Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Relaterede dokumenter
FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Udnyt dine data og boost soholdet

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

- så den kan passe 15 grise

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Viden, værdi og samspil

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Stil skarpt på poltene

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Korrekt fodring af polte

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Optimering af farestalden

HOLDBARHED HOS UNGE SØER

Effektiv svineproduktion med WinPig

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

DLG's fodersortiment til søer

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Fodring af søer, gylte og polte

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Input fra workshops Styr på soholdet

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Optimal fodring af soen før og efter faring

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Transkript:

BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN? Hørt: Vi skal ikke have flere fødte grise pr. kuld så går de bare til Svar: Tallene taler for sig selv Fravænnede grise pr. kuld 16 15 14 13 12 11 14 15 16 17 18 19 2 Totalfødte grise pr. kuld 25% dårligste: 16, totalfødte 25% bedste: 18,1 totalfødte Eliten (% bedste): 18,5 totalfødte ER DER LEVENDEFØDTE GRISE NOK PR. KULD? Hørt: Hvis vi får flere levendefødte går de bare til grunde Svar: Tjaaaa lad tallene overbevise mig - NOT Mistede grise pr. kuld 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 12 13 14 15 16 17 18 Levendefødte grise pr. kuld 25% dårligste: 2,7 mistede pr. kuld 25% bedste: 1,5 mistede pr. kuld Eliten (% bedste): 1,3 mistede grise pr. kuld 3... Landsgennemsnit for produktivitet 213 4... Landsgennemsnit for produktivitet 213 BESÆTNINGSANALYSEN BESÆTNING I ET KIG PÅ EFFEKT AF DIEGIVNINGSTID BESÆTNING I Diegivningstid I dette tilfælde ingen effekt af diegivningstid på kuldstørrelsen (undtaget 1,4% problemsøer) 5... Besætningsanalyse 6... Effektanalyse - Diegivningsperiode 1

FOKUSOMRÅDER BESÆTNING I BESÆTNINGSANALYSEN BESÆTNING II Kuldstørrelse i første kuld Brunststyring + løbning i 2. brunst Reduktion af dødfødte grise Fra 2, dødfødte pr. kuld til 1,6 dødfødte Management omkring faring Foderstyrke op til faring Stor fokus på foderoptagelse i diegivningsperioden Næsten ingen søer med lav foderoptagelse/der går i stå Fokus på søernes huldtab Rygspækmåling? 7... 8... Besætningsanalyse LAV KULDSTØRRELSE OG MULIGE BIOLOGISKE FORKLARINGER Tidlig fravænning = soen er ikke klar til nyt kuld Problemer ved normal fravænningsalder (23-3 dage) Større drop i foderoptagelsen (specielt sidste uge før fravænning) Generelt for lav foderoptagelse i dieperioden Dårlig mælkeydelse Løbning udenfor optimal brunst Problemer ved senere fravænning Generelt lav foderoptagelse i dieperioden Løbning udenfor optimal brunst ET KIG PÅ EFFEKT AF DIEGIVNINGSTID BESÆTNING II Diegivningstid 9...... Effektanalyse - Diegivningsperiode ET KIG PÅ EFFEKT AF POLTEALDER BESÆTNING II Poltealder (dage) FOKUSOMRÅDER BESÆTNING II Fokus på kuldstørrelse i første kuld Potentiale Fokus på løbning i 2. brunst Fokus på poltenes kropsbygning nye normer Ikke meget at hente på dødfødte Fokus på diegivningstid Søernes huld ved indsættelse og huldtab Minimere antal søer der går i stå 11... Effektanalyse poltealder ved 1. løbning 12... 2

BUDSKABER I INDLÆGGET UDFORDRET PÅ FARINGSPROCENTEN? Kan skyldes sundhedsmæssige årsager Fejl på søer Fejl på orner Men også fejl 4 er hyppig De bedste besætninger formår at ligge stabilt på +93 i faringsprocent Ved faringsprocenter på >9% over tid er der grund til at granske tallene 14... EKSEMPEL PÅ LAV FARINGSPROCENT KIG PÅ FORDELING AF LØBNINGER - 21 dage 15... Besætningsanalyse 16... Fordelingskurve 5 - Dage til 1. løbning KIG PÅ EFFEKTER AF LØBEDAG I DYBDEN MED ET BRUNSTKONTROLSKEMA Dage fra frav. Til løbning 17... Effektanalyse Dage til 1. løbning 18... Brunstkontrolskema 3

