Resumé af Skole-Seminar inden for Detailhandelsuddannelserne afholdt på TietgenSkolen den 17. januar 2007 Deltagere: Der deltog repræsentanter fra 23 skoler, Undervisningsministeriet, Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser og Uddannelsesnævnet. Dagens program. Se vedlagte deltagerliste. Adgangskrav Intentioner og det faglige udvalgs indstilling om ændring af adgangskravene til Salgsassistent, december 2006, v/ Birgit Thorup. Hvordan fungerer trindelingen? Oplæg om trin 1 Butiksmedhjælperuddannelsen på Niels Brock, v/ Pernille Bergmann Møller. Oplæg om trin 1 og 2 Fra Butiksmedhjælper til Salgsassistent på Handelsfagskolen, v/ Mads Steenberg. Hvordan går det med fagprøven og de højere niveauer i hovedforløbet i Salgsassistentuddannelsen, v/ Birgit Thorup. Oplæg om undervisningen inden for Pengestrøm, v/ Poul Erik Pedersen. Den nye VVU Retail, - de nye videreuddannelsesmuligheder, v/ Per Hjort Andersen. Ny Mesterlære og Praktikadgangsvejen, v/ Birgit Thorup. Power Point fra oplægsholderne til de enkelte punkter kan hentes på vores hjemmeside: www.detail.uddannelsesnaevnet.dk / Download / Struktur og Oversigter. Dagens debat. Adgangskrav intentioner og det faglige udvalgs indstilling om ændring af adgangskravene til Salgsassistent, december 2006: Hvorfor erstatte 2. fremmedsprog med noget andet valgfrit Man kunne evt. opprioritere på det obligatoriske materiale. God idé at erstatte 2. fremmedsprog med andet valgfrit fag. Man skal have videreuddannelsesmulighed for øje og tænke på gærdehøjder og GVU. Kravet om F-niveau bør bibeholdes, ellers vil det være svært at skifte. Man kan Fjerne E- niveau og bevare F-niveau, det giver 2 uger ekstra, og der vil være plads til handelsregning. Svar / Kommentarer En mulighed kunne være at erstatte med ergonomi eller økonomi, eller fag eleven skal styrkes i. Kan evt. erstattes med erhvervsøkonomi eller Handelsregning Mange virksomheder har ikke har forståelse for adgangskravene i forbindelse med 2. fremmedsprog. Det er også en barriere for en del elever. 1
Læreplaner i Erhvervsøkonomi bør revideres. Basisregning mangler i uddannelsen. Eleverne er ikke interesseret i 2. fremmedsprog og vil vælge det fra hvis de kunne Der bør være en ensartethed i adgangskravene på tværs af uddannelserne. Hvornår kommer de nye ændringer i erhvervsuddannelsesloven? I henhold til den nye erhvervsuddannelseslov skal der arbejdes med kompetencer hvad med grundfagskarakterer? Hvad gør man, hvis nogle skoler vælger det ene og nogle det andet? Er det bestået, eller beskrivelse af kompetencer der tæller? Hvor udbredt er Butiksmedhjælper? Skal man skal gå ind og ændre for alle andre fordi der er et problem der? Eleverne bør arbejde mere med kompetencer og mindre i fag. Almindelig regning må kunne integreres DFU ønsker ikke at sænke det teoretiske niveau. Det er ikke intensionen at sænke gærdehøjderne, men at bytte 2. fremmedsprog ud med andet valgfrit fag. Man skal have mulighed for at vælge selv. Fællesforum for formandskaberne for de faglige udvalg tager dette emne op. Der er en mulighed for at ensrette adgangskravene, men vi kan ikke garantere, at udvalgene ønsker det samme. Ministeriet fremsætter lovforslaget i foråret. Loven forventes vedtaget til sommer 2007. Derefter skal der arbejdes med en sammensætning af indholdet. Detailudvalget og UVM finder en løsning om adgangskrav nu, da det er et presserende problem. Det ligger i den nye bekendtgørelse, at en 3-årig (eller derover) erhvervsrettet uddannelse skal give adgang til KVU Det ser udvalget og UVM på. Der skal være ensartede regler for skolerne. Ja, for den trindelte uddannelse hænger sammen Hvordan fungerer trindelingen? Butiksmedhjælperuddannelsen på Niels Brock: Når Niels Brock vælger at Butiksmedhjælpere følger samme undervisning som Salgsassistenter, vil det være nærliggende at spørge, om en Butiksmedhjælper har lært det samme på 4 uger, som en Salgsassistent lærer på 6 uger. Hvordan var teoriforløbet tilrettelagt? Svar/Kommentarer Eleverne har i dette tilfælde kunne klare den samme undervisning, da de har været bogligt stærkere. De er alle endt op med gode karakterer. Samlet 4 uger + fagprøve. 2
