Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 405 Offentligt REFERAT AF DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT I ODENSE LØRDAG DEN 3. SEPTEMBER 2005 1
D E L T A G E R E AALBORG Rechnitzer, Thomsen & Co. Morten Jacobsen Royal Arctic Linieagentur A/S Arne Frost Wrist Shipping A/S Per Kondrup Henrik Johnsen Kim Nielsen ESBJERG Blue Water Shipping A/S Ulrik Lynnerup C. Breinholt A/S Morten Kamp Knudsen Niels Winther & Co. ApS Henrik Otto Jensen FREDERICIA Fredericia Shipping A/S Shipping.dk Lillebælt A/S Klaus G. Andersen Torben Nissen Lars Hoffmann Mikkel Sørensen Peter Grau FREDERIKSHAVN Hesselby Shipping ApS Thomas Hesselby Claus Hesselby KALUNDBORG Jørgen Schultz Shipping A/S Hans Panny Pedersen Søren Schultz KOLDING Neckelmann & Hansen I/S Jens Roelsgaard Klaus Hansen Svane & Gjørding A/S S.E. Hansson Erik Overby KORSØR J. Poulsen Shipping A/S Finn J. Poulsen 2
KØBENHAVN A.C. Ørssleff s Eftf. A/S Peter Knudsen Baltic Shipping Company A/S Ronnie Hulstrøm Chr. Jensen Shipping A/S Anders Bjerno Hecksher Linieagenturer A/S Walther Dohn Hyundai Merchant Marine Scandinavia (Denmark) Per Ørsted Marine Shipping ApS Karsten Kold Motorships Agencies A/S Keld Hansen Helge Højgaard M.T.A. ApS Søren Dandanell Scan-Shipping A/S Morten Jæpelt Sven Mogensen Shipping Consult Sven Mogensen Triship A/S Carsten Nielsen United Shipping Agencies A/S Tonny D. Paulsen John ten Voorde Ebbe Bisgaard KØGE C.R. Holship A/S Ulf Stephenson Shipping.dk Køge A/S Anders Chr. Larsen Niels-Erik Sunesen ODENSE G. Sunesen ApS Bent Jørgensen Niels Vester Arne Engskov Larsen & Partners I/S Per Larsen Thor Jørgensen A/S Bent Lange RØNNE Ejv. Hansens Eftf. I/S Lejf K. Pedersen Plum, Møller & Skovgaard A/S Søren Lind SKAGEN Saga Shipping A/S Leo Skjødt Mikkelsen 3
SVENDBORG Bjerrum & Jensen ApS Michael Bisbo Dan R. Jensen Ullerup & Thalund Shipping A/S Ole Thalund VEJLE Charles Petersen Vejle A/S Ole Karlskov Hasse Kierkgaard ÅRHUS Greenship Denmark A/S Björn Eklund Finnlines Danmark A/S Claus Høgh Johannes Petersen A/S Kenneth Petersen Johannes Petersen Lehmann Junior A/S Jørn René Nielsen SEKRETARIATET Allan Houtved Clara Jørgensen 4
Der var på forhånd udarbejdet følgende D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent 2. Beretning om Foreningens virksomhed siden sidste ordinære generalforsamling 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse 4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent 5. Valg af bestyrelse Ifølge Foreningens love er følgende på valg: 6. Valg af revision 7. Eventuelt Finn J. Poulsen Henrik Otto Jensen Claus Høgh Morten Jæpelt 5
Formanden, Tonny D. Paulsen, åbnede generalforsamlingen kl. 14.00 og udtalte: VELKOMMEN Det er mig en stor glæde som formand for Danmarks Skibsmæglerforenings at byde Jer alle velkommen i Odense til dette års generalforsamling. Også en særlig velkomst til de deltagere, som er med for første gang, og ikke mindst til det nye medlem af vor forening, nemlig Sven Mogensen. Det er jo mange år siden, at vi sidst havde fornøjelsen at gæste Odense. Det skete i 1983, altså for 22 år siden. Jeg var for nylig på Fyn og lagde også vejen forbi både Odense Havn og Lindø- Terminalen, og der er virkelig sket meget, siden vi sidst var her og det er jo også et bevis på, at vi lever i en dynamisk verden. På bestyrelsens og sekretariatets vegne kan jeg sige, at vi ser frem til en spændende generalforsamling, og endnu engang: Velkommen til Jer alle! SIDEN SIDSTE ÅRSMØDE I det forgangne år har vi desværre mistet fire af vore kollegaer, nemlig: Skibsmægler H.O. Knudsen, der døde den 15. januar 2005 efter svær sygdom, kun 69 år gammel. Skibsmægler H.O. Knudsen har været meget aktiv i vor forening og blev indvalgt første gang i bestyrelsen i september 1974, og var formand i perioden fra 1984-88. Skibsmægler Hilding Bidsted, der døde i marts 2005, 95 år gammel. Skibsmægler Hilding Bidsted grundlagde i 1940 selskabet Bidsted og Co. A/S i København, et selskab som stadig bærer hans navn, og som hører til et af de toneangivende selskaber indenfor befragtning. Karl Kristian Hildebrandt, der døde den 4. august 2005 i en alder af kun 67 år. Karl Kristian Hildebrandt startede sin karriere i Aalborg og var i mange år en meget aktiv shippingman i Odense, hvor han også i en periode sad i Den rådgivende Havnekomité. Direktør Per Jensen døde søndag den 28. august, 2005. Per Jensen arbejdede hos Hecksher & Søn s Eftf., indtil Per Jensen stiftede Mortorship Agencies i 1960. Per Jensen - også blandt venner kendt som Motor-Jensen og Lykke-Per - var pioneren i Danmark indenfor transport af biler og var ligeledes stærkt engageret i stevedorevirksomhed. Per Jensen overdrog en stor del af Motorship Agencies til sine medarbejdere, men forblev dog op igennem årene en ankermand i selskabet. Må jeg bede forsamlingen om at rejse sig og med et øjebliks stilhed mindes disse gode kollegaer. Æret være deres minde " * * * 6
PUNKT 1: VALG AF DIRIGENT Første punkt på dagsordenen er som sædvanlig Valg af dirigent. Her har vi været så heldige, at en af de lokale advokater med speciale i Sø- og Transportret har stillet sig til rådighed, nemlig Peter Ringsted. Peter er godt kendt i vor kreds, og jeg er sikker på, at Peter Ringsted vil kunne lede årets generalforsamling på betryggende måde, og derfor foreslår bestyrelsen Peter Ringsted som dirigent ved årets generalforsamling. Vi håber, at forsamlingen vil kunne godkende vort forslag Der var ikke yderligere forslag, og Peter Ringsted blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen. Efter at have takket for valget, konstaterede dirigenten, at generalforsamlingen van lovligt indkaldt i henhold til lovene og beslutningsdygtig. derfor Peter vil du være venlig at komme op og navigere os godt igennem dagens generalforsamling. NAVNEOPRÅB (v/allan Houtved) Ved navneopråb konstateredes, at 40 virksomheder var til stede med 58 repræsentanter. PUNKT 2: BERETNING OM FORENINGENS VIRKSOMHED SIDEN SIDSTE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING (Formanden) Inden mødet havde deltagerne fået tilsendt følgende: 7
BERETNING for Danmarks Skibsmæglerforening september 2005 Velfungerende, effektiv og konkurrencedygtig godstransport er en forudsætning for, at samfundet og erhvervslivet kan fungere både nationalt og på internationalt plan og med et støt stigende transportbehov vil branchen i fremtiden skulle løfte flere og flere opgaver. I en verden, hvor der hele tiden tales om globalisering, så er de danske shippinginteresser (herunder også danske skibsmæglere og linieagenter) solidt placeret samt meget anerkendte både lokalt, nationalt og internationalt for deres arbejde, initiativrigdom og fleksibilitet kombineret med en helt usædvanlig forretningsmæssig forståelse for deres rolle i søtransport og intermodale transportløsninger. Dermed bidrager vor branche også til at opfylde et af regeringens mål, nemlig at gøre Danmark til Europas bedste søfartsnation. Branchen gennemgår i disse år en voldsom udvikling og der er en omfattende udvikling af nye samarbejder, sammenlægninger og opstart af nye virksomheder. Stigende transportmængder, fokus på effektivitet og rationaliseringer samt overbelastning af vejnettet og miljøbevidsthed er til branchens fordel. Imidlertid fremkommer forskellige politiske interesser hele tiden med initiativer, der måske er oprigtige ment, men som ofte på grund af begrænset viden om branchen nemt kan resultere i yderligere konkurrenceforvridning imellem de forskellige transportformer. EU har overordentlig mange initiativer indenfor transportområdet og dette viser den kraftige politiske prioritering. MAUT, bro-gebyrer, hviletidsbestemmelser og divergerende regler for farlig last er blot eksempler på initiativer, der påvirker de forskellige dele af transportsektoren. Krydssubsidiering, tilskud, støtteprogrammer med mere er andre betegnelser for politiske initiativer, der har til formål at påvirke transportmønstrene. Traditionelt har det været betragtet som en samfundsopgave, at Danmark har velfungerende transportforbindelser. Dette gælder dog ikke for de maritime transporter, hvor skibe og gods over kajen som de eneste betaler direkte til ejeren af infrastrukturen (havnen). Danmarks Skibsmæglerforening mener, at denne forskelsbehandling af de forskellige transportformer er til skade for de maritime transporter. I denne forbindelse kan det være nærliggende at nævne den seneste politiske debat omkring taksterne for benyttelse af den faste forbindelse over Storebælt. Som udgangspunkt kan der sættes lighedstegn mellem de brugerbetalte faste forbindelser og de danske havne, nemlig at begge er en del af den nødvendige infrastruktur til afvikling af transport/trafik. Imidlertid er der en meget stor forskel, nemlig at når forretningen Storebælt giver et positivt dækningsbidrag, så nedsættes taksterne til gavn for brugerne. Derimod er situationen for havnebrugerne en helt anden, nemlig at havneejerne resp. infrastrukturforvalterne stiller større og større krav til optimering af havneforretningen, og dermed også til overskudsgraden. Det betyder bl.a. takststigninger, som er med til at øge overskuddet i havnen, hvoraf en del i visse havne tilbageføres til de kommunale havne-ejere til ugunst for havnebrugerne. 8
Altså et nutidigt eksempel på uheldig forskelsbehandling! Herefter kan der berettes følgende om foreningens virke siden sidste generalforsamling. MEDLEMS- OG BRANCHEFORHOLD ANTAL MEDLEMMER Foreningens medlemstal er nu 157 inkl. filialer og følgende virksomheder har meldt sig ind siden sidste generalforsamling: Kalyon Shipping Denmark, København Klaus Heun Shipping Eftf ApS, Nakskov Sven Mogensen Shipping Consult, Greve Casper Andréa's Eftflg., Nakskov Vi ønsker dem velkommen og er glade for den gode opbakning foreningen har. Samtidig har vi også med beklagelse måttet notere, at Wonsild & Søn A/S i april 2005 besluttede at udmelde sig af foreningen. Wonsild & Søn har i rigtig mange år været en af foreningens solide støtter og har været stærke fortalere for sammenhold i branchen og en fælles forening til varetagelse af medlemmernes interesser. Virksomheden har haft medarbejdere i foreningens bestyrelse ligesom de har varetaget formandsposten. Udmeldelsen skyldes ikke utilfredshed med foreningen; tværtimod er der udtrykt stor respekt omkring de mange aktiviteter herunder tilrettelæggelsen af den meget gode shippinguddannelse. Wonsild & Søn har haft adskillige elever igennem denne uddannelse og vi håber, at de også fremover vil få glæde af den uddannelse, som foreningen har brugt og fremover vil bruge store ressourcer på at sikre kvaliteten af. Årsagen til udmeldelsen skulle alene ses med baggrund i et ønske om at reducere virksomhedens omkostninger. Der sker mange sammenlægninger af virksomheder og selvom foreningens medlemstal ikke stiger, så skal dette ikke tages som et udtryk for nedgang i branchen eller manglende opbakning til foreningen. Tværtimod er der støt stigende interesse for foreningens aktiviteter ligesom medlemsvirksomheder generelt ekspanderer. POTENTIELLE MEDLEMMER Der arbejdes kontinuerligt på at udvide medlemskredsen. Enhver hjælp fra medlemmerne værdsættes og der bør være enighed om, at vi står stærkest ved sammenhold. Vi opfordrer til, at det indgår som en faktor i overvejelserne om samarbejde imellem virksomhederne, om den potentielle samarbejdsparter prioriterer arbejdet for varetagelse af branchens interesser eller om virksomheden i stedet kører på frihjul. 9
GODS- OMSÆTNING Den samlede godsomsætning er støt stigende og også i de danske havne er der vækst i godsmængderne. En stadig stigende mængde af godset transporteres i containere og her er det USA og Asien, der er de drivende kræfter. Der blev i 2003 transporteret 104 mio. tons igennem de danske havne og det er en fremgang på over 10 % i forhold til året før. Målt efter den samlede godsomsætning er ADP stadig landets største med en godsomsætning i 2004 på 17.2 mio. tons. Hermed fastholdte ADP positionen som Danmarks største havnesystem efterfulgt af Århus med en godsomsætning på 10,5 mio. tons. Ifølge Danmarks Statistik var godsomsætningen i 1. kvartal 2005 på de større danske havne på 20,2 mio. ton. Det er 13 pct. eller 3,0 mio. ton mindre end i samme kvartal året før, når der korrigeres for at en havn mere indgår i statistikken fra 2005. Udviklingen skyldes især, at der var mindre transport af kul, dels til Danmark fra udlandet dels mellem danske havne. 10 pct. af fragtskibsgodset var enhedsgods, dvs. gods i container eller sættevogn. Heraf var 61 pct. containeriseret. Godsomsætning i danske havne: Kilde: Danske Havne 10
ER FORHOLDET IMELLEM INVE- STERINGER RIMELIGT? Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik 11
SAMARBEJDE MED HAVNENE I langt de fleste havne er der et godt og konstruktivt samarbejde imellem havnen og de lokale aktører. Der er generelt en god gensidig støtte til gavn for alle. Der er dog også enkelte havne, hvor havnebestyrelsen (der oftest består af politikere eller politisk valgte medlemmer), ikke arbejder for havnens udvikling som trafikhavn, men i stedet ønsker at omdanne den til erhvervs- og boligformål eller rekreative arealer. I andre havnebestyrelser siger man, at man ønsker at støtte havnens udvikling som trafikhavn og udviklingen iblandt de private aktører, men alligevel arbejdes der på at overføre betydelige beløb til kommunen via diverse opfindsomme selskabskonstruktioner samtidig med, at havnen klager over, at det er svært at tiltrække eller fastholde godsomsætningen med de høje skibs- og vareafgifter! I forbindelse med arbejdet med den netop vedtagne havnelov fik havnene forøgede muligheder for at påtage sig kommercielle opgaver. Igennem hele forarbejdet og under diverse møder blev det fra Danske Havne (og enkelte havnedirektører/havnebestyrelsesmedlemmer) gentagne gange udtalt, at deres mål var, at havnen skulle have mulighed for at påtage sig ALLE de kommercielle opgaver de ønsker og at de fortsat ville arbejde herfor. Det er naturligvis ikke befordrende for samarbejdet imellem organisationerne, når der kommer sådanne udtalelser, men heldigvis er der mange andre områder, hvor foreningerne kan samarbejde og støtte hinanden til gensidig glæde. Begge parter ønsker, at havnene bliver så attraktive anløbspladser for skibene som muligt og dette fælles mål skal have højeste prioritet og må ikke påvirkes negativt af eventuelle uoverensstemmelser omkring enkelte politiske/strategiske synspunkter. Den netop vedtagne havnelov giver havnene yderligere muligheder for at påtage sig flere kommercielle aktiviteter. Vi er dog glade for at det under behandlingen af lovforslaget blev bekræftet, at bestemmelserne i den tidligere havnelov, at skibsmæglerarbejdet ikke må og kan udføres af de danske havne også gælder i den nye lov. SAMMENHOLD En konkurrence, der har lavest mulige priser som det primære mål, kan ikke på sigt være til fordel for hverken kunder eller leverandører. Branchen er underlagt betydelige krav og ønsker fra såvel officiel side som fra principalerne, men en ofte lemfældig opfølgning fra myndighedsside muliggør, at der gennemføres transporter, hvor pligtige indrapporteringer og procedurer ignoreres. En kraftig fokus på (for) lave priser kan være medvirkende årsag til en manglende overholdelse af anbefalinger og kan på sigt være skyld i manglende forbedring at ydelser og dermed, at virksomheden får et ry som sub-standard. Hvis dette smitter af på de virksomheder, der prioriterer kvalitet, kreativitet og produktudvikling, så kan branchen lide stor skade. 12
Fra tid til anden lyder det, at også principaler alene går efter den billigste løsning og at de har ingen eller kun minimal fokus på arbejdets omfang og konsekvenserne, hvis ikke opgaverne løses tilfredsstillende. Hvis en principal ikke har forståelse for værdien af den lokale repræsentants arbejde og hvis der accepteres en urimelig lav honorering for arbejdet, så medvirker dette til en devaluering af respekten for branchen og principalen bekræftes i den forkerte opfattelse, at den lokale repræsentant ikke laver noget og bliver alt for godt betalt herfor. Medlemmerne bør overveje, om det overhovedet kan betale sig at udføre arbejde for principaler, som ikke er indstillet på at betale for et anstændigt kvalitetsarbejde. Der skal lyde en stor opfordring til, at alle medlemmerne prioriterer gennemførelse af forretninger på et højt professionelt niveau samt at man grundigt overvejer den totale arbejdsmængde inkl. overheads og ansvarsmæssige forhold og kræver en rimelig honorering herfor. Unfair og ukollegial optræden skal undgås og samarbejde og sammenhold i branchen skal sikres, da intern uenighed og splid svækker branchen og dermed også medlemmernes konkurrenceevne og forretningsgrundlag. Det evigt tilbagevendende problem omkring udkørende klareringsforretninger kommer vi næppe nogensinde til livs, men der skal ikke være tvivl om, at foreningens holdning er, at man bør overveje forholdet grundigt og undersøger samtlige muligheder for samarbejde i stedet for at påtage sig klareringer i en udenbys havn. Sund forretning sikres bedst gennem sunde forretningsprincipper, og ikke ved, i konkurrencens navn, at optræde som Low-cost and low-standard providers. Dette hverken kan eller må være et varemærke for medlemmer af Danmarks Skibsmæglerforening. SAMARBEJDE MED MYNDIG- HEDER OG POLITIKERE ANSVARSFOR- SIKRING Der er efterhånden oparbejdet et tæt og godt samarbejde med myndigheder og det politiske system. Vi vurderer dette højt og vil også fortsat arbejde for at branchens interesserer varetages bedst muligt gennem dialog og konstruktivt samarbejde. Denne forsikringsordning, som blev etableret i samarbejde med ITIC, har en stigende tilslutning ligesom der er flere og flere der benytter muligheden for at udvide dækningen til beslægtede områder. I årets løb blev det muligt at forhøje den maksimale erstatningssum til US$ 120.000. Det er sekretariatets opfattelse, at det heldigvis kun er ganske enkelte medlemmer, der finder, at det ikke er nødvendigt at tegne en forsikring for det ansvar, som medlemmerne i stigende grad kan blive involveret i. Imidlertid er det også opfattelsen, at der er medlemmer, der har tegnet ansvarsforsikring og dermed tror, at de er tilstrækkeligt forsikret i tilfælde af, at 13
