4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd

19-12-2005 18:46 Side 2 Golfklubben Lillebælt Foto: Fyntour 4.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd Placering af ferie- og fritidsanlæg Amtsrådet har forskellige instrumenter til rådighed, når det gælder opfyldelsen af sine overordnede målsætninger og politikker på ferie- og fritidsområdet. Et af disse instrumenter er den regionplanmæssige regulering af forskellige aktiviteters og anlægstypers fysiske placering. På baggrund af fritidspolitikken, de friluftspolitiske og turistpolitiske overvejelser samt Amtsrådets hovedmålsætninger er der således fastsat nogle overordnede generelle rammer for placeringen af anlæg og aktiviteter. Disse rammer danner udgangspunkt for regionplanens retningslinier for placering og etablering af anlæg og aktiviteter. De forskellige anlægstyper og aktiviteter er dog meget forskellige i deres karakter og omfang, og der knytter sig derfor forskellige konkrete problemstillinger til dem, som der ikke er redegjort for i de foregående mere overordnede afsnit. 132 Disse problemstillinger og Amtsrådets synspunkter på dem er derfor behandlet neden for under de enkelte anlægstyper i relevant omfang. Retningslinierne omfatter dels generelle retningslinier for placering og etablering af anlæg m.v.. og dels konkret udpegede placeringsmuligheder for forskellige anlægstyper. Især i forbindelse med de generelle retningslinier, d.v.s. retningslinier for anlæg, som ikke er konkret udpegede, vil der i forbindelse med ønsker om placering af anlæg skulle ske en afvejning i forhold til andre interesser i området. I overensstemmelse med regionplanens hovedmålsætning om at lægge et bæredygtighedsprincip til grund for udviklingen på ferie og fritidsområdet skal afvejningen ikke alene ske snævert i forhold til det berørte areal, men der skal også tages bredere hensyn til interesserne i det omliggende område som helhed herunder f.eks. øget pres på nærliggende naturområder. Det bemærkes, at støjende fritidsanlæg og aktiviteter er behandlet særskilt i afsnit 4.4.

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:46 Side 3 REGIONPLAN 2005 I de følgende afsnit redegøres der for lokalisering af følgende anlæg: Afsnit 4.3.1 Anlæg 4.3.1 Sommerhusområder 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrehjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast m.m 4.3.3 Campingpladser og Hytteområder 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt 4.3.5 Lystbådehavne og bådehavne 4.3.6 Golfbaner 4.3.7 Særlige rekreative områder 4.3.8 Øvrige rekreative anlæg 4.3.9 Generelle forhold Fig. 4.3.1 Sommerhusområder Feriehusturismen udgør det segment i den fynske turisme, som har udviklet sig mest set over en længere årrække. I 1989 vurderedes det, at ca. 15 % af regionens sommerhuse fungerede som udlejningshuse. Overnatningstallet i disse var i 1989 på ca. 324.000 personer, svarende til 15,5 % af alle turistovernatninger. I 2003 var overnatningstallet steget med ca. 152 % til 815.000, svarende til 23,3 % af alle turistovernatninger, og overnatningstallet har i enkelte år i perioden været endnu større. Men sommerhuse har også en vigtig funktion som ramme for mange familiers fritidsliv. Således er det trods alt stadig en mindre del af de fynske sommerhuse, der anvendes til turistformål. beliggende i den kystnære zone. De 5 største sommerhuskommuner i regionen er: Otterup, Kerteminde, Tranekær, Sydlangeland og Faaborg. Antallet af sommerhuse er ikke steget væsentligt siden 1989. Det forøgede overnatningstal for feriehusturismen indikerer således blandt andet, at antallet af sommerhuse, der udlejes, må være steget, men også at den gennemsnitlige udlejningsperiode er steget. Udviklingen både afspejler og danner forudsætning for en stigning i efterspørgslen efter sommerhuse i regionen i en tid, hvor sommerhuse i stigende grad fungerer som investeringsobjekt eller pensionsopsparing. Den stigende efterspørgsel afspejler sig igen i de meget betydelige prisstigninger, der har været på sommerhuse i den fynske region, herunder ikke mindst i det sydfynske. Siden ferie- og fritidscirkulæret i 1981 har der ikke kunnet udlægges nye sommerhusområder i den kystnære zone. I forbindelse med ferie- og fritidscirkulæret blev der dog gennem aftaler mellem den daværende Planstyrelse og de enkelte amter fastlagt områderammer for en vis fremtidig udbygning - de såkaldte aftaleområder. Siden da er sommerhusforbudet indarbejdet i Planloven. Rammerne i aftaleområderne blev hurtigt udnyttet i det fynske område, og der er i dag kun en meget begrænset restrummelighed tilbage. Miljøministeren har imidlertid nu på baggrund af en planlovsændring udarbejdet et landsplandirektiv, der giver mulighed for udlæg af i alt ca. 560 nye sommerhusgrunde fordelt på 10 områder i det syd- og østfynske område. Dette svarer til en forøgelse i forhold til det nuværende antal på knap 5%. Antallet af sommerhuse i regionen er pr. 1. januar 2002 11.784, svarende til ca. 5,9 % af landets total. Stort set alle sommerhusene er 133

