En bittersød komedie om livets skrøbelighed og glæden ved bananyoghurt 7. sept. 12. okt. 2013 ----- Helle Dolleris, Henrik Prip, Kirsten Peuliche, Ole Boisen, Mette K. Madsen, Helmer Solberg og Jotham Annan (UK) Undervisningsmateriale 55 68 N 12 56 Ø NØRREBROGADE 37 2200 KBH. N GROB.DK TLF. 35 300 500 ----- WWW.BILLETTEN.DK TLF 70 202 096
Forord Velkommen til Hotel Nelson Teater GROBs nye, bittersøde komedie, der stiller skarpt på en række nære temaer som familierelationer, konflikter, krise, identitet og personlig udvikling. Hotel Nelson er første del af Teater GROBs store, nyskabende teaterprojekt Det 6. Kontinent, som gennem seks nyskrevne og sammenhængende forestillinger skildrer dansk identitet i globaliseringens tidsalder. Forestillingen lægger derfor også op til en diskussion af mere abstrakte emner: Hvad kendetegner dansk identitet? Hvordan forholder vi os til den kulturelle bagage, vi som danskere bærer rundt på, når vi bevæger os ud i det store udland? Var det virkelig sandt, da H.C. Andersen sagde: at rejse er at leve, eller rejser vi i virkeligheden for at overleve? Kan man bogstaveligt talt flygte fra hverdagen, uden at de hjemlige problemer alligevel titter frem fra rejsekuffertens mørke, så snart man åbner den? Dette undervisningsmateriale er tænkt som et supplement til forestillingen Hotel Nelson. Hvert enkelt afsnit af materialet lægger op til, at eleverne ud fra en teoretisk-analytisk tilgang undersøger enkeltstående elementer fra forestillingen og på den måde trænger dybere ind i fortællingen, samtidig med at de opnår et bredere kendskab til, hvordan dramatik bygges op. I hvert af disse afsnit præsenterer vi derfor et konkret analyseredskab, som eleverne herefter kan arbejde med ved hjælp af en række arbejdsspørgsmål. Afsnittene kan bruges enkeltvis såvel som samlet i undervisningen. Undervejs i materialet kommer vi desuden med forslag til supplerende materiale (film, bøger etc.), der kan bruges til at folde indholdet i de enkelte afsnit mere ud. Vi håber, at elevernes arbejde med spørgsmålene vil give anledning til en række gode klassediskussioner af både de nære temaer, som fx familierelationer og personlig udvikling og de mere overordnede emner som dansk identitet og globalisering både i forhold til den enkelte elev og samfundet generelt. Rigtig god fornøjelse, Bedste hilsner Teater GROB Udarbejdet af Rebecca Bro, august 2013 Side 2
Det kunstneriske hold bag forestillingen På scenen: Henrik Prip, Helle Dolleris, Kirsten Peuliche, Ole Boisen, Mette K. Madsen, Helmer Solberg & Jotham Annan Manuskript: Thomas Levin Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul Scenografi: MAAM - Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign: Emil Assing Høyer Billetter Ung gruppe 45,- pr. person (lærere til samme pris) Det eneste, der kræves, er, at mindst 6 unge under 25 år køber billet til den samme forestilling. Gælder kun i C (8.-11. række). Reservation af billetter Når I ønsker at købe billetter til en given forestilling på GROB, skal I blot ringe til os på tlf. 35 300 500 mellem kl. 9-16 man-tors, fre 9-15 eller skrive en mail til billet@grob.dk Oplysningerne vi skal bruge er: Navn og dato på den forestilling I ønsker at se Foreløbigt antal billetter. Navn og adresse på skolen Navn på den lærer, der bestiller billetterne og dennes e-mailadresse Evt. skolens EAN-nummer til fakturering. Vi forhåndsreserverer gerne flere billetter, end I egentlig skal bruge med en aftale om, at I, 2-3 uger inden I skal i teatret med klassen, giver en tilbagemelding på, hvor mange billetter I præcis skal bruge. Herefter sender vi jer eller skolen en faktura. Når denne er betalt, sender vi jer billetterne som pdf-fil.
