Uddannelsesordning for uddannelsen til Handelsuddannelsen

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Detailhandelsuddannelse med specialer. Udkast

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Kontoruddannelsen med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR

Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for mediegrafiker

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Kontoruddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Kontoruddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Kontoruddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

VEJLEDENDE PRAKTIKPLAN FOR

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til film- og TVproduktionstekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionistuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til laboratorietandtekniker.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for. Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Tekstdel - Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for webudvikler

Transkript:

1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Handelsuddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for Handelsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til Handelsuddannelsen. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Som følge af eud-reformen indebærer denne revision pr. 1. august 2015 følgende ændringer: Handelsuddannelsen omfatter et valgfri eux-forløb. Eleven kan forud for hovedforløbet gennemføre eux ens 1. del, og starter dermed hovedforløbet på baggrund af en gymnasial eksamen. Uddannelsens trin 1 kundekontaktcenter er nedlagt. Det standardiserede voksenforløb, euv, er afkortet i forhold til eud-forløb. EUV-elevernes uddannelsesforløb afkortes med en uge af de valgfrie specialefag Tre specialefag er nedlagt. Det drejer sig om Digitale markedsvilkår, E-butikkens koncept og Kunde og købsadfærd i e-butikken. Der er udviklet et nyt specialefag med titlen Grundlæggende E-handel. Endvidere er e-handel, som tema indskrevet i de bundne specialefag Salgsanalyse, indkøbsanalyse, Indkøb og logistikanalyse. Justeringerne er foretaget for at tilpasse niveauet og indholdet til det arbejdsmarked som uddannelsen er rettet mod. 3. Uddannelsens formål og opdeling Handelsuddannelsen med specialer omfatter tre specialeretninger, der er opbygget i en fleksibel struktur. De tre specialer søger bredt at imødekomme virksomhedernes behov for fleksible, specialiserede medarbejdere såvel som generalister. 4. Uddannelsens struktur Uddannelsen består pt. af 3 specialer med hver sin specialefagsstruktur og rammer for praktik. Udvalget har fastlagt følgende struktur for henholdsvis unge og voksne under EUV 3 (skema 1 nedenfor) og voksne under EUV 1 og 2 (skema 2 nedenfor). Herunder er udarbejdet en fordeling af uger, som går til skoleundervisning. Ungespor Voksenspor Specialefag Specialefag Fagprøve I alt Bundne Valgfrie Bundne Valgfrie Fagprøve I alt Handelsassistent, 4 3-7 1 8-12 4 2-6 1 7-11 Handelsassistent, med brancheretning 6 3-5 1 10-12 6 2-4 1 9-11 4 3-7 1 8-12 4 2-6 1 7-11 4 3-7 1 8-12 4 2-6 1 7-11 1

Skoleperiodernes placering, længde og indhold Skolen fastlægger antallet af skoleperioder og specialefagenes fordeling på skoleperioderne. Det faglige udvalg anbefaler, at skolen tilrettelægger undervisningen under hensyn til virksomhedernes og elevernes behov. Skoleperioderne placeres tidsmæssigt og indholdsmæssigt, så de gennem en vekselvirkning med oplæringen i virksomheden bidrager til den løbende udvikling af elevens kompetencer. Dette betyder også, at specialefagsundervisningen så vidt muligt placeres hen over hele uddannelsesforløbet og i en sådan frekvens, at eleven har tid til at afprøve al teorien i praksis, inden arbejdet med fagprøveprojektet påbegyndes i det sidste halve år af uddannelsen. Skolen skal i tilrettelæggelsen give mulighed for, at valgfri specialefag og erhvervsrettet påbygning kan indgå i en vekselvirkning med de øvrige forløb, hvor emnet og indholdet i det valgfrie fag tilsiger dette. Det kan f.eks. være valgfrie fag af mere værktøjspræget karakter f.eks. branche- og produktkendskab, truckkørekort, IT, skriftlig- og mundtlig fremstilling mv. som har til formål at støtte og udbygge elevens kompetence, før eleven fortsætter med det obligatoriske forløb, eller fordi der er behov for faget i forhold til elevens læring i praktikken. De bundne specialefag skal påbegyndes så tidligt som muligt i forløbet, så mindst to uger er gennemført inden for de første seks måneder af hovedforløbets første år. Handelsassistent - Praktikuddannelse og skoleperioder veksler i et 2-årigt forløb U. brancheretning M. brancheretning U. brancheretning U. brancheretning Bundne specialefag 4 6 4 4 Valgfri specialefag 3-7 3-5 3-7 3-7 Fagprøve 1 1 1 1 I alt (ekskl. påbygning) 8-12 10-12 8-12 8 12 Erhvervsrettet påbygning Lovbestemt mulighed for at virksomhed og elev kan aftale påbygning i op til 4 uger. Der vælges fra katalog af specialefag. Studierettet påbygning Lovbestemt mulighed for, at virksomhed og elev kan aftale studierettet påbygning af op til 1½-års varighed. Brancheretning Det faglige udvalg foretager løbende kvalitetssikring af Handelsuddannelsen og vurderer i ulige år, hvilke brancheretninger, der totalt set er mulige for uddannelsen, samt i hvilke specialer, der kan tilbydes brancheretning. Fastlæggelsen af hvilke brancheretninger, der kan udbydes i uddannelsen, 2