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:46 Side 4 Placering af ferie- og fritidsanlæg Amtsrådets holdninger Amtsrådet hilser initiativet omkring udvidelse af eksisterende sommerhusområder i den kystnære zone velkomment. Initiativet kan være med til at understøtte udviklingen i især det syd- og østfynske område, som sammenlignet med den øvrige del af regionen har et særligt behov for udvikling af turismen. Amtsrådet har i øvrigt i over for Miljøministeren tilkendegivet, at der bør være mulighed for at planlægge for nye sommerhusområder også i tilknytning til eksiste- rende byzoneområder på øer som Ærø, hvor der ikke ellers er realistiske muligheder for udlæg af nye sommerhusområder. Amtsrådet finder herudover at der bør skabes mulighed for udlæg af sommerhusområder også uden for den kystnære zone, såfremt dette kan ske uden at tilsidesætte væsentlige interesser i det åbne land. Af hensyn til landskabet finder Amtsrådet i den forbindelse, at der bør være tale om mindre områder, og at udlæg skal ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Retningslinier Retningslinien neden for gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for den kystnære zone. I den kystnære zone kan der planlægges i overensstemmelse med de muligheder, der fremgår af Miljøministerens landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i den kystnære zone. Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 4.3.1.1 Uden for den kystnære zone kan der planlægges for udlæg af nye sommerhusområder, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser 1). Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene kan have en rummelighed på maksimalt 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1500 m 2. Fortolkningsbidrag: 1) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, landskabsbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf.også retningslinie 7.1.2), kulturmiljøbeskyttelse, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 134

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:46 Side 5 REGIONPLAN 2005 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrehjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Godt 25 % af alle turistovernatninger finder sted på feriecentre, hoteller, kroer og vandrerhjem (2003), som dermed overnatningsmæssigt ligger på linie med sommerhusene. Der har imidlertid ikke været samme eksplosive udvikling som på sommerhusområdet. Udviklingen er således gået fra ca. 750.000 overnatninger i 1990 til ca. 900.000 i 2003, svarende til en stigning på 16,7 % - altså en relativt beskeden udvikling sammenlignet med overnatninger i sommerhuse og på campingpladser. Hoteller m.v. henvender sig både til den almindelige ferieturisme, byturismen og ikke mindst erhvervsturismen (kurser, konferencer, landsmøder etc.), hvor især Nyborg, Odense og Middelfart, men også Svendborg og Faaborg har en stærk position. Den samlede overnatningskapacitet udgør i 2004 i størrelsesordenen 8.500 sengepladser (jf. oplysninger på Fyntours hjemmeside). Kommuneplanerne og den hidtidige regionplanlægning har omfattet en række muligheder for etablering af nye større hoteller og feriecentre o.l., men kun meget få (Bro Strand og Mosegården ved Faaborg) er ble- vet realiseret siden Regionplan 2001 blev vedtaget. Der er således stadig en stor rummelighed for etablering af nye anlæg. De 2 større anlæg, der er blevet realiseret, afspejler en ny udvikling omkring begrebet feriecentre/-hoteller, som i dag kan etableres på en måde, der formelt overholder kravet til hotelvirksomhed, men som i realiteten mere er sammenlignelige med "fortættede" sommerhusområder eller ferielejlighedskomplekser. Det er således ikke projekter, der har bidraget til at øge kapaciteten inden for hoteller m.v.. Denne udvikling er sket i takt med, at mulighederne for etablering af "rigtige" sommerhusområder mange steder er ved at være udtømte, og med baggrund i, at sommerhuse og ferielejligheder i meget høj grad er blevet investeringsobjekter, som kan forrentes via udlejning til turister, og dermed være en god pensionsopsparing. Amtsrådets holdninger Amtsrådet har på baggrund af hovedmålsætningerne og planlægningsprincipperne på turismeområdet, jf, afsnit 4.2, overordnet fundet, at tilvejebringelsen af ny kapacitet i den kystnære zone primært bør ske i tilknytning til større ferie- og fritidsområder samt i eller i tilknytning til de i regionplanen udpegede turistcentre. Rudkøbing Skudehavn Foto: Fyntour 135

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:46 Side 6 Placering af ferie- og fritidsanlæg Regionplanens muligheder (konkrete arealreservationer) Kursuscenter på Strandskovgård nord for Nyborg Udvidelse af DSB's kursusejendom ved Knudshoved Feriehotel på Bjørnemosegård ved Svendborg Golfhotel på Langesø Slot Golfhotel ved Kongshøj (delvist kommuneplanlagt) Vandrerhjem ved Morud (Søndersø) Udvidelse af Sct. Knudsborg handicap feriecenter (Varbjerg/Bro) Feriehotel/-center på Holmegård ved Bagenkop (Sydlangeland) Feriecenter i tilknytning til Fun Park Fyn (Aarup) Feriecenter ved Bogense Kommuneplanlagte uudnyttede muligheder for større feriecentre, hoteller o.l. Feriehotel på Asnæs (Assens) Kurhotel i Bogense Feriecenter ved Marstal Feriehotel/-center i Spodsbjerg Feriehotel/-center i Bagenkop Naturcenter/Vandrerhjem på Søgård ved Bagenkop Herregårdshotel på Broløkke (Sydlangeland) Tilsvarende bør ny kapacitet uden for den kystnære zone primært ske i eller i tilknytning til byer i det regionale bymønster. Arealer til feriecentre, kursuscentre, feriehoteller o.l. er som oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål. For at sikre, at de planlagte muligheder kan realiseres, er det Amtsrådets opfattelse, at konvertering til andre formål i udgangspunktet bør undgås. Amtsrådet finder endvidere, at de mange mindre kroer og hoteller, der ligger uden for det regionale bymønster bør have mulighed for i et vist omfang af få udvidet deres overnatningskapacitet, såfremt dette kan ske uden at tilsidesætte nationale eller regionale beskyttelsesinteresser. En udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i det åbne land kan i mange tilfælde være et alternativ til etablering af nye anlæg og kan i modsætning til nyetablering være med til at bevare de karakteristiske fynske landskabs- op bygningstræk, samtidig med, at der er tale om et udvidet turismetilbud. Det drejer sig typisk om overflødiggjorte landbrugsbygninger samt hoved- og herregårdene. Bondegårdsferie og mindre herregårdshoteller vil dels kunne medvirke til en styrkelse af økonomien i landbrugserhvervet og dels kunne medvirke til at værne om de væsentlige kulturhistoriske interesser, der knytter sig til bebyggelsen i det åbne land og vore hoved- og herregårde. Især til sidstnævnte knytter der sig ofte kulturhistoriske interesser, som der ved vurderinger af sådanne projekter skal tages særlige hensyn til. Amtsrådet ønsker dog af hensyn til såvel landbrugserhvervet som miljøet, at der ikke generelt gives mulighed for etabering af større overnatningsanlæg, hvorfor der fastlægges en øvre grænse på 10 lejligheder/værelser. Såfremt der er tale om mere end 10 lejligheder/værelser skal muligheden således fremgå af regionplanen i form af en konkret udpegning. Sådanne udpegninger er foretaget for enkelte anlægs vedkommende. Planlægningens indhold Planlægningsmuligheder, der fremgår af godkendt kommune- og lokalplanlægning eller lignende, kan fortsat realiseres. Planlægningsmuligheder af denne karakter er således ikke medtaget i retningslinierne neden for, men fremgår for de større anlægs vedkommende af Hovedkort 1. Hovedkortet viser også beliggenheden af eksisterende større feriecentre/-hoteller i den kystnære zone uden for turistcentre. Regionplanen rummer mulighed for etablering af ny kapacitet i eller i tilknytning til turistcentre og byer i det regionale bymønster, ligesom den åbner visse muligheder for udvidelse af eksisterende mindre kroer og hoteller uden for det regionale bymønster. Regionplanen giver endvidere mulighed for at udnytte eksisterende bygningsmasse i det åbne land til hotel/bed & Breakfast formål o.l. inden for en ramme af 10 lejligheder/værelser. Regionplanen indeholder endelig en række konkrete arealreservationer til større ferie- 136