Indholdsfortegnelse Hotel Nelson et handlingsreferat 5 Hotel Nelson en dannelsesrejse? 6 Fortællingens plot: konflikter og kriser som fremdrift 8 Multiplottet en skæbnemosaik 9 Rekvisitter & symboler 10 Intertekstuelle referencer: tv2, Woody Allen & Fawlty Towers 12 Identitetsspejling & national identitet i kontekst: D6K 18
Hotel Nelson et handlingsreferat Det kriseramte ægtepar Sophie og Anders er sammen med deres 12-årige søn Mads taget til Sydafrika for at fejre Sophies fødselsdag og komme væk fra hverdagen. Turen er arrangeret af Politiken Plus (Politikens rabatordning for avisens læsere), og udover familien Clausen-Madsen tæller rejsedeltagerne den kræftsyge, pensionerede psykolog Birgitte Rahbek, den letlevende rejsejournalist Maria Thomsen og evolutionsbiologen Frank Bergstein, der for få år siden har mistet sin kone i en voldsom ulykke. Den døde kone er også med på rejsen. I en urne. Alle er de indlogeret på Hotel Nelson, hvor den pligtopfyldende hotelvært Samuel beredvilligt og til tider en smule desperat prøver at guide sine gæster bedst muligt gennem små og store problemer af både praktisk og mere filosofisk karakter. Vi møder stykkets karakterer kort efter ankomsten til Hotel Nelson. Frank Bergstein er ved at pakke ud på sit værelse, mens han filosoferer over menneskehedens oprindelse, og Maria Thomsen kæmper en brav kamp for at få hul igennem til internettet, så hun kan google sig til en spændende artikel om Sydafrikas fortræffeligheder fra sit hotelværelse. Kort tid efter møder vi familien Clausen-Madsen. Og under en krampagtig fødselsdagsmorgenmad bliver det hurtigt tydeligt, at familien er tæt på skilsmissens rand: Mads er træt af sin mor Sophie, Sophie er MEGET træt af Mads far Anders, og Anders prøver desperat at klinke skårene med en personlig fødselsdagsgave til Sophie. Uden held. Imens står Samuel til gæsternes disposition: Han hjælper, hvor han kan og prøver endda at skaffe en mandlig prostitueret til Birgitte Rahbek. I den efterfølgende handling tager begivenhederne virkelig fart, og publikum bliver vidne til, hvordan Frank kæmper en hård kamp for at lægge låg på sin afdøde kone i urnen og komme videre med sit liv. Vi finder også ud af, at han bærer en del af skylden for hendes død. Maria og Frank tager på udflugt til Cradle of Humankind, og efter den skelsættende tur begynder Maria at stille store spørgsmål til sit liv og den formålsløse og falske journalistik, hun producerer på sine mange rejser jorden rundt. Samuel befinder sig pludselig i en meget ubehagelig situation, da han ikke har held med at levere den lovede vare til Birgitte Rahbek. Hun prøver i stedet at presse Samuel til eksotisk feriesex, men bryder til sidst grædende sammen, da han nægter. I virkeligheden er sexbehovet en sørgelig flugt fra en kræftdiagnose, som Birgitte ikke kan overskue konsekvenserne af. Sophie forlader demonstrativt familien for at være lidt alene, og mens hun er væk, opdager Anders, at hun har en affære hjemme i Danmark. Denne nyfundne viden bliver startskuddet til et sandt frigørelsesmaraton, hvor Anders går amok i både druk, ølstafet og mandebrydning. I stykkets sidste del forløses kriserne én efter én Frank tilgiver endelig sig selv for sin kones tragiske død og holder en begravelsesceremoni for hende sammen med Maria og Samuel. Maria ser en skrøbelig mening med livet, da hun opdager, at hun måske er gravid, og Sophie, Anders og Mads bliver enige om at give Sophie en pause fra det fælles familieliv. Og Birgitte beslutter sig, på Mads opfordring, for at genoptage kontakten til sin søn og søge behandling for sin kræftsygdom, og idet kufferter og gæster én efter én forlader hotellet står Samuel alene tilbage på Hotel Nelson med et lille stykke dansk kultur en stille håndbajer og tv2 på stereoanlægget. Side 5
