Sara Korzen, Specialkonsulent Center Referat for af Innovation, teknisk dialog NaturErhvervstyrelsen Spor 2 15. august 2013 Waste2Green, den 11. november kl. 9-11 1
Indhold Deltagere Formål og vision Status på Månegrisen Formål med teknisk dialog Rammerne for dialog Dagsorden for mødet Generelle spørgsmål spor 2 Specifikke spørgsmål til Waste2Green 2
Deltagere Fra Waste2green: Jes Thomsen Fra NaturErhvervstyrelsen: Projektleder Sara Korzen, Fuldmægtig Anders Larsen og Fuldmægtig Astrid Just Lundqvist 3
Formål og vision At udvikle det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for fremtidens moderne konventionelle svinestald. Det vil sige minimal og målbar belastning af miljø, klima og omgivelser, styrket fokus på dyrevelfærd og dyresundhed. At udvikle og integrere metoder og teknologi til måling og dokumentation af den faktiske udledning og af dyrevelfærd og sundhed. Visionen er på en og samme tid at muliggøre og skabe incitament for øget produktion, høj dyrevelfærd og reduceret miljø- og klimabelastning i svineproduktionen. Månegrisen skal med nye, innovative teknologiske løsninger og ved at opføre en slagtesvin-modelstald demonstrere, at det er muligt, effektivt og rentabelt at producere svin med minimal og målbar belastning af miljø, klima, dyr og omgivelser. Stalden skal stå færdig og være dokumenteret i 2017. 4
Status på Månegrisen Projektet befinder sig i Kortlægnings, udviklings og integrationsfasen der forløber juni 2013-december 2013. Aktiviteterne i denne fase er: Afklaring af udfordringer, dilemmaer og løsninger Inddragelse af interessenter Kortlægning og udvikling af miljøteknologier, ejerskabsform mm. Udarbejde baseline og funktionskravspecifikation Den tekniske dialog er en af flere aktiviteter i denne fase. Første del af den tekniske dialog er afholdt i forbindelse med konference om Månegrisprojektet i DGI-byen den 25. september 2013. 5
Formål med teknisk dialog Formålet er at få input til den funktionskravsspecifikation, der skal udarbejdes for projektet gennem dialog vedr. Spor 1: De overordnede forretnings- og selskabsretlige rammer for månegrisstalden Spor 2: De tekniske udfordringer og løsninger relateret til svineproduktion. Med den tekniske dialog sikres det at ingen virksomheder afskæres fra senere i forløbet at byde på udvikling, opførelse og/eller dokumentation af stalden. 1. november 2013 6
Rammerne for dialog I Dialogen tilrettelægges så alle markedsaktører får den samme information. Det betyder at: Såfremt der på mødet gives oplysninger om forhold, der ikke allerede er offentliggjort vil denne information senere blive gjort tilgængelig på projektets hjemmeside. Deltagere i den tekniske dialog stilles ikke bedre end de markedsaktører, der ikke deltager i dialogen. Møderne gennemføres efter den samme dagsorden. Det er primært markedet, der skal bidrage med oplysninger til myndighederne. Detaljerede forhold omkring udbudsmateriale eller tildelingskriterier vil ikke blive drøftet på mødet. 7
Rammerne for dialog II Efter dialogen: Der udarbejdes et referat af mødet samt et opsamlingsnotat for hvert af de to spor. Referat samt opsamlingsnotat for det relevante spor vil du/i få til høring inden offentliggørelse. Efter høring offentliggøres referater samt de to opsamlingsnotater på Månegrisens hjemmeside. Myndigheden kan frit vælge om og hvordan konklusionerne fra møderne skal indgå i den efterfølgende beslutningsproces og udformningen af en funktionskravspecifikation. 8
Dagsorden for mødet Dialogens forløb: Orientering om dialogens overordnede rammer (ligebehandling, fortrolighed, offentlighedslov, forvaltningslov) Orientering om overordnet problem- og behovsbeskrivelse Orientering om de generelle og konkrete spørgsmål, der ønskes drøftet med Waste2Green Waste2Green præsenterer overvejelser i relation til de stillede spørgsmål. 9
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvorfor er jeres teknologi særligt relevant i forhold til månegrisen? Svar: Teknologien er oplagt til produktion af slagtesvin Teknologien løser problemet med gyllen og forureningen reduceres betragteligt da stalden bliver ammoniakfri Der kan produceres dobbelt så mange svin uden behov for ekstra jord 10
