Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer
|
|
- Merete Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det vi ved om børn i familier med alkoholproblemer
2 Formål At identificere børn og forældre (tidligere) At motivere til behandling At støtte børn/pårørende At fagliggøre indsatsen
3 Og hvem kan hjælpe barnet og barnets familie? hvem har interesser her?
4 Forudsætninger for det tværfaglige samarbejde Faglig forståelse for hvad misbrug og afhængighed er, er en forudsætning Vi kan ikke samarbejde, hvis vi ikke har et fælles sprog fælles forståelse af de pædagogiske udviklingsteorier Samarbejde betyder ikke det-sammearbejde
5
6 Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have - Børn får ofte støtten (for) sent - dem der arbejder med børnene, har ikke fokus på alkoholen børnene bliver symptombærere De professionelle kender ikke til signalerne/ser ikke alkoholen som primær problemstilling/historisk efterslæb i fagligheden Dem der arbejder med misbrugeren, har ikke fokus på børnene Forskellige instanser arbejder ikke sammen Tvivl om, hvad der er den bedste støtte til børnene Det tværfaglige arbejde tager for lang tid Fastlåste strukturer forhindrer unikke løsninger Personlige barrierer og uafklarethed ift. eget indtag Tabuisering og kulturelle barrierer
7 Handlingsvejene ved bekymring for et barn!
8 De tørre tal om de våde varer Ca børn vokser op i en familie, hvor der er et alkoholmisbrug, der har medført en alkoholrelateret lidelse, der har krævet hospitalsbehandling/ børn har en voksen i familien med alkoholproblemer Ca danskere har et egentligt alkoholmisbrug/afhængighed Ca danskere har et såkaldt overforbrug >14/21 Mindst er sandsynligvis berørt af følgerne af et alkoholmisbrug hos én de kender godt Ca. 50 børn fødes med FAS børn fødes med FAE - årligt Hver dansker over 14 år drikker 12 l. ren alkohol - årligt Kvinder drikker mere end nogensinde før Ca. 130 alkoholrelaterede dødsfald i trafikken sidste år ambulante sygebesøg årligt Ca alkoholrelaterede dødsfald årligt Det koster virksomhederne sygedage om året Det koster samfundet kr. årligt Hvad er de menneskelige omkostninger?
9 Hvorfor sætte ind over for børn i familier med alkoholproblemer? 20 % af 9. klasses elever har oplevet alkoholproblemer i deres nærmeste familie SIF, 2009 I 44 % af kommunernes anbringelse af mindreårige børn er rusmiddelproblemer en del af anbringelsesgrundlaget Egelund, SFI, 2004
10 Omsorgssvigt Det her handler om omsorgssvigt! Og om at forebygge omsorgssvigt! Omsorgssvigt er altid et relations- og tilknytningsproblem Det skal løses som et relations- og tilknytningsproblem Så vidt muligt i barnets hverdag Kari Killén Faaborg 2008
11 Hvem er det, der drikker for meget?
12 Kultur!? Eller er det bare dårlige vaner og manglende omtanke?
13 Hvad er alkohol? C 2 H 5 OH Ethanol et organisk opløsningsmiddel Psykoaktivt stof
14 Psykiske følger alkohol ændrer sindsstemninger og forstærker som hovedregel den grundstemning vi har. alkohol kan også ændre personligheden.
15 Hvilke fysiske skader tror I, at man får ved et overforbrug af alkohol..?
16
17 DER ER FORSKEL PÅ TØMMERMÆND OG ABSTINENSER
18
19 Hvad betyder alkoholdødsfaldene? Mistet levetid: Mænd: 23 år Kvinder: 24 år Juel K et al. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006
20 I princippet en dårlig vane
21 Hvornår er der tale om misbrug? WHO: Når misbruget fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Klinisk Misbrug. når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, der skal varetages i familien når man ikke kan det man SKAL kunne som mor, far, hustru, mand, ven, kæreste, kollega. og/eller belaster og forstyrrer de følelsesmæssige bånd mellem mennesker
22 Dømmekraften
23 Alle bliver påvirket af alkohol Den der drikker Den der lever sammen med en, der drikker Børnene uanset om de lever sammen med den forælder, der drikker Venner Kollegaer passiv drikning
24 Det vi ved Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge der drikker meget ryger mere end andre unge Børn af forældre, der synes at det er ok at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, at dette er forkert Jo tidligere debut og større mængder, medfører afprøvning af andre rusmidler
25 Vidste du, at: Du har lettere ved at blive afhængig af alkohol, hvis du: Kommer fra en familie, hvor der i forvejen er alkoholproblemer. Kan drikke rigtig meget uden at reagere på det. Drikker rigtigt meget, rigtig hurtigt, hver gang. Synes, at alkohol hjælper dig til at få det meget bedre med dig selv og dine omgivelser.
