Børn i familier med alkoholproblemer



Relaterede dokumenter
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Familier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune

Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Børn i Familier med misbrug

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

Den professionelle forældresamtale

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

VORES ALKO HOLD NING

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Temadag om børn i familier med alkoholproblemer. - indsatsen i hverdagen!

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Åben Anonym Rådgivning. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Den professionelle børnesamtale

Kom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Selvhjælps- og netværksgrupper

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

PROGRAM BØRNEÅRSMØDET 2016

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Nænsomhed BETALER SIG

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

LUA når alkoholopvækst bliver en styrke

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Bevar Barndommen Nøglepersonkursus 2016

sunde børn i mestre-lære!

Når det gør ondt indeni

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

En fælles forståelsesramme om børn og unge

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Transkript:

Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn i familier med alkoholproblemer

steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børns og voksnes verdener Børnenes problemer er ikke altid som de voksne tror!

Sådan handler man ved bekymring for et barn!

Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen De professionelle kender ikke til signalerne Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag

De tørre tal om de våde varer Ca. 60 000/120 000 børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling Ca. 160 000 danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca. 700 000 danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst 800 000 er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS - årligt Ca. 250 børn fødes med FAE - årligt Hver dansker over 14 år drikker 12 l. ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før 137 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken sidste år 70 000 ambulante sygebesøg årligt Ca. 6300 alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster samfundet 10 000 000 000 kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger?

Kultur!? Kulturelle barrierer

Man bor vel bedre?

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier uden alkoholproblemer Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, psykiater eller egen læge) Modtaget medicin for psykisk problem 35% 16% 62% 21% 27% 6% Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos partner 36% 14% Helle Lindgaard voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed 2000

Alkoholproblemer som over(be)greb Børn kan opleve: Vanrøgt aktive og passive overgreb Vold fysiske og psykiske overgreb Psykisk sygdom Dødsfald Skilsmisse Incest Selvskadende adfærd

Enkel arbejds-titel Vi kommer altid for sent i sager med børn i misbrugsfamilier kan vi øve os på at komme for sent så tidligt som muligt?!

Støtten kan deles i to! Praktisk hverdagsstøtte SØM metoden 24-7 - modellen Relationel hverdagsstøtte Mormor-pædagogik (den anden betydningsfulde voksne) Udviklingsstøttende samtaler Benævn barnet! steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Praktisk hverdagsstøtte! steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense dk)

Modstandsdygtighed Modstandskraft Resiliens steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Institutioner og skoler Familien Børn og børn imellem Børnekultur Børn har ret til en værdig barndom steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Handlingsvejen ved bekymring for et barn! steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Fra 7 50 til 14 er det skolen der har ansvaret for Lasse og hvad der vedrører Lasse 24/7 om barnet Mor har ansvaret fra 20 til 7 hjemmehjælper Vita ser, om der er lys, når hun kører forbi mørkt: Så banker hun på. Fra 14 til 17 er det SFO en der har ansvaret Peter er primær kontakt Birthe er nr. 2 17 til 20: tirsdag og torsdag går han til fodbold: Sagsbehandler skaffer midler og en storebror-ordning, der følger ham til og fra steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Situation Beskriv kort situationen Lasse kommer i skole uden madpakke han er sulten til frokost ituation nske idler Ønsket løsning Beskriv kort hvad man vil opnå At han bliver mæt Psykolog Bodil Andersen Midler Aktør Eksterne midler Hvad skal der til for at ændre situationen madpakker Hvem skal udføre handlingen Klasselærer Hanne smører en ekstra madpakke Hvad er der brug for ude fra Penge til indkøb af brød og pålæg steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

S Ø M Situation Ønsket løsning Midler Aktør Eksterne midler Katrine har ikke gymnastiktøj Adam har ikke læst lektier Joachim har ikke gummistøvler med i børnehaven Lotte er ikke ren og andre vil ikke lege med hende Psykolog Bodil Andersen steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

Relationel hverdagsstøtte! steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense dk)

Benævn: Barnets initiativ! Barnets følelser! Barnets tanker! steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)

GLAD

VRED steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense dk)

KED AF DET

BANGE

Mønsterbrydning Forskningsprojekt foretaget i Danmark i 1999, Den sociale arv og mønsterbrydere. Kvalitativ analyse af voksne mønsterbrydere. Den samfundsmæssige indsats kan på ingen måde forklare mønsterbruddet. Når mønsterbryderen har formået at bryde med opvækstmiljøet skyldes det først og fremmest relationer. Relationer der har givet mønsterbryderen oplevelse at personlig anerkendelse og udviklet hans/hendes tro på det gode liv. Mønsterbryderen har i relationen oplevet positiv bekræftelse som har vist sig at overvinde de mange negative relationer mønsterbryderen tidligere har været udsat for. Relationen er kendetegnet ved, at have understøttet mønsterbryderens selvtillid (selvværd!) i en sådan grad, at mønsterbryderens øvrige personlige kompetencer er blevet sat i spil. (Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre, 2007) steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk)