Tilsynscenter Syd Langeland kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 70121289 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Høring om sagens oplysninger Arbejdstilsynet var den 24. februar 2016 på tilsynsbesøg hos Asylskolen Longelse, Longelsevej 16, 5900 Rudkøbing, hvor vi talte med leder Sanne Kastrup Olsen og arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte samt flere ansatte. Som vi oplyste på besøget, overvejer vi at give virksomheden påbud om: 18. maj 2016 Sagsnummer: 20160031262/12 Sagsansvarlig: Lars Sørensen At sikre, at belastninger fra høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed CVR-nr.29188955 P-nr.1020876340 Vores overvejelser om at give virksomheden påbud tager udgangspunkt i de oplysninger, som vi indsamlede i forbindelse med vores tilsynsbesøg. På næste side kan I se vores beskrivelse af sagens oplysninger, som vi beder jer læse igennem. Hvis I mener, at beskrivelsen er forkert, eller der mangler noget, så kan I skrive jeres bemærkninger til os inden den 1. juni 2016. I kan bruge formularen på vores selvbetjeningsløsning OnlineAt. Jeres bemærkninger vil så indgå i vores endelige vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse. Hvis vi ikke har hørt fra jer inden fristen, vil vores endelige vurdering ske på baggrund af de oplysninger, som I kan se nedenfor. En eventuel afgørelse vil blive sendt til jer. Venlig hilsen Lars Sørensen Tilsynsførende Hvis Arbejdstilsynet afgiver fem eller flere afgørelser i forbindelse med ét tilsyn, som kan bestå af flere besøg i et sammenhængende tilsynsforløb, kan det udløse et rådgivningspåbud. Læs mere om dette på www.at.dk/vejledninger/1-10-4
. Sagens oplysninger Virksomheden Asylskolen i Longelse opstod i januar 2014 som et skoletilbud til uledsagede børn og unge, der kommer til Danmark som flygtninge. 88 elever startede op med et nysamlet lærer- og pædagog team. Ved tilsynet i februar 2016 er elevantallet vokset til 160. Eleverne er udelukkende drenge i alderen 14-18 år. Eleverne kommer fra lande som Syrien, Eritrea, Iran, Irak og Afghanistan. Gruppen af ansatte De ni lærere og tre pædagoger er opdelt i seks små teams, der arbejder med undervisning i dansk sprog og kultur. Undervisningen af eleverne foregår, mens de unge venter på opholdstilladelse. Der har været en del udskiftning i personalegruppen siden opstarten. Sanne Kastrup Olsen overtog ledelsesposten i august 2015. Grundlag for påbuddet Besøg på virksomheden Uanmeldt tilsynsbesøg den 9. februar 2016. Fra skolen deltog skoleleder Sanne Kastrup Olsen og arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte samt flere ansatte. Anmeldt tilsynsbesøg den 24. februar 2016. Fra skolen deltog skoleleder Sanne Kastrup Olsen arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte og samt flere ansatte. Samtaler med leder og ansatte Arbejdstilsynet har afholdt en gruppesamtalesamtale med fem ansatte den 24. februar 2016. Deltagerne var udpeget af ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen efter vores ønsker med hensyn til repræsentativitet. Vi tog ved samtalen udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviseren for Undervisning og spørgeguiden for Undervisning af elever (og studerende). Derefter blev der afholdt et møde med skoleleder. Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalen. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet havde indsamlet eller havde brug for. Arbejdstilsynet var denne dag repræsenteret ved tilsynsførende Annette Skov og Lars Sørensen. Arbejdstilsynet har afholdt samtale med arbejdsmiljørepræsentanten Pia Molkte den 9, februar 2016. Arbejdstilsynet har afholdt samtale med skoleleder Sanne Kastrup Olsen begge tilsynsdage. Forekomst af høje følelsesmæssige krav i arbejdet Ansatte og skoleleder oplyser, at arbejdet består i undervisning af elever, samt støtte og vejledning af elever. Eleverne ankommer til skolen ca. 8:30 og hentes igen ca. 14:30. I udgangspunktet kender skolen ikke til de elever, der kontinuerligt starter og stopper på skolen. De kender ikke til deres baggrund og kender ikke til deres adfærd. De kender stort set kun navn og hvilket asylcenter eleverne er tilknyttet og så starter undervisningen derfra. Støtten og 2