I DYBDEN MED ET BRUNSTKONTROLSKEMA HVORNÅR INDTRÆFFER BRUNSTEN? 6 5 Antal søer 4 3 2 19... Brunstkontrolskema 2... Resultater fra Brunstkontrolskema EKSEMPEL PÅ KONKRET BRUNSTMØNSTER LÆRING FRA BRUNSTKONTROLSKEMA Antal søer i brunst 12 8 6 4 2 Første brunst lørdag morgen (dag 2) Fordeling af brunst overraskede Markant flere i brunst inden dag 4-5 Mange flere end der blev løbet Mange løbninger kunne være foretaget for sent Løbemesteren rettede til på baggrund af skemaerne alene 21... Resultater fra Brunstkontrolskema 22... BUDSKABER I INDLÆGGET FOKUS PÅ POLTEALDER VED LØBNING AF FLERE ÅRSAGER Kuldresultater i første kuld Kuldresultater over tid Holdbarhed Analysen siger ikke noget om biologien Er poltene for tunge? Er bentøjet i orden? Løbes de i 2 brunst? Husk at registrere fødselsdato eller få data fra opformeringsbesætning!!!! 24... 4

POLTEALDER VED LØBNING BESÆTNING IV BESÆTNINGSANALYSEN KAN TAGE HØJDE FOR POLTEALDER VED LØBNING Udsatte søer efter 1.-3. kuld: 22,9% 25... Effektanalyse poltealder ved 1. løbning 26... Besætningsanalyse med begrænsninger BESÆTNINGSANALYSEN KAN TAGE HØJDE FOR POLTEALDER VED LØBNING BESÆTNINGSANALYSEN KAN TAGE HØJDE FOR POLTEALDER VED LØBNING Udsat 1.-3. kuld: 31,7% 27... Besætningsanalyse med begrænsninger Udsat 1.-3. kuld: 36,8% 28... Besætningsanalyse med begrænsninger UDSÆTTERSTRATEGI BASERET PÅ POLTESTRATEGI UDSÆTTERPROFIL VARIERER MEGET MELLEM BESÆTNINGER Andel udsatte søer (%) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2 3 4 5 6 Kuldnummer ved udsætning Andel udsatte søer (%) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2 3 4 5 6 Kuldnummer ved udsætning 29... På basis af besætningsanalyser 3... På basis af besætningsanalyser 5

UDSÆTTERPROFIL VARIERER MEGET MELLEM BESÆTNINGER POLTESTRATEGIEN SKAL LØBENDE VURDERES Andel udsatte søer (%) 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2 3 4 5 6 Kuldnummer ved udsætning Udsætterprofilen er for sjældent i fokus Holder poltene godt nok? Er det udsætning på grund af alder eller præstationer? Mange dødsfald blandt unge søer? Holder gamle (store) polte for dårligt? Nye poltenormer giver mulighed for lettere polte ved samme alder Kan I håndtere dette fodringsmæssigt? Hele polterekrutteringen skal i spil Indkøb versus egenproduktion 31... På basis af besætningsanalyser 32... BUDSKABER I INDLÆGGET OM FORDELINGSKURVERNE Simple tælletal Geniale til at se om der er afvigelser i forhold til biologien Kan afsløre management/fodringsfejl indirekte 34... FORDELINGSKURVER FRAV. PR. FRAV. FORDELINGSKURVER DAGE TIL 1. LØBNING 35... Fordelingskurve 4 - fravænnede grise 36... Fodelingskurve 5 Dage til 1. løbning 6

FORDELINGSKURVER DAGE TIL OMLØBNING BIOLOGI OG FORDELINGSKURVER Hvorfor passer søerne ikke nok grise? Sundhed? Manglende fokus på råmælk? Udfordres søerne ikke nok? Den overpassede farestald? Kommer brunsten som den skal? 9-92% i brunst dag -5 Spænder ammesøer eller fodringen i farestalden ben? Løber søerne om uregelmæssigt Tjek tidspunkter for flytning og omgruppering Løbes kun søer i brunst? 37... 38... BUDSKABER I INDLÆGGET HUSK AT ALLE KAN FORBEDRE SIG BESÆTNING I 4... Effektivitetskontrol 41... 42... 7

43... 44... 45... 46... BUDSKABER I INDLÆGGET 47... 8

ET LILLE FIF TIL AGROSOFT PLUK DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER Lean-tankegang kan hjælpe spild minimeres? Hvor kan I få størst effekt med mindste indsats En ekstra indsats i de første 4 døgn i farestalden? Et kvarter ekstra til opmærkning af poltebrunst? En bedre brug af AHA-effekt i løbeafdelingen Hvad betyder,2 levendefødte grise pr. kuld hvis der afgår 3 søer i et hold?! Brug analyserne aktivt sammen med Jeres rådgivere 49... Analysesetup i alle effektanalyser 5... 51... 9