Studieordning for Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 695 af 17. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning er tilrettelagt i henhold til skabsministeriets bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning hører under Studienævnet for Sociologi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning forudsætter en bacheloruddannelse i sociologi, politik og administration eller statskundskab. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning og Master of Sciences (MSc) in City, Housing and Settlement Patterns. Den latinske betegnelse er cand.soc. (by, bolig og bosætning). 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen har til formål at give den studerende en viden indenfor teoretiske områder indenfor by- og boligområdet, samt inden for den samfundsvidenskabelige metode. Herudover har kandidatuddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre analyser af boligmarkedet, boligsociale forhold og bosætning i rurale områder. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel fagprofil på by- og boligområdet. 1/18
Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af fagområderne: Sociologiske og samfundsvidenskabelige fag, herunder en specialisering inden for feltet by, bolig og bosætning. Samfundsvidenskabelig metode, herunder GIS, registeranalyse, metode survey undersøgelse og kvalitativ metode Valgfag Kandidatspeciale Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af by- og boligforholdene i Danmark. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af boligsociale indsatser, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til belastede boligområder, samt analysere konsekvenserne af den by- og boligmæssige udvikling. Den studerende opnår et videregående kendskab til sociologiske teorier og metode, som kan anvendes i forbindelse med konkrete, praktiske og sociologisk relevante problemstillinger, samt en videregående sociologisk kernefaglighed, der er suppleret med en fagspecialisering inden for by, bolig og bosætning Efter endt uddannelse kan den studerende (viden, færdigheder og kompetencer): Demonstrere viden inden for fagområderne sociodemografi, sociologi om rummet og samfundsvidenskabelig metode På baggrund af teoretisk viden om socialgeografi, sociale relationer i såvel rurale som urbane omgivelser identificere videnskabelige problemstillinger vedrørende by, bolig og bosætning Videregående viden om og indsigt i teorier om rum og sociale relationer. Videregående viden om samfundsvidenskabelige metoder Videregående empirisk viden om sammenhængen mellem forskellige sociale og samfundsmæssige problemer (f.eks. sundhed og kriminalitet), og om disse er forbundet til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Kritisk vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge relevante analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er bestemmende for bosætning, byudvikling og socialgeografisk segregering Demonstrere færdighed i og evne til anvendelse af de mest centrale kvantitative såvel som kvalitative metoder på et videregående og avanceret niveau Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given by, bolig eller bosætningsmæssig problemstilling relevante teoridannelser Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle centrale by, bolig og/eller bosætningsmæssige problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af sociologiske metoder. Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i læringsmiljøer. Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer 2/18
Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for by- og boligområdet. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative samfundsvidenskabelige metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende by, bolig og bosætningsmønstre. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag 1. semester Modul 1: Sociodemografi Modul 2: Metode I Undervisnings- ECTS Eksamens-ECTS 5 5 Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik 10 Modul 5: Valgfag 2. semester Modul 6: Sociodemografiske processer og forhold Modul 7: Metode II Modul 8: Rummets Sociologi Modul 9: Stedets Sociologi Modul 10:Projektarbejde 3. semester Modul 11: Segregation globalisering/servicesamfund Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet ( Modul 13: Marginalisering og eksklusion Modul 14: Feltkursus: Metode og dataindsamling på en konkret lokalitet 10 (V) 10 (K) 10 (K) 10 (K) 10 20 10 10 5 5 10 4. semester Modul 15: Speciale 30 30 K= konstituerende fag V= valgfag Modul 1: Sociodemografi Mål: Målet med kurset er at give de studerende en grundlæggende viden om demografiske metoder og om sociodemografiske processer. Kurset skal gøre de studerende i stand til at anvende demografiske metoder til at beskrive og afdække grundlæggende befolkningsbevægelser i form af de demografiske komponenter: fertilitet, mortalitet og migration. De studerende skal kunne foretage sammenligninger mellem såvel områder som mellem lande og kunne 3/18