der opstår en sag. Desværre er der policer, som ved nærmere gennemlæsning indeholder så væsentlige begrænsninger i dækningen, at det er diskutabelt, om den yder en reel beskyttelse. Medlemmerne opfordres til at vurdere deres forsikringsbehov og dækning. Sekretariatet hjælper gerne medlemmerne hermed. REKRUTTERING Fremtidens behov for dygtige og veluddannede shippingfolk kan kun tilfredsstilles, hvis vore medlemmer er indstillet på at deltage aktivt i uddannelsen af elever, og heldigvis er interessen for shipping hos de yngre årgange igen stigende. Men desværre ansættes der efterhånden færre elever i branchen, og det samme gælder for rederierne. I løbet af sommeren 2005 undersøgte sekretariatet, hvordan virksomhedernes indstilling til ansættelse af shippingelever, var og resultatet viser, at medlemmerne forventer at ansætte godt 50 elever og heraf vil knap halvdelen blive henvist til Esbjerg mens de resterende enten vil modtage undervisningen på den lokale skole eller indgå i virksomhedens eget uddannelsesprogram. Det kan ikke stærkt nok anbefales, at elevpolitikken tages op til en vurdering hos alle vore medlemsfirmaer med det formål fortsat at rekruttere de bedste af de unge mennesker til vort erhverv, der har hele verden som arbejdsplads. UDDANNELSE Det er vigtigt, at vor branche også fremover fremstår interessant og spændende for unge mennesker, og derfor er uddannelsen i vore medlemsfirmaer - suppleret med shippingskole uddannelsen af stor betydning. Efter en lang, sej men spændende indsats er det lykkedes at få etableret en uddannelse, der nu tilgodeser alle interesser indenfor shippinguddannelse lige fra elevuddannelsen til Master. Der er mange muligheder for uddannelse og en vej kunne være: Kontoruddannelse med speciale i Shipping Akademi-uddannelse i International Transport og Logistik HD 2. del - Supply Chain Management MBA i Shipping & Economy - eller Executive MBA in Shipping and Logistics - eller Master i shipping management - eller Master in Maritime Management (under forberedelse) Udover de mange forskellige efteruddannelser der eksisterer, er foreningen især involveret i: Praktisk Søret TutorShip Muligheder er der masser af det er bare et spørgsmål om at benytte dem! 14
Elev-uddannelse Hele verden er vor arbejdsplads. Arrangementet med Esbjerg Handelsskole er godt og der sker hele tiden en kontinuerlig forbedring. Allerede nu udtaler personer, der virker som censorer på vores uddannelse samt på andre skoler, at kvaliteten af shippinguddannelsen fra Esbjerg er suverænt bedre end hvad der præsteres på andre skoler. Af særlig glæde er det at notere, at elevernes karakterer generelt ligger højt og tilsyneladende højere end på de øvrige skoler der udbyder denne uddannelse. Dette er et udtryk for, at ikke alene er undervisningen på et højt niveau, men eleverne er også særdeles kvalificerede og motiverede. Som noget helt nyt er det muligt for eleverne at læse 2 VVU-fag (Videregående Voksen Uddannelse) fra linien International transport og logistik, nemlig: Logistik samt Transport, distribution og transportjura samtidig med at de deltager i de normale fag på skolen. Deltagelse i disse 2 VVU-fag er et tilvalg for eleverne og mange benytter denne mulighed. Dette medfører, at medarbejderen efter afsluttet elevuddannelse samtidig vil være godt på vej til en eksamen på Bachelor-niveau. Det er alene i Esbjerg, at denne mulighed eksisterer. Praktisk Søret Advokat Michael Villadsen og skibsmægler Anders Christensen har nu i mange år gennemført kursus i praktisk søret, og igen i foråret 2005 blev det gennemført med gode resultater. Som et forsøg blev det besluttet at arrangere et kursus ombord på Oslofærgen og dette finder sted i oktober 2005. Kurset på færgen blev imidlertid også betydeligt dyrere end forventet, da de danske myndigheder ikke ønsker at yde tilskud til godkendte kurser, der afholdes på færger, men alene til kurser, der afholdes på godkendte uddannelsesinstitutioner. Der er ikke hensigten, at de normale kurser i Praktisk Søret skal afvikles tværtimod vil de blive fortsat. TutorShip Vejen til at blive STATS- AUTORISERET SKIBSMÆGLER Vi har fortsat administrationen af disse brevkurser, der udarbejdes af The Institute of Chartered Shipbrokers i London. Samtlige kurser er netop blevet opdateret De sidste år har tallene været: 2001: 25 elever tilmeldt TutorShip. 17 går til eksamen i 39 fag 2002: 42 elever tilmeldt TutorShip. 32 går til eksamen i 61 fag 2003: 33 elever tilmeldt TutorShip. 22 går til eksamen i 39 fag 2004: 26 elever tilmeldt TutorShip. 27 går til eksamen i 70 fag 2005: 31 elever tilmeldt TutorShip. 21 går til eksamen i 54 fag 15
Korpset af tutors består af meget erfarne praktikere og gør det muligt at give eleverne stor støtte under uddannelsen. For bedre at kunne fordele arbejdet imellem tutors leder sekretariatet konstant efter personer, der vil hjælpe med at føre eleverne sikkert igennem uddannelsen. Gennemført uddannelse gør det muligt at blive anerkendt som Chartered Shipbroker (Statsautoriseret Skibsmægler) under det engelske system og vi er glade for at foreningens medlemmer kan deltage i disse kurser med store rabatter. The Institute of Chartered Shipbrokers har besluttet, at lærebøgerne fremover også skal kunne købes i boghandler, ligesom det skal være muligt at deltage i eksamen uden forudgående gennemgang af TutorShip-systemet. Sekretariatet og den trofaste skare at tutors vil sandsynligvis mærke dette i kraft af en betydelig reduktion af arbejdsbyrden. Desuden forventes det, at foreningens økonomi vil blive påvirket negativt. Vi mener imidlertid, at fordelene ved køb af bøger gennem vor forening og dermed også adgangen til det af os etablerede danske TutorShip-system - giver eleverne meget store fordele. Dermed gives der også fuld valuta for en eventuel merudgift, idet det skal haves med i erindring, at gennem Mæglerforeningen købes der ikke kun bøger, men et fuldt kursus inklusive Tutors. Mæglereksamen Det var hensigten, at afholde Mæglereksamen i foråret 2005, men pga. for få interesserede, blev eksamen aflyst. UDVALGS- ARBEJDE Klareringsudvalg Linieudvalg Befragtningsudvalg Køb- og Salg Dette lever et stille liv, men der arbejdes for en højere aktivitet og i denne forbindelse har Carsten Nielsen fra Triship indvilliget i at indgå i udvalget. Der har ikke været henvendelser fra medlemmerne om emner, som ønskes behandlet af udvalget og dette reflekteres naturligvis i aktivitetsniveauet. Dette udvalg har i lang tid været i en god udvikling og de seneste møder har været udvidede forstået på den måde, at møderne har været åbne for alle interesserede. Dette har givet nogle meget gode diskussioner og det er hensigten at fortsætte hermed. Der har ikke været behov for at sammenkalde udvalget i det forløbne år. Det er hensigten at udvide udvalget med interesserede medlemmer og det overvejes at give udvalget en mere pro-aktiv rolle. Der har ikke været egentlige møder, men i stedet kontakt via mail og telefon omkring ophugning af skibe, som fortsat har meget stor politisk bevågenhed.. 16
