Driftsøkonomiske model- og caseberegninger

Transkript

1 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Driftsøkonomiske model- og caseberegninger i Månegrisprojektet Af Mogens Lund og Mikkel Vestby Jensen Frederiksberg / Juli

2 2

3 Indhold Forord Introduktion Formål Metode Generelle forudsætninger Prismæssige forudsætninger Teknisk-biologiske forudsætninger Forudsætninger vedrørende biogas Overordnede resultater, vurdering og konklusion Oversigt over resultater Vurdering og konklusion Referencer Bilag 1.1. IFRO modelberegninger Beskrivelse af modellen Valgte forudsætninger Beregninger Bilag 1.2. Case 1: Preben Hansen Bilag 1.3. Case 2: Thorkil Mølgård Bilag 1.4. Case 3: Niels Eghøj Nielsen Bilag 1.5. Udfordringer ved projektopdrag

4 Forord Rapporten indeholder supplerende driftsøkonomiske beregninger for en referencestald og 2 nye staldkoncepter i månegrisprojektet. Der er tale om en analyseopgave, som er gennemført for NaturErhvervstyrelsen. Nærværende rapport er baseret på det notat, som blev afleveret til NaturErhvervstyrelsen den 5. februar Efter udarbejdelse af notatet dateret den 5. februar 2014 er der blevet udviklet to nye staldkoncepter. Nærværende rapport indeholder driftsøkonomiske analyser af de to nye staldkoncepter og 2013-referencestalden, der er benyttet som et benchmark. De driftsøkonomiske analyser består dels af modelberegninger, dels af case beregninger baseret på konkrete bedrifter med slagtesvineproduktion. Modelberegningerne er gennemført af IFRO, mens Videncenter Agrovi i Hillerød har haft ansvaret for udarbejdelsen af caseberegningerne. IFRO takker AgroTech, Agrovi og NaturErhvervstyrelsen for et godt samarbejde om gennemførelsen af de driftsøkonomiske beregninger. Rapporten er udarbejdet af Mogens Lund og Mikkel Vestby Jensen, mens Mikkel Bojesen har bistået ved modelberegningerne og Brian H. Jacobsen har medvirket ved redigeringen af rapporten. Trine Leerskov fra Agrovi har skrevet bilag 1.2, 1.3, 1.4 0g 1.5 i rapporten. Den 4. juli 2014 Henrik Zobbe, direktør Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet 4

5 1. Introduktion Denne rapport indeholder en udbygning af de driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet. De driftsøkonomiske beregninger for de oprindelige 4 månegrisstalde samt en referencestald er beskrevet i Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al. (2014)). På grundlag af en proces i månegrisprojektet i løbet af foråret 2014 er de fire månegrisstalde blevet kogt ned til to konkrete staldkoncepter, hvor der også er ønske om at få undersøgt de forventede driftsøkonomiske konsekvenser. Det der i denne rapport kaldes modelberegninger er beregninger foretaget på gennemsnitstal for erhvervet, mens der i de såkaldte caseberegninger er tale om beregninger, som bygger på faktiske opnåede produktionsresultater eller landmandens forventninger til fremtidig produktion på konkrete ejendomme. Modelberegningerne i bilag 1.1 i rapporten indeholder en økonomisk rangering af de to nye staldkoncepter set i forhold til den oprindelige referencestald. Disse modelberegninger tager ikke udgangspunkt i forholdene på konkrete bedrifter, men er baseret på normtal, best practice etc. Opførelse af staldkoncepterne set i forhold til referencestalden på tre konkrete bedrifter er analyseret i bilag 1.2, 1.3 og 1.4. Det er blandt andet undersøgt, hvor staldene konkret kan placeres, når der er tale om så store enheder som stipladser. I bilag 1.5 beskrives de udfordringer, der har vist sig at være i forbindelse med at fremskaffe ejendomme, hvor det er muligt at bygge en månegrisstald med stipladser. 2. Formål Det har været et ønske fra NaturErhvervstyrelsen, at der udføres yderligere modelberegninger på de nye staldscenarier. Endvidere er der efterspurgt case beregninger for udvalgte landbrugsejendomme, hvor der er mulighed for at bygge en månegrisstald. Det er formålet med denne rapport at beregne driftsøkonomi på disse nye staldkoncepter, som benævnes: 2013-referencestalden Ministi konceptet, Makrosti konceptet og Dertil kommer kost-effekt analyser af de implementerede teknologier i hvert staldscenarie. Kosteffekt analyserne er gennemført i forhold til kvælstofemission som eneste målvariabel. 3. Metode For en beskrivelse af den valgte metode og tilhørende afgrænsning henvises til Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al. (2014)). Modelberegningerne for de tre staldsystemer er gennemført med udgangspunkt i kapitalværdimetoden (NPV). Der er ligeledes beregnet følsomheder og lavet nulpunktsanalyser på de mest centrale parametre. 5

6 Emissionseffekterne i modelberegningerne (bilag 1.1) er baseret på en antagelse om en successiv afhængighed mellem miljøteknologiernes effekter helt fra grisen spiser foderet til gødningen hentes op af gylletanken. I case beregningerne (bilag 1.2, 1.3 og 1.4) er derimod anvendt et program, som miljøkonsulenter anvender ved miljøscreening af produktionsejendomme. Selvom det ved denne miljøscreening er taget udgangspunkt i de effekter, der er fastlagt af AgroTech, har det ikke været muligt at lægge alle effekter ind i programmet. Dette skyldes, at programmet kun kan håndtere nogle af de teknologier, der anvendes i månegrisprojektet. Til eksempel kan det nævnes, at når der er anvendt gylleforsuring, kan der ikke også opnås en effekt af overdækning på gylletanken i dette screeningsprogram. Dette må siges at være en svaghed i forbindelse med en miljøevaluering af et så innovativt projekt som månegrisen. For at belyse de enkelte teknologiers miljøeffektivitet i forhold til det økonomiske resultat, er der endvidere gennemført kost-effekt analyser (Cost Effectiveness Analysis, CEA) for hver enkelt teknologi. Det er formålet med denne analyse er at rangordne de forskellige teknologiers miljøeffektivitet i forhold til hinanden. Kost-effekt analysen er udført med kvælstofemission (N) som målvariabel. Denne CEA er konstrueret til at give et nøgletal for, hvor omkostningseffektivt den enkelte teknologi opfylder målet om kvælstofreduktion. CEA er forholdsvis enkel at bruge til sammenligninger (baseret på nøgletal for hver af de omkostningseffektive teknologier), så længe der kun er én målvariabel (N-emission). Den gennemførte kost-effekt analyse tager dog ikke hensyn til, hvor i kæden (fra gris til mark) reduktionen af N forekommer. Det betyder, at så snart gødningen bliver afleveret af grisen, vil der forekomme emission, som kan reduceres ved brug af alternative teknologier. Placeringen af teknologierne i kæden er imidlertid ikke ligegyldig, idet de sidste teknologier i kæden ikke opnår den samme fulde effekt, som de ville, hvis de var placeret tidligere i kæden. Det er årsagen til, at der regnes successivt på N-emissionen. Kost-effekt analysen i modelberegningerne i nærværende rapport er udført under denne forudsætning. I en CEA er det vigtigt at få defineret omkostningerne ved de forskellige teknologier. De fleste omkostninger er direkte omkostninger som fx investeringer, vedligehold og reinvestering. Der optræder også få indirekte omkostninger, som fx tidsforbrug ved ekstra rengøring af forskellige teknologier, hvorimod de afledte effekter af fx bedre staldmiljø mv. ikke er medtaget i analysen på grund af manglende oplysninger. Alle omkostningerne ved de enkelte teknologier er opgjort som nettoomkostninger i forhold til 2013-referencestalden, dvs. de indtægter, som er knyttet til den enkelte teknologi, er modregnet omkostningerne for denne teknologi. Omkostningerne er beregnet vha. betalingsrækker og er derfor tilbagediskonteret til år 0. Der bliver ligeledes beregnet en annuitetsværdi ud fra denne kapitalværdi. Det er ofte nemmere at forholde sig til de gennemsnitlige årlige omkostninger ved en given teknologi end en kapitalværdi beregnet på grundlag af betalingsrækker over en periode på fx 25 år. I forbindelse med kost-effekt analysen beregnes ligeledes omkostningen til at fjerne 1 kg N. Denne værdi beregnes ved at dividere kapitalværdien over 25 år med den samlede N-reduktion over 25 år. Med omkostningen til at fjerne 1 kg N ønskes vist effekten af, at der regnes successivt på N- 6

7 reduktionen: Det bliver dyrere at fjerne et kg N, des længere man kommer ud i kæden af teknologier. Dette er ligeledes tilfældet for det beregnede nøgletal: Konstant årlig omkostning til at fjerne 1 kg N. Det er beregnet på basis af annuitetsomkostningen og den samlede mængde N fjernet af den enkelte teknologi, som er fordelt ud på de 25 år. Den sidste værdi, der vises i kost-effekt analysen, er omkostningen til at fjerne 1 pct. N. Denne værdi tager ikke højde for, at der regnes successivt på N-emissionen. N-reduktionen er her beregnet ved at trække effekten af de forskellige teknologiers N-emissionsreduktion fra referencestaldens samlede N-emission. Denne effekt i procent af hver teknologi kan nu divideres op i kapitalværdien for den enkelte teknologi. Det er således det eneste kost-effekt nøgletal, som ikke er afhængig af den rækkefølge, hvormed teknologierne tages i brug. Det skal bemærkes, at denne værdi ikke kan fortolkes som en marginal omkostning. Dette skyldes, at enten er teknologieffekten der eller også er den der ikke. Derfor er det ikke en effekt, man kan skrue op eller ned for, som man kan, hvis der var tale om en marginal værdi. 4. Generelle forudsætninger Som grundlag for de driftsøkonomiske beregninger der er gennemført i forbindelse med de nye staldkoncepter; Ministi- og Makrosti konceptet ligger AgroTechs rapport Scenarieberegninger Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.0) (Andersen et al. (2014)). Den version af rapporten, der er benyttet i de driftsøkonomiske modelberegninger, er dateret den 26. maj Data for de enkelte teknologier er hentet i Overblik over international nyeste viden og udvikling af teknologier med relevans for månegrisen Technology Outlook (Version 2.0) (Kai et al. (2013)), som IFRO har modtaget fra AgroTech den 20. november Derudover har det været nødvendigt at indhente supplerende data fra AgroTech vedr. de enkelte teknologier. En dokumentation af disse data findes som bilag (Andersen (2013)) i: Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al. (2014)) Prismæssige forudsætninger De prismæssige forudsætninger anvendt i nærværende rapport fremgår af IFRO s Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al., (2014)) Teknisk-biologiske forudsætninger De teknisk-biologiske data er leveret af VSP. Der er ikke indhentet nye teknisk-biologisk data for de to nye staldkoncepter. I de driftsøkonomiske modelberegninger er det derfor forudsat, at de modtagne data for velfærdsstalden kan anvendes i Makrosti konceptet, og at de teknisk-biologiske data for V-stalden kan benyttes i Minsti konceptet. De teknisk-biologiske data er gengivet i tabel Forudsætninger vedrørende biogas De anvendte forudsætninger vedr. biogas er beskrevet i Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al. (2014)). 7

8 Tabel 4.1. De teknisk-biologiske data fra Videncenter for Svineproduktion. Kilde: Udesen (2013) Beskrivelse: V-stald / Ministi koncept Velfærdsstald / Makrosti koncept 2013-stald (Ref.) Foderforbrug pr kg tilvækst smågriseblanding (FE/kg) 2,67 2,67 2,67 Foderforbrug pr kg tilvækst slagtesvineblanding (FE/kg) 2,67 2,67 2,67 Dagligtilvækst (g) Døde slagtesvin i pct. af indkøbte (%) 2,6 3,6 2,6 Kasserede slagtesvin i pct. af producerede (%) 0,1 0,2 0,1 Tidsforbrug pr. slagtesvin (min/svin) 9,8 10,8 9,8 Halm (kg/svin) Dyrlæge (kr./svin) Medicin (kr./svin) Levering af smågrise (kr./gris) Diverse udgifter (kr./gris) Overordnede resultater, vurdering og konklusion 5.1. Oversigt over resultater I tabel er vist de overordnede resultater for modelberegningerne og de tre case beregninger. Tabel 5.1: Overordnede resultater for 2013-referencestalden 2013-referencestald Modelberegning Case 1 Case 2 Case 3 NPV ved 5000 stipladser, (i kr.) NPV pr. svin ved 5000 stipladser (kr./svin) 19, ,3 Ammoniak tab ved fuld udnyttelse, (kg N) N emission pr. svin (kg N/svin) 0,199 0,21 0,21 0,21 Total emission, lugt ved fuld udnyttelse (OU(e)) I tabel 5.1 fremgår de overordnede resultater for 2013-referencestalden. Det fremgår, at modelberegningen har den laveste kapitalværdi. I case 1 er der ikke forventet så gode produktionsresultater som i case 2, hvilket er grunden til kapitalværdien for denne er lavere. I case 3 er der regnet med en højere dødelighed og et højere foderforbrug end i modelberegningen. Der anvendes dog en væsentlig lavere foderpris, hvilket medfører at resultatet er højere end i modelberegningen. 8

9 Forskellen i det beregnede ammoniaktab mellem modelberegningen og de tre case beregninger skyldes, at der i det officielle beregningsprogram, miljøkonsulenten har anvendt i forbindelse med husdyrgodkendelser, ikke kan beregnes en effekt af fast overdækning af gyllebeholderen, når der er anvendt gylleforsuring. Denne forskel mellem beregningerne fremtræder tydeligt i tabel 5.2 og 5.3, hvor der optræder flere teknologier i staldene, hvilket gør forskellene større. At der er så store forskelle i de beregnede lugt-emissioner skyldes med stor sandsynlighed, at miljøkonsulentens beregningsprogram regner med en større effekt af det faste gulv end oplyst af AgroTech, samt en mulig lavere baseline i det officielle beregningsprogram, der er anvendt ved caseberegningerne. Tabel 5.2: Overordnede resultater for Ministi stalden Ministi koncept Modelberegning Case 1 Case 2 Case 3 NPV ved 5000 stipladser, (1000 kr.) NPV pr. svin ved 5000 stipladser (kr./svin) 15, NPV ved fuld udnyttelse, (1000 kr.) Ammoniak tab ved fuld udnyttelse, (kg N) N emission pr. svin (kg N/svin) 0,08 0,10 0,10 0,10 Total emission, lugt ved fuld udnyttelse (OU(e)) Ekstra svin Af tabel 5.2 ses de overordnede resultater for Ministi konceptet. Der fremkommer den samme rangering af NPV beregningen som i tabel 5.1. Det ses, at der i modelberegningen må produceres ekstra svin. Det ses ydermere, at lugt er den begrænsende faktor, da Total emission, lugt ved fuld udnyttelse er den samme som i tabel 5.1. I case beregningerne fremgår, at det er lugt, der er den begrænsende faktor. Dette skyldes ligeledes, at de OU(e) i tabel 5.2 kommer meget tæt på de OU(e) i tabel 5.1. Der kan således ikke sættes flere grise ind i ministi stalden uden at overstige de OU(e). Antal ekstra svin er beregnet til i alle cases. Det ses, at NPV ved fuld udnyttelse for fx modelberegningen er kr. højere end NPV ved stipladser. De kr. er beregnet som ekstra grise multipliceret med 15,81 kr. pr. gris. Tabel 5.3: Overordnede resultater for Makrosti stalden Makrosti koncept Modelberegning Case 1 Case 2 Case 3 NPV ved 5000 stipladser, (1000 kr.) NPV pr. svin ved 5000 stipladser (kr./svin) 2, NPV ved fuld udnyttelse, (1000 kr.) Ammoniak tab ved fuld udnyttelse, (kg N) N emission pr. svin (kg N/svin) 0,07 0,09 0,09 0,09 Total emission, lugt ved fuld udnyttelse (OU(e)) Ekstra svin Af tabel 5.3 ses de overordnede resultater for Makrosti konceptet. Den indeholder samme rangering på baggrund af NPV beregningen som i tabel 5.1 og 5.2 Det ses, at der i modelberegningen må produceres ekstra svin i denne staldtype. Her er det ses ammoniak, der er den begrænsende faktor, da Ammoniaktab ved fuld udnyttelse er den samme som i tabel 5.1. I caseberegningerne 9