analysere årsager til og konsekvenser af bevægelserne med inddragelse af sociodemografiske teorier. De studerende skal kunne reflektere og anvende kohorteanalyser og kunne reflektere over betydningen af såvel 1. som 2. demografiske transition i forhold til givne problemstillinger. Disse demografiske indsigter skal de studerende endvidere kunne reflektere i forhold til geografiske processer og udtryk. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i basale beregningsmetoder, og hvordan samspillet mellem de demografiske komponenter har betydning for befolkningens udvikling over tid. Anvendelsen og tolkningen af de enkelte mål indlæres gennem konkrete øvelser integreret i kursets enkelte dele. Der lægges desuden vægt på en argumentation for relevansen af de sociodemografiske perspektiver i relation til analyser af spatiale forandringer. Der præsenteres udvalgte overordnede teorier om den sociodemografiske udvikling især med henblik på udviklingen i Danmark og Europa. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger med tilhørende øvelser. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Indsigt i og overblik over anvendelsen af demografiske beregninger Gengive og redegøre for i hvilke situationer, de enkelte mål er de mest relevante at anvende. Anvende demografisk metode Reflektere og anvende kohorteanalyser Relatere, sammenligne og diskutere tolkninger af de beregnede mål. Kritisk reflektere og vurdere sociodemografiske perspektivers rækkevidde og forklaringskraft. Reflektere demografiske indsigter i forhold til geografiske processer og udtryk Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 2: Metode I Mål: Kurset har til formål at give de studerende en grundig indføring i kvantitativ analyse, herunder anvendelse af registre og anden form for eksisterende data. Kurset skal endvidere sikre, at de studerende er i stand til kritisk at forholde sig til datakilder og deres anvendelsesmuligheder. Endelig skal de studerende tilegne sig basalt kendskab til analyse af kvantitative data gennem brugen af GIS. Indhold: Kurset giver deltagerne en videregående indføring i kvantitativ analyse, herunder statistisk beskrivelse og analyse. Endvidere præsenteres de studerende for en gennemgang af eksisterende, offentligt tilgængelige datakilder samt databanker med særlig samfundsvidenskabelig interesse. Kurset rummer desuden brug af GIS til konkrete analyser. 4/18
Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Bredt overblik over danske og centrale internationale datakilder Være i stand til at sammenligne og diskutere fordele og ulemper ved brugen af konkrete dataanalyser Kunne anvende samt vurdere mangler og muligheder i tilgængelige databanker i forhold til konkrete problemstillinger Kritisk kunne vurdere anvendeligheden af statistiske analyser på grundlag af forskellige datakilder samt anvendelsen af GIS som analytisk redskab Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i sociale klassers betydning for sociale differentieringer i byrummet. Det er i den forbindelse målet, at de studerende skal blive i stand til at reflektere og analysere over bysociologiske teorier, der forbinder udviklingen af byen med såvel horisontale (livsformer og sociale gruppe) som vertikale (klasser) sociologiske inddelinger. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige teoretiske perspektiver omkring sammenhængen mellem byens udvikling, sociale klasser, livsformer og sociale grupper. Der vil også være fokus på forskellige empiriske undersøgelser, hvor der er gjort forsøg på at efterprøve sammenhængene i disse teorier og følgelig at informere og videreudvikle disse teorier. Teorier om social mobilitet (stabilitet og vækst) i storbyen vil også høre til de fokusområder, der berøres i dette modul. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om klasser, livsformer, sociale grupperinger og mobilitet. 5/18
Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale problemstillinger omkring sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Kritisk reflektere og vurdere forskellige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft når det gælder sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Mål: Hensigten er at tilvejebringe en grundig indføring i boligforhold og boligmarked, samt boligpolitik først og fremmest i Danmark, men også i et europæisk perspektiv. Kurset skal kvalificere den studerende til at forstå, hvordan boligmarkedet fungerer og hvilke former for politisk regulering, som påvirker forholdene på de forskellige delmarkeder ejer-, leje- og andelsboliger. Kurset skal gøre de studerende i stand til at reflektere over og analysere, hvordan boligforholdene i forskellige regionale og lokale områder udvikler sig, og hvorfor boligpolitikken er et konfliktfyldt område. Indhold: Kurset skal give de studerende en indføring i boligmarkedets aktuelle efterspørgselsside og udbudsside i et historisk og europæisk perspektiv. Der vil være et fokus på, hvordan den samfundsøkonomiske udvikling og den førte boligpolitik regulerer befolkningens boligforhold og boligøkonomi, og således påvirker borgernes adgang til at få en bolig, boligudgifternes størrelse samt boligens kvalitet. Der vil være en indføring i de væsentligste boligpolitiske valg og kompromiser, som har sat rammerne for det realøkonomiske og politiske rum, vi kan agere inden for idag, og for hvordan og hvor forskellige befolkningsgrupper bor. De enkelte boligsektorers rolle i Danmark, samspillet mellem dem og udviklingen i deres rammebetingelser vil blive belyst aktuelt. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles gennem forelæsninger og diskussioner bl.a. med udgangspunkt i de studerendes oplæg og case-baserede projektarbejde. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen Indsigt i og overblik over boligforholdene i Danmark i et aktuelt velfærdspolitisk og historisk perspektiv. Kan fremlægge og redegøre for den boligpolitiske diskurs i Danmark med særlig vægt på de sidste 20 år. Kan beskrive de enkelte ejerformer og redegøre for udfordringer og udviklingspotentialer set i relation til bebo- 6/18
ersammensætning, lokalisering, boligbehov og boligpolitisk diskurs. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige ejerforhold, udlejningsforhold og interesseorganisationer på boligområdet. Kan analysere sammenhænge mellem generel samfundsudvikling og forandringerne på boligmarkedet, herunder boligsociale konsekvenser. Kan tilrettelægge og gennemføre analyser af boligforhold, boligpræferencer og byudvikling til brug for lokale udviklingsstrategier Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 5: Valgfag Mål: formålet med modul 5 er at de studerende skal vælge et 10 ECTS valgfag. Følgende moduler, som udbydes på sociologiuddannelsens 7. semester, er forhåndsgodkendt: 1) Kritik og modkritik: Sociologiske samtidsdiagnoser 2) Anerkendelse, respekt og omfordeling 3) Biografisk metode 4) Forløbsanalyse på registre 5) Korrespondanceanalyse Omfang: 10 ECTS Opnår uddybet kendskab til metodiske, teoretiske eller empiriske alternativer og deres anvendelighed Kan selvstændigt vurdere, sammenligne og vælge metoder til empiriske analyser Er i stand til at overskue og vurdere metodiske problemer Modul 6: Sociodemografiske processer og forhold 7/18
Mål: Målet med kurset er at give de studerende et grundlæggende kendskab til sammenhænge mellem sociodemografisk forandring og forandringens geografiske udtryk. Kurset skal gøre de studerende i stand til at forstå og analysere baggrunde for og teorier omkring ændringer i og konsekvenser af steders sociale geografi. Indhold: Kursets fundament er sociodemografiske forhold bl.a. køn, alder og civilstand i perspektiv af flytte- og bosætningsmønstre. I kurset undersøges migrationens betydning for geografiske forandringsprocesser og sociale relationer. Kurset tager afsæt i og undersøger udvalgte problematikker som segregering, polarisering og ghettoisering for derigennem at udvikle en forståelse af årsager til og sammenhænge mellem forskellige bosætningsmønstre. I kurset lægges der vægt på at beskrive og analysere socialgeografiske strukturer. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og diskussioner på baggrund de studerende casebaserede projektarbejde. Kurset indeholder desuden ekskursion til en række by- og boligområder i Københavnsområdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 2. semester Forudsætninger for deltagelse: Den studerende skal have gennemført og bestået modul 1 Indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring steders sociale geografi. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om sociodemografisk forandring, migration og sociale relationer. Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale socio-rumlige problemstillinger. Kritisk reflektere og vurdere de præsenterede teoriers rækkevidde og forklaringskraft Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 7: Metode II Mål: Kurset har til formål at give de studerende en grundig indføring i kvalitativ analyse, herunder indøvning af kvalitative undersøgelsesteknikker. Kurset skal endvidere sikre, at de studerende kan forholde sig kritisk til kvalitative analyser og deres anvendelsesmuligheder. Indhold: Kurset giver deltagerne en videregående indføring i kvalitativ forskningsteknik og analyse. Der lægges stor vægt på kritisk at forholde sig til kvalitative analyser, ligesom de studerende gennem tilrettelæggelse af konkrete undersøgelsesdesign vil få praktisk erfaring med gennemførelsen af kvalitative analyser og deres faldgrupper. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profil: 8/18