vejledningen består i at skabe relationer til eleverne på en sådan måde, at den ansatte kan medvirke til at skabe stabilitet i elevens hverdag og i elevens tilværelse, der oftest har været præget af krig, trusler, usikkerhed om fremtiden og en flugt, der kan have været præget af vold, svigt, misbrug, trusler og traumatiske oplevelser. Der er enighed blandt de ansatte og leder om, at der i hver klasse er flere elever, der har en adfærd som de ansatte skal forholde sig særligt til, elever som er særligt sårbare. Det kan være elever, der reagerer på traumer og udviser depressiv adfærd, elever med selvskadende adfærd eller elever med konfliktskabende og udadreagerende adfærd. Alle elever er flygtet fra deres hjemland og rejst fra deres familie i hjemlandet. Ifølge de ansatte er eleverne vidt forskellige og har meget forskellige behov og det gør, at de ansatte skal kunne spænde over en kompleks gruppe og hele tiden kunne omstille sig fra elev til elev. Dette stiller store krav til de ansatte om at have overblik og være på forkant med situationen. Arbejdet med traumatiserede elever indeholder ifølge de ansatte derfor mange forskellige udfordringer og de ansatte oplyser derfor, at de ikke kun kan forholde sig til læring og undervisningsdelen. De ansatte giver forskellige eksempler på, hvordan arbejdsopgaven med støtte og vejledning udfyldes: De ansatte fungerer i praksis som omsorgsperson, lytter til elevernes problemer og bekymringer om hvorvidt de kan få asyl i Danmark. Mange ansatte oplyser, at de også yder fysisk omsorg, ved at holde om og trøste elever og er medvirkende til at være tryghedsskabende og tillidsskabende i relationen til eleverne. De ansatte oplyser, at der ikke er enighed i personalegruppen om præcist hvordan de forskellige roller og pædagogiske tilgange skal udføres, fx hvad de skal rumme eller ikke skal rumme i forhold til eleverne, men der er enighed om, at de ansatte bruger sig selv meget i arbejdet gennem indlevelse og indføling. De ansatte oplyser vigtigheden i at få skabt kontakt til eleverne, for at bringe dem ud af fokus på personlige problemer og over til læringsparathed, men også for at kende dybden af de personlige problemer for at vide, om der er noget de ansatte skal reagere og handle på. Nogle ansatte beskriver relationsarbejdet som følelsesmæssigt hårdt, især har alderstest betydet at flere elever er blevet testet over 18 år, og de kan med dags varsel stoppe på skolen - elever som flere ansatte beskriver, at de har lagt stor energi i. De ansatte oplyser, at disse flytninger af elever fylder i form af bekymringer om hvad der sker med eleverne. Herudover oplyser de ansatte, at det følelsesmæssigt fylder når en kontakt ikke lykkes og eleven trækker sig og de ikke kan få lov til at støtte og vejlede. De ansatte oplyser også, at de dagligt er i et miljø hvor eleverne er usikre på fremtiden, bekymrede for familien i hjemlandet til de mere ekstreme tilfælde fx hvor der skal overbringes besked til en elev om at en forældre er druknet i forbindelse med flugten. De ansatte og leder oplyser, at en væsentlig del af eleverne har en adfærd, der på dagligt niveau gør, at de ansatte ikke bare skal indgå i relationsarbejdet, 3
men også handle ind i relationen. Dette kan spænde fra at yde omsorg til en elev, der ikke har sovet på grund af traumer, til konfliktdæmpende interventioner ved at lægge sig mellem parterne, til større bekymringer om elever der fx isolerer sig eller har tydelige tegn på selvskadende adfærd såsom tydelige ridsemærker på armene. De ansatte oplyser, at en stor del af arbejdet består af relationsarbejde, det fylder meget opgavemæssigt hver dag og det kalder dagligt på forskellige og nye måder at handle på. De ansatte oplyser, at ved at skabe stabilitet og fast rytmer er de med til at give struktur og forudsigelighed i skoledagen. Manglende stabilitet og struktur skaber uro og de ansatte kommer med eksempler på, at skift imellem fx undervisning og idræt er tidspunkter eleverne reagerer på med uro og hermed opstår der mulighed for