Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi

Relaterede dokumenter
Pleje og behandling af patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi

videnspredning og implementering af viden accelererede forløb som model

Pleje og behandling ved hoftealloplastik

EPS. Årsrapport Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

Dansk Herniedatabase. Årsrapport 2004

Pleje og behandling for patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi

Accelereret operationsforløb. Sygepleje til patienter, der elektivt opereres for aortaaneurisme

EPS. Introduktion til kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Figur 1. Hovedområderne i accelererede operationsforløb

Sundhedsudvalget SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Procedurespecifik klinisk vejledning for patienter, Patienter, der får foretaget laparoskopisk nefrektomi. Viden og udvikling

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

FSOS Konference Viden til praksis tur/retur marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget cystectomi.

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Det geriatriske landkort

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Pleje og behandling til patienter der opereres for brystkræft

Pleje og behandling til patienter der amputeres

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

International Clinical Placements at Odense University Hospital

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Region Hovedstaden. Region Sjælland. Region Syddanmark. 100 Hovedstaden: Andel (%) 100 Sjælland: Andel (%) 100 Syddanmark: Andel (%)

Valgkreds 2: Pædagogmedhjælperne/de pædagogiske assistenter i Albertslund, Høje-Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Dokumentation - For, om og med patienten Dokumentationskonferencen dasys@dasys.dk dasys.dk

Alle tiders bedste tider - kvinder. Opdateret med år 2010 resultater.

Region Nordjylland Afdeling Leder Uddannelsesansvarlig Kliniske vejledere.

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Side 1. Overordnet (medlem af bestyrelsen) Fredag d. 8. august 2014 kl

Patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

revideret udgave pr Side 1 af 5

Sygeplejefaglig referenceramme

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation

Det geriatriske landkort

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Center for Kliniske Retningslinjer

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Dansk Intensiv Database

NB! Officials bedes være iklædt HVIDE shorts/bukser.

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Overlæge Mette Hyllested, BBH (ledende ekspert, sundhedsplatformen)

Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Dansk Herniedatabase Årsrapport 2010

LO s jobcenterindikatorer

Det geriatriske landkort

Medl.nr. Fornavn Efternavn Mobiltelefon 623 Hanne Andersen Hanne Andreassen Grethe Arntzen Elisabeth

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

en national strategi for kvalitetsudvikling

Transkript:

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2011

Pleje og behandling til patienter, der får foretaget herniekirurgi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning for sygepleje er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, sygeplejerskernes erfaring og patientens perspektiv. Patientkategori På landsplan udføres ca. 10.000 hernieoperationer om året i Danmark. Den hyppigst forekommende hernie-type er det indirekte ingvinalhernie, som opstår grundet en medfødt broksæk i ingvianlkanalen, strækkende sig ned mod eller i scrotum. Ingvinal hernier forekommer hyppigst hos yngre mænd, men kan ses i alle aldre. Det direkte ingvinalhernie er en fremhvælvning gennem et svagt sted i bagvæggen i lyskekanalen og ses hyppigst hos ældre mænd. Patientforløb Herniekirurgi kan gennemføres ambulant for >90 % af alle patienter. Metoden er sikker og forbundet med få komplikationer og høj grad af patienttilfredshed (Beck 1998, Callesen 1996, Lau 2000, Buononato 2002, Leff 2006, Jacquet 2006). Organisatoriske tiltag såsom dagkirurgisk kliniks åbningstider, og indretning af velegnede lokaler, der signalerer, at patienten kun skal ligge til observation i få timer efter operationen, har betydning for forløbet, ligesom udarbejdelse af evidensbaserede kliniske vejledninger har effekt på indlæggelsestiden. I Danmark(Kehlet 2008 1 ) er standardoperationsmetoden åben operation med indsættelse af méche ad modum Lichtenstein (ca. 80%) eller laparoskopisk indgreb (ca. 20%). Dansk Hernie Database har betydning for opfølgning af både kvalitet i behandlingen, herunder operationsteknik og anvendt bedøvelse, samt omkostninger. Databasen giver mulighed for et fagligt samarbejde i et landsdækkende databaseregi, der indebærer store muligheder for at monitorere, forbedre og forske i behandling inden for en given sygdomsenhed på landsplan (Bay-Nielsen 2001 + 2004, Dansk Hernie Database). En undersøgelse viser, at åben operation udført i lokalbedøvelse er ca. 700 kr billigere end åben operation udført i universal anæstesi og ca. 1.900 kr billigere end laparoskopisk operation (Bay-Nielsen 1999). Opgørelser fra Dansk Herniedatabase viser en generel kvalitetsforbedring med færre komplikationer, flere ambulante (cirka 70% i 2005) indgreb og større fokus på kroniske smerter Principperne for det accelererede operationsforløb er efterhånden implementeret på størstedelen af de dagkirurgiske afdelinger i Danmark (Kehlet 2008 1 ). Tværfaglige problemområder Pleje og behandling understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007). Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet Ernæring Psykosociale forhold Hud og væv

Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, anæstesiologer og læger. Ved en workshop den 24.01.06 deltog styregruppen i Enhed for Perioperativ Sygepleje (projektleder Kirsten Rud, professor Henrik Kehlet, seniorforsker Ingrid Egerod UCSF, klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen) og 53 sygeplejersker fra landets dagkirurgiske afdelinger, i alt 24 sygehuse deltog (Deltagerliste: se bilag 1). Desuden deltog klinikchef og anæstesioverlæge Niels Christian Hasse Hjortsø fra Glostrup Hospital. På workshoppen blev den eksisterende evidens indenfor området fremlagt. De deltagende eksperter besluttede udfra evidensen, deres erfaringer og baggrund samt viden om patienternes præferencer, anbefalingerne i den kliniske vejledning. Litteratursøgning For at belyse pleje og behandling til patienter, der er får foretaget hernie kirurgi, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Søgningen er sidst opdateret i april 2008 af Enhed for Perioperativ Sygepleje. Årstal Databaser Søgeord 1982-2008 Medline, Cochrane, Cinahl, artikelbasen Hernia AND exercise, nursing, fluid therapy, pain, nutrition therapy, patient education, patient satisfaction, drain, convalescence, rehabilitation, fast track. Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Inklusionskriterier: Studier omhandlende patienter, der får foretaget åben og laparoskopisk herniekirurgi indenfor søgeordene. Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger bygger så vidt muligt på videnskabelig evidens med angivelse af referencerne ved anbefalingerne. Der hvor videnskabelig evidens ikke findes, bygger anbefalingerne på erfaring og konsensusbeslutninger fra kliniske eksperter, markeret med (*).De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume; Nøgleanbefalinger. Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring mindst to gange, samt opfølgende workshop, hvor hele patientforløbet er gennemgået og