26 Ansvarlig alkoholpraksis Hvilke signaler og holdninger vil vi sende til: BØRNENE? FORÆLDRENE? HINANDEN?
27 BØRNENES LIV!
28 Hvad der sker i en familie med alkoholproblemer? Centrering opmærksomheden samles om den der drikker Benægtelse Voksen: Det jeg gør det gør jeg ikke Børn: Det jeg ser det ser/hører/oplever jeg ikke ringe realitetstestning/forvirret/usikkerhed lav selvværdsfølelse Isolation Hemmeligheden bevares for alle kender ikke andet Rolleombytning Praktiske eller psykiske omsorgsopgaver er overtaget af barnet små voksne mange overlevelsesstrategier Bifatisk fungeren Perioder med voldsomme brud på elementære regler for social adfærd hvornår sker det igen? - magisk tænkning
29 Børnenes liv Hvad er det børnene oplever? Uforudsigelighed Forudsigelig uforudsigelighed En som om tilværelse Massive oplevelser af ensomhed Tilknytningsforstyrrelser
30 Spørg til vold ved alkohol i familien Spørg til alkohol ved vold i familien Der er en markant større andel af unge, der oplever alkoholproblemer i nærmeste familie, som selv har været udsat for forskellige former for vold fra far, sammenlignet med unge fra familier uden alkoholproblemer Truet med vold x 3 Skubbet voldsomt x 2 Trukket i hår x 3 Slået med flad hånd x 2 Slået med knytnæve x 2 Slået med genstand x 3 Sparket x 2 Fået bank x 3 Andet voldsomt x 4 SIF, 2009
31 Børn i familier med alkoholproblemer Ca. halvdelen udviser ikke symptomer adskiller sig ikke fra kontrolgruppe % udviser ikke alvorlige kliniske og for omgivelserne forstyrrende problemer 10 15% er behandlings -krævende Helene Bygholm Christensen 2000
32 Voksenlivet for børn fra familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Psykiske problemer 36% 6% Børn i familier uden alkoholproblemer Spiseforstyrrelser 14% 7% Selvmordsadfærd 25% 8% Selv fraskilt 21% 10% Været udsat for vold på et 35% 16% eller andet tidspunkt i livet Intervention (psykolog, 62% 21% psykiater eller egen læge) Modtaget medicin for 27% 6% psykisk problem Egne alkoholproblemer 33% 8% Brugt Hash 43% 22% Brugt amfetamin/ecstacy 20% 6% Oplevet alkoholproblemer hos partner 36% 14% Helle Lindgaard voksne børn i familier med alkoholproblemer mestring og modstandsdygtighed 2000
33 Signaler især mindre børn Koncentrationsvanskeligheder! ondt i maven somatiske symptomer Tristhed, hæmning, mangel på mimik, meget stille Urolig, skifter beskæftigelse hele tiden afledes let Motorisk uro, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt berøring Kommer tit i konflikt, går i stykker, svinger mellem forskellige sindstilstande Virker træt tager få initiativer til kontakt Kender ikke sociale spilleregler Overdreven tilpasning forsøger at opfylde andres forventninger og behov Søvnproblemer mareridt Angst bange for usynlige ting på vagt Vanskelig at trøste dårlig sutteevne ringe vækst og udvikling ringe øjen- og dialogkontakt De fortæller om det snakker om ølbajere - er urolige ved afhentning Ukritisk kontakt til andre Beskæftiger sig selv er ikke interesseret i andre ingen interesse i forældrene Børn der ikke trives andre signaler det er ikke en facitliste!
34 Signaler især større børn Koncentrationsvanskeligheder! Klager over mavesmerter, hovedpine m. v. børn / unge der tit er syge - fravær Tristhed, hæmning, mangel på mimik, tilbagetrukne, defensive Koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring - trætte Ufrivillig vandladning og/eller afføring - dag/nat Motorisk uro Svigtende indsats i skolen ~ forældrenes drikkemønstre Problemer med venner og socialt tilhørsforhold ~ tager sjældent venner med hjem ~ er oftest alene / ensomhedssymptomer Overdreven tilpasning Følelsesmæssig labilitet ~ lav konflikttærskel - raserianfald Stort behov for ydre styring eller overansvarlighed - rigide Tidlig debut i forhold til Alkohol tobak - stoffer og seksuelt Kriminalitet / misbrug Mistænksomme og på vagt (overfor uforudsigeligheden) Fortæller at forældrene drikker Og helt sikkert noget andet det er ikke en facitliste!