sker på baggrund af udvalgets løbende kontakt med de brancher og virksomheder, Handelsuddannelsen henvender sig til. For det aktuelle udbud af brancheretning i Handelsuddannelsens tre specialer henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Såfremt virksomhed og elev vælger brancheretning suppleres de bundne specialefag med faget Supplerende vare- eller produktkendskab, b, vejledende uddannelsestid 2,0 uger. Rammen for at vælge valgfrie specialefag reduceres tilsvarende med 2 uger; der skal fortsat vælges valgfrie specialefag svarende til mindst 3 uger, men der kan højst vælges fag svarende til 5 uger. Vare- eller produktkendskab skal indholdsmæssigt matche den pågældende branche, og undervisningen integreres med undervisningen i de øvrige bundne specialefag. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke, det pågældende fag/praktikmål understøtter. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. 7. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Skolen En væsentlig del af skoleundervisningen består af valgfrie specialefag, hvor formålet er at give virksomhed og elev mulighed for at vælge fag, der indholdsmæssigt og tematisk supplerer specialernes slutmål. De valgfrie specialefag; Salg, Indkøb, Logistik, International handel, Internationalt markedsvalg, Innovative arbejdsprocesser og projekter i handelsvirksomheden, Kommunikation via elektroniske midler, Salg ud af butik, Servicekoncepter i virksomheden, Digitale markedsvilkår, E-butikkens koncept, Kunde- og købsadfærd i e-butikken, Præsentation og formidling, Supplerende vare- eller 3

produktkendskab, a, Gaffeltruckcertifikat, Servicekoncepter i virksomheden samt de tre ekspertfag Relationsmarkedsføring i praksis, Indkøbsmetode og Logistikmetode fokuserer snævret på temaer rettet mod handelsuddannelsens kernekompetencer/slutmålene, mens de øvrige valgfrie specialefag dækker et bredere merkantilt område. Udvalget anbefaler derfor, at elev og virksomhed vælger valgfrie specialefag svarende til mindst 3 uger inden for de nævnte fag. For at kunne vælge et af de tre ekspertfag forudsættes, at eleven har gennemført specialets bundne specialefag eller har tilsvarende kompetencer, som det enkelte ekspertfag er udviklet til. Relationsmarkedsføring i praksis knytter sig til Handelsassistent,, Indkøbsmetoder knytter sig til specialet, mens Logistikmetoder knytter sig til specialet. Den enkelte elev skal opleve, at der er progression i forhold til skolebaggrund. Den teoretiske undervisning må ikke være en gentagelse i forhold til grundforløb eller andre adgangsveje til hovedforløbet. Hvor emner, som eleverne har beskæftiget sig med på grundforløbene, tages op igen i hovedforløbene, er det væsentligt, at eleverne oplever en progression. Elevernes umiddelbare genkendelse af emnet fra tidligere skal derfor erstattes med en oplevelse af at lære mere. Undervisningsforløb kan tilrettelægges med - Stigende sværhedsgrad, fx i sprogfærdighed - Stigende kompleksitet, fx at færdigheder eller begreber skal anvendes i situationer af stigende kompleksitet eller at færdigheder skal anvendes i nye situationer - Stigende krav om at kunne sætte i sammenhæng eller se forskelle - Stigende krav om selvstændighed i opgaveløsningen Praktikken Det faglige udvalg har til brug for uddannelsesplanlægning udarbejdet vejledende praktikplaner for specialerne. Planerne kan hentes på udvalgets hjemmeside (www.handel.uddannelsesnaevnet.dk), og praktikmålene fremgår desuden af Elevplan. Udvalgets fastlæggelse af praktikmål og tilhørende oplæringsfunktioner tager udgangspunkt i taksonomien Kende, Kunne og Beherske; - Kende: Eleven kender og kan gøre rede for virksomhedens praksis. Eleven skal informeres om virksomhedens praksis på området og have en overordnet forståelse af områdets betydning og sammenhæng med andre områder. - Kunne: Eleven kan under vejledning eller i samarbejde med andre løse arbejdsopgaverne inden for området evt. på en sådan måde, at eleven udfører dele af en arbejdsopgave selvstændigt. - Beherske: Eleven kan ved afslutningen af uddannelsen udføre opgaverne inden for området selvstændigt fra start til slut. Eleven kan formidle sin viden og erfaring, dvs. forklare andre om opgaveløsningen. Udvalgets fastlæggelse af taksonomi for praktikmålene skal sikre overensstemmelse med taksonomien for fagene, således at indlæring på niveauer Kende, Kunne og beherske følger indlæring på niveauerne Begynder, Rutineret,. Med henblik på at nå målene for uddannelsen skal virksomheden tilrettelægge uddannelsen sådan, at eleven får mulighed for i slutningen af praktiktiden at arbejde selvstændigt under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet gennem praktikuddannelsens forskellige funktioner. Den praktiske 4

oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til samarbejde og til at løse nye problemstillinger. I løbet af praktikperioden afholdes mindst 3 evalueringssamtaler. Den første samtale afholdes umiddelbart inden prøvetidens udløb. Praktikplanen drøftes ved evalueringssamtalerne, og ajourføres løbende. Sammenhæng mellem praktikmål og fleksible oplæringsfunktioner Elev og virksomhed kan sammensætte relevante oplæringsfunktioner gennem et pointsystem i specialerne, og Handelsassistent,. Kravet til det samlede omfang og dybden af oplæringsfunktioner vurderes ved et pointsystem: - Specialerne, og Handelsassistent, ; 145 point. I specialerne, og Handelsassistent, er der fastlagt et antal bundne praktikmål, og derudover er der et minimumskrav til, hvor mange point de valgfrie mål mindst skal svare til. Inden for specialerne er praktikmålene desuden opdelt i områder, og for at sikre en tilstrækkelig bredde i oplæringen skal der vælges et vist antal funktioner inden for kerneområderne, mens de områder, der går på tværs af specialerne, ikke har minimumskrav: Handelsassistent, I. Salg og service; funktioner svarende til mindst 26 point II. Administration af et; funktioner svarende til mindst 13 point III. Kalkulation og økonomi; funktioner svarende til mindst 13 point IV. Indkøbsfunktioner V. Logistikfunktioner I. Indkøbet og leverandørkontakten; funktioner svarende til mindst 26 point II. Administration af indkøbet; funktioner svarende til mindst 13 point III. Kalkulation og økonomi; funktioner svarende til mindst 13 point IV. Salg- og V. Logistikfunktioner I. Logistik og Lager; funktioner svarende til mindst 26 point II. Kvalitet og dokumentation; funktioner svarende til mindst 13 point III. Kalkulation, økonomi og jura; funktioner svarende til mindst 13 point IV. Indkøbsfunktioner V. Salg- og servicefunktioner Nogle praktikmål kan vælges på alle 3 niveauer (Kende, Kunne og Beherske), mens andre praktikmål kun kan indgå i oplæringen, hvis eleven mindst når enten Kunne eller i nogle tilfælde Beherske. Forskelle i point er udtryk for kompleksiteten i det enkelte praktikmål. Hvis virksomheden opnår flere point end minimumskravet 145, giver det mulighed for at udarbejde forskellige praktikplaner til eleverne i virksomheden. Hver praktikplan skal alene opfylde mini- 5