tilrettet efter konsensusbeslutninger. De kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelen for patienterne er at forebygge medicinske komplikationer ved operationsforløbet, samt at patienterne får en følelse af at have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen leder implementeringen af organisationsarbejdet. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. For at sikre patienten den positive gevinst der er vist ved flere studier om accelererede operationsforløb, er det nødvendigt med gruppering af patienter efter diagnoser, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet 2 2008). Det betyder at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan have betydning for normering specielt om aftenen, hvor patienterne skal sikres mobilisering. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. I samarbejdet med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter fra kliniske afdelinger i hele landet er der ingen interessekonflikter. Referencer Bay-Nielsen M, Stavsholm Knudsen M, Kjellberg Christensen J, Kehlet H (1999). Analyse og omkostninger ved lyskebrokkirurgi i Danmark. Ugeskr Læger;161:5317-5321. Bay-Nielsen M, Kehlet H, Strand L, Malmstrøm J, Heidemann Andersen F, Wara P, Juul P, Callesen T (2001). Quality assessment of 26.304 herniorrhaphies in Denmark: A prospective nation-wide study. Lancet;358:1124-1128. Bay-Nielsen M, Kehlet H, Strand L, Malmstrøm J, Heidemann Andersen F, Wara P, Juul PM, Callesen T (2004). Dansk Herniedatabase 4 års resultater. Ugeskr Læger;163:1894-98. Bech K, Callesen T, Nielsen R, Roikjær O, Andersen J, Hesselfeldt P, Kehlet H (1998). Organisation og resultater af ambulant kirurgi for hernia inguinalis. Ugeskr Læger;160:1014-1018. Buononato M, Pittiruti M, Maria G, Nigro C, Sganga G, Vivello IM (2002). Tension-free inguinal hernia repair in one-day surgery. Experience of 1091 Cases. Hep Gastro;49:715-718 Callesen T, Bech K, Hesselfeldt P, Andersen J, Nielsen R, Roikjær O, Kehlet H (1996). Recidiv af ingvinal hernie: ambulant operation i lokal anæstesi. Ugeskr Læger;158:7057-7060. Dansk Hernie Database: www.herniedatabasen.dk Egerod I (2007). Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Side 58-75. Jacquet E, Puche P, Alahyane J, Jaber S, Carabalona JP (2006). Evaluation of inguinal hernia in ambulatory surgery: A prospective monocentric study on 1009 inguinal hernia. J Amb Surg;12:167-171.

Kehlet 1 H, Bay-Nielsen M (2008). Nationwide quality improvement of groin hernia repair from the Danish Hernia Database of 87.840 patients from 1998 to 2005. Hernia;12:1-7. Kehlet 2 H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248:189-198. Lau H, Jensen P, Lee F (2000). Patient satisfaction after ambulatory inguinal hernia repair in Hong Kong. Ambulatory Surg;8:115-118. Leff DR, Bhutiani RP (2006). Give the patients the choise the walk in walk out hernia clinic. J Amb Surg;12:125-129. Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser.

Bilag 1. Deltagerliste over tilmeldte på workshop for galdekirurgi den 24.01.2006 Kalundborg Alice Pelch, Lillian Pedersen Hanne Dahl, Grete Bangsgaard Fredericia / kolding Vibeke Damgaard, Karin Askær Horsens Jane Elgø, Birgitte Nielsen Herlev Ulla Thygesen - afbud Køge Bente Andersen og Inge Bang Acton Herning Vibeke Møller, Lene Kjærsgaard Anita Døfler Hørsholm Hanne Sangill, Lone Freiesleben Holbæk Lene Thomsen, Vibeke Sylvest, Lone Schiødt RASK Jutta Olesen, Alice Bustorff Sønderborg Birgit Rasborg, Grete Dahl Jørgensen Aabenraa sygehus Birgitte Jansen, Jette Matzen Haderslev Sygehus Dorrit Raaschou Glostrup Amtssygehus Birgit Tuchsen, Lotte Reimer Anne Grete Sandborg, Irene Jørgensen Jette Nielsen Hvidovre Birthe Klarskov - afbud Vejle Pia Carlson, Ester Juul, Jette Kirk Århus Lise Jensen Helle Ballermann Sygehus Nord Dorthe Raft Espersen, Birthe Martensen Roskilde Anne Munk, Charlotte Kern Silkeborg Karen Rubner Pedersen, Benthe Husted Randers Anne Marie Voldby Annie Krogh Slagelse Anne Jensen Grete Legaard Ulla Huss Grete Nielsen Odder sygehus Stina Carlsen, Anna Ørsted Hillerød sygehus Lisbeth Roed, Lisbeth Vestergaard Gentofte Amtssygehus Trine Jetting og Lotte Risager Andre Kirsten Rud Henrik Kehlet Niels Christian Hasse Hjortsø, Glostrup Dorthe Hjort Jakobsen Ingrid Egerod, UCSF