35 Børns signaler Tøjvalg for lidt eller for meget eller uden for årstid størrelse Mentalt fraværende udenfor mobbeofre Meget sminke og piercinger el. lign. Vægt problemer Overkontrollerende hvad skal der ske? Grænsesøgende adfærd for at kunne mærke sig fantastiske historier løgnehistorier Børn der bliver væk de kan ikke huskes Ingen øjenkontakt Børn der ikke ved hvordan de har det madpakken er en peberfrugt Cykler der aldrig er i orden Visker ud opslidende perfektionist Børn der ikke vil trøstes klistrer til nye voksne Går i udu hvis kontrol mistes Er meget omsorgsfulde over for andre børn og voksne Børn der ved for meget Sidder stille men blikket flakker Vil vide had de voksne foretager sig hele tiden Søger kliker og andre broder/søsterskaber Vil kun lege med én legekammerat Børn der aldrig kommer ud Er sultne når de kommer og skal lege Børn der irriterer de voksne Meget flittige og overpertentlige
36 Børnenes reaktioner på drikkemønstre
37 Hvilke briller har du på i dit pædagogiske arbejde?
38 Det driftsstyrede barne - og udviklingssyn Mennesket er af natur er driftsstyret, egoistisk og asocial og fødes som sådant. Mennesket formes via opdragelsen til at kontrollere egne drifter, blive fornuftigt og civiliseret. Hvis eksempelvis et barn får sin vilje, har dette alvorlige konsekvenser for både barn, familie og kulturelt fællesskab. Et barn skal opdrages og ikke have indflydelse på egen situation eller behovstilfredsstillelse. Får barnet magt og indflydelse fører det til egoisme og hensynsløshed. Børn skal ses ikke høres. Der er fokus på hvad barnet ikke skal gøre. Identificerer problemadfærd, fejl og mangler. Korreksning, irettesættelse og disciplinering Kæft, trit og retning faderlige principper
39 Det sårbare barne og udviklingssyn Menneskesynet er funderet i risikotænkning, med fokus på fejludvikling. Barnet tænkes som værende autistisk ved fødslen. Barnet er yderst sårbart, inkompetent. Barnet må ikke udsættes for forstyrrelser, overstimulering. Forstyrrelser øger risiko for senere udviklingsforstyrrelser. Barnet kan ikke tage kontakt og interagere med verden. Et omsorgsmiljø skal beskytte barnet imod at lide overlast. Barnets udvikling er karakteriseret ved kritiske livsperioder. Fejludvikling tilskrives familien. Ro, renlighed og regelmæssighed. Overbeskyttende og omklamrende omsorg.
40 Det kompetente barne og udviklingssyn Barnet fødes med individualitet, unikt, socialt og aktivt i samspil. Barnet fødes med kommunikative kompetencer. Barnet er socialt engageret. Barnet har indflydelse på sin egen udvikling. Barnet har lyst til at mestre. Barnet har behov for udviklingsstøttende relationer. Barnet skal opdages, mødes og bekræftes. Udviklingsstøttende pædagogik. Mestringsorienteret pædagogik.