Kunne redegøre for fordele og ulemper ved forskellige metoder i relation til konkrete problemstillinger Kunne reflektere og diskutere forskellige forskningsteknikkers fordele og ulemper i relation til en given problemstilling Kunne kritisk vurdere validitet og anvendelsesmuligheder for kvalitative analyser Kunne tilrettelægge og gennemføre en kvalitativ dataindsamling og efterfølgende behandling Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten (jf. modul 6 og 8) og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 8: Rummets Sociologi Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i rummets - og den urbane sociologi. Kurset skal gøre de studerende i stand til at reflektere og analysere over teorier, der forbinder sociale relationer med geografiske rum. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige perspektiver på rummets sociologi. Kurset tager således udgangspunkt i den spatiale vending indenfor sociologien og dens opgør med lineære og ikke-rumlige tankegange. Kurset introducerer endvidere de studerende til teorier knyttet til forståelsen af byen som netværk og til nyere perspektiver på rum og globalisering. Desuden giver kurset de studerende en indføring i relationen mellem byens rum og lokale fællesskaber og i diskussionerne omkring nutidig stedstilknytning. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og indgår herudover i projektarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 2. semester Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring rummets sociologi. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om rum, sted og mobilitet. Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale socio-rumlige problemstillinger. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af socio-rumlige relationer. Kritisk reflektere og vurdere socio-rumlige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft 9/18
Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten (jf. modul 6) og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 9: Stedets Sociologi Mål: Målet med modulet er at give de studerende en videregående indsigt i teorier, der belyser og analyserer sammenhængen mellem på den ene side sociale relationer og tilhørsforhold og på den anden side stedtilknytning og oplevelser af steder. Det er endvidere målet, at de studerende skal sættes i stand til at analysere og reflektere over teorier, der kobler social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige teoretiske perspektiver omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Der vil således være fokus på et bredt spektrum af teorier og teoretiske indfaldsvinkler, som er centreret omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og indgår herudover i projektarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 2. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag om sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale problemstillinger omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Kritisk reflektere og vurdere forskellige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft når det gælder sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. 10/18
Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten (jf. modul 6 og 8) og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 10: Projektarbejde. Mål: Kurset har til formål at øve de studerendes selvstændige arbejde med konkrete problemstillinger af samfundsmæssig relevans, samt give de studerende praktisk erfaring med forskningsprocessen gennem sammenkædning af empiri og teori. De studerende skal opnå en sikker vurdering af metoders egnethed i forhold til konkrete analysedesign og kritisk kunne vurdere resultaternes anvendelighed på baggrund af relevant teori. Indhold: Kurset giver deltagerne en systematisk gennemgang af forskningsprocessens forskellige faser under vejledning og øvelser; herunder formulering af problemstilling, vurdering af forskellige metoders anvendelighed i forhold til den valgte problemstilling, gennemførelse og bedømmelse af analyse resultater og deres validitet, samt på baggrund af det gennemførte projekt en evaluering af teori og metode. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af seminarer, enkelte forelæsninger og vejledning. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kunne redegøre for relevant teori og metode i forhold til en konkret problemstilling Kunne analysere indsamlede data og relatere disse til problemstilling og teori Kunne gennemføre empirisk analyse af selvvalgt problemstilling Kunne kritisk vurdere opnåede resultater i relation til den anvendte metode og teori Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel prøve, hvor projektrapport samt kursuspensum er udgangspunkt, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 11: Segregation globalisering/servicesamfund. Mål: Kurset har til formål at give de studerende en grundig teoretisk indføring i segregationslitteraturen med henblik på segregationens udbredelse, former, betydning, samt årsager. De studerende skal opnå en dybere forståelse for segregationsbegrebet og dets relevans, samt selvstændigt kunne forholde sig til konkret brug af segregationsanalyser. Indhold: Kurset giver deltagerne en videregående indføring i den internationale segregationsdebat med henblik på at kunne identificere baggrund og konsekvenser, samt forskellige teoretiske forståelser af fænomenet. De empiriske eksempler hentes primært i den vestlige verden med særlig vægt på Danmark. Kurset vil bl.a. inddrage effekterne af globalisering, afindustrialisering og velfærdsregimer som forklaringstyper på segregationen. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af seminarer, øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. 11/18