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål Beskriv teknologien i kontekst af en slagtesvineproduktion beskriv herunder teknologiens/ konceptets performance og udfordringer i forhold til: Svineproducentens anlægs- og driftsøkonomi (herunder afskrivningstid, vedligehold og holdbarhed mm.) Dyrevelfærd og -sundhed Miljø og klima Eventuelle spin-offs positive såvel som negative Hvor dokumenteret er teknologien/ konceptet? Ad. 1. Der kan produceres dobbelt så mange svin uden køb af jord Ad. 2. Dyrevelfærd og dyresundhed forbedres pga. reduktion af ammoniak Ad. 3. Forbedret miljø og klima da den faste del af gyllen kan omdannes til gødning, der ikke indeholder organiske stoffer, der skader økosystemet. Derudover minimal ammoniakfordampning reduceres med ca. 95 pct. Ad. 4. Mulighed for produktion af Adblue, der har en høj pris på verdensmarkedet Ad. 5. Dokumentation under udarbejdelse da W2G har fået støtte fra NaturErhvervstyrelsen (Innovationsloven) til anlægget i Hobro. 11
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Hvilke praktiske erfaringer kan der henvises til? Har I nogen referencer? Svar: W2G har finansieret et demonstrationsanlæg i Hobro med tilskud fra NaturErhvervstyrelsen. Anlægsudgifterne var ca. 7 mio. kr. og de har fået tilskud til 40 % af anlægsprisen. Stalden evalueres i slutrapport vedr. Innovationsloven (endnu ikke færdig) Derudover kommer der en fransk/tysk dokumentarfilm om teknologien ved årsskiftet The Power of Urine, der er filmet ved anlægget i Hobro. 12
Generelle spørgsmål I Spor 2 Spørgsmål: Beskriv de optimale forudsætninger for jeres teknologi/ koncept. Er der f.eks. krav om en vis størrelse af produktionen, en vis type af stald, placering i nærhed af kraftvarmeværk, etc. Svar: Det er en forudsætning, at stalden er kildesepareret for at W2G teknologi kan anvendes. Derudover forudsætter det en produktion på minimum 2500 stipladser (10000 slagtesvin pr. år) for at det passer til deres anlæg. Såfremt man har en produktion på det dobbelte kræver det to anlæg. Et anlæg koster omkring 15. mio. kr. Det optimale for W2G er at komme ind fra start af, når der skal bygges en ny stald. Landmanden kan få deres teknologi på to måder: 1. Leasing aftale: De leaser anlægget ud til landmanden 2. Kontraktproduktion: De opstiller et anlæg hos landmanden hvor de henter gyllen (som de fx videresælger som Adblue. Her skal landmanden ikke selv have penge op ad lommen (forudsat at hans stald er kildesepareret). 13
Generelle spørgsmål II Spor 2 Spørgsmål Hvilke barrierer findes der for netop jeres teknologi i forhold til en yderligere udbredelse (f.eks. behov for yderligere dokumentation, driftsikkerhed, lovgivningsmæssige barrierer m.v.) Se svar på specifikke spørgsmål Hvad mangler I at udvikle ved jeres teknologi? Hvorfor er teknologien ikke mere udbredt end tilfældet er i DK? 14
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad er det, der er revolutionerende ved jeres teknologi? (Citeret fra jeres hjemmeside) Svar: Teknologien giver mulighed for at fordoble produktionen uden arealudvidelse, fordi der skæres ned på forureningen. Stalden bliver stort set ammoniakfri -> bedre dyrevelfærd og dermed højere tilvækst Gennem inhibering omdannes urinstof til Urea, der er et industrielt råstof, der kan sælges på verdensmarkedet. 15
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb venligst: Waste2Green makes high value products. Waste2Green removes problematic and environment unfriendly waste. Waste2Green turns decades of manure management problems into history. Waste2Green is practical and cost efficient renewable energy solutions Svar: Adblue laves af Urea og har en høj værdi på verdensmarkedet. Samtidig løser det problemerne med at det er dyrt at komme af med vandet fra produktionen. Den faste del af gyllen som også bliver ammoniakfri er effektiv ift. Biogas. Derudover kan landmanden lave sin egen gødning efter det har været igennem en NPK-proces, hvor der tilsættes salpetersyre der bevirker at der sker en kold afbrænding, der fjerner alt organisk stof, så der kun er næringssaltene tilbage. Dette kan doseres meget præcist på markerne og man fjerner problemer med organisk materiale med østrogen og antibiotika rester, der skader økosystemerne. Det er omkostningseffektivt fordi landmanden kan producere flere svin med højere dyresundhed og tilvækst og samtidig forurene mindre. Samtidig bliver gyllen brugt som ressource fx til biogas, gødning (fast del) og Urea (våd del) 16