mumskravene. Hermed kan én elev f.eks. have en praktikplan, der vægter personligt, mens en anden elev har en praktikplan, der vægter administration af et. 8. Bedømmelse og beviser mv. Den afsluttende fagprøve Eleven skal ved fagprøven vise, at målene for specialet er nået. Fagprøven skal derfor afspejle det, der er særligt for det enkelte speciale samt eleven evne til at - formulere en ide og fastsætte mål, - planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet og - evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. Ansvarsfordeling Det er den skole, hvor eleven gennemfører specialets bundne specialefag, der har ansvar for at tilrettelægge og afholde fagprøveforløbet. Projektet forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven arbejder med sin opgaveformulering i samarbejde med en underviser, og skolen efterfølgende godkender opgaveformuleringen. Den fagprøveansvarlige skole skal derfor planlægge en dialog og tidsplan, der sikrer - at eleven i samarbejde med virksomheden aftaler en opgaveformulering - at opgaveformuleringen godkendes af skolen - at eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. Skolen skal sikre, at fagprøveforløbet også gennemføres med den krævede vejledning og forberedelse på næstsidste skoleophold, hvor der indgår skoleophold med valgfrie specialefag på andre skoler. Elevens praktikvirksomhed skal inddrages i problemformuleringen for at sikre - at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden - at eleven i praktikperioden op til den sidste skoleperiode har mulighed for informationssøgning i praktikvirksomheden eller på anden måde mulighed for at inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden - at følsomme oplysninger, forretningshemmeligheder mv. ikke er til hindre for at udføre opgaven i overensstemmelse med problemformuleringen Skolen skal i samspillet med elev og virksomhed løbende sikre, at eleven forfølger målet fra fagprøveformuleringen. Da en elev ikke skal indstilles til fagprøve, og fagprøveproduktet ikke skal antages, for at eleven kan komme til mundtlig eksamination, er det væsentligt, at skolen så tidligt som muligt vejleder elev og virksomhed, hvor skolen vurderer, at eleven er i risiko for at dumpe til fagprøven. Det faglige udvalg anbefaler derfor, at skolerne afholder midtvejssamtaler eller lignende tæt dialog, hvor det sikres, at eleven er på rette vej. Dialogen skal også ske med virksomheden, som skal kende sit ansvar for, at eleven sikres såvel information og støtte som tid til at gennemføre projektet i virksomheden. 6

Det faglige udvalg vægter, at tilrettelæggelse af fagprøven sker i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Derfor skal skolen efter afholdelse af prøver orientere det lokale uddannelsesudvalg om resultatet af de gennemførte prøver med henblik på at drøfte, hvorvidt forløbet har givet anledning til at justere tilrettelæggelsen og gennemførelsen, herunder justere den lokale undervisningsplan og den heri indeholdte bedømmelsesplan. Projektet Fagprøven er baseret på et projekt i praktikvirksomheden. Eleven skal her beskæftige sig med en arbejdsopgave, og hvordan den kan løses i virksomheden. Ved ideudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og samtidigt kunne fordybe sig i et problemfelt af relevans for elevens speciale. Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. En fagprøve kan ikke alene beskæftige sig med et teoretisk emne eller alene være en beskrivelse, men skal relateres til praktikvirksomheden og en arbejdsopgave og skal vise, at eleven kan vurdere, analysere, reflektere, bedømme eller på anden måde forholde sig selvstændigt til en arbejdsopgave, og hvordan den kan løses i virksomheden. Elevens arbejde med dokumentation og forberedelse Når opgaven er udført i praktikken, skal elever under den sidste skoleperiode udarbejde dokumentation som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie. Eleven skal aflevere dokumentationen inden for en frist fastsat af skolen og i en form fastlagt og aftalt med skolen. Under den sidste skoleperiode skal en skoles lokaler og øvrige undervisningsudstyr så vidt muligt være til rådighed for eleven inden for normal undervisningstid. Eleven har under skoleperioden krav på den vejledning, som følger af de normale regler for undervisningens gennemførelse. Eleven forbereder desuden under den sidste skoleperiode fremlæggelse af projektet til den mundtlige prøve. Bedømmelse og bedømmelseskriterier Bedømmelsen ved den mundtlige prøve er en helhedsvurdering af elevens mundtlige fremlæggelse af sin dokumentation af projektet og elevens præstation under den mundtlige eksamination, hvor eksaminationsgrundlaget består af elevens dokumentation af projektet/fagprøverapporten. I bedømmelseskriterierne, som fastlægges af skolen i den lokale bedømmelsesplan, indgår - slutmål for specialet, - elevens evne til at inddrage både teoretiske og praktiske forhold, - elevens evne til at samarbejde med/informere andre i processen samt - elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål for opgaven. 7

SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 4-6 uger 4 uger 4 uger Handelsassistent, 3,0 uger X Salgsanalyse 1, 7, 8, 9,10, 11, Salg 1, 7, 8, 9,10, 11, 1,0 uger X Salg 1, 7, 8, 9,10, 11, Supplerende vare- eller produktkundskab, b Handelsassistent, med brancheretning Salgsanalyse 1, 7, 8, 9,10, 11, 3,0 uger X Indkøbsanalyse 1, 14, 15, 16, 17, 18 Indkøb 1, 14, 15, 16, 17, 18 Logistikanalyse 1, 19, 20, 21, 22, 23, 24 Logistik 1, 19, 20, 21, 22, 23, 24 1, 8 1,0 uger X 2,0 uger X 3,0 uger X 1,0 uge X 3,0 uger X 1,0 uge X Valgfri uddannelsesspecifikke fag 3-7 uger 3-7 uger 3-7 uger 8

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, dog 3-5 v. brancheretning Fælles for alle 3 specialer, når uddannelsesaftalen ikke omfatter brancheretning Supplerende vare eller produktkundskab, b Fælles for alle tre specialer Adm. arbejdsprocesser i handelsvirksomheden 2, 4, 5, 6 2,0 uger X X X E-handel 2, 5, 6 Ekspert 3,0 uge X X X 4, 5, 6 Gaffeltruckcertifikat Grafisk fremstilling Grundlæggende E-handel 4 2, 3, 4, 6 2,5,6 1,5 uge X X X Indkøb 4, 5, 6 1,0 uge X X Indkøbsmetode 14, 15, 16, 17, 18 Ekspert 1, 0 uge X X X Innovative arbejdsprocesser og projekter International handel Internationalt markedsvalg Kommunikation via elektroniske 3, 4, 5 2, 4, 5 2, 4, 5 2, 3 9

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag medier Kulturforståelse og forhandlingskommunikation Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret 3, 5, 8, 14, 19 Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, Logistik 3, 4, 5 1,0 uge X X Logistikmetode 19, 20, 21, 22, 23, 24 Ekspert Mundtlig fremstilling 3, 4, 6 Salg 3, 4, 5 Præsentation og 3, 4 formidling Relationsmarkedsføring i praksis Skriftlig fremstilling Supplerende vare eller produktkundskab, a Supply Chain Management Teamwork og arbejdsplanlægning 7, 8, 9,10, 11, Trade marketing 10, 10, Vareeksponering og events 3, 4, 6 2, 4, 5, 6 1,0 uge X X Ekspert 1, 13, 17, 24 Ekspert 3,0 uger X X X 4 10

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Visuel kommunikation og skilteskrivning Antal skoleuger til uddannelsesspecifikke fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret 10, 11, 13 Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, 7-11 uger, dog 9-11 v. brancheretning 7-11 uger i alt 7-11 uger i alt Fagprøve 1 uge 1 uge 1 uge Antal skoleuger i alt 8-12, dog 10-12 v. brancheretning 8-12 uger 8-12 uger 11

SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 4-6 uger 4 uger 4 uger Handelsassistent, 3,0 uger X Salgsanalyse 1, 7, 8, 9,10, 11, Salg 1, 7, 8, 9,10, 11, 1,0 uger X Salg 1, 7, 8, 9,10, 11, Supplerende vare- eller produktkundskab, b Handelsassistent, med brancheretning Salgsanalyse 1, 7, 8, 9,10, 11, 3,0 uger X Indkøbsanalyse 1, 14, 15, 16, 17, 18 Indkøb 1, 14, 15, 16, 17, 18 Logistikanalyse 1, 19, 20, 21, 22, 23, 24 Logistik 1, 19, 20, 21, 22, 23, 24 Valgfri uddannelsesspecifikke fag 1, 8 1,0 uger X 2,0 uger X 3,0 uger X 1,0 uge X 3,0 uger X 1,0 uge X 2-6 uger dog 2-4 v. 2-6 uger 2-6 uger 12