Uddannelsesudvalg Der har ikke været egentlige møder, men kontakten holdes via telefon og mail. SEKRETARIATET Sekretariatet har i årets løb assisteret medlemmerne med mange forskellige opgaver, lige fra assistance med fortolkning af certeparti klausuler, mæglerens ansvar for kaj-skader forårsaget af pramme, Transport af våben og ammunition, spørgsmål vedr. moms og afgifter på services, ansvar for skader på last, vejledning i forbindelse med salg af skibe, udlevering af last uden konnossement, betalingsforpligtelser overfor underentreprenører, Schengenproblemer og meget mere. For det meste kontaktes sekretariatet på et tidligt tidspunkt i processen og dermed forhindres mange problemer i at opstå og medlemmerne opfordres til fortsat at kontakte sekretariatet for at diskutere planlagte opgaver, forretningsideer og udfordringer. Sekretariatet har modtaget enkelte henvendelser fra virksomheder, der er utilfredse med den måde en skibsmægler har udført sin opgave på. Vi er glade for at kunne konstatere, at der alene er modtaget sådanne henvendelser vedrørende skibsmæglere, der IKKE er medlem af foreningen. Der arbejdes fortsat på at få myndighederne til at acceptere, at mæglerarbejdet involverer så komplicerede aktiviteter og så væsentlige juridiske og økonomiske konsekvenser, at der bør være minimumskrav, der skal opfyldes, for at en virksomhed må betegne sig som skibsmægler. Konkurrencemyndighederne finder fortsat, at den frie konkurrence skal herske, men som nævnt benytter sekretariatet enhver mulighed for at påpege behovet for dygtige og kvalificerede professionelle skibsmæglere. For blot at nævne nogle af de områder, som sekretariatet har været involveret i, i relation til myndighederne, kan anføres: E-told ændring af told-kodeks sikkerhed i havne og på skibe Vækst i Havne elektronisk transportdokument sikkerhed ved olietransporter Tilpasning af Schengen-procedurer Elevuddannelse Forbud om transport af våben Isbrydning Spørgsmål vedrørende moms og afgifter Transport af fødevarer godkendelse af bulk terminaler og -operatører Lov om Frihavnen Ansvarsforsikring Ophugning af skibe 17
Rapportering til Danmarks Statistik Servicetrappen Portnet Særtransporter Byrdekomite IMO Miljøkomite Reduktion af flaskehalse i transporter EU s Havnepakke NATIONALT ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET BYRDEKOMITE Dette initiativ blev sat i værk med baggrund i regeringens indsats for at mindske de administrative byrder med op til 25 % inden 2010. Der ønskes dels at styrke indsatsen for at udvikle Danmark til Europas førende søfartsnation, dels gennemgang af tekniske danske særregler, som giver dansk søfart ugunstige konkurrencevilkår. På Søfartsstyrelsens område er de administrative byrder anslået til ca. 210 mio. kr. om året. Byrdekomitéens opgave er at komme med konkrete forslag til forenklinger af lovgivningen, der kan nedbringe de administrative byrder, øge brugen af digitalisering samt forbedre kommunikationen mellem myndigheder og virksomheder. Af forslag er der allerede nævnt, at der med fordel kunne ske en standardisering af blanketter, ligesom man kunne lave flere elektroniske indberetningsmuligheder. Ligeledes er det foreslået, at det overvejes, om det virkeligt er nødvendigt, at også mindre skibe skal sende data til Danmarks Statistik og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen flere gange, da det kræver store omkostninger at udfylde skemaerne hver gang. Fra Danmarks Skibsmæglerforenings side gjorde vi opmærksom på, at de fleste regler på søfartsområdet var gode og fungerede. Vi anbefalede derfor, at der blev indført et regel-stop på linie med skatte-stoppet. Energien burde måske i stedet koncentreres omkring overholdelse af de regler, der allerede er indført. STS- OPERATIONER Der er en stigende mængde olie, der transporteres fra havne i Østersøen og i de seneste år er der konstateret en markant stigning i antallet af overførsler, der i det daglige benævnes STS-operationer (afledt af det engelske Ship-to- Ship ). Operationerne udføres som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. Et typisk tankskib på 300.000 tons vil fuldt lastet 18
have en dybgang på over 20 meter, hvilket er for meget ved passage af Storebælt. Denne problematik kan omgås ved at ankre det store skib op i det nordlige Kattegat, hvor der er tilstrækkelig vanddybde. Herefter lader man et antal mindre skibe fylde det store skib op. Ud af de 10 største skibe, der passerede Storebælt i 2004, var de 9 således på vej til STS-operationer ud for Frederikshavn og Skagen. SOK har registreret følgende for hele året 2004: Antal operationer: 59 Omladet mængde: 3,4 millioner tons SOK har i 2004 konstateret ét mindre olieudslip i forbindelse med en STSoperation. Danmarks Skibsmæglerforening har adskillige gange diskuteret disse operationer med myndighederne og har foreslået, at det overvejes, hvorvidt disse operationer med fordel kunne udføres nærmere land i dedikerede og beskyttede områder. Dette ville efter vores mening muliggøre, at sikkerheden vil kunne forbedres ligesom et mere effektivt beredskab kan etableres. Endelig er det vores anbefaling, at kun skibsmæglere, der opfylder visse kvalitetsmæssige minimumskrav, bør kunne forestå sådanne operationer, men desværre ser det ikke ud til, at myndighederne ønsker at imødekomme os. FLASKEHALSE EU-Kommissionen har netop besluttet at iværksætte en ny kampagne omkring flaskehalse i nærskibsfarten. Kampagnen har tre formål: Identifikation af flaskehalse der hæmmer udviklingen af nærskibsfarten Udarbejdelse af mulige løsninger Opstilling af eksempler på best practice Den første kampagne omkring flaskehalse er fra 1999, hvor der blev identificeret en lang række eksempler på flaskehalse. For at fortsætte dette projekt, herunder pga. udvidelsen af EU og den vægt der lægges på udviklingen af nærskibsfarten, blev det besluttet at starte en ny kampagne. Søfartsstyrelsen er kontaktpunkt for de danske forhold. TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET COASTER CENTRALEN I 2004 overtog EMUC aktiviteterne for Short Sea Promotion Danmark, som er en del af et europæisk netværk bestående af Promotion Centers i 15 lande. Målet er bl.a. at tydeliggøre inter-europæisk søtrafik og intermodale transporter, hvor søtransport indgår under mottoet from road to sea. 19