Hotel Nelson en dannelsesrejse? Når man vil beskrive, hvordan et kunstværk er bygget op, bruger man ordet komposition. Ofte forbinder man det med musik, men det anvendes også om billeder og tekster. En komposition omfatter både ydre komposition og indre komposition. Den ydre komposition beskriver, hvilken form og genre forfatteren har valgt. Det kan fx være et drama, der er inddelt i akter og scener eller en avisartikel med rubrik, underrubrik og tekst. Når man taler om den indre komposition, taler man om, hvordan budskabet bliver formidlet, og hvordan indholdet er organiseret. Der er altså tale om selve indholdet handling, tid, spænding, synsvinkel osv. Her kan man undersøge, om der er én eller flere handlinger? Kommer man direkte ind i handlingen (in medias res)? Er handlingen kronologisk, dvs. fortløbende beskrevet, eller springer man i tiden? Og stiger spændingen i forløbet? En meget kendt indre komposition er hjemme-ude-hjem. Denne opbygning kendes oprindeligt fra folkeviser og folkeeventyr, og senere brugte man den også i romantikkens dannelsesroman og i den naturalistiske udviklingsroman. Udgangspunktet er som regel hjemmet og en nødvendig rejse bort fra hjemmet. Det vil sige en rejse fra det kendte og sikre og ind i det ukendte og usikre. På rejsen møder hovedpersonerne ofte en række forskellige udfordringer, som de bliver nødt til at forholde sig til de vender således hjem med mange nye erfaringer i bagagen, men det er ikke altid, at disse erfaringer medfører en lykkelig slutning i klassisk forstand. Vælger man at betragte Hotel Nelson ud fra hjemme-ude-hjem-kompositionen, kan man sige, at vi kommer direkte ind i handlingen, in medias res, fordi forestillingen reelt springer hele den første hjem -del over og tager sin begyndelse ude. Gennem forestillingens replikker og handling kan vi dog hen ad vejen kortlægge, hvordan det hjemlige udgangspunkt har været for de enkelte karakterer. Herunder kan man læse om hjemme-ude-hjem-opbygningens indhold for henholdsvis folkevisen og folkeeventyret, romantikkens dannelsesroman og den naturalistiske udviklingsroman. à Læs de tre kompositioner igennem og kom med et bud på, hvilken en af dem, Hotel Nelson lægger sig tættest op af indholdsmæssigt. à Sammenlign eventuelt Hotel Nelson med et andet værk, der også er komponeret over hjemme-ude-hjem-opbygningen. Som inspiration kan nævnes Ole Christian Madsens film Superclásico (2011), Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden (2012) eller H.C. Andersens Den grimme ælling (1843). >> Side 6
Folkevisen og folkeeventyret Eksposition hjemme, udrejse, problemet skabes Transformation ude, mulighedsfelt, krise, problemet viser sig Konsekvens den onde eller gode lykke, problemet afsluttes Romantikkens dannelsesroman Hjemme barndom, ufærdigt talent, harmoni Ude/hjemløs talentet sættes på en prøve i ungdommen. Ideelle krav til tilværelsen skuffes, disharmoni Hjemme lykken og talentet realiserer man ved at finde sig selv, harmonien genskabes Den naturalistiske udviklingsroman Hjemme ideelle forestillinger om tilværelsen Ude/hjemløs idealer og drømme viser sig at være vanskelige at realisere Hjemme bristede illusioner https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/tekstanalyse/komposition-i-fiktion/hejmme-ude-hjem http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/opslagsvaerkervirtuelle/dansklex/fortaelleform_analyse/komposition.aspx http://analysemodel.dk/eventyr/eventyr/ http://www.denstoredanske.dk/symbolleksikon/bygninger/hjem,_hjemstavn,_hjemme-ude-hjem Side 7
Fortællingens plot: konflikter og kriser som fremdrift Rygraden i en historie kaldes for et plot. Plottet er, med professor Peter Harms Larsens ord, det handlingsforløb, som en fortælling er bygget op omkring, og som skaber den overordnede fremdrift, der skal sikre, at man holder publikums interesse fra start til slut i en forestilling. Et plot består af en konflikt, der udvikler sig sådan, at man tvinger de bærende karakterer gennem en række kriser med dilemmaer og vanskelige valg, indtil man når fortællingens klimaks, spændingen forløses, og konflikten løses. Billedligt talt kan man kalde plottet for det forhindringsløb, som en forfatter udsætter sine bærende karakterer for undervejs i en historie det er en årsagsforbundet begivenhedskæde af aktion og reaktion. à Diskutér, hvilke konflikter de forskellige karakterer oplever i Hotel Nelson. à Er der en positiv eller negativ udgang på de forskellige hovedkonflikter? à Hvilken konflikt er den vigtigste? Diskutér hvorfor. Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi (2003) http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-er-synd-for-menneskene/ Side 8