10 fremgår, at det er lugt, der er den begrænsende faktor. Antallet af ekstra svin er beregnet til , i alle tre cases Vurdering og konklusion De tre beregningscases bygger på meget forskellige forudsætninger vedr. foderforbrug, tilvækst pr. foderenhed, dødelighed, gylleudbringning og timeløn set i forhold til modelberegningerne i bilag 1.1. I case 2 og 3 bygger de anvendte antagelser på nogle forventninger til fremtiden, mens der i case 1 gøres brug af de faktisk opnåede produktionsresultater i beregningerne. Derudover er der i case 2 flere etableringsomkostninger, da der her er tale om et barmarks projekt og opkøb af hus for at opnå en miljøgodkendelse. Som følge af dette er kapitalværdien i case 1 23,5 pct. lavere for 2013-referencestalden, 25,0 pct. lavere for Ministi konceptet og 27,6 pct. lavere for Makrosti konceptet i forhold til case 2. Miljøberegningerne for de tre cases er relativt ens i udformning. Der er dog tale om meget forskellige investeringsprojekter. I case 1 kan der bygges i forbindelse med det eksisterende bygningskompleks. I case 2 er staldbyggeriet derimod tvunget ud på bar mark på grund af afstandskrav til anden bebyggelse. Af beregningerne i bilag fremgår det, at der er stor variation i de beregnede kapitalværdier for de tre analyserede staldsystemer. Dette skyldes primært, at der regnes med forskellige dødelighedsprocenter, foderforbrug og fodereffektivitet. I modelberegningerne er der således anvendt beregnede gennemsnitstal, mens der i case 1 er anvendt faktisk opnåede produktionsresultater og i case 2 og 3 er anvendt landmandens forventninger til de fremtidige produktionsresultater. Der er ligeledes stor variation i de beregnede emissionstal mellem case beregningerne og modelberegningerne. I modelberegningerne er anvendt en successiv beregningsmetode på miljøteknologiernes emissionssaldo. I case beregningerne er anvendt et meget stift system, som betyder, at mange af de innovative miljøteknologier ikke kan indtastes i systemet. Derfor er det kun nogle af teknologierne, der optræder med den fulde effekt i case beregningerne. Det vurderes derfor, at de opnåede effekter i AgroTechs beregninger er det mest præcise estimat af den virkelige effekt af de sammensatte teknologiscenarier. I forbindelse med udviklingen af de to nye staldkoncepter er der blevet gennemført nye dyrevelfærdsmæssige vurderinger. Disse vurderinger har dog ikke haft nogen direkte indflydelse på de driftsøkonomiske modelberegninger. Det skyldes, at der i modelberegningerne ikke har været belæg for at ændre på fx faktorer som dødelighed og kasserede grise på slagteriet på baggrund af velfærdsvurderingerne. Økonomisk set vil de dyrevelfærdsmæssige effekter først få en signifikant effekt, når forbrugerne vil være villige til at betale mere for at undgå eksempelvis halekupering i Makrostien. Samlet set har 2013-referencestalden den største kapitalværdi og den mindste risiko. Ministi stalden har den næststørste kapitalværdi og er en smule mere følsom overfor udsving i faktorer som fx slagtesvinenotering, indkøbspris på smågrise, foderpris og foderforbrug. Den stald med den laveste 10

11 kapitalværdi er Makrosti stalden. I denne stald anvendes dog et forholdsvis stort beløb til investeringer i velfærdsforbedrende tiltag, ligesom der er mere plads til grisene i denne stald. Ved at anvende samme dødelighedsprocent som i Ministi konceptet (2,6 pct.) vil Makrosti konceptet mere end fordoble sin kapitalværdi til kr. Kapitalværdien for Ministi stalden er dog stadig dobbelt så stor som kapitalværdien for Makrostien. Det har ikke været muligt at få de teknisk-biologiske data for de nye staldsystemer verificeret. Som følge heraf er en dødelighedsprocent på 3,6 fastholdt i de driftsøkonomiske modelberegninger. Af kost-effekt analysen fremgår det at, syreskrubning gennem gulvkanal, gylleforsuring, kildeseparation og w-kanaler er forholdsvis billige og effektive måder at fjerne kvælstof-emission på. Derudover er det faste gulv i enten 33 eller 66 procent af stien ligeledes en billig og effektiv metode til fjernelse af kvælstof-emission. Fast overdækning af gyllebeholderen er derimod beregnet til at være en meget bekostelig og ineffektiv måde at reducere kvælstof-emissionen. Bilag 1.5 indeholder Agrovi s beskrivelse af de mange udfordringer, der har været forbundet med at finde frem til konkrete case ejendomme, hvor det har været muligt at placere 2013-referencestalden og samtidigt opfylde alle kravene i den nuværende miljølovgivning. 11

12 Referencer Andersen, M.; Kai, P. og Hansen, M. N. (2014): Scenarieberegninger Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 3.0). Rapport fra AgroTech dateret den 26. maj 2014 Jensen, M.V. (2014): Månegrisen driftsøkonomiske beregninger på fremtidens bæredygtige og effektive slagtesvinestald. Kandidatspeciale Afleveret 1. april Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi (IFRO) Kai, P.; Hansen, M. N. Birkemose T. S.; Andersen, M.; Gregersen, K. H. og Pedersen, J. (2013): Overblik over international nyeste viden og udvikling af teknologier med relevans for månegrisen Technology Outlook, version 2.0. Rapport fra AgroTech A/S dateret 20. november 2013 Lund, M., Jensen, M.V., & Bojesen, M. (2014): Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet Version 3.0. Notat fra IFRO dateret den 5. februar 2014 Udesen, F. (2013): Input til månegrisen. Personlig kommunikation dateret 11. december VSP Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer 12

13 Bilag 1.1. IFRO modelberegninger I dette bilag gennemføres modelberegningerne for de to nye månegriskoncepter og referencestalden Beskrivelse af modellen Modelberegningerne er udført efter metoden beskrevet i Notat vedr. driftsøkonomiske beregninger i månegrisprojektet Version 3.0 af 5. februar 2014 (Lund et al. (2014)). Det skal dog anføres, at der i nærværende modelberegning ikke ses på størrelsesøkonomi, idet beregningerne kun udføres for en stald med stipladser. I tabel 1 er angivet de anvendte teknologier for de konceptstalde, der udføres modelberegninger for. Efter aftale med Arne Grønkjær Hansen (AgroTech) er der indført støbejernsspalter i Makrosti stalden, som fremgår af beskrivelsen af stalden, men ikke af tabel 2 i det tilsendte materiale fra AgroTech (Andersen et al., 2014). Ligeledes er der efter aftale med Gunnar Mikkelsen (AgroTech) indført 1/3 fast gulv i 2013-referencestalden. Dette skyldes, at der er et problem med at finde placering til store enheder med stipladser. I tabel 1 svarer 1-tallerne til at teknologierne optræder i staldene. De grå felter viser de oprindelig scenarie, mens de gule felter er ovenstående rettelser. Tabel 1: Anvendte teknologier i de enkelte konceptstalde. Kilde: Andersen et al. (2014) 2013-referencestald Ministi Makrosti Stald med 1/3 spalter, 2/3 fast gulv 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 fast gulv 1 1 Stald med 2/3 spalter, 1/3 drænet gulv Miljø/klimateknologi Støbejernsriste 1 1 Skrab og vask af spalter W-kanaler 1 Hyppig udslusning 1 Kildeseperation, bælte 1 Kildeseperation, skraber Gylleforsuring 1 1 Urinforsuring 1 Højtrykskøling 1 1 Gyllekøling 10-20% opt. Punktudsug, biologisk luftrensning 20% syreskrubning gennem gulvkanal 1 Gyllebeholder med fast overdækning Seperering 1 Overvågning af emissioner 1 1 Velfærd og sundhed Storstier 1 Gulvudsug 1 13