De fleste af disse Short Sea Promotion Centers er økonomiske støttede gennem offentlige midler, og i visse lande også af transportindustrien, i lighed med opstarten i Danmark. En yderligere intensivering af arbejdet i Short Sea Promotion Danmark vil forudsætte, at der fra det offentlige og/eller fra transport-industrien ydes et samlet bidrag på ml. 0,5 og 1. million kroner. Da der ikke ses interesse herfor, må det forventes, at Coaster Centralens aktivitetsniveau vil være ganske lavt. Danmarks Skibsmæglerforening er fast repræsenteret i bestyrelsen. EU CONTAINER Forslaget om en speciel europæisk containerstørrelse, hvor der bl.a. kunne stuves to EU-paletter ved siden af hinanden, og som passede mere optimalt til kombinerede trafikker, blev i første omgang afvist af transportindustrien, og indsigelserne blev taget til følge af EU. Forslaget er nu genfremsat, dog med den modifikation, at containeren skal kunne transporteres på et normalt containerskib, og at EU-containerne skal kunne stuves sammen med ISO-containere. VÆKST I HAVNE I begyndelsen af 2004 satte Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (samt Søfartsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen) dette projekt i gang. Formålet var at få skabt et billede af havnenes aktuelle status samt gennemføre en regnskabsanalyse, som dokumenterer havnenes økonomiske udvikling siden havneloven fra 2000. Herudover skal der gennemføres en benchmark analyse, med henblik på at få belyst pris- og omkostningseffektiviteten i de ca. 30 danske havne, der må anses for at være i egentlig konkurrence, og at få belyst de strukturelle forskelle, der er imellem de enkelte havne. De forskellige interessegrupper blev anmodet om at bidrage til undersøgelsen og fra de fleste, heriblandt Danmarks Skibsmæglerforening, blev der udtrykt positiv støtte. Sammen med flere af medlemsvirksomhederne blev projektet og de mulige konsekvenser diskuteret og der blev opnået enighed om en samlet konstruktiv indgang til arbejdet. Det var oprindeligt hensigten, at arbejdet skulle være færdiggjort og rapport udgivet senest 1. september 2004. Imidlertid opstod der betydelige forsinkelser ligesom det viste sig, at visse parter havde problemer med at levere det ønskede talmateriale og der har derfor været flere udsættelser. Det forventes nu, at rapporten offentliggøres i efteråret 2005. SIKKERHED Sikkerhed er et område, der får en stadig stigende prioritering og de forskellige terrorangreb, senest i London i juli dette år, medfører desværre, at arbejdet hermed fortsat intensiveres. Arbejdet i denne forbindelse og de mange ændringer til forretningsgange og administrative systemer, er meget bekostelige. Foreningen har afholdt for- 20
skellige kurser og møder vedrørende ISPS og det må forventes, at der fremover kommer flere initiativer. Sikkerheden i havnene er betydelig og næste indsatsområde bør være de mange transporter, der krydser landets grænser pr. skib eller tog. I forbindelse med indførslen af ISPS i havnene, var det enkelte havne, der beregnede et særligt ISPS-fee. Dette er en fremgangsmåde, som foreningen tidligere udtalte sin støtte til. Mange havne meddelte imidlertid, at disse engangsinvesteringer i terrorsikring ville blive indeholdt i havnens skibsafgifter. Konsekvensen heraf er nu, at når havnen dyrtidsregulerer sine rater, så sker der samtidig en regulering af en allerede afholdt engangsinvestering. Dette virker ikke rimeligt og vi opfordrer til, at havnene og andre involverede parter, charger et ISPS-fee for deres services og lader dette komme klart til udtryk på fakturaer. Dermed bliver det klart for alle, hvilke omkostninger branchen påføres. SÆR- TRANSPORTER Den 1. februar 2005 trådte Bekendtgørelse nr. 1172 af 3. december 2004 i kraft. Bekendtgørelse blev udstedt af Færdselsstyrelsen uden en tilfredsstillende forudgående dialog med transportbranchen og bl.a. Skibsmæglerforeningen blev ikke taget på råd. Ifølge bekendtgørelsen skal en containertruck anses for at være en motordreven blokvogn og der er bl.a. krav om, at føreren skal hare stort kørekort (kategori C) samt at den maksimale hastighed må være 15 km/t. Det er ofte tilfældet, at de personer, der kører containertrucks, ikke har stort kørekort. Derimod har de gennemgået special-uddannelse, der i langt højere grad gør dem egnede til at køre netop disse køretøjer. Dette vil gøre det vanskeligere at laste og losse containere i de danske havne og der kan opstå forsinkelser og betydelige ekstra-udgifter for maritime transporter Samme bekendtgørelse anfører, at der i hvert enkelt tilfælde skal udstedes en sær-tilladelse af politiet, hvis der udføres transporter, der overstiger en højde på 4,10 m. Dette medfører, at HC containere, der transporteres med sideloaders, vil være omfattet af kravet om sær-tilladelser. Foreningen har taget forholdet op med myndighederne, men der er endnu ikke fundet en løsning. Vi ser dette om et uheldigt eksempel, der kunne have været undgået, hvis branchen var blevet taget bedre på råd. Konsekvensen er desværre, at der hermed er påført branchen yderligere administration og omkostninger for forhold, som vi finder er uden betydning. 21