Multiplottet en skæbnemosaik De fleste fortællinger er bygget op omkring et handlingsforløb med et hovedplot. En af de mest klassiske plotstrukturer med et enkelt handlingsforløb kaldes kiss-kiss-bang-bang. Vi kender den især fra et væld af populære Hollywood-film, hvor opskriften kan koges ned til følgende: En helt drager ud på en mission. Han støttes af nogle hjælpere, men modarbejdes af en skurk. Undervejs opstår der en eller flere komplikationer, men efter diverse strabadser ender det med, at helten løser problemerne, besejrer skurken (og kysser pigen). Men det er langtfra alle fortællinger, der følger den struktur. De seneste år er det, man kalder multiplot-strukturen, blevet meget populær. I en multiplot-fortælling præsenteres man for en hel håndfuld forskellige karakterer og handlingstråde, der på den ene eller anden måde, og i større eller mindre grad, flettes ind i hinanden, som handlingen skrider frem. Filmlektor Peter Schepelern beskriver forskellen på multiplottet med mange hovedpersoner og den traditionelle fortælling med én hovedperson og ét plot på denne måde: I den traditionelle centrale historie oplever vi handlingen på niveau med vores hovedperson. Multiplot-historien fremviser derimod menneskeskæbnerne, som om vi bøjer os ind over en myretue og iagttager et mylder af aktiviteter, som forekommer kaotiske og tilfældige. Fortællingen opleves, som bliver den præsenteret af en højere instans, et olympisk øje, der svæver over hele det fiktive univers og har et overblik, som den enkelte person ikke kan have. Hotel Nelson er et eksempel på en multiplot-historie: Som publikum har vi et panoramisk overblik over hele hotellet, og vi følger udviklingen i de forskellige karakterers konflikter, som på skift udspiller sig rundt omkring på hotelværelserne, og vi oplever, hvordan karakterernes problemer og udfordringer krydser hinandens spor. à Hvilke plot består Hotel Nelson af? à Tegn de forskellige plot på tavlen og diskutér, hvornår og hvordan de krydser hinanden. à Diskutér, hvilke begivenheder i historien, der får plottet til afgørende at ændre bevægelsesretning (dvs. bestem plottenes knude- og vendepunkter). à Læs eventuelt bogen Nordkraft (2002) af Jakob Ejersbo (også filmatiseret i 2005) eller se filmen 21 gram (2003) af Alejandro Gonzales Iñarritu. Sammenlign værkernes brug af multiplot-strukturen med Hotel Nelsons brug af multiplot-strukturen. Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi (2003) http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-er-synd-for-menneskene/ Side 9
Rekvisitter og symboler Rekvisitter Rekvisitterne i et teaterstykke er de genstande, som skuespillerne omgiver sig med og gør brug af på scenen under forestillingen. Mange rekvisitter er stemningsskabende og understøtter illusionen om at være et bestemt sted eksempelvis på et hotel i Sydafrika. Men rekvisitter bruges ikke kun til at skabe stemninger. Valget af en del rekvisitter er nemlig dramatisk motiveret. Det betyder, at en række rekvisitter er nødvendige for historiens plot: Optræder der fx en pistol i en bog, en film eller et teaterstykke, så forventer man, at den vil blive fyret af undervejs. Men det er også vigtigt at bryde med forventningen en gang imellem. At overraske. Så måske bliver pistolen brugt i en helt anden sammenhæng, end den vi først havde regnet med? Det er også vigtigt at time præsentationen af en dramatisk motiveret rekvisit den må nemlig gerne optræde tidligt i historien, så den ikke bare lige pludselig er til stede i fortællingen, når den skal bruges. Det vil ofte virke lidt for belejligt, og så mister historien troværdighed. Rekvisitterne kan også fungere som vigtige identitetsgivere til karaktererne. Franks urne i Hotel Nelson er et eksempel på en stærkt identitetsgivende rekvisit. Frank og urnen er nærmest vokset sammen han taler til den, og han kan ikke lide at tage væk fra hotellet, uden at den er med. På den måde lærer vi Frank og hans tragiske historie at kende gennem urnen og fortællingen om urnen. Urnen bliver altså en afgørende del af hans identitet i stykket. Urnen har også en markant dramatisk funktion. Som en gennemgående rekvisit i stykket understreger den Franks udvikling gennem en række scener med afgørende plotpunkter. Frank befinder sig allerede i en krisetilstand, da han ankommer til Hotel Nelson: Han kæmper med at komme sig over sin kones tragiske død, som han oven i købet var skyld i. Som et forsøg på at komme ud af krisen har han takket ja til jobbet som udflugtsleder undervejs på rejsen til Sydafrika. I scene 7 tvinger urnen Frank ud i et afgørende dilemma. Frank føler ikke, at han kan efterlade urnen på hotellet, mens han leder udflugten til Cradle of Humankind. Men han ved også, at hans karriere vil lide endnu et knæk, hvis han tager den med. Han forklarer selv dilemmaet således i stykket: Nobody will listen to me if I on one hand defy religion and God