41 Mønsterbrydning Forskningsprojekt foretaget i Danmark i 1999, Den sociale arv og mønsterbrydere. Kvalitativ analyse af voksne mønsterbrydere. Den samfundsmæssige indsats kan på ingen måde forklare mønsterbruddet. Når mønsterbryderen har formået at bryde med opvækstmiljøet skyldes det først og fremmest relationer. Relationer der har givet mønsterbryderen oplevelse at personlig anerkendelse og udviklet hans/hendes tro på det gode liv. Mønsterbryderen har i relationen oplevet positiv bekræftelse som har vist sig at overvinde de mange negative relationer mønsterbryderen tidligere har været udsat for. Relationen er kendetegnet ved, at have understøttet mønsterbryderens selvtillid (selvværd!) i en sådan grad, at mønsterbryderens øvrige personlige kompetencer er blevet sat i spil. (Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre, 2007)
42 Modstandsdygtighed Modstandskraft Resiliens
43 Den største støtte/hjælp til børnene er, at hjælpe den der drikker til at stoppe misbruget Motivation til at ændre vaner motivation til alkoholbehandling Det tager tid at lære at holde op med at drikke skru op for varmen fra 1. dag! Støtte/hjælpe børnene med at finde orden og mestring i det kaotiske give børnene de nødvendige redskaber Hverdag er der mest af! og så er der osse ferier, weekender
44 Børn har ret til en værdig
45 Lille Peter har et problem! Sagsbehandleren Skolelæreren Pædagogen Hvad er løsningen? Hvad er løsningen for barnet? Forældrene For de professionelle? Hvad er løsningen for familien? Sundhedsplejersken
46 Differentieret indsats for hverdagsstøtten den praktiske del af indsatsen den følelsesmæssige del af indsatsen
47 Handlingsvejen ved bekymring for et barn!
48 24/7 om barnet Fra 14 til 17 er det SFO en der har ansvaret Peter er primær kontakt Birthe er nr. 2 hvem hvem Fra 7 50 til 14 er det skolen der har ansvaret for Lasse og hvad der vedrører Lasse hvem hvem Mor har ansvaret fra 20 til 7 hjemmehjælper Vita ser, om der er lys, når hun kører forbi mørkt: Så banker hun på. hvem 17 il 20: tirsdag og torsdag går han til fodbold: Sagsbehandler skaffer midler og en storebror-ordning, der følger ham til og fra
49 Lappeløsninger?
50 Børn kan ikke snakke om, hvordan de har det før vi har fortalt dem, at det er okay at ha det.
51 Hvad er aller vigtigst for et barn?
52 Skolefé er og alfer. En skolefé / alf er en lærer, der har til opgave at sørge for, at alle børn har en fornuftig hverdag Praktisk og følelsesmæssig støtte Kerteminde og Langeland kommuner har skolefé er og alfer på alle skoler. og det breder sig!
53 Hvad går du hjem og gør anderledes i morgen?
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereHISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN. Fra projekt til indsats
HISTORIK LANGELAND KOMMUNE SUNDHEDSSTYRELSEN Fra projekt til indsats At ville gøre en forskel Den barmhjertige samaritaner Praktikeren Den udvalgte Den hearthuntede Den relationsskabende Rollemodellen
Læs mereTemadag om børn i familier med alkoholproblemer. - indsatsen i hverdagen!
Temadag om børn i familier med alkoholproblemer - indsatsen i hverdagen! SKAL VI BLANDE OS I, HVOR MEGET ANDRE DRIKKER..? Hvorfor drikker Jeppe..? Præsentation med mere Goddag og hvem er I? Hvad vil du
Læs mereFamilier og alkohol i Næstved kommune. workshop d og i Næstved Kommune
Familier og alkohol i Næstved kommune workshop d. 31.01.17. og 01.02.17. i Næstved Kommune Lidt om mig Lotus Maria Turell ( f. 1979 ) Bachelor i Medievidenskab, med overbygningsfag i pædagogik Certifiseret
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereEn familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*
En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereViden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereDAGPLEJEN OMSORGSSVIGT
DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereVelkommen til netværksdag i Luftskibet
Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor
Læs mereMOBNING til forældre, elever og personale
MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereAlkoholisme. www.soberspace.dk 1
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk
Læs mereAlkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom
Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereFamilieorienteret Rusmiddelbehandling. Tina Rathje, Center for Rusmiddelbehandling København
Familieorienteret Rusmiddelbehandling Emner for oplæg 1. Hvad er familieorienteret rusmiddelbehandling? 2. Hvilke erfaringer har vi gjort os i Center for Rusmiddelbehandling København 3. Hvorfor er familieperspektivet
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mere2. led BFR: team psyk eller soa
Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard Præsentation Helle Lindgaard, psykolog, ph.d. Egen psykologvirksomhed (før Århus Universitet/CRF)
Læs mereBESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for
Læs mereAktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet
Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mere"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård
"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård Mobning opstår først og fremmest, når der er dårlige mønstre i en klasse, hvor nogle børn systematisk lukkes ude af fællesskabet. Mobning
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne?
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 06 Hvordan virker rusmidler på en ADHD-hjerne? 08 Brug og misbrug 10 Ungdomsliv 12 Hvem taler man med? 14 04 ADHD er en forstyrrelse i hjernens
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mere