BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder en ny EU- forordning i kraft, der skal sikre klarhed over hvilket lands regler, der skal gøres gældende, når arvestridigheder skal afgøres. Forordningen er ikke en erstatning til de nationale regler, men sikrer blot en fælles koordinering. Danmark kan grundet retsforbeholdet ikke deltage, og derfor bør Danmark udnytte tilvalgsordningen til at deltage i denne forordning. HOVEDKONKLUSIONER: Der opstår hvert år 450.000 grænseoverskridende arvestridigheder i EU til en samlet værdi på over 120 milliarder euro. De grænseoverskridende sager er langt mere komplicerede end de natio- nale, da der er tvivl om hvilket lands lovgivning, der gælder. I august 2015 træder en forordning om arveret i kraft, der sikrer klarhed over, hvilket land der har kompetence og sikrer gensidig anerkendelse af afgørelsen. Danmark er grundet retsforbeholdet ikke med. Vi har fået afslag på parallelaftale for lignende forordninger, og den ene- ste reelle mulighed for at deltage er derved ved at erstatte retsforbehol- det med en tilvalgsordning. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
Den populære tv- serie Arvingerne har mindet os om, hvor kompliceret en arvesag kan blive, når der enten er tvivl om eller ikke forelægger et testamente. Men hvis nu den afdøde mor fra Arvingerne havde tilbragt sine sidste år i Spanien eller endda havde giftet sig med en udlænding, ville det have taget mere end én sæson at løse striden. Grænseoverskridende arvefordelinger er nemlig langt mere komplicerede. Ofte opstår der tvivl om hvilket lands lovgivning, der gælder, og der er risiko for, at en domsafgørelse ikke vil have virkning i alle berørte lande. Fra august 2015 træder EU- forordning 650/2012 imidlertid i kraft. Den sikrer klarhed om hvilke regler, der skal bruges ved grænseoverskridende arvestridig- heder, og gensidig anerkendelse af afgørelsen i alle EU- lande. Men på grund af retsforbeholdet er Danmark ikke omfattet de nye, fælles regler. For at undgå, at grænseoverskridende arvestridigheder fremover skal udvikle sig til længereva- rende affærer for danskerne må retsforbeholdet erstattes med en tilvalgsord- ning, så forordningen kan vælges til. Nationale regler fælles koordinering Hvert år opstår der ca. 450.000 grænseoverskridende arvesager til en samlet værdi på over 120 milliarder euro. 1 Grænseoverskridende arvesager kan f.eks. være, hvor den afdøde havde ejendomme eller bankkonti i flere lande. Ved grænseoverskridende sager bliver arvingerne konfronteret med forskellige nationale regler om, hvilke domstole og myndigheder der er kompetente til at behandle sagen og hvilken lov, der skal finde anvendelse på arven. 2 I Danmark gælder det f.eks., at halvdelen af arven fordeles ligeligt mellem børnene og den anden halvdel arves af ægtefællen. 3 I Sverige arver ægtefællen derimod det hele. 4 Hvis en dansker ender sine dage i Sverige, kan det derfor have afgørende betydning for arvingerne, om sagen behandles ud fra dansk eller svensk lovgivning. Arv kan i sig selv være et følsomt område, og en sag bliver hurtigt meget kompliceret for de arvinger, som skal sætte sig ind i et andet lands regler og gennemskue, hvilke rettigheder de har. Derudover kan det være svært at 1 Successions and wills, Europa-Kommissionen, 16.07.2013 (http://ec.europa.eu/justice/civil/familymatters/successions/index_en.htm). 2 Grønbog arv og testamente, Europa-Kommissionen, KOM 2005 (65): 3. 3 837 Ægtefællens arveret, når der er børn, Familieadvokaten.dk, 27.10.2011 (http://www.familieadvokaten.dk/emner/837.html). 4 Succession in Sweden, Succession in Europe, 10.05.2012 (http://www.successionseurope.eu/en/sweden/topics/in-the-absence-of-a-will_who-inherits-and-how-much/). 2
dokumentere, at man overhovedet er arveberettiget. Det ønsker EU at ændre med en ny forordning, som træder i kraft i august 2015. Formålet er at forenkle behandlingen af grænseoverskridende arvesager ved bl.a. at indføre et system, hvor hele arvesagen skal behandles af én myndighed efter ét lands lovgivning. Det er vigtigt at understrege, at forordningen ikke erstatter de nationale regler. De enkelte lande vil stadigvæk have deres egne arveregler, men forordningen bestemmer, at det er reglerne i det land, hvori den afdøde havde bopæl, der skal gøre sig gældende. Dog kan den afdøde have valgt, at det land, hvor vedkom- mende havde statsborgerskab, skal have kompetencen i stedet. 5 Forordningen sikrer desuden, at afgørelser i arvesager automatisk har virkning i alle EU- lande. Det betyder, at hvis en tysk familie arver efter deres mor, som har været bosiddende i Spanien, vil sagen skulle føres og afgøres i Spanien, og afgørelsen vil have direkte virkning i Tyskland. Reglerne om direkte virkning har været længe undervejs på hele det civilretlige område i EU, da området har været særligt følsomt for flere medlemslande. Fra d. 10. januar 2015 er der dog indført direkte virkning af domsafgørelser på hele det civil- og erhvervsretlige område. Man forventer, at denne direkte virkning vil lette procedurerne gevaldigt ikke bare på arvestridigheder, men også ved afgørelse af forældremyndighed, konkurssager osv. Det vurderes, at borgere og virksomheder kan spare op mod 48 millioner euro årligt, da direkte virkning betyder, at man ikke skal betale for domsoversættelse, juridisk bistand osv. 6 Derudover giver forordningen om arveret mulighed for et europæisk arvebevis, som kan benyttes af arvinger, der skal påberåbe sig deres status. Man oprettet en ensartet model for beviset og sikrer, at de nationale myndigheder, der udsteder beviset, har kompetence i hele EU. Beviset kan dog kun udstedes af den myndighed, der har den generelle kompetence for arvesagen. Beviset træder ikke i stedet for de beviser, der eksisterer i visse medlemsstater. 7 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, Den Europæiske Unions Tidende. 6 Cutting red tape: Savings of up to 48 million thanks to new rules for cross-border judgments, Civil Justice Newsroom. (http://ec.europa.eu/justice/newsroom/civil/news/15010901_en.htm) 7 Grønbog arv og testamente, Europa-Kommissionen, KOM 2005 (65): 8. 3
Forordningen vil altså sikre en hurtigere og nemmere procedure ved de omkring 450.000 årlige grænseoverskridende arvesager. Forordningen vil have virkning i 25 EU- lande. Storbritannien og Irland har valgt at stå udenfor, og Danmark er grundet forbeholdet ikke en del af forordningen. Tilvalgsordning kan sikre danske rettigheder Der findes ikke tal på, hvor mange af de 450.000 årlige grænseoverskridende arvesager i EU, der involverer danske statsborgere. Men 84 pct. af danskerne har ikke oprettet et testamente 8 og kan således komme i klemme, hvis de f.eks. bosætter sig i et andet land. Danske borgere kan dog ikke få gavn af de nye EU- regler. Det skyldes det danske retsforbehold, der sætter os uden for al ny EU- lovgivning på retsområdet. Skal danskerne have gavn af reglerne, er der reelt to muligheder. For det første kan man fra politisk hold anmode om en såkaldt parallelaftale. En sådan anmodning skal først henvendes til Europa- Kommissionen, der skal give Danmark lov til at starte processen. Herefter skal Danmark anmode alle EU- lande (med undtagelse af Storbritannien og Irland) om at få lov til at tilslutte sig reglerne. Hvis landene siger ja, kan Danmark tilslutte sig på mellemstatsligt niveau. Det er dog næppe sandsynligt, at Europa- Kommissionen og medlemslandene giver Danmark denne tilladelse. Forordningen om arveret minder i sin opbyg- ning om forordningen om skilsmisse og forældremyndighed, hvor Danmark fik afslag på at indgå en parallelaftale. Derfor må man forvente, at det samme vil ske ved arveret. Den anden mulighed er, at Danmark erstatter retsforbeholdet med en tilvalgs- ordning. Det virker som den mest oplagte måde at give danskerne de samme rettigheder ved arvesager, som resten af EU. Med en tilvalgsordning kan de danske politikere tilvælge de dele af EU- samarbejdet på retsområdet, som de ønsker at Danmark deltager. Det er endnu uklart, hvordan partierne bag aftalen om en tilvalgsordning står i spørgsmålet om deltagelse i civilret. Men når det kommer til arveret, bør der ikke være nogen tvivl. Den nye forordning vil ikke erstatte dansk lovgivning, men udelukkende gøre livet nemmere for de danskere, der kan komme ud for en grænseoverskridende 8 Uvidenhed om arveregler ender i familiestridigheder, Advodan, 14.01.2014. (http://www.advodan.dk/nyheder/2014/1/uvidenhed-om-arveregler-ender-i-familiestridigheder/) 4
arvesag. Samtidig har man mulighed for at sikre, at danske regler gøres gældende mht. fordelingen af ens arv, uanset hvor i EU man er bosiddende. Forordningen om arveret er derfor endnu et eksempel på, at retsforbeholdet ikke beskytter mod unødig EU- indblanding, men blot er en hindring for at sikre helt almindelige danskere de samme rettigheder som resten af EU- borgerne. 5