and explain the wonders of life through clear thought and science... and then on the other hand bring an urn with my dead wife - who s by the way highly jealous and talks a lot. Men han overvinder forhindringen. Han tager på udflugt og efterlader urnen hos Samuel hjemme på hotellet. Næste gang, urnen er skyld i et dilemma, er, da Maria kysser Frank i scene 18. Frank er helt chokeret og skynder sig at kigge hen på urnen hvad skal han gøre? I scene 27 erklærer Frank Maria sin kærlighed, men hun er ikke interesseret. Til gengæld er det som om, at hele optrinnet har fået Frank til at indse, at han MÅ videre i sit liv. Og i scene 30 ser vi ham snakke med urnen. Han beder sin kone Anna om at sætte ham fri. I næste nu kommer Anders ind på værelset og smadrer ved et uheld urnen, og vi når et klimaks i fortællingen om Frank. I scene 35 forløses spændingen. Frank har besluttet sig for endelig at begrave sin for længst afdøde kone, og efter en del absurd komik løses konflikten. Under begravelsen begynder Frank nemlig at træde i karakter som evolutionsbiolog, og samtidig siger han undskyld til Anna. Urnen er væk. >> Side 10
Symboler En genstand, eksempelvis en rekvisit, bliver symbolsk, når dens betydning går ud over sin egen fysiske form. Det vil sige, når den betyder noget, den egentlig ikke er i sig selv. Et eksempel er et hjerte med en pil igennem: To fysiske objekter, der til sammen står som et symbol på forelskelse. Vores kultur er gennemsyret af symboler både ideologiske symboler og fælles symboler. Nogle har en dybdepsykologisk forankring, mens andre er blevet til over tid op igennem historiens kulturelle perioder. Her er de blevet formidlet via kunst og litteratur og nu også via massemedierne. Et fælles symbol i Danmark er fx Dannebrog. Fysisk består det af et tilfældigt stykke stof i rødt og hvidt, men derudover er det et meget stærkt symbol på Danmark. Et symbol eksisterer dermed både på et realplan (genstandens fysiske form) og et billedplan (genstandens symbolske betydning). En anden type symbol er det kunstneriske symbol. Det er mere unikt, idet det får bygget sin betydning op inden for den enkelte teksts komposition. Det er kendetegnende for det kunstneriske symbol, at det træder centralt frem i handlingen og forbinder sig med tekstens tema. Urnen er et kunstnerisk symbol. Til at begynde med volder den Frank mange problemer på stykkets realplan: I scene 1 hører vi for eksempel Frank fortælle om, hvordan han havde svært ved at slippe gennem tolden på grund af den særlige bagage, og i scene 7 oplever vi, hvordan han har problemer med at finde et pengeskab, som urnen kan stå sikkert i, mens han er på tur med Maria. Men undervejs i stykket, i takt med at urnens betydning bliver bygget op, opdager vi som publikum, at urnen ikke kun er et praktisk problem på realplanet. Den er også afgørende på billedplanet. Den symboliserer nemlig også de problemer, som Frank slæber rundt på i forhold til at komme videre i sit liv og lægge sin kones tragiske død bag sig. à Diskutér, hvilke andre rekvisitter i Hotel Nelson der har en dramatisk funktion? Lav en liste på tavlen. à Beskriv, hvordan de udvalgte rekvisitter giver identitet til karaktererne. à Beskriv, på hvilken måde de udvalgte rekvisitter er vigtige for plottet. Peter Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi (2003) Lars Tonnesen & Andreas Tonnesen: Litteraturens begreber (2004) Side 11
Intertekstuelle referencer: tv2, Woody Allen & Fawlty Towers Intertekstualitet er, når man i teater, litteratur, film eller andre medier bruger referencer til andre værker (i form af for eksempel citater eller rekvisitter) som en del af fortællingen. Hvis man kigger sig godt nok for, vil man næsten altid kunne finde en eller flere intertekstuelle referencer i et værk. De intertekstuelle referencer giver et værk ekstra dybde, idet de for eksempel kan fortælle os noget ekstra om en bestemt karakter eller en bestemt relation imellem karaktererne. På den måde gør en intertekstuel reference en bestemt pointe mere tydelig. Man må altså spørge sig selv: Hvordan bruges de intertekstuelle referencer i fortællingen? tv2: Nærmest lykkelig I Hotel Nelson optræder der indtil flere forskellige intertekstuelle referencer. En af dem er tv2 s CD Nærmest lykkelig. Den intertekstuelle reference til albummet spiller en helt central rolle i tre scener. Første gang, der optræder en reference til CD en, er i scene 5, hvor Anders (og Mads) giver Sophie