14 Naturlig ventilation Ekstra halm 1 Automatisk udvejning 1 RFID 1 1 Velfærds-overvågning 1 1 Differentieret fodring 1 1 Naturligt lys Styret gødeadfærd 1 1 Energiteknologi Solceller Pyrolyse Ekstra isolering Fælles biogasanlæg 1 1 EC-ventilation 1 1 Led belysning Valgte forudsætninger I modelberegningerne er anvendt forudsætningerne beskrevet i rapportens afsnit 4 uden ændringer. De gennemførte caseberegninger bygger derimod på andre forudsætninger. De ændrede forudsætninger beskrives i bilag 1.2, 1.3 og Beregninger Beregningerne i dette afsnit er opdelt således hver staldkoncept er beskrevet for sig selv referencestalden 2013-referencestalden er en stald, som opfylder gældende lovgivning i Det er derfor en stald, der er klar til at indsætte grise i. For at gøre stalden lovlig til opførelse i 2013 (ved at sænke emissionen af N) er der anvendt gylleforsuring. Inden der anvendes gylleforsuring er der dog indsat 1/3 fast gulv, hvilket reducerer kvælstof-emissionen med 17 pct. inden gylleforsuringen. Det faste gulv er tilføjet for at gøre det muligt at bygge stalden, jf. afsnit Gylleforsuringen i 2013-referencestalden er reduceret i den forstand, at der udelukkende tildeles den mængde syre, der gør at stalden opfylder gældende lovgivning (reduktion af kvælstof på 42,2 pct.). I praksis ville man næppe nedsætte mængden af syre, da der er relativt få omkostninger forbundet med at forsure 100 pct. Det er dog valgt i dette tilfælde. Det betyder, at der tildeles en mængde syre som medfører en kvælstof-emission på 0,199 kg N pr. svin. Uden nogen form for miljøteknologi i 2013-referencestalden, ville kvælstof-emissionen være på 0,419 kg N pr. svin. Betalingsrækken for 2013-referencestalden er vist i tabel 2. Betalingsrækken løber over 25 år, men i tabel 2 er for overskuelighedens skyld kun valgt at vise årene 0, 1 og

15 Tabel 2: Betalingsrække og kapitalværdiberegning for 2013-referencestalden År (faste priser) Indbetaling levetid (år) NPV Salg af slagtesvin Salg af energi Øget gødningsværdi Indtægt Udbetaling Investering + Indkøringstab Foderomkostning Dyrlæge & medicin Stykudgifter diverse Gylleudgift Lønudgift Forsikringsudgift Energiudgift Indkøb af 30kg grise + transport Vedligeholdsudgifter byggeri Gylleforsuring Gyllebeholder med fast overdækning 12, /3 fast og 2/3 spalter Diverse kapacitetsudgifter Driftsudgifter PV Løbende overskud (faste priser - år 0) Overskud pr. produceret slagtesvin -29,41 3,33 4,99 19,35 15

16 Kapitalværdien fra salg af svin pr. år i 25 år er beregnet til kr. Der regnes i denne stald ikke med en øget værdi af gødningen. Værdien af husdyrgødningen er ikke inkluderet i disse beregninger, i de nye månegrisstalde indregnes kun merværdien af gødningen som følge af mere kvælstof bundet i gyllen. Derfor udgør salgsværdien af svin den samlede indtægt i referencestalden. Af driftsudgifterne ses, at indkøbet af smågrise og foderomkostningen tilsammen udgør 86,1 pct. af de samlede driftsudgifter over 25 år. Når de samlede driftsudgifter trækkes fra de samlede indtægter, fremkommer det løbende overskud. I tabel 2 er det løbende overskud både beregnet i faste priser i år 0 og i nutidsværdi (PV). Kapitalværdien for 2013-referencestalden på kr. kan beregnes som den tilbagediskonterede værdi af det løbende overskud i år 0. Kapitalværdien pr. produceret slagtesvin er beregnet til 19,35 kr. (beregnet som samlet kapitalværdi divideret med antal producerede slagtesvin i løbet af 25 år i 2013-referencestalden). Følsomhedsberegningerne for 2013-referencestalden er vist i tabel 3. Tabel 3: Følsomheder og nulpunktsberegninger for 2013-referencestalden Følsomheder (NPV) -20% -10% 0 10% 20% Nulpunkt Notering (kr./kg) 8,63 9,71 10,79 11,87 12,95 10,41 Nulpkt. pct. afvigelse NPV ,00-4% Smågrisepris (kr./stk.) 308,58 347,16 385,73 424,30 462,88 416,30 NPV ,00 8% Slagtevægt (kg) 66,4 74, ,3 99,6 80,33 NPV ,00-3% Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,53 1,72 1,92 2,11 2,30 2,14 NPV ,00 12% Rente (%) 0,032 0,036 0,04 0,044 0,048 0,047 NPV ,00 16% Anskaffelses pris byggeri (kr.) NPV ,00 69% Foderforbrug (FE/kg) 2,14 2,40 2,67 2,94 3,20 2,99 NPV ,00 12% Arbejdstid (min/produceret svin) 7,84 8,82 9,8 10,78 11,76 20,38 NPV ,00 108% 16

17 Følsomhedsberegningerne viser, hvad det sker med kapitalværdien, når man ændrer en faktor med +/- 10 og +/- 20 pct. Nulpunktsanalysen er udført ved at beregne den værdi af en given parameter, som resulterer i en kapitalværdi på 0. Både følsomheds- og nulpunktberegningerne bygger på en forudsætning om alt-andet-lige. Af tabel 3 ses, at parametre som slagtesvinenotering og slagtevægt har en stor indflydelse på følsomheden i 2013-referencestalden. Begge disse parametre skal blot blive 3-4 pct. lavere for at kapitalværdien bliver 0. Usikkerheden på slagtevægten er dog betydeligt mindre end på slagtesvinenoteringen. Det skyldes, at slagtevægten er bestemt på staldniveau, mens slagtesvinenoteringen bestemmes af markedet. Smågriseprisen er ligeledes bestemt af verdensmarkedet. I nulpunktsanalysen fremgår det, at en stigning på 8 pct. i smågriseprisen vil føre til en kapitalværdi på 0. Foderprisen og foderforbruget har en mindre, men stadig væsentlig, indflydelse på følsomheden. Der skal således komme en stigning på 12 pct. for, at disse fører til en kapitalværdi på 0. Renten spiller ligeledes en væsentlig rolle i forbindelse med risikoen i referencestalden. Der skal ske en stigning i renten på 16 pct. for at give en kapitalværdi på 0. Det ses også, at ændringer i arbejdstiden pr. minut pr. svin og anskaffelsesprisen på byggeriet ikke har nogen væsentlig indflydelse på kapitalværdiens størrelse i 2013-referencestalden. Kost-effekt analysen for 2013-referencestalden med stipladser er vist i tabel 4. Den Totale omkostning til at fjerne en pct. N er et nøgletal for, hvad det vil koste at fjerne en procent N, hvis teknologien var alene. Det er altså det eneste udtryk der ikke er rækkefølgeafhængigt. Når det gælder nøgletallene Total omkostning til at fjerne et kg N og Konstant årlig omkostning til at fjerne et kg N vil man forvente, at omkostningerne er stigende, des flere teknologier der har været forinden. Dette behøver ikke være tilfældet for Total omkostning til at fjerne en pct. N. Tabel 4: Kost-effekt analyse af teknologierne i 2013-referencestalden NPV omk. til teknologi (kr.) Reduceret N- emission pr stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi Total omk. til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) Total omk. til at fjerne 1% N (kr./% N) Konstant årlig omk. (kr.) Konstant årlig omk. til at fjerne et kg N (kr./kg N) 2013 reference stald 1/3 fast og 2/3 spalter , ,00% 31, ,64 Gylleforsuring , ,24% 59, ,76 Gyllebeholder med fast overdækning , ,00% 420, ,06 Nøgletallet Total omkostning til at fjerne 1 kg N, er således et udtryk for omkostningen pr. kg N- emission i år 0. Nøgletallet Konstant årlig omkostning til at fjerne 1 kg N angiver den konstante årlige omkostning til at fjerne et kg N-emission beregnet ved hjælp af annuiteter. Sammenhængen mellem Total omkostning til at fjerne 1 kg N og Konstant årlig omkostning til at fjerne 1 kg N er 17