Har eleverne haft forudsætninger for at klare den afsluttende prøve, når de går til eksamen umiddelbart efter 4 ugers specialefagsundervisning? Man kan konstatere, at udprøvningen sker på et andet niveau end undervisningen. En skole har ikke anbefalet Butiksmedhjælperen til virksomheder / elever, da de mener uddannelsen er et fejlskud. Lærerne har testet eleverne og vurderet, at de var egnede. De er alle endt op med gode karakterer. Ministeriet svarer, at mange elever ikke kan klare et langt uddannelsesperspektiv, hvorfor Butiksmedhjælperen er ideel. Ligesom den kan anvendes hvor der er frafald fra HG eller omvalg. De merkantile uddannelser er tunge teoretisk uddannelser, hvorfor Det faglige Udvalg har set et potentiale til Butiksmedhjælperen i smalle koncepter, som også kan give ekstra praktikpladser. Der skal evt. en andet sprogbrug til når man formidler Butiksmedhjælperen. Den skal ikke kun markedsføres som 1. trin af Salgsassistentuddannelsen. Uddannelsen skal også være noget i sig selv En skole gennemfører undervisningen som 1 dag pr. uge, hvor Butiksmedhjælperne læser sammen med Salgsassistenterne. Det fungerer godt. Det er bedst at markedsføre den trindelte Salgsassistentuddannelse, da det er Salgsassistentuddannelsen, som eleverne ønsker. Dog skal der også være værdi i Butiksmedhjælperuddannelsen Det faglige Udvalg vil i løbet af 2007 evaluere og indsamle information om, hvor eleverne kommer fra, hvad de kan osv. Hvordan fungerer trindelingen? Fra Butiksmedhjælper til Salgsassistent på Handelsfagskolen: Svar Eksempler på gennemførelse af teori: 1) Skole afvikles som 14 dages forløb, hvor eleverne kommer 3 gange. Undervisningen foregår på et lidt højere niveau, hvilket ikke kan undgås. 2) Eleverne deltager på de 2 første moduler på profiluddannelsen. Det giver en intensiv undervisning 3
Butiksmedhjælperen er truet af frafald, da der oftest er tale om skæve elever. Dem tager virksomheden kun, hvis de ikke kan få andre elever. Dette dur ikke, hvorfor der skal en anden diskussion til omkring frafald. Markedsføringsdelen er vigtig. Studievejledere skal også kunne forstå sammenhængen. Det vil tage noget tid at informere om uddannelsen, men den vil være god for restgruppen. Overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet er et problem. Flere burde kunne klare et normalt grundforløb Forvirringen skyldes dårlig markedsføring. Der er forvirring om, hvorvidt man skal videreuddanne sig bagefter. Der skal evt. markedsføres som en Butiksmedhjælperuddannelse og en Salgsassistentuddannelse. Det har aldrig været Det faglige Udvalgs intention, at Butiksmedhjælperen skulle erstatte Salgsassistenten. Begge uddannelser skal kunne fungere Hvordan går det med fagprøven og de højere niveauer i hovedforløbet i Salgsassistentuddannelsen, herunder undervisningen inden for Pengestrøm: Eleverne lægger alt hvad de har i fagprøven. Konceptet kan være det samme, men det er aldrig den samme fagprøve der aflægges. Er der en sammenhæng med elevernes interesse/evner? Det er vigtigt ikke kun at fokusere på salgsoptimeringen, da den anden type elever også er der. (elever der er arbejdet mest med kunder) Nogle elever ønsker at blive selvstændige. De skal kunne noget med tal og økonomi. Vil det ikke blive underfokuseret, hvis undervisningen tilrettelægges