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 7 REGIONPLAN 2005 centre, hoteller o.l. uden for turistcentre og byer i det regionale bymønster. Mulighederne fremgår af retningslinierne neden for samt Hovedkort 1. Regionplanen skønnes sammen med allerede kommune- eller lokalplanlagte muligheder at give mulighed for en samlet kapacitetsudvidelse på i størrelsesordenen 2.500 sengepladser eller mere, svarende til en udvidelse af den nuværende kapacitet med min. 30 %. Lykkesholm Foto: Fyntour Oversigt over retningslinier: 4.3.2.1 Eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner. 4.3.2.2 Konvertering af arealreservationer til anden anvendelse. 4.3.2.3 Generelle bestemmelser for nye anlæg. 4.3.2.4 Udvidelse af eksisterende anlæg. 4.3.2.5 Anvendelse af eksisterende bygningsmasse. 4.3.2.6 Konkrete arealreservationer til hoteller m.v.. 4.3.2.7 Feriecenter ved Bogense Retningslinier Retningslinierne i dette afsnit gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast o.l.. Udlæg af arealer til de pågældende formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende feriecentre uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). Fyns Amt har udarbejdet et regionplantillæg, der åbner mulighed for etablering af feriecenter i tilknytning til en ny golfbane ved Bogense. Tillægget gælder fortsat som plangrundlag for feriecentrets etablering, jf. retningslinie 4.3.2.7 neden for. 137

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 8 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3.2.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af lokalplaner, kan fortsat realiseres. vedtagne kommuneplanrammer eller 4.3.2.2 Arealer, som i kommuneplaner eller regionplanen er udlagt til denne type af formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. 4.3.2.3 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de på Hovedkort 1 udpegede turistcentre 1) udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. 4.3.2.4 Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som i dag allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser 2). Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan realiseres på baggrund af landzonelokalplaner for så vidt angår anlæg uden for det regionale bymønster. 4.3.2.5 Der kan i eksisterende overflødiggjort 3) bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder/værelser) til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder/værelser pr. ejendom og det er normalt en forudsætning, at ejeren fortsat har bolig på ejendommen. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone. 4.3.2.6 Udover ovennævnte planmuligheder kan de i Bilag A viste arealer udlægges til ferieanlæg med overnatningsmuligheder. De nærmere bestemmelser for udlæggene fremgår ligeledes af Bilag A. Den overordnede placering af planlægningsmulighederne fremgår også af Hovedkort 1. I forbindelse med dedetailplanlægning skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale nsturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses, jf. retningslinie 7.1.2. 138

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 9 REGIONPLAN 2005 4.3.2.7 Fyns Amts regionplantillæg for golfcenter med feriecenterfunktioner ved Bogense udgør fortsat det regionplanmæssige grundlag for feriecentrets etablering. Fortolkningsbidrag: 1) I de kystnære områder er Odense, Bogense, Kerteminde, Nyborg, Lundeborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Middelfart, Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Lohals og Bagenkop udpeget som turistcentre dvs. som fremtidige lokaliseringssteder for større ferie og fritidsanlæg i den kystnære zone. Turistcentrene omfatter de ovenfor nævnte byers nuværende og planlagte byzonearealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at turistcenter Svendborg alene omfatter den del af byen, der er beliggende på selve Fyn. 2) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf. også retningslinie 7.2.1), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, trafik og trafiksikkerhed, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 3) Ved overflødiggjort bygningsmasse i det åbne land forstås bygningsmasse, som ikke længere er nødvendig for den jordbrugsmæssige eller anden drift, der oprindeligt har knyttet sig til bygningen. Tilladelser til udvidet/ ændret benyttelse af bestående adgange til offentlig vej skal indhentes hos vejbestyrelsen i henhold til Vejloven. 139

