samt introduktionskurset for bestyrelser, ønsker bestyrelsen, at disse tilbud ikke kun er forbeholdt formand og næstformand i bestyrelsen. Bestyrelsen oplevede øvelsen med at løse cases på introduktionskurset som særdeles givtig. 11
Anbefaling: Tilsynet anbefaler, at bestyrelsen involveres mere og at ledelse og bestyrelse drøfter ansvars- og opgavefordelingen i bestyrelsen. Tilsynet påpeger, at bestyrelsen skal involveres i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. 12