på kæders niveau? Svar / Kommentarer Det faglige Udvalg står ikke som sådan for Detailhandelens Fagprøvepris. Det gør Dansk Erhverv. Det faglige Udvalg høster erfaring med de indsendte fagprøver som bliver indstillet til prisen. Der vælges ikke mange point i Pengestrøm generelt. Mange er glade for, at varekundskabsdelen er hævet. På økonomidelen er nogle elever meget skarpe og andre ikke. Det er meget nuanceret. Man fokuserer på salgsoptimering og ikke på tallene. Man skal lægge mere vægt på den profil eleven er i til fagprøven. For 10 år tilbage skulle uddannelsen også danne grundlag for start af egen virksomhed. Det har man ikke forventninger til i dag. I den nye erhvervsuddannelse er Iværksætteri en af de fornemste nye tiltag. En skole gav udtryk for, at det ikke giver noget problem at differentiere undervisningen i det økonomiske. Et tema for næste SkoleSeminar kunne være Den personlige motivation mangler i nogle af fagprøverne. 4
Hvordan udvikler man fagprøven lokalt. Nogle skoler har selv en fagprøvepris. Man bør overveje et nyt fag Fagprøveforberedelse som kan afvikles over 2 dage. Fagprøven er med til at skabe en øget prestige om uddannelsen. Det skal tydeliggøres hvad fagprøven handler om. Evt. gøre fagprøven sværere. Hvis evner til at problemformulere og problemløse forsvinder, vil der opstå et problem. Der er ikke brug for mere vilde fagprøver, end man ser dem i dag. Er ikke så nervøs for stereotype opgaver. Er der brug for regler for at gøre fagprøven bredere og mere fleksibel? Mange problemformuleringer er gået igennem på et for tyndt grundlag. Problemformulering er det udfordrende ved fagprøven. Skolerne skal evt. lave noget ved forberedelsen. Vi skal bevare de regler vi har. Virksomhederne ser på udvikling hjemme. Kan man knytte innovation og iværksætteri til fagprøven. Nogle elever skal måske have lidt hjælp. Det faglige Udvalg er interesseret i at overvære fagprøver på skolerne. Den nye VVU Retail, - de nye videreuddannelsesmuligheder: Svar Der er ingen adgangskrav ud over erhvervsuddannelsen. Nogle af de valgfri moduler sidevognsfagene giver sammenhæng til fag i VVU Retail. Skolerne som udbyder VVU en vil koordinere, således at der er ensartet optagelse. Der er nu en mere lige linje igennem uddannelsen, hvor der er VVU for erhvervsuddannelsen. 5
Ny Mesterlære og Praktikadgangsvejen: Handelsskolen Sjælland Syd er én af de skoler som har Mesterlære. Eleverne er håndplukkede, og man har talt med hver enkelt elev og arbejdsgiver. Der er udarbejdet en individuel uddannelsesplan for forløbet. Svar Der er gærdehøjder også i Mesterlæren. Man har skolens dag hver tirsdag (i skole eller virksomhed). Skolen har meget administrativt arbejde med dette. Noget af undervisningen lægges ud i virksomheden, men man vil også bruge selvstudie. Man ser på målepinde hvad kan ligge hvor. Skolen har haft sine overvejelser om at udbyde Mesterlæren. Globaliseringsrådets rapport udtrykker, at de sidste 15% i detail skal have en uddannelse. Uddannelsen er meget anderledes, og man skal udfordre den traditionelle undervisnings mål. Man skal være opmærksom på elevernes retssikkerhed. Ved udprøvning kan virksomheden vende tommelfingeren nedad Hvor står eleven så? Ministeriet beder skolerne være opmærksom på at definere, hvad der er hvad Mesterlære og Praktikadgangsvej også ved markedsføring. Ved Mesterlæren er der en praktisk prøve. ved overgang til hovedforløb Praktikadgangsvejen følger samme regler som skoleadgangsvejen. Det faglige Udvalg har en aftale med Handelsskolen Sjælland Syd og CPH West, hvor man skal høre om deres erfaringer med at udbyde Mesterlæren. Mange tak til skolerne for en god og udbytterig dag. 25. januar 2007 Lise Bjerregaard / Birgit Thorup 6