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 10 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3.3 Campingpladser og hytteområder Knap 40 % af alle turistovernatninger finder sted på campingpladser (2003). Dermed udgør campingpladsturismen et af de vigtigste segmenter i den fynske turisme. Antallet af overnatninger har været jævnt stigende fra ca. 900.000 overnatninger i 1990 til knap 1.400.000 overnatninger i 2003. Dette svarer til en stigning i overnatningstallet på ca. 55 %. Da kapaciteten i perioden kun er steget med ca. 10 %, og da belægningsgraden i højsæsonen generelt er høj, viser udviklingen, at sæsonen er udvidet betydeligt. I den fynske region er der ca. 50 egentlige turistcampingpladser samt et antal mindre specialcampingpladser. Kapaciteten på disse pladser er på i alt ca. 11.000 enheder. Udviklingen inden for campingsektoren er præget af, at konceptet for campingpladser udvides i retning af væsentligt større pladser opbygget efter et helt andet og mere aktivitetsog underholdningspræget koncept end hidtil. Fremtidens campingpladser er noget helt andet end det traditionelle billede, hvor pladsen er en græsmark med plads til telte og campingvogne suppleret med nogle få toiletbygninger, et cafeteria, lidt overdækket opholdsareal og en lille butik. De nye campingpladser er en slags aktivitetscentre med f.eks. supermarked, svømmehal, restaurant, bowlingbane, legeland, minizoo, ridecenter og golfbane - gerne med luksushytter eller feriehuse tilknyttet. De nye pladser tiltrækker også i langt højere grad end hidtil et publikum, som ikke bor på pladserne. Effekten heraf kan give anledning til konflikter i forhold til landskabshensynet, hvilket ikke mindst er problematisk i den kystnære zone, samt modvirke Planlovens overordnede målsætning om at undgå byspredning i det åbne land. Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 15% af det tilladte antal campingenheder. For campingpladser på små øer samt campingpladser der ikke er beliggende i områder, der i regionplanen er udpeget som særligt værdifulde landskabsområder, naturområder o.l. kan der dog gives tilladelse til hytter på indtil 30 % af enhederne. Amtsrådets holdninger Amtsrådet har på baggrund af hovedmålsætningerne og planlægningsprincipperne på turismeområdet, jf, afsnit 4.2, overordnet fundet, at tilvejebringelsen af ny kapacitet primært bør ske i tilknytning til turistcentre eller byer i det regionale bymønster. Herudover bør ny kapacitet primært tilvejebringes ved udvidelser af eksisterende campingpladser og sekundært i form af etablering af et mindre antal nye campingpladser. Det er Amtsrådets opfattelse, at der i forbindelse med de nye koncepter for campingpladser kan ligge en risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Derfor finder Amtsrådet, at planlægningen på området generelt ikke bør give mulighed for en sådan udvikling. Muligheden for etablering af sådanne anlæg bør således efter Amtsrådets opfattelse tilvejebringes på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og i givet fald en supplerende særskilt planlægning for de konkrete anlæg. Udover de konkrete arealreservationer er det Amtsrådets opfattelse, at der bør skabes mulighed for etablering af mindre campingpladser på regionens småøer for at understøtte de truede øsamfunds eksistensgrundlag. Der er således ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser. Spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal dog være på højde med forholdene på øvrige campingpladser. Arealer til etablering og udvidelse af cam- 140

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 11 REGIONPLAN 2005 pingpladser er som oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål. For at sikre, at de planlagte muligheder kan realiseres, er det Amtsrådets opfattelse, at konvertering til andre formål i udgangspunktet bør undgås. Amtsrådet finder, at der bør være mulighed for op til 30% hytter på campingpladser på småøerne samt på pladser, som ligger uden for de udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder samt uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder. Planlægningens indhold. Bestående udvidelsesmuligheder for campingpladser med baggrund i godkendt kommune og lokalplanlægning eller lignende kan fortsat realiseres. Udvidelsesmuligheder af denne karakter er således ikke medtaget i retningslinierne neden for, ligesom de ikke fremgår af Hovedkort 1. På Hovedkort 1 fremgår endvidere alle eksisterende campingpladser. Regionplanen rummer mulighed for etablering af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser såvel i turistcentrene samt uden for den kystnære zone. Regionplanen giver endvidere mulighed for etablering af mindre campingpladser på småøerne. Regionplanen indeholder endelig en række konkrete arealreservationer til campingpladsformål. Mulighederne fremgår af retningslinierne neden for samt Hovedkort 1. Regionplan 2005 giver alene i forbindelse med konkrete arealreservationer mulighed for en udvidelse af kapaciteten med ca. 2700 enheder, svarende til en forøgelse af kapaciteten med ca. 25 %, mens der herudover i kommune- og lokalplanlægningen er muligheder for en yderligere udvidelse af kapaciteten på skønsmæssigt 1500 enheder, svarende til en forøgelse med yderligere ca. 14 %. Alt i alt rummer planlægningen dermed mulighed for en kapacitetsudvidelse på knap 40 %, altså en meget betydelig forøgelse. Regionplanens muligheder (konkrete arealreservationer) Nye campingpladser Assens By: Brenderup: Tarup/Davinde området: Morud: Egeskov: Lundeborg: Udvidelsesmuligheder Vejlby Fed Camping: Hasmark Strand Camping: Bøgebjerg Strand Camping: Tårup Strand Camping: Kongshøj Strand Camping: Bøsøre Strand Camping: Grasten Camping: Svanninge Søgård Camping: Løgismose Strandcamping: Helnæs Camping: Billevænge Camping (Spodsbjerg): Ristinge Camping og Feriecenter: Ca. 300 enheder Ca. 200 enheder Min. 100 enheder Ca. 100 enheder Ca. 300 enheder Ca. 120 enheder Ca. 120 enheder Ca. 200 enheder Ca. 100 enheder Ca. 100 enheder Ca. 160 enheder Ca. 150 enheder Ca. 40 enheder Ca. 80 enheder Ca. 200 enheder Ca. 120 enheder Ca. 150 enheder Ca. 50 enheder 141