Nærmest lykkelig i fødselsdagsgave. Her fortæller Anders, hvorfor han har valgt netop denne gave til hende, men i stedet for at sige tak, så forlader Sophie fødselsdagsbordet, efter hun har åbnet gaven. Læs teksten til tv2-sangen Nærmest lykkelig fra albummet Nærmest lykkelig herunder, og hør evt. også sangen på Youtube. Diskutér derefter følgende: à Hvorfor har dramatikeren valgt, at det skal være netop denne CD, som Anders giver til Sophie? à Hvordan er det kærlighedsforhold, sangteksten beskriver sammenlignet med Anders og Sophies kærlighedsforhold? Er de, som titlen på albummet og sangen, nærmest lykkelige? à Hvorfor bliver Sophie ikke glad for gaven? à Er det ok at være nærmest lykkelig, eller skal man som kærester være helt lykkelige, for at et forhold er godt? >> Side 12
tv2: Nærmest lykkelig (3:56) Fra albummet Nærmest lykkelig, 1988: Hvem sir det ikke er dig jeg vil ha når det nu engang er kommet så vidt dine hænder, dine bryster, dit ansigt, dine øjne i det hele taget alt hvad der er dit Hvad nu hvis det kun er dit hår som jeg syns er umanerligt pænt sat op eller måden som du henkastet flyder rundt omkring på og elsker og aldrig kan få nok Hva nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør hva nu hvis du sir, det er helt i orden? Hva så hvis du er flyttet ind i mine tanker og jeg ikke kan få dig ud af mit blod hvem sir det ikke er dig som gang på gang overtræder færdselsloven inde i mit hoved kører rundt og rundt og så fuld fart over for rødt Hvem sir jeg har det mindste imod at bli kørt over når man lander så blødt Hva nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør hva nu hvis du sir, det er helt i orden er vi så ikke nærmest lykkelige vi to? Kom nu igen, elsk så natten passer til den her simple sang kom nu igen, elsk mig så det ligner det vi kom her for, og som måske var meningen engang Rolig, rolig sku vi så lige se at komme ned på jorden igen sådan kan man ikke og nogen gange er det da bestemt heller ikke lige nemt Der er dage hvor tallerknerne ryger gennem luften og det hele kører op og ned Hvem sir jeg ikke kan li at ha det sådan når det er dig jeg har det sådan med? Hva nu hvis jeg ikke ved, præcis hva jeg gør hva nu hvis du sir, det er helt i orden er vi så ikke nærmest lykkelige vi to? Anden gang, en intertekstuel reference til albummet Nærmest lykkelig optræder, er i scene 20: Anders kommer ind på familiens hotelværelse. Han er i gang med at lægge en sød besked til Sophie på hendes telefonsvarer, da det går op for ham, at hun har glemt sin telefon ude på toilettet. På Sophies telefon finder han et hav af beskeder fra Martin Marketing, som hun åbenbart har haft en affære med. I én af beskederne citerer Martin TV2- sangen Turbo forkert. Han skriver nemlig: Alt hvad jeg vil have er røgen fra din cigaret og varmen fra dine smukke bryster i stedet for Alt hvad jeg vil have er røgen fra din cigaret og varmen fra din smukke krop. Det får Anders til at reagere på utroskaben. à Læs teksten til TV2-sangen Turbo fra albummet Nærmest lykkelig herunder og hør evt. også sangen på Youtube. à Beskriv, hvordan det forkerte TV2-citat hjælper Anders til at håndtere Sophies utroskab. >> Side 13
tv2: Turbo (4:06) Fra albummet Nærmest lykkelig, 1988 Jeg ved jo ikke hvordan jeg havde forestillet mig sådan et liv skulle være helt fantastisk tror jeg nok og kun lidt besværligt Og der var ingen tvivl alt sku væk og rives ned jævnes med historien bygges op af kærlighed glæde og begejstring Men lige meget hva jeg sir: Der er ingen tid at spilde, det er nu det sker i fuld fart hen over hovedet på os Og her står vi så med 80-ernes turbo blik hver med vores ensomhed rettet ind mod fjerne mål langt forbi hinanden Og alt hvad jeg vil ha er røgen fra din cigaret varmen fra din smukke krop et sidste sug af evighed før det er forbi For lige meget hva jeg sir: Der er ingen tid at spilde, det er nu det sker i fuld fart hen over hovedet på os Sidste gang, vi møder tv2-cd en, er i scene 36 stykkets allersidste scene. Her får Samuel øje på cd en, der ligger i baren. Han har fået den af Anders i scene 34. Nu tager han en øl og sætter sang nr. 5 (Anders yndlingssang), Kys det nu, på. Læs teksten til tv2-sangen Kys det nu fra albummet Nærmest lykkelig herunder og hør evt. også sangen på Youtube. à Diskutér, hvorfor Anders forærer Samuel den signerede CD, som oprindeligt var en personlig fødselsdagsgave til Sophie? à Læs afsnittet om identitetsspejling & globalisering og diskutér, om det er særligt dansk at høre tv2 og drikke en øl? Hvorfor / hvorfor ikke? à Nævn andre eksempler på intertekstuelle referencer, som I har lagt mærke til i løbet af forestillingen. Diskutér, hvilken rolle de intertekstuelle referencer, I har fundet, spiller i stykket. >> Side 14