18 udledt i (Jensen, 2014). Her kan blot konstateres, at ved at gange Total omkostning til at fjerne 1 kg N med 1,60 kan Konstant årlig omkostning til at fjerne 1 kg N estimeres. Kapitalværdien af udgiften til det faste gulv er beregnet vha. betalingsrækken til kr. Effekten af 1/3 fast gulv er, at den reducerer kvælstof-emissionen med 17 pct., hvilket svarer til 0,285 kg N pr. stiplads pr. år. Kapitalværdien af udgiften til gylleforsuring er beregnet vha. betalingsrækken til kr. Effekten af gylleforsuringen er, at den reducerer N-emissionen med 42,24 pct. i forhold til det oprindelige niveau på 1,676 kg N pr. stiplads pr. år. Dette svarer til 0,588 kg N pr. stiplads pr. år., når emissionseffekter af det faste gulv er blevet fratrukket. Omkostningen til at fjerne 1 kg N med gylleforsuring er beregnet til 59,84 kr. Omkostningen til at fjerne 1 pct. N med gylleforsuring er beregnet til kr. Den konstante årlige omkostning for gylleforsuring er opgjort med annuitetsmetoden til kr. Den konstante årlige omkostning til at fjerne et kg N er beregnet ved at dividere den konstante årlige omkostning med den årlige N-reduktion (beregnet som 0,588 N pr. stiplads x stipladser). Med indførelsen af 1/3 fast gulv reduceres kvælstof-emissionen som nævnt med 17 pct. Det oprindelige kvælstof-emissionsniveau pr. stiplads er på kg N pr. år. De 17 pct. af det oprindelige kvælstof-emissionsniveau udgør 0,285 kg N pr. stiplads pr. år. Der er nu kg N pr. stiplads pr. år tilbage, når kvælstofreduktionen fra det faste gulv er blevet fratrukket. Gylleforsuringen reducerer 42,24 pct. af den nye emissionssaldo. Det svarer til, der med gylleforsuring reduceres 0,588 kg N pr. stiplads pr. år. Dermed bliver den nye emissionssaldo på 0,803 kg N pr. stiplads pr. år. Der fjernes nu yderligere en procent med overdækning af gyllebeholderen, hvilket svarer til 0,008 kg N pr. stiplads pr. år. Derfor bliver den samlede emission fra 2013-referencestalden på 0,795 kg N pr. stiplads pr. år. Ved simpel summering af procenterne vil man opnå en reduktion for 2013-referencestalden på 17,00+42,24+1,00 = 60,24 pct. Dette vil imidlertid ikke være korrekt. Den samlede N-reduktion fra 2013-referencestalden er som følge af den successive teknologiafhængige emissionsreduktion på 0,795/1,676 = 47,43 pct. Af tabel 4 ses, at det er meget dyrere at investere i overdækning af gyllebeholderen end i gylleforsuring, når man udelukkende ser på reduktion i kvælstof-emissionen. Det koster ca. 7 gange så meget at fjerne et kg N-emission med overdækning af gyllebeholderen end med gylleforsuring. Her skal det dog erindres, at beregningerne bygger på en successiv N-reduktion. Hvis man ser bort fra rækkefølgen, fremgår at det koster ca. 4 gange så meget at fjerne en pct. N-emission med overdækning på gyllebeholderen end med gylleforsuring i 2013-referencestalden. Af tabel 5 fremgår emissionerne fra 2013-referencestalden. Tabel 5: Emissioner fra 2013-referencestalden Effekter Total Pr. stiplads Pr. svin N-emission (kg N) ,795 0,199 Lugt-emission (OU(e)) ,800 37,450 18

19 Det ses, at med de miljøforbedrende tiltag i 2013-referencestalden (primært gylleforsuring) bliver udledt 0,199 kg N pr. svin mod 0,419 kg N, hvis der ikke var gennemført miljøforbedrende tiltag Ministi konceptet Ministi stalden er opbygget på samme måde som 2013-referencestalden. Den er sektioneret med en stiinddeling, hvor stierne måler 2,5 x 5 m. Det innovative i Ministi konceptet består i, at der er anvendt w-formede gyllekanaler i ekstruderet plast under spaltegulvet, som består af støbejernsspalter. Gyllen forsures i Ministien. Gylleforsuringen i dette stald anlæg kører på fuld styrke, således der regnes med en reduktion af kvælstofemissionen på 68 pct. Betalingsrækkerne for Ministi stalden er vist i tabel 6. Betalingsrækkerne løber over 25 år, men som tidligere er for overskuelighedens skyld kun valgt at vise årene 0, 1 og 25. Tabel 6: Betalingsrækker og kapitalværdiberegning for Ministi stalden År (faste priser) Indbetaling levetid (år) NPV Salg af slagtesvin Salg af energi Øget gødningsværdi Indtægt Udbetaling Investering + Indkøringstab Foderudgift Dyrlæge & medicin Stykudgifter diverse Gylleudgift Lønudgift Forsikringsudgift Energiudgift Indkøb af 30kg grise + transport Vedligeholdsudgifter byggeri /3 fast og 2/3 spalter W-kanaler

20 Støbejernsspalter Højtrykskøling Gylleforsuring Fast overdækning 12, Separering Overvågning af emissioner 12, RFID 12, Velfærdsovervågning Differentieret fodring Biogas fællesanlæg EC-ventilation 12, Led belysning Diverse kapacitetsudgifter Driftsudgifter PV Løbende overskud (faste priser - år 0) Overskud pr. produceret slagtesvin -34,76 3,64 6,39 15,81 Indtægten fra Ministi stalden kommer fra salg af solgte slagtesvin pr. år i 25 år plus en øget gødningsværdi i forhold til 2013-referencestalden. Kapitalværdien af indbetalingerne udgør således kr. Af de samlede driftsudgifter udgør foderforbrug og indkøb af smågrise 85,5 pct. over 25 år i Ministi konceptet. Udgifterne til miljøteknologierne udgør 3,3 pct. af de samlede udgifter over 25 år. Kapitalværdien af de løbende overskud er beregnet til i alt kr. Det svarer til en kapitalværdi pr. produceret svin på 15,81 kr. Følsomhederne og nulpunktsberegningerne for de mest følsomme parametre i Ministi stalden er illustreret i tabel 7. 20

21 Tabel 7: Følsomheder og nulpunktsberegninger for Ministi stalden Følsomheder (NPV) -20% -10% 0 10% 20% Nulpunkt Nulpkt. pct. afvigelse Notering (kr./kg) 8,63 9,71 10,79 11,87 12,95 10,48 NPV (kr.) % Smågrisepris (kr./stk.) 308,58 347,16 385,73 424,30 462,88 410,70 NPV (kr.) % Slagtevægt (kg) 66,40 74,70 83,00 91,30 99,60 80,82 NPV (kr.) % Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,53 1,72 1,92 2,11 2,30 2,10 NPV (kr.) % Rente (%) 0,032 0,036 0,040 0,044 0,048 0,047 NPV (kr.) % Anskaffelses pris byggeri (kr.) NPV (kr.) % Foderforbrug (FE/kg) 2,14 2,40 2,67 2,94 3,20 2,93 NPV (kr.) % Arbejdstid (min/produceret svin) 7,84 8,82 9,80 10,78 11,76 18,44 NPV (kr.) % Følsomheden i forhold til prissvingninger i slagtesvinenotering og slagtevægt er omtrent det samme i Ministi stalden som i 2013-referencestalden. Der skal således kun komme et fald på 3 pct. i slagtesvinenoteringen for, at kapitalværdien bliver 0 i Ministi stalden. Hvis smågriseprisen stiger med 6 pct., vil kapitalværdien også blive 0. Der er regnet med et foderforbrug på 2,67 FE/kg tilvækst, som angivet af VSP, jf. afsnit 4.2. Stiger foderforbruget til 2,86 FE/kg tilvækst i Ministi stalden, som i det tilsendte materiale fra AgroTech, svarer det til en mængdestigning på 7,1 pct. Dette svarer til, at kapitalværdien bliver meget lille, men dog ikke negativ. Følsomheden på anskaffelsesprisen på byggeriet og arbejdstiden pr. svin er stadig relativt lille i forhold til de andre parametre. Tabel 8 viser kost-effekt analysen af miljøteknologierne i Ministi stalden. 21