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 12 Placering af ferie- og fritidsanlæg Oversigt over retningslinier: 4.3.3.1 Definition af campingpladsformål. 4.3.3.2 Eksisterende kommuneplanrammer og lokalplaner. 4.3.3.3 Konvertering af arealreservationer til anden anvendelse. 4.3.3.4 Generelle bestemmelser for nyanlæg og udvidelser af campingpladser. 4.3.3.5 Konkrete arealreservationer til camping. 4.3.3.6 Hytteområder. Retningslinier Retningslinierne neden for gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet, samt for hytteområder. Udlæg af arealer til campingpladsformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVMplanlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinierne neden for. Primitive lejr-/teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet. De primitive lejr- /teltplads er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres regionplanmæssigt kun af de generelle retningslinier for anlæg i det åbne land. 4.3.3.1 Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr, det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Med mindre andet udtrykkeligt er anført neden for forudsætter etablering af faciliteter og anlæg, der går ud over det oven for nævnte, særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag. 4.3.3.2 Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. 4.3.3.3 Arealer, som i kommuneplaner eller regionplanen er udlagt til denne type af formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. 142

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 13 REGIONPLAN 2005 4.3.3.4 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de på Hovedkort 1 udpegede turistcentre 1) udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Uden for den kystnære zone kan udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Uden for den kystnære zone kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land endvidere normalt finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser 2). Dette kan ske på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på hver af øerne Lyø, Bjørnø, Avernakø, Skarø, Drejø og Strynø etableres mindre campingpladser (max. 50 enheder) med op til 30 % hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale eller regionale interesser 2) skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladserne. I forbindesle med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses jf. retningslinie 7.1.2. 4.3.3.5 Ud over ovennævnte planmuligheder kan de i bilag A viste arealer udlægges til campingpladsformål. Såfremt der åbnes muligheder ud over, hvad der er omfattet af retningslinie 4.3.4.1, fremgår disse ligeledes af Bilag A. Den overordnede placering af planlægningsmulighederne fremgår også af Hovedkort 1. 4.3.3.6 Op til 30% af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de i regionplanen udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder, samt uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål. Fortolkningsbidrag: 1) I de kystnære områder er Odense, Bogense, Kerteminde, Nyborg, Lundeborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Middelfart, Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Lohals og Bagenkop udpeget som turistcentre dvs. som fremtidige lokaliseringssteder for større ferie- og fritidsanlæg i den kystnære zone. Turistcentrene omfatter de ovenfor nævnte byers nuværende og planlagte byzonearealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at turistcenter Svendborg alene omfatter den del af byen, der er beliggende på selve Fyn. 2) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, landskabsbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf. også retningslinie 7.1.2), kulturmiljøbeskyttelse, trafik og trafiksikkerhed, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 143

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 14 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt Dette afsnit omhandler turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning. Anlæg af denne type omfatter sommerlande, forlystelsesparker, oplevelsescentre o.l. af regional betydning, d.v.s. hvor publikumstilstrømningen ikke kun kommer fra lokalområdet, men rekrutteres mere bredt. Anlæg i tilknytning til campingpladser indgår i afsnit 4.3.4 om campingpladser og hytteområder. Det er generelt Amtsrådets opfattelse, at sådanne anlæg på grund af deres størrelse, deres trafikale og miljømæssige konsekvenser samt af hensyn til synergieffekt ved samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter bør placeres i tilknytning til byer i det regionale bymønster og i den kystnære zone alene i forbindelse med de udpegede turistcentre. Amtsrådet har dog fundet, at man ønsker at fremme muligheden for etablering af blomsterpark ved Birkende i Langeskov Kommune. Birkende indgår ikke i det regionale bymønster, men der er dog tale om en placering i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Det skal bemærkes, at etablering af anlæg af denne type (også allerede kommuneplanlagte) kan udløse krav om supplerende regionplanlægning i form af et VVM tillæg til regionplanen (Vurdering af Virkning på Miljøet). Udvidelser af eksisterende anlæg bør efter Amtsrådets opfattelse normalt kunne finde sted, såfremt dette ikke strider mod regionplanens øvrige retningslinier. Gudmekongens Land Et særligt anlæg af Gudmekongens Land. denne type er Projektet omfatter et historisk oplevelsescenter med indendørs og udendørs aktiviteter og udstillinger baseret på de righoldige fund i Gudme fra romersk jernalder, år 300-400 e.kr. Gudmekongens Land dækker et areal på 13 ha. og er placeret i Gudme bys østlige udkant i umiddelbar tilknytning til den udgravede kongehal. Planerne indeholder opførelse af en kopi af kongehallen, udstillingslokaler med de fund, der er gjort, oplevelsesbygninger og et større parktilliggende, hvor besøgende kan beskæftiges med håndværk m.m., der relaterer sig til jernalderen. Parken tænkes omdannet til et stort landskab, der svarer til jernalderens landskab. Grundvandsstanden tænkes hævet ved at undlade dræning, således at der igen dannes sø og eng. Udover at være en turistattraktion skal Gudmekongens Land også være en del af lokalområdet, hvorfor stedet tænkes indrettet således at også lokalbefolkningen kan benytte stedets faciliteter til foredragssal, kulturelle aktiviteter m.v. Projektet tænkes gennemført i flere etaper afhængig af financieringsmulighederne. Den i regionplanen indeholdte placeringsmulighed omfatter alene projektets første etape med bl.a. opførelse af kongehallen og en udstillingsbygning i forbindelse med denne. Blomsterpark i Langeskov Kommune Projektet er endnu i støbeskeen. Der påtænkes etableret et blomsterparkanlæg inden for et område på i alt 75 ha. På længere sigt må påregnes behov for etablering af bebyggelse til forskellige faciliteter, herunder driftsbygninger samt publikumsorienteret bebyggelse såsom restaurant/cafeteria etc. Amtsrådet finder, at bebyggelse i tilknytning til blomsterparken skal tilstræbes placeret i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i Birkende. Der må påregnes en betydelig publikumstil- 144