KØBENHAVNS FRIHAVN Konkurrencerådet har i juni 2005 anbefalet, at Lov om Københavns Frihavn ændres, så Frihavnen ikke fremover har eneret på visse tjenesteydelser overfor brugerne af havnen ligesom den særlige fritagelse for ejendomsskatter for bygninger og grunde skal bortfalde. Transport- og energiminister Flemming Hansen vil nu vurdere Konkurrencerådets anbefaling. MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET OPHUGNING AF SKIBE Som bekendt brugte vi en del energi i 2002 og 2003 og havde adskillige drøftelser med Miljøstyrelsen og Miljøministeriet. Senere er der ikke sket mere på denne front. Som følge af salg af DSB-færger i foråret og sommeren blev emnet imidlertid igen meget aktuelt og blev fulgt kraftigt op af Miljøministeriet. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at ikke kun en købs- og salgsmægler, men ligeledes også en klareringsmægler bør kende gældende regler og love og sikre, at disse overholdes. Det har i visse kredse overrasket, hvor aggressivt myndighederne kan behandle disse sager og efterfølgende involvere politiet med hvad deraf følger. Sekretariatet er gerne behjælpeligt med råd og vejledning, hvis den slags sager igen skulle opstå. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION UDLÆNDINGE- STYRELSEN Det er efterhånden sjældent, at sekretariatet får spørgsmål til fortolkningen af Schengen-reglerne. Det store problem er, at de lokale politistationer ikke har tid, lyst eller interesse i at følge de fastlagte procedurer og der er tilsyneladende flere tilfælde, hvor besætningsmedlemmer uden visum får lov til at rejse ind og ud af landet pga. manglende kontrol. Der er desuden forskel på, hvordan reglerne håndhæves i de enkelte lande (også indenfor Skandinavien). SKATTEMINISTERIET PORTNET I efteråret 2004 tog Farvandsvæsenet og ToldSkat initiativ til at påbegynde en undersøgelse af mulighederne for at etablere et system til effektivisering af den maritime informationsudveksling i Danmark. Projektet PortNet Danmark blev igangsat i februar 2005 og der blev etableret en styregruppe, hvor 22
de forskellige maritime interessenter og offentlige myndigheder blev repræsenteret. Årsagen til projektet er et ønske om at effektivisere og forenkle indberetningen af information fra de private maritime interessenter til de offentlige myndigheder i Danmark samt imellem de forskellige myndighedsinstanser. Målet er at forenkle indberetning og udveksling af information mellem søfartserhvervet og myndighederne ved at etablere et fælles, digitalt informationssystem. I dag skal mæglerne indberette en lang række lovpligtige oplysninger, herunder om skibet, lasten ombord, sikringsniveauer, told, last af farligt affald mv. til myndighederne og ofte de samme oplysninger til flere offentlige instanser og i nogle tilfælde stadig i papirform. PortNet skal forenkle indberetningsprocessen, så oplysningerne kun skal registreres digitalt én gang. Systemet skal give brugerne adgang til kvalitetssikrede data og skal automatisk kunne videresende data til alle relevante partnere. På den måde vil systemet bidrage til yderligere effektivisering af administrationen især hos offentlige myndigheder og forhåbentlig også i søfartserhvervet. REGIONSMØDER I FORÅRET I løbet af foråret blev der afholdt møder med medlemmerne i de forskellige dele af landet og disse møder prioriteres højt. Dette er en god lejlighed til delt at orientere om de mange forskellige initiativer og aktiviteter og samtidig lejlighed til at diskutere, hvilke lokale udfordringer medlemmerne møder. INTERNATIONALT EU S HAVNE- PAKKE Som bekendt er foreningen medlem af den af ministeriet nedsatte ERFA gruppe, og det kan konstateres, at den politiske behandling i EU tilsyneladende vil udvande pakken betydeligt. Europa-parlamentet havde fremsat en mængde ændringsforslag til teksten og dette ville have svækket forslaget yderigere. Ministerrådet har imidlertid afvist disse ændringsforslag og der indledes nu den såkaldte forligsprocedure, hvor Parlamentet og Rådet skal forsøge at blive enige om en endelig formulering. Formålet er at liberalisere adgangen til markederne i de europæiske havne og forslaget omhandler bl.a.: Lodsning Bugsering Lasthåndtering Passagerservice Fuld gennemskuelighed i regnskaber 23
For nylig hørte vi fra Bruxelles, at egenhåndtering af last nu skulle være faldet ud af det kommende forslag, hvilket sandsynligvis vil betyde, at det nye forslag vil gå nemmere igennem både i Parlamentet og senere også i de nationale regeringer. SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER BIMCO REDERI- FORENINGERNE MÆGLERKOR- PORATIONEN NORDISK MÆGLERMØDE FONASBA/ ECASBA Foreningen er aktiv i BIMCO s Documentary Committee og deltager i Committee møderne i København. Der er et godt forhold til rederiforeningerne, og vi har på mange områder et frugtbart samarbejde til fælles gavn for foreningerne. Vi administrerer fortsat Mæglerkorporationen og dens Understøttelsesfond, der yder økonomisk støtte til ældre skibsmæglere eller deres enker i vanskelige kår. I lighed med tidligere år blev der afholdt møde mellem de nordiske skibsmæglerforeninger i august måned, denne gang i Oslo. Disse møder giver anledning til at diskutere forhold af særlig skandinavisk interesse og foreningerne sætter stor pris på møderne. Der bliver under disse årlige møder diskuteret mange forhold, der specielt er interessante fra et skandinavisk synspunkt. Den europæiske mæglerorganisation ECASBA er meget aktiv og er involveret i mange EU projekter. Nyhedsbrevene fra ECASBA bliver lagt på vores hjemmeside og medlemmerne har på denne måde mulighed for en god og regelmæssig orientering om de forskellige tiltag. Det internationale og europæiske samarbejde er langsigtet og vigtigt og specielt i ECASBA har arbejdet stor betydning for udformningen af de mange EU-bestemmelser, der udgives og som medfører konstante justeringer og tilpasning af medlemslandenes lokale regler. Som følge af EU s stærke engagement indenfor søfart arbejdes der på, at ECASBA hæver profilen og dermed også styrker sin rolle som talerør for skibsmæglere og linieagenter. The Institute of Chartered Shipbrokers Danske Havnevirksomheder Foreningen har i adskillige år repræsenteret ICS s interesser i Danmark via uddannelsen i TutorShip. Samarbejdet er på det seneste blevet endnu tættere og vi er blevet anmodet om at deltage fast i ICS s Education and Training Committee. Denne Committee er det forum, der justerer, tilpasser og udvikler uddannelsen indenfor den engelske skibsmægleruddannelse og vi er glade for at kunne bidrage hertil. Vi har et tæt samarbejde med Danske Havnevirksomheder og diskuterer ofte, hvorledes foreningerne mest hensigtsmæssigt forholder sig til de forskellige udfordringer. Samarbejdet foregår på en fri og tillidsfuld måde til gensidig glæde. 24