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad kan jeres teknologi tilbyde i forhold til reduktion af ammoniak, lugt, m.v.? Svar: Waste2Green har en demonstrationsstald i Hobro: Der lugter af gris, ikke af ammoniak. Lugten reduceres betragteligt fordi ammoniakken stort set forsvinder. 17
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb venligst jeres teknologi i forhold til at udtrække urea fra urinen til industrielle formål? Præsenter gerne jeres businesscase på dette samt praktiske erfaringer? Hvilke industrielle formål har I erfaring med at sælge dette til? Svar: Den faste og den våde fraktion separeres (teknologien kræver en kildesepareret stald) Inhibering af urindelen -> kvæler virkning af enzym der laver blandingen af fast og flydende del til ammoniak. Urinstoffet behandles i højteknologisk filtrering der skaber Urea. Urea fremstilles normalt ved udtræk fra naturgas hvor der skal benyttes fossilt brændstof, men med denne teknologi kan det produceres organisk. Waste2Green anvender Urea til at producere Adblue, der består af 33% af urinstof og resten demineraliseret vand. Adblue er billigt at producere, da man ikke skal fjerne vandet fra urinstoffet. Samtidig er der høj profit, da der er stor efterspørgsel på Adblue (anvendes i stigende grad til Dieselbiler over 12 ton). 18
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Uddyb gerne Den miljømæssige fordel er at stalden bliver ammoniakfri og dermed giver stærkt forbedret dyrevelfærd og arbejdsmiljø Uddyb endvidere gerne hvordan teknologien reducerer drivhusgasserne dramatisk. Oplys venligst anlægs- og driftsomkostninger. Svar: Allerede ved kildeseparering reduceres ammoniakken væsentligt. Den ammoniak fri stald giver bedre dyrevelfærd for grisene, der ikke skal leve i lugten. Tilvæksten på grisene bliver større og medicinforbruget i produktionen reduceres. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Såvel den faste og den flydende del bliver stort set ammoniakfri. 19
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Beskriv staldkoncepterne i relation til teknologien der præsenteres, jf. The GreenTech open barn Svar: Denne stald anlægges i Letland og konceptet indeholder W2G teknologien og derudover er det et staldkoncept, der reducerer arbejdet med separation af svinene inden slagtetid. Der er 1000 svin i stalden, der går sammen, hvilket er en fordel, da der ikke opstår hierarkier i så stor en flok. Det minimerer problemer med bl.a. halebid. Grisene går igennem en vægt (automatisk funktion) og bliver lukket ud til enten højre eller venstre afhængig af om de er slagteklar eller ej. Anlægget overvåges via internettet. 20
Specifikke spørgsmål til Waste2Green, spor 2 Spørgsmål: Hvad mangler I at udvikle ved jeres teknologi? Hvorfor er teknologien ikke mere udbredt end tilfældet er i DK? Svar: Svært for opkomlinge at komme med på banen i forhold til de store spillere. Det er typisk de store, der kommer med i projekterne. Derudover er der politik i det med gylle -> hvordan skal problemet løses og af hvem? Det er en forudsætning for teknologien at man har en kildesepareret stald. Ved ombygning kræver det investeringer i størrelsesordenen 2 mio. kr. som landmanden skal betale, og det er en barriere pt. 21
Yderligere information Om W2G interesse for Månegrisen: W2G har ingen produktion selv, men samarbejder med underleverandører. De kunne godt se sig selv samarbejde med fx en producent af staldbyggeri. Udfordringen er at finde sammen med nogle andre, og få dem til at se, at der kan være andre løsninger end deres egen. Konkret kan Månegrisen medvirke til yderligere dokumentation af teknologi. Ser ikke nødvendigvis Månegrisen som rentabel men til gengæld forretningspotentiale for de næste mange stalde. 22
Yderligere input eller spørgsmål: maanegris@naturerhverv.dk Find information og følg med i nyheder: www.naturerhverv.dk/maanegris 23