tv2: Kys det nu (det satans liv) (3:57) Fra albummet Nærmest lykkelig, 1988 Kys det nu Jeg tænkte nå men det så livet Sådan ser det altså ud Lidt krøllet sammen, bidt og gennemblødt Og helt almindeligt Der er nogen chancer som man selv kan ta Og flytte rundt med hvis man synes Lidt op og ned, du ved man klare sig Åh gud hvor åndssvagt Kys det nu, det satans liv Og grib det, fang det Før det er forbi Ja kys det nu, det satans liv Og grib det fang det Før det er forbi Bedst som livet lige gik så godt Og bilen næsten var betalt Kom du og krævede mit hjerteblod Og intet mindre Jeg tænkte nå, er det nu rigtig klogt Måske en smule for moderne Oh jo jeg ska lige og vent dog lidt Åh gud hvor åndssvagt Kys det nu, det satans liv Og grib det, fang det Før det er forbi Ja kys mig nu, godnat, farvel Og gå, nej ta og bliv Alligevel Ja kys det nu, det satans liv Og grib det, fang det Før det er forbi Og kys mig nu, godnat, farvel Og gå, nej ta og bliv Alligevel >> Side 15
Woody Allen I scene 10 sidder Mads og ser Woody Allens film Annie Hall (1977) i fjernsynet. Han er nået til but the Universe is expanding -scenen. På dansk hedder filmen Mig og Annie. Den bittersøde, romantiske komedie handler om den neurotiske komiker Alvy Singer, der prøver at komme videre efter sit forhold til den karismatiske kvinde Annie Hall. Nogenlunde samtidig kommer Maria ind på scenen. Hun ligner en kvinde i chok. Der er noget helt andet tænksomt over hende end tidligere. Mads kigger på hende, men hun ænser ham ikke. But the Universe is expanding -scenen er en af de første i scener i filmen. Her møder vi den dengang 9-årige Alvy. Han er hos lægen sammen med sin mor, og scenen udspiller sig sådan her: What seems to be the problem? Well, his mother says with evident frustration, he s depressed. It s something he read. The universe is expanding, Alvy explains morosely. The universe is everything, and if it s expanding, someday it will break apart and that will be the end of everything. He s even stopped doing his homework, his mother continues, with a look of total disgust. What s the point? Alvy counters. What has the universe got to do with it? his mother explodes. You re here in Brooklyn. Brooklyn is not expanding! Det, der umiddelbart gør den lille scene så sjov, er sammenstillingen af det verdslige og meget trivielle med det kosmiske og eksistentielle. Se også But the Universe is expanding -scenen på Youtube her: http://www.youtube.com/watch?v=5u1-omaicpu à Diskutér, hvorfor dramatikeren Thomas Levin har valgt, at Mads netop skal sidde at se denne scene i fjernsynet, da Maria kommer ind. Hør efterfølgende dramatikeren Thomas Levin fortælle, hvorfor Mads sidder og ser denne scene her: https://vimeo.com/73225127 à På hvilken måde tilføjer denne intertekstuelle reference dybde til forestillingen? Hør mere om, hvad dramatikeren Thomas Levin mener om at bruge intertekstuelle referencerher: https://vimeo.com/73224935 à Se evt. hele Annie Hall og snak om ligheder og forskelle mellem de to bittersøde komedier Annie Hall og Hotel Nelson. à Tror I, at dramatikeren generelt var inspireret af Woody Allen, da han skrev Hotel Nelson? Hør, hvad han fortæller her: https://vimeo.com/73225297 >> Side 16
Fawlty Towers Som noget af det første i Hotel Nelson bliver vi introduceret for hotelværten Samuel. Han præsenteres på denne måde på side 3 i manuskriptet: Samuel, en sort mand, 32 år, men ældre i sit udtryk, kommer ind. Hele kropssproget signalerer beredvillighed og service. Han er iklædt sorte bukser og hvid skjorte. Hvis nogle synes, han minder om Manuel fra Fawlty Towers, er det ikke helt skævt. Her gør dramatikeren Thomas Levin, via en intertekstuel reference, stykkets instruktør og skuespillere opmærksomme på, at karakteren Samuel gerne må være inspireret af den engelske 70 er tv-serie Fawlty Towers (på dansk: Halløj på badehotellet). Manuel spilles i Fawlty Towers af den kendte britiske skuespiller Andrew Sachs. Se dette videoklip med fra Fawlty Towers med Manuel på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=h-oh-telcle à Kan man genkende Manuel i karakteren Samuel? Hvorfor/Hvorfor ikke? à Er det meningen, at denne intertekstuelle reference skal være tydelig for stykkets publikum, eller er den kun henvendt til instruktøren og skuespillerne? http://videnskab.dk/kultur-samfund/intertekstualitet-i-shrek Anders Dahl, Erik Erstrup, Rie Gravesen, Martin Houlind, Anders Lysne, Mimi Olsen, Jan Oxholm, Henrik Rytter og Hans Oluf Schou. Levende billeder grundbog i mediefag Side 17