22 Tabel 8: Kost-effekt analyse af teknologierne i Ministi stalden Ministi NPV omk. til teknologi (kr.) Reduceret N-emission pr stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi Total omk. til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) Total omk. til at fjerne 1% N (kr./% N) Konstant årlig omk. (kr.) Konstant årlig omk. til at fjerne et kg N (kr./kg N) Differentieret fodring - 0, ,00% /3 fast og 2/3 spalter , ,00% 33, ,31 W-kanaler , ,00% 6, ,53 Støbejernsspalter , ,00% 82, ,63 Højtrykskøling , ,25% 352, ,66 Gylleforsuring , ,00% 58, ,40 Fast overdækning , ,00% 1.106, ,24 Separering , ,72% -363, ,24 Overvågning af emissioner ,0000-0,00% RFID ,0000-0,00% Velfærdsovervågning ,0000-0,00% Biogas fællesanlæg - -0, ,74% EC-ventilation ,0000-0,00% Led belysning ,0000-0,00% Af tabel 8 fremgår det, at w-kanalerne har negative omkostninger. Det skyldes, at der spares penge i forbindelse med anlægning af disse i forhold til betongyllekanalerne i 2013-referencestalden. N- reduktionen som følge af w-kanalerne på 23 pct. er beskrevet i Kai et al. (2013). Denne set er beskrevet i sammenhæng med hyppig udslusning, det har ikke været muligt at adskille de to effekter. Det antages derfor, at der grundet det mindre areal med w-kanaler skal udsluses gylle oftere, således effekten stadig forbliver den samme. Differentieret fodring har ingen direkte omkostninger, hvorfor det ikke koster noget at fjerne kvælstofemission med denne teknologi. Udover w-kanaler og differentieret fodring er de mest omkostningseffektive teknologier til nedbringelse af kvælstof-emissionen det faste gulv samt gylleforsuring. Gylleforsuringen har i Ministi stalden en kapitalværdi, der er kr. højere end i 2013-referencestalden. Det skyldes, at der tildeles mere syre end i 2013-referencestalden, hvorfor effekten også bliver større. Af Total omkostning til at fjerne et kg N fremgår det af tabel 8 og tabel 4, at gylleforsuringen er dyrere i 22

23 Ministi stalden end i 2013-referencestalden. Årsagen er, at der er flere teknologier til rådighed til at fjerne kvælstof i Ministi stalden end i 2013-referencestalden. At dette er tilfældet fremgår af tallet for Total omkostning til at fjerne 1 % N, hvor der ikke er beregnet successive N-reduktioner. At separering giver overskud, skyldes antagelser om at transportomkostningerne falder ved separation. I forhold til højtrykskøling, fast overdækning af gylletank og separering er støbejernsspalterne ligeledes en forholdsvis billig måde at fjerne kvælstof-emission på. Højtrykskøling tjener dog andre formål, nemlig især nedkøling af dyrene i varmeperioder. Fast overdækning må anses for at være den dyreste måde at fjerne kvælstof fra Ministi stalden. Ligeledes har separering en effekt på transportomkostningerne til biogas. Som følge af den beskedne effekt på kvælstofemissionen fra fast overdækning, kan den ikke anses for at være en omkostningseffektiv metode til reduceret kvælstofemission. Af tabel 9 fremgår emissionseffekterne af de miljøforbedrende tiltag, samt de heraf afledte muligheder for at udvide produktionen af ekstra slagtesvin. Tabel 9: Effekter af miljøforbedrende tiltag for Ministi stalden Effekter Total emission Emission pr. stiplads Emission pr. svin Ekstra svin N-emission (kg N) ,30 0, Lugt-emission (OU(e)) ,35 28, Det fremgår af tabel 9, at lugtemissionen fra Ministi stalden er den begrænsende faktor, det ses ved at sammenholde værdierne i tabel 9 med værdierne i tabel 5. Som følge af reduktionen i kvælstofemissionen, bliver den totale emission kg N. Det giver isolereret set mulighed for at producere grise ekstra. Der er dog en begrænsning i form af lugt-emission, som gør, at der kun må produceres ekstra svin. Ministi konceptet fjerner dermed 62,4 pct. af den kvælstofemission der udledes i 2013-referencestalden ved brug af den successive reduktionsmetode Makrosti konceptet Makrosti konceptet er konstrueret således, at hver gris har mere plads end i en traditionel sti. Den er indrettet med storstier med op til 400 stipladser i hver sektion. Det er en staldtype, der som følge af det større areal skal have fokus på miljø, klima og dyrevelfærd. Indretningsmæssigt svarer Makrosti stalden til den såkaldte velfærdsstald i månegrisprojektet, hvorfor der anvendes de samme tekniskbiologiske data for Makro stalden (Lund et al. (2014)). Det har ikke været muligt at sætte økonomisk værdi på de øgede dyrevelfærdsmæssige effekter, hvorfor disse ikke er med i driftsøkonomiske beregninger. Betalingsrækkerne for Makrosti stalden er vist i tabel 10. Betalingsrækkerne løber over 25 år, men igen er for overskuelighedens skyld kun valgt at vise årene 0,1 og

24 Tabel 10: Betalingsrækker og kapitalværdiberegning for Makro stalden År (faste priser) Indbetaling levetid (år) NPV Salg af slagtesvin Salg af energi Øget gødningsværdi Indtægt Udbetaling Investering + Indkøringstab Foderudgift Dyrlæge & medicin Stykudgifter diverse Gylleudgift Lønudgift Forsikringsudgift Energiudgift Indkøb af 30kg grise + transport Vedligeholdsudgifter byggeri /3 fast og 1/3 spalter Støbejernsspalter Hyppig udslusning Kildeseparation, bælte (Rugballegård) Urinforsuring Højtrykskøling Syreskrubning gyllekanal Fast overdækning 12, Overvågning af emissioner 12,

25 Storstier Gulvudsug Ekstra halm Automatisk udvejning 12, RFID 12, Velfærdsovervågning Differentieret fodring Styret gødeadfærd Biogas fællesanlæg EC-ventilation 12, Led belysning Diverse kapacitetsudgifter Driftsudgifter PV Løbende overskud (faste priser - år 0) Overskud pr. produceret slagtesvin -39,65 3,47 8,47 2,73 Den samlede indtægt i Makrosti stalden er lavere end for Ministi stalden og 2013-referencestalden. Indtægten stammer fra salg af solgte slagtesvin pr. år i 25 år. Der sælges færre slagtesvin fra Makrosti stalden, idet der regnes med en dødelighed, som er et procentpoint højere end i referencestalden og Ministi stalden. Dette kompenseres en smule af, at der bindes lidt mere kvælstof i gødningen i Makrosti stalden end i Ministi stalden, hvilket resulterer i en større værdi af gødningen i Makrosti stalden. Af de samlede driftsudgifter udgør foderforbrug og indkøb af slagtesvin 84,4 pct. over 25 år i Makrosti konceptet. Udgifterne til miljøteknologier udgør 3,1 pct., mens udgifterne til øget dyrevelfærd udgør 0,4 pct. af de samlede udgifter over en 25 års periode. Udgiften til den ekstra tildeling af halm indgår som en del af diverse stykudgifter og er derfor ikke medtaget som en direkte udgift i tabel 10. Kapitalværdien af det løbende overskud for Makrosti stalden er på i alt kr. og er dermed den laveste i de tre staldsystemer. 25

26 I de tidligere driftsøkonomiske beregninger (Lund et al. (2014)) blev det antaget, at dødelighedsprocenten i velfærdsstalden var et procentpoint højere end i alle andre stalde, hvilket blev stærkt kritiseret. Anvendes derfor samme dødelighedsprocent som i Ministi konceptet (2,6 pct.), vil kapitalværdien i Makrosti konceptet blive mere end for dobbelt til kr. På trods af denne økonomiske forbedring rangerer Makrosti stalden stadig lavest, ligesom kapitalværdien stadig er mindre end halvt så stor som kapitalværdien i Ministi stalden. Følsomhed og nulpunktsberegninger for Makrosti stalden er angivet i tabel 11. Tabel 11: Følsomheder og nulpunktsberegninger for Makrosti stalden Følsomheder (NPV) -20% -10% 0 10% 20% Nulpunkt Nulpkt. pct. afvigelse Notering (kr./kg) 8,63 9,71 10,79 11,87 12,95 10,74 NPV (kr.) % Smågrisepris (kr./stk.) 308,58 347,16 385,73 424,30 462,88 390,02 NPV (kr.) % Slagtevægt (kg) 66,40 74,70 83,00 91,30 99,60 82,62 NPV (kr.) % Foderpris (kr./fe) Slagtesvinefoder 1,53 1,72 1,92 2,11 2,30 1,95 NPV (kr.) % Rente (%) 0,032 0,036 0,040 0,044 0,048 0,047 NPV (kr.) % Anskaffelses pris byggeri (kr.) NPV (kr.) % Foderforbrug (FE/kg) 2,14 2,40 2,67 2,94 3,20 2,71 NPV (kr.) % Arbejdstid (min/produceret svin) 8,64 9,72 10,80 11,88 12,96 12,29 NPV (kr.) % Af følsomhedsanalysen for Makrosti stalden fremgår det, at faktorer som notering, slagtevægt, foderpris og foderforbrug er meget følsomme overfor ændringer. Der skal ligeledes komme en meget lille stigning i indkøbsprisen på smågrise før kapitalværdien bliver 0. Arbejdstiden pr. minut pr. svin kan kun tåle et fald på 14 pct. før, kapitalværdien bliver 0. 26