at småting bliver til konflikter, hvilket sker dagligt. I det daglig arbejde er det nødvendigt at 'have en finger på pulsen hele tiden'. De ansatte oplyser at de bliver gode til at have overblik over eleverne og opfanger små signaler og sætter ind - kravet til opmærksomhed forstærkes af at sproget ikke kan bruges i særlig høj grad, og dermed er det signaler fra eleverne de ansatte skal være opmærksomme på, for fx at kunne yde støtte til en elev der er i mistrivsel. Mistrivsel og konflikt opstår hurtigt i denne særligt udsatte elevgruppe. De ansatte beskriver evnen til at være på forkant som meget vigtig. Ved at være på forkant opfanges både mindre konflikter under optrapning samt elever der giver udtryk for mistrivsel og evt. sygdom. De ansatte oplyser at det er vanskeligt, at balancere og handle rigtigt i relationsarbejdet og at de heller ikke er enige om på arbejdspladsen hvad det rigtige er. De ansatte oplyser, at de dagligt bliver involveret i elevernes svære problemer. Når de fx spotter at der er elever der kan være ensomme, traumatiserede eller de mere kontaktsøgende elever som de ser sig nødt til særligt at forholde sig til. De ansatte oplyser, at det både er svært ikke at involvere sig da det kan være svært at afvise elever, der har behov for at fortælle om deres oplevelser. Det er omvendt også for flere svært at være involveret og at vide hvordan de skal handle på de oplysninger de får om eleverne, fx hvordan handle omsorgsfuldt uden at være omklamrende, hvordan handle interesseret uden at give indtryk af, at man kan påvirke sagsbehandling, hvordan handle autoritært uden at skubbe til psykiske traumer. De ansatte oplyser, at de udviser forskellige tilgange til konfliktdæmpning. Nogle ansatte berører eleverne fysisk for at skabe ro andre optræder autoritært. De ansatte peger på, at en stor risiko for deres trivsel er, at det kan være vanskeligt at passe godt nok på sig selv og hinanden. De beskriver at det både er hårdt at blive 'afvist' i relations arbejdet når de forsøger at få skabt en relation til en elev der har trukket sig. Omvendt er det også hårdt når det lykkes, for så er der ofte åbnet op for elevens fortællinger om krig og ødelæggelse, tab og angst for familiens sikkerhed mm. 4
I en pause før frokost ved første tilsyn kan den tilsynsførende konstatere, at der i løbet af 15-20 minutter opstår flere konflikter. En konflikt omkring et bordtennisbord lader til at eskalere og en ansat må påtale det overfor eleverne og derefter stille sig mellem de stridende. Der er aggression i luften og den ansatte kan ikke kommunikere uddybende sprogligt med eleverne, men må ty til få ord som fx 'stop!' og benytte fagter for at signalere ro på. Interventionen har ikke den fulde effekt med det samme og konflikten fortsætter, eleverne ser nærmest igennem den ansatte og de stridende fokuserer aggressivt på hinanden og virker på nippet til at blive fysisk aggressive. Langsomt mindskes konfliktniveauet. Uden nogen forsonende gestus eller afklaret afslutning opløses situationen. Den ansatte oplyser efterfølgende, at denne 'machoadfærd' og eskalering er der flere eksempler på dagligt. Den ansatte oplyser, at der ikke direkte sker mere i sådanne optrin, men at det som information lagres inde i hovedet som information på netop disse elever, information der måske, måske ikke kan bruges senere på dagen til at forstå nye episoder eller til at dele med kolleger for opmærksomhed i arbejdet rundt om disse elever. Sådan foregår der kontinuerligt gennem dagen situationer der skal handles ind i. De ansatte beskriver ved gruppesamtalen samlet arbejdet som intenst - 'man er intenst på'. Virksomhedens forebyggelse Leder oplyser at asylskolen har været i en opstartsfase og en vækstfase og har haft lederskifte i 2015. Dette har spillet ind på forebyggelsesniveauet. Leder oplyser, at hun ser en personalegruppe der gør et kæmpe stykke arbejde, men også en personalegruppe der hele tiden må holdes øje med, for at de enkeltvis og som gruppe ikke slider for meget på dem selv. Derfor taler hun meget med sit personale og de kommer til leder kontinuerligt med sager og temaer de skal have