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, brancheretning Fælles for alle 3 specialer, når uddannelsesaftalen ikke omfatter brancheretning Supplerende vare eller produktkundskab, b Fælles for alle tre specialer Adm. arbejdsprocesser i handelsvirksomheden 2, 4, 5, 6 2,0 uger X X X 4, 5, 6 E-handel 2, 5, 6 Ekspert 3,0 uge X X X Gaffeltruckcertifikat 4 1,5 uge X X X Grafisk fremstilling Grundlæggende E-handel 2, 3, 4, 6 2,5,6 Indkøb 4, 5, 6 1,0 uge X X Indkøbsmetode 14, 15, 16, 17, 18 Ekspert 1, 0 uge X X X Innovative arbejdsprocesser og projekter International handel Internationalt markedsvalg Kommunikation via elektroniske medier 3, 4, 5 2, 4, 5 2, 4, 5 2, 3 13

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Kulturforståelse og forhandlingskommunikation Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret 3, 5, 8, 14, 19 Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, Logistik 3, 4, 5 1,0 uge X X Logistikmetode 19, 20, 21, 22, 23, 24 Ekspert Mundtlig fremstilling 3, 4, 6 Salg 3, 4, 5 3, 4 Præsentation og formidling Relationsmarkedsføring i praksis Skriftlig fremstilling Supplerende vare eller produktkundskab, a Supply Chain Management Teamwork og arbejdsplanlægning 7, 8, 9,10, 11, Trade marketing 10, 10, Vareeksponering og events 3, 4, 6 2, 4, 5, 6 1,0 uge X X Ekspert 1, 13, 17, 24 Ekspert 3,0 uger X X X 4 Visuel kommu- 10, 11, 13 Avance- 14

Fagnavn Der indsættes én række pr. fag nikation og skilteskrivning Antal skoleuger til uddannelsesspecifikke fag Faget bidrager til følgende Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret ret Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Handelsassistent, 6-10 uger, dog 8-10 v. brancheretning 6-10 uger 6-10 uger Fagprøve 1 uge 1 uge 1 uge Antal skoleuger i alt 7-11 uger, dog 9-11 v. brancheretning 7-11 uger 7-11 uger 15

Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til ene Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende Der indsættes én række pr. praktikmål Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere., Kryds indikerer, hvilket trin/specia le praktikmålet skal være nået på. Praktikmål Handelsassistent, 0.Introdutktionsperiode 5,6 X n 1.a Salg og service 7,8,9,13 X 1.b Salg og service 7,8,9,13 2.a Administration af 10,11,12 X et 2.b Administration af 10,11,12 et 3.a Kalkulation og 10,12,13 X økonomi 3.b Kalkulation og 10,12,13 økonomi 4 Indkøbsfunktioner 2,5,14,15,16,17,18 5 Logistikfunktioner 2,5,19,20,21,22,23,24 0. Introduktionsperioden 5,6 X 1.a Indkøbet og leverandørkontakten 9,14,16,17,18 X 1.b Indkøbet og leverandørkontakten 9,14,16,17,18 2.a Administration af 2,3,4,14,15,16,18 X indkøbet 2.b Administration af 2,3,4,14,15,16,18 indkøbet 3.a Kalkulation og 4,5,15,18 X økonomi 3.b Kalkulation og 2,4,5,15,17,18 økonomi 4 Salg og servicefunk- 3,4,5,6,7,8,9,10,11,12 16

Praktikmål Der indsættes én række pr. praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere. tioner 5 Logistikfunktioner 2,5,19,20,21,22,23,24, Kryds indikerer, hvilket trin/specia le praktikmålet skal være nået på. 0. Introduktionsperioden 5,6 X 1.a Logistik og Lager 2,4,5,9,19,20,21,22,23,24 X 1.b. Logistik og lager 2,4,5,9,19,20,21,22,23,24 2.a Kvalitet og dokumentation 3,4,5,9,19,20,22,23 X 2.b Kvalitet og dokumentation 3,4,5,9,19,20,22,23 3.a Kalkulation, økonomi 3,4,5,19,20,23,24 X og jura 3.b Kalkulation, økonomi 3,4,5,19,20,23,24 og jura 4 Indkøbsfunktioner 2,5,14,15,16,17,18 5 Salg og servicefunktioner 3,4,5,6,7,8,9,10,11,12 17