27 Tabel 12 angiver resultaterne af kost-effekt analysen af teknologierne i Makrosti stalden med stipladser. Tabel 12: Kost-effekt analyse af teknologierne i Makrosti stalden Makrosti NPV omk. til teknologi (kr.) Reduceret N-emission pr stiplads (kg N) Reduceret total N- emission over 25 år (kg N) Effekt i procent af teknologi Total omk. til at fjerne 1 kg N (kr./kg N) Total omk. til at fjerne 1% N (kr./% N) Konstant årlig omk. (kr.) Konstant årlig omk. til at fjerne et kg N (kr./kg N) Differentieret fodring - 0, ,00% /3 fast og 1/3 spalter , ,00% 23, ,04 Støbejernsspalter , ,00% 40, ,21 Hyppig udslusning - 0,0000-0,00% Kildeseparation, bælte , ,00% 48, ,17 Urinforsuring ,0000-0,00% Højtrykskøling , ,25% 494, ,03 Syreskrubning gyllekanal , ,00% 69, ,52 Fast overdækning , ,00% 1.211, ,99 Overvågning af emissioner ,0000-0,00% Storstier ,0000-0,00% Gulvudsug ,0000-0,00% Biologisk luftrensning - 0,0000-0,00% Ekstra halm - 0,0000-0,00% Automatisk udvejning ,0000-0,00% RFID ,0000-0,00% Velfærdsovervågning ,0000-0,00% Styret gødeadfærd - 0,0000-0,00% Biogas fællesanlæg - -0, ,74% EC-ventilation ,0000-0,00% Led belysning ,0000-0,00%

28 Af tabel 12 fremgår det, at de 2/3 dele fast gulv kan nedbringe kvælstofemissionen meget omkostningseffektivt. Støbejernsspalterne er også en billig måde at nedbringe kvælstofemissionen på. I den billige ende ligger endvidere syreskrubberen og kildeseparation. Kildeseparation og syreskrubning gør, at Makrosti stalden må anses for at være en meget innovativ stald. Dyre metoder til nedbringelse af kvælstofemissionen er som i Ministi konceptet højtrykskøling og fast overdækning af gylletanken. I tabel 13 er emissionseffekterne af de forskellige miljøtiltag opsummeret for Makrosti stalden. Tabel 13: Effekter af miljøforbedrende tiltag for Makrosti stalden Effekter Total emission Emission pr. stiplads Emission pr. svin Ekstra svin N-emission (kg N) ,28 0, Lugt-emission (OU(e)) ,94 10, Der kan produceres svin ekstra, hvis der udelukkende ses på reduktion i kvælstofemissionen, som også er den begrænsende faktor for Makrosti stalden. Lugtemissionen er blevet væsentligt reduceret i Makrosti stalden i forhold til Ministi stalden. Makrosti konceptet fjerner dermed 65,0 pct. af den kvælstofemission, der udledes i 2013-referencestalden ifølge den successivt teknologiafhængige beregningsmetode. 28

29 Bilag 1.2. Case 1: Preben Hansen Udarbejdet af Trine Leerskov, seniorkonsulent, Agrovi En landbrugsvirksomhed med so- og slagtesvineproduktion samt planteavl. Avdebogård ejes af Preben Hansen og drives af Preben og Hanne Hansen. Preben købte sin første ejendom i 1979 og har siden ekspanderet med konventionel planteavl og svineproduktion. Virksomheden er i dag sammensat af flere mindre produktionsenheder både i ejet og lejet form. Svineproduktionen drives i et selskab Avdebogård svineproduktion ApS, som er 100 % eget af Hanne og Preben Hansen. Markdriften foregår i eget regi. I markdriften indgår også maskinstationsarbejde. Foruden traditionel landbrugsdrift produceres der vindenergi, landbrugsproduktion i udlandet, udlejning af ejendomme og lagerplads samt opkøb og salg af ejendomme. Det samlede produktionsomfang i landbruget er: Søer 870 stk. Smågrise stk. af egen produktion Slagtesvin stk. Mark 400 ha med korn, raps og græsfrø. Heraf er 85 ha forpagtet. Medarbejdere 8 Figur 1: Virksomhedsoverblik: 29

30 Figur 2. Overblik produktionssteder d. 11.juni 2014 Nr. Adresse (kun hvis ejet af Produktion pr år producent) 1 Strandvej smågrise, slagtesvin 2 Lejet slagtesvin 3 Lejet slagtesvin 4 Lejet slagtesvin 5 Lejet slagtesvin 6 Lejet smågrise og slagtesvin 7 Sokhøjvej søer 8 Løserupvej smågrise, 280 drægtige søer 9 Bjerskovvej 24, Bopæl slagtesvin 10 Lejet slagtesvin Desuden lejes yderligere to ejendomme beliggende omkring Slagelse ca. 50 km. fra bopælsadressen Bjergskovvej 24, 4300 Holbæk. Nr. Adresse Produktion pr år 11 Lejet slagtesvin 12 Lejet slagtesvin 30

31 Visionen: Er at skabe en fremtidssikret miljørigtig virksomhed med det formål at kunne overdrage virksomheden til næste generation. Generationsskiftet er planlagt med 50 % overdragelse af anparter i Avdebogård Svineproduktion ApS til søn. En investering i miljøstald vil kunne bidrage til opfyldelse af visionen. Markdriften vil herefter drives i et interessentselskab med far og søn som interessenter. Søn ejer i forvejen en landbrugsejendom. Øvrige indtægtskilder fortsætter i eget regi. Strategien: Bundlinjens resultat er primært fokusområde. Resultatet på bundlinjen skal som minimum svare til 10 % af omsætningen. Idegrundlag: En investering i en månegrisstald vil kunne sikre den fremadrettede produktion. Stalden vil med tiden kunne erstatte de lejede stalde, som i manges tilfælde kører med nedslidningsstrategi. Der er god økonomi i de lejede stalde, hvorfor denne produktion løber indtil lejekontrakter skal fornyes. En investering i månegrisstald vil forbedre logistikken. Som produktionen foregår i dag, er der meget kørsel mellem produktionsstederne. Logistikken fungerer, men vil blive væsentlig forbedret med et produktionsanlæg placereret på et sted. Risikoen Risikoen i denne staldinvestering ligger omkring fremskaffelse af 30 kg grise. Med de rammevilkår der eksisterer i dag bliver der afsat en stor mængde 30 kg grise til Tyskland, som medfører et for lille udbud af 30 kg grise i Danmark. Svineproduktionen: Med udgangspunkt i 870 søer produceres der smågrise og slagtesvin. Den øvrige slagtesvineproduktion er baseret på indkøb af 7 kg grise som opfedes til slagtesvin. Foderstrategien er baseret på færdigfoder og hjemmeblanderi. Der produceres slagtesvin i lejede stalde og slagtesvin i egne stalde. Der er ansat 8 medarbejdere til at varetage den samlede svineproduktion. Udgangspunkt for placering af 2013-referencestald: Placering i forbindelse med eksisterende bygninger Staldens størrelse ændres ikke uanset udvidet dyrehold 50 x 100 m Gylletank overdækkes i alle scenarier slagtesvin svarer til 5000 stipladser Vægtgrænser kg De 2 scenarier beregnes som emissionsneutrale dvs. hhv. OU og ammoniakemission må ikke stige 31

32 Reference værdier for lugt: Mere end 1,2 x geneafstand til hhv. by, samlet bebyggelse og enkeltbolig, OU Referenceværdi for ammoniak 4118 kg N. Stalden placeres på ejendommen Strandvejen 10, 4542 Gislinge. Denne ejendom ligger inde i land og et pænt stykke fra Roskilde Fjord. Roskilde Fjord og tilhørende sommerhusområder sætter store begrænsninger for de øvrige ejede ejendommen, når der skal sættes strategier omkring udvidelse og vækst. På Strandvej 10 er der en eksisterende smågriseproduktion på grise fra 7 30 kg og en slagtesvineproduktion på slagtesvin pr år. Denne produktion fortsætter. Den nye 2013-referencestald placeres parallel med nuværende stald nordøst for eksisterende stald og stuehus, se figur 3. Figur 3. Placering af staldanlæg Nuværende staldanlæg Placering af ny stald Miljørådgivningen, Gefion Afstand til enkeltstående hus er på 848 meter og til nærmeste samlet bebyggelse på 1212 meter (figur 4) 32