sparring i, herunder sager hvor de følelsesmæssige krav i arbejdet er temaet. Leder og arbejdsmiljørepræsentant oplyser derudover om følgende forebyggelsestiltag i arbejdet: De ansatte er instrueret i ikke selv at spørge ind til elevernes baggrund, uden at eleven har opfordret til sådan en samtale og at de skal fokusere og lægge vægten på undervisningen. Der holdes klassemøder, hvor der er fokus på praksis og udfordringer i praksis. I den forbindelse nævner de ansatte, at de godt kan være uenige om, hvor grænsen går mellem det socialpædagogiske arbejde og undervisningen. Problemet med disse møder er ifølge flere ansatte, at der ikke opnås enighed og træffes fælles beslutninger. Leder oplyser, at der måske skal være mere fokus på at få lavet aftaler og principper og at det vil være befordrende hvis ledelsen deltog i møderne. Leder oplyser, at der er supervision hver anden måned med fokus på udfordringer i det praktiske arbejde. Supervisionen beskrives af de ansatte som godt og støttende til at vende forskellige problemstillinger. De ansatte oplyser, at leder har stor fokus på den enkelte ansatte og taler med ansatte, når der har været problemer. Leder oplyser, at skolen forebyggelsesmæssigt kan siges at ligne den folkeskolen asylskolen tidligere lå under. Der er ikke tradition for at behandle høje følelsesmæssige krav som særskilt belastning på anden måde end via supervision. 5
De ansatte oplyser at det fungerer godt, når de er to undervisere i timerne, så de kan støtte hinanden. Når der kommer nye kolleger kobles de med en erfaren kollega. Ifølge ansatte og leder er der etableret et samarbejde med asylcentret, hvor de gensidigt orienterer hinanden om særlige problemer omkring udvalgte elever. Dette samarbejde relaterer sig til de tungeste sager, men der kommunikeres, ifølge de ansatte, ikke tilstrækkeligt om eleverne og der mangler en forventningsafstemning om hvem der gør hvad og hvem der kan iværksætte handlinger overfor eleven. I forhold til håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet har arbejdsmiljøgruppen haft en række drøftelser, men de har manglet en retning og en proces der har ført frem til øget fælles afklaring om de ansattes eget arbejdsmiljø. Dette gælder både når det kommer til rammen for arbejdet og rammen for forebyggelse, opsamling og videndeling, dette oplyser leder. Dette gør at tilgangen til praksis ifølge arbejdsmiljørepræsentanten bliver uens på en uheldig måde, nemlig på en måde hvor der så også bliver usikkerhed om, hvor personalegruppen i fællesskab bevæger sig hen og hvordan forebyggelsen kan understøtte bedst, uensheden bliver til uafklarethed i jobbet for de ansatte. De ansatte fortæller, at de er gode til at give hinanden råd og dele hvad de selv vil gøre, men der er ikke en praksis, aftaler eller retningslinjer for hvordan de ansatte konkret håndterer elever der fylder meget. Enkeltsager håndteres velmenende, men der er ikke fora for samlet at gøre skolen klogere på, hvordan lignende problemer skal identificeres og håndteres i fremtiden. De ansatte oplyser, at de mangler viden om håndtering af elevernes traumer og viden om hvordan de fælles skal forholde sig til elever, der har selvskadende adfærd og hvordan man kan tackle det. Personlige konsekvenser Det blev oplyst af de ansatte: At den følelsesmæssige 'fyldtophed' der let kan komme i arbejdet, følger med de ansatte hjem i deres privatliv på en problematisk måde fx beskriver flere ansatte en fare for at man er 'fyldt op' når eleverne er kørt tilbage til centret og de beskriver det som en øvelse ikke at tage bekymringen og elevens problemer med hjem. For nogen lykkes det, for andre ikke. At flere føler afmagt, frustration og skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe eleverne på tilfredsstillende vis og taler om, at det er nødvendigt at beskytte sig selv i relations arbejdet. Flere har negative tanker om hvorvidt de udfører arbejdet godt nok, om de samarbejder godt nok og om de gør det rigtige for eleverne. At flere har fysiske symptomer såsom ondt i maven og føler sig psykisk udmattede. Der er en udbredt bekymring for at brænde ud i arbejdet. 6