Kunne redegøre for teoretiske og empiriske forhold ved udviklingen af segregationsbegrebet Kunne sammenkæde segregationens konkrete former med samfundets overordnede strukturer Kunne sammenligne og diskutere forskelle og ligheder mellem segregationen i forskellige lokaliteter og lande Kunne vurdere konkrete tiltags effekt i relation til segregationen Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 12, Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i sammenhænge mellem social differentiering og forbrugsmønstre forstået og analyseret i et hverdagslivsperspektiv. Kurset skal gøre de studerende i stand til at bruge og forstå forskellige teoretiske perspektiver på sammenhænge mellem praksisformer, forbrug og identitet. Indhold: Indenfor en forbrugssociologisk forståelsesramme er forbrug og social differentiering uløseligt sammenvævet. Forbrug kan ses som en markør på social status og identitet, og forbrug har ofte været analyseret i et livsstilsperspektiv, enten forstået indenfor et moderne klasseperspektiv eller i et senmoderne perspektiv med mere flydende identitet. Nyere forbrugssociologi inddrager desuden i stigende grad et praksisteoretisk perspektiv til at forstå og analysere det rutiniserede og mindre synlige forbrug, der indgår i hverdagslivets daglige praksisser, og som ikke primært kan tolkes som kommunikative markører på identitet og status. Hverdagslivsperspektivet er dermed væsentligt i forståelsen af boligens brug og betydning og som fysisk ramme om en central del af hverdagslivet. Disse forskellige teoretiske perspektiver vil blive præsenteret i kurset og anskueliggjort i forhold til konkrete analyser af byens og boligens sociale rum. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og diskussioner med udgangspunkt i de studerendes oplæg og indgår herudover i feltarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 3. semester Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag om hverdagsliv, praksisformer og forbrug. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om forbrug, hverdagsliv, identitet og praksisformer. Relatere, sammenligne og diskutere de forskellige teoretiske perspektiver på centrale forbrugssociologiske pro- 12/18
blemstillinger. Relatere, sammenligne og diskutere hverdagslivs og forbrugsteoretiske perspektiver på by- og boligrelevante problemstillinger. Kritisk reflektere og vurdere de præsenterede teoriers rækkevidde og forklaringskraft Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 13: Marginalisering og eksklusion Mål: Kurset har til formål at give de studerende et grundigt teoretisk kendskab til social eksklusion/inklusion i et rumligt perspektiv. Kurset belyser såvel den begrebsmæssige konstruktion som dens anvendelse i konkret forskning og analyse. Endvidere belyses de processer og relationer bag marginaliseringens konkrete former. Indhold: Kurset giver deltagerne en specialiseret viden om samfundets marginalgrupper og deres rumlige position. Med udgangspunkt i diskussionen om den nye fattigdom, eksklusion og "othering" klarlægges den begrebslige forankring og dens samfundsmæssige effekter. Der arbejdes især med teoretisk stof, men i undervisningen anvendes endvidere konkrete eksempler. Endelig inddrages sundhedens geografi som en central konsekvens af marginaliseringen. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kunne redegøre for teoretiske og empiriske forhold ved marginalisering og fattigdom, samt kunne redegøre for årsager og processer i relation hertil Kunne redegøre for betydningen af den rumlige fordeling af marginalgrupper Kunne relatere, diskutere og reflektere over konkrete problemstillinger med udgangspunkt i centrale begreber Kunne forklare og diskutere årsager til marginalgruppers konkrete lokalisering Kan redegøre for og diskutere forskellige opfattelser af marginalisering i relation til deres teoretiske udspring Kan relatere forskellige marginaliseringsbegreber til deres anvendelighed på empirisk grundlag 13/18
Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 14: Feltkursus Mål: Kurset har til hensigt at ruste de studerende til at tilrettelægge og gennemføre praksisrettet forskning, der på den ene side benytter videnskabelige metoder og teori på videregående niveau og på den anden side kan formidles til konkrete samarbejdsparter og organisationer i omverdenen, der har interesse for de undersøgte problemstillinger. Indhold: Kurset består af et forberedelseskursus, et feltophold og en analysefase. De tre dele ses som en integreret del af feltkurset, og de studerende skal deltage aktivt i alle tre dele. Under feltopholdet arbejdes med en selvvalgt opgave ca. halvdelen af tiden, mens den øvrige tid anvendes på ekskursioner og mindre opgaver. Der udarbejdes en rapport over feltopholdets aktiviteter. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, studenterpræsentationer, praktisk feltarbejde. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 4. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kunne redegøre systematisk for forskellige metoders fordele og ulemper i relation til konkrete problemstillinger Kunne fremstille resultaterne af analysen på en enkel og forståelig måde Kunne sammenholde anvendt metode og teori i forhold til den valgte problemstilling Kunne vurdere forskellige metoders anvendelighed og validitet ved forskellige problemstillinger Kunne tilrettelægge og styre en større, empirisk baseret analyse i praksis Kunne argumentere overbevisende for valg af metode og analysedesign Bestået/Ikke bestået. Prøveform: Aktiv deltagelse i kurset, samt en felt-rapport med mundtlig overhøring Modul 15: Speciale Mål: Specialestudiet har til formål at opøve den studerende til selvstændigt at kunne formulere og gennemføre en forskningsproces over et selvvalgt emne indenfor en afgrænset problemstilling. Specialestudiet forudsætter således overblik over relevant metode og teori samt evnen til at strukturere og gennemføre et forskningsprojekt under vejledning 14/18
Indhold: Den studerende gennemfører en selvstændig forskningsproces, hvor der lægges vægt på relevans, teoretisk forankring, metodiske overvejelser og evt. empirisk grundlag. Specialet skal præsenteres overskueligt, logisk og med overholdelse af reglerne for god videnskabelighed. Specialet skal have afsæt i fagets kernefaglighed. Endelig skal specialet demonstrere den studerendes evne til at fremstille og formidle sit arbejde og resultater på forståelig og overskuelig måde. Omfang: 30 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår hovedsageligt som vejledning, men suppleret med specialeseminarer med henblik på erfaringsudveksling mellem specialestuderende. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 4. semester. Forudsætninger for deltagelse: Studerende skal have gennemført uddannelsens tre første semestre. Studerende skal formulere et oplæg til specialeprojekt, der skal godkendes af studienævnet. Har konkret viden om forskningsprocessens enkelte elementer Har viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af en forskningsproces Har indgående forståelse for og viden om formidling Kan overskue empirisk baserede problemstillinger og relatere disse til metodisk og teoretisk viden Kan selvstændigt planlægge og organisere et mindre forskningsprojekt Kan vurdere relevansen af teori og metode i relation til konkrete problemstillinger I stand til at tilrettelægge og gennemføre en selvstændig forskningsopgave på baggrund af relevant teori og metode Kritisk kunne reflektere over forskellige metoders anvendelig og relevans Kritisk kunne vurdere egne konklusioner på baggrund af metode og empirisk grundlag Kunne vurdere eksisterende teoris relevans og anvendelighed i lyset af egne empiriske studier Er i stand til at formidle resultaterne af forskningsprojektet til såvel fagfæller som en bredere offentlighed Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i specialet, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. 15/18
8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen. Stk. 3. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamens forsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 12 Eksamensregler Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Specialeeksamen afholdes dog løbende efter behov i perioden 1.8-30.6. 16/18
Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: www.samf.aau.dk/eksamen.htm samt http://fak.samf.aau.dk/studieadm-stud Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen Semester Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform Varighed 1. semester Modul 1: Sociodemografi 5 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i pensum. 20 min. 2. semester 3. semester Modul 2: Metode I Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Modul 5: Valgfag Modul 6: Sociodemografiske processer og forhold Modul 7: Metode II Modul 8: Rummets Sociologi Modul 9: Stedets Sociologi Modul 10: Projektarbejde Modul 11: Segregation sering/servicesamfund Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Modul 13: Marginalisering og eksklusion Modul 14: Feltkursus 5 Intern 7-skala Skriftlig Med hjælpemidler 5 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i pensum. 5 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i pensum 4 timer 20 min. 10 Intern/Ekstern 7-skala Skriftlig med hjælpemidler 1 uge Intern B./I.B Skriftlig 1 uge 5 5 Intern B./I.B Skriftlig 1 uge 5 Intern B./I.B Skriftlig 1 uge 5 Intern B./I.B Skriftlig 1 uge 10 Ekstern 7-skala Mundtlig 30 min. 10 Ekstern 7-skala Skriftlig med udgangspunkt i kursuspensum 5 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i feltrapport 20 1 uge 20 min. 5 Ekstern 7-skala Skriftlig 4 timer 10 Intern B./I.B Mundtlig med udgangspunkt i feltrapport 20 min. 30 Ekstern 7-skala Mundtlig 50 min. 4. semester Kandidatspeciale Modul 15: Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud 13 Dispensation 17/18
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2012. 18/18