33 Figur 4: afstand til nærmeste enkelt beboelse og byzone. Miljørådgivning, Gefion Resultat af miljøberegninger: Miljøberegningerne viser at såfremt 2013-referencestalden erstattes med en Ministald eller Makrostald kan produktionen udvides til hhv stipladser og stipladser. Samtidig ses at afstanden til eksisterende eller fremtidig byzone holdes uændret på 929,99 meter fra referencestalden til både Ministalden og Makrostalden. Det betyder at der kan produceres flere slagtesvin uden at skulle øge afstanden fra stalden til eksisterende eller fremtidig byzone. Det kan have stor betydning for placering af fremtidens staldanlæg. Hvis alene lugtgenekriterierne og ammoniakemissionen var afgørende for produktionsstørrelsen i Mini- og Makrostalden, ville det have væsentlig indflydelse på produktionsstørrelsen i hhv. Mini-og Makrostald, idet genekriterierne for lugt er overholdt. I tabel 1 ses at antallet af stipladser i Makrostalden stiger til stipladser, hvor lugtgenekriterierne overholdes, uanset at OU stiger. Stigningen sker fra stipladser, hvor måleenheden for lugt (OU) fastholdes jf. niveauet i OU i 2013-referencestald. Tabel 1 Oversigt over miljøberegninger 2013-referencestald Ministald OU=2013- referencestald Makrostald OU=2013- referencestald Makrostald Opfyldelse af kriterier er lugtgener og ammoniakfordampning i kg Antal DE 555,56 738, , ,56 Antal stipladser Antal dyr

34 Lugtemission Eksisterende eller fremtidig byzone. Genekriterie overholdt (m) referencestald Ministald OU=2013- referencestald Makrostald OU=2013- referencestald Makrostald Opfyldelse af kriterier er lugtgener og ammoniakfordampn ing i kg 929,99 928,19 929, ,16 Samlet bebyggelse 720,96 719,51 720,96 794,83 Enkelt bolig 369,54 368,70 369,54 412,41 Faktisk lugt emission fra Produkter (OU) Ammoniak Faktisk Ammoniaktab fra stald og lager (kg N/år) Ammoniaktab pr produktionsenhed (kg N/år) Miljørådgivning, Gefion referencestald Ministald OU=2013- referencestald Makrostald OU=2013- referencestald Makrostald Opfyldelse af kriterier er lugtgener og ammoniakforda mpning i kg 4.118, , , ,35 0,21 0,10 0,09 0,09 Økonomiberegning: Der tages udgangspunkt i stipladser i hvert af de 3 staldsystemer. Investeringens størrelse ses i tabel 2. Investeringsbeløbene er forskellige og afhænger af hvor meget miljøteknologi, der er sat ind i staldene samt omkostninger til at gøre placering af staldene muligt. Individuelle forudsætninger ses i tabel 3. Øvrige forudsætninger er konstante. Under resultatoversigten ses en følsomhedsberegning på øvrige forudsætninger. Tabel 2. Investeringsoversigt: referencestald Ministald Makrostald Antal stipladser Investeringsbeløb, stald (kr.) Indkøringstab (kr.) Samlet investering (kr.) Investeringsbeløb pr. stiplads (kr./stiplads) Investering pr stiplads, samlet (kr.)

35 Tabel 3. Forudsætninger: Daglig Tilvækst 1000 g. FE pr. kg tilvækst 2,6 FE Pris pr. FE 1,72 kr. pr. FE Døde 2,2 % Timeløn 180 kr. pr. time Gylleudbringning 24 kr. pr. m3 Transport 12 kr. pr. gris Realrente 4 % Tabel 4. Resultat investering 2013-referencestald Ministald Makrostald Antal stipladser Nutidsværdi, NPV i alt (kr.) Nutidsværdi, NPV pr gris (kr.) Tabel 4 viser at nutidsværdien bliver mindre jo mere teknologi der bliver lagt ind i investeringen. Den øgede investering til teknologi forårsager større omkostninger til forrentning og afskrivninger samt driftsomkostninger. I tabel 5 vises en specifikation af driften pr. slagtesvin. Dækningsbidraget pr. gris er stort set ens for de 3 staldtyper, mens kapacitetsomkostningerne bliver væsentlig større jo mere teknologi, der er i stalden. Kapacitetsomkostningerne i 2013-referencestalden ligger på 124 kr. pr. gris og stiger til 133 kr. pr. gris i Ministalden og videre til 143 kr. pr. gris i Makrostalden. Kravet til dækningsbidraget, der skal til for at få dækket kapacitets og finansieringsomkostningerne, svarende til et 0-resultat i NPV ligger på 113 kr. pr. grise i referencestald og stiger som følge af teknologien i Ministald og Makrostald til hhv. 134 kr. pr. gris og 140 kr. pr gris. Tabel 5. Resultat af drift Ministald Makrostald referencestald Dækningsbidrag (kr./svin) Kapacitetsomkostninger (kr./svin) Lønkroner (kr./svin) 30, Resultat af primær drift (kr./svin) Nulpunkt, DB for et 0-resultat (kr./svin) Følsomhed Der er beregnet følsomhed samt nulpunkt for NPV for hver enkelt staldsystem, se tabel 6, 7 og 8. Afvigelser under notering, smågrisepris, slagtevægt, foderpris samt foderbrug er ens i de 3 staldsystemer idet forudsætningerne er de samme for de 3 staldsystemer. Udgangspunktet i NPV er derimod forskellige og afvigelserne skal ses i forhold til NPV udgangspunktet. Nulpunktsberegningen er på basis af nulpunktet for NPV. 35

36 Tabel referencestald Afvigelse Udgangspunkt +/- Nulpunkt Notering (kr./kg) 10 % 10,79 1,09 9,90 NPV (i kr.) Smågrisepris (kr. pr. gris) 10 % 385,73 38,57 458,06 NPV (i kr.) Slagtevægt (kg) 5 % 83 4,2 76,70 NPV (i kr.) Foderpris (kr./fe) 1,72 0,17 2,27 NPV (i kr.) 10 % Foderforbrug (FE/kg) 5 % 2,60 0,13 3,43 NPV (i kr.) Rente (%) 10 % 4 0,4 5 NPV (i kr.) Tabel 7. Ministald Afvigelse Udgangspunkt +/- Nulpunkt Notering (kr/kg) 10 % 10,79 1,09 9,95 NPV (i kr.) Smågrisepris (kr pr gris) 10 % 385,73 38,57 453,8 NPV (i kr.) Slagtevægt (kg) 5 % 83 4,2 77,07 NPV (i kr.) Foderpris (kr/fe) 1,72 0,17 2,24 NPV (i kr.) 10 % Foderforbrug (Fe/kg) 5 % 2,60 0,13 3,38 NPV (i kr.) Rente (%) 10 % 4 0,4 4,7 NPV (i kr.) Tabel 8. Makrostald Afvigelse Udgangspunkt +/- Nulpunkt Notering (kr/kg) 10 % 10,79 1,09 10,07 NPV (i kr.) Smågrisepris (kr pr gris) 10 % 385,73 38,57 444,12 NPV (i kr.) Slagtevægt (kg) 5 % 83 4,2 77,90 NPV (i kr.) Foderpris (kr/fe) 1,72 0,17 2,17 NPV (i kr.) 10 % Foderforbrug (Fe/kg) 5 % 2,60 0,13 3,27 NPV (i kr.) Rente (%) 10 % 4 0,4 4,7 NPV (i kr.)

37 Bilag 1.3. Case 2: Thorkil Mølgård Udarbejdet af Trine Leerskov, seniorkonsulent, Agrovi En landbrugsvirksomhed med planteavl og udlejet slagtesvinestald. Thorkil Mølgaard driver i dag et planeavlsbrug på 336 ha. Virksomheden består af 3 ejendomme, hvor der på den ene er en slagtesvinestald med 1000 stipladser, som pt. udlejes til en soproducent. Thorkil bebor ejendommen på Nordrup Hestehave 6, 4100 Ringsted, som han oprindelig har overtaget af forældrene. Thorkil er 64 år. Thorkil Mølgaard ejer i alt 4 ejendomme. Figur 5 Virksomhedsoverblik De 4 ejendomme ligger tæt på hinanden med korte køreveje mellem ejendommene. 37