Danske Havne Danske Havne udtaler, at det er et mål for dem at komme i en tættere dialog med de mange transportkøbende virksomheder og speditører, der træffer beslutning om valg af transportform. Samtidig udtaler de, at de kunne ønske at overtage mæglerens rolle ligesom de i pressen og overfor politikere indikerer, at de private skibsmæglerfirmaers aktiviteter meget bedre varetages i de offentligt styrede havne. Dette besværliggør naturligvis samarbejdet imellem foreningerne, men heldigvis er der også mange områder, hvor vi har en god og konstruktiv dialog. I det daglige samarbejde imellem de to sekretariater er der et godt klima. AFSLUTNING Transportsektoren er under kraftig udvikling og der forventes en støt stigende mængde af gods, der skal løftes. Dette stiller store krav til skibsmæglerne, der skal sikre såvel rentabilitet som konkurrencedygtige priser. Det er i denne forbindelse vigtigt at erindre, at branchen ikke vil have gavn af en konstant reduktion af priser. Et evigt udsalg medfører ikke fremgang. Udvikling af forretningsgange, uddannelse af medarbejdere, investeringer i virksomhederne og forbedring af servicen, er nogle af de faktorer der vil gøre, at foreningens medlemmer vil gå en endnu lysere tid i møde. Sammenhold, samarbejde, udvikling og gensidig støtte såvel internt i virksomheden imellem medarbejderne, men i høj grad også imellem medlemsvirksomhederne, vil være af betydelig værdi for forholdene i fremtiden og bestyrelsen og sekretariatet opfordrer medlemmerne til at indgå i en aktiv dialog om udvikling af branchen og sammenholdet. Dermed leves der op til foreningens formål, der bl.a. er at: Varetage medlemmernes interesser og at arbejde for at hævde standens anseelse i ind- og udland og at fremme sammenholdet og samarbejdet mellem medlemmerne. 25
Formanden udtalte under mødet: Jeg henviser til den med e-mail til deltagerne fremsendte Beretning, og man kan sige, at lay-out et jo ligner sig selv fra år til år, så derfor tror jeg også godt, at jeg kan love, at næste års beretning layout-mæssigt vil kunne komme til at se lidt anderledes - og forhåbentlig også lidt mere spændende ud! Der er jo også tradition for, at jeg knytter nogle bemærkninger og kommentarer til den skriftlige beretning, og det vil jeg naturligvis også gøre i år. Medlemsforhold Da beretningen blev forfattet, var der i vor forening 157 medlemmer inklusive filialer, og det er jo meget tilfredsstillende. Siden er der desværre sket det, at et af vore større medlemmer har meldt sig ud nemlig Maersk Broker. Udmeldelsen skete med henvisning til nogen utilfredshed og uoverensstemmelse med foreningens bestyrelse. Uenigheden består i en uoverensstemmelse omkring personsammensætningen i bestyrelsen. Igennem nogen tid har bestyrelsen vurderet bl.a. alderssammensætningen i den fremtidige bestyrelse og besluttet, at der skal lægges megen vægt på, at der fremover sker en foryngelse og dermed også en kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. Siden har der været et møde mellem ledelsen i Maersk Broker og Allan Houtved, samt jeg med det formål at finde en fornuftig udgang på denne uheldige situation. Desværre lykkedes det ikke. Dog blev det klart, at udmeldelsen snarere skal betragtes som en slags time-out. Herudover var der en helt klar tilkendegivelse om, at vor forening også fremover vil kunne trække på ekspertise og viden hos Maersk Broker i det omfang, vi måtte ønske det. Idet forløbne år har både Anders Christensen i vort Uddannelsesudvalg og Jan Bonfils i Det havnepolitiske Udvalg gjort en flot indsats, og ikke mindst Jan s indsats i arbejdet i forbindelse med revision af Havneloven har været af stor betydning for os alle, hvad også den reviderede Havnelov bærer stærkt præg af. Så hermed benytter jeg også lejligheden til at sende en stor tak til både Anders og Jan med håbet om, at vi snart ser dem tilbage i vor kreds. Med hensyn til den generelle opbakning til foreningen og interessen fra potentielle medlemmer, så ser det heldigvis godt ud, så vi er meget fortrøstningsfulde med hensyn til tiden fremover. Siden beretningen blev skrevet, er der kommet to nye medlemmer til i foreningen, nemlig Finnlines Danmark, Århus og Scandinavian Shipping Agencies, Århus. 26
Samarbejdet med havnene I de fleste havne går det meget fint, hvilket klart beviser det gode forhold, der er på lokalplan. Imidlertid har der på foreningsplan i forbindelse med udmeldinger fra Danske Havne omkring Havneloven været krydset klinger, og vi har ved flere lejligheder fundet, at deres argumentationer overfor omverdenen og overfor det politiske system har været noget ensidige, ja nærmest tenderende til urigtige. Enhver forening skal naturligvis kæmpe for deres medlemmer, og når formanden i Danske Havne udtaler: Trafikministeren, skibsmæglere, skibsredere og havnevirksomheder spørger: Hvorfor skal danske havne drive havneservice på land og vand i konkurrence med private virksomheder? så svarer VI (Danske Havne): Hvorfor ikke? Derfor tror jeg også, at vi fremover skal regne med, at foreningen Danske Havne fortsat aktivt vil arbejde for at udvide deres forretningsområde, men jeg tør også sige, at jeg ikke tror, at disse aggressive tanker deles fuldstændig af ret mange af medlemshavnene. Det er dog glædeligt, at der på mange andre felter er et særdeles godt samarbejde mellem Danske Havne og vor forening, og det er også et samarbejde, som vi fortsat vil pleje. Sammenhold Som det fremgår af den skriftlige beretning, så er de danske linieagenter og skibsmæglere kendte for at udføre et godt arbejde, og det skal naturligvis honoreres på en passende måde. Vi ekspederer gods og skibe, og der er tale om store værdier og ofte også et meget stort ansvar, og det er urimeligt, hvis ikke vi er i stand til at få vore ordregivere og principaler til at forstå, at kvalitetsarbejdet skal honoreres. Der vil naturligvis altid være et pres på priser, hvilket også er med til at skærpe konkurrencen, men lad os nu tage os ordentligt betalt for vores arbejde. Havneloven Det er meget glædeligt, at politikerne fulgte bl.a. vor forenings anbefalinger, således at havnene heller ikke fremover vil være i stand til at deltage i skibsmæglerarbejdet i bred forstand. Derimod vil det være muligt fremover for havnene at beskæftige sig med bl.a. trosseføring, bugsering, losning altså mere skibsrelaterede services. Det kunne tænkes, at en eller flere havne måske ikke helt har den samme opfattelse som vi hvad angår fortolkningen af loven, og derfor anbefales det vore medlemmer, at de - såfremt de skulle de støde på urimelig eller unfair konkurrence fra havnenes side så omgående at rapportere det til foreningens sekretariat. 27