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 15 REGIONPLAN 2005 strømning og dermed en betydelig trafik til og fra blomsterparken. Amtsrådet finder derfor, at trafikbetjeningen af området skal fastlægges ved kommune- og lokalplanlægningen. I det omfang konsekvenserne af trafikbetjeningen skulle give anledning til evt. færdselsregulerende foranstaltninger m.v. på det overordnede vejnet, påhviler udgifterne hertil ikke Fyns Amt. Oversigt over retningslinier 4.3.4.1 Planlægningsmæssige muligheder i turistcentrene 4.3.4.2 Historisk oplevelsescenter i Gudme 4.3.4.3 Blomsterpark i Birkende Retningslinier Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor og ikke lokal funderet publikumstilstrømning. Retningslinierne omfatter dog ikke anlæg, der indgår som en del af en campingpladsvirksomhed, idet disse reguleres efter bestemmelserne i afsnit 4.3.4. Udlæg af arealer til sådanne formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af denne type anlæg uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). 4.3.4.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af lokalplaner, kan fortsat realiseres. vedtagne kommuneplanrammer eller I den kystnære zone kan der i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2 planlægges for nye "Sommerlande", "Vand-/Badelande", "Aktivitetslande", oplevelsescentre, forlystelsesparker, "Legelande" og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til de på Hovedkort 1 udpegede turistcentre 1). Uden for den kystnære zone kan der planlægges for sådanne anlæg efter de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser 2). 145

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 16 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3.4.2 Der kan øst for Gudme by placeres et historisk oplevelsescenter med tilhørende faciliteter. Området fremgår af Bilag A og er ligeledes vist på Hovedkort 1. Anvendelsen af området skal i øvrigt overholde regionplanens generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Anvendelsen af området kan ikke konverteres til alternative byvækstformål. Der kan ikke meddeles tilladelse til opførelse af byggeri og lignende, medmindre det kan sandsynliggøres, at arkæologiske interesser ikke herved vil blive tilsidesat i væsentligt omfang. 4.3.4.3 Der kan ved Birkende by placeres en større blomsterpark. Området fremgår af Hovedkort 1. Bebyggelse, der knytter sig til anlægget, skal tilstræbes en placering i områdets nordøstlige ende i nær tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i Birkende By. Bebyggelse, der knytter sig til blomsterparkens deltemaer, kan dog placeres i forbindelse med disse. Trafikbetjeningen af området skal fastlægges ved kommune- og lokalplanlægningen for området. Udgifter som følge af evt. færdselsregulerende foranstaltninger m.v. på det overordnede vejnet i konsekvens heraf påhviler ikke Fyns Amt. Fortolkningsbidrag: 1) I de kystnære områder er Odense, Bogense, Kerteminde, Nyborg, Lundeborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Middelfart, Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Lohals og Bagenkop udpeget som turistcentre dvs. som fremtidige lokaliseringssteder for større ferie og fritidsanlæg i den kystnære zone. Turistcentrene omfatter de ovenfor nævnte byers nuværende og planlagte byzonearealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at turistcenter Svendborg alene omfatter den del af byen, der er beliggende på selve Fyn. 2) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf. også retningslinie 7.1.2), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, trafik og trafiksikkerhed, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 146

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 17 REGIONPLAN 2005 4.3.5 Lystbådehavne og bådehavne Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv.. Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Der er i 2004 registreret ca. 6750 bådpladser fordelt på trafikhavne, lystbådehavne og bådehavne (jf. oplysninger på Fyntours hjemmeside med enkelte supplementer). Af disse pladser er en meget stor del faste bådpladser, d.v.s udlejet til fastliggere. Lystbådehavne er dermed snarere fritidsanlæg end turistanlæg, selv om de har stor turistmæssig betydning. I 2003 registreredes ca. 415.000 turistovernatninger i lystbådehavne m.v., svarende til ca. 12 % af alle turistovernatninger. Overnatningstallet har været relativt konstant over en lang årrække og lå f.eks. på ca. 418.000 overnatninger i 1991. Da det samlede antal af turistovernatninger er steget væsentligt siden da, har lystbådeturismen målt på antal overnatninger relativt mistet betydning. Det er i øvrigt svært at vurdere behovet for ny kapacitet på området, dels fordi der som nævnt er tale om såvel fritidsanlæg som turismeanlæg, og dels fordi det for turismens vedkommende er meget svært at sammenholde antallet af lysesejlerovernatninger med antallet af bådepladser, fordi der ofte i spidsbelastningssituationerne lægges til uden på hinanden, hvorved en enkelt plads kan rumme flere både. Bådehavnene har en særlig betydning for øsamfundene. På Avernakø, Drejø, Lyø, Skarø og Birkholm er der allerede etableret gode havneforhold, mens der foreligger planer for forbedringer for Bjørnø. Amtsrådets holdninger Af hensyn til realiseringen af planlægningens hovedmålsætning samt under indtryk af Planlovens bestemmelser om beskyttelse af de kystnære områder, her de åbne kyststrækninger, er det Amtsrådets opfattelse, at udbygningen på området i vidt omfang bør ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne, og at nye lystbådehavne som hovedregel skal placeres i de udpegede turistcentre. Amtsrådet finder dog, at der er behov for på den nordfynske strækning at skabe mulighed for etablering af nye lystbådehavne. Bortset fra Bogense er der således på strækningen fra Middelfart til Kerteminde ikke nogen større lystbådehavne. Amtsrådet har i den forbindelse fastholdt den hidtidige regionplanlægnings mulighed for etablering af lystbådehavn ved det store ferie- og fritidsområde ved Varbjerg/Bro. Amtsrådet har endvidere vurderet muligheden for at placere en ny større lystbådehavn ved Hasmarkområdet, men fundet, at muligheden ikke er tilstræk-keligt afklaret til at blive medtaget i Regionplan 2005-2017. Hvad angår bådehavne finder Amtsrådet, at der bør skabes rimelige havneforhold på Bågø, Strynø og Bjørnø, dels af hensyn til de fastboende dels af hensyn til besøgende lystsejlere. Forbedrede havneforhold kan dels være med til at understøtte øsamfundenes truede eksistensgrundlag, dels bidrage til en beskyttelse af bl.a. fuglelivet, idet besøgende lystsejlere hidtil i vidt omfang har været henvist til at ligge på svaj omkring øerne på grund af utilstrækkelige havneforhold. Bortset fra Bjørnø er de øvrige øer beliggende i Ramsar/EF fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Inden for Natura 2000-områder gælder, at planlægning af nye og væsentlige udvidelser af havne, herunder lystbådehavne, er omfattet af planlægningsforbud, jf. bekendtgørelse 477 (ændret ved bekendtgørelse nr. 902/1076 3, stk. 2, nr. 3. 147

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 18 Placering af ferie- og fritidsanlæg Men efter bekendtgørelsen kan miljøministeren uanset bestemmelse i særlige tilfælde og under respekt af EF-habitatdirektivets artikel 6 tillade fravigelser af 3, stk. 2, nr. 3. Konkret vurderet finder Fyns Amt ikke, at etablering af forbedrede havneforhold de pågældende steder vil være til skade for fugleinteresserne i områderne. Amtsrådet finder, at udvidelser af eksisterende bådehavne ud over på de små øer bør undgåes. Baggrunden herfor er, at der i det fynske område er en lang række mindre bådehavne, som ellers kunne udvikle sig til egentlige lystbådehavne på den åbne kyst, hvis der lukkes op for mulighed for udvidelser. En sådan udvikling Faaborg Havn Foto: Fyntour findes uheldig ud fra det overordnede hensyn til udviklingen i de kystnære områder. Amtsrådet har dog fundet, at der bør åbnes mulighed for en begrænset udvidelse af bådehavnen på Agernæs i Haarby Kommune, idet det bemærkes, at der alene er tale om en udvidelse til brug for småjoller og ikke til egentlige lystfartøjer. Planlægningens indhold Regionplanen rummer mulighed for udbygning af kapaciteten i de i regionplanen udpegede turistcentre. Herudover er i regionplanen som hidtil udpeget en konkret planlægningsmulighed for ny lystbådehavn ved Varbjerg/Bro samt givet mulighed for udvidelse af eksisterende havneanlæg, herunder 2 bådehavne, ligeledes uden for turistcentrene. For placeringsmuligheden for ny lystbådehavn ved Varbjerg/Bro gælder, at den nye lystbådehavn skal placeres vest for udløbet af Storå, idet området øst for er beliggende i et internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område). En konkret vurdering af hvor stor en kapacitetsudvidelse regionplanen rummer, er ikke muligt at give på rimelig vis. De konkrete arealreservationer fremgår af Hovedkort 1 til regionplanen. Regionplanens muligheder (konkrete arealreservationer) Nye anlæg Lystbådehavn ved Varbjerg/Bro Udvidelser af eksisterende anlæg Lystbådehavnen i Strib Lystbådehavnen ved Stige Ø Lystbådehavnen ved Ballen Lystbådehavnen ved Fjællebroen Lystbådehavnen ved Falsled Lystbådehavnen ved Dageløkke Lystbådehavnen i Søby Bådehavnen ved Agernæs Bådehavnen på Bågø Bådehavnen på Bjørnø Bådehavnen på Strynø 148

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 19 REGIONPLAN 2005 Retningslinier Retningslinierne neden for omfatter lystbådehavne og bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Planlægning for lystbådehavne og bådehavne skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes, at såvel opfyldning på søterritoriet som nyanlæg og udvidelse af havneanlæg kræver særskilt tilladelse fra Kystdirektoratet. 4.3.5.1 Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med nedenstående undtagelser kun ske i de på Hovedkort 1 udpegede turistcentre 1). Etablering af ny kapacitet disse steder kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser 2) eller andre tungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes. Der kan - evt. gennem ombygning af den bestående mindre havn - etableres en ny egentlig lystbådehavn med maksimalt 150 pladser i tilknytning til det eksisterende større ferie og fritidsområde ved Varbjerg/Bro. Havneanlægget skal placeres vest for udløbet af Storå, såfremt det ikke strider mod internationale naturbeskyttelsesinteresser, jf. retningslinie 7.1.2. Den overordnede placering fremgår af Hovedkort 1 til regionplanen. De på Hovedkort 1 viste lystbådehavne uden for udpegede turistcentre kan i begrænset omfang udvides, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser 2) eller andre tungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes. Bådehavnen ved Agernæs Læmole i Haarby Kommune kan udvides i begrænset omfang med i størrelsesordenen 25 jollepladser. Placeringen fremgår af Hovedkort 1. På Bågø, Strynø og Bjørnø kan færgehavnene udvides/renoveres på baggrund af en konkret interesseafvejning, således at der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen/renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser hvert sted. Detailplanfægning for udvidelse af havnene på Bågø og Strynø forudsætter en planlægningstilladelse fra miljøministeren. Fortolkningsbidrag: 1) I de kystnære områder er Odense, Bogense, Kerteminde, Nyborg, Lundeborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Middelfart, Ærøskøbing, Marstal, Rudkøbing, Lohals og Bagenkop udpeget som turistcentre dvs. som fremtidige lokaliseringssteder for større ferie og fritidsanlæg i den kystnære zone. Turistcentrene omfatter de ovenfor nævnte byers nuværende og planlagte byzonearealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at turistcenter Svendborg alene omfatter den del af byen, der er beliggende på selve Fyn. 2) Ved nationale eller regionale interesser forstås de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse (herunder Natura 2000-områder, jf. også retningslinie 7.1.2), landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. 149

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 20 Placering af ferie- og fritidsanlæg 4.3.6 Golfbaner Golfbaner er både et aktiv for befolkningens fritidsaktiviteter, regionens bosætningskvaliteter og af stor betydning for turismen. I den fynske region er der pt. 9 eksisterende fuld skala golfbaner, dvs. baner med 18 eller flere huller (2-3 sløjfer af 9 huller). De 9 eksisterende baneanlæg er: Golfklubben Lillebælt (Middelfart) Vestfyns Golfklub (Glamsbjerg) Odense Eventyr Golf Klub (Odense) Odense Golfklub (Odense) Blommenslyst Golfklub (Odense) Faaborg Golfklub (Faaborg) Svendborg Golf Klub (Svendborg) Sct. Knuds Golfklub (Nyborg) Langelands Golf Klub (Sydlangeland) Hertil kommer 3 "pay and play" baner, som er mindre baneanlæg, der henvender sig til en anden brugergruppe end de egentlige golfbaner: Sunset Golf Pay and Play (Glamsbjerg) Gudme Pay and Play Ringe Pay and Play Herudover ligger der i kommune- og lokalplaner mulighed for etablering af yderligere 5 nye golfbaner: Barløse (Assens) Ringe Kongshøj (Ørbæk) (delvist kommuneplanlagt) Radstrup (Nordøstfyn) Lille Viby (Kerteminde) Langesø Fyns Amt har herudover udarbejdet regionplantillæg for en ny golfbane på Ærø, og for yderligere en ny golfbane ved Bogense. På golfbaneområdet ændrer konceptet for de egentlige baner sig i disse år. Det nye er, at man flere steder nu søger at integrere bl.a. feriehuse/-boliger og/eller helårsboliger i golfbanerne (udvidet koncept). Tanken er, at mange golfglade seniorer vil efterspørge boliger tæt ved golfbaner og at mange vil holde aktiv golfferie med familien i de til golfbanen knyttede feriehuse. Der er altså tale om hvad man kunne kalde integrerede golfcentre eller golfhoteller og ikke længere blot baner med klubhus m.v.. Realisering af de nye banekoncepter kan bevirke etablering af en betydelig ny bygningsmasse i det åbne land, som ud fra en overordnet landskabelig betragtning kan være uheldigt og som modvirker Planlovens overordnede målsætning om at undgå byspredning i det åbne land. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets opfattelse, at etablering af golfbaner i den kystnære zone kun kan ske på baggrund af en konkret arealudpegning i regionplanen. Derimod finder Amtsrådet ikke, at der er baggrund for at medtage regionplanreservationer for golfbaner uden for den kystnære zone. En vurdering af ønsker herom kan ske på baggrund af regionplanens almindelige bestemmelser. På denne baggrund er de hidtidige reservationer ved Langesø, Søndersø og Erholm udtaget af planlægningen. Det er Amtsrådets holdning, at disse anlæg vil kunne etableres alene på baggrund af kommunal planlægning og under respekt af regionale interesser. Det udvidede koncept med helårsboliger og/eller ferieboliger vil på grund af projekternes omfang typisk forudsætte en betydelig bebyggelse i tilknytning til baneanlægget. Dette kan afhængigt af anlæggenes placering indebære en efter Amtsrådets opfattelse uhensigtsmæssig byspredning i det åbne land. Amtsrådet finder i forlængelse heraf, at baneønsker efter det udvidede koncept i udgangspunktet i givet fald kun bør søges fremmet i forbindelse med byer, der indgår i det regionale bymønster. Dette indebærer, at placeringsønsker af sådanne anlæg i det åbne land, herunder i tilknytning til landsbyer, ikke er muliggjort i regionplanlægningen. 150

4.3 Placering af ferie- og fritidsanl g.qxd 19-12-2005 18:47 Side 21 REGIONPLAN 2005 Amtsrådet finder i forlængelse heraf også at klubhusfaciliteter m.v. skal indrettes i bestående bygningsmasse, såfremt de pågældende faciliteter ikke kan etableres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Amtsrådet finder endvidere, at strandbeskyttelseslinien skal respekteres ved udlæg af arealer til golfbaner. Når man i forbindelse med planlægningsmuligheden på Ærø har besluttet at fremme et anlæg inden for strandbeskyttelseszonen, så er dette alene sket ud fra hensynet til de særligt vanskelige socioøkonomiske forhold på Ærø. Tilsvarende argumenter for at fravige hensynet til strandbeskyttelseslinien ses ikke at gøre sig gældende andre steder i regionen. Amtsrådet finder endeligt, at golfbaner i øvrigt bør indrettes sådan, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres og sådan, at der skabes gode levesteder for vilde planter og dyr. Endelig bør banerne indrettes på en måde, der tilgodeser offentlighedens muligheder for at færdes i områderne. Planlægningens indhold Planlægningsmuligheder, der fremgår af vedtagne kommune- og lokalplaner kan fortsat realiseres. Regionplanen indeholder herudover mulighed for etablering og udvidelse af baneanlæg uden for den kystnære zone. Regionplan 2005 rummer endelig mulighed for etablering af en enkelt ny golfbane i den kystnære zone (Kongshøj). Sammen med de allerede kommune- og/eller lokalplanlagte muligheder, samt de øvrige ønsker, som vil kunne realiseres via kommuneplanlægning uden for den kystnære zone, giver regionplanlægningen således mulighed for en betydelig udvidelse i antallet af golfbaner i den fynske region. Foto: Fyntour 151