Identitetsspejling & national identitet i kontekst: D6K Forestillingen Hotel Nelson er første del af Det 6. Kontinent et stort, nyskabende teaterværk, der gennem 6 nyskrevne og sammenhængende forestillinger undersøger, hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder. Globalisering er nemlig ikke bare noget, som foregår et andet sted. Det er noget vi alle gør nu, lige her. Samtiden er domineret af globaliseringens altomfattende forandring af vores samfund og dagligdag. Vi er alle forbundne, og vi bliver det i stigende grad igennem globaliseringen. Hovedparten af borgerne i Danmark har en bevægelsesfrihed uden historisk sidestykke. Vi rejser ud for at opleve, blive klogere, se verden og lære de andre bedre at kende. Vi søger at komme tættere på. Men som danskere er vi samtidig i høj grad præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er herfra, vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og den definerer måden, hvorpå vi møder andre på, ofte uden vi selv er klar over det. Men hvad består denne identitet af? Det vil Teater Grob diskutere med de næste tre års forestillinger, og vi håber, at I også har lyst til at diskutere det. Globalisering er et komplekst fænomen, som man kan anskue fra mange forskellige vinkler. Globaliseringen indvirker blandt andet på politik, økonomi og kultur. Nogle mener at globaliseringen er et nyt fænomen som startede med industrialiseringen i det 19. århundrede, andre at det var vikingerne som var de første globale aktører. Teorierne er mange, og ingen har patent på sandheden.- Een af de dominerende ideer er, at globaliseringen siden 1900-tallet har været nært knyttet til de mange teknologiske gennembrud, der markant har forøget den hastighed, hvormed ideer, information, varer og mennesker udveksles over lange afstande. Samtidig med er udgifterne til denne udveksling markant reduceret. IT og internettets udbredelse har i høj grad også bidraget til en fælles bevidsthed på tværs af landegrænser. Vi ser fx de samme internationale tv-kanaler, forguder de samme sportsidoler, griner af de samme videoer på Youtube og danser til den samme musik. Man kan således nemt have mere til fælles med en mand i Sydkorea end med sin nabo. >> Side 18
Globaliseringen har også spillet en vigtig rolle i forhold til nedbrydningen af grænserne for lokale, regionale og globale spørgsmål. Beslutninger truffet i ét land bliver diskuteret i andre lande gerne med afsæt i medierne. Og reaktionerne kan få mærkbar politisk betydning langt ud over den oprindelige lokale kontekst. Samtidig bringer udbredelsen af masseturisme og immigration stadig flere mennesker fra stadig fjernere lande og kulturer i nærmere direkte kontakt. Tematikkerne i Det 6. Kontinent er på den måde både omfattende og komplekse, men spejler vi dem i det nære liv, forstår og oplever vi dem konkret. I Hotel Nelson møder vi en række personer, der netop tumler med forskellige nære kriser som skilsmisse, utroskab, sygdom og død. De har alle valgt at rejse væk fra Danmark. Enten i forsøget på at flygte fra en krise eller for at bryde ud af den. I mødet med fremmede, ukendte omgivelser presser problemerne sig dog ekstra meget på. Man kan næsten sige, at jo mere vi bevæger os ud i den ydre verden, desto mere afdækker vi også af den indre verden. Det 6. Kontinent kredser om ét overordnet spørgsmål: Hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder? Diskutér spørgsmålet ud fra følgende arbejdsspørgsmål: à Har I prøvet at føle jer særligt danske på en rejse i udlandet? Hvor? Og hvorfor? à Lav en liste på tavlen over traditioner, I synes er særligt danske. Undersøg, om alle traditionerne oprindeligt er danske, eller om de egentlig stammer fra et andet land? à Nævn tre kulturelle fænomener, der er slået igennem globalt. Hvorfor tror I, de er blevet populære på tværs af landegrænserne? à Nævn tre danske, kulturelle fænomener, der IKKE er slået igennem globalt. Hvorfor tror I, at disse fænomener kun er populære i Danmark? http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/%c3%98konomi/udviklings%c3